BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG"

Transkript

1 BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG GODT ARBEJDSMILJØ (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (CVR ), København 2007 Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, Aarhus, 2007

2 NFA-rapport Biomasse Teknologi- Effektivisering og godt Arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

3 FORORD Denne rapport er lavet som afslutning på projekt Biomasse teknologi- effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) som er udført som et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin på Århus Universitet (AMA). Der vil stadig blive arbejdet videre på projektet bl.a. i form af artikelskrivning. Projektet har taget udgangspunkt i projektet ved navn Arbejdsmiljø og Biobrændsler udført at NFA (tidligere AMI) ved undertegnede og DONG Energy (tidligere Tech-wise) ved Lars Lærkedahl. Dette projekt viste, at der var en høj eksponering af de ansatte på biobrændselsanlæg for mikroorganismer. Der er ingen grænseværdier for udsættelse for disse mikroorganismer og mikroorganisme bestanddele, men andre undersøgelser har vist at ved de eksponeringsniveauer der er fundet på biobrændselsanlæg, kan man forvente helbredseffekter. Vi valgte derfor sammen med Torben Sigsgaard fra (AMA) at formulere et projekt der yderligere skulle dokumentere eksponeringen af ansatte på biobrændselsanlæg og deres helbred. Vi søgte midler til at udføre projektet hos PSO-eltra og fik derfra bevillingen til gennemførelse af projektet. Følgende teknikere har arbejdet på projektet og har ydet en stor indsats: Signe Hjortkær Nielsen, Tina Trankjær Olsen, Hediye Avci og Pernille Salvarli alle fra NFA og Kirsten Østergaard fra AMA. Endvidere har Katarina Gundsø Jensen og Marianne Zammit Nørgaard ydet et godt arbejde på projektet i forbindelse med et projekt på deres ingeniørudannelse. Endelig takkes Dorrit Kümmel Hansen for hendes indsats med opsætning af rapporten. Fotos i rapporten er taget af projektets deltagere. Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe, som vi har haft gode møde med ca. hvert halve år. I styregruppen indgik Lars Lærkedahl (DONG Energy), Tove Kjær Hansen (DONG Energy), Mette Hansen (Dansk Fjernvarme), Helle Mose Iversen (Vattenfall) og Simon Skov (Københavns Universitet). I styregruppen indgik endvidere projektdeltagerne Torben Sigsgaard (AMA) og Vivi Schlünssen (AMA) og undertegnede. Styregruppemøderne har været holdt samtidigt for dette projekt og et PSO-projekt (4785) vedr. træflis, idet der i begge projekter er udført heldbredsundersøgelser og eksponeringsmål. Anne Mette Madsen NFA Juli 2007 iii

4 PROJEKTETS 10 HOVEDBUDSKABER: Der er en høj eksponering for mikroorganismer og endotoksin. Eksponeringen for mikroorganismer og endotoksin er for nogle personer på sådan et niveau, at man kan forvente at luftvejssymptomer kan udvikles med tiden. Generelt har vi ikke set alvorlige helbredsproblemer på kraftvarmeværker, der bruger halm Allergi overfor svampe ser ikke ud til at være et stort problem. Undersøgelsen tyder dog på, at jo flere mikroorganismer i luften, jo flere personer har luftvejssymptomer. Derfor er der stadig en helbredsmæssig gevinst ved at sænke eksponeringsniveauet. Området omkring halmopriver og halmmodtagelse er identificeret som et område med høj eksponering. Under aftagning af net over halmballer, aflæsning af halm, fejning med kost eller omflytning af halm stiger eksponeringen for støv væsentligt. Det er muligt at reducere eksponeringen for støv og mikroorganismer ved f.eks. anvendelse af centralstøvsuger frem for kost og ved tætning af kasse omkring halmopriver. Vi har under projektet på styregruppemøder sagt at vi tager imod tilbud om at holde foredrag om projektets resultater, og det tilbud gælder stadig. iv

5 RESUMÉ Beskrivelse af anlæg 25 anlæg deltog i eksponeringsundersøgelsen i Halm blev på de fleste anlæg (79%) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck. På de dage vi målte eksponering, blev der modtaget halm på 71% af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C. På de 2 dage vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37% af dagen med biobrændsel. Ud fra ugeskemaer udfyldt af de ansatte, havde de også arbejdet ca. 37% af hele arbejdsugen med biobrændsel. Kontorarbejde udgjorde en ca. lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det var som regel forskellige folk, der udfører hhv. kontor og biobrændsel arbejde. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende værker var 1725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Eksponering Personbårne og stationære opsamlinger af luftprøver blev foretaget i indåndingszonen. De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en arbejdsdag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område. Reference mål blev foretaget uden for værkerne. Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller. De opsamlede luftprøver blev anvendt til gravimetri, endotoksin-analyse og kvantificering af mikroorganismer efter CAMNEA-metoden. Der findes ingen grænseværdier for endotoksin, men flere værdier er foreslået. Vi har forholdt de målte eksponeringer for folk der arbejder med biobrændsel til en foreslået grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Data fra kontorområder forholdes til en forslået grænseværdi på 50 EU/m 3. I områder omkring halmoprivere og på halmlagre var der generelt høje koncentrationer af endotoksin og koncentrationerne var i 69% af prøverne på eller over 200 EU/m 3. På 10% af kontorerne var endotoksin koncentrationen høj dvs. på eller over 50 EU/m 3. Personbårne målinger viste en statistisk sikker højere eksponering for endotoksin på halmværker end på referenceværker. Folk, der arbejdede på kontor mindst 30% af dagen, var som medianværdi udsat for 40 EU m -3 mens folk, der var mindre end 30% af dagen på kontor, var udsat for en median eksponering på 184 EU m -3. For træstøv findes der en grænseværdi på 2mg m -3, og data for støveksponering er forholdt til denne værdi. De højeste eksponeringer blev målt på halmanlæg, og den mediane personeksponering på halmanlæg var højere end på referenceanlæg. Men 20% af deltagerne fra kontrolværker var udsat for mere end 2mg støv m -3, mens 7% på halmværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. Aktinomyceter og Aspergillus fumigatus blev fundet sjældent og i lave koncentrationer på referenceanlæg. På halmanlæg blev aktinomyceter fundet i høje koncentrationer i forskellige områder, og den højeste koncentration blev målt ved en halmopriver. Der var endvidere generelt mange bakterier i luften på halmanlæg, dette er også set i tidligere undersøgelser. Aspergillus. fumigatus blev fundet i meget høje koncentrationer i mange områder på halmanlæg. Ved halmopriver og på halmlager var koncentrationen af totalt antal svampesporer på det niveau man har set symptomer som hoste udvikles. Personbårne målinger viste høje eksponeringer for svampe, og de højeste eksponeringer blev målt for dem, der arbejder mere end 30% af dagen i halmmodtagelse. v

6 Helbred vurderet ved spørgeskema På de halmfyrede værker, hvor der i blev opsamlet støvprøver, gennemførte vi også helbredsundersøgelser inkl. en spørgeskemaundersøgelse på de ansatte. Mandag morgen uddelte vi et spørgeskema til hver medarbejder, og torsdag eftermiddag i samme uge indsamlede vi de udfyldte skemaer. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om symptomer, som man fra tidligere undersøgelser véd, hænger sammen med eksponering for organisk støv, bl.a. astmasymptomer, hoste, irritation fra næse og øjne og influenzalignende symptomer. I alt 94 ansatte fra i alt 32 halmværker besvarede spørgeskemaet (svarprocent 75). Som kontrolgruppe havde vi 11 kraftvarmeværker, der brugte konventionelt brændsel (svarprocent 59). I vores resultater er der ikke noget som tyder på, at ansatte på halmværker oftere end ansatte på kontrolværker oplever ODTS symptomer. Hyppigheden af ODTS symptomer var høj både blandt halmarbejdere og kontrol personer, ca. 50% inden for det sidste år. For luftvejssymptomer fandt vi heller ikke forskel på halm- og kontrolværker, hvis vi kiggede på hele gruppen, men hvis vi delte resultaterne op på rygere og ikke rygere, fandt vi i de justerede analyser en øget hyppighed af astmasymptomer blandt ikke rygende halmarbejderne, samt en tendens til flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer. Nyopståede helbredsgener 1 2 år efter vi gennemførte den første spørgeskemaundersøgelse på halmværker og kontrolværker, udsendte vi et nyt spørgeskema til de personer, der havde svaret på det første skema. Vi modtag i alt svar fra 89% af personerne fra halmværkerne og 68% af personerne fra kontrolværkerne. Procenten af nyopståede symptomer svingede fra 0% (for astma) til 12% (for arbejdsrelaterede næsesymptomer) blandt ansatte på halmværker. Der var statistisk sikkert flere på kontrolværkerne, der udviklede astma i opfølgningsperioden sammenlignet med ansatte på halmværker. For de øvrige symptomer var der ingen statistisk sikre sammenhænge, men der var en tendens til, at flere ansatte på halmværkerne udviklede arbejdsrelaterede næsesymptomer end på kontrolværkerne. For at give et mere sikkert resultat bør opfølgningen gentages om nogle år. Helbred vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi Mandag morgen i måleugen fik medarbejderne målt deres lungefunktion, fik skyllet næsen og fik opsamlet stoffer i deres udåndingsluft ved kondenseret udånding. Dette blev lavet for at måle markører for inflammation (irritation) i slimhinderne i henholdsvis næsen og lungerne. Næseskyllevæsken og kondenseret udånding blev undersøgt for henholdsvis interleukin 8 (IL 8) og interleukin 1 (IL 1β), som begge er led i inflammationsprocessen. Desuden blev næseskyllevæsken også analyseret for hvide blodlegemer. Torsdag eftermiddag blev undersøgelserne gentaget for at undersøge, om der var nogen forskel før og efter en arbejdsuge. Derudover blev der lavet en irritationstest af lungerne, og der blev gennemført en priktest. I alt 190 personer deltog i de kliniske undersøgelser. Der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker, hvad lungefunktion og bronkial hyperreaktivitet angik. Ved en opfølgningsundersøgelse vil man kunne undersøge kronisk ændring i lungefunktion f.eks. efter 5 år, og denne type undersøgelse vil være mere velegnet til at undersøge den organiske støveksponerings effekt på lungefunktionen. Mellem 23 og 27% havde mindst én positiv priktest, men der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker. Meget få havde en positiv priktest overfor skimmelsvampe. IL 1β niveauet i den kondenserede udånding blandt ikke rygende halmarbejderne var statistisk sikkert højere både mandag og torsdag sammenlignet med kontrol personer, men der var ikke tydelig forskel fra mandag morgen til torsdag eftermiddag. Det tyder på, at halmarbejde giver en kronisk snarere end en akut påvirkning af det inflammatoriske system i lungerne. Der var ingen forskel på IL 8 niveauet, hverken mellem halmarbejdere og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Det tyder på, at halmarbejdere ikke er udsat for eksponeringer, der påvirker inflammationen i næsen væsentligt. vi

7 Betydning af den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppighed af symptomer Samtidigt med at de ansatte fik udleveret et spørgeskema, fik de også uddelt et skema til at registrere, hvor mange timer/dag de brugte i f.eks. halmmodtagelsen, på kontor eller i fyrrummet. Baseret på stationære målinger på halmværkerne udregnede vi en gennemsnitlig eksponering. Ved at koble disse gennemsnitsværdier til timeregistreringsskemaerne kunne vi for hver enkelt medarbejder udregne en ugentlig gennemsnitlig eksponering. Personerne blev opdelt i 3 lige store eksponeringsgrupper, som vi kaldte lavt, middel og højt eksponerede. Der var en tydelig sammenhæng mellem arbejdsrelaterede næsesymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons sammenhæng). For totalstøv og endotoksin sås en tydelig sammenhæng mellem astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons sammenhæng). Der sås ingen sikker sammenhæng mellem daglig hoste og størrelsen af eksponeringen. Generelt sås ingen statistisk sikker sammenhæng mellem arbejdsrelaterede astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen. For totalt antal levende svampe var der dog statistisk sikkert flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer i den mellem eksponerede gruppe. Alt i alt viser denne del af undersøgelsen, at der er dosis-respons sammenhænge mellem flere delkomponenter i organisk støv og arbejdsrelaterede næse og astmasymptomer. Det bestyrker vores hypotese om, at organisk støv og dets delkomponenter også på halmværker kan forårsage luftvejssymptomer og måske luftvejssygdom. Støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg Støvende arbejdsprocesser identificeres ud fra personbårne målinger, stationære målinger, partikel- tællere og observation af arbejdsopgaver og varighed af arbejdsopgaver på måledage. I halmmodtagelsen så vi ved aftagning af net over halmballer en stigning i partikel koncentrationen. Ved aflæsning af halm kunne støv koncentrationen stige med en faktor fem til seks. I løbet af dagen stiger baggrundsniveauet af støv, dvs. at støvkoncentrationen i den periode, der ingen aktivitet er i stiger fra 1.0x10 6 partikler/m 3 til omkring 3,5x10 6 partikler/m 3. Ved fejning med kost efter aflæsning af halm stiger partikelkoncentrationen med %. Ved aflæsning uden efterfølgende fejning, var stigningen i partikelkoncentrationen 30-74%. Aftagning af net over halmballer, aflæsning og omflytning af halm genererer således støvudvikling. Partikelkoncentrationen stiger, hvis der fejes med kost i forbindelse med aflæsning. Forbedring af arbejdsmiljøet Kapitlet er opdelt i 3 afsnit, som handler om forbedringer på anlæggene, som kan føre til lavere eksponeringsniveauer. Det første er om tætning af kasse omkring nedskubber stempel ved en halmopriver. Det andet er om forbedring af centralstøvsugers kapacitet og det tredje er om anvendelse af kost versus anvendelse af centralstøvsuger efter aflæsning af halm. Ved en halmopriver blev der målt en høj udsættelse for mikroorganismer og støv. I et forsøg på at reducere støv dannelsen blev der bygget en tæt kasse omkring et nedskubber stempel under halmopriveren. I dette område har vi i luften målt koncentrationen af støv og mikroorganismer før og efter forbedringen. Ved halmopriveren målte vi inden forbedringen en koncentration af inhalerbart støv på 2,4mg per m 3 luft. Efter forbedringen var koncentrationen nede på 0,27mg støv per m 3 luft. Således var støvmængden faldet til godt en tiende del. Den tætte kasse omkring stemplet på halmopriveren reducerede koncentrationen af endotoksin fra 6600EU per m 3 luft til en koncentration på 800EU per m 3 luft. Det er en betydelig reduktion, men koncentrationen af endotoksin i dette område er dog stadig høj. På et større biobrændselsanlæg, som fyrede med halm, fik et støvsugeranlæg forbedret sin kapacitet. Anlægget skulle bl.a. gerne medføre, at de ansatte derved blev udsat for mindre støv og færre mikroorganismer, når de arbejder i halmmodtagelsen. På dagene med anvendelse af ny centralstøvsuger blev kost også ofte anvendt da det regnede og den nye støvsuger ikke kunne suge det våde halm op. Personbårne målinger viste, at den, der arbejder med modtagelse af vii

8 halm, var (per læs halm/time) blevet eksponeret for mere støv og flere mikroorganismer ved anvendelse af ny centralstøvsuger og kost end ved anvendelse af gammel centralstøvsuger. Dog var endotoksin eksponeringen ikke højere. I perioden, hvor gammel centralstøvsuger blev anvendt, var eksponeringsniveauet for svampe i det eksponeringsinterval, der i en undersøgelse i norsk landbrug giver symptomer som øjne- og næse-irritation. I perioden, hvor ny centralstøvsuger blev forsøgt anvendt sammen med kost, var eksponeringsniveauet i det eksponeringsinterval der kan give symptomer som hoste. Den forøgede kapacitet af støvsugeren var tilsyneladende ikke så god, at den kunne suge det våde halm op. Den højere eksponering i 2. måleperiode, skyldes sandsynligvis delvis anvendelse af kost frem for støvsuger. Hvis man gerne vil vide, om centralstøvsugeren virker bedre i tørvejr end den gamle model af støvsugeren, skal forsøget gentages i tørvejr. På et andet anlæg har vi målt i 2x2 dage. På de første dage blev der ikke anvendt centralstøvsuger efter halmaflæsning, men kost. På de næste 2 dage blev der anvendt centralstøvsuger og ikke kost. Partikelkurver fra dette anlæg viser, at halmaflæsning har den væsentligste betydning for eksponeringsniveauet for de der arbejder i halmmodtagelsen. Efter anvendelse af støvsuger viser personbårne målinger, at endotoksineksponeringen går fra at være over den foreslåede grænseværdi på 200EU/m 3 til at være under den foreslåede grænseværdi. Støveksponering var både med og uden anvendelse af støvsuger under grænseværdien, og den blev ved anvendelse af støvsuger reduceret til 80% af det, den var med anvendelse af kost. Eksponeringen for svampe var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger, men eksponeringen var dog stadig høj. Således var eksponeringen for svampe ved anvendelse af støvsuger inden for det eksponeringsinterval, der i norsk landbrug er set give symptomer som hoste, til det eksponeringsinterval, der giver mildere symptomer som næse- og øjen-irritation. Eksponeringsandelen for mesofile aktinomyceter var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger til 56% af den eksponering, der blev målt under anvendelse af kost. Ved anvendelse af centralstøvsuger fremfor kost sker der en reduktion i eksponeringen for mikroorganismer, partikler og inhalerbart støv. Formidling Det har været en vigtig opgave i projektet at formidle resultater til brugerne. Brugerne af projektets resultater er bl.a. ansatte på biobrændselsværkerne. Formidling til denne gruppe mht. helbred er sket ved direkte kontakt med de enkelte deltagere ved besøgene på værkerne. Mht. eksponerings niveauer har hvert anlæg fået et brev med vurdering af eksponering på netop deres anlæg. Desuden har vi holdt oplæg på ERFRA møder og sikkerhedslederes årsmøder. En anden gruppe af brugere, er andre forskere og til den gruppe er formidlingen sket i form af indlæg på konferencer, postere, videnskabelige artikler og abstrakts. Endelig har vi formidlet i form af danske artikler. viii

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Beskrivelse af anlæg... 1 Halmlager modtagelse af halm... 1 Hvor meget arbejder de ansatte med halm?... 3 Årsproduktion på værkerne... 4 Kapitel 2. Eksponering for endotoksin, mikroorganismer, støv, partikler og proteiner... 5 Introduktion... 5 Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver... 5 Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr... 6 Opsamling af luftprøver med stationært udstyr... 6 Direkte visende udstyr til måling af partikler... 8 Ude-reference mål og andre mål... 8 Ude-mål... 9 Arbejdsprocesser... 9 Analyser af luftprøver... 9 Eksponering for endotoksin Eksponering for støv og partikler Eksponering for mikroorganismer Eksponering for protein Opsummering Referenceliste for kapitel Kapitel 3. Helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse Formål Metode Definitioner Resultater Diskussion og konklusion Kapitel 4. Nyopståede helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse Formål Metode Resultater Diskussion og konklusion Kapitel 5. Helbred blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi Formål Metode Undersøgelsesprogram De enkelte metoder Definitioner Resultater Diskussion og konklusion ix

10 Kapitel 6. Hvor meget betyder den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppigheden af symptomer? Formål Metode Resultater Diskussion og konklusion Referenceliste for kapitlerne Kapitel 7. Identificering af støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg Metoder Resultater Konklusion Referenceliste for kapitel Kapitel 8. Forbedring af arbejdsmiljøet Baggrund Metode Resultater Diskussion Metoder Resultater Diskussion Konklusion Metode Resultater Konklusion Kapitel 9. Formidling Appendix 1. Måleskema Appendix 2. Artikel fra Arbejdsmiljø Appendix 3. Spørgeskema Spørgeskema til undersøgelsen Generelle forhold Arbejdsforhold Sikkerhed på arbejdspladsen Dit helbred Flere spørgsmål om dig selv Mere om dit helbred Appendix 4. Måleskema x

11 KAPITEL 1. BESKRIVELSE AF ANLÆG Halmlager modtagelse af halm Halm blev på de fleste anlæg (79%) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck (Figur 1.1), på flere anlæg (16%) blev halmen læsset af med kran eller lignende i halmhallen, og på ét anlæg blev det læsset af med kran på lastbil og herefter kørt på plads. Efter halm aflæsning er der halmrester på gulvet (Figur 1.2). Figur 1.1. Aflæsning af halm med gaffeltruck Antal læs modtaget halm blev registreret på hvert værk på de to måledage (skema i Appendix 1). Der blev på de dage, vi målte eksponering, modtaget halm på 71% af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Ved modtagelse af halm blev der på de fleste anlæg målt fugtighed af halmen (Figur 1.3). I Tabel 1.1 er angivet det modtagne halms fugtindhold, minutter brugt på aflæsning per dag og mængde modtaget halm. Luftfugtighed og temperatur blev registreret på halmlagre og på enkelte værker også i fyrrum med Geminiloggere. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C den laveste målte middeltemperatur var -2,5 C, og den højeste målte middel temperatur var 24 C. 1

12 Figur 1.2. Efter aflæsning af halm er der halmrester på gulvet Tabel 1.1. Modtagelse af halm Det modtagne halms brugt på af- Minutter fugtindhold læsning af ét (%) læs halm Sum af tid (min.) på aflæsning/dag Vægt af modtaget halm (Ton/ dag) Relativ luftfugtighed (%) på halmlagre Luft temperatur på halmlagre Middel 12,4 15,6 100,8 115,0 71,2 10,0 Median 12,3 15,3 80,0 74,1 78,0 10,5 Figur 1.3 Fugtighed måles i halmen inden aflæsning 2

13 Hvor meget arbejder de ansatte med halm? Ud fra uge- og dags-skemaer har vi udregnet, hvor meget de ansatte på værkerne arbejder direkte med halm. At arbejde med halm vil f.eks. sige at arbejde på halmlager med f.eks. at feje halm sammen eller læsse halm af, eller arbejde med halmopriver. På de 2 dage (dagsskemaer), vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37% af dagen med halm eller træflis. På en arbejdsdag på 6 timer svarer dette til ca. 190 minutter og registrering af halmaflæsning viste, at omkring 100 af disse minutter blev brugt til selve halm- aflæsningen (Tabel 1.1). Ud fra de skemaer, de ansatte havde udfyldt, havde de også arbejdet ca. 37% af hele arbejdsugen med halm eller træflis (Tabel 1.2). Kontorarbejde udgjorde ca. en lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det er som regel forskellige folk, der udfører hhv. kontor og halm/flis-arbejde. Tabel 1.2. Andel af arbejdsdagen, hvor der arbejdes med hhv. halm eller træflis, udføres andet støvende arbejde, er i kontor/bil eller er ude. Værdien under r angiver hhv. korrelationen mellem de to dage eksponeringen blev målt i og data fra ugeskemaer og p-værdi. Andel (%) r* Andel (%) med r Andel (%) på r Andel (%) R halm/træflis andet støv kontor/i bil ude 2 måle 2 måle 2 måle 2 måle dage Ugen 0,7 dage Ugen 0,4 dage Ugen 0,6 dage Ugen 0,6 Middel 36,7 35,7 12,0 14,7 53,1 40,3 9,0 8,7 Median 27,8 27,5 0,0 2,9 58,0 30,2 8,6 2,0 *Alle p-værdier var <0,0001, dvs. korrelationerne mellem de 2 måle dage og ugeskemaer var stærkt signifikante. En andel på 39% af anlæggene har svaret, at de har ventilation i halmlager. En andel på 43% har svaret, at de har et lille kontor på halmlager til de ansatte, der arbejder på lagret (Figur 1.4), mens 91% svarer, at de ansatte, som arbejder i halmhallen, dagligt kommer på kontoret (Figur 1.5). En andel på 21% af anlæggene har svaret, at de har gulvtæpper på kontorerne. Hyppighed af svaret Ja 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Ventilator (mekanisk) Har dem i halmlade deres eget lille kontor/rum ved halmlager Planlægger i at lave nogle støv reducerende forbedringer Har i halmopriver Centralstøv suger i halmlager 0 1 Videoovervågning til område med halmlager/fyr el. lign. som kan overvåges fra kontor Figur 1.4. Spørgsmål vedr. halmlager 3

14 Hyppighed af svaret Ja 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 Deler folk i hallen kontor med personale der hovedsagelig sidder på kontor Ventilation Kommer folk fra hallen dagligt på kontoret Ligger kontor i samme bygning som halmlade Er der gulvtæpper på kontorer Har i haft vanskade på kontorerne inden for det de sidste 2 år Figur 1.5. Spørgsmål vedr. kontorer Årsproduktion på værkerne Per telefon har vi spurgt værkerne om årsproduktionen. Den gennemsnitlige årsproduktion for alle deltagende værker var 1725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende biobrændselsfyrede værker var 1373 TJ, og den mediane årsproduktion var 101 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende referenceværker var 2690 TJ, og den mediane årsproduktion var 4931 TJ. Således var produktionen højere på referenceværkerne end på biobrændselsværkerne. 4

15 KAPITEL 2. EKSPONERING FOR ENDOTOKSIN, MIKROORGANISMER, STØV, PARTIKLER OG PROTEINER Introduktion I landbruget har man set en sammenhæng mellem udsættelse for høje mængder mikroorganismer og luftvejsproblemer og øjenirritation. Udvikling af symptomer afhænger af eksponeringsniveau. Vi har derfor målt eksponering på biobrændselsanlæg for forskellige mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, som har betydning for udvikling af symptomer på luftveje og øjne. Metoder Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver Eksponering for bioaerosoler måles i indåndingszonen. Luftprøver blev derfor opsamlet i indåndingszonen. Målingerne er i denne undersøgelse opdelt i personbårne målinger (Figur 2.1 og 2.2) og stationære målinger (Figur 2.3 og 2.4). De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en dag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område, og til at identificere støvkilder. Figur 2.1. Ansatte bar kassetter til opsamling af støv og pumper. På billedet ses en ansat, der hovedsagelig arbejder på kontor. 5

16 Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr Ansattes eksponering for inhalerbart støv og mikroorganismer blev målt med GSP samplere (flow 3,5 l/min.). Hver person bar en sampler monteret med polycarbonatfilter og en monteret med teflonfilter (Figur 2.1). Målingerne blev foretaget i gennemsnitlig 5 timer, og eksponeringsdata er tidsvægtede, dvs. et gennemsnit over eksponeringen i den målte periode. På hvert værk blev der målt på 1-8 personer, og i den samlede måleperiode blev der lavet i alt 188 personbårne målinger. Figur 2.2. Flow på de personbårne pumper blev kontrolleret af teknikere ca. hver anden time Opsamling af luftprøver med stationært udstyr Stationært måleudstyr blev placeret i arbejdsområder tæt på, hvor ansatte og vognmænd opholdt sig (Figur 2.3). Måleudstyret blev placeret i 1,5m højde for, at det skulle være i højde med indåndingszonen (Figur 2.3 og 2.4). Ved hver stationær opstilling var der en Millipore-sampler monteret med teflonfilter og en monteret med polycarbonatfilter (flow 1,9 l/min.). Ved mindst en stationær måleopstilling på hvert værk og på hver måledag var der placeret en Grimmpartikeltæller/måler eller en APS- partikeltæller/måler og en Respicon (se afsnit om direkte visende udstyr). Målingerne blev foretaget over en arbejdsdag (Tabel 2.1). 6

17 Figur 2.3. Net rykkes af halmballer inden aflæsning. Op af bagvæg ses stationær målestation, som er placeret et stykke fra området, hvor selve aflæsningen foregår Figur 2.4. Stationært måleudstyr i halmmodtagelse med: APS, Respicon og to Millipore samplere 7

18 Tabel 2.1. Samplings metoder, antal personer og områder Antal områder Samplings- Samplingsfraktion Samplingstid Samp- eller antal personer metode Gennemsnit Median lings- flow Personbårne 188 GSP Inhalerbar 5 timer 5½ timer 3.5 l/min samplere Stationære støv 219 Millipore 6 timer 6 timer 1.9 l/min samplere Stationære støv 48 Respicon Inhalerbar 5½ timer 5 timer og 40 - samplere Thorakal Respirabel min. Stationære støv 31 Triplex Partikler <1µm 5½ timer 5 timer og l/min. samplere Stationære partikel målere og tællere Stationære partikel målere og tællere cycloner 34 Grimm Partikler: µm 26 APS Partikler: µm og <0.52 min. 6 timer 6 timer - 6 timer 6 timer - Direkte visende udstyr til måling af partikler Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert (hvert minut) blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller (Grimm eller APS). De målte koncentrationer blev opdelt i følgende intervaller efter aerodynamisk diameter: <0,523µm, 0,75-1,0µm, 1,0-2,0µm, 2,0-3,5µm, 3,5-5,9µm, 5,0-7,5µm and 7,5-10,0µm. Summen af alle partikler mellem 0,523 og 19,81µm blev udregnet og herefter blev den maksimale partikel koncentration udregnet. Desuden blev en Respicon anvendt. En Respicon måler antal støvpartikler, som er inddelt i helbredsrelevante størrelser. Med Respicon blev antal af støvpartikler af respirabel, thorakal og inhalerbar størrelse målt kontinuert (hvert 15. sekund), og partiklerne blev opsamlet på filtre. Filtrene blev anvendt til endotoksin-analyse. Faktaboks 2.1. Støvfraktioner Støv kan opdeles i flg. fraktioner: Inhalerbare partikler: repræsenterer den aerosolfraktion, som kan gå ind i næse og/eller mund ved indånding. De er per definition mellem 0 og 100 µm i diameter, og kan yderligere opdeles i den thorakale og den respirable partikel fraktion Thorakal fraktion: aerosolfraktion, som passerer larynx (median= 11,64 µm i diameter). Respirabel fraktion: aerosolfraktion, som kan trænge længere ned i luftvejene, dvs. den kan penetrere den alveolare del af lungerne, (median= 4,25 µm i diameter). Ude-reference mål og andre mål For at få et udtryk for, hvor stor en andel af eksponeringen for støv og mikroorganismer ved ophold på værker, der skyldes selve opholdet på værket - og ikke baggrundseksponering, blev stationært måleudstyr placeret uden for værkerne, således at vinden fra værket ikke blæste ind i samplerne. Her blev hver dag anvendt 2 Millipore-samplere monteret med teflon- og polycarbonatfiltre. Målingerne foregik typisk i 6 timer (Tabel 2.1). For at få et udtryk for koncentrationen af støvpartikler i et halmlager i de perioder, hvor der ikke modtages halm fra lastbiler, men hvor der stadig er automatisk transport af halm til indfyring, blev der målt med APS-partikeltæller om natten på et værk. 8

19 Ude-mål Ude-mål, dvs. mål omkring værket, var ikke en del af dette projekt, men efter ønske fra styregruppen er det inddraget i dette projekt. Vi har derfor sammensat data for ude-mål fra en tidligere undersøgelse, og en ingeniør-studerende har lavet yderligere ude-mål omkring 4 værker. Formålet var at vide, om vinden fører støv med mikroorganismer fra biobrændselsanlæg til naboer. Undersøgelsens resultater er sammen med resultater fra andre undersøgelser publiceret, og en dansk udgave er trykt i Dansk BioEnergi, BioPress. Den danske artikel er i Appendix 2. Arbejdsprocesser For at få et indtryk af betydningen af forskellige arbejdsprocesser på den mikrobielle støvning, er det gennem arbejdsdagen på udvalgte værker noteret, hvilke arbejdsprocesser, der er foregået og i hvilket tidsinterval. Således er det f.eks. muligt at sammenholde arbejdsprocesser og tidspunkter med data fra det direkte visende udstyr. Derudover har alle deltagere udfyldt et dagsskema over i hvilke tidsrum de har udført hvilke opgaver (se eksempel i Appendix 4). Faktaboks 2.2. Totalt antal svampesporer Totalt antal svampesporer defineres som det totale antal svampesporer, der kan tælles i en given luftprøve. Analyser af luftprøver Alle prøver på teflonfiltre blev først akklimatiseret og anvendt til gravimetri og efterfølgende til endotoksin-analyse. I forbindelse med den gravimetriske bestemmelse blev der anvendt blindfiltre. Efter gravimetrisk bestemmelse blev filtrene udvasket, og ekstraktionsvæsken blev analyseret for endotoksin indhold efter den kinetiske metode (Limulus Amøbocyt Lysat (LAL) testen) med QCL Endotoksin kit. Figur 2.5. DNA/RNA i mikroorganismer blev farvet, således at det var muligt at tælle total antal svampesporer og bakterier ved mikroskopi 9

20 Mikroorganismer, opsamlet på polycarbonatfiltre, blev udvasket med ekstraktionsvæske og analyseret efter CAMNEA-metoden. Kimtællinger og tællinger i mikroskop (Figur 2.5) blev udregnet som henholdsvis cfu/m 3 (kolonidannende enheder, dvs. antal dyrkbare mikroorganismer pr. m 3 ) og antal sporer pr. m 3 luft. De dyrkbare mikroorganismer blev opdelt i: Mesofile aktinomyceter Termofile aktinomyceter Mesofile svampe Aspergillus fumigatus Cladosporium herbarum Rhizomucor pusillus Eurotium rubrum Derudover blev forskellige andre arter af svampe identificeret på udvalgte anlæg. Mikroorganismer talt ved mikroskopi blev opdelt i bakterier og svampesporer. Faktaboks 2.3. CFU CFU (Colony Forming Units) svampe eller aktinomyceter er antallet af dyrkbare svampe eller aktinomyceter i en given luftprøve. Faktaboks 2.4. Mesofile og termofile organismer Dyrkbare mesofile svampe og dyrkbare mesofile aktinomyceter vokser ved temperaturer omkring C. Dyrkbare termofile aktinomyceter vokser ved ca. 50 C. Til sammenligning vokser svampen Aspergillus fumigatus ved temperaturer omkring 40 C. Hvor andet ikke er nævnt, er de forskellige mikrobiologiske parametre målt som en del af den inhalerbare fraktion af det luftbårne støv. Eksponeringer er præsenteret som tidsvægtet gennemsnit. Faktaboks 2.5. Aspergillus fumigatus Aspergillus fumigatus er en svamp, der hos svækkede personer kan være infektiøs, og hos forsøgsdyr kan man finde levende sporer af svampen i lungerne endnu 3 uger efter eksponering. Aspergillus fumigatus er blandt de mikroorganismer, som man specielt forbinder med allergisk alveolit. Resultater og diskussion Eksponering for endotoksin Endotoksin er en del af gramnegative bakteriers cellemembran, og endotoksin forbindes med forskellige luftvejssygdomme. I Tabel 2.2 præsenteres endotoksin koncentrationer målt i forskellige arbejdsområder. I Holland er der foreslået en helbredsbaseret grænseværdi for endotoksin på 50 EU/m 3 (Gezondheidsraad, 1998). Denne værdi er urealistisk at holde eksponeringerne under i flere landbrugsrelaterede miljøer. Vi vil forholde eksponeringerne på kontorer til denne værdi. Andre undersøgelser har foreslået en grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Vi har valgt at forholde data for folk, der arbejder direkte med biobrændsel, til denne værdi i denne rapport. Koncentrationer i biobrændselsområder over 200 EU/m 3 og kontorområder over 50 EU/m 3 er derfor markeret med fed. Vi har endvidere valgt at indsætte en tabel over 10

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Flis og arbejdsmiljø ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 43 / 2008 Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Rapportens titel Flis og arbejdsmiljø Forfattere Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard,

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri

Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri Kaare Møller, AMI, September 2001 Indhold Forord... 1 Feltmålinger - måling af personeksponering og rumkoncentrationer under

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse

Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse Af Uffe Midtgård og Otto Melchior Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har sammen med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (AMK)

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere. BAR Jord til Bord

Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere. BAR Jord til Bord Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere BAR Jord til Bord Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere Denne rapport er et baggrundsmateriale til

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

ARBEJDSMILJØ/INDEKLIMA

ARBEJDSMILJØ/INDEKLIMA Metode til undersøgelse af sporefrigivelse Med et specialdesignet kammer, P-FLEC (figur 2), undersøgtes sporefrigivelse fra byggematerialer. P-FLEC en placeres på den koloniserede gipsplade, og sporefrigivelse

Læs mere

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Præsentation Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Baggrund Kendte problemer med mineraluld: Hudirritation Øjenirritation Irritation øvre luftveje Erkendte

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser Opdateret den. februar 24 Denne vejledning til spørgeskemaet, normalmateriale samt tilhørende programmer til indtastning og analyse af data er udarbejdet af de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg,

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse

5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse 5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse og -håndtering 5.1 Flishugst og bæredygtighed i skovbruget Der er klare miljøfordele ved at anvende træbrændsler, men det indebærer samtidig en forøget udnyttelse

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon

Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon university of copenhagen Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon Publication date: 212 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere