BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG"

Transkript

1 BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG GODT ARBEJDSMILJØ (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (CVR ), København 2007 Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, Aarhus, 2007

2 NFA-rapport Biomasse Teknologi- Effektivisering og godt Arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

3 FORORD Denne rapport er lavet som afslutning på projekt Biomasse teknologi- effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) som er udført som et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin på Århus Universitet (AMA). Der vil stadig blive arbejdet videre på projektet bl.a. i form af artikelskrivning. Projektet har taget udgangspunkt i projektet ved navn Arbejdsmiljø og Biobrændsler udført at NFA (tidligere AMI) ved undertegnede og DONG Energy (tidligere Tech-wise) ved Lars Lærkedahl. Dette projekt viste, at der var en høj eksponering af de ansatte på biobrændselsanlæg for mikroorganismer. Der er ingen grænseværdier for udsættelse for disse mikroorganismer og mikroorganisme bestanddele, men andre undersøgelser har vist at ved de eksponeringsniveauer der er fundet på biobrændselsanlæg, kan man forvente helbredseffekter. Vi valgte derfor sammen med Torben Sigsgaard fra (AMA) at formulere et projekt der yderligere skulle dokumentere eksponeringen af ansatte på biobrændselsanlæg og deres helbred. Vi søgte midler til at udføre projektet hos PSO-eltra og fik derfra bevillingen til gennemførelse af projektet. Følgende teknikere har arbejdet på projektet og har ydet en stor indsats: Signe Hjortkær Nielsen, Tina Trankjær Olsen, Hediye Avci og Pernille Salvarli alle fra NFA og Kirsten Østergaard fra AMA. Endvidere har Katarina Gundsø Jensen og Marianne Zammit Nørgaard ydet et godt arbejde på projektet i forbindelse med et projekt på deres ingeniørudannelse. Endelig takkes Dorrit Kümmel Hansen for hendes indsats med opsætning af rapporten. Fotos i rapporten er taget af projektets deltagere. Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe, som vi har haft gode møde med ca. hvert halve år. I styregruppen indgik Lars Lærkedahl (DONG Energy), Tove Kjær Hansen (DONG Energy), Mette Hansen (Dansk Fjernvarme), Helle Mose Iversen (Vattenfall) og Simon Skov (Københavns Universitet). I styregruppen indgik endvidere projektdeltagerne Torben Sigsgaard (AMA) og Vivi Schlünssen (AMA) og undertegnede. Styregruppemøderne har været holdt samtidigt for dette projekt og et PSO-projekt (4785) vedr. træflis, idet der i begge projekter er udført heldbredsundersøgelser og eksponeringsmål. Anne Mette Madsen NFA Juli 2007 iii

4 PROJEKTETS 10 HOVEDBUDSKABER: Der er en høj eksponering for mikroorganismer og endotoksin. Eksponeringen for mikroorganismer og endotoksin er for nogle personer på sådan et niveau, at man kan forvente at luftvejssymptomer kan udvikles med tiden. Generelt har vi ikke set alvorlige helbredsproblemer på kraftvarmeværker, der bruger halm Allergi overfor svampe ser ikke ud til at være et stort problem. Undersøgelsen tyder dog på, at jo flere mikroorganismer i luften, jo flere personer har luftvejssymptomer. Derfor er der stadig en helbredsmæssig gevinst ved at sænke eksponeringsniveauet. Området omkring halmopriver og halmmodtagelse er identificeret som et område med høj eksponering. Under aftagning af net over halmballer, aflæsning af halm, fejning med kost eller omflytning af halm stiger eksponeringen for støv væsentligt. Det er muligt at reducere eksponeringen for støv og mikroorganismer ved f.eks. anvendelse af centralstøvsuger frem for kost og ved tætning af kasse omkring halmopriver. Vi har under projektet på styregruppemøder sagt at vi tager imod tilbud om at holde foredrag om projektets resultater, og det tilbud gælder stadig. iv

5 RESUMÉ Beskrivelse af anlæg 25 anlæg deltog i eksponeringsundersøgelsen i Halm blev på de fleste anlæg (79%) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck. På de dage vi målte eksponering, blev der modtaget halm på 71% af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C. På de 2 dage vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37% af dagen med biobrændsel. Ud fra ugeskemaer udfyldt af de ansatte, havde de også arbejdet ca. 37% af hele arbejdsugen med biobrændsel. Kontorarbejde udgjorde en ca. lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det var som regel forskellige folk, der udfører hhv. kontor og biobrændsel arbejde. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende værker var 1725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Eksponering Personbårne og stationære opsamlinger af luftprøver blev foretaget i indåndingszonen. De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en arbejdsdag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område. Reference mål blev foretaget uden for værkerne. Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller. De opsamlede luftprøver blev anvendt til gravimetri, endotoksin-analyse og kvantificering af mikroorganismer efter CAMNEA-metoden. Der findes ingen grænseværdier for endotoksin, men flere værdier er foreslået. Vi har forholdt de målte eksponeringer for folk der arbejder med biobrændsel til en foreslået grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Data fra kontorområder forholdes til en forslået grænseværdi på 50 EU/m 3. I områder omkring halmoprivere og på halmlagre var der generelt høje koncentrationer af endotoksin og koncentrationerne var i 69% af prøverne på eller over 200 EU/m 3. På 10% af kontorerne var endotoksin koncentrationen høj dvs. på eller over 50 EU/m 3. Personbårne målinger viste en statistisk sikker højere eksponering for endotoksin på halmværker end på referenceværker. Folk, der arbejdede på kontor mindst 30% af dagen, var som medianværdi udsat for 40 EU m -3 mens folk, der var mindre end 30% af dagen på kontor, var udsat for en median eksponering på 184 EU m -3. For træstøv findes der en grænseværdi på 2mg m -3, og data for støveksponering er forholdt til denne værdi. De højeste eksponeringer blev målt på halmanlæg, og den mediane personeksponering på halmanlæg var højere end på referenceanlæg. Men 20% af deltagerne fra kontrolværker var udsat for mere end 2mg støv m -3, mens 7% på halmværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. Aktinomyceter og Aspergillus fumigatus blev fundet sjældent og i lave koncentrationer på referenceanlæg. På halmanlæg blev aktinomyceter fundet i høje koncentrationer i forskellige områder, og den højeste koncentration blev målt ved en halmopriver. Der var endvidere generelt mange bakterier i luften på halmanlæg, dette er også set i tidligere undersøgelser. Aspergillus. fumigatus blev fundet i meget høje koncentrationer i mange områder på halmanlæg. Ved halmopriver og på halmlager var koncentrationen af totalt antal svampesporer på det niveau man har set symptomer som hoste udvikles. Personbårne målinger viste høje eksponeringer for svampe, og de højeste eksponeringer blev målt for dem, der arbejder mere end 30% af dagen i halmmodtagelse. v

6 Helbred vurderet ved spørgeskema På de halmfyrede værker, hvor der i blev opsamlet støvprøver, gennemførte vi også helbredsundersøgelser inkl. en spørgeskemaundersøgelse på de ansatte. Mandag morgen uddelte vi et spørgeskema til hver medarbejder, og torsdag eftermiddag i samme uge indsamlede vi de udfyldte skemaer. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om symptomer, som man fra tidligere undersøgelser véd, hænger sammen med eksponering for organisk støv, bl.a. astmasymptomer, hoste, irritation fra næse og øjne og influenzalignende symptomer. I alt 94 ansatte fra i alt 32 halmværker besvarede spørgeskemaet (svarprocent 75). Som kontrolgruppe havde vi 11 kraftvarmeværker, der brugte konventionelt brændsel (svarprocent 59). I vores resultater er der ikke noget som tyder på, at ansatte på halmværker oftere end ansatte på kontrolværker oplever ODTS symptomer. Hyppigheden af ODTS symptomer var høj både blandt halmarbejdere og kontrol personer, ca. 50% inden for det sidste år. For luftvejssymptomer fandt vi heller ikke forskel på halm- og kontrolværker, hvis vi kiggede på hele gruppen, men hvis vi delte resultaterne op på rygere og ikke rygere, fandt vi i de justerede analyser en øget hyppighed af astmasymptomer blandt ikke rygende halmarbejderne, samt en tendens til flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer. Nyopståede helbredsgener 1 2 år efter vi gennemførte den første spørgeskemaundersøgelse på halmværker og kontrolværker, udsendte vi et nyt spørgeskema til de personer, der havde svaret på det første skema. Vi modtag i alt svar fra 89% af personerne fra halmværkerne og 68% af personerne fra kontrolværkerne. Procenten af nyopståede symptomer svingede fra 0% (for astma) til 12% (for arbejdsrelaterede næsesymptomer) blandt ansatte på halmværker. Der var statistisk sikkert flere på kontrolværkerne, der udviklede astma i opfølgningsperioden sammenlignet med ansatte på halmværker. For de øvrige symptomer var der ingen statistisk sikre sammenhænge, men der var en tendens til, at flere ansatte på halmværkerne udviklede arbejdsrelaterede næsesymptomer end på kontrolværkerne. For at give et mere sikkert resultat bør opfølgningen gentages om nogle år. Helbred vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi Mandag morgen i måleugen fik medarbejderne målt deres lungefunktion, fik skyllet næsen og fik opsamlet stoffer i deres udåndingsluft ved kondenseret udånding. Dette blev lavet for at måle markører for inflammation (irritation) i slimhinderne i henholdsvis næsen og lungerne. Næseskyllevæsken og kondenseret udånding blev undersøgt for henholdsvis interleukin 8 (IL 8) og interleukin 1 (IL 1β), som begge er led i inflammationsprocessen. Desuden blev næseskyllevæsken også analyseret for hvide blodlegemer. Torsdag eftermiddag blev undersøgelserne gentaget for at undersøge, om der var nogen forskel før og efter en arbejdsuge. Derudover blev der lavet en irritationstest af lungerne, og der blev gennemført en priktest. I alt 190 personer deltog i de kliniske undersøgelser. Der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker, hvad lungefunktion og bronkial hyperreaktivitet angik. Ved en opfølgningsundersøgelse vil man kunne undersøge kronisk ændring i lungefunktion f.eks. efter 5 år, og denne type undersøgelse vil være mere velegnet til at undersøge den organiske støveksponerings effekt på lungefunktionen. Mellem 23 og 27% havde mindst én positiv priktest, men der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker. Meget få havde en positiv priktest overfor skimmelsvampe. IL 1β niveauet i den kondenserede udånding blandt ikke rygende halmarbejderne var statistisk sikkert højere både mandag og torsdag sammenlignet med kontrol personer, men der var ikke tydelig forskel fra mandag morgen til torsdag eftermiddag. Det tyder på, at halmarbejde giver en kronisk snarere end en akut påvirkning af det inflammatoriske system i lungerne. Der var ingen forskel på IL 8 niveauet, hverken mellem halmarbejdere og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Det tyder på, at halmarbejdere ikke er udsat for eksponeringer, der påvirker inflammationen i næsen væsentligt. vi

7 Betydning af den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppighed af symptomer Samtidigt med at de ansatte fik udleveret et spørgeskema, fik de også uddelt et skema til at registrere, hvor mange timer/dag de brugte i f.eks. halmmodtagelsen, på kontor eller i fyrrummet. Baseret på stationære målinger på halmværkerne udregnede vi en gennemsnitlig eksponering. Ved at koble disse gennemsnitsværdier til timeregistreringsskemaerne kunne vi for hver enkelt medarbejder udregne en ugentlig gennemsnitlig eksponering. Personerne blev opdelt i 3 lige store eksponeringsgrupper, som vi kaldte lavt, middel og højt eksponerede. Der var en tydelig sammenhæng mellem arbejdsrelaterede næsesymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons sammenhæng). For totalstøv og endotoksin sås en tydelig sammenhæng mellem astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons sammenhæng). Der sås ingen sikker sammenhæng mellem daglig hoste og størrelsen af eksponeringen. Generelt sås ingen statistisk sikker sammenhæng mellem arbejdsrelaterede astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen. For totalt antal levende svampe var der dog statistisk sikkert flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer i den mellem eksponerede gruppe. Alt i alt viser denne del af undersøgelsen, at der er dosis-respons sammenhænge mellem flere delkomponenter i organisk støv og arbejdsrelaterede næse og astmasymptomer. Det bestyrker vores hypotese om, at organisk støv og dets delkomponenter også på halmværker kan forårsage luftvejssymptomer og måske luftvejssygdom. Støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg Støvende arbejdsprocesser identificeres ud fra personbårne målinger, stationære målinger, partikel- tællere og observation af arbejdsopgaver og varighed af arbejdsopgaver på måledage. I halmmodtagelsen så vi ved aftagning af net over halmballer en stigning i partikel koncentrationen. Ved aflæsning af halm kunne støv koncentrationen stige med en faktor fem til seks. I løbet af dagen stiger baggrundsniveauet af støv, dvs. at støvkoncentrationen i den periode, der ingen aktivitet er i stiger fra 1.0x10 6 partikler/m 3 til omkring 3,5x10 6 partikler/m 3. Ved fejning med kost efter aflæsning af halm stiger partikelkoncentrationen med %. Ved aflæsning uden efterfølgende fejning, var stigningen i partikelkoncentrationen 30-74%. Aftagning af net over halmballer, aflæsning og omflytning af halm genererer således støvudvikling. Partikelkoncentrationen stiger, hvis der fejes med kost i forbindelse med aflæsning. Forbedring af arbejdsmiljøet Kapitlet er opdelt i 3 afsnit, som handler om forbedringer på anlæggene, som kan føre til lavere eksponeringsniveauer. Det første er om tætning af kasse omkring nedskubber stempel ved en halmopriver. Det andet er om forbedring af centralstøvsugers kapacitet og det tredje er om anvendelse af kost versus anvendelse af centralstøvsuger efter aflæsning af halm. Ved en halmopriver blev der målt en høj udsættelse for mikroorganismer og støv. I et forsøg på at reducere støv dannelsen blev der bygget en tæt kasse omkring et nedskubber stempel under halmopriveren. I dette område har vi i luften målt koncentrationen af støv og mikroorganismer før og efter forbedringen. Ved halmopriveren målte vi inden forbedringen en koncentration af inhalerbart støv på 2,4mg per m 3 luft. Efter forbedringen var koncentrationen nede på 0,27mg støv per m 3 luft. Således var støvmængden faldet til godt en tiende del. Den tætte kasse omkring stemplet på halmopriveren reducerede koncentrationen af endotoksin fra 6600EU per m 3 luft til en koncentration på 800EU per m 3 luft. Det er en betydelig reduktion, men koncentrationen af endotoksin i dette område er dog stadig høj. På et større biobrændselsanlæg, som fyrede med halm, fik et støvsugeranlæg forbedret sin kapacitet. Anlægget skulle bl.a. gerne medføre, at de ansatte derved blev udsat for mindre støv og færre mikroorganismer, når de arbejder i halmmodtagelsen. På dagene med anvendelse af ny centralstøvsuger blev kost også ofte anvendt da det regnede og den nye støvsuger ikke kunne suge det våde halm op. Personbårne målinger viste, at den, der arbejder med modtagelse af vii

8 halm, var (per læs halm/time) blevet eksponeret for mere støv og flere mikroorganismer ved anvendelse af ny centralstøvsuger og kost end ved anvendelse af gammel centralstøvsuger. Dog var endotoksin eksponeringen ikke højere. I perioden, hvor gammel centralstøvsuger blev anvendt, var eksponeringsniveauet for svampe i det eksponeringsinterval, der i en undersøgelse i norsk landbrug giver symptomer som øjne- og næse-irritation. I perioden, hvor ny centralstøvsuger blev forsøgt anvendt sammen med kost, var eksponeringsniveauet i det eksponeringsinterval der kan give symptomer som hoste. Den forøgede kapacitet af støvsugeren var tilsyneladende ikke så god, at den kunne suge det våde halm op. Den højere eksponering i 2. måleperiode, skyldes sandsynligvis delvis anvendelse af kost frem for støvsuger. Hvis man gerne vil vide, om centralstøvsugeren virker bedre i tørvejr end den gamle model af støvsugeren, skal forsøget gentages i tørvejr. På et andet anlæg har vi målt i 2x2 dage. På de første dage blev der ikke anvendt centralstøvsuger efter halmaflæsning, men kost. På de næste 2 dage blev der anvendt centralstøvsuger og ikke kost. Partikelkurver fra dette anlæg viser, at halmaflæsning har den væsentligste betydning for eksponeringsniveauet for de der arbejder i halmmodtagelsen. Efter anvendelse af støvsuger viser personbårne målinger, at endotoksineksponeringen går fra at være over den foreslåede grænseværdi på 200EU/m 3 til at være under den foreslåede grænseværdi. Støveksponering var både med og uden anvendelse af støvsuger under grænseværdien, og den blev ved anvendelse af støvsuger reduceret til 80% af det, den var med anvendelse af kost. Eksponeringen for svampe var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger, men eksponeringen var dog stadig høj. Således var eksponeringen for svampe ved anvendelse af støvsuger inden for det eksponeringsinterval, der i norsk landbrug er set give symptomer som hoste, til det eksponeringsinterval, der giver mildere symptomer som næse- og øjen-irritation. Eksponeringsandelen for mesofile aktinomyceter var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger til 56% af den eksponering, der blev målt under anvendelse af kost. Ved anvendelse af centralstøvsuger fremfor kost sker der en reduktion i eksponeringen for mikroorganismer, partikler og inhalerbart støv. Formidling Det har været en vigtig opgave i projektet at formidle resultater til brugerne. Brugerne af projektets resultater er bl.a. ansatte på biobrændselsværkerne. Formidling til denne gruppe mht. helbred er sket ved direkte kontakt med de enkelte deltagere ved besøgene på værkerne. Mht. eksponerings niveauer har hvert anlæg fået et brev med vurdering af eksponering på netop deres anlæg. Desuden har vi holdt oplæg på ERFRA møder og sikkerhedslederes årsmøder. En anden gruppe af brugere, er andre forskere og til den gruppe er formidlingen sket i form af indlæg på konferencer, postere, videnskabelige artikler og abstrakts. Endelig har vi formidlet i form af danske artikler. viii

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Beskrivelse af anlæg... 1 Halmlager modtagelse af halm... 1 Hvor meget arbejder de ansatte med halm?... 3 Årsproduktion på værkerne... 4 Kapitel 2. Eksponering for endotoksin, mikroorganismer, støv, partikler og proteiner... 5 Introduktion... 5 Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver... 5 Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr... 6 Opsamling af luftprøver med stationært udstyr... 6 Direkte visende udstyr til måling af partikler... 8 Ude-reference mål og andre mål... 8 Ude-mål... 9 Arbejdsprocesser... 9 Analyser af luftprøver... 9 Eksponering for endotoksin Eksponering for støv og partikler Eksponering for mikroorganismer Eksponering for protein Opsummering Referenceliste for kapitel Kapitel 3. Helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse Formål Metode Definitioner Resultater Diskussion og konklusion Kapitel 4. Nyopståede helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse Formål Metode Resultater Diskussion og konklusion Kapitel 5. Helbred blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi Formål Metode Undersøgelsesprogram De enkelte metoder Definitioner Resultater Diskussion og konklusion ix

10 Kapitel 6. Hvor meget betyder den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppigheden af symptomer? Formål Metode Resultater Diskussion og konklusion Referenceliste for kapitlerne Kapitel 7. Identificering af støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg Metoder Resultater Konklusion Referenceliste for kapitel Kapitel 8. Forbedring af arbejdsmiljøet Baggrund Metode Resultater Diskussion Metoder Resultater Diskussion Konklusion Metode Resultater Konklusion Kapitel 9. Formidling Appendix 1. Måleskema Appendix 2. Artikel fra Arbejdsmiljø Appendix 3. Spørgeskema Spørgeskema til undersøgelsen Generelle forhold Arbejdsforhold Sikkerhed på arbejdspladsen Dit helbred Flere spørgsmål om dig selv Mere om dit helbred Appendix 4. Måleskema x

11 KAPITEL 1. BESKRIVELSE AF ANLÆG Halmlager modtagelse af halm Halm blev på de fleste anlæg (79%) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck (Figur 1.1), på flere anlæg (16%) blev halmen læsset af med kran eller lignende i halmhallen, og på ét anlæg blev det læsset af med kran på lastbil og herefter kørt på plads. Efter halm aflæsning er der halmrester på gulvet (Figur 1.2). Figur 1.1. Aflæsning af halm med gaffeltruck Antal læs modtaget halm blev registreret på hvert værk på de to måledage (skema i Appendix 1). Der blev på de dage, vi målte eksponering, modtaget halm på 71% af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Ved modtagelse af halm blev der på de fleste anlæg målt fugtighed af halmen (Figur 1.3). I Tabel 1.1 er angivet det modtagne halms fugtindhold, minutter brugt på aflæsning per dag og mængde modtaget halm. Luftfugtighed og temperatur blev registreret på halmlagre og på enkelte værker også i fyrrum med Geminiloggere. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C den laveste målte middeltemperatur var -2,5 C, og den højeste målte middel temperatur var 24 C. 1

12 Figur 1.2. Efter aflæsning af halm er der halmrester på gulvet Tabel 1.1. Modtagelse af halm Det modtagne halms brugt på af- Minutter fugtindhold læsning af ét (%) læs halm Sum af tid (min.) på aflæsning/dag Vægt af modtaget halm (Ton/ dag) Relativ luftfugtighed (%) på halmlagre Luft temperatur på halmlagre Middel 12,4 15,6 100,8 115,0 71,2 10,0 Median 12,3 15,3 80,0 74,1 78,0 10,5 Figur 1.3 Fugtighed måles i halmen inden aflæsning 2

13 Hvor meget arbejder de ansatte med halm? Ud fra uge- og dags-skemaer har vi udregnet, hvor meget de ansatte på værkerne arbejder direkte med halm. At arbejde med halm vil f.eks. sige at arbejde på halmlager med f.eks. at feje halm sammen eller læsse halm af, eller arbejde med halmopriver. På de 2 dage (dagsskemaer), vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37% af dagen med halm eller træflis. På en arbejdsdag på 6 timer svarer dette til ca. 190 minutter og registrering af halmaflæsning viste, at omkring 100 af disse minutter blev brugt til selve halm- aflæsningen (Tabel 1.1). Ud fra de skemaer, de ansatte havde udfyldt, havde de også arbejdet ca. 37% af hele arbejdsugen med halm eller træflis (Tabel 1.2). Kontorarbejde udgjorde ca. en lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det er som regel forskellige folk, der udfører hhv. kontor og halm/flis-arbejde. Tabel 1.2. Andel af arbejdsdagen, hvor der arbejdes med hhv. halm eller træflis, udføres andet støvende arbejde, er i kontor/bil eller er ude. Værdien under r angiver hhv. korrelationen mellem de to dage eksponeringen blev målt i og data fra ugeskemaer og p-værdi. Andel (%) r* Andel (%) med r Andel (%) på r Andel (%) R halm/træflis andet støv kontor/i bil ude 2 måle 2 måle 2 måle 2 måle dage Ugen 0,7 dage Ugen 0,4 dage Ugen 0,6 dage Ugen 0,6 Middel 36,7 35,7 12,0 14,7 53,1 40,3 9,0 8,7 Median 27,8 27,5 0,0 2,9 58,0 30,2 8,6 2,0 *Alle p-værdier var <0,0001, dvs. korrelationerne mellem de 2 måle dage og ugeskemaer var stærkt signifikante. En andel på 39% af anlæggene har svaret, at de har ventilation i halmlager. En andel på 43% har svaret, at de har et lille kontor på halmlager til de ansatte, der arbejder på lagret (Figur 1.4), mens 91% svarer, at de ansatte, som arbejder i halmhallen, dagligt kommer på kontoret (Figur 1.5). En andel på 21% af anlæggene har svaret, at de har gulvtæpper på kontorerne. Hyppighed af svaret Ja 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Ventilator (mekanisk) Har dem i halmlade deres eget lille kontor/rum ved halmlager Planlægger i at lave nogle støv reducerende forbedringer Har i halmopriver Centralstøv suger i halmlager 0 1 Videoovervågning til område med halmlager/fyr el. lign. som kan overvåges fra kontor Figur 1.4. Spørgsmål vedr. halmlager 3

14 Hyppighed af svaret Ja 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 Deler folk i hallen kontor med personale der hovedsagelig sidder på kontor Ventilation Kommer folk fra hallen dagligt på kontoret Ligger kontor i samme bygning som halmlade Er der gulvtæpper på kontorer Har i haft vanskade på kontorerne inden for det de sidste 2 år Figur 1.5. Spørgsmål vedr. kontorer Årsproduktion på værkerne Per telefon har vi spurgt værkerne om årsproduktionen. Den gennemsnitlige årsproduktion for alle deltagende værker var 1725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende biobrændselsfyrede værker var 1373 TJ, og den mediane årsproduktion var 101 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende referenceværker var 2690 TJ, og den mediane årsproduktion var 4931 TJ. Således var produktionen højere på referenceværkerne end på biobrændselsværkerne. 4

15 KAPITEL 2. EKSPONERING FOR ENDOTOKSIN, MIKROORGANISMER, STØV, PARTIKLER OG PROTEINER Introduktion I landbruget har man set en sammenhæng mellem udsættelse for høje mængder mikroorganismer og luftvejsproblemer og øjenirritation. Udvikling af symptomer afhænger af eksponeringsniveau. Vi har derfor målt eksponering på biobrændselsanlæg for forskellige mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, som har betydning for udvikling af symptomer på luftveje og øjne. Metoder Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver Eksponering for bioaerosoler måles i indåndingszonen. Luftprøver blev derfor opsamlet i indåndingszonen. Målingerne er i denne undersøgelse opdelt i personbårne målinger (Figur 2.1 og 2.2) og stationære målinger (Figur 2.3 og 2.4). De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en dag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område, og til at identificere støvkilder. Figur 2.1. Ansatte bar kassetter til opsamling af støv og pumper. På billedet ses en ansat, der hovedsagelig arbejder på kontor. 5

16 Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr Ansattes eksponering for inhalerbart støv og mikroorganismer blev målt med GSP samplere (flow 3,5 l/min.). Hver person bar en sampler monteret med polycarbonatfilter og en monteret med teflonfilter (Figur 2.1). Målingerne blev foretaget i gennemsnitlig 5 timer, og eksponeringsdata er tidsvægtede, dvs. et gennemsnit over eksponeringen i den målte periode. På hvert værk blev der målt på 1-8 personer, og i den samlede måleperiode blev der lavet i alt 188 personbårne målinger. Figur 2.2. Flow på de personbårne pumper blev kontrolleret af teknikere ca. hver anden time Opsamling af luftprøver med stationært udstyr Stationært måleudstyr blev placeret i arbejdsområder tæt på, hvor ansatte og vognmænd opholdt sig (Figur 2.3). Måleudstyret blev placeret i 1,5m højde for, at det skulle være i højde med indåndingszonen (Figur 2.3 og 2.4). Ved hver stationær opstilling var der en Millipore-sampler monteret med teflonfilter og en monteret med polycarbonatfilter (flow 1,9 l/min.). Ved mindst en stationær måleopstilling på hvert værk og på hver måledag var der placeret en Grimmpartikeltæller/måler eller en APS- partikeltæller/måler og en Respicon (se afsnit om direkte visende udstyr). Målingerne blev foretaget over en arbejdsdag (Tabel 2.1). 6

17 Figur 2.3. Net rykkes af halmballer inden aflæsning. Op af bagvæg ses stationær målestation, som er placeret et stykke fra området, hvor selve aflæsningen foregår Figur 2.4. Stationært måleudstyr i halmmodtagelse med: APS, Respicon og to Millipore samplere 7

18 Tabel 2.1. Samplings metoder, antal personer og områder Antal områder Samplings- Samplingsfraktion Samplingstid Samp- eller antal personer metode Gennemsnit Median lings- flow Personbårne 188 GSP Inhalerbar 5 timer 5½ timer 3.5 l/min samplere Stationære støv 219 Millipore 6 timer 6 timer 1.9 l/min samplere Stationære støv 48 Respicon Inhalerbar 5½ timer 5 timer og 40 - samplere Thorakal Respirabel min. Stationære støv 31 Triplex Partikler <1µm 5½ timer 5 timer og l/min. samplere Stationære partikel målere og tællere Stationære partikel målere og tællere cycloner 34 Grimm Partikler: µm 26 APS Partikler: µm og <0.52 min. 6 timer 6 timer - 6 timer 6 timer - Direkte visende udstyr til måling af partikler Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert (hvert minut) blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller (Grimm eller APS). De målte koncentrationer blev opdelt i følgende intervaller efter aerodynamisk diameter: <0,523µm, 0,75-1,0µm, 1,0-2,0µm, 2,0-3,5µm, 3,5-5,9µm, 5,0-7,5µm and 7,5-10,0µm. Summen af alle partikler mellem 0,523 og 19,81µm blev udregnet og herefter blev den maksimale partikel koncentration udregnet. Desuden blev en Respicon anvendt. En Respicon måler antal støvpartikler, som er inddelt i helbredsrelevante størrelser. Med Respicon blev antal af støvpartikler af respirabel, thorakal og inhalerbar størrelse målt kontinuert (hvert 15. sekund), og partiklerne blev opsamlet på filtre. Filtrene blev anvendt til endotoksin-analyse. Faktaboks 2.1. Støvfraktioner Støv kan opdeles i flg. fraktioner: Inhalerbare partikler: repræsenterer den aerosolfraktion, som kan gå ind i næse og/eller mund ved indånding. De er per definition mellem 0 og 100 µm i diameter, og kan yderligere opdeles i den thorakale og den respirable partikel fraktion Thorakal fraktion: aerosolfraktion, som passerer larynx (median= 11,64 µm i diameter). Respirabel fraktion: aerosolfraktion, som kan trænge længere ned i luftvejene, dvs. den kan penetrere den alveolare del af lungerne, (median= 4,25 µm i diameter). Ude-reference mål og andre mål For at få et udtryk for, hvor stor en andel af eksponeringen for støv og mikroorganismer ved ophold på værker, der skyldes selve opholdet på værket - og ikke baggrundseksponering, blev stationært måleudstyr placeret uden for værkerne, således at vinden fra værket ikke blæste ind i samplerne. Her blev hver dag anvendt 2 Millipore-samplere monteret med teflon- og polycarbonatfiltre. Målingerne foregik typisk i 6 timer (Tabel 2.1). For at få et udtryk for koncentrationen af støvpartikler i et halmlager i de perioder, hvor der ikke modtages halm fra lastbiler, men hvor der stadig er automatisk transport af halm til indfyring, blev der målt med APS-partikeltæller om natten på et værk. 8

19 Ude-mål Ude-mål, dvs. mål omkring værket, var ikke en del af dette projekt, men efter ønske fra styregruppen er det inddraget i dette projekt. Vi har derfor sammensat data for ude-mål fra en tidligere undersøgelse, og en ingeniør-studerende har lavet yderligere ude-mål omkring 4 værker. Formålet var at vide, om vinden fører støv med mikroorganismer fra biobrændselsanlæg til naboer. Undersøgelsens resultater er sammen med resultater fra andre undersøgelser publiceret, og en dansk udgave er trykt i Dansk BioEnergi, BioPress. Den danske artikel er i Appendix 2. Arbejdsprocesser For at få et indtryk af betydningen af forskellige arbejdsprocesser på den mikrobielle støvning, er det gennem arbejdsdagen på udvalgte værker noteret, hvilke arbejdsprocesser, der er foregået og i hvilket tidsinterval. Således er det f.eks. muligt at sammenholde arbejdsprocesser og tidspunkter med data fra det direkte visende udstyr. Derudover har alle deltagere udfyldt et dagsskema over i hvilke tidsrum de har udført hvilke opgaver (se eksempel i Appendix 4). Faktaboks 2.2. Totalt antal svampesporer Totalt antal svampesporer defineres som det totale antal svampesporer, der kan tælles i en given luftprøve. Analyser af luftprøver Alle prøver på teflonfiltre blev først akklimatiseret og anvendt til gravimetri og efterfølgende til endotoksin-analyse. I forbindelse med den gravimetriske bestemmelse blev der anvendt blindfiltre. Efter gravimetrisk bestemmelse blev filtrene udvasket, og ekstraktionsvæsken blev analyseret for endotoksin indhold efter den kinetiske metode (Limulus Amøbocyt Lysat (LAL) testen) med QCL Endotoksin kit. Figur 2.5. DNA/RNA i mikroorganismer blev farvet, således at det var muligt at tælle total antal svampesporer og bakterier ved mikroskopi 9

20 Mikroorganismer, opsamlet på polycarbonatfiltre, blev udvasket med ekstraktionsvæske og analyseret efter CAMNEA-metoden. Kimtællinger og tællinger i mikroskop (Figur 2.5) blev udregnet som henholdsvis cfu/m 3 (kolonidannende enheder, dvs. antal dyrkbare mikroorganismer pr. m 3 ) og antal sporer pr. m 3 luft. De dyrkbare mikroorganismer blev opdelt i: Mesofile aktinomyceter Termofile aktinomyceter Mesofile svampe Aspergillus fumigatus Cladosporium herbarum Rhizomucor pusillus Eurotium rubrum Derudover blev forskellige andre arter af svampe identificeret på udvalgte anlæg. Mikroorganismer talt ved mikroskopi blev opdelt i bakterier og svampesporer. Faktaboks 2.3. CFU CFU (Colony Forming Units) svampe eller aktinomyceter er antallet af dyrkbare svampe eller aktinomyceter i en given luftprøve. Faktaboks 2.4. Mesofile og termofile organismer Dyrkbare mesofile svampe og dyrkbare mesofile aktinomyceter vokser ved temperaturer omkring C. Dyrkbare termofile aktinomyceter vokser ved ca. 50 C. Til sammenligning vokser svampen Aspergillus fumigatus ved temperaturer omkring 40 C. Hvor andet ikke er nævnt, er de forskellige mikrobiologiske parametre målt som en del af den inhalerbare fraktion af det luftbårne støv. Eksponeringer er præsenteret som tidsvægtet gennemsnit. Faktaboks 2.5. Aspergillus fumigatus Aspergillus fumigatus er en svamp, der hos svækkede personer kan være infektiøs, og hos forsøgsdyr kan man finde levende sporer af svampen i lungerne endnu 3 uger efter eksponering. Aspergillus fumigatus er blandt de mikroorganismer, som man specielt forbinder med allergisk alveolit. Resultater og diskussion Eksponering for endotoksin Endotoksin er en del af gramnegative bakteriers cellemembran, og endotoksin forbindes med forskellige luftvejssygdomme. I Tabel 2.2 præsenteres endotoksin koncentrationer målt i forskellige arbejdsområder. I Holland er der foreslået en helbredsbaseret grænseværdi for endotoksin på 50 EU/m 3 (Gezondheidsraad, 1998). Denne værdi er urealistisk at holde eksponeringerne under i flere landbrugsrelaterede miljøer. Vi vil forholde eksponeringerne på kontorer til denne værdi. Andre undersøgelser har foreslået en grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Vi har valgt at forholde data for folk, der arbejder direkte med biobrændsel, til denne værdi i denne rapport. Koncentrationer i biobrændselsområder over 200 EU/m 3 og kontorområder over 50 EU/m 3 er derfor markeret med fed. Vi har endvidere valgt at indsætte en tabel over 10

Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774)

Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Flis og arbejdsmiljø ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 43 / 2008 Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Rapportens titel Flis og arbejdsmiljø Forfattere Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard,

Læs mere

Flis og arbejdsmiljø Skov, Simon; Schlünssen, Vivi; Sigsgaard, Torben

Flis og arbejdsmiljø Skov, Simon; Schlünssen, Vivi; Sigsgaard, Torben university of copenhagen Flis og arbejdsmiljø Skov, Simon; Schlünssen, Vivi; Sigsgaard, Torben Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel

Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel AMI Litteraturstudie Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel Et litteraturstudium af Anne Mette Madsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI Litteraturstudie

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri

Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri Kaare Møller, AMI, September 2001 Indhold Forord... 1 Feltmålinger - måling af personeksponering og rumkoncentrationer under

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indeklima og børns sundhed

Indeklima og børns sundhed Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Inflammatorisk potentiale i støv og association til

Inflammatorisk potentiale i støv og association til Inflammatorisk potentiale i støv og association til Af Leila Allermann, Arbejdsmiljøinstituttet og Harald W. Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Baggrund Igennem mere end 20 år har der i ind- og udland været

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Undervisningsministeriet, Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Jill Valsgard,

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse

Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse Af Uffe Midtgård og Otto Melchior Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har sammen med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (AMK)

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

Vejledning i måling af peakflow og udfyldelse af skema.

Vejledning i måling af peakflow og udfyldelse af skema. Vejledning i måling af peakflow og udfyldelse af skema Version: 29-12-2016 Vejledning i måling af peakflow og udfyldelse af skema. Et peakflow-skema er en dagbog over hvordan din lungefunktion, bedømt

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

PCB i byggematerialer, i boliger og i blod med eksempler fra Farum Midtpunkt For IDA Bygningsfysik 5. november 2013

PCB i byggematerialer, i boliger og i blod med eksempler fra Farum Midtpunkt For IDA Bygningsfysik 5. november 2013 PCB i byggematerialer, i boliger og i blod med eksempler fra Farum Midtpunkt For IDA Bygningsfysik 5. november 2013 Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Polychloreret biphenyl

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 22-2003. Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

FarmTest - Planteavl nr. 22-2003. Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler FarmTest - Planteavl nr. 22-2003 Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Af konsulent Knud Bastholm, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere