Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel

Transkript

1 AMI Litteraturstudie Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel Et litteraturstudium af Anne Mette Madsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI Litteraturstudie Eksponering for luftbårne mikroorganismer og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel Anne Mette Madsen Tryk: DTK Kommunikation ISBN nr København 2002 Rapporten fås ved henvendelse til afdelingen: Indeklimaafdelingen Arbejdsmiljøinstituttet LERSØ Parkallé København Ø Tlf

3 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effekt værdier Eksponerings niveauer Mikroorganismer i biobrændsels støv Årstidsvariationer i biobrændsels støv Indflydelse af brændselstype på mikrobiel støvning Betydning af lagringsforhold Konklusion 15 Referencer 16 3

4 4

5 Forord Denne rapport opsummerer litteratur, der belyser eksponering for luftbårne mikroorganismer ved arbejde med biobrændsel. Der er kun lavet meget få publikationer for området og rapporten omhandler hovedsagelig flis pga. manglende litteratur om halm som biobrændsel. Der er tidligere lavet gode studier om eksponering i landbruget (se f.eks. artikler af Dutkiewicz, J.; Eduard, W.; Nielsen, B.H. eller Lacey, J.) og eksempler fra landbruget er inddraget til sammenligning. Men det er ikke muligt direkte at overføre resultater fra eks landbrug til håndtering af biobrændsel bl.a. på grund af forskellige arbejdsprocesser i de to erhverv. Rapporten er lavet under projektet Arbejdsmiljø og Biobrændsler. Projektet er et samarbejde mellem Techwise og AMI og er finansieret af ELTRA og AT. I projektet er der også lavet eksponeringsmålinger på fem biobrændselsfyrede anlæg og disse resultater vil blive publiceret senere i Arbejdsmiljøinstituttet, 1. februar 2002 Anne Mette Madsen 5

6 1.1 Introduktion Eksponering for mikroorganismer ved arbejde med biobrændsel inkluderer i de publicerede studier parametrene endotoxin fra gram negative bakterier, dyrkbare enheder (CFU) af svampe og bakterier og total antal bakterier og svampesporer. Arbejdsprocesser og brændsels kvalitet menes at have indflydelse på eksponerings niveauer og studier vedrørende dette emne resumeres i det følgende. Der findes ingen grænseværdier for mikroorganismer men for at have noget at sammenligne værdier fra biobrændselssektoren med er værdier fra andre arbejdsmiljøer og foreslåede grænseværdier angivet. 1.2 Foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effekt værdier Grænseværdien for total organisk støv er 3 mg m -3 og for træstøv 2 mg m -3. Indholdet af mikroorganismer og endotoxin per mg støv varierer meget f. eks fandt Lenhart et al. (1990) 124 EU mg -1 respirabel støv fra et kyllingeslagteri mens Sigsgård et al.(1994) fandt omkring 30 EU mg -1 total støv fra affaldshåndtering. Denne variation gør at det er vigtigt at måle indholdet af mikroorganismer og endotoxin i luftprøver. Der er ingen officielle grænseværdier for eksponering for endotoxin og mikroorganismer i arbejdsmiljøet men der findes værdier baseret på videnskabelige studier i forskellige arbejdsmiljøer (Tabel 1). Grunden til at der ikke findes officielle grænseværdier for mikroorganismer og endotoxin i arbejdsmiljømæssig sammenhæng er bl.a. at der endnu ikke er internationale standarder for prøvetagnings- og analyseteknik på området. Idet der anvendes forskelligt prøvetagningsudstyr og strategi, er det vanskeligt at sammenligne eksponeringsniveauet i forskellige undersøgelser, hvilket igen betyder, at sammenstilling af de dosis-respons forhold, som grænseværdifastsættelser skal baseres på, ikke er muligt. Arts sammensætningen af mikroorganismer i luften varierer i forskellige miljøer men betydningen af arts sammensætningen kendes ikke nøje. Dette forhold gør det også svært at fastsætte grænseværdier. Endelig skal det nævnes at nogle at de 6

7 foreslået grænseværdier er baseret på symptomer og koncentrationer af eksponeringskilder målt i f.eks. jordbruget mens andre er baseret på laboratorium forsøg med eksponering af andre befolkningsgrupper. Dette kan være et problem, i det der kan være sket en selektion, således at de der arbejder i jordbruget er de der kan tåle høje eksponeringer. Desuden har mange i jordbruget været højt eksponeret som barn hvilket måske kan gøre dem mere tolerante. Tabel 1. Foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effekt værdier. Eksponering Foreslåede grænseværdier Reference og beregnet ingen effekt værdi Enhed m -3 Inhalerbar endotoxin 50 EU Gezondheidsraad (1998) Endotoxin 100 EU ICOH Total Endotoxin 614 EU Donham & Cumro, (1999) Endotoxin 800 EU Haglind & Rylander, (1984) Endotoxin EU Smid, Endotoxin 90 EU Castellan, Olenchock et al., (1987) Endotoxin < EU Kennedy, Christiani et al., (1987) Endotoxin <150 EU Smid, Heederik et al., (1992) Endotoxin 330 EU Rylander et al., (1985) Respirabel endotoxin 0,35 EU Donham & Cumro, (1999) Mikroorganismer Cfu Dutkiewicz et al, (1994) (bakterier+svampe) Termofile actinomyceter Cfu Dutkiewicz et al, (1994) Total bakterier Malmros, Sigsgaard et al., (1992) Total støv 2,4 Mg Donham & Cumro, (1999) Respirabel støv 0,16 Mg Donham & Cumro, (1999) Der er for nylig lavet en norsk undersøgelse af Eduard, Douwes et al. (2001) om sammenhæng mellem forskellige symptomer og eksponering for svampe i jordbrug. Undersøgelsen viste flg. sammenhænge mellem eksponering for svampe (i 8 timer) og symptomer: 7

8 svampe sporer m -3 : øjne og næse irritation svampe sporer m -3 : hoste Aspergillus fumigatus er en svamp der kan være infektiøs og hos forsøgsdyr kan man finde levende sporer af svampen i lungerne endnu 3 uger efter eksponering. A. fumigatus er i blandt de mikroorganismer som man specielt forbinder med allergisk alveolitis. Total antal svampesporer er det totale antal svampesporer der kan tælles i en given luftprøve CFU (colony forming units) svampe, bakterier eller aktinomyceter er antallet af dyrkbare svampe, actinomyceter eller bakterier i en given luftprøve Endotoxin er en toksisk del af Gram-negative bakterier som består af lipopolysakkarider. Endotoxin udtrykkes i EU (endotoxin units) men det kan også udtrykkes i ng (10 EU 1 ng endotoxin) Inhalerbar fraktion: repræsenterer den aerosol fraktion som kan gå ind i næse og/eller mund ved indånding Thorakal fraktion: aerosoler fraktion som passerer larynx (partikler under 10 µm) Respirabel fraktion: aerosol fraktion som kan penetrere den alveolare del af lungerne dvs. når regionen uden cilier (partikler under 4 µm). 8

9 1.3 Eksponerings niveauer Der er kun publiceret få undersøgelser af eksponering for støv og mikroorganismer ved håndtering af biobrændsel og til mit kendskab ikke nogen der vedrører halm som biobrændsel. I Tabel 2 gives en oversigt over eksponeringsniveauer på træflis og tørv fyrede anlæg. Aflæsning af træflis og tørv kan føre til høj eksponering med mikroorganismer og endotoxin i forhold til rundering på et anlæg (Tabel 2). Men koncentrationer på niveauet CFU svampe m 3 som målt ved rundering på tørv fyrede anlæg betragtes også som et problem (sammenlign med værdier i afsnit 1.2). Samtlige støvmålinger i Tabel 2 overskrider en grænseværdi på 2 mg støv m -3 for total træstøv. Studier af dedavila & Bengtsson viser at støvning og mikrobiel støvning ikke kun afhænger af arbejdsprocesser men også af enkelte handlinger som f.eks. åbning af en dør til omlastningsstation. Tabel 3 angiver eksponeringer for endotoxin, mikroorganismer og støv i andre arbejdsmiljøer. Tabellen er inddraget for at muliggøre en sammenligning med målingerne refereret i Tabel 2. F.eks. ses det at intervallet af endotoxin koncentrationer ved flishåndtering ligger inden for intervallet af endotoxin set i svine og kostalde. Støvning er derimod høj ved håndtering af tørv som biobrændsel (Tabel 2) i forhold til ved tørvehøst. 9

10 Tabel 2. Eksponeringsniveauer i forskellige arbejdsprocesser på træflisog tørvefyrede anlæg. Eksponeretfor Eksponeringsniveau m -3 Materiale Arbejdsprocesser Land Endotoxin 450 EU Gammeltræflis Aflæsning afflis indendørs Endotoxin 244 EU Gammeltræflis Rundering på flis fyrede anlæg Reference Endotoxin 45 EU Tørv Aflæsning aftørv Endotoxin 33 EU Tørv Rundering på tørv fyrede anlæg CFU svampe Birke flis Buldozerførerhus CFU svampe Tørv Aflæsning aftørv 000 indendørs Tørv Rundering på et Træflis Rundering på Gammeltræflis Aflæsning afflis CFU svampe tørv fyrede anlæg CFU svampe træflis fyrede anlæg CFU svampe indendørs CFU bakterier Hard wood flis Træflis produktion CFU bakterier Tørv Aflæsning aftørv 000 indendørs Tørv Rundering på et 4 Gammeltræflis Aflæsning afflis CFU bakterier tørv fyrede anlæg CFU bakterier indendørs CFU bakterier Gammeltræflis Rundering på træflis fyrede anlæg CFU mikroorganism er Finland Australien Jäppinen, Haahtela et al.,(1987) Alwis, Mandryk et al.,(1999) Træflis Træflis lager Blom quist, Bäckm an et al.,(1984) (forts.) 10

11 Støv 20 mg Gammeltræflis Aflæsning afflis indendørs Støv 3 mg Frisk træflis Aflæsning afflis indendørs Støv 7.6 m g Tørv Aflæsning aftørv Støv 5.1 m g Tørv Rengøring Støv 56 m g Tørv Aflæsningshal Støv 6.4 m g Tørv Aflæsningshal Blom quist & Bäckm an, (1984) Tabelen erfra :M adsen,eduard,blom quist& Midtgård (in press). 11

12 Skræ ldemæ nd Danmark Midtgård etal.,(1999) Tabel 3. Eksponering for endotoxin, mikroorganismer og støv i forskellige arbejdsmiljøer. Eksponeret Eksponerings niveau Arbejdsm iljø Land Reference for m -3 Endotoxin 950 EU Svinestald Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999) Endotoxin 330 EU Svinestald Tyskland Takai,Seedorf,Pedersen,(1999) Endotoxin 1180 EU Svinestald Holand Takai,Seedorf,Pedersen,(1999) Endotoxin 1020 EU Kylingefarm Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999) Endotoxin (gns 580 ) EU EU Svinestald Danmark Radon,W eber,danuser,pedersen & Nowak,(2001) Endotoxin EU Foderstof elevator Holand Sm id, Endotoxin 130 EU Kostald Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999) Endotoxin 125 EU Kostald Polen Dutkiewicz etal.,(1994 ) Endotoxin 60 EU Kostald Polen Dutkiewicz etal.,(1994) Endotoxin 2-25 EU Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999) Endotoxin 1,3-6,0 EU Skoler Danmark W ürtz etal.,(2000) Svam pe CFU Skræ ldemæ nd Danmark Midtgård etal.,(1999) Svampe CFU Skole Danmark W ürtz etal.,(2000) Svam pe CFU Hugge tøm m er Australien Alwis, M andryk, & Hoching, (1999) Svam pe CFU Savvæ rk Australien Alwis, M andryk, & Hoching, (1999) Total antal Svinestalde Danmark Radon,W eber,danuser,pedersen svam pe & Nowak,(2001) Bakterier CFU Savvæ rk Australien Alwis, M andryk, & Hoching, (1999) Bakterier CFU Skræ ldemæ nd Danmark Midtgård etal.,(1999) Total antal mikroorganism er Totalstøv 0,1-0,8 mg Skræ ldemæ nd Danmark Midtgård etal.,(1999) Støv 2,4 m g Foderstofproduktion Holand Sm id, Respirabel støv 0,1-0,5 mg Tørv høst Sandström, Stjernberg et al., (1990) Respirabel støv 0,1 m g Foderstofproduktion Holand Sm id, 12

13 1.4 Mikroorganismer i biobrændsels støv De dominerende svampearter i halm og flis støv er Aspergillus fumigatus, Penicillium, Rhizopus og Cladosporium arter og i træflis støv er Trichoderma også ofte fundet (Flannigan & Campbell, 1977; Magan & Lacey, 1986; Nirenberg, Schmitz-elsheriz et al., 1995; Hill, Wilson et al., 1984; Swan & Crook, 1998; Lacey, 1987; Palmgren, Lee et al., 1983; Blomquist, Ström et al., 1980). 1.5 Årstidsvariationer i eksponering for mikroorganismer Blomquist, Bäckman et al., (1983) har fundet at eksponeringsniveauet for mikroorganismer er højere i begyndelsen af fyringssæsonen end om vinteren. Det skyldes at træflis anvendt i starten af fyringssæsonen har været lagret længe og ved høj temperatur mens flisen anvendt om vinteren var frisk lavet. I Finland har man fundet højere koncentrationer af mikroorganismer i flis og halm om vinteren og foråret end om sommeren. Den høje eksponering om vinteren og foråret skyldes at halm og flis har været lagret længe på disse årstider (Kotimaa, Oksanen, et al. 1991). 1.6 Indflydelse af brændselstype på mikrobiel støvning Biobrændsels fysiske og kemiske egenskaber har indflydelse på kvalitative og kvantitative forskellige mikroflora i forskellige brændselstyper. Vigtige fysiske egenskaber er vandindhold og overflade areal. Vandindholdet har desuden indflydelse på støvningsgraden, idet fugtige materialer ikke frigiver små partikler så let som tørre. Flere undersøgelser har vist at små flis frigiver flere mikroorganismer end større flis (van Assendelft, Raitio et al., 1985; Pellikka & Kotimaa, 1983). Nogle undersøgelser viser at flislagre med hardwood flis har en højere koncentration af luftbårne mikroorganismer end lagre med softwood flis, mens andre undersøgelser viser det modsatte (Thörnqvist & Lundström, 1982; Jäppinen, Haahtela, & Lira, 1987). Der er ikke publiceret undersøgelser der sammenligner mikrobiel støvning fra halm og flis men en enkelt undersøgelse viste at der var 13

14 100 gange så mange mikroorganismer i luften i et halm lager som i et træflislager (Blomquist, Ström, & Strömquist, 1980). Egne undersøgelser viser også at halm er mere mikrobielt støvende end flis (Madsen, Larson & Mårtonsson, in prep). Det kan forventes at produkter som træpellets og træbriketter er mindre mikrobielt støvende end træflis og halm pga. lavt fugtindhold. I Tabel 4 er nævnt faktorer der menes at være vigtige i risikovurdering ved arbejde med halm og træflis. Tabel 4. Faktorer som menes at have betydning for risikovurdering ved håndtering af halm og træflis. Halm Flis Vandindhold Strålæ ngde Lagringsperiode Indhold afukrudt Indhold afkerner EfterM adsen,eduard,blom quist& Midtgaard,in press. Vandindhold Barkindhold Træart Flisstørrelse Lagringsperiode Høstidspunkt 1.7 Betydning af lagringsforhold Når vandindholdet er tilstrækkeligt til at der kan ske mikrobiel vækst under lagring af biobrændsel, kan den stigende metaboliske aktivitet forårsage spontan ophedning som stimulerer vækst af termotolerante arter som f. eks Aspergillus fumigatus og termofile aktinomyceter. Som et resultat af den mikrobielle vækst under lagring kan adskillige sporer blive dannet og frigivet ved håndtering af brændslet. Følgende faktorer har indflydelse på hvor mange mikroorganismer og hvor meget endotoxin der frigives efter lagring: Lagringsperiode Graden af mikrobiel vækst inden lagring Længde af tørringsperiode inden lagring Vandindhold Luftfugtighed 14

15 Renhedsgraden af lageret Dimension og form af brændselsstak Lagringstemperatur Efter Madsen, Eduard, Blomquist & Midtgaard, in press. De tre først nævnte faktorer er positivt korreleret med mikrobiel støvning efter lagring. En faktor som temperatur kan føre til stigende mikrobiel støvning ved stigende lagrings temperatur inden for et interval. En faldende temperatur kan også føre til stigende mikrobiel støvning pga. stigende luftfugtighed ved faldende temperatur, idet stigende fugtighed fører til stigende mikrobiel vækst. Stigende vandindhold og luftfugtighed kan føre til stigende mikrobiel vækst men en stigende fugtighed kan også føre til faldende støv frigivelse. Der er lavet en del studier over den mikrobielle vækst i flis under lagring på forskellige måder men der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mikrobielle vækst og hvad der frigives til luften (=potentiel eksponering) (Madsen & Schneider, 2001). Dvs. den mikrobielle vækst i biobrændsel kan ikke tages som et udtryk for eksponering og derfor kan sådanne studier ikke bruges til at forudsige eksponering. 1.8 Konklusion Der findes ingen grænseværdier for eksponering for mikroorganismer og endtoxin og de foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effektværdier for endotoxin er meget forskellige. Ud fra publicerede studier kan det konkluderes at aflæsning af flis og tørv er meget mikrobielt støvende og støvende processer. Årstidsvariation i eksponering afhænger af flisningstidspunkt. Eksponering for mikroorganismer ved arbejde med halm som biobrændsel kendes ikke. Flisstørrelse har stor indflydelse på hvor mange mikroorganismer og endotoxiner der afgives ved håndtering. Et enkelt studium tyder på, at halm er mere mikrobielt støvende end flis. Lagringsforhold og brændsels tilstand inden lagring har betydning for den mikrobielle støvning fra flis. Ligeledes forventes lagringsforhold at have indflydelse på den mikrobielle støvning af halm. 15

16 Referencer Alwis, K. U., Mandryk, J., and Hoching, A.D. (1999). Exposure to Biohazards in wood dust: bacteria, fungi, endotoxins, and (1,3 ) β-d-glucans. Applied Occupational Environmental Hygiene 14, Blomquist, G. and Bäckman, G. (1984). "Emission av Mikroorganismer i samband med brytning och hantering av torv. Undersökningsrapport 1984:9." Arbetarskyddsstyrelsen, Forskningsavdelingen, Kemiska enheten, Umeå. Blomquist, G., Bäckman, G., Kolmodin-Hedman, B., Lindberg, B., Löfgren, F., Rosenhall, L., Ström, G., and Westermark, S-O.(1983). Hälsorisker orsakade av mikroorganismer i samband med storskalig handtering av träflis. ASF-projekt Delrapport 1. Undersökningsrapport Nr 1983: Umeå, Arbetarskyddsstyrelsen. Blomquist, G., Bäckman, G., Kolmodin-Hedman, B., Lindberg, B., Löfgren, F., Rosenhall, L., Ström, G., and Westermark, S-O. Hälsorisker orsakade av mikroorganismer i samband med storskalig hantering av träflis. ASF-projekt Delrapport 2. Undersøkningsrapport nr. 1984: Umeå, Arbetarskyddsstyrelsen. Blomquist, G., Ström, G., and Strömquist, L.-H. (1980). "Bestämning av Diasporhalten i Luft vid några Fliseldningsanläggningar. Undersökningsrapport 1980:28." Arbetarskyddsstyrelsen. Castellan, R. M., Olenchock, S. A., Kinsley, K. B., and Hankinson, J. L. (1987). Inhaled Endotoxin and Decreased Spirometric Values. The New England Journal of Medicine 317, de Davila, E. A. and L. Arbetsmiljön vid hantering av trädbränsle och torv för energiproduktion. B 1088, Sweden. DeLucca, A. J., Godshall, M. A., and Palmgren, M. S. (1984). Gram-negative bacterial endotoxins in grain elevator dusts. American Industrial Hygiene Association Journal 45,5, Donham, K. and Cumro, D.(1999). Setting maximum dust exposure levels for people and annimals in livestock facilities. Foulum, DIAS. Dust Control in Animal Production Facilities

17 Dutkiewicz,J.; Pomorski,Z.J.H.; Sitkowska,J.; Krysinska-Traczyk,E.; Skorska,C.; Prazmo,Z.; Cholewa,G.; Wojtowicz,H. (1994). Airborne microorganisms and endotoxin in animal houses. Grana 33, pp Eduard, W., Douwes, J., Mehl, R., Heederik, D., and Melbostad, E. (2001). Short term exposure to airborne microbial agents during farm work: exposure-response relations with eye and respiratory symptoms. Occupational and Environmental Medicine 58, Flannigan, B. and Campbell, I. (1977). Pre-harvest moulds and yest floras on the flag leaf, bracts and caryosis of wheat. Trans.Br.mycol.Soc. 69, Gezondheidsraad (1999). Endotoxins. Health-based recommended occupational exposure limit. Report of the Dutch Expert Committee on Occupational Standards, acommittee of the Health Council of the Netherlands. 82 pp. Haglind, P. and Rylander, R. (1984). Exposure to cotton dust in an experimental cardroom. British Journal of Industrial Medicine 41, Hill, R.A., Wilson, D.M., Burg, W. R., and Shotwell, O.L. (1984). Viable fungi in corn dust. Applied and Environmental Microbiology 47, IOCH (1989). "Committe on Organic Dusts of the International Commission on Occupational Health." Institution för hygien, Göteborgs universitet. Eds. Rylander,R.; Christiani,D,C.; Peterson,Y. Jäppinen, P., Haahtela, T. and Lira, J. (1987). Chip pile workers and mould exposure. Allergy 42, Kennedy, S. M., Christiani, D. C., Eisen, E. A., Wegman, D. H., Greaves, I. A., Olenchock, S. A., Ye, T., and Lu, P. (1987). Cotton Dust and Endotoxin Exposure- Response Relationships in Cotton Textile Workers. American Review of Respiratory Disease 135, Kotimaa, M. H., Oksanen, L., and Koskela, P. (1991). Feeding and bedding materials as sources of microbial exposure on dairy farms. Scandinavian Journal of Work Environment and Health 17, Lacey, J. (1987). Exposure of farm workers to fungi and Actinomycetes while harvesting cereal crops and handling stored grain. European Journal of Respiratory Disease 154, Lenhart,S.W.; Morris,P.D.; Akin,R.E.; Olenchock,S.A.; Service,W.S.; Boone,W.P. (1990). Organic Dust, Endotoxin, and Ammonia Exposures in the North Carolina 17

18 Poultry Processing Industry. Applied and Occupational and Environmental Hygiene 5, Madsen, A.M.; Eduard, W., Blomquist, G. & Midtgård, U. (In press). Biofuels and occupational health with special focus on microbial factors. NMR rapport. Madsen, A.M.; Larson, L. & Mårtensson, L. (in prep). Dustines and microbial dustines from biofuel. Madsen, A.M. & Schneider, T. (2001). Time dependent release of microorganisms and endotoxin during handling of biomass as determined by the rotating drum tester. NOSA Aerosol Symposium Conference Proceedings. Magan, N. and Lacey, J. (1986). The phylloplane microflora of ripening wheat and effect of late fungicide applications. Ann.appl.Biol. 109, Malmros, P., Sigsgaard, T., and Bach, B. (1992). Occupational health problems due to garbage sorting. Waste Management & Research 10, Nirenberg, H.I., Schmitz-elsheriz, H., and Kling, C.I. (1995). Auftreten von Fusarien und Schwärzepilzen an durumweizen Deutschland. Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten 102, Palmgren, M. S., Lee, L. S., DeLucca, A.J., and Ciegler, A. (1983). Preliminary Study of Mycoflora and Mycotoxins in Grain Dust from New Orleans Aera Grain Elevators. American Industrial Hygiene Association Journal 44,7, Pellikka, M. and Kotimaa, M. (1983). The mould dust concentration caused by the handling of fuel chips and its modifying factors. Folia Forestalia Smid, T.. "Exposure To Organic Dust and Respiratory Disorders an epidemiological study in the animal feed industry." CIP gegevens Koinklijke Bibliotheek Den Haag. Smid, T., Heederik, D., Houba, R., and Quanjer, P. H. (1992). Dust- and endotoxinrelated respiratory effects in the animal feed industry. American Review of Respiratory Disease 146, Sandström, T., Stjernberg, N., Kolmodin-Hedman, B., Andersson, M.-C., Hammarstöm, U., and Hörnqusit-Bylund, U. (1990). Effect of peat dust exposure. American Journal of Industrial Medicine 17, Sigsgaard, T. ;Malmros, P: and Nersting, L. and Petersen, C. (1994). Respiratory Disorders and Atopy in Danish Refuse Workers. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 149,

19 Swan, J R.M. and Crook, B. (1998). Airborne microorganisms associated with grain handling. Annals of Agricultural and Environmental Medicine 5, Takai, H., Seedorf,J. and Pedersen, S. (1999). Dust and Endotoxin Concentrations in Livestock Buildings in Northern Europe. In International Symposium on Dust Control in Animal Production Facilities, Thörnqvist, T. and Lundström, H. (1982). Health hazards caused by fungi in stored wood chips. Forest products journal 32, van Assendelft, A.H.W., Raitio, M., and Turkia, V. (1985). Fuel chip-induced hypersensitivity pneumonitis caused by Pennicillium species. Chest 87,