Sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune. Oktober Oktober 2013, Høringsversion

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune Oktober 2013 Oktober 2013, Høringsversion 1

2 Alarmering af Sundhedsberedskabet i Vesthimmerlands Kommune. Beredskabschefen på tlf (døgnbemandet), i dennes fravær Indsatsledervagten / Beredskabet aktiverer egen stab ved Brand og Redning. Eller Chef for Sundhed på tlf Chef for Sundhed aktiverer sundberedskabets ledelse samt medarbejdere. Se endvidere afsnit 2 aktivering af sundhedsberedskabet. Følgende personer kan aktivere sundhedsberedskabet: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Nords AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Forvaltningschef for Sundhed eller dennes stedfortræder. Denne Sundhedsberedskabsplan kan findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem EDH-sag nr og på Vesthimmerlands Kommunes hjemmesiden. 2

3 Indholdsfortegnelse 0. Forord Indledning Formål Sundhedsberedskabets opgaver Ansvar Planen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Aktivering af Sundhedsberedskabet Alarmering af Sundhedsberedskabet Kommunalt ansat sundhedspersonale Praktiserende læger Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Udløsende årsager Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Ansvar og kompetence Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Samarbejde med øvrige instanser Støttefunktioner Mødeafholdelse Stabslokaliteter Afløsning Øvrige forhold Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Håndtering af informationer om krisen Informationspolitikken Intern informationspolitik Ekstern informationspolitik Koordinering af sundhedspersonale m.fl Den operative indsats

4 5.1. Sundhedsberedskabets opgave er: Opbygning af handlingsplan Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet Kvalitetssikring og evaluering Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Bilags oversigt Bilag 1: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 2: Sundhedsstyrelsens information om pandemiskinfluenza Bilag 3: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på Børne- og Skoleområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Bilag 7: Operativ Plan for IT-nedbrud Bilag 8: Operativ Plan for Børnepasning Bilag 9: Operativ Plan for Skoler Bilag 10: Operativ Plan Evakuering, Indkvartering og forplejning Bilag 11: Operativ Plan for Madudbringning Bilag 12A: Operativ plan for Kriseterapeutisk beredskab i forhold til borger Bilag 12B: Operativ plan for Kriseterapeutisk beredskab i forhold til personale Bilag 13: Operativ plan for CBRN-hændelser Bilag 14: Operativ plan for Lægemiddel-beredskab Bilag 15: Operativ plan for at bistå regionen ved Massevaccination Bilag 16: Oversigt over Køretøjer Bilag 17: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter Bilag 18: Oversigt over alarmeringsprocedure ved nødhusning, plejecentre på ældreområdet, og nødhusning

5 0. Forord Sundhedsberedskabsplanen er en delplan og skal ses i sammenhæng med Vesthimmerlands Kommunes samlede beredskabsplan, regionale beredskabsplaner og det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen skal endvidere koordineres med nabokommunernes beredskabsplaner. Den aktuelle plan for sundhedsberedskabet dækker områderne Sundhedsforvaltningen og Børn og Skole. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Vesthimmerlands Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. I kommunens beredskabsplan for redningsberedskabet findes der en række indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt m.m. Formålet med nærværende sundhedsberedskabsplan er alene at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Vesthimmerlands Kommune kan stilles overfor. Eksempler på dette er svigt i forsyningssikkerheden, massevaccinationsbehov, samarbejde med sygehusene i forbindelse med masseudskrivning, plejeopgaver ved eksempelvis oversvømmelse. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den xx Bilagene tilknyttet planen vil løbende blive opdateret ved ændringer i telefonnumre m.m. Lovgrundlag Kommuner skal i henhold til gældende lovgivning udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal til høring i nabokommunerne, Region Nord, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Følgende love og bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Epidemiloven Beredskabsloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Til planen er der knyttet nogle operative indsatsplaner, der beskriver hvorledes personalet skal håndtere en ekstraordinær situation. Planen angiver, hvordan: 1. Sundhedsberedskabet aktiveres, samt hvordan driften varetages. 2. Informationer skal håndteres. 3. Koordinering af Sundhedsberedskabets ressourcer. 4. Intern og ekstern kommunikation varetages. 5. Hvordan den operative indsats prioriteres. 5

6 6. Ligeledes indeholder sundhedsberedskabsplanen en oversigt over de operative indsatsplaner, der er udarbejdet af Sundhedsberedskabet. 7. Oversigter over institutioner og skoler. 8. Aktuelle bilag for Sundhedsberedskabet. Planen som helhed findes på kommunens intranet under Sundhedsforvaltningen. 1. Indledning 1.1 Formål Sundhedsberedskabets plan har sammen med interne oversigter og operative indsatsplaner mv. det formål at skabe forudsætning for, at løsningen af sundhedsberedskabsopgaver kan løses rationelt. Planlægningen og indsatsen skal specielt rettes mod: Omsorg for de samfundsgrupper, der har et særligt behov for støtte og pleje. At sikre, at de nødvendige materielle og personelmæssige ressourcer er til rådighed. At forberede evakuering af nødstedte på institutioner m.v. At kommunens institutioner udarbejder specifikke beredskabsplaner, samt at sikre at disse bliver holdt ajourførte. At kunne iværksætte en alarmering af nøglepersoner. At kunne påbegynde en indsats til at begrænse og afhjælpe personskader ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger. At prioritere de opgaver, der skal varetages af Sundhedsberedskabet og koordinere de ressourcer, der er til rådighed. At kunne orientere kommunens krisestab om den aktuelle situation, samt medvirke til løsning af kommunens samlede beredskabsopgaver. 1.2 Sundhedsberedskabets opgaver Det er Sundhedsberedskabets opgave, så længe som muligt, at videreføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. I det omfang det er nødvendigt, må visse opgaver, efter ledelsens nærmere bestemmelser, udskydes eller suspenderes, for at de til rådighed værende ressourcer kan anvendes på livsvigtige eller højere prioriterede opgaver. Udover de normale opgaver vil situationen kunne medføre, at forvaltningen pålægges uvante opgaver som led i kommunens samlede beredskabsopbygning. Alle kommunens medarbejdere har en beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de 6

7 opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. 1.3 Ansvar Forvaltningschef for Sundhed er ansvarlig for at denne plan med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser og bilag til forvaltningens interne brug holdes ajour. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode sammenfaldende med revision af kommunens samlede beredskabsplan. Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. 1.4 Planen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Planen er gældende for alle ansatte i forvaltningsområderne Sundhed, samt Børn og Skole. 1.5 Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer, institutionsledere m.fl. foretage den fornødne orientering og instruktion af personale. De ansvarlige for udarbejdelse og ajourføring af gældende bilag mv. skal sikre sig, at disse er ajourførte. Der foretages en opgørelse over, hvilke personelmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1.6 Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Forvaltningschef for Sundhed skal sikre, at Sundhedsberedskabsplanen holdes ajourført eller revideres når: Lovgivningen stiller krav om det. Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt. Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko - og sårbarhedsanalyse tilsiger det. Forvaltningens organisation eller ansvarsområder ændres. Mindst en gang i hver valgperiode skal planen sammen med den samlede beredskabsplan revideres af kommunalbestyrelsen. Ændringer og tilføjelser til Sundhedsberedskabsplanen operative indsatsplaner mv. indsendes til sekretariatet i sundhedsforvaltningen, der herefter vil sikre at en ajourføring finder sted. 7

8 Sundhedsberedskabsplanen er sidst blevet ajourført den: xx. xx Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Beredskabet vil tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse, hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesniveau. Det tilstræbes, at der en gang årligt if. med kontrol og ajourføring af planens alarmeringsinstrukser og telefonlister foretages en alarmeringsøvelse af nøglepersoner ved Sundhedsberedskabet og de tilhørende institutioner. 2. Aktivering af Sundhedsberedskabet Følgende kan beslutte at iværksætte alarmering af Sundhedsberedskabet: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) Region Nord Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder Beredskabschefen eller dennes stedfortræder Forvaltningschef for Sundhed eller dennes stedfortræder. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. 2.1 Alarmering af Sundhedsberedskabet Forvaltningschef for Sundhed eller en stedfortræder iværksætter alarmeringen af Sundhedsberedskabets ledelse og medarbejdere ved hjælp af den interne alarmeringsplan, der angiver detaljer samt oversigt over nøglepersoner m.v. jf. bilag 1. Ved nøglepersoner forstås ledere og andre medarbejdere, der er nødvendige for at iværksætte aktuelle beredskabsforanstaltninger. Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i området for Sundhed. Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til kommunaldirektøren. Forvaltningschef for Sundhed Ledende sundhedsplejerske Beredskabschefen Funktionsleder for Sygepleje Forvaltningschef for Sundhed indkalder ledelsen af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Ledelsen af sundhedsberedskabet tager de nødvendige initiativer og beslutninger vedr. indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende situation afhjælpes bedst og 8

9 hurtigst muligt Kommunalt ansat sundhedspersonale I Vesthimmerlands Kommune er der ansat tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sundhedskonsulenter, samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedspersonale. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Alle ansatte med en sundhedsfaglige baggrund har pligt til at møde, når sundhedsberedskabet vurderer det nødvendigt. Når det alarmerede personale er mødt, gives en foreløbig information om situationen og opgaver Praktiserende læger Der er pr. 1. juli praktiserende læger fordelt på 10 matrikler i Vesthimmerlands Kommune. Navne samt telefonnumre kan revireres hos Sundhedsforvaltningens sekretariat Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Kommunens sundhedsberedskab kan aktiveres på flere måder, hvilket fremgår af nedenstående. Der skal rettes kontakt til Forvaltningschef for Sundhed. Se kontaktoplysninger i bilag Udløsende årsager Planen skal aktiveres Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, plejeopgaver ved ekstrem vejr, aflastning af hospitaler med behandling af lettere tilskadekomne m.m.. Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres Når større udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Aktivering af Sundhedsberedskabet vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved oversvømmelse eller akut masseudskrivning fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser. 9

10 2.1.6 Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal være kendt og tilgængelig for de lokale driftsenheder, hvilket er de respektive forvaltningers ansvar. Lederne på institutioner, plejecentre m.m. har ansvaret for at orientere personalet om sundhedsberedskabsplanen og de enkelte handleplaner. Sundhedsberedskabsplanen vil desuden blive gjort tilgængelig på Vesthimmerlands Kommunes intranet Ansvar og kompetence De kommunale opgaver i beredskabet omfatter bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og sundhedspleje for børn og unge. Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.m Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Overordnet set skal sundhedsberedskabet i kommunen kunne varetage følgende opgaver 1 : Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme. Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende. Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser, som er en følge af ulykker, katastrofer og andet. Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelig ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af de daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via AMK i Region Nord og /eller det civile beredskab. Det handler ikke kun om at passe de syge eller tilskadekomne men også om at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.m. 1 Kilde: Håndbog i sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning fra Sundhedsstyrelsen 10

11 2.1.9 Samarbejde med øvrige instanser Opgaver for Region Nord og AMK Regionens krisestab vil varetage den strategiske ledelse og koordinering af indsatsen ved meget store, komplekse og længerevarende hændelser, da regionen har mulighed for at trække på præhospitale ressourcer samt udrykning fra hospitalerne. AMK har kompetencen til at koordinere den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK/hospitalet har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/hospitalet har ligeledes ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis det anses for nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i regionen. Kontaktoplysninger til AMK fremgår af bilag 1. Samarbejde med nabokommuner I Vesthimmerlands Kommune kan det aftales, at et samarbejde kan komme på tale med nabo kommuner i situationer, hvor der er et akut behov for hjælp til løsning af sundhedsberedskabsopgaver som den enkelte kommune ikke selv kan løse. Særligt i forhold til nedenstående hændelser: Ekstraordinære udskrivninger CBRN-hændelser 2 Genhusning af ældre medborgere Samarbejde med Embedslæge Embedslægen har kendskab til instrukser på ældreområdet, bl.a. hygiejneprocedure m.m. og kan i en beredskabssituation kontaktes for råd om bl.a. smitsomme sygdomme Støttefunktioner Til støtte for Sundhedsberedskabets ledelse etableres der et sekretariat, der har til opgave blandt andet at føre log, samt: 1. At holde tæt kontakt med Sundhedsberedskabets ledelse 2. At formidle de beslutninger, som ledelsen træffer 3. Bistå ledelsen med praktisk og administrativ støtte efter behov. 4. Prioritering af informationsstrøm til Sundhedsberedskabets ledelse. Lederen af sekretariat leder de opgaver, der delegeres til sekretariatet Mødeafholdelse Der afholdes møder i henhold til den aktuelle situation, med løbende 2 CBRN dækker over hændelser der kan relateres til C = kemisk, B = biologisk, R= radiologisk og N = nuklear 11

12 situationsrapport til Kommunens krisestab Stabslokaliteter Ledelsen kan udøve sin funktion fra normale lokaliteter Afløsning Det tilstræbes, at leder og afløser for lederen ikke samtidigt er på vagt. I forbindelse med afløsning og vagtskifte, skal der afgives en briefing over status Øvrige forhold Det må påregnes, at vagter kan blive betydelig længere end normalt. 2.7 Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Sundhedsberedskabets ledelse giver besked til institutionslederen om forventet opgave og omfang. Institutionslederen eller dennes stedfortræder tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. Interne telefonlister benyttes. 3. Håndtering af informationer 3.1. Informationspolitikken I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling, hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af kommunens udpegede person, informationerne koordineres dog først med politiet Intern informationspolitik Interne informationer varetages af den enkelte områdechef. Personalet holdes informeret om situationen ved periodisk orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering Ekstern informationspolitik Generelle informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. 12

13 Information til børn i daginstitution og forældre varetages af daginstitutionsleder. Information til skole børn og forældre varetages af skole leder. Informationer til plejehjemsbeboere og pårørende varetages af det enkelte plejecenters ledelse. Informationer til hjemmeboende plejekrævende borgere varetages af hjemme og sygeplejens ledelse. 4. Koordinering af sundhedspersonale m.fl. Sundhedsberedskabets ledelse koordinerer det samlede personale. I den forbindelse kan eventuelle om rokeringer imellem de forskellige institutioner blive aktuel. Ligeledes kan der blive tale om midlertidig lukning af afdelinger mv. 5. Den operative indsats 5.1. Sundhedsberedskabets opgave er: 1. Hurtigst muligt at skaffe sig et overblik over hvilke akutte opgaver, der foreligger. 2. At udarbejde og iværksætte en handlingsplan for at imødegå de akutte opgaver. 3. At udarbejde en fremsigtet handlingsplan for imødegåelse af kommende opgaver. 4. At sørge for at Sundhedsberedskabets samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer. 5. At samordne og koordinere på alle niveauer. 6. At give krisestaben rettidige informationer om forhold, der er gældende for Sundhedsberedskabet med de hertil hørende institutioner. 7. At give krisestaben oplysninger og råd om forhold, der vedrører det område Sundhedsberedskabet dækker. 8. At sikre at de af kommunens borgere, der er afhængige af hjælp fra Sundhedsberedskabet, er bekendt med situationen Opbygning af handlingsplan 1. Hvilke akutte opgaver skal der først tages hånd om? 2. Hvem varetager opgaverne og med hvilket mandat? 3. Hvem indgår i løsningen af opgaverne? 4. Skal der ske en tilpasning for at gennemføre en tilfredsstillende løsning af opgaverne? 5. Hvor meget mandskab og materiel er der behov for til løsningen af opgaverne, hvor og hvornår skal den enkelte opgave påbegyndes, og hvem skal gøre hvad? 6. Hvordan skal opgaverne konkret løses? 7. Kræves der nogen koordinering evt. med andre instanser, kommuner mv. 13

14 5.3. Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet 1. Plejepersonalets besøg hos ældre og andre sårbare grupper i forbindelse med ekstremt vejr, strømsvigt m.v. 2. Udbringning af mad. 3. Rømning og overflytning af et plejecenters beboere. 4. Etablering af børnepasningsordning for kommunens personel. 5. Alternative undervisningsmuligheder af kommunens skolebørn. 6. Modtagelse af plejekrævende personer, der førtidsudskrives fra sygehuse. 7. Kontakt og Information til enlige ældre i isolerede områder af kommunen. 8. Midlertidig genhusning. 9. Orientering på fremmede sprog. 5.4 Kvalitetssikring og evaluering Sundhedsberedskabsplanen skal revideres inden udgangen af næste valgperiode. Her vil der blive udarbejdet en ny risiko- og sårbarhedsanalyse, der kan danne grundlag for nye handleplaner. Desuden anbefales det, at sundhedsberedskabsplanen løbende evalueres ved konkrete hændelsesforløb. Når dele af sundhedsberedskabsplanen har været i brug kan der evalueres på, om planen virkede efter hensigten. Her er det relevant at undersøge, om alle dele i planen kunne gennemføres i praksis, om planen virkede i relation til den planlagte ledelse og koordinering samt hvilke styrker og svagheder, der blev identificeret i hændelsesforløbet Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Kurser og øvelser planlægges og afholdes på de enkelte områder efter behov som interne eller eksterne forløb, f.eks. kurser i hygiejne og førstehjælp. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. Fagforvaltningerne og institutionerne kan i relevant omfang inddrage beredskabsafdelingen som samarbejdspartner i øvelser herunder live -øvelser og kurser. Herunder forebyggende i tilrettelæggelse af og evt. gennemførelse af beredskabsøvelser Lokal risiko- og sårbarhedsvurdering Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsananlyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af indsatsplaner. Se risiko- og sårbarhedsprofil, bilag 7. 14

15 Bilags oversigt Bilag 1: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 2: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza Bilag 3: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på Børne- og Skoleområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Bilag 7: Risiko- og sårbarhedsvurdering Operative indsatsplaner: Bilag 8: Operativ plan for IT nedbrud Bilag 9: Operativ plan for Børnepasning Bilag 10: Operativ plan for Skoler Bilag 11: Operativ plan for Evakuering, Indkvartering og forplejning Bilag 12: Operativ plan for Madudbringning Bilag 13A: Operativ plan for Kriseterapeutisk beredskab i forhold til borger Bilag 13B: Operativ plan for Kriseterapeutisk beredskab i forhold til personale Bilag 14: Operativ plan for CBRN-hændelser Bilag 15: Operativ plan for Lægemiddelberedskab Bilag 16: Operativ plan for at bistå regionen ved massevaccination Oversigter m. m Bilag 17: Oversigt over personale og Køretøjer Bilag 18: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter Bilag 19: Oversigt over plejecentre på ældreområdet, alarmering og nødhusning 15

16 Bilag 1: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Chef for Sundhedsforvaltningen alarmerer sundhedsberedskabet: - Nedenstående lister skal revurderes løbende Sundhedsberedskabet Navn Telefon Mobiltelefon Chef for Sundhedsforvaltningen Dorthe Jende Beredskabschef Jørgen Hansen (I dennes fravær vagthavende indsatsleder / Ledende sundhedsplejerske Helga Bohm Funktionsleder for Sygeplejen Annette B. Poulsen Nøglepersoner Funktion Kontaktpersoner Telefon Mobil AMK Region Nord AMK-Vagtcentral Nummeret skal ikke opbevares offentligt tilgængeligt Lægemiddelstyrelsen Embedslægerne Vagthavende - embedslæge IT afdelingen i Vesthimmerlands Kommune Tekniskserviceleder Afdelingen Thomas Andersen Hjælpemiddelsdepotet Tekniskserviceledere i Pleje og seniorservice Kaj Andersen. (Plejecenter Solvang) Kim Fyllgraf. (Plejecenter Åglimt) Jørgen Hosbond. (Plejecenter Bøgely) Kurt Søndergaard. (Plejecenter Søndervang) Jørgen Jensen. (Plejecenter Østermarken) Jens Trøstrup Overgaard. (Plejecenter Højgården) Tekniskserviceledere i psykiatri og handicap Dieter Jende Jens Peter Jørgensen Rene Zander Sørensen

17 Sundhedsområdet Funktion Kontaktpersoner Telefon Mobil Ældreområdet Chef for Pleje og seniorservice xxxx Leder af plejecenter Søndervang Pia Nielsen Viderestilles fra fastnet Leder af plejecenter Aaglimt Yves David Cohen Leder af plejecenter Østermarken Hanne Sæderup Viderestilles fra fastnet Leder af plejecenter Ulstruplund Bodil Kjær Nielsen Leder af plejecenter Solvang Eva Grøn Viderestilles fra fastnet Leder af plejecenter Højgaarden Susanne Glerup Persson Viderestilles fra fastnet Leder af plejecenter Kærbo Lene Brandhøj Christensen Leder af plejecenter Bøgely Henrik Ravn Leder af Røde Kors Hjemmet Birgitte Andersen Leder af Hjemme og sygeplejen i Løgstør Louise Rosenørn de Lasson Post Leder af Hjemme og sygeplejen i Farsø Lone Hintze Leder af Hjemme og sygeplejen i Aars Marianne Werner Leder af Hjemme og sygeplejen i Aalestrup Kirsten Agerbo Psykiatri og handicap Afdelingschef for Psykiatri og handicap Britta Bruun-Schmidt Leder for Myndighed Lene Schmidt Leder for Udvikling Jytte Birk Forstander for Tilbuddene i Aars Lis Carlsen Forstander for Tilbuddene i Aalestrup Nellie Hilding Forstander for Tilbuddene i Løgstør Åse Simonsen Forstander for B.V. Vesthimmerland Knud Olav Christensen Sundhedscenteret Afdelingsleder for Sundhedsfremme og rehabilitering Bente Bach Poulsen Leder af træning og hjælpemidler Franz Bundgaard

18 Børn og Skole området Funktion Kontaktperson Telefon Mobil Skole og dagtilbudschef Kirsten Jensen Daginstitutioner Dagplejeleder Pia Mørk Leder af Paddehatten Rasmus Vetter Leder af Højtoften Gitte Vetter Leder af Legehuset Mette Frandsen Leder af Sneglehuset Joan Mølgård Leder af Kridthuset Theresa Berg Andersen Leder af Bakkegårdens Jane Bleiken Leder af Valhalla Birte Pedersen Leder af Højgårdens Hanna Jensen Leder af Troldehøjen Joan L. Jakobsen Leder af Præstegårdsvej Mona Ulrich Leder af Mejsevej Hanne K. Nielsen Leder af Markvænget Susanne Skovdal Petersen / Leder af Bakgården Heidi Lynggren Jensen Leder af Lillevangen Bodil Bjerre Mikkelsen Leder af Hornum Lisbeth Henriksen / Private daginstitutioner Souschefen i dagplejen Lone Vind Kjøller Leder af Aagades Annette Pejtersen Leder af Mariehønen Kirsten Skov Leder af Brobissen Marianne Andersen Leder af Storkereden Mina Nezic Leder af Snøvsen Mie Gundersen Leder af Sneglehuset Helga Ingolfsdottir Skoler 18

19 Skoleinspektør på Farsø Skole John Andersen Skoleinspektør på Strandby Skole Anne Mette Rasmussen Skoleinspektør på Ullits Skole Susanne Lauritsen Skoleinspektør på Vester Hornum Skole Helle Bæk Skoleinspektør på Toppedalskolen Erik Krogh Pedersen Skoleinspektør på Løgstør Skole Klaus Toft Skoleinspektør på Overlade Skole Brian Svendsen Skoleinspektør på Ranum Skole Hanne Hollænder Skoleinspektør på Gedsted Skole Jakob Olsen Skoleinspektør på Ålestrup Skole Helle G. Anesen Skoleinspektør på Aars Skole Lars Olsen Skoleinspektør på Østermarksskolen Solveig Ø. Kristensen Skoleinspektør på 10. kl. center Henriette Quist Skoleinspektør på Hornum Skole Morten Birk Pedersen Skoleinspektør på Vestrup Skole Sonja Paulin Skoleinspektør på Blære Skole Niels Erik Jensen Skoleinspektør på Vestermark skolen Anders Skinnerup Skoleinspektør på Den Kommunale Special skole (DKS) Aalestrup Realskole og de to interne skoler på opholdsstederne Svend E. Olesen / Lene Juel Petersen

20 Bilag 2: Sundhedsstyrelsens information om pandemiskinfluenza Symptomerne ved influenzasygdom er ikke væsentlig forskellig fra infektion med andre virus i respirationsvejene. Særligt hos børn er symptomerne på influenza specifikke. Sygdomsdefinitioner og afgrænsning af personer i risiko for alvorlig influenzasygdom er imidlertid væsentlige for håndtering og prioritering af patienter og kontakter i de forskellige pandemiske faser. Sygdomsdefinitioner vil løbende blive justeret afhængigt af karakteristika for den aktuelle virus subtype. Sundhedsstyrelsen har på forhånd udpeget risikogrupper, som kan blive særligt hårdt ramt af det nye virus, se Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Ved udbrud af pandemisk influenza vil Sundhedsstyrelsen give specifikke informationer om f.eks. smitteveje og inkubationstid, når det konkrete virus kan identificeres og undersøges nærmere. Indtil da følges de generelle hygiejniske retningslinjer. I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem nedenstående faser. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Pandemifase 1 I denne fase er der ikke rapporteret smitte af virus fra dyr til mennesker. I naturen cirkulerer influenzavirus bland dyr især svin og fugle. Sådanne influenzavirus kan udvikle sig til pandemivirus. Målsætning/strategi I denne fase er strategien at styrke beredskabet og minimere risikoen for overførelse fra dyr til mennesker samt at opdage og rapportere, hvis det sker. Pandemifase 2-3 I denne fase forekommer influenzavirus hos dyr og kan smitte mennesker. Der er kun få smittede mennesker og ingen påvist (eller kun begrænset) smitte fra person til person. Antallet af smittede personer med Influenzavirusset har ikke nået et niveau, hvor det udgør en pandemisk trussel. Målsætning/strategi At minimere risikoen for overførsel af smitte til mennesker, samt at opdage og rapportere sådan overførsel, hvis det sker. 20

21 Overvågning Sygdomsovervågningen af influenzatilfælde varetages af patientens praktiserende læge i den præpandemiske fase. Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant sygdomstilfælde, eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske (hvis en person udviser symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at være inficeret), bør personalet sikre, at vedkommende kontakter egen læge telefonisk med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Opgaver for sundhedspersonale Her vil de overordnede opgaver for hjemmeplejen i en situation med udbrud af influenzapandemi være, at videreføre de daglige opgaver, pleje syge og smittede i eget hjem, modtage og yde pleje og omsorg til evt. ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene. Det bør registreres, hvilke personer fra hjemmeplejen, der yder pleje hos smittede borgere af hensyn til indberetning til embedslægen. Sundhedsplejens primære opgave er at medvirke til at sikre hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Udstyr og procedurer Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Se bilag 5. Personale, der har direkte kontakt med en smittet patient, skal bære maske, kittel, handsker og beskyttelsesbriller. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi. Det er ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Pandemifase 4-5 I disse faser er der bekræftede tilfælde af vedvarende smitte fra person til person af et dyre eller menneske-dyre-influenza. Der kan ses lokaliserede udbrud i lokalsamfund. Målsætning/strategi Strategien er at stoppe virus/pandemien i at udbredes yderligere ved at isolere patienterne så de ikke smitter andre, samt beskytte personalet mod smitte og sætte muligt smittede kontakter i karantæne indtil man ved om de er smittede. Ved karantæne forstås, at udsatte personer skal holdes sammen og afsondret fra den øvrige befolkning. 21

22 Overvågning Sygdomsovervågningen af influenzatilfælde varetages af patientens praktiserende læge i den præpandemiske fase. Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant sygdomstilfælde eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske (hvis en person udviser symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at være inficeret), bør de sikre, at vedkommende kontakter egen læge telefonisk med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Sygdomstilfældet skal indberettes af egen læge til embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det kan i denne fase være relevant med behandling og karantæne (evt. i eget hjem) af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det være relevant, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Anbefalingerne i forhold til pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommen og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden Opgaver for sundhedspersonale Patienten holdes så vidt muligt hjemme til rask. Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at ét antal fra hjemmeplejen varetager plejeopgaver hos smittede patienter og ét andet antal varetager plejen hos ikke smittede patienter. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til at mindske frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. De overordnede opgaver for hjemmeplejen i en situation med udbrud af influenzapandemi vil være, at videreføre de daglige opgaver, pleje syge og smittede i eget hjem, modtage og yde pleje og omsorg til evt. ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene. Det kan også komme på tale, at sundhedspersonalet skal være behjælpeligt i tilfælde af massevaccination og karantænecentre. Sundhedsplejen håndterer situationen i forhold til børn og unge i skoler og institutioner. Den primære opgave er at medvirke til at sikre nødvendige hygiejniske foranstaltninger samt forebygge yderligere smitte blandt børn og unge. Efter aftale med den ledende sundhedsplejerske kan det besluttes, at sundhedsfagligt personale i sundhedsplejen midlertidig skal varetage opgaver i hjemmeplejen f.eks. i forbindelse med pleje og tilsyn af smittede børn. 22

23 Udstyr og procedurer Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Se bilag 5.. Personalet skal desuden anvende FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bæreovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. Det anbefales, at der forefindes et depot af beskyttelsesudstyr og vejledninger hertil på alle institutioner, samt et centralt depot for hele kommunen. 3 Ved den enkelte situation tages der stilling til om der skal oprettes et regionalt depot. Pandemifase 6 I denne fase er der udbredt smitte dvs. forøget og vedvarende smitteoverførsel i den generelle befolkning. Det er ikke muligt at isolere sig ud af problemet. Målsætning/strategi Strategien i denne fase er at minimere sygdommen eller pandemiens effekter dvs. sygelighed og død særligt i forhold til risikogrupperne, der vil være mest sårbare overfor følgerne af sygdommen gennem forebyggende behandling og medicinsk behandling af sygdommen og dens komplikationer. Det forventes, at smitten nu vil være så udbredt isamfundet, at det ikke vil være muligt at begrænse smitten gennem isolation af smittede. Overvågning Der sker hverken kontaktopsporing i fase 6 eller karantæneforanstaltninger. Opgaver for sundhedspersonale Patienten holdes så vidt muligt hjemme til rask. Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Det anbefales, at sundhedspersonale instruerer borgeren i daglig temperaturmåling og mulighed for telefonisk kontakt med sundhedspersonale. 3 Der udarbejdes en indholdsliste for de decentrale og det centrale depot med beskrivelse af baggrund, formål og mængde. 23

24 Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se procedurer. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at ét antal fra hjemmeplejen varetager plejeopgaver hos smittede patienter og ét andet antal varetager plejen hos ikke smittede patienter. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til at minimere frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. De overordnede opgaver for hjemmeplejen i en situation med udbrud af influenzapandemi vil være, at videreføre de daglige opgaver, pleje syge og smittede i eget hjem, modtage og yde pleje og omsorg til evt. ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene. Det kan også komme på tale, at sundhedspersonalet skal være behjælpeligt med massevaccination og karantænecentre. Sundhedsplejen håndterer situationen i forhold til børn og unge i skoler og institutioner. Den primære opgave er at medvirke til at sikre nødvendige hygiejniske foranstaltninger samt forebyggelse af yderligere smitte blandt børn og unge. Efter aftale med den ledende sundhedsplejerske kan det besluttes, at sundhedsfagligt personale i sundhedsplejen midlertidig skal varetage opgaver i hjemmeplejen f.eks. i forbindelse med pleje og tilsyn af smittede børn. Udstyr og procedurer Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Se bilag 5. Personalet skal desuden anvende FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bæreovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres eftergældende retningslinjer, afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler medkommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi. Anbefalinger hvad angår pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommens og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden 24

25 Bilag 3: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Formål Er at afbryde smitteveje på Ældreområdet. Baggrund Smittespredning kan forekomme i alle hjem og fra hjem til hjem. For at forebygge infektioner er det derfor væsentligt at alt pleje-, behandlings- og rengøringspersonale i Vesthimmerlands Kommune, samt private leverandører af kommunale service ydelser kender risikoen ved at overføre smitte eller for evt. selv at pådrage sig en infektion. Smittespredning En borger, der har en given infektion, og ved f.eks. hoste eller diarre udskiller smitstoffer, kan betragtes som en direkte smittekilde. Personalets hænder eller forurenet udstyr kan forårsage indirekte smitte. Hånddesinfektion og håndvask er de vigtigste forholdsregler til forebyggelse af smittespredning. Se Bilag 5. De borgere, som skal være isolerede pga. smittefare, skal være isoleret i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. De medarbejdere, som er blevet smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter det sidste symptom. Personalet skal dele sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør kun rent i disse hjem, mens det andet hold plejer de smittede borgere og gør derfor også rent her. Der må ikke arbejdes på kryds og tværs af ikke-inficerede og inficerede hjem. Værnemidler Både pleje-, behandlings- og rengøringspersonale, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende værnemidler, der har til formål at beskytte personalet mod smitte og forhindre personalet i at videregive smitte. Handsker anvendes ved alle opgaver, hvor der er risiko for forurening af hænder med blod, pus, sekret, urin eller afføring. Plastforklæde/overtrækskittel anvendes ved risiko for forurening af arbejdstøj og kasseres straks efter brug. Hvis man vælger flergangsovertrækskittel lægges den umiddelbart efter brug i snavsetøjspose. OBS at den forurenede yderside af kittel/forklæde ikke berøres! Maske og beskyttelsesbriller bruges ved risiko for stænk eller sprøjt til øjne, næse eller mund med blod, sekret, urin eller afføring. Ved risiko for luftbåren smitte skal der anvendes åndedrætsværn med P3 filter af typen FFP3. 25

26 Borgerens udskillelser Undgå berøring brug altid handsker. Urin, afføring samt andre flydende materialer skylles direkte ud i toilet. Udstyr/utensilier og hjælpemidler Bestik og service vaskes i opvaskemaskine, hvis det forefindes. Varmedesinfektion af udstyr foretrækkes, når det er muligt. Ellers anvendes egnet kemisk desinfektionsmiddel f.eks. Hospitalssprit 70%, Ethanol 70-85% eller Virkon 1%. Vasketøj Håndteres så lidt som muligt. Inficeret tøj og linned vaskes på normal vis ved minimum 80 grader. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Rengøring og fjernelse af spild Opholdsrum, inventar og andre flader, som kan blive forurenet, rengøres regelmæssigt med almindelige rengøringsmidler. Spild af blod, sekret, urin eller afføring optørres straks med engangsmateriale brug handsker. Ved mindre mængde spild foretages almindelig rengøring. Ved større mængder spild tørres efter med egnet desinfektionsmiddel f.eks. Virkon 1%. Ved særlige smitsomme sygdomme gælder andre retningslinjer, se bilag 2. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, det vil sige: Stikkende og skærende affald samt engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. Såfremt dagrenovation ikke kan aftage affaldet, findes der en løsning i Sundhedsberedskabet i forhold til den konkrete sag. 26

27 Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på Børne- og Skoleområdet Formål Børn er på tilsvarende vis som kronisk syge og ældre mere sårbare overfor smitstoffer og forurening. Med henblik på at minimere eller bedst helt at undgå smittespredning er det derfor vigtigt at alt personale i såvel kommunalt som privat regi i dagplejen, børneinstitutioner, på opholdssteder, skoler, friskoler, specialskoler og efterskoler samt SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune kender risikoen ved at overføre smitte og ligeledes kender risikoen for evt. selv at pådrage sig en infektion samt ikke mindst efterlever forholdsreglerne for at undgå dette. Baggrund Smittespredning kan forekomme i alle institutioner og børnenes hjem samt fra hjem til hjem. Yngre børn mangler ofte viden og har endnu ikke indlært hensigtsmæssige hygiejniske vaner, hvorfor beskyttelse mod smitte må være de voksnes ansvar. For at forebygge infektioner er det derfor væsentligt, at alt personale har viden om hvordan smittekæden fungerer og hvordan den brydes i de daglige rutiner. Smittespredning: En person, der har en given infektion, og ved f.eks. hoste eller diarre udskiller smitstoffer, kan betragtes som en direkte smittekilde. Hænder, forurenet inventar og udstyr samt evt. legetøj kan forårsage indirekte smitte. Kendskab til og overholdelse af de hygiejniske retningslinjer i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer fra Statens Serums Institut forventes at være en forudsætning i de enkelte skoler/institutioner/dagplejer. Se henvisninger: Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn og unge i daginstitutioner og skoler samt Statens Serums Instituts procedure for håndhygiejne: E&_z=z Håndhygiejne dvs. hånddesinfektion og/eller håndvask er de vigtigste forholdsregler til forebyggelse af smittespredning. 27

28 Håndhygiejne skal udføres: før alle rene procedurer efter alle urene procedurer efter brug af handsker Hånddesinfektion bør som udgangspunkt være første valg ved synligt rene og tørre hænder og evt. efter håndvask, da hånddesinfektion er mere effektiv end håndvask. Hånddesinfektion skal udføres i 30 sekunder med % ethanol tilsat hudplejemiddel. Indgnid grundigt i minimum 30 sekunder (husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled) Hænderne skal gnides tørre og ikke lufttørres Håndvask benyttes ved våde eller snavsede hænder og ved kontakt med børn med diarre. Håndvask med hudvenlig sæbe og kuldslået vand skal udføres i mindst 15 sekunder. Hænder og håndled fugtes inden sæben kommes på Sæben fordeles grundigt Vask grundigt i minimum 15 sekunder (husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled) Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre Luk hanen med papirhåndklædet Håndvask kan med fordel følges op af hånddesinfektion Se evt. Bilag 5. Adfærd ved hoste Lær børnene at hoste i engangslommetørklæde eller i ærmet i albuebøjningen og ikke i hånden, hvorfra smitte kan videreføres. Barnets udskillelser Undgå berøring brug altid handsker. Urin, afføring samt andre flydende materialer skylles direkte ud i toilet. Legetøj og lignende Alt legetøj bør kunne tåle vand og være nem at rengøre. Større dele rengøres med engangsvaskeklude tilsat rengøringsmiddel, når det er synligt snavset og mindst 1 gang/måned. Bamser samt småt legetøj af plastic kan lægges i stofpose og vaskes i vaskemaskine ved 40 C. I perioder med sygdom bør der udvises ekstra omhu med rengøring af legetøj evt. iværksættes skærpet hygiejne af Sundhedsplejen i samarbejde med embedslægen Udstyr og hjælpemidler Bestik og service vaskes i opvaskemaskine, hvis det forefindes. Varmedesinfektion af udstyr foretrækkes, når det er muligt. Ellers anvendes egnet kemisk desinfektionsmiddel f.eks. Hospitalssprit 70 %, Ethanol % eller Virkon 1 %. 28

29 Vasketøj Håndteres så lidt som muligt. Inficeret tøj og linned vaskes på normal vis ved minimum 80 C. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Rengøring og fjernelse af spild Opholdsrum, inventar og andre flader, som kan blive forurenet, rengøres regelmæssigt med almindelige rengøringsmidler og altid efter hvert bleskift. Spild af blod, sekret, urin eller afføring optørres straks med engangsmateriale brug handsker! Ved mindre mængde spild foretages almindelig rengøring. Ved større mængder spild tørres efter med egnet desinfektionsmiddel f.eks. Virkon 1 %. Ved særlige smitsomme sygdomme gælder specifikke retningslinjer, se bilag 2. 29

30 Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Formål At alt pleje-, behandlings- og rengøringspersonale i Vesthimmerlands Kommune, samt private leverandører af kommunale service ydelser er bekendt med korrekt udført håndhygiejne, der er den vigtigste enkeltstående faktor til forhindring af kontaktsmitte. Denne instruks omfatter almindelig håndvask og hygiejnisk hånddesinfektion. Ansvar Det er funktionsleder for sygeplejens ansvar, at der foreligger instruks for håndhygiejne. Det er pleje- og behandlingspersonalets ansvar at overholde instruks om korrekt udført håndhygiejne i det daglige arbejde. Håndhygiejne i praksis Hånd desinfektion med ætanol 70-85% er første valg. Med nutidens komplicerede pleje og behandlingsforløb er det ikke tilstrækkeligt at udføre håndhygiejne før og efter kontakt med borgeren Håndhygiejne må ofte udføres mellem forskellige procedurer hos samme borger, f.eks. skift af forbinding og hjælp til personlig toilette. Formålet med håndhygiejne er: At fjerne den påførte bakterieflora og reducere den permanente bakterieflora på hænderne før kontakt med borgere og udstyr At forebygge, at mikroorganismerne fra plejepersonalets hænder overføres til andre med risiko for infektion Eksempler på hvornår håndhygiejne skal udføres. Før alle rene og sterile procedurer Før måltider eller håndtering af madvarer Efter direkte borgerkontakt Efter urent arbejde f.eks. ved berøring med blod, vævsvæske, urin eller afføring Efter toiletbesøg Efter hoste, nys og næsepudsning Efter brug af handsker (pga. risiko for mikroskopiske huller og opformering af bakterier i handsken). Samtidig fjernes hudskadelige kemikalier. 30

31 De områder, man skal være specielt opmærksom på, og som man kan gøre noget for at påvirke er følgende: Hænder, håndled og underarme Håndhygiejnefaciliteter Håndhygiejnemidler Håndhygiejneteknik For at kunne udføre en ordentlig og effektiv håndhygiejne er det meget vigtigt, at der ikke bæres ringe, ure, armbånd eller kunstige negle. Det må opfattes som uprofessionelt, hvis der er personale, der bærer håndsmykker i forbindelse med pleje og behandling af borgere. En anden forudsætning er god hudpleje og rene kortklippede negle, da bakterier vil have gode muligheder for at etablere sig i en ru og sprukken hud, ved ødelagte neglebånd og under lange eller kunstige negle. Alle områder på hænderne skal vaskes omhyggeligt. Procedure Almindelig hudvenlig håndvask: Håndvask udføres med fast håndsæbe ophængt i magnet eller ved hjælp af flydende sæbe i dispenser. Hvis man anvender fast sæbe, der er ophængt i magnet, er det vigtigt at sæben afskylles og hænges op på magneten hver gang. På fast sæbe der ligger på håndvasken eller i sæbeskål, kan bakterierne formere sig i den våde opløste sæbe. Alle sæber skal være hudvenlige og må ikke være tilsat farvestoffer eller parfume. Hænder og håndled fugtes i rindende koldt eller lunkent vand, inden sæben påføres. Anvendes flydende sæbe er det vigtigt, at hænderne er gjort grundigt våde inden sæben påføres. I modsat fald vil de vaskeaktive stoffer let kunne give hudproblemer, når de kommer på den tørre hud. Sæben fordeles på alle fingre, mellem fingrene, inde i håndfladen, på håndryggen og omkring håndled. Vær især omhyggelig omkring negle og neglebånd. Se figur 3. Hænderne skal bearbejdes mekanisk overalt i 15 sekunder, for at man kan løsne og fjerne de påførte mikroorganismer, f.eks. bakterier, vira og svampe. Se figur 4. Hænderne skylles grundigt under rindende koldt eller lunkent vand, så sæberester undgås. Hænderne duppes/tørres omhyggeligt i et rent engangshåndklæde. Anvendes flergangshåndklæde lægges det til vask når det har været brugt en gang. Tryg hænderne tørre, gnid ikke. Vandhanen skal lukkes med albuen eller det brugte håndklæde. Der skal efter behov anvendes en fed håndcreme uden parfume og tilsætningsstoffer. Undgå fælles cremetuber, anvend i stedet cremer med en pumpe/dispenser eller en personlig tube. 31

32 Brug af handsker - se også instruks om brug af handsker Engangshandsker bør være hudvenlige og af en sådan kvalitet, at kontakt med smitsomt materiale undgås, så hænderne beskyttes dels mod forurening med smitsomt materiale, blod, pus, opkast, urin og afføring, dels ved risiko for kontakt med medicin og kemikalier. Huden skal være ren og tør, før man tager engangshandskerne på. Tag handskerne af straks efter endt procedure og foretag håndhygiejne. Engangshandskerne skal skiftes ved lækage. Hver gang, man skifter handsker, bør man udføre håndhygiejne. Hvis man har rifter eller sår på hænderne, anbefales det at bruge handsker. En bomuldshandske inden i engangshandsken opsuger evt. fugt. Læg bomuldshandsken til vask, når engangshandskerne tages af. Rene engangshandsker bruges som hovedregel, når personalet skal beskyttes. Ved invasive procedurer skal engangshandskerne være sterile, dvs. man skal bruge sterile handsker, når borgeren skal beskyttes. Hvis der bruges rengørings/arbejdshandsker, skal de forblive i borgerens hjem og jævnligt udskiftes. Hygiejnisk hånddesinfektion Ved hygiejnisk hånddesinfektion forstås indgnidning af hænderne med et desinfektionsmiddel, der indeholder mindst % alkohol. Hygiejnisk hånddesinfektion udføres: Før rene procedurer 32

33 Efter ikke rene procedurer Efter brug af medicinske engangshandsker hvis de er pudderfri. Hvis der er anvendt pudrede handsker, skal hænderne vaskes for at fjerne pudderet. Brug af hånddesinfektion indebærer mange fordele. Først og fremmest fjernes flere mikroorganismer ved brug af desinfektion i korrekt styrke end ved almindelig håndvask. Da desinfektionsmidlerne indeholder hudplejemiddel vil mange opleve, at det føles mildere mod huden end vask med vand og sæbe i forbindelse med hyppig håndhygiejne. Huddesinfektion på synligt ren og tør hud. Der bruges mindst 2 ml. hånddesinfektionsmiddel, der fordeles og indgnides overalt på hver finger, negle og neglebånd, mellem fingrene, på håndryggene, på håndfladerne og omkring håndleddene. Midlet bør holde hænderne fugtige i mindst 30 sekunder. Der skal gnides, ikke viftes, indtil hænderne er helt tørre. Når hænderne er synligt forurenede med sekreter, ekskreter,(f.eks. urin, afføring og opkast ), blod eller andet biologisk materiale, skal hænderne vaskes inden hånddesinfektion. Har en borger Akut gastroenteritis, skal der altid udføres håndvask med efterfølgende hånddesinfektion. Referencer Dansk Standard DS : Krav til håndhygiejne Artikel i Sygeplejersken 19/2004 Evidensbaserede standarder for håndhygiejne Værd at vide om håndhygiejne www ssi.dk/sw9345.asp Ordforklaring Ved pleje- og behandlingspersonale forstås al personale såvel uddannede som uuddannede, der arbejder i Sundhedsforvaltningen og Børn og Skole. Ved invasive procedurer forstås procedurer, hvor man har en indtrængen igennem væv. Ved Akut gastroenteritis forstås betændelse eller funktionsforstyrrelse i mave-tarm-kanalens slimhinder, der præges af forskellige symptomer som opkastning, diarre, koliksmerter og feber. 33

34 Bilag 6: Organisationsdiagram Sundhedsberedskabets ledelse Forvaltningschef for Sundhed Beredskabschef Ledende sundhedsplejerske Funktionsleder for Sygeplejen Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til Kommunaldirektøren af: Chef for Sundhedsforvaltningen Beredskabschefen Ledende sundhedsplejerske Funktionsleder for Sygeplejen Følgende kan beslutte at iværksætte Sundhedsberedskabet: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Nords AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Forvaltningschef for Sundhed eller dennes stedfortræder. 34