BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner"

Transkript

1 BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013

2 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Influenza, pandemi, beredskab, national strategi, vejledning, regioner, kommuner Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar Elektronisk ISBN:

3 Indhold 1 Indledning Baggrund for planlægning WHO s pandemifaser Behov for planlægning Dimensioneringsovervejelser for sundhedsberedskabet Region og praktiserende læger Øvrige samfundsmæssige konsekvenser af influenzapandemien 8 2 Håndtering af pandemifase Regionen Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Kommunen Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Embedslægen og kontaktpersoner, fase Pandemifase 4-5: Konstateret smitte fra person-til-person Region Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Kommune Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Embedslægen og kontaktpersoner 27 4 Pandemifase 6, pandemisk periode, udbredt smitte Region Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Kommune Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Embedslægen og kontaktpersoner 36 5 Vaccinationsstrategi under en pandemi 37 Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 2 / 48

4 6 Karantæne 38 7 Epidemiloven og pandemi, forhold i relation til patienter fra udlandet 39 8 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) Pandemifase Pandemifase 4 og Pandemisk periode fase Hjælpediagrammer 44 Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 3 / 48

5 1 Indledning 1.1 Baggrund for planlægning Hermed foreligger Sundhedsstyrelsens vejledning Beredskab for pandemisk influenza, del II, Vejledning til regioner og kommuner. Denne del er målrettet regioner og kommuner som et konkret værktøj til sundhedsberedskabsplanlægning for håndtering af pandemisk influenza. Vejledningen til regioner og kommuner redegør konkret og praktisk for roller og ansvar i relation til forekomst af pandemisk influenza. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab fra 2011 er denne vejledning ligeledes skitseret i opgaver, ledelse, organisation, bemanding og udstyr, samt procedurer for region og kommune. Vejledningen er opdelt i forhold til WHO s pandemifaser, idet håndtering og udstyr kan være forskellig fra fase til fase. Som et grundlæggende princip bygger pandemiplanlægningen i Danmark på det allerede eksisterende beredskab, der skal kunne udbygges i takt med behovet for en indsats. Principperne for det generelle sundhedsberedskab, herunder ansvarsfordeling, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Beredskab for pandemisk influenza, del I, National strategi og fagligt grundlag, som udgør del I af publikationen, relaterer sig til de specifikt faglige samt overordnede nationale forhold i relation til pandemisk influenza. Del I angiver således de nationale strategier for forebyggelse og håndtering af en influenzapandemi. Den beskriver de centrale, nationale opgaver som f.eks. fremskaffelse af vacciner og antivirale midler. Desuden findes Beredskabsstyrelsens publikation: Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner. Denne vejledning viste sig at være særdeles nyttig under influenzapandemien i Erfaringer fra pandemien i 2009/10 viste ikke overraskende, at de lande der var godt forberedte og havde udarbejdet nationale pandemiplaner forud for pandemien, klarede sig bedst gennem pandemien. Selv i tilfælde hvor pandemien kun giver anledning til mild til moderat sygdom, kan den hurtigt smitte store dele af befolkningen og resultere i kompromitteret opretholdelse af vanlige samfundsfunktioner som f.eks. hospitaler, energiforsyning, postvæsen og offentlig transport. En pandemi opfattes derfor af de fleste lande som en af de største længerevarende samfundstrusler. 1.2 WHO s pandemifaser FASE 1 I denne fase er ikke rapporteret smitte af virus fra dyr til mennesker. I naturen cirkulerer influenzavirus blandt dyr, især svin og fugle. Sådanne influenzavirus kan udvikle sig til pandemivirus. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 4 / 48

6 FASE 2 Et influenzavirus der cirkulerer blandt husdyr eller vilde dyr og har forårsaget infektion hos mennesker. Det pågældende influenzavirus betragtes som en potentiel pandemitrussel. FASE 3 Et menneske-dyre influenzavirus har forårsaget sporadiske tilfælde eller mindre flok-tilfælde af influenzasygdom blandt mennesker, men har ikke resulteret i tilstrækkelig grad af person-til-person smitte til at opretholde et udbrud. Begrænset person-til-person smittespredning kan forekomme under visse omstændigheder, f.eks. når der er tæt kontakt mellem en inficeret person og et ubeskyttet individ. Disse begrænsede tilfælde af virussmitte indikerer dog ikke at influenzavirusset har nået et niveau hvor det udgør en pandemisk trussel. FASE 4 I denne fase ses bekræftede tilfælde af person-til-person smittespredning af et dyre eller menneske-dyre influenzavirus i stand til at forårsage lokaliserede udbrud i lokalsamfund rundt om. Tendensen hen imod lokaliserede vedvarende udbrud markerer en øget risiko for pandemi. Et land, der har mistanke om og/eller har bekræftet sådanne lokaliserede vedvarende influenzaudbrud i nærmiljøer, bør med det samme konsultere WHO med henblik på vurdering og evt. strategi for implementering af hurtigt pandemi-respons med influenzaviruskontrol og inddæmning. FASE 5 I denne fase sker smitte mellem mennesker. Der er således person-til-person spredning af det samme influenzavirus i mindst to lande i én WHO region. Selvom de fleste lande ikke vil blive påvirket på dette tidspunkt, er erklæringen om fase 5 et kraftigt signal om, at en pandemi er nært forestående, og at der kun er kort tid til rådighed til færdiggørelse af organisation, kommunikation og gennemførelse af de planlagte afhjælpende foranstaltninger. FASE 6 I denne fase forekommer udbredt smitte mellem mennesker. Den pandemiske fase er kendetegnet ved udbrud i mindst ét andet land i en anden WHO-region ud over kriterierne i fase 5. Udpegning af denne fase vil indikere at en global pandemi er undervejs. POST-PEAK PERIODEN Under post-peak perioden vil pandemi-sygdomsniveauet i de fleste lande med en passende overvågning være faldet til under peak niveau. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 5 / 48

7 POST-PANDEMI PERIODEN I den post-pandemiske periode forventes det pandemiske virus at optræde som en sæsonbestemt influenza A virus. På dette tidspunkt er det vigtigt at fastholde overvågningen og opdatere pandemiske beredskabs- og indsatsplaner i overensstemmelse hermed. Sygdomsaktivitet er vendt tilbage til niveauet for sæsoninfluenza. 1.3 Behov for planlægning Sundhedsstyrelsen varetager - blandt andet med de lokalt placerede embedslæger - en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Der er et behov for særlig planlægning i regioner og kommuner i relation til beredskabet ved pandemier. Med udgangspunkt i det daglige beredskab er det således regionernes og kommunernes ansvar at planlægge for en udvidelse af beredskabet med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten, når en konkret situation stiller krav af en sådan karakter eller et sådant omfang, at behovene ikke kan dækkes tilfredsstillende ved hjælp af daglige rutiner og ressourcer. For primærsektoren vil der både i de præpandemiske faser og i tilfælde af en pandemi være en betydelig ekstra arbejdsbyrde i almen praksis og hos lægevagten i form af ekstra konsultationer, hjemmebesøg og telefonkonsultationer. Derudover kan der forventes et stort pres på hjemmepleje og døgnpleje. Selve organiseringen bør overvejes og planlægges, og der skal tages stilling til mange praktiske spørgsmål, f.eks. centraliseret telefonbesvarelse evt. ved erfarne sygeplejersker. Endvidere skal det overvejes, hvordan man undgår smittespredning f.eks. i lægens konsultation, på apoteker og andre steder i samfundet. Det kan blive nødvendigt at regionerne og sygehusene organiserer ad hoc isolationsfaciliteter og karantænecentre, intensiv behandling af et større antal smittede patienter med respirationskomplikationer, samt behandling og isolation af børn. Regionen bør planlægge for karantænecentre i samarbejde med politi og kommuner. På det kommunale niveau kan der bl.a. blive behov for indsættelse af ekstra personale til at varetage opgaver i hjemmeplejen, udbringning af mad, medicin mv. For at sikre at sundhedsvæsenets kapacitet bevares under en pandemi, kan det være nødvendigt at have identificeret nøglepersoner i primær og sekundær sektor med henblik på at tilbyde disse vaccination og antiviral behandling. I det følgende beskrives anbefalinger for planlægningen mere konkret. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 6 / 48

8 1.4 Dimensioneringsovervejelser for sundhedsberedskabet De konkrete behov for kapaciteter i sygehusvæsenet og i almen praksis er vanskelige at vurdere på forhånd. I dette afsnit gives dog et bud på dette, med udgangspunkt i den engelske pandemiplan Region og praktiserende læger I de præpandemiske faser vil der være øget behov for diagnostik og smitteudredning, og både her og under selve pandemien vil der ligeledes være et stort behov for behandling i almen praksis og i sygehusvæsenet. Ud fra beregninger i den engelske pandemiplan gives et overslag over et gennemsnitsscenario for en influenzapandemi med antal patientkontakter som kan forventes i almen praksis, over antal hospitalsindlæggelser samt dødsfald beregnet per indbyggere. Disse overslag kan anvendes i regionernes dimensionering af kapacitet for personale og sengepladser ved en pandemi. Ifølge modelberegningerne fra England, hvor der tages udgangspunkt i en pandemi som ikke er så alvorlig som den spanske syge i , men som i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og 1968, vil man kunne forvente: At højst 25 % af befolkningen vil blive klinisk syge i kortere eller længere tid i de formentlig 6-10 uger, som den første bølge af pandemien varer. At man hos praktiserende læger vil kunne forvente kontakter pr indbyggere pr. uge (under spidsbelastning 1-2 uger op til kontakter/uge). At ca. 10 % af de influenzasyge er komplicerede tilfælde, som skal ses af praktiserende læge/vagtlæge svarende til 100/ pr. uge og under spidsbelastning 500 patienter pr. uge. For en praktiserende læge i Danmark (patientunderlag ca personer) svarer dette til maksimalt henholdsvist 75 af alle slags kontakter og 7-8 komplicerede tilfælde pr. læge pr. uge under kulminationen af pandemien. Antallet af indlæggelser vil være højest fra 5. til 12. uge af pandemien. I tabellen nedenfor antages det at andelen af syge der bliver indlagt (case hospitalization rate) er 0.55 % og andelen af influenza-verificerede tilfælde der dør (case fatality rate) er 0.37 %. For sengekapacitetsberegninger er antaget at de hospitalsindlagte (fortrinsvis patienter med lungebetændelse) ligger i gennemsnit 6 dage. Andelen som udvikler symptomatisk influenza (klinisk attack rate) er sat til 25 %, som anført ovenfor. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 7 / 48

9 Tabel 1 kan evt. anvendes af regionen til dimensionering i forbindelse med beredskabsplanlægningen. Der er taget udgangspunkt i tallene ovenfor, hvor det skønnes at højst 25 % af befolkningen vil blive syge i løbet af pandemiens 6-10 uger. Uge Influenzatilfælde pr indb. % af samlede antal influenzasyge under pandemien Hospitalsindlagte pr indb. Behov for hospitalssenge til influenzapatienter pr indb. Influenzadødsfald pr indb. Uge , Uge , Uge , Uge , Uge , Uge , Uge , Uge , Uge , Uge Tabel 1. Beregnet omfang af mulige hospitalsindlæggelser og dødsfald per uge under forløbet af en pandemi Øvrige samfundsmæssige konsekvenser af influenzapandemien Ekstrapoleret fra de engelske beregninger: Det formodes at ca. 25 % af arbejdsstyrken vil have 5-8 sygedage pga. pandemien over 3-4 måneder Selv under de værste forudsætninger (50 % attack rate) vil fraværet på arbejdspladserne på det tidspunkt hvor influenzaaktiviteten er højest, næppe overstige % af arbejdsstyrken Skoler: Under pandemien i 1957 udviklede ca. 50 % af skolebørnene influenza; men selv de værst ramte skoler var i gang igen efter ca. 4 uger Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 8 / 48

10 Hertil kommer at eventuel lukning af skoler og børneinstitutioner vil have betydelig negativ indflydelse på andre sektorer pga. behovet for at forældre passer deres børn hjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat at der i forbindelse med planlægningen dimensioneres med det ovenfor skitserede gennemsnitsscenario. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 9 / 48

11 2 Håndtering af pandemifase 2-3 Det kliniske billede ved influenzasygdom er ikke væsentligt forskelligt fra infektion med andre virus i respirationsvejene, og særligt hos børn er symptomerne på influenza uspecifikke. Sygdomsdefinitioner og afgrænsning af personer i risiko for alvorlig influenzasygdom er imidlertid væsentlige for håndtering og prioritering af patienter og kontakter i de forskellige pandemiske faser. Sygdomsdefinitionerne vil løbende blive justeret afhængig af karakteristika for den aktuelle virus subtype. I denne fase er der kun få smittede mennesker. Virus forekommer hos dyr, og kan smitte mennesker. Der er ingen påvist (eller kun begrænset) smitte fra person-til-person. En sådan begrænset person-til-person smittespredning kan forekomme under visse omstændigheder, f.eks. når der er tæt kontakt mellem en inficeret person og et ubeskyttet individ. Disse begrænsede tilfælde af virussmitte betyder dog ikke at influenzavirusset har nået et niveau, hvor det udgør en pandemisk trussel. I disse faser gælder det om at minimere risikoen for overførsel af smitte til mennesker; samt at opdage og rapportere sådan overførsel, hvis det sker. 2.1 Regionen Opgaver Regionens sundhedsberedskabsplanlægning bør i fase 2-3 gennemgås, både hvad angår sygehuse og almen praksis, med henblik på optimering, herunder planlægning af kapacitetsopbygning og aktiviteter. Planlægningen omfatter bl.a. hvor og hvordan sygehusene kan modtage og behandle et større antal smitsom syge, herunder udpegning af hvilke medicinske afdelinger i regionen, der skal kunne modtage influenzapatienter til kohorteisolering jf. beregningerne af behovet for sengepladser i forbindelse med pandemisk influenza. I disse tidlige pandemifaser er opgaven: behandling og inddæmning af tilfælde. Behandling er en specialistopgave og sker i samråd med infektionsmedicinere. Regionen skal kunne iværksætte isolation og behandling af patienter med smitsomme sygdomme på infektionsmedicinsk afdeling. Sygdomsdefinition vil konkret blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen. Et muligt tilfælde af influenza med virus af ny subtype kan mistænkes hos en person der har opholdt sig i område med virus af ny subtype og rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus (f.eks. ved berøring af sygt eller dødt fjerkræ, vilde fugle eller svin). Generelt vil Sundhedsstyrelsen melde ud og informere regionerne og de praktiserende læger via direkte information til AMK, som derpå forventes at formidle information videre til relevante aktører, herunder sygehusafdelinger, praktiserende læger, forvaltning, mv. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 10 / 48

12 Der bør være indgået aftaler med praktiserende læger om etablering af en aktiverings- og kommunikationsordning via AMK, der kan fungere ved beredskabshændelser, herunder pandemier Ledelse I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse og koordination af sygehusvæsenet i regionen. AMK refererer til regionens forvaltningsmæssige og politiske ledelse, som varetager den strategiske ledelse i situationen. Den vagthavende infektionsmediciner og vagthavende mikrobiolog i regionen har en rådgivende funktion i forhold til AMK. AMK modtager vejledning og information om forholdsregler mv. fra Sundhedsstyrelsen og videreformidler det til relevante aktører i regionen Organisation Regionens operative indsats mod smitsomme sygdomme gennemføres under AMK s ledelse og med fagspecialister som rådgivere. Behandling under indlæggelse sker på infektionsmedicinsk afdeling eller anden afdeling, afhængigt af situationen. Behandling af patienter, der kan opholde sig i eget hjem, sker via praktiserende læge/vagtlæge. Sygehusene sender i henhold til den lokale planlægning situationsmeldinger om kapacitet mv. til AMK Bemanding og udstyr Da der er tale om en patient med uafklaret luftvejsinfektion, og et virus hvor der ingen kendt smitte er fra patienter, anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte svarende til forholdsregler for almindelig influenzasygdom eller meningitis (handsker, mundbind, engangsovertrækskittel og øjenbeskyttelse). Dette gælder både sundheds- og andet personale (f.eks. ambulancepersonale mv.), der har direkte kontakt med et muligt influenzatilfælde med ny virustype Procedurer Regionen bør medvirke til at sikre at patienter med mistænkt influenza ikke møder op i venteværelset hos praktiserende læge eller i modtagelsen på sygehus, men så vidt muligt tilses i hjemmet. Dette kan gøres dels ved hjælp af information til befolkningen, dels instrukser til vagtlæger samt til sundhedspersonale og andet personale på vagtcentralen. Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for at udsende generelle informationer til befolkningen. Såfremt der er behov for indlæggelse, skal regionens ambulancer håndtere transporten, og patienter bør så vidt muligt transporteres direkte til infektionsmedicinsk afdeling. Ambulancepersonalet anvender smittebeskyttelsesudstyr som anført ovenfor. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 11 / 48

13 Sygehus Ved behov for indlæggelse: Patienten kan indlægges på almindelig medicinsk afdeling på enestue eller på infektionsmedicinsk afdeling. Slusestue med undertryks-ventilation kan anvendes, men er ikke et krav. Der anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontakt-smitte, dvs. kirurgisk maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Prøvetagning: svælgpodning eller sekretprøve. Prøvetagningsmateriale er optimalt podning eller sug fra svælget. Podning foretages med hvid vatpodepind, som anbringes i virustransportmedium (eller ifølge brugerhåndbog for den regionale klinisk mikrobiologiske afdeling, når prøven sendes dertil). Podning fra øjets bindehinde (conjunctiva) foretages hvis der er tale om visse influenzasubtyper (primært H7), eller hvis der er tale om klinisk bindehindebetændelse (conjunctivitis). Hasteindsendelse af prøver til regionale mikrobiologiske afdelinger for influenza A testning eller direkte til Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi, SSI. Regionalt testet influenza A positive isolater videresendes til typning og videre karakteristik på Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi, SSI. Antiviral behandling i samråd med infektionsmediciner. Den medicinske afdeling foretager telefonisk og skriftlig indberetning af tilfældet til embedslæge (skriftlig indberetning sker tillige til SSI). Embedslæge foranstalter videre indberetning og håndtering af kontaktpersoner. Der er ingen behandling eller karantæne af disse. Hvis diagnosen bekræftes, ophæves isolation tidligst efter 7 dage eller andet nærmere bestemt interval på baggrund af indhentede erfaringer med virus af ny type. Den akut behandlende læge beslutter det videre patientforløb Praktiserende læger/vagtlæger Lægens vurdering af diagnose, evt. prøvetagning og indlæggelse bør ske efter kontakt til bagvagt på infektionsmedicinsk afdeling. I starten af influenzapandemien vil man ofte indlægge en influenzasyg borger i isolation for at sikre diagnose og eventuel behandling. Men som hovedregel vil influenzasyge personer kunne opholde sig i eget hjem under observation, og deres nære kontakter, herunder familien, vil trods risiko for smitte ligeledes kunne være i hjemmet med iagttagelse af god hygiejne. Husstandsmedlemmer kan begrænse en smitteudsættelse ved bl.a. ikke at dele soveværelse med den Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 12 / 48

14 syge samt lade den syge iføre sig maske i samværet med de raske pårørende/omsorgspersoner. Forudsætningerne for syges ophold i hjemmet er at den syge kan klare sig i hjemmet i sygdomsperioden, at lægen overvåger vedkommendes sygdomsudvikling nøje, at vedkommende råder over en fungerende telefon, og at vedkommende får dækket sine daglige fornødenheder. Ved ophold i hjemmet må den syge opholde sig inden døre og uden døre i f.eks. haven, men uden at have nær kontakt med andre. Sygdomsovervågning af influenzatilfælde varetages af patientens praktiserende læge i den præpandemiske fase. Hvis der ikke er behov for indlæggelse bør lægen gøre følgende: Prøvetagning: svælgpodning eller sekretprøve. Prøvetagningsmateriale er optimalt podning eller sug fra svælget. Podning foretages med hvid vatpodepind, som anbringes i virustransportmedium (eller ifølge brugerhåndbog for den regionale klinisk mikrobiologiske afdeling, når prøven sendes dertil). Podning fra øjets bindehinde (conjunctiva) foretages hvis der er tale om visse influenzasubtyper (primært H7), eller hvis der er tale om klinisk bindehindebetændelse (conjunctivitis). Prøvetagning og hasteindsendelse af prøver til regionale mikrobiologiske afdelinger for influenzavirus-testning. På prøvesedlen er det vigtigt at anføre hvem der skal have besked om positivt eller negativt analysesvar (døgnbasis), og hvordan svaret skal indberettes i denne fase. Evt. kan aftales at svaret udenfor dagarbejdstiden indberettes til lægevagten. Behandling med antiviral medicin gives i samråd med infektionsmediciner. Patienten holdes i hjemmet til rask. Patienten orienteres om telefonisk kontakt til egen læge eller infektionsmedicinsk afdeling i tilfælde af forværring af den kliniske tilstand. Såfremt ophold i hjemmet fordrer støtte fra hjemmeplejen, informerer lægen hjemmeplejen herom. Den behandlende læge indberetter tilfældet telefonisk og skriftligt til embedslægen, samt skriftligt til Statens Serum Institut. Embedslægen foranstalter evt. videre indberetning og håndtering af kontaktpersoner, der er ingen behandling eller karantæne af disse. Hvis diagnosen bekræftes, ophæves isolation tidligst efter 7 dage eller andet nærmere bestemt interval (udmeldt af Sundhedsstyrelsen) på baggrund af indhentede erfaringer med virus af ny type. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 13 / 48

15 2.2 Kommunen Opgave De overordnede opgaver for hjemmeplejen i kommunerne i en situation med et større udbrud af smitsom sygdom, herunder influenzapandemi, vil dels være at videreføre de daglige opgaver, dels at pleje syge og smittede i eget hjem, samt at modtage og yde pleje og omsorg til evt. ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene. Hvis patientens ophold i hjemmet fordrer støtte fra hjemmeplejen, sikrer lægen information til hjemmeplejen. I tilfælde af forværring af den kliniske tilstand tages telefonisk kontakt til patientens egen læge eller infektionsmedicinsk afdeling. Den kommunale sundhedstjeneste vil primært have til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Sundhedsberedskabsplanlægningen bør gennemgås med henblik på optimering, herunder planlægning for kapacitetsopbygning og aktiviteter Ledelse Følgende elementer er afgørende for kommunernes evne til at håndtere en influenzapandemi: Etablering af en overordnet beredskabsledelse for kommunen samt aktivering af denne Etablering af en sundhedsfaglig beredskabsledelse for kommunen samt aktivering af denne Indgåelse af aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab via AMK-vagtcentralen Indgåelse af aftaler med praktiserende læger i området Kommunens sundhedsberedskabsplan bør indeholde en beskrivelse af ansvar og kompetence i en ekstraordinær situation, herunder information om hvem der har hvilket ansvar og hvem der udfører hvilke opgaver. Såfremt kommunen anvender private leverandører i opgaveløsningen, bør det fremgå af kontrakterne med disse, at de indgår i sundhedsberedskabet på lige fod med kommunens eget personale Organisation Der bør være en veldefineret indgang til kommunen, så anmodninger samt information og vejledning fra Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, AMK eller andre, kan leveres til kommunen med sikkerhed for at indholdet Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 14 / 48

16 straks videreformidles til relevante aktører i kommunen uanset tidspunkt på døgnet. Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om hvornår kommunens beredskab evt. skal aktiveres. Samarbejdet med regionens AMK sker på frivillig basis. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens sundhedsberedskab bør der planlægges for hvordan kommunens sundhedsberedskab aktiveres, ligesom AMK s rolle i forhold til kommunens sundhedsberedskab bør beskrives. Kommunens beredskab bør således kunne aktiveres straks, også i relation til pludseligt udbrud af smitsom sygdom eller epidemi. Personalet bør have action cards vedrørende udbrud/epidemi med smitsomme sygdomme. Kommunens hjemmepleje samarbejder med praktiserende læger om tilsyn med syge og smittede der opholder sig i eget hjem. Embedslægerne kan rådgive og vejlede kommunen i relation til håndtering af smitsomme sygdomme Bemanding og udstyr Almindeligt gælder anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Der kan i den sammenhæng henvises til Sundhedsstyrelsen hjemmeside for hygiejne: Social- og sundhedspersonale der har direkte kontakt med et muligt influenzatilfælde med ny virustype, skal iføres kirurgisk maske, kittel, handsker og øjenbeskyttelse. Dette svarer til almindelige influenzaforholdsregler. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, SSI, 2011). Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde af større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi Procedurer Personale der skal håndtere patienterne/borgerne, som er syge/smittede, bør have kendskab til smitsomme sygdomme, hygiejneforanstaltninger samt være fortrolig med brug af beskyttelsesudstyr. Såfremt patienten har behov for hjemmeplejeindsats som forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres at personalet beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 15 / 48

17 Såfremt lægen skal indberette sygdomstilfældet til embedslægeinstitutionen, vil embedslægeinstitutionen foretage kontaktopsporing og sikre informationer på kontakter. Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om at der kan være tale om et sygdomstilfælde (eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske, hvis en person udviser symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at være inficeret), bør de sikre at vedkommende kontakter egen læge telefonisk med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. 2.3 Embedslægen og kontaktpersoner, fase 2-3 Kontaktpersoner til en influenzasyg vil som oftest være husstandsmedlemmer. Disse vil være i øget risiko for at udvikle influenza. Nære kontakter vil, trods muligheden for at være smittede, som hovedregel kunne gå på arbejde eller i skole, men skal være opmærksomme på sygdomssymptomer og ved tegn herpå kontakte læge og holde sig hjemme. Såfremt embedslægen modtager oplysning om et mistænkt tilfælde af virus af ny subtype, der efter udmelding fra Sundhedsstyrelsen regnes for alvorlig, kontaktes nære kontaktpersoner til patienten. Der gives rådgivning om forholdsregler og sikres at antiviral behandling kan påbegyndes. Denne kontakt påhviler embedslægen. I fase 3 uden påvist smitte fra person-til-person sikrer embedslægen information på kontakterne så disse senere kan kontaktes ved eventuelt behov. Kontaktpersonerne sættes ikke i antiviral behandling, og der iværksættes ikke karantæneforanstaltninger. I den præpandemiske alarmperiode oplyses nære kontakter om, at hvis de i løbet af fire dage udvikler feber, muskelsmerter og luftvejssymptomer (influenzalignende sygdom), eller andre symptomer der måtte blive udmeldt som symptomer på pandemisk influenza, skal de kontakte egen læge eller infektionsmedicinsk afdeling telefonisk. Daglig temperaturmåling er hensigtsmæssig. Telefonnummer og adresse på den læge/infektionsmedicinske afdeling der skal kontaktes, oplyses. Hvis en kontaktperson udvikler symptomer, betragtes kontakten som et muligt tilfælde, og skal dermed svælgpodes og have taget andre prøver efter nærmere konsultation med infektionsmedicinsk afdeling eller den praktiserende læge. Såfremt en influenzasyg person skal isoleres i eget hjem, kan det være vanskeligt for familien at undgå smitte (se ). Er situationen tilstrækkelig alvorlig kan regionen stille karantænefaciliteter til rådighed, hvor relevant observation af de muligt smittede kan ske. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 16 / 48

18 Nære kontaktpersoner der opholder sig i udlandet, orienteres via det pågældende lands sundhedsmyndigheder, der får besked fra Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut. Ved registrering af flypassagerer er sædenummer, og for udlændinge også pasnummer, vigtigt, ligesom kontaktinformation skal sikres. Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 17 / 48

19 3 Pandemifase 4-5: Konstateret smitte fra person-til-person I disse faser er der bekræftede tilfælde af vedvarende smitte fra person-tilperson af et dyre eller menneske-dyre influenzavirus. Der kan ses lokaliserede udbrud i lokalsamfund. I disse faser gælder det om at inddæmme det nye virus inden for begrænsede områder og/eller forsinke spredning med henblik på at opnå tid til at iværksætte forholdsregler, herunder gode diagnostiske metoder for detektion af det nye pandemivirus og vaccinefremstilling. Strategien er at stoppe virus/pandemien i at udbredes yderligere ved at isolere patienterne så de ikke smitter andre samt beskytte personalet mod smitte, og sætte muligt smittede kontakter i karantæne indtil man ved om de er smittede. 3.1 Region Opgave AMK-vagtcentralen varetager den operative ledelse og koordination af regionens indsats i beredskabssituationer. Regionens sygehuse skal kunne modtage syge og tilskadekomne også et større antal med smitsom sygdom. Det infektionsmedicinske speciale er en regional funktion, og de infektionsmedicinske afdelinger har særligt ansvar for at modtage, behandle og pleje patienter med smitsomme sygdomme. Endvidere har den vagthavende infektionsmediciner en rådgivende funktion i forhold til AMK-vagtcentralen. Regionerne skal desuden sikre at patienter med smitsom sygdom kan transporteres til behandling på sygehus, hvis dette er nødvendigt. Endvidere skal regionen kunne iværksætte ad hoc isolation af patienter med smitsom sygdom på udpegede afsnit/afdelinger, såfremt antallet af patienter med isolationskrævende smitsom sygdom overstiger isolationskapaciteten på de infektionsmedicinske afdelinger. Se SST s Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, 2011, bilag 5 om indretning af ad hoc isolationsfaciliteter. De overordnede sundhedsfaglige beredskabsopgaver for regionen er i øvrigt: Vurdere ressourcebehov og aktivere den relevante hjælp Sikre relevant transport af patienter Modtage ekstraordinært mange patienter Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 18 / 48

20 Vurdere behovet for sygehusydelser, herunder ydelser til allerede indlagte patienter og planlagte ikke-hastende behandlinger, evt. med overvejelser om ekstraordinære udskrivninger og rekvisition af hjælp fra andre regioner Anskaffe og distribuere relevante og tilstrækkelige lægemidler til situationen Sikre opretholdelse af regionens øvrige kritiske funktioner inden for sundhedsområdet Regionen skal også kunne oprette karantænefaciliteter og varetage vaccinationsindsats. Se også Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, 2011, bilag 6 om karantæne og bilag 4 om massevaccination. AMK-vagtcentralen sikrer i samarbejde med regionens forvaltning og sygehusene at de afdelinger og sygehuse, der i planlægningen er udpeget til primært at modtage muligt smittede patienter, er parate til at løse opgaven. Der bør være indgået aftaler med praktiserende læger om etablering af en aktiverings- og kommunikationsordning via AMK-vagtcentralen, der kan fungere ved beredskabshændelser, herunder pandemier Ledelse Det kan være en fordel, at regionen indtager en koordinerende rolle i forhold til sundhedsberedskab i hele regionen, inklusive kommunernes sundhedsberedskab. Dette forudsætter at der foreligger en gensidig aftale mellem kommunerne og regionen. Der bør på samme måde indgås aftale med de praktiserende læger og speciallæger. Overordnet varetager regionens kriseledelse den strategiske ledelse i situationen. Ledelsen skal bl.a. skabe overblik over situationen og formidle dette til AMK og relevante samarbejdspartnere, samt Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til borgerne og pressen AMK varsles af Sundhedsstyrelsen og sikrer løbende kontakt med Sundhedsstyrelsen. Desuden foretager AMK følgende: AMK orienterer regionens sundhedsforvaltning og øvrige sygehuse i ansvarsområdet, samt AMK i de tilgrænsende regioner AMK-vagtcentralen sikrer at ambulancepersonalet er informeret AMK sikrer relevant og løbende information til sygehuse og forvaltning i regionen Beredskab for pandemisk influenza Del II: Vejledning til regioner og kommuner 19 / 48

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den

Læs mere

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Kommunaldirektøren Social- og sundhedsdirektøren Beredskabschefen Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Resumé KL informerer i denne administrative information

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Pandemiplan for Region Nordjylland

Pandemiplan for Region Nordjylland Pandemiplan for Region Nordjylland 1 Pandemiplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.rn.dk

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013 Sundhedsberedskabsplan 1. maj 2013 Indhold Side Forord Opdateringer Formål med sundhedsberedskabet Krisestaben Alarmering og aktivering af sundhedsberedskabsplanen Informationshåndtering Kommunens overordnede

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2 Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby. Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail: social@brondby.dk j.nr. 4-17-239/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 31. oktober 2013 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Godkendt af Sønderborg Byråd den 18. december 2013 1/34 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 OVERORDNEDE

Læs mere

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan Oktober 2011 1 Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere