Sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan Oktober

2 Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland. eller Chef for Sundhed og Omsorg på tlf (døgnbemandet) Chef for Sundhed og Omsorg aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere. Se endvidere afsnit 2 aktivering af sundhedsberedskabet. Følgende personer kan aktivere sundhedsberedskabet: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Midts AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Borgmesteren eller dennes stedfortræder. Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Chef for Sundhed og Omsorg eller dennes stedfortræder. Denne Sundhedsberedskabsplan kan findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr. 11/24590 og på hjemmesiden under sundhed. 2

3 Indhold Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Forord... 5 Lovgrundlag... 5 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Indledning Formål Sundhedsberedskabets opgaver Ansvar Delplanen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Aktivering af Sundhedsberedskabet Alarmering af Sundhedsberedskabet Kommunalt ansat sundhedspersonale Praktiserende læger Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Udløsende årsager Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Ansvar og kompetence Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Samarbejde med øvrige instanser Opgaver for Region Midt og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Samarbejde med nabokommuner Samarbejde med Region Midt Samarbejde med Embedslæge Støttefunktioner Mødeafholdelse Stabslokaliteter Afløsning Øvrige forhold Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Håndtering af informationer om krisen Informationspolitikken Intern informationspolitik Ekstern informationspolitik Koordinering af sundhedspersonale m.fl Den operative indsats Sundhedsberedskabets opgave er: Opbygning af handlingsplan Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet Kvalitetssikring og evaluering Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Lokal risiko- og sårbarhedsvurdering

4 Bilag Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Bilag 7: Operativ Plan for Børnepasning Bilag 8: Operativ Plan for Skoler Bilag 9: Operativ Plan - Evakuering Bilag 10: Operativ Plan - Indkvartering og forplejning Bilag 11: Operativ Plan for Madudbringning Bilag 12: Operativ plan Kriseterapeutisk beredskab Bilag 13: Operativ plan CBRNE-hændelser Bilag 14: Operativ plan - Lægemidddelberedskab Bilag 15: Operativ plan Bistå regionen ved massevaccination Bilag 16: Oversigt personale og køretøjer Bilag 17: Oversigt over indkvarteringssteder Bilag 18: Oversigt over Plejeboligcentre på ældreområdet, alarmering og nødhusning. 50 Bilag 19: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter Bilag 20: Sundhedsberedskab i forbindelse med Ny influenza - særligt vedr. hjemmeplejen Bilag 21: Risiko- og sårbarhedsanalyse Hjælpevejledninger Actioncards Brand/Skybrud på plejecenter/socialt tilbud. Genhusning Voldsomt vejrlig Hedebølge Pandemisk influenza /Epidemi Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital Strømsvigt, der rammer plejecentre/ botilbud/ borgere IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen

5 0. Forord Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Syddjurs Kommunes samlede helhedsorienterede beredskabsplan, regionale beredskabsplaner og det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen skal endvidere koordineres med nabokommunernes beredskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Syddjurs Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsanalyse. I kommunens beredskabsplan findes der en række indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt m.m. Formålet med nærværende sundhedsberedskabsplan er alene at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Syddjurs Kommune kan stilles overfor. Eksempler på dette er svigt i forsyningssikkerheden, masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene, plejeopgaver ved eksempelvis hedebølge. Syddjurs Kommune har prioriteret at færdiggøre sundhedsberedskabsplanen i det tidligere efterår 2009 pga. en mulig pandemisk influenzasituation. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den 26. november Bilagene tilknyttet planen vil løbende blive opdateret ved ændringer i telefonnumre m.m. Lovgrundlag Kommuner skal i henhold til gældende lovgivning udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal til høring i nabokommunerne, Region Midt, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Følgende love og bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Epidemiloven Beredskabsloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt udannelse af ambulancepersonale m.v. Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Til delplanen er der knyttet nogle operative indsatsplaner, der sammen med bilag beskriver hvorledes personalet skal håndtere en ekstraordinær situation. Delplanen angiver, hvordan: 1. sundhedsberedskabet aktiveres, samt hvordan driften varetages. 2. informationer skal håndteres. 5

6 3. koordinering af Sundhedsberedskabets ressourcer. 4. intern og ekstern kommunikation varetages. 5. hvordan den operative indsats prioriteres. 6. Ligeledes indeholder sundhedsberedskabsplanen en oversigt over de operative indsatsplaner, der er udarbejdet af Sundhedsberedskabet. 7. Oversigter over institutioner og skoler. 8. Aktuelle bilag for Sundhedsberedskabet. Planen som helhed findes på kommunens intranet under menuen Praktisk info Beredskabsplaner. 6

7 1. Indledning 1.1 Formål Sundhedsberedskabets delplan har sammen med interne oversigter og operative indsatsplaner mv. det formål at skabe forudsætning for, at løsningen af sundhedsberedskabsopgaver kan løses rationelt. Planlægningen og indsatsen skal specielt rettes mod: 1 omsorg for de samfundsgrupper, der har et særligt behov for støtte og pleje. 2 at sikre, at de nødvendige materielle og personelmæssige ressourcer er til rådighed. 3 at forberede evakuering af nødstedte på institutioner m.v. 4 at kommunens institutioner udarbejder specifikke beredskabsplaner samt at sikre at disse bliver holdt ajourførte. 5 at kunne iværksætte en alarmering af nøglepersoner. 6 at kunne påbegynde en indsats til at begrænse og afhjælpe af personskader ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger. 7 at prioritere de opgaver der skal varetages af Sundhedsberedskabet og koordinere de ressourcer, der er til rådighed. 8 at kunne orientere kommunens krisestab om den aktuelle situation, samt medvirke til løsning af kommunens samlede beredskabsopgaver. 1.2 Sundhedsberedskabets opgaver Det er Sundhedsberedskabets opgave, så længe som muligt, at videreføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. I det omfang det er nødvendigt, må visse opgaver, efter ledelsens nærmere bestemmelser, udskydes eller suspenderes, for at de til rådighed værende ressourcer kan anvendes på livsvigtige eller højere prioriterede opgaver. Udover de normale opgaver vil situationen kunne medføre, at forvaltningen pålægges uvante opgaver som led i kommunens samlede beredskabsopbygning. Alle kommunens medarbejdere har en beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. 1.3 Ansvar Chefen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for at denne delplan med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser og bilag til forvaltningens interne brug holdes ajour. Delplanen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode sammenfaldende med revision af kommunens samlede beredskabsplan. 7

8 Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. 1.4 Delplanen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Delplanen er gældende for alle ansatte i direktionsområderne sundhed og ældre samt familie og institution. 1.5 Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer, institutionsledere m.fl. foretage den fornødne orientering og instruktion af personale. De ansvarlige for udarbejdelse og ajourføring af gældende bilag mv. skal sikre sig, at disse er ajourførte. Der foretages en opgørelse over, hvilke personelmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1.6 Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Chefen for Sundhed og Omsorg skal sikre, at Sundhedsberedskabsplanen holdes ajourført eller revideres når: 1 Lovgivningen stiller krav om det. 2 Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt. 3 Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det. 4 Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder ændres. Mindst en gang i hver valgperiode skal delplanen sammen med den samlede beredskabsplan revideres af kommunalbestyrelsen. Ændringer og tilføjelser til Sundhedsberedskabsplanen operative indsatsplaner mv. indsendes til redningsberedskabet, der herefter vil sikre at en ajourføring finder sted. Sundhedsberedskabsplanen er sidst blevet ajourført den: Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Redningsberedskabet vil tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse, hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesniveau. Det tilstræbes, at der en gang årligt if. med kontrol og ajourføring af delplanens alarmeringsinstrukser og telefonlister foretages en alarmeringsøvelse af nøglepersoner ved Sundhedsberedskabet og de tilhørende institutioner. 8

9 2. Aktivering af Sundhedsberedskabet Følgende kan beslutte at iværksætte alarmering af Sundhedsberedskabet: 1 Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne 2 Region Midts AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter) 3 Borgmesteren eller dennes stedfortræder 4 Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder 5 Beredskabslederen eller dennes stedfortræder 6 Chefen for Sundhed og Omsorg eller dennes stedfortræder. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens AMK, borgmester, eller beredskabslederen kontakter enten Beredskabschefen Tlf , som aktiverer egen stab. Eller Chefen for Sundhed og Omsorg Tlf , som aktiverer sundhedsberedskabets ledelse, som aktiverer nødvendige ressourcer. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. 2.1 Alarmering af Sundhedsberedskabet Chefen for Sundhed og Omsorg eller en stedfortræder iværksætter alarmeringen af Sundhedsberedskabets ledelse og medarbejdere ved hjælp af den interne alarmeringsplan, der angiver detaljer samt oversigt over nøglepersoner m.v. jf. bilag 2. Ved nøglepersoner forstås ledere og andre medarbejdere, der er nødvendige for at iværksætte aktuelle beredskabsforanstaltninger. Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i området for Sundhed, Ældre og Social. Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren for Sundhed, Ældre og Social af Chefen for Sundhed og Omsorg Socialchefen Dagtilbudschefen Skolechefen Familiechefen Personalechefen Bedredskabschefen Chefen for Sundhed og Omsorg indkalder ledelsen af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Ledelsen af sundhedsberedskabet tager de nødvendige initiativer og beslutninger vedr. indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende situation afhjælpes bedst og hurtigst muligt. 9

10 Bilag nr. 1 indeholder en telefonliste med kontaktoplysninger vedr. ledelsen af sundhedsberedskabet samt suppleanter samt andre nyttige telefonnumre. Bilag 2 indeholder Sundhedsberedskabets alarmeringsliste. Formanden har ansvaret for, at listerne er opdaterede. Listerne findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr. 11/ Kommunalt ansat sundhedspersonale I Syddjurs Kommune er der ansat tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sundhedskonsulenter, samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedspersonale. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Alle ansatte med en sundhedsfaglige baggrund har pligt til at møde, når sundhedsberedskabet vurderer det nødvendigt 1. Når det alarmerede personale er mødt, gives en foreløbig information om situationen og opgaver Praktiserende læger Der er pr. 31. august praktiserende læger i Syddjurs Kommune medtaget praktiserende læger udenfor kommunegrænsen med stort optageområde ind i Syddjurs. Navne samt telefonnumre findes i bilag Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Kommunens sundhedsberedskab kan aktiveres på flere måder, hvilket fremgår af nedenstående. Der skal rettes kontakt til Chef for Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger i bilag Udløsende årsager Planen skal aktiveres Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, plejeopgaver ved hedebølge, aflastning af hospitaler med behandling af lettere tilskadekomne m.m. Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres Når større udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) 10

11 2.1.5 Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabet kan aktiveres af Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne eller Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Planen kan desuden aktiveres internt i kommunen af Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Social, Ældre og Sundhed, Chef for Sundhed og Omsorg eller Beredskabschefen. Aktivering af Sundhedsberedskabet vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved hedebølge eller akut masseudskrivning fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal være kendt og tilgængelig for de lokale driftsenheder, hvilket er de respektive forvaltningers ansvar. Lederne på institutioner, plejecentre m.m. har ansvaret for at orientere personalet om sundhedsberedskabsplanen og de enkelte handleplaner. Sundhedsberedskabsplanen vil desuden blive gjort tilgængelig på Syddjurs Kommunes intranet Ansvar og kompetence De kommunale opgaver i beredskabet omfatter bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og sundhedspleje for børn og unge. Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.m Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Overordnet set skal sundhedsberedskabet i kommunen kunne varetage følgende opgaver 2 : Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme. Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende. Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser, som er en følge af ulykker, katastrofer og andet. 2 Kilde: Håndbog i sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning fra Sundhedsstyrelsen 11

12 Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelig ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af de daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via Regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og /eller det civile beredskab. Det handler ikke kun om at passe de syge eller tilskadekomne men også om at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.m Samarbejde med øvrige instanser Opgaver for Region Midt og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Region Midt vil have ansvaret for den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker, da regionen har mulighed for at trække på præhospitale ressourcer samt udrykning fra hospitalerne. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK/hospitalet har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/hospitalet har ligeledes ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis det anses for nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i regionen. Kontaktoplysninger til AMK fremgår af bilag 1. Samarbejde med nabokommuner I Randers-klyngen (Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner) er det aftalt, at et samarbejde kan komme på tale i situationer, hvor et akut behov for hjælp til løsning af sundhedsberedskabsopgaver som den enkelte kommune ikke selv kan løse. Særligt i forhold til nedenstående hændelser: Ekstraordinære udskrivninger CBRN-hændelser Genhusning af ældre medborgere Randers-klyngen samarbejder samtidig omkring indgåelse af aftaler med Region Midt i relation til sundhedsberedskabet. Kommunerne overvejer løbende om uddannelses- og øvelsesaktiviteter kan være genstand for samarbejde kommunerne imellem. 12

13 Samarbejde med Region Midt Der er nedsat arbejdsgrupper i Randers-klyngen, der skal udarbejde konkrete aftaler om procedure for udskrivning, aftale om transport af borgere fra hospital til eget hjem eller kommunal institution og aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Samarbejde med Embedslæge Embedslægen er blevet orienteret om instrukser på ældreområdet, bl.a. hygiejneprocedure m.m. og kan i en beredskabssituation kontaktes for råd om bl.a. smitsomme sygdomme Støttefunktioner Til støtte for forvaltningens ledelse etableres der et sekretariat, der har til opgave blandt andet at føre log: 1. at holde tæt kontakt med Sundhedsberedskabets ledelse 2. at formidle de beslutninger, som ledelsen træffer 3. i øvrigt at bistå ledelsen med praktisk og administrativ støtte efter behov. Lederen af sekretariat leder de opgaver, der delegeres til sekretariatet Mødeafholdelse Der afholdes møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst således at en situationsrapport kan afgives til Kommunens krisestab en gang i døgnet Stabslokaliteter Ledelsen kan udøve sin funktion fra normale lokaliteter Afløsning Det tilstræbes, at leder og afløser for lederen ikke samtidigt er på vagt. I forbindelse med afløsning og vagtskifte, skal der afgives en briefing over status Øvrige forhold Det må påregnes, at vagter kan blive betydelig længere end normalt. 2.7 Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Sundhedsberedskabets ledelse giver besked til institutionslederen om forventet opgave og omfang. Institutionslederen eller dennes stedfortræder tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. Interne telefonlister benyttes. 13

14 3. Håndtering af informationer om krisen 3.1. Informationspolitikken 1 I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling, hvor under uregelmæssigheden henhører. 2 I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af kommunens udpegede person, informationerne koordineres dog først med politiet Intern informationspolitik 3 Interne informationer varetages af den enkelte områdechef. 4 Personalet holdes informeret om situationen ved periodisk orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering Ekstern informationspolitik 5 Generelle informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. 6 Informationer til pårørende til plejehjemsbeboere varetages af det enkelte plejecenters ledelse. 7 Informationer til hjemmeboende plejekrævende borgere varetages af hjemmehjælpens ledelse. 4. Koordinering af sundhedspersonale m.fl. Sundhedsberedskabets ledelse koordinerer det samlede personale. I den forbindelse kan eventuelle omrokeringer imellem de forskellige institutioner blive aktuel. Ligeledes kan der blive tale om midlertidig lukning af afdelinger mv. 14

15 5. Den operative indsats 5.1. Sundhedsberedskabets opgave er: 1 Hurtigst muligt at skaffe sig et overblik over hvilke akutte opgaver, der foreligger. 2 At udarbejde og iværksætte en handlingsplan for at imødegå de akutte opgaver. 3 At udarbejde en fremsigtet handlingsplan for imødegåelse af kommende opgaver. 4 At sørge for at Sundhedsberedskabets samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer. 5 At samordne og koordinere på alle niveauer. 6 At give krisestaben rettidige informationer om forhold, der er gældende for Sundhedsberedskabet med de hertil hørende institutioner. 7 At give krisestaben oplysninger og råd om forhold, der vedrører det område Sundhedsberedskabet dækker. 8 At sikre at de af kommunens borgere, der er afhængige af hjælp fra Sundhedsberedskabet, er bekendt med situationen Opbygning af handlingsplan 1 Hvilke akutte opgaver skal der først tages hånd om? 2 Hvem varetager opgaverne og med hvilket mandat? 3 Hvem indgår i løsningen af opgaverne? 4 Skal der ske en tilpasning for at gennemføre en tilfredsstillende løsning af opgaverne? 5 Hvor meget mandskab og materiel er der behov for til løsningen af opgaverne, hvor og hvornår skal den enkelte opgave påbegyndes, og hvem skal gøre hvad? 6 Hvordan skal opgaverne konkret løses? 7 Kræves der nogen koordinering evt. med andre instanser, kommuner mv Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet 1 Plejepersonalets besøg hos ældre og andre sårbare grupper i forbindelse med ekstremt vejr, strømsvigt m.v. 2 Udbringning af mad. 3 Rømning og overflytning af et plejecenters beboere. 4 Etablering af børnepasningsordning for kommunens personel. 5 Alternative undervisningsmuligheder af kommunens skolebørn. 6 Modtagelse af plejekrævende personer, der førtidsudskrives fra sygehuse. 7 Kontakt og Information til enlige ældre i isolerede områder af kommunen. 8 Midlertidig genhusning. 9 Orientering på fremmede sprog. 5.4 Kvalitetssikring og evaluering Sundhedsberedskabsplanen skal revideres inden udgangen af næste valgperiode. Her vil der blive udarbejdet en ny risiko- og sårbarhedsanalyse, der skal danne grundlag for nye handleplaner. Desuden anbefales det, at sundhedsberedskabsplanen løbende evalueres ved konkrete hændelsesforløb. Når dele af sundhedsberedskabsplanen har været i brug kan der evalueres på, om planen virkede efter hensigten. Her er det relevant at undersøge, om alle dele 15

16 i planen kunne gennemføres i praksis, om planen virkede i relation til den planlagte ledelse og koordinering samt hvilke styrker og svagheder, der blev identificeret i hændelsesforløbet Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov som interne forløb, f.eks. kurser i hygiejne og førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til ansatte indenfor kommunes ældreområde. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. Der planlægges ligeledes undervisning i håndhygiejne på skoler og i daginstitutioner. Fagforvaltningerne og institutionerne kan i relevant omfang inddrage beredskabsafdelingen som samarbejdspartner i øvelser herunder live -øvelser og kurser. Herunder forebyggende i tilrettelæggelse af og evt. gennemførelse af brandøvelser Lokal risiko- og sårbarhedsvurdering Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner (actioncard). I risiko- og sårbarhedsanalysen i bilag 18 er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn. 16

17 Bilag Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Operative indsatsplaner: Bilag 7: Operativ plan nr. 1 Børnepasning Bilag 8: Operativ plan nr. 2 Skoler Bilag 9: Operativ plan nr. 3 Evakuering Bilag 10: Operativ plan nr. 4 Indkvartering og forplejning Bilag 11: Operativ plan nr. 5 Madudbringning Bilag 12: Operativ plan nr. 6 Kriseterapeutisk beredskab Bilag 13: Operativ plan nr. 7 CBRN-hændelser Bilag 14: Operativ plan nr. 8 Lægemiddelberedskab Bilag 15: Operativ plan nr. 9 Bistå regionen ved massevaccination Oversigter m. m Bilag 16: Oversigt over personale og køretøjer Bilag 17: Oversigt over indkvarteringssteder Bilag 18: Oversigt over plejecentre, korttidspladser mv. Bilag 19: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter. Bilag 20: Sundhedsberedskab i forbindelse med Ny influenza - særligt vedr. hjemmeplejen Bilag 21: Risiko- og sårbarhedsanalyse inden for sundhedsberedskabets område. 17

18 Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Dette bilag fremstår uden private telefonnumre. Telefonnumrene vil fremgå af den godkendte plan på kommunens intranet. Ved strømsvigt vil der kunne findes en telefonliste i Sekretariatet for Sundhedsfremme og Ældre samt Sekretariatet for Social og Voksen/Handicap. Telefon- og kontaktliste - Sundhedsberedskabets ledelse Stilling/navn Arb. tlf. Priv. tlf. Mobil Beredsskabschef Leif Bang leib@norddjurs.dk Chef for ældre og sundhed Ingelise Juhl iju@syddjurs.dk Socialchef vakant Dagtilbudschef Kenneth Enrico kep@syddjurs.dk Petersen Skolechef Marit Aasland maas@syddjurs.dk Familiechef Jytte Dalgaard ejd@syddjurs.dk Personalechef Jørgen Jørgensen Jojo@syddjurs.dk Personlige suppleanter Stilling/navn Arb. tlf. Priv. Mobil tlf. 1.Jan Recke, Brand og Redning Djursland jr@norddjurs.dk 2.Direktør for Familie og institutioner sv@syddjurs.dk Søren Valbak 3. Sekretariatschef Brian Sloth brsl@syddjurs.dk Nøglepersoner Stilling/navn Arb.tf. Privat tlf. Mobil tlf. Hygiejnesygeplejerske Inga Visser iv@syddjurs.dk Andre Stilling/navn Arb. tlf. Mobil tlf. Embedslægen Midtjylland Embedslæge Døgnvagt / Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Vagtcentralleder Dagligleder rmberedskabamk@rm.dk 18

19 Regionshospital Randers Grenaa Sundhedsstyrelsen Praktiserende læger pr Stilling/navn By Arb.tlf. Læge Niels Ejnar Bie Knebel Læge Marianne Bjerager Rønde Læge Sine Haals Djernes Hornslet Læge Tomas Holm Hornslet Læge Jeanette Jensbæk Hornslet Læge Niels Erik H. Jensen Mørke Læge Ole Møller Jensen Kolind Læge Lisbeth Jørgensen Knebel Læge Palle Tore Jørgensen Knebel Læge Birger Kilde Rønde Læge Torsten Lauritzen Ebeltoft Læge Hans Lundberg Ebeltoft Læge Karen-Dorthe Bach Nielsen Ebeltoft Læge Georg Søren Pedersen Ebeltoft Læge Dorte Lander Rasmussen Hornslet Læge Lars Rosborg Ebeltoft Læge Lars Rosenborg Ebeltoft Læge Mette Søndergaard Ebeltoft Læge Tor Skottun Rønde Læge Lone Bjergmark Ebeltoft Svenningsen Læge Claus Tidemand-Dal Rønde Læge Jane Sindal Vinther Nimtofte Læge Henrik Vissinger Hornslet Læge Carl-Heine Bugge Vogt Rønde Læge Niels Witt Kolind Læge Jørgen Mikkelsen Zederkof Ryomgård Læge Erik Harpøth Østergaard Ebeltoft Andre kommuner Læge Birgitte Borup Trustrup Læge Charlotte Magnus Trustrup Lææge Eva Rasbæk Trustrup Læge Henrik Fendinge Olsen Trustrup Læge Peter Christensen Skødstrup Læge Thomas Greibe Skødstrup Læge Per Kallestrup Skødstrup Læge Lone Konstad Skødstrup Læge Roar Ruby Maagaard Skødstrup Læge Gitte Bach Nørgaard Skødstrup Læge Karin Pryds Skødstrup Læge Kurt Rasmussen Skødstrup

20 Læge Gert Færgemann Glesborg Læge Lisbeth Aas-Andersen Glesborg Læge Gitte Funding-Hussum Glesborg Læge Helene Gram Larsson Glesborg Læge Johannes Brockstedt Allingåbro Læge Ib Fræmohs Allingåbro Læge Birthe Bang Vivild Læge Carsten L. Hansen Vivild Læge Morten Ibsen Assentoft Læge Jes Krarup Auning Læge Mogens Kehler Randers Læge Hans-Jørgen Bysted Randers Læge Poul-Anders Moustsen Hadsten Læge Anne Okholm Hadsten Læge Hanne Jepsen Hadsten Læge Henrik Steen Hoffmann Hadsten Læge Hans-Jørgen Jeppesen Hadsten Læge Stefan Klit Hadsten Læge Lone Overgaard Hadsten Læge Tove Hansen Hadsten Erik Dam SSørensen Hadsten Læge Anders Maack Evers Hadsten Læge Ole Mikkelsen Voldum Læge H J Jartiz-Nielsen Voldum

21 Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Chef for Sundhed og Omsorg alarmerer sundhedsberedskabet: Funktion Navn Telefon Mobiltelefon Chef for Sundhed og Ingelise Juhl Omsorg Stedfortræder Marianne Kirkegaard Vagttelefon Socialchef Stillingen ubesat Dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen Skolechef Marit Aasland Familiechef Jytte Dalgaard Personalechef Jørgen Jørgensen Ældreområdet Funktion Navn Telefon Mobiltelefon Leder ældreområdet Birgitte Dam Antonsen Leder ældreområdet Birgitte Nielsen Plejeboligerne Karl Jacobsen Ringparken Plejeboligerne Gitte Povlsen Frejasvænge Plejeboligerne Karl Jacobsen Vesterled Plejeboligerne Marianne Kræmer Lyngparken Plejeboligerne Helle Tonnesen Rønde Plejeboligerne Søhusparken Lis Kjems Bente Carlsen Plejeboligerne Rosengården Gitte Povlsen Marie Friis Plejeboligerne Lindebo Birgitte Rossing Karin Lund Jensen

22 Liste over daginstitutioner Navn Kontaktperson Alm. Telefon Mobiltelefon Balle børnehave Lone Thomsen Børnenes Gård Jette Kristensen Kornblomsten Lene Brus Secher Lille Arnold Lene Rasmussen Mosegården Kis Schlosser Myretuen Lars Peitersen Æblehaven Mads Jønsson Bækdalen Mette Kristensen Hanehøj Vibeke Jørgensen Hyrdebakken Peter Palmelund Moesbakken Annette Greve Børnehuset Ringvejen Charlotte Thastum Romlehøj Ulla Jakobsen Vigen Birte Rask Pedersen Ådalen Susanne Andersen Ågården Pia Jørup Dortheabhv. Ulla Abrahamsen Feldballe bhv. Lene Vagner Kastnajehuset Helle T Madsen Knebel bhv. Jesper Zacho Bruun Margrethe bhv. Christian Haubuf Naturbhv. Mols Bjerge Elsebeth Jensen Poppelvejens bhv. Carsten Bonde Braüner Solbærkrogen Kisser Jensen Thorsager børnehus Lise Ahlers Uglen Linda Overgård Andersen Dagplejen Birgitte Thomsen

23 Liste over skoler Skolens navn Kontaktperson Telefon Mobiltelefon Pindstrupskolen Hans Henrik Dupont Hornslet Skole Anne Birthe Langebjerg Rasmussen Kolind C.skole Birgit Smedegaard Marienhoffskolen Claus Peter Olesen Molsskolen Kurt Dahl Mørke Skole Annie Wernblad Rosmus Skole Lars Robdrup Rønde Skole Torben Rennum Madsen Skelhøjeskolen Lars Lau Frederiksen Thorsager Skole Jens Refsgaard Toftevangskolen Ole Bønke Ådalsskolen Gitte Gaml

24 Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem nedenstående faser 3. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Pandemisk influenza fase 1 og 2 Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenza kan cirkulere blandt dyr. Målsætning/strategi I denne fase er strategien at styrke beredskabet og minimere risikoen for overførelse fra dyr til mennesker samt at opdage og rapportere, hvis det sker. Overvågning Hvis personer, som fx har været i kontakt med inficerede besætninger, skal i karantæne, kan hjemmeplejen via den behandlende læge eller embedslægen blive anmodet om at kontakte disse og vurdere, om der er behov for hjemmepleje. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Egen læge kontakter dagligt de karantæneramte og orienterer sig om eventuelle sygdomsudbrud. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Indberetning Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket foretages af egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den forbindelse bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det være 3 Kilde: Sundhedsstyrelsen Bilag til håndbog om sundhedsberedskab, vejleding

25 relevant at tilbyde kontakter til den syge forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Pandemisk influenza fase 3 En ny influenzatype forekommer, f.eks. fugle- eller dyreinfluenza hos mennesker. Således er en ny virustype konstateret hos mennesker i enkeltstående tilfælde. Virus er imidlertid ikke smitsom nok til at give vedvarende smitte fra person til person. Målsætning/strategi I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, at en eventuel spredning kan ske. Overvågning Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant sygdomstilfælde (eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske hvis en person udviser symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at være inficeret), bør de sikre, at vedkommende kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Indlæggelse Patientens praktiserende læge vil i samråd med infektionsmediciner vurdere, om der er behov for at indlægge patienten. Behandling i eget hjem Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner helt undtagelsesvist vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Såfremt patienten har behov for hjemmeplejeindsats som forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af 25

26 tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. Indberetning og kontakter Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan der være tale om, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Pandemisk influenza fase 4 og 5 Fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale konstateret hos mennesker. Fase 5: Der er tale om en ny smitsom influenzatype. Der forekommer større klynger af smitte, men smitten fra person til person er stadig lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til menneskelig infektion. Målsætning/strategi I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, at en eventuel spredning kan ske. Overvågning Hvis hjemmeplejen eller andre fra den kommunale sundhedstjeneste møder en borger med symptomer på sygdommen (herunder influenza), bør hjemmeplejen medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager opgaven. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til ikke at skabe frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. Beskyttelsesforanstaltninger 26

27 Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende FFP3- maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. Indberetning og kontakter Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det kan i denne fase være relevant med behandling og karantæne (evt. i eget hjem) af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det være relevant, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Anbefalingerne i forhold til pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommen og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden Pandemisk influenza fase 6 Der er tale om en pandemisk influenza, dvs. forøget og vedvarende overførsel af en ny virustype i befolkningen. Målsætning/strategi I denne fase er strategien at minimere sygdommen eller pandemiens effekter (sygelighed og død), særligt i forhold til de grupper, der vil være mest sårbare overfor følgerne af sygdommen (risikogrupper) gennem forebyggende behandling (profylakse) og medicinsk behandling af sygdommen og dens komplikationer. Det forventes, at smitten nu vil være så udbredt i samfundet, at det ikke vil være muligt at begrænse smitten gennem isolation af smittede. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Hvis egen læge vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og muligt behov for indlæggelse. Såfremt hjemmeplejeindsats er en forudsætning for ophold i eget hjem, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager opgaven. Både af hensyn til borgeren og af hensyn til, at situationen ikke skaber frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende FFP3-27

28 maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer, afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi. Anbefalinger hvad angår pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommens og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden 28

29 Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet De borgere, som skal være isolerede pga. smittefare, skal være isoleret i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. De medarbejdere, som er blevet smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Personalet skal dele sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør kun rent i disse hjem, mens det andet hold plejer de smittede borgere og gør derfor også rent her. Personalet, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende overtrækskitler, handsker og mundbind. Kitlerne må bruges flere gange af samme person, og skal hænge i hjemmet. Der anvendes engangs-mundbind og engangs-handsker. Der må ikke arbejdes på kryds og tværs af ikke-inficerede og inficerede hjem. Hold en meget grundig håndhygiejne: Grundig vask med vand og sæbe, og herefter afslut med håndsprit af hænder og arme. Ekstra håndsprit er tilgængeligt i alle sygeplejedepoter. Se desuden bilag 5 for generel instruks for håndhygiejne. Vasketøj: Vask inficeret tøj og linned på normal vis ved minimun 80 grader. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Til aftørring af dørhåndtag og telefoner samt hvis der kommer f.eks. afføring og opkast på gulve eller lignende, anvendes hospitalssprit, som rekvireres ved den sædvanlige leverandør af håndsprit, der skal indeholde % ethanol. Alkoholprocenten skal være mindst på 85 % Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier Håndhygiejne: Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. - Anvend et ethanolbaseret (70-85 %) hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion. - Udfør håndhygiejne 1. før og efter patientkontakt 2. før rene opgaver 3. efter urene opgaver 4. efter brug af handsker (og andre værnemidler) 5. efter toiletbesøg 6. efter hjælp i forbindelse med toiletbesøg - Tøj med lange ærmer er ikke tilladt. - Smykker og fingerringe er ikke tilladt. Rengøring og desinfektion: Er vigtige elementer til at begrænse smittespredning. 29

30 - Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt. - Tør straks spild af blod, sekret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker. - Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker. - Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. - Rengøring foretages jf. ovenstående. Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: - Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder. - Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. Tøj og linned - Husk handsker ved håndtering af inficeret tøj og linned. - Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. - Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose (rekvireres), inden de sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine. - Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at der er fri for skarpe og spidse genstande. Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed. - Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed. Bestik og service - Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Anvend almindeligt bestik og service. - Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice. - Bortskaf madaffald med dagrenovation. Udstyr - Udstyr håndteres jf. de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Vask straks i opvaskemaskine eller dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. - Anvend, så vidt muligt, varmedesinfektion i opvaskemaskine. - Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig. 30