Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015"

Transkript

1 Herning Kommune 2015

2 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde... 4 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 5 Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet?... 5 Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 5 Aktivering af Sundhedsberedskabet:... 5 Beredskabschefen eller dennes stedfortræder tjekliste... 6 Krisestaben og relevante nøglepersoner tjekliste... 6 Institutioner/ områder, der bliver aktiveret tjekliste til lederen... 7 Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab kan fungere? Informationshåndtering, koordination og krisekommunikation... 7 Informationshåndtering... 7 Koordinering... 8 Krisekommunikation... 8 Dokumentation af informations- og krisehåndtering Beskrivelse af samarbejdsrelationer... 9 AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter)... 9 Region Midtjylland... 9 Embedslægerne... 9 Nabokommuner... 9 Praksislægerne i kommunen... 9 Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards Sammenhæng med andre beredskabsplaner og indsatser i Herning Ekstraordinær udskrivning af patienter Massevaccination Pandemi Smitsomme sygdomme Plejecentre og botilbud Daginstitutioner og skoler CBRNE-beredskab Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier mv.) Del 3 Appendiks Kvalitetssikring Øvelser og uddannelse Øvelser Uddannelse Bilag Bilag 1. Lokal Risiko- og Sårbarhedsanalyse Bilag 2. Oversigt over sundhedsfagligt personale Bilag 3 Oversigt over plejeboliger og bosteder med personaledækning Bilag 4. Registrering af hændelsesforløb Bilag 5. Vigtige samarbejdspartnere, nationalt, regionalt og kommunalt samt ekspertberedskaber Bilag 6. Krisestab for sundhedsberedskabet i Herning Kommune Bilag 7. Navne og telefonliste på nøglepersoner Side 2 af 29

3 Forord Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til den kommunale Beredskabsplan. Kommunens første Sundhedsberedskabsplan blev udarbejdet i Planen skal revideres og godkendes mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen omfatter den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunen har ansvaret for, både kommunale og private institutioner. Planen vedrører især: sygepleje, sundhedspleje, hjemmepleje, bosteder, pleje- og aktivitetscentre. Planen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i Sundhed og Ældre. Der tages udgangspunkt i kommunens daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Kommunen skal have en plan for en udvidelse af det daglige beredskab, således at kommunens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 2011 fra Sundhedsstyrelsen, herunder en lokal Risiko- og Sårbarhedsanalyse samt nationale trusselsvurderinger. Se bilag 1. Sundhedsberedskabsplanen og opdateret liste over nøglepersoner skal ligge i papirudgave hos Redningsberedskabet og hos ledere i Herning Kommune, der har ansvar for at agere i forbindelse med hændelser, der aktiverer sundhedsberedskabs-planen. Sundhedsberedskabsplanen ligger på intranettet: Infobasen / På tværs / Beredskabsplan / Sundhedsberedskabsplan Listen over nøglepersoner opdateres løbende på intranettet og tjekkes en gang årligt i april måned. Denne plan er opbygget efter den fælles skabelon i Region Midtjylland, der er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i juni 2013 (Ramme- og Hensigtserklæring om samarbejde om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation) og efter Sundhedsstyrelsens vejledende skabelon, bilag 21 i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i fire dele: 1. Krisestyringsorganiseringen, der indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2. Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards (konkrete handlingsplaner), der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3. Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer 4. Bilag Sundhedsberedskabsplanen er sendt til høring i Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland og nabokommunerne. Denne plan skal revideres efter behov. Den vil senest blive revideret sidst i næste byrådsperiode (inden udgangen af 2021). Næste revision vil nok ske samtidig med de andre kommuner i region Midtjylland. Godkendt i Byrådet i Herning Kommune den xxxx Side 3 af 29

4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, når ekstraordinære situationer opstår. Planen skal skabe grundlag for en koordineret anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i ekstraordinære situationer således, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille behandlings, pleje og omsorgskapaciteten ud over det daglige niveau i forbindelse med større ulykker og katastrofer herunder krig. Planens præmisser Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til Herning Kommunens Beredskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Region Midtjyllands Plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt nabokommuners sundhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabet følger de tre generelle principper for beredskabsplanlægning: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. De enkelte myndigheders opgave er derfor at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed anvender til daglig. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for. Det omfatter Sundhed og Ældre, Handicap og Psykiatri samt Børn og Unge, og omfatter: sygepleje, sundhedspleje, hjemmepleje, bosteder, pleje- og aktivitetscentre. Planen er forankret i Sundhed og Ældre. Lovgrundlag Følgende love, bekendtgørelse og vejledninger udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Beredskabsloven Epidemiloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen 2011 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen 2013 Ajourføring og afprøvning Det er beredskabschefen, der i samarbejde med krisestaben for sundhedsberedskabet, planlægger øvelser. Sundhedsberedskabsplanen skal afprøves 1-2 gange inden for den fireårige byrådsperiode. Den kan med fordel afprøves dels som papirøvelse, og dels som rigtig øvelse, gerne sammen med nabokommuner og regionen. Rigtige hændelser, hvor planen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering. 1.1 Overordnede opgaver Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen, se bilag 1. Der er udarbejdet følgende handlingsplaner: Ekstraordinær udskrivning af patienter Massevaccination Pandemi Smitsomme sygdomme CBRNE-beredskab (Hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart og/eller eksplosivt materiale) Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab Side 4 af 29

5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Kommunens Sundhedsberedskabsplan aktiveres på samme måde som Kommunens Beredskabsplan. Ansvar for aktivering er kommunens Beredskabschef eller dennes stedfortræder. Vagthavende aktiverer krisestaben i Sundhedsberedskabet, der har kompetence til at aktivere de nødvendige ressourcer. Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet? Ved aktivering af sundhedsberedskabet vurderer Beredskabschefen eller dennes stedfortræder, hvor hurtigt krisestaben skal mødes og indkalder disse. Krisestaben består af nedenstående eller deres stedfortræder som kontaktes i nævnte rækkefølge: Sundheds- og Ældrechef formand Leder af Sygeplejen - næstformand Visitationsenhedens leder Handicap- og Psykiatrichef Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse Centerchef for Børn og Læring Chefen for Beredskabet (se aktuel navne- og kontaktliste i bilag 6). Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? I sundhedsberedskabet indgår primært sygeplejersker, sundhedsplejersker, sosu-personale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og evt. læger. Der er oversigt over sundhedsfagligt personale i kommunen i bilag Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Planen aktiveres, når der indtræder ekstraordinære - varslede eller ikke varslede - hændelser, som kan sætte kommunens og/eller regionens sundhedstjeneste under pres. Sundhedsberedskabsplanen kan aktiveres af varsler og alarmer fra mange forskellige steder f.eks. Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter), Embedslægerne, Sundhedsstyrelsen centralt, Beredskabet, internt fra kommunen, borgere, praktiserende læger, andre kommuner. Planen skal kunne iværksættes med 1 times varsel på alle tider af døgnet året rundt. Længere varsel må kunne påregnes ved pandemisk relaterede hændelser. Aktivering af Sundhedsberedskabet: *Se bilag 6 med kontaktoplysninger. Alle i krisestaben har fuld kompetence til at aktivere Sundhedsberedskabet. Side 5 af 29

6 De næste afsnit indeholder en tjekliste til aktivering af planen for beredskabschefen, krisestaben og til de ledere, der er berørt af hændelsen. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder tjekliste HANDLING - beredskabschef Modtagelse af besked om aktivering af Sundhedsberedskabet Besked til krisestaben i relevante delplaner (SSB-delplan, BOU-delplan eller andre, der er relevante i situationen) Registrer modtagelse og aktiveringstidspunkt. Noter i punktform hændelser og handlinger med dato og klokkeslæt Tag kontakt til nøgleperson. Få overblik over situationen og den forestående opgave, så alle har samme opfattelse af situationen. Vurdér om det er nødvendigt, at kommunens krisestab træder sammen. (se afsnit 2.6) Orienter evt. politi om aktivering af indsatsplan Orientér Region Midtjyllands stab om aktivering af denne Indsatsplan, hvis ikke Region Midt har foretaget aktiveringen. UDFØRT Krisestaben og relevante nøglepersoner tjekliste HANDLING krisestaben for sundhedsberedskabet Kontakt til ledere i de umiddelbart berørte områder giv dem en kort orientering om situationen og bed dem indkalde mandskab Noter alle hændelser, beslutninger, opgaver m.v. i punktform med dato og klokkeslæt Underret Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse eller dennes stedfortræder om at sundhedsberedskabsplanen er aktiveret. SSB-direktøren har ansvar for: Orientering af Borgmester og Kommunaldirektør Underret og indkald repræsentant fra kommunikationsafdelingen Underret og indkald evt. Kriseledelsen for den generelle Beredskabsplan UDFØRT Tilvejebring flest mulige informationer om hændelsen og opgaven Når AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter i Region Midtjylland) er involveret: Fasthold løbende kontakt til AMK med henblik på informationsindsamling og opdatering af opgaver. Videregiv relevante informationer til relevante chefer/ledere. Få svar fra AMK på: Ved masseudskrivning: o Herunder til eget hjem? o Herunder til institution? Har nogle af disse personer særlige behov? Klar instruktion for medicinering? Medfølger der medicin? Medfølger der hjælpemidler? Hvornår udskrives den enkelte patient? Forventet ankomsttid? Er der pårørende, som skal informeres og/eller ledsages? Udarbejd foreløbig situationsbedømmelse til Kriseledelsen for det generelle Beredskab, hvis denne er aktiveret Udarbejd foreløbigt overblik over opgavernes art og omfang, brug evt. denne matrix til prioritering af opgaverne: VIGTIGT IKKE-VIGTIGT HASTER Overvej ansvarlige til hver opgavekategori. HASTER IKKE Side 6 af 29

7 Institutioner/ områder, der bliver aktiveret tjekliste til lederen HANDLING Indkalder nødvendigt mandskab og iværksætter nødvendige handlinger Lav noter over alle hændelser, beslutninger, opgaver m.v. i punktform med dato og klokkeslæt (benyt bilag 4) UDFØRT I Herning Kommune er der ansat sundhedsfagligt personale i en lang række forskellige funktioner og i forskellige områder. Se oversigt i bilag 2. I aktuel situation kan Løn og Personaleafdelingen bidrage med aktuelle lister med medarbejdere, hvis IT systemet fungerer. Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab kan fungere? Der skal planlægges så de forskellige ledere og deres stedfortrædere ikke samtidig er på vagt. Så sundhedsberedskabet kan fungere så længe det er nødvendig. Uanset hvilke hændelser, der kommer, er det stadig kommunens opgave at sikre driften for de borgere, der i forvejen har et behov. For at klare de ekstraordinære opgaver og frigive personale hertil kan det være nødvendigt at gå ned på: 1. weekendbemanding, 2. nødbemandig, som ved f.eks. konflikt 3. ekstraordinær indkaldelse af personale eller 4. hente hjælp udefra via aftaler med nabokommuner, redningsberedskabet eller evt. civilforsvar. 1.4 Informationshåndtering, koordination og krisekommunikation Håndteringen af kriser inden for sundhedsområdet skal behandles på samme måde som andre kriser. Se afsnit 3 i den generelle Beredskabsplan. Kommunikationen omkring hændelsessituationen er vigtig både internt i kommunen og med samarbejdspartnere. Hurtig og effektiv kommunikation om data omkring behovet for indsats og aktivering af indsatsen kan betyde en stor forskel. Bilag 4 kan benyttes til håndtering af informationer og noter omkring handlinger. Informationshåndtering Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen HANDLING - Krisestaben Er der overblik over hvordan krisestaben skaber løbende overblik over situationen? Hvem kan bidrage til opretholdelse af situationsbilledet? Hvem og hvordan indhentes oplysninger om hvem kan vejlede krisestaben i indsatsen? Hvem og hvilke medier skal overvåges? Er der overblik over hvem der skal kommunikeres med? Internt: Beredskabschef, kommunikationsafdelingen, borgmester, direktionen og berørte chefer Eksternt: Sundhedsstyrelsen, embedslægen, regionen, andre kommuner, politiet, borgerne i det berørte område, andre? Hvordan håndteres overførsel af personfølsomme oplysninger? Kommunikationen kan gå begge veje. Vi kan have behov for at aflevere og modtage informationer både internt og eksternt. Er der overblik over hvordan der skal kommunikeres med hvem? Aftale om kommunikationsform - telefon, mail, fagsystem (Care) eller via intranet eller kommunens egen hjemmeside? Er der overblik over hvornår der skal kommunikeres? Er der klare aftaler om interval f.eks. hver time, hver dag eller andet UDFØRT Side 7 af 29

8 Koordinering Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Koordinering af handlinger og ressourcer er vigtigt for hurtig og effektiv indsats i situationen. Det er vigtigt at få overblik over hvilke samarbejdspartnere, der er relevante at koordinere med. HANDLING - Krisestaben Er der overblik over hvordan indsatsen koordineres med samarbejdspartnere? Hvilke samarbejdspartnere er der i situationen? Eksterne regionen, nabokommuner mm. (se evt, afsnit 1.5 om mulige partnere) Er der konkrete aftaler om hvordan informationer om handlinger gives til og indhentes fra samarbejdspartnere? Er der overblik over hvordan indsatsen koordineres internt i kommunen? UDFØRT Krisekommunikation Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Krisehåndtering er vigtigt for at for at skabe tryghed hos befolkningen, der enten er direkte eller indirekte berørt af situationen. Læs mere i den generelle Beredskabsplan omkring krisehåndtering Bilag 4 Gode råd om krisekommunikation. Fire vigtige spørgsmål, der skal besvares i kommunikationen til borgerne/omverdenen? Hvad er der sket? Er der grund til bekymring for nogle borgere? Hvad kan man gøre for at forebygge? Er der noget borgerne skal være opmærksomme på? Hvad kan / skal borgerne gøre? Hvad gør myndighederne? HANDLING - Krisestaben Er der behov for varsling af borgerne? Skal der udsendes beredskabsmeddelelse ud via politiet. Varslerne udsendes i DR og TV2 samt evt. på tekst-tv side 150 samt som sms-varsel til borgere, der er tilmeldt denne tjeneste via borger.dk Orientering på hjemmesiden: Aftale om hvem der redigerer og hvad der skal stå? Kontakt til pressen (tv, radio, pressemeddelelser mm) Aftale hvem der har kontakten og hvad der skal formidles? Aftale om hvordan og hvem der modtager henvendelser fra bekymrede borgere UDFØRT Dokumentation af informations- og krisehåndtering Krisestaben for sundhedsberedskabet er ansvarlig for at lave en udmelding i starten af krisen på, hvordan informationerne skal dokumenteres. For at få styr på informationerne og koordineringen af indsatsen skal krisestaben Føre logbog over kommunikationen Skrive referat fra møder i krisestaben og evt. sende disse til lederne, der er berørt af krisen. Yderligere vejledning og retningslinjer for krisehåndtering se den generelle Beredskabsplan (afsnit 3). Side 8 af 29

9 1.5. Beskrivelse af samarbejdsrelationer Se kontaktoplysninger på samarbejdspartnere i bilag 5. AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) Regionens AMK er tillagt kompetence til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver f.eks. ekstraordinære udskrivelser. AMK kan aktivere kommunens sundhedsberedskab. I Region Midtjylland ligger AMK hos Præhospitalet i Aarhus Nord. I Præhospitalet og i Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab for Region Midtjylland skelner man mellem AMKVagtcentralen og Beredskabs-AMK, som fysisk er placeret samme sted opkald af sundhedsfaglig karakter bliver af Politiet viderestillet til AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen er omdrejningspunktet for den sundhedsfaglige bistand regionens borgere modtager, når de har behov for akut hjælp. Bistanden ydes i form af ambulancer, lægebiler, lægehelikopter, paramedicinsk indsats, sundhedsfaglig rådgivning mv. Når der sker større ulykker, hændelser og beredskabsmæssige situationer aktiveres Beredskabs-AMK typisk via AMK- Vagtcentralen. I tilfælde, hvor der kan være behov for at aktivere Region Midtjylland eller kommunernes sundhedsberedskabsplaner sker det via Beredskabs-AMK. Beredskabs-AMK for Region Midtjylland har det overordnede ansvar for ledelsen og koordinationen af det samlede sundhedsberedskab i regionen ved større ulykker. Region Midtjylland Ansvaret for planlægning af sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste påhviler både region og kommune. En del af områderne indgår i Sundhedsaftalen, her indgås aftalerne i de fora, der er etableret omkring sundhedsaftalerne. Der laves aftaler inden for nogle af følgende områder: Konkret aftale om procedure for udskrivning. Konkret aftale om transport af borgere fra sygehus til eget hjem eller kommunal institution. Konkret aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Konkret aftale om øvrigt lægemiddelberedskab. Der er klyngesamarbejde med Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner og Hospitalsenheden Vest. Embedslægerne Rådgivning til kommunen om smitsomme sygdomme, CBRNE-hændelser, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. Nabokommuner Herning Kommune grænser op til følgende kommuner: Ikast-Brande Holstebro Ringkøbing-Skjern Viborg og Billund Kommune (i Region Syd). Der er ikke lavet særskilte aftaler kommunerne imellem. Praksislægerne i kommunen I ekstraordinære situationer anvendes de sædvanlige kommunikationsveje. Praksiskonsulenten bliver orienteret og inddrages efter behov. Praksiskonsulenten holder øvrige læger orienteret. Det er Regionen, der laver aftaler om lægernes inddragelse. Side 9 af 29

10 Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards I dette afsnit præsenteres konkret beskrivelse af opgaver i forbindelse med følgende hændelser/ indsatser: 1. Ekstraordinær udskrivning af patienter 2. Massevaccination 3. Pandemi 4. Smitsomme sygdomme 5. CBRNE-beredskab (Hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart og/eller eksplosivt materiale) 6. Krisestøttende beredskab 7. Lægemiddelberedskab Indsatser under nr (CBRNE-, krisestøtte- og lægemiddelberedskab) vil ofte gå på tværs af sektorer og er typisk koordineret og ledet regionalt eller nationalt. Indsatserne skal derfor ofte koordineres med andre indsatser. De indsatsplaner, der er beskrevet i denne Sundhedsberedskabsplan, dækker de hændelser, hvor det er planlagt, at Herning Kommunes indsats kan fungere alene. Indsatsplanerne er opbygget i denne rækkefølge: 1. En kort introduktion til situationen/hændelsen (hvad er typisk ved situationen eller hændelsen) 2. Instruks er en kort information og vejledning om forhold, der har betydning for hurtig og effektiv indsats (hvad er vigtigt). Instrukser er opdelt efter opgaver, ledelse, organisation, bemanding/udstyr og procedurer, der skal hjælpe med overblik. 3. Action Cards (Handling) giver en beskrivelse af den praktiske opgaveløsning (handlingsorienteret anvisning). Sammenhæng med andre beredskabsplaner og indsatser i Herning Indsatsplanerne i Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med de andre indsatsplaner, der er i den generelle Beredskabsplan og de tilhørende delplaner. Alle planer er samlet i mappen Beredskabsplan og kan ses på intranettet. Alle planerne bliver opdateret mindst én gang årligt, i april måned. Der kan hentes vejledninger til håndtering af hændelser, især omkring krisehåndtering og kommunikation i den generelle beredskabsplan, der indeholder følgende: Aktivering af krisestaben (for hele kommunen) Informationshåndtering Koordination Krisekommunikation Der kan hentes forskellige vejledninger omkring håndtering af andre problemer, der opstår samtidig de sundhedsmæssige udfordringer. Der kan være behov for at inddrage andre beredskabsplaner, nemlig: 1. Delplanen for Social, Sundhed og Beskæftigelse (SSB forvaltningen) i den generelle Beredskabsplan indeholder følgende indsatser: Det er ikke muligt at samle udvalget/byrådet Akut mangel på personale døgntilbud Akut mangel på personale dagtilbud Strømsvigt i borgernes hjem inkl. Botilbud Strømsvigt i madservice IT-nedbrud (omsorgssystemer) Estreme vejrforhold og ufremkommelige veje Information ved nedbrud af nødkald Kommunikation til borgerne generelt Etablering af Operativ ledelse 2. Delplan for Børn og Unge (BOU forvaltningen) i den generelle Beredskabsplan, der indeholder følgende indsatser: Børnepasning i ekstraordinære situationer Skyderi og gidselstagning Side 10 af 29

11 2.1 Ekstraordinær udskrivning af patienter Ved ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne i region Midt skal kommunerne samarbejde med regionen via almindelige kommandoveje. Hvis der er tid til planlægning (hverdage i dagtiden) går beskeden til Visitationsenheden, hvis det er akut, aktiveres sundhedsberedskabet (se afsnit 1.3). I Herning Kommune er plejecentre, og aktivitetscentre og bosteder omdrejningspunkt for de sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. På stederne er der sundhedsfagligt personale og fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. og stederne er geografisk placeret over hele kommunen. Stederne vil således blive anvendt ved masseudskrivning, aflastning af sygehuse og genhusning ved brand eller andre indtrufne begivenheder. Det er forventningen, at Herning Kommune skal kunne håndtere 236 ekstraordinært udskrevne patienter med 1 døgns varsel. Af disse vil hovedparten blive udskrevet til eget hjem med hjemmepleje. I skemaet i bilag 3 er angivet hvor mange pladser der vurderes at være på de enkelte center og bosteder kan rumme. Ekstraordinær udskrivning af patienter - instruks Opgaver Herning Kommune skal kunne modtage op til XX antal borgere. Hovedparten vil blive udskrevet til eget hjem og har måske brug for hjemmehjælp/sygepleje. Imidlertid vil en række svækkede borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller bosted kan være nødvendigt. Se oversigt over bosteder og plejecentre i bilag 3. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. Indkvartering kan ske i institutionens aktivitets- og møderum, samt i boliger til midlertidig-ophold. Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Krisestaben for sundhedsberedskabet i samarbejde med områdelederne i Sundhed og Ældre. Sundhed og Ældre samt evt. andre afdelinger, hvis deres institutioner benyttes. Se Oversigt over plejecentre og bosteder i bilag 3, hvor der er oplysninger om de enkelte lokaliteter, samt antallet af faste boliger. Disse faste boliger kan som udgangspunkt ikke benyttes ved midlertidig indkvartering, medmindre de står tomme på det pågældende tidspunkt. Visitationsenheden har oversigt over hvilke boliger der på et givet tidspunkt er ledig. Bilag 3 anvendes til at skabe overblik i den givne situation. Ressourcer til rådighed: Eget personale. Eget køkken. Hjælpemiddelenheden. Sædvanlige leverandører. Private madleverandører. Private restauranter og lignende. Ressourcer til transport: Det er regionen/hospitalet, der har ansvar for transport af borgerne Transport af andre ressourcer (personale og materialer): Vej og Parks personale og materiel. Redningsberedskabets materielbeholdning Private vognmænd og entreprenørfirmaer. Hjemmeværnets personel og materiel. Se mere om indkvartering (genhusning) i Herning Kommunes generelle beredskabsplan. Procedurer De sygeplejefaglige procedurer følges ud fra situationen. Se på intranettet. Hvis der er brug for yderligere instrukser har Krisestaben ansvar for at udarbejde disse. Side 11 af 29

12 I skemaerne nedenfor er de ledelsesrelaterede opgaver beskrevet. Skemaet kan anvendes som tjekliste. Det er en klar forventning til lederne uddelegere mest muligt. Men ansvaret for opgavernes udførelse er placeret hos den enkelte distriktsleder og områdeleder. Opgaver ved ekstraordinær udskrivning af patienter for nøgleperson HANDLING - Nøgleperson Visitationsenheden i Sundhed og Ældre inddrages hurtigst muligt. Indtil dette er på plads har Krisestaben kompetencen. Nøgleperson/erne har hovedansvar for at koordinere den indledende indsats. UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienter nu relevante lokale ledere /distriktsledere og evt. andre nøglepersoner om følgende: Antal forventede patienter til det specifikke område. Forventet varighed af patienternes ophold, hvis det kendes. Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient. Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient. Lederen vurderer personalebehovet i eget område. Ved personaleknaphed orienterer lederen Nøgleperson, der koordinerer med øvrige områder. Opgaver ved ekstraordinær udskrivning af patienter for lokal leder (distriktsleder, centerleder elle institutionsleder) HANDLING lokal leder Registrerer alle informationer om opgaven og hver enkelt patient. UDFØRT Indkalder personale i fornødent omfang. Få opdateret overblik over: antal korttidspladser antal ledige boliger øvrige mulige lokaler til indkvartering Underretter Visitationsenheden om evt. ledig kapacitet snarest muligt Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér den samlede indsats for både nytilkomne og eksisterende patienter og brugere. Vurdér behov for: senge med madrasser, sengelinned og beklædning medicin, forbindinger og lignende krisehjælp pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant personalebehov Klargør lokaler til modtagelse Fremskaf: senge, sengelinned og beklædning medicin, forbindinger og lignende Planlæg forplejning af personale og patienter Udarbejder nød-vagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personale-knaphed. Side 12 af 29

13 2.2 Massevaccination Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf træffes af indenrigs- og sundhedsministeren efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Den overordnede handleplan for vaccination defineres af de centrale sundhedsmyndigheder og vil være situationsafhængig. Region Midtjylland kan vælge at placere ansvaret hos andre fx de praktiserende læger. Massevaccination - instruks Opgaver Herning Kommune er forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder, hvis der er behov herfor. Ved massevaccination kan plejecentre, bosteder, aktivitetscentre og andre institutioner som f.eks. skoler og biblioteker blive anvendt som vaccinationssteder. Det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra læger med vaccinationskompetence (f.eks. praktiserende læge). Ledelse Organisation Krisestaben for Sundhedsberedskabet i samarbejde med Sundhed og Ældre. Se opgaver nedenfor. Krisestaben for Sundhedsberedskabet sørger for: Information udsendes i organisationen Laver aftale om vaccination med læger med vaccinationskompetence Nøglepersonerne har ansvar for at: Tilrettelægge vaccinationerne, så daglig drift forstyrres mindst muligt Det er de respektive ledere, der er ansvarlige for at udvælge de medarbejdere, der skal tilbydes vaccination. Bemanding og udstyr Procedurer Region Midtjylland beslutter hvordan vaccinationen skal forgå (hvem, hvornår og hvordan) Herning Kommune kan stille personale til rådighed (se bilag 2 for en oversigt over sundhedspersonale. Ved vaccination af medarbejdere følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Retningslinjerne vil komme fra Sundhedsstyrelsen. Opgaver ved massevaccination for Krisestaben for Sundhedsberedskabsplanen HANDLING - Krisestaben Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. UDFØRT På baggrund af opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen og Region Midtjylland om opgaver og personalebehov orienteres relevante chefer om følgende: Antal forventede borgere til vaccination i det specifikke område. Personalebehov - Cheferne finder personale i eget område. Side 13 af 29

14 2.3 Pandemi Ved en pandemi vil Sundhedsstyrelsens hjemmeside løbende blive opdateret med relevant information om situationen samt retningslinjer og anbefalinger til kommunen. En pandemi er en epidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Pandemi siger noget om udbredelsen men ikke noget om risikoen/faren. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark Sundhedsmyndighederne modtager besked ca. 2 uger før de første tilfælde ses i Danmark fra World Health Organisation (WHO). Vigtige oplysninger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside En pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (fx ældrepleje, skoler, dagpasning mv.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på højeste niveau. Se Sundhedsstyrelsens Beredskab for pandemisk influenza, del 2, 2013, vejledning til regioner og kommuner her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/influenza/beredskab-for-influenzapandemi Indsatsplan i forhold til pandemi skal understøtte krisestaben for sundhedsberedskabet i disponeringen af opgaver m.m. Pandemi - instruks Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Herning Kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus. Se afsnit 2.1. Faciliteter til massevaccination. Se afsnit 2.3. Pleje og omsorg til smittede og raske i eget hjem. (Se herunder) Pleje og omsorg til smittede og raske på plejecentre og bosteder. (Se herunder) Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer at den nødvendige orientering af personalet foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom. Følgende personale der orienteres: hjemmeplejen, plejecentre, bosteder, aktivitetssteder m.m. også private leverandører sundhedsplejen, skoler, daginstitutioner, dagpleje m.m. og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. I samarbejde med kommunens praksiskonsulent kan Krisestaben for Sundhedsberedskabet inddrage de praktiserende læger. Krisestaben for Sundhedsberedskabet i samarbejde med plejecentre og bosteder. Hvis dagtilbud, institutioner og skoler bliver lukket på Sundhedsstyrelsens anbefaling, inddrages Børn og Unge i arbejdet. På baggrund af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skal der tages stilling til følgende punkter: 1. Håndhygiejne 2. Rengøring og desinfektion 3. Bortskaffelse af affald 4. Tøj og linned - vasketøj 5. Bestik og service 6. Instrumenter og andet udstyr 7. Beskyttelsesforanstaltninger for personale med tæt kontakt med smittet borger (f.eks. pleje) Krisestaben for sundhedsberedskabet skal vejlede lederne om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitte, herunder afbrydelse af smitteveje. Betyder pandemien lukning af dagplejen, daginstitutioner og skoler, så aktiveres Herning Kommunes generelle beredskab. Krisestaben skal sikre sig løbende information fra Beredskabs-AMK samt Sundhedsstyrelsen. Se også smitsomme sygdomme. Der vil blive udarbejdet konkrete handlingsplaner (action cards), når sundhedsberedskabet aktiveres i forhold til pandemi, hvis de handlingsplaner, der er under smitsomme sygdomme (næste afsnit) eller generelle instrukser ikke kan benyttes. Side 14 af 29

15 2.4 Smitsomme sygdomme Procedure for planlægning for håndtering af smitsomme sygdomme tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og omfatter flere afdelinger og forvaltninger i Herning Kommune. Smitsom sygdom generelt for alle afdelinger Opgaver Ledelse Organisation Kommunens opgave er at forhindre yderligere smitte og afhjælpe konsekvenserne for de syge og smittede borgere (eksempelvis ekstraordinært udskrevne). Smitsomme sygdomme overføres fra menneske til menneske eller i sjældne tilfælde fra dyr til menneske. Der kan også forekomme smitte fra madvarer, vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer som bakterier, virus, svampe eller parasitter. De smitsomme sygdomme er meget forskellige, og forholdsregler må derfor tilpasses og målrettes den aktuelle sygdoms særlige smitteveje. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der infomateriale om smitsomme sygdomme. Krisestaben for Sundhedsberedskabet skal orientere om smittefarer, når AMK aktiverer sundhedsberedskabsplanen i Herning Kommune. Orienteringen skal indeholde vejledning omkring forebyggelse af smitte og minimering af smittespredning. Afhængig af omfang og alvorligheden af smitten, så vil det generelle beredskab kunne blive aktiveret. Krisestaben for Sundhedsberedskabet Bemanding og udstyr Se nedenfor hvor indsatserne er opdelt i: dagplejen, daginstitutioner, skoler bosteder, herunder plejecentre Procedurer Se nedenfor. Plejecentre og botilbud De vigtigste forholdsregler er at følger generelle instrukser for hygiejne og andre vejledninger, der er udarbejdet. Se på intranet. HANDLING plejecenter/bosteder ANSVARLIG UDFØRT Personalet både kommunalt og ansatte hos private leverandører med direkte borgerkontakt orienteres om den ekstraordinære situation. Der skal være en vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitte. Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Vurdere sammen med Sundhed og Ældre samt Sundhedsplejen om personale fra Sundhedsplejen skal assistere på plejeområdet. Sundhed og Ældre træffer beslutning om, hvordan smitten skal håndteres i forhold til akut mangel på personale, masseudskrivelser mm. Handicap og Psykiatri træffer beslutninger om, hvordan smitten håndteres på bostederne. Orienterer de praktiserende læger om situationen Den generelle instruks omkring hygiejne og andre vejledninger ses på intranettet. Sundhed og Ældrechef eller stedfortræder Handicap og Psykiatrichef Kommunens praksiskonsulent Plejepersonalet Daginstitutioner og skoler De vigtigste forholdsregler er: Opfordre forældrene til at følge børnevaccinationsprogrammet. Undgå at syge børn opholder sig i institutionen. Orienter forældrene ved opslag om forekomst af smitsom sygdom. Følg konsekvent behandlingen af syge, herunder behandling med medicin. Indfør skærpet hygiejne. Embedslægen får besked, når et barn diagnosticeres med en smitsom sygdom. Kommune bliver orienteret af embedslægen. Sundhedsstyrelsens regionale embedslæger rådgiver Sundhedsplejen og daginstitutionerne om alvorligere smitsomme sygdomme som meningitis og hepatitis A. Side 15 af 29

16 HANDLING skoler/daginstitution ANSVARLIG UDFØRT Aftale med embedslægen, hvordan fremtidig information om situationen sker og til hvem i Herning Kommune. Embedslægen afgør om forældregruppen skal informeres og i så fald hvornår. Embedslægen udsender den information, som forældre og personalet skal have. I institutioner for 0-6 år vil information om smitsomme sygdomme ske ved opslag på tavler og via MitBarn og andre informationssystemer, der benyttes i det dagligt. På skolerne kan Forældre-intranettet benyttes. I de tilfælde, hvor forældrene hverken møder op i institutionen/ skolen eller kontaktes telefonisk, skal institutionen/skolen sende eller aflevere et brev til hjemmet. Underrette Sundhedsplejen hvis der ses flere tilfælde end sædvanligt (dvs. ophobede tilfælde af smitsom sygdom). Både det pædagogiske personale og rengøringspersonalet kan indhente rådgivning hos Sundhedsplejen omkring smitte. Modtageren af besked Lederen eller stedfortræder for institutionen. Sundhedsplejen Liste over opmærksomhedspunkter ved smitsom sygdomme. Praktisk handleplan kan indeholde dele af listen. Opmærksomhedspunkter 1. Håndhygiejne Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Anvend et ethanolbaseret hånddesinfektions-middel tilsat glycerol. Udfør håndhygiejne: Før og efter patient/borgerkontakt Før rene opgaver og efter urene opgaver Efter brug af handsker (og andre værnemidler) 2. Rengøring og desinfektion Er vigtige elementer til at begrænse og forebygge smittespredning I fase 4-6: Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg anvisninger for brug af midlet. Tør straks spild af blod, sekret, ekskret og pus op, så al synlig forurening fjernes. Brug handsker. Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod/vævsvæsker. Rengøringspersonalet anvender samme værnemidler som plejepersonale. Kontaktpunkter fx sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor og alarmer, gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel. 3. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Stikkende og skærende affald Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsrester, som vil dryppe ved sammenpresning. 4. Tøj og linned - vasketøj Vasketøj håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler: Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en plastpose eller lignende jævnfør lokale retningslinjer, inden det sendes til vaskeriet. Anvend almindeligt anvendte sæber. 5. Bestik og service Bestik og service håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. 6. Instrumenter og andet udstyr Udstyr håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) Vask straks i opvaskemaskine e.l., sædvanligvis uden forudgående skylning eller desinfektion. Anvend så vidt muligt varmedesinfektion i opvaskemaskine Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er muligt. 7. Beskyttelsesforanstaltninger for personale med tæt kontakt med smittet borger (f.eks. pleje) Almindelig gældende anbefalinger om brug af arbejdsuniform og håndhygiejne. Personalet skal desuden anvende: Maske (FFP3-maske) Overtrækskitler Handsker Øjenbeskyttelse Relevant Side 16 af 29

17 2.5 CBRNE-beredskab Med CBRNE-hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemisk (C), biologisk (B), radiologisk (R), nukleart (N) og/eller eksplosivt (E) materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, kemikalieudslip eller -uheld, drikkevandsforurening, naturlige epidemier eller terrorangreb. Der kan indhentes information fra disse ekspertberedskaber: C-ekspertberedskabet varetages af Kemisk Beredskab (KEMI) i Beredskabsstyrelsen B-ekspertberedskabet varetages af Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) på Statens Serum Institut (SSI) R-ekspertberedskabet varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i Sundhedsstyrelsen N-ekspertberedskabet varetages af Nukleart Beredskab (NUC) i Beredskabsstyrelsen E-ekspertberedskabet varetages af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ) Ekspertberedskaberne kan bistå det kommunale redningsberedskab, politiet eller andre relevante sektoransvarlige myndigheder med rådgivning og indsatskapaciteter for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNEhændelse. Se bilag 5 for kontaktoplysninger til ekspertberedskaberne. Herning Kommunes generelle beredskabsplan vil blive aktiveret ved CBRNE-hændelser. Region Midtjylland har ansvar for isolation, herunder planlægning og drift af karantænefaciliteter. CBRNE-beredskab - instruks Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab kan bl.a. bestå i at Stille ekstra personale til rådighed Indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede borgere på lokalcenter / institution Drage omsorg for smittede i eget hjem Oprette skadeklinik funktion i kommunale lokaler (aktivitetscenter, skole eller andet) eller evt. i et lægehus til aflastning af skadestuerne Sørge for forsyning med rent drikkevand til berørte borgere ved drikkevandsforurening Deltage i massevaccination af dele af befolkningen Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger I kommunen er det nøgleperson ved alarmering, herefter vælger krisestaben for Sundhedsberedskabet en ansvarlig person til at lede indsatsen. Indsatsen vil typisk være ledet af AMK (regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter). Afhængig af hvilken type af CBRNE-hændelse og hvilke beredskaber, der er aktiveret og om regionen og andre kommuner er involveret, så vil relevante afdelinger/personale blive indkaldt i indsatsen. Det relevante personale indkaldes til opgaven. Afhængig af hændelsen anvendes personlige værnemidler. De personlige værnemidler fås via beredskabet, hospitalet eller hjemmesygeplejen depot. Det kan både være AMK og det øvrig beredskab, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRNE-hændelser. AMK og embedslægen skal kontaktes ved CBRNE-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Herudover skal der gøres brug af de relevante ekspertberedskaber. Det vil blive udarbejdet konkrete handlingsplaner og vejledninger i de aktuelle situationer, afhængig af hændelsen. Nogle af de andre handlingsplaner i Sundhedsberedskabsplan kan blive aktuelle, eksempelvis masseudskrivning, smitsomme sygdomme, krisestøttende beredskab samt lægemiddelberedskab. Side 17 af 29

18 2.6 Krisestøttende beredskab Krisestøttende beredskab - instruks Opgaver Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab vil typisk bestå i at stille relevant personale til rådighed i akutfasen (op til 8 uger efter hændelsen), der yder en faglig indsats i situationen. Indsatsen består også af informationshåndtering, koordination og krisekommunikation (se den generelle beredskabsplan afsnit 2, 3 og 4) Det krisestøttende beredskab etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og hjælp samt information om krisereaktioner og om mulighed for yderligere hjælp (fra regionen) samt ved behov social assistance. Den sociale assistance kan bestå af: indkvartering, forplejning, transport, bespisning mm). Se den generelle beredskabsplan for en nærmere beskrivelse af større kriser. I opfølgningsfasen (efter akutfasen) har kommunen ansvar for at frontlinjemedarbejdere (f.eks. sagsbehandlere, skolelærere, pædagoger og andre, der kan have kontakt til personer, der har være involveret i hændelsen) er informeret om mulighederne for at henvise til regionens psykiatri. Hvis det kun er kommunens krisestøttende beredskab, der har været aktiveret (og ikke regionens) skal praktiserende læger henvise til psykologbehandling. Ledelse Hvis det kun er Herning Kommunes sundhedsberedskab, der er aktiveret, har krisestaben for sundhedsberedskabet den overordnede ledelse også af et Evakuering- og pårørende Center (EPC). Ved aktiveringen af sundhedsberedskabet bør det overvejes om kommunens krisestab skal aktiveres. Når regionens kriseterapeutiske beredskab er aktiveret, er det regionen, der har ledelsen af det samlede krisestøttende beredskab. Der indsættes en koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). Hvis der etableres et Evakuerings- og pårørende Center (EPC), bliver det ledet af politiet (hvis det ikke kun er det kommunale krisestøttende beredskab, der er aktivitet). Organisation Se organisering af sundhedsberedskabet i afsnit 1.2 Der udpeges en leder for de krisestøttende beredskab, der indkalder medarbejdere i den akutelle situation og som har ansvar for koordinering med regionen og andre, der er inddraget. Personer, der kan indkaldes, skal have relevant uddannelse i forhold til kriser. Se bilag 2. Bemanding og udstyr Afhængig af situationen, så indkaldes relevant personale til opgaven. Personale til opgaven kan være social- og sundhedspersonale i Sundhed og Ældre samt Sundhedsplejen og andre faggrupper, der kan være inddraget i løsning af andre opgaver i forbindelse med hændelsen. Ved meget store katastrofer kan psykologer, socialrådgivere, SSP- og PPR-medarbejdere inddrages i opgaven. Alt personale der indgår i indsatsen, bør have særlig undervisning/uddannelse i krisereaktioner og håndtering af disse. De skal være tydeligt markeret med vest og/eller navneskilt. Udstyr kan være: tæpper, tøj, telte, legetøj og bleer vm. Procedurer Indsatslederen på hændelsesstedet vurderer om regionens kriseterapeutiske beredskab og/eller kommunens krisestøttende beredskab skal aktiveres ved større og ekstraordinære hændelser. Der skal aftales procedurer om samarbejde med region Midtjylland omkring alarmering, koordination og bistand til EPC. Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen skal, når indsatsen er drift, sammen med ledere fra de berørte områder (geografisk eller organisatorisk), lave en plan for information af kommunens sagsbehandlere, skoler, daginstitutioner og andre institutioner, der er berørt af hændelsen, således at de kan indgå i opfølgningsfasen. I opfølgningen har kommunens ansatte ansvar for at henvise til regionen, hvis de ser tegn på prosttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser. Aktuelle handlingsplaner og vejledninger vil blive udarbejdet, når der er overblik over behovet i den aktuelle situation. Sundhedsstyrelsen har udgivet vejledningen Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser 2014, hvor opgaverne for kommunerne i akutfasen og opfølgningsfasen er beskrevet. Side 18 af 29

19 2.7 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier mv.) Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) - instruks Opgaver Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab vil typisk bestå i at Sørge for at tilvejebringe de lægemidler, der bliver anbefalet. Evt. relevante hjælpemidler Regionen har et lægemiddelberedskab. Jævnfør Region Midtjyllands plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab medgives der medicin og hjælpemidler i fornødent omfang. Det vil sige, indtil patienten selv eller med kommunens og den praktiserende læges hjælp har etableret den nødvendige assistance. Patienter, der udskrives ekstraordinært, vurderes individuelt, og hvor der er et særligt behov for medicin, som patienten ikke i forvejen er i behandling med eller som den private apoteker ikke vurderes at ligge inde med, forsynes patienterne med den fornødne medicin op til 48 timers forbrug. Myndighedsopgaver i forbindelse med lægemiddelberedskabet varetages af Sundhedsstyrelsen. Regionen har ansvar for planlægningen. Kommunerne har svar for at planlægge for tilvejebringelse af lægemidler til den primære sundhedstjeneste for de kommunale institutioner. Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Hospitalsapoteket Aarhus har det overordnede ansvar regionalt for i en akut situation at lede indsatsen for at fremskaffe lægemidler og utensilier. Alarmeres via omstillingen på Aarhus Universitetshospital. Krisestaben for sundhedsberedskabet en ansvarlig for at koordinere lægemiddelberedskabet. Nøglepersoner og lokale ledere kan få opgaver, der skal sikre lægemiddelberedskabet. Afhængig af situationen vil én eller flere ledere blive inddraget. De institutioner, der modtager ekstraordinært udskrevne borgere, vil i første omgang blive inddraget. De skal samarbejde med: Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Praksiskonsulent og De praktiserende læger samt Apotekerne. Det relevante personale indkaldes til opgaven. Lægemiddelberedskabet kan omfatte: Antidoter (modgifte) Medicins udstyr som skyllevæsker og dialysevæsker Blodkomponenter via Blodcenter Midt Utensilier (sprøjter, kanyler og infusionssæt) Forbindstoffer Værnemidler til personalet Aktuelle handlingsplaner og vejledninger vil blive udarbejdet af relevante nøglepersoner (se bilag 7 for kontaktoplysninger). Nogle opgaver kan blive uddelegeret til lokale ledere. Handlingsplanerne for fremskaffelse af nødvendigt udstyr tager udgangspunkt i de aktuelle indkøbsaftaler. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkeligt udstyr her, kan samarbejdspartenere kontaktes (region, andre kommuner) Se bilag 5. Side 19 af 29

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune Sundhedsberedskabsplan for Ikast-Brande Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 5 Indledning... 5 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 5 Planens præmisser...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 31. oktober 2013 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Godkendt af Sønderborg Byråd den 18. december 2013 1/34 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 OVERORDNEDE

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen...3 1.0 Indledning...3 1.1 Overordnede opgaver...4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...6

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013 for Norddjurs Kommune Revideret december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen... 4 1. Krisestyringsorganiseringen... 5 1. Indledning... 5 1. 1 Overordnede opgaver...

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan, 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Sundhedsberedskabsplan, 2013 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning...4

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Bilag 2: Evakueringsplan Område SYD Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Toftevang Plejecenter, Silkeborgvej

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE 1 jpf Indholdsfortegnelse: 1. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 5 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan Område Nord Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Malmhøj, Malmhøj 1, Vinderslev, 8620

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Delplan for Social og Sundhed

Delplan for Social og Sundhed Delplan for Social og Sundhed Hedensted Kommune 2013 Forord... 3 Opbygning af kommunens samlede beredskabsplan.... 4 1. Indledning... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Opgaver for Social og Sundhed... 5 1.3 Ansvar...

Læs mere

Samlet plan for sundhedsberedskabet

Samlet plan for sundhedsberedskabet Sundhedsberedskab Plan for sundhedsberedskab er en del af Kommunens samlede beredskabsplan. Planen beskriver den samlede kommunale indsats i beredskabssituationer, som har eller kan få konsekvenser for

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme))

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme)) Alarmering D 1 Side 1 Tjekliste til modtager af alarm (Findes som skabelon) Meddelelse vedrørende unormal vandforsyning (Hvornår og hvordan, via analyse/forbrugere/vandværk/embedslæge) Forureningens art:

Læs mere

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring Indhold: 1. Indledning Styregruppen og arbejdsgruppens medlemmer side 3 2. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 4 Opgaver side

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB

KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2010 Erstatter kapitel 7 i: 2. udgave af Håndbog om sundhedsberedskab, 2007 Kriseterapeutisk beredskab, Planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Beredskabsplan for Greve Kommune

Beredskabsplan for Greve Kommune 15. september 2009 Beredskabsplan for Greve Kommune Beredskabsplanen omfatter: Den civile sektors beredskab Sundhedsberedskabet Indhold Forord Indledning 1 Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

EVAKUERINGSPLAN FOR STENSLUND CENTRET

EVAKUERINGSPLAN FOR STENSLUND CENTRET EVAKUERINGSPLAN FOR STENSLUND CENTRET 2012 EKSEMPLAR NR. 1 STENSLUND AFSNIT: 0 CENTRET FORDELINGSLISTE SIDE: 1 EVAKUERINGSPLAN DATO: Maj 2012 EKS PL. UDLEVERET TIL NR. FUNKTION STILLING NAVN 1 leder Anni

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Delplan for Dagtilbud

Delplan for Dagtilbud Delplan for Dagtilbud Hedensted Kommune 2013 Forord... 3 Opbygning af kommunens samlede beredskabsplan.... 4 1. Indledning... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Opgaver for Dagtilbud... 5 1.3 Ansvar... 5 1.4 Delplan

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Frederiksberg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Opdateret 30.september 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING GENERELT OM SUNDHEDSBEREDSKABET... 5 1.1 FORMÅL

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk Tilsynsrapport 2010 Skovvænget Ældrecenter J.nr. 2-17-10/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg TLF 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Skovvejen 47 A, 8850 Bjerringbro

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand.

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand. 1. Beredskabsplan, Ryomgård Vandværk Beredskabsplan Denne beredskabsplan for Ryomgård Vandværk er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Job- og kompetenceprofil

Job- og kompetenceprofil Job- og kompetenceprofil For områdeledere til Hjemmeplejen, Sygeplejen og Plejeboliger Ledelsestruktur Organisatorisk placering en referer til chef for Sundhed og Omsorg. en har informationspligt over

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Indholdsfortegnelse 1 Kort om beredskabsplaner 2 Generel ansvarsfordeling 3 Generel handling i beredskabssituationer 4 Handleplan ved akut forurening af kildeplads 5 Handleplan

Læs mere