Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015"

Transkript

1 Herning Kommune 2015

2 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde... 4 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 5 Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet?... 5 Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 5 Aktivering af Sundhedsberedskabet:... 5 Beredskabschefen eller dennes stedfortræder tjekliste... 6 Krisestaben og relevante nøglepersoner tjekliste... 6 Institutioner/ områder, der bliver aktiveret tjekliste til lederen... 7 Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab kan fungere? Informationshåndtering, koordination og krisekommunikation... 7 Informationshåndtering... 7 Koordinering... 8 Krisekommunikation... 8 Dokumentation af informations- og krisehåndtering Beskrivelse af samarbejdsrelationer... 9 AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter)... 9 Region Midtjylland... 9 Embedslægerne... 9 Nabokommuner... 9 Praksislægerne i kommunen... 9 Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards Sammenhæng med andre beredskabsplaner og indsatser i Herning Ekstraordinær udskrivning af patienter Massevaccination Pandemi Smitsomme sygdomme Plejecentre og botilbud Daginstitutioner og skoler CBRNE-beredskab Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier mv.) Del 3 Appendiks Kvalitetssikring Øvelser og uddannelse Øvelser Uddannelse Bilag Bilag 1. Lokal Risiko- og Sårbarhedsanalyse Bilag 2. Oversigt over sundhedsfagligt personale Bilag 3 Oversigt over plejeboliger og bosteder med personaledækning Bilag 4. Registrering af hændelsesforløb Bilag 5. Vigtige samarbejdspartnere, nationalt, regionalt og kommunalt samt ekspertberedskaber Bilag 6. Krisestab for sundhedsberedskabet i Herning Kommune Bilag 7. Navne og telefonliste på nøglepersoner Side 2 af 29

3 Forord Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til den kommunale Beredskabsplan. Kommunens første Sundhedsberedskabsplan blev udarbejdet i Planen skal revideres og godkendes mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen omfatter den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunen har ansvaret for, både kommunale og private institutioner. Planen vedrører især: sygepleje, sundhedspleje, hjemmepleje, bosteder, pleje- og aktivitetscentre. Planen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i Sundhed og Ældre. Der tages udgangspunkt i kommunens daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Kommunen skal have en plan for en udvidelse af det daglige beredskab, således at kommunens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 2011 fra Sundhedsstyrelsen, herunder en lokal Risiko- og Sårbarhedsanalyse samt nationale trusselsvurderinger. Se bilag 1. Sundhedsberedskabsplanen og opdateret liste over nøglepersoner skal ligge i papirudgave hos Redningsberedskabet og hos ledere i Herning Kommune, der har ansvar for at agere i forbindelse med hændelser, der aktiverer sundhedsberedskabs-planen. Sundhedsberedskabsplanen ligger på intranettet: Infobasen / På tværs / Beredskabsplan / Sundhedsberedskabsplan Listen over nøglepersoner opdateres løbende på intranettet og tjekkes en gang årligt i april måned. Denne plan er opbygget efter den fælles skabelon i Region Midtjylland, der er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i juni 2013 (Ramme- og Hensigtserklæring om samarbejde om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation) og efter Sundhedsstyrelsens vejledende skabelon, bilag 21 i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i fire dele: 1. Krisestyringsorganiseringen, der indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2. Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards (konkrete handlingsplaner), der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3. Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer 4. Bilag Sundhedsberedskabsplanen er sendt til høring i Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland og nabokommunerne. Denne plan skal revideres efter behov. Den vil senest blive revideret sidst i næste byrådsperiode (inden udgangen af 2021). Næste revision vil nok ske samtidig med de andre kommuner i region Midtjylland. Godkendt i Byrådet i Herning Kommune den xxxx Side 3 af 29

4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, når ekstraordinære situationer opstår. Planen skal skabe grundlag for en koordineret anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i ekstraordinære situationer således, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille behandlings, pleje og omsorgskapaciteten ud over det daglige niveau i forbindelse med større ulykker og katastrofer herunder krig. Planens præmisser Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til Herning Kommunens Beredskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Region Midtjyllands Plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt nabokommuners sundhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabet følger de tre generelle principper for beredskabsplanlægning: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. De enkelte myndigheders opgave er derfor at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed anvender til daglig. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for. Det omfatter Sundhed og Ældre, Handicap og Psykiatri samt Børn og Unge, og omfatter: sygepleje, sundhedspleje, hjemmepleje, bosteder, pleje- og aktivitetscentre. Planen er forankret i Sundhed og Ældre. Lovgrundlag Følgende love, bekendtgørelse og vejledninger udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Beredskabsloven Epidemiloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen 2011 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen 2013 Ajourføring og afprøvning Det er beredskabschefen, der i samarbejde med krisestaben for sundhedsberedskabet, planlægger øvelser. Sundhedsberedskabsplanen skal afprøves 1-2 gange inden for den fireårige byrådsperiode. Den kan med fordel afprøves dels som papirøvelse, og dels som rigtig øvelse, gerne sammen med nabokommuner og regionen. Rigtige hændelser, hvor planen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering. 1.1 Overordnede opgaver Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen, se bilag 1. Der er udarbejdet følgende handlingsplaner: Ekstraordinær udskrivning af patienter Massevaccination Pandemi Smitsomme sygdomme CBRNE-beredskab (Hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart og/eller eksplosivt materiale) Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab Side 4 af 29

5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Kommunens Sundhedsberedskabsplan aktiveres på samme måde som Kommunens Beredskabsplan. Ansvar for aktivering er kommunens Beredskabschef eller dennes stedfortræder. Vagthavende aktiverer krisestaben i Sundhedsberedskabet, der har kompetence til at aktivere de nødvendige ressourcer. Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet? Ved aktivering af sundhedsberedskabet vurderer Beredskabschefen eller dennes stedfortræder, hvor hurtigt krisestaben skal mødes og indkalder disse. Krisestaben består af nedenstående eller deres stedfortræder som kontaktes i nævnte rækkefølge: Sundheds- og Ældrechef formand Leder af Sygeplejen - næstformand Visitationsenhedens leder Handicap- og Psykiatrichef Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse Centerchef for Børn og Læring Chefen for Beredskabet (se aktuel navne- og kontaktliste i bilag 6). Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? I sundhedsberedskabet indgår primært sygeplejersker, sundhedsplejersker, sosu-personale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og evt. læger. Der er oversigt over sundhedsfagligt personale i kommunen i bilag Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Planen aktiveres, når der indtræder ekstraordinære - varslede eller ikke varslede - hændelser, som kan sætte kommunens og/eller regionens sundhedstjeneste under pres. Sundhedsberedskabsplanen kan aktiveres af varsler og alarmer fra mange forskellige steder f.eks. Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter), Embedslægerne, Sundhedsstyrelsen centralt, Beredskabet, internt fra kommunen, borgere, praktiserende læger, andre kommuner. Planen skal kunne iværksættes med 1 times varsel på alle tider af døgnet året rundt. Længere varsel må kunne påregnes ved pandemisk relaterede hændelser. Aktivering af Sundhedsberedskabet: *Se bilag 6 med kontaktoplysninger. Alle i krisestaben har fuld kompetence til at aktivere Sundhedsberedskabet. Side 5 af 29

6 De næste afsnit indeholder en tjekliste til aktivering af planen for beredskabschefen, krisestaben og til de ledere, der er berørt af hændelsen. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder tjekliste HANDLING - beredskabschef Modtagelse af besked om aktivering af Sundhedsberedskabet Besked til krisestaben i relevante delplaner (SSB-delplan, BOU-delplan eller andre, der er relevante i situationen) Registrer modtagelse og aktiveringstidspunkt. Noter i punktform hændelser og handlinger med dato og klokkeslæt Tag kontakt til nøgleperson. Få overblik over situationen og den forestående opgave, så alle har samme opfattelse af situationen. Vurdér om det er nødvendigt, at kommunens krisestab træder sammen. (se afsnit 2.6) Orienter evt. politi om aktivering af indsatsplan Orientér Region Midtjyllands stab om aktivering af denne Indsatsplan, hvis ikke Region Midt har foretaget aktiveringen. UDFØRT Krisestaben og relevante nøglepersoner tjekliste HANDLING krisestaben for sundhedsberedskabet Kontakt til ledere i de umiddelbart berørte områder giv dem en kort orientering om situationen og bed dem indkalde mandskab Noter alle hændelser, beslutninger, opgaver m.v. i punktform med dato og klokkeslæt Underret Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse eller dennes stedfortræder om at sundhedsberedskabsplanen er aktiveret. SSB-direktøren har ansvar for: Orientering af Borgmester og Kommunaldirektør Underret og indkald repræsentant fra kommunikationsafdelingen Underret og indkald evt. Kriseledelsen for den generelle Beredskabsplan UDFØRT Tilvejebring flest mulige informationer om hændelsen og opgaven Når AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter i Region Midtjylland) er involveret: Fasthold løbende kontakt til AMK med henblik på informationsindsamling og opdatering af opgaver. Videregiv relevante informationer til relevante chefer/ledere. Få svar fra AMK på: Ved masseudskrivning: o Herunder til eget hjem? o Herunder til institution? Har nogle af disse personer særlige behov? Klar instruktion for medicinering? Medfølger der medicin? Medfølger der hjælpemidler? Hvornår udskrives den enkelte patient? Forventet ankomsttid? Er der pårørende, som skal informeres og/eller ledsages? Udarbejd foreløbig situationsbedømmelse til Kriseledelsen for det generelle Beredskab, hvis denne er aktiveret Udarbejd foreløbigt overblik over opgavernes art og omfang, brug evt. denne matrix til prioritering af opgaverne: VIGTIGT IKKE-VIGTIGT HASTER Overvej ansvarlige til hver opgavekategori. HASTER IKKE Side 6 af 29

7 Institutioner/ områder, der bliver aktiveret tjekliste til lederen HANDLING Indkalder nødvendigt mandskab og iværksætter nødvendige handlinger Lav noter over alle hændelser, beslutninger, opgaver m.v. i punktform med dato og klokkeslæt (benyt bilag 4) UDFØRT I Herning Kommune er der ansat sundhedsfagligt personale i en lang række forskellige funktioner og i forskellige områder. Se oversigt i bilag 2. I aktuel situation kan Løn og Personaleafdelingen bidrage med aktuelle lister med medarbejdere, hvis IT systemet fungerer. Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab kan fungere? Der skal planlægges så de forskellige ledere og deres stedfortrædere ikke samtidig er på vagt. Så sundhedsberedskabet kan fungere så længe det er nødvendig. Uanset hvilke hændelser, der kommer, er det stadig kommunens opgave at sikre driften for de borgere, der i forvejen har et behov. For at klare de ekstraordinære opgaver og frigive personale hertil kan det være nødvendigt at gå ned på: 1. weekendbemanding, 2. nødbemandig, som ved f.eks. konflikt 3. ekstraordinær indkaldelse af personale eller 4. hente hjælp udefra via aftaler med nabokommuner, redningsberedskabet eller evt. civilforsvar. 1.4 Informationshåndtering, koordination og krisekommunikation Håndteringen af kriser inden for sundhedsområdet skal behandles på samme måde som andre kriser. Se afsnit 3 i den generelle Beredskabsplan. Kommunikationen omkring hændelsessituationen er vigtig både internt i kommunen og med samarbejdspartnere. Hurtig og effektiv kommunikation om data omkring behovet for indsats og aktivering af indsatsen kan betyde en stor forskel. Bilag 4 kan benyttes til håndtering af informationer og noter omkring handlinger. Informationshåndtering Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen HANDLING - Krisestaben Er der overblik over hvordan krisestaben skaber løbende overblik over situationen? Hvem kan bidrage til opretholdelse af situationsbilledet? Hvem og hvordan indhentes oplysninger om hvem kan vejlede krisestaben i indsatsen? Hvem og hvilke medier skal overvåges? Er der overblik over hvem der skal kommunikeres med? Internt: Beredskabschef, kommunikationsafdelingen, borgmester, direktionen og berørte chefer Eksternt: Sundhedsstyrelsen, embedslægen, regionen, andre kommuner, politiet, borgerne i det berørte område, andre? Hvordan håndteres overførsel af personfølsomme oplysninger? Kommunikationen kan gå begge veje. Vi kan have behov for at aflevere og modtage informationer både internt og eksternt. Er der overblik over hvordan der skal kommunikeres med hvem? Aftale om kommunikationsform - telefon, mail, fagsystem (Care) eller via intranet eller kommunens egen hjemmeside? Er der overblik over hvornår der skal kommunikeres? Er der klare aftaler om interval f.eks. hver time, hver dag eller andet UDFØRT Side 7 af 29

8 Koordinering Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Koordinering af handlinger og ressourcer er vigtigt for hurtig og effektiv indsats i situationen. Det er vigtigt at få overblik over hvilke samarbejdspartnere, der er relevante at koordinere med. HANDLING - Krisestaben Er der overblik over hvordan indsatsen koordineres med samarbejdspartnere? Hvilke samarbejdspartnere er der i situationen? Eksterne regionen, nabokommuner mm. (se evt, afsnit 1.5 om mulige partnere) Er der konkrete aftaler om hvordan informationer om handlinger gives til og indhentes fra samarbejdspartnere? Er der overblik over hvordan indsatsen koordineres internt i kommunen? UDFØRT Krisekommunikation Ansvarlig for handling: Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Krisehåndtering er vigtigt for at for at skabe tryghed hos befolkningen, der enten er direkte eller indirekte berørt af situationen. Læs mere i den generelle Beredskabsplan omkring krisehåndtering Bilag 4 Gode råd om krisekommunikation. Fire vigtige spørgsmål, der skal besvares i kommunikationen til borgerne/omverdenen? Hvad er der sket? Er der grund til bekymring for nogle borgere? Hvad kan man gøre for at forebygge? Er der noget borgerne skal være opmærksomme på? Hvad kan / skal borgerne gøre? Hvad gør myndighederne? HANDLING - Krisestaben Er der behov for varsling af borgerne? Skal der udsendes beredskabsmeddelelse ud via politiet. Varslerne udsendes i DR og TV2 samt evt. på tekst-tv side 150 samt som sms-varsel til borgere, der er tilmeldt denne tjeneste via borger.dk Orientering på hjemmesiden: Aftale om hvem der redigerer og hvad der skal stå? Kontakt til pressen (tv, radio, pressemeddelelser mm) Aftale hvem der har kontakten og hvad der skal formidles? Aftale om hvordan og hvem der modtager henvendelser fra bekymrede borgere UDFØRT Dokumentation af informations- og krisehåndtering Krisestaben for sundhedsberedskabet er ansvarlig for at lave en udmelding i starten af krisen på, hvordan informationerne skal dokumenteres. For at få styr på informationerne og koordineringen af indsatsen skal krisestaben Føre logbog over kommunikationen Skrive referat fra møder i krisestaben og evt. sende disse til lederne, der er berørt af krisen. Yderligere vejledning og retningslinjer for krisehåndtering se den generelle Beredskabsplan (afsnit 3). Side 8 af 29

9 1.5. Beskrivelse af samarbejdsrelationer Se kontaktoplysninger på samarbejdspartnere i bilag 5. AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) Regionens AMK er tillagt kompetence til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver f.eks. ekstraordinære udskrivelser. AMK kan aktivere kommunens sundhedsberedskab. I Region Midtjylland ligger AMK hos Præhospitalet i Aarhus Nord. I Præhospitalet og i Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab for Region Midtjylland skelner man mellem AMKVagtcentralen og Beredskabs-AMK, som fysisk er placeret samme sted opkald af sundhedsfaglig karakter bliver af Politiet viderestillet til AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen er omdrejningspunktet for den sundhedsfaglige bistand regionens borgere modtager, når de har behov for akut hjælp. Bistanden ydes i form af ambulancer, lægebiler, lægehelikopter, paramedicinsk indsats, sundhedsfaglig rådgivning mv. Når der sker større ulykker, hændelser og beredskabsmæssige situationer aktiveres Beredskabs-AMK typisk via AMK- Vagtcentralen. I tilfælde, hvor der kan være behov for at aktivere Region Midtjylland eller kommunernes sundhedsberedskabsplaner sker det via Beredskabs-AMK. Beredskabs-AMK for Region Midtjylland har det overordnede ansvar for ledelsen og koordinationen af det samlede sundhedsberedskab i regionen ved større ulykker. Region Midtjylland Ansvaret for planlægning af sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste påhviler både region og kommune. En del af områderne indgår i Sundhedsaftalen, her indgås aftalerne i de fora, der er etableret omkring sundhedsaftalerne. Der laves aftaler inden for nogle af følgende områder: Konkret aftale om procedure for udskrivning. Konkret aftale om transport af borgere fra sygehus til eget hjem eller kommunal institution. Konkret aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Konkret aftale om øvrigt lægemiddelberedskab. Der er klyngesamarbejde med Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner og Hospitalsenheden Vest. Embedslægerne Rådgivning til kommunen om smitsomme sygdomme, CBRNE-hændelser, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. Nabokommuner Herning Kommune grænser op til følgende kommuner: Ikast-Brande Holstebro Ringkøbing-Skjern Viborg og Billund Kommune (i Region Syd). Der er ikke lavet særskilte aftaler kommunerne imellem. Praksislægerne i kommunen I ekstraordinære situationer anvendes de sædvanlige kommunikationsveje. Praksiskonsulenten bliver orienteret og inddrages efter behov. Praksiskonsulenten holder øvrige læger orienteret. Det er Regionen, der laver aftaler om lægernes inddragelse. Side 9 af 29

10 Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards I dette afsnit præsenteres konkret beskrivelse af opgaver i forbindelse med følgende hændelser/ indsatser: 1. Ekstraordinær udskrivning af patienter 2. Massevaccination 3. Pandemi 4. Smitsomme sygdomme 5. CBRNE-beredskab (Hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart og/eller eksplosivt materiale) 6. Krisestøttende beredskab 7. Lægemiddelberedskab Indsatser under nr (CBRNE-, krisestøtte- og lægemiddelberedskab) vil ofte gå på tværs af sektorer og er typisk koordineret og ledet regionalt eller nationalt. Indsatserne skal derfor ofte koordineres med andre indsatser. De indsatsplaner, der er beskrevet i denne Sundhedsberedskabsplan, dækker de hændelser, hvor det er planlagt, at Herning Kommunes indsats kan fungere alene. Indsatsplanerne er opbygget i denne rækkefølge: 1. En kort introduktion til situationen/hændelsen (hvad er typisk ved situationen eller hændelsen) 2. Instruks er en kort information og vejledning om forhold, der har betydning for hurtig og effektiv indsats (hvad er vigtigt). Instrukser er opdelt efter opgaver, ledelse, organisation, bemanding/udstyr og procedurer, der skal hjælpe med overblik. 3. Action Cards (Handling) giver en beskrivelse af den praktiske opgaveløsning (handlingsorienteret anvisning). Sammenhæng med andre beredskabsplaner og indsatser i Herning Indsatsplanerne i Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med de andre indsatsplaner, der er i den generelle Beredskabsplan og de tilhørende delplaner. Alle planer er samlet i mappen Beredskabsplan og kan ses på intranettet. Alle planerne bliver opdateret mindst én gang årligt, i april måned. Der kan hentes vejledninger til håndtering af hændelser, især omkring krisehåndtering og kommunikation i den generelle beredskabsplan, der indeholder følgende: Aktivering af krisestaben (for hele kommunen) Informationshåndtering Koordination Krisekommunikation Der kan hentes forskellige vejledninger omkring håndtering af andre problemer, der opstår samtidig de sundhedsmæssige udfordringer. Der kan være behov for at inddrage andre beredskabsplaner, nemlig: 1. Delplanen for Social, Sundhed og Beskæftigelse (SSB forvaltningen) i den generelle Beredskabsplan indeholder følgende indsatser: Det er ikke muligt at samle udvalget/byrådet Akut mangel på personale døgntilbud Akut mangel på personale dagtilbud Strømsvigt i borgernes hjem inkl. Botilbud Strømsvigt i madservice IT-nedbrud (omsorgssystemer) Estreme vejrforhold og ufremkommelige veje Information ved nedbrud af nødkald Kommunikation til borgerne generelt Etablering af Operativ ledelse 2. Delplan for Børn og Unge (BOU forvaltningen) i den generelle Beredskabsplan, der indeholder følgende indsatser: Børnepasning i ekstraordinære situationer Skyderi og gidselstagning Side 10 af 29

11 2.1 Ekstraordinær udskrivning af patienter Ved ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne i region Midt skal kommunerne samarbejde med regionen via almindelige kommandoveje. Hvis der er tid til planlægning (hverdage i dagtiden) går beskeden til Visitationsenheden, hvis det er akut, aktiveres sundhedsberedskabet (se afsnit 1.3). I Herning Kommune er plejecentre, og aktivitetscentre og bosteder omdrejningspunkt for de sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. På stederne er der sundhedsfagligt personale og fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. og stederne er geografisk placeret over hele kommunen. Stederne vil således blive anvendt ved masseudskrivning, aflastning af sygehuse og genhusning ved brand eller andre indtrufne begivenheder. Det er forventningen, at Herning Kommune skal kunne håndtere 236 ekstraordinært udskrevne patienter med 1 døgns varsel. Af disse vil hovedparten blive udskrevet til eget hjem med hjemmepleje. I skemaet i bilag 3 er angivet hvor mange pladser der vurderes at være på de enkelte center og bosteder kan rumme. Ekstraordinær udskrivning af patienter - instruks Opgaver Herning Kommune skal kunne modtage op til XX antal borgere. Hovedparten vil blive udskrevet til eget hjem og har måske brug for hjemmehjælp/sygepleje. Imidlertid vil en række svækkede borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller bosted kan være nødvendigt. Se oversigt over bosteder og plejecentre i bilag 3. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. Indkvartering kan ske i institutionens aktivitets- og møderum, samt i boliger til midlertidig-ophold. Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Krisestaben for sundhedsberedskabet i samarbejde med områdelederne i Sundhed og Ældre. Sundhed og Ældre samt evt. andre afdelinger, hvis deres institutioner benyttes. Se Oversigt over plejecentre og bosteder i bilag 3, hvor der er oplysninger om de enkelte lokaliteter, samt antallet af faste boliger. Disse faste boliger kan som udgangspunkt ikke benyttes ved midlertidig indkvartering, medmindre de står tomme på det pågældende tidspunkt. Visitationsenheden har oversigt over hvilke boliger der på et givet tidspunkt er ledig. Bilag 3 anvendes til at skabe overblik i den givne situation. Ressourcer til rådighed: Eget personale. Eget køkken. Hjælpemiddelenheden. Sædvanlige leverandører. Private madleverandører. Private restauranter og lignende. Ressourcer til transport: Det er regionen/hospitalet, der har ansvar for transport af borgerne Transport af andre ressourcer (personale og materialer): Vej og Parks personale og materiel. Redningsberedskabets materielbeholdning Private vognmænd og entreprenørfirmaer. Hjemmeværnets personel og materiel. Se mere om indkvartering (genhusning) i Herning Kommunes generelle beredskabsplan. Procedurer De sygeplejefaglige procedurer følges ud fra situationen. Se på intranettet. Hvis der er brug for yderligere instrukser har Krisestaben ansvar for at udarbejde disse. Side 11 af 29

12 I skemaerne nedenfor er de ledelsesrelaterede opgaver beskrevet. Skemaet kan anvendes som tjekliste. Det er en klar forventning til lederne uddelegere mest muligt. Men ansvaret for opgavernes udførelse er placeret hos den enkelte distriktsleder og områdeleder. Opgaver ved ekstraordinær udskrivning af patienter for nøgleperson HANDLING - Nøgleperson Visitationsenheden i Sundhed og Ældre inddrages hurtigst muligt. Indtil dette er på plads har Krisestaben kompetencen. Nøgleperson/erne har hovedansvar for at koordinere den indledende indsats. UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienter nu relevante lokale ledere /distriktsledere og evt. andre nøglepersoner om følgende: Antal forventede patienter til det specifikke område. Forventet varighed af patienternes ophold, hvis det kendes. Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient. Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient. Lederen vurderer personalebehovet i eget område. Ved personaleknaphed orienterer lederen Nøgleperson, der koordinerer med øvrige områder. Opgaver ved ekstraordinær udskrivning af patienter for lokal leder (distriktsleder, centerleder elle institutionsleder) HANDLING lokal leder Registrerer alle informationer om opgaven og hver enkelt patient. UDFØRT Indkalder personale i fornødent omfang. Få opdateret overblik over: antal korttidspladser antal ledige boliger øvrige mulige lokaler til indkvartering Underretter Visitationsenheden om evt. ledig kapacitet snarest muligt Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér den samlede indsats for både nytilkomne og eksisterende patienter og brugere. Vurdér behov for: senge med madrasser, sengelinned og beklædning medicin, forbindinger og lignende krisehjælp pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant personalebehov Klargør lokaler til modtagelse Fremskaf: senge, sengelinned og beklædning medicin, forbindinger og lignende Planlæg forplejning af personale og patienter Udarbejder nød-vagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personale-knaphed. Side 12 af 29

13 2.2 Massevaccination Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf træffes af indenrigs- og sundhedsministeren efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Den overordnede handleplan for vaccination defineres af de centrale sundhedsmyndigheder og vil være situationsafhængig. Region Midtjylland kan vælge at placere ansvaret hos andre fx de praktiserende læger. Massevaccination - instruks Opgaver Herning Kommune er forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder, hvis der er behov herfor. Ved massevaccination kan plejecentre, bosteder, aktivitetscentre og andre institutioner som f.eks. skoler og biblioteker blive anvendt som vaccinationssteder. Det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra læger med vaccinationskompetence (f.eks. praktiserende læge). Ledelse Organisation Krisestaben for Sundhedsberedskabet i samarbejde med Sundhed og Ældre. Se opgaver nedenfor. Krisestaben for Sundhedsberedskabet sørger for: Information udsendes i organisationen Laver aftale om vaccination med læger med vaccinationskompetence Nøglepersonerne har ansvar for at: Tilrettelægge vaccinationerne, så daglig drift forstyrres mindst muligt Det er de respektive ledere, der er ansvarlige for at udvælge de medarbejdere, der skal tilbydes vaccination. Bemanding og udstyr Procedurer Region Midtjylland beslutter hvordan vaccinationen skal forgå (hvem, hvornår og hvordan) Herning Kommune kan stille personale til rådighed (se bilag 2 for en oversigt over sundhedspersonale. Ved vaccination af medarbejdere følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Retningslinjerne vil komme fra Sundhedsstyrelsen. Opgaver ved massevaccination for Krisestaben for Sundhedsberedskabsplanen HANDLING - Krisestaben Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. UDFØRT På baggrund af opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen og Region Midtjylland om opgaver og personalebehov orienteres relevante chefer om følgende: Antal forventede borgere til vaccination i det specifikke område. Personalebehov - Cheferne finder personale i eget område. Side 13 af 29

14 2.3 Pandemi Ved en pandemi vil Sundhedsstyrelsens hjemmeside løbende blive opdateret med relevant information om situationen samt retningslinjer og anbefalinger til kommunen. En pandemi er en epidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Pandemi siger noget om udbredelsen men ikke noget om risikoen/faren. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark Sundhedsmyndighederne modtager besked ca. 2 uger før de første tilfælde ses i Danmark fra World Health Organisation (WHO). Vigtige oplysninger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside En pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (fx ældrepleje, skoler, dagpasning mv.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på højeste niveau. Se Sundhedsstyrelsens Beredskab for pandemisk influenza, del 2, 2013, vejledning til regioner og kommuner her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/influenza/beredskab-for-influenzapandemi Indsatsplan i forhold til pandemi skal understøtte krisestaben for sundhedsberedskabet i disponeringen af opgaver m.m. Pandemi - instruks Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Herning Kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus. Se afsnit 2.1. Faciliteter til massevaccination. Se afsnit 2.3. Pleje og omsorg til smittede og raske i eget hjem. (Se herunder) Pleje og omsorg til smittede og raske på plejecentre og bosteder. (Se herunder) Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer at den nødvendige orientering af personalet foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom. Følgende personale der orienteres: hjemmeplejen, plejecentre, bosteder, aktivitetssteder m.m. også private leverandører sundhedsplejen, skoler, daginstitutioner, dagpleje m.m. og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. I samarbejde med kommunens praksiskonsulent kan Krisestaben for Sundhedsberedskabet inddrage de praktiserende læger. Krisestaben for Sundhedsberedskabet i samarbejde med plejecentre og bosteder. Hvis dagtilbud, institutioner og skoler bliver lukket på Sundhedsstyrelsens anbefaling, inddrages Børn og Unge i arbejdet. På baggrund af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skal der tages stilling til følgende punkter: 1. Håndhygiejne 2. Rengøring og desinfektion 3. Bortskaffelse af affald 4. Tøj og linned - vasketøj 5. Bestik og service 6. Instrumenter og andet udstyr 7. Beskyttelsesforanstaltninger for personale med tæt kontakt med smittet borger (f.eks. pleje) Krisestaben for sundhedsberedskabet skal vejlede lederne om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitte, herunder afbrydelse af smitteveje. Betyder pandemien lukning af dagplejen, daginstitutioner og skoler, så aktiveres Herning Kommunes generelle beredskab. Krisestaben skal sikre sig løbende information fra Beredskabs-AMK samt Sundhedsstyrelsen. Se også smitsomme sygdomme. Der vil blive udarbejdet konkrete handlingsplaner (action cards), når sundhedsberedskabet aktiveres i forhold til pandemi, hvis de handlingsplaner, der er under smitsomme sygdomme (næste afsnit) eller generelle instrukser ikke kan benyttes. Side 14 af 29

15 2.4 Smitsomme sygdomme Procedure for planlægning for håndtering af smitsomme sygdomme tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og omfatter flere afdelinger og forvaltninger i Herning Kommune. Smitsom sygdom generelt for alle afdelinger Opgaver Ledelse Organisation Kommunens opgave er at forhindre yderligere smitte og afhjælpe konsekvenserne for de syge og smittede borgere (eksempelvis ekstraordinært udskrevne). Smitsomme sygdomme overføres fra menneske til menneske eller i sjældne tilfælde fra dyr til menneske. Der kan også forekomme smitte fra madvarer, vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer som bakterier, virus, svampe eller parasitter. De smitsomme sygdomme er meget forskellige, og forholdsregler må derfor tilpasses og målrettes den aktuelle sygdoms særlige smitteveje. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der infomateriale om smitsomme sygdomme. Krisestaben for Sundhedsberedskabet skal orientere om smittefarer, når AMK aktiverer sundhedsberedskabsplanen i Herning Kommune. Orienteringen skal indeholde vejledning omkring forebyggelse af smitte og minimering af smittespredning. Afhængig af omfang og alvorligheden af smitten, så vil det generelle beredskab kunne blive aktiveret. Krisestaben for Sundhedsberedskabet Bemanding og udstyr Se nedenfor hvor indsatserne er opdelt i: dagplejen, daginstitutioner, skoler bosteder, herunder plejecentre Procedurer Se nedenfor. Plejecentre og botilbud De vigtigste forholdsregler er at følger generelle instrukser for hygiejne og andre vejledninger, der er udarbejdet. Se på intranet. HANDLING plejecenter/bosteder ANSVARLIG UDFØRT Personalet både kommunalt og ansatte hos private leverandører med direkte borgerkontakt orienteres om den ekstraordinære situation. Der skal være en vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitte. Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen Vurdere sammen med Sundhed og Ældre samt Sundhedsplejen om personale fra Sundhedsplejen skal assistere på plejeområdet. Sundhed og Ældre træffer beslutning om, hvordan smitten skal håndteres i forhold til akut mangel på personale, masseudskrivelser mm. Handicap og Psykiatri træffer beslutninger om, hvordan smitten håndteres på bostederne. Orienterer de praktiserende læger om situationen Den generelle instruks omkring hygiejne og andre vejledninger ses på intranettet. Sundhed og Ældrechef eller stedfortræder Handicap og Psykiatrichef Kommunens praksiskonsulent Plejepersonalet Daginstitutioner og skoler De vigtigste forholdsregler er: Opfordre forældrene til at følge børnevaccinationsprogrammet. Undgå at syge børn opholder sig i institutionen. Orienter forældrene ved opslag om forekomst af smitsom sygdom. Følg konsekvent behandlingen af syge, herunder behandling med medicin. Indfør skærpet hygiejne. Embedslægen får besked, når et barn diagnosticeres med en smitsom sygdom. Kommune bliver orienteret af embedslægen. Sundhedsstyrelsens regionale embedslæger rådgiver Sundhedsplejen og daginstitutionerne om alvorligere smitsomme sygdomme som meningitis og hepatitis A. Side 15 af 29

16 HANDLING skoler/daginstitution ANSVARLIG UDFØRT Aftale med embedslægen, hvordan fremtidig information om situationen sker og til hvem i Herning Kommune. Embedslægen afgør om forældregruppen skal informeres og i så fald hvornår. Embedslægen udsender den information, som forældre og personalet skal have. I institutioner for 0-6 år vil information om smitsomme sygdomme ske ved opslag på tavler og via MitBarn og andre informationssystemer, der benyttes i det dagligt. På skolerne kan Forældre-intranettet benyttes. I de tilfælde, hvor forældrene hverken møder op i institutionen/ skolen eller kontaktes telefonisk, skal institutionen/skolen sende eller aflevere et brev til hjemmet. Underrette Sundhedsplejen hvis der ses flere tilfælde end sædvanligt (dvs. ophobede tilfælde af smitsom sygdom). Både det pædagogiske personale og rengøringspersonalet kan indhente rådgivning hos Sundhedsplejen omkring smitte. Modtageren af besked Lederen eller stedfortræder for institutionen. Sundhedsplejen Liste over opmærksomhedspunkter ved smitsom sygdomme. Praktisk handleplan kan indeholde dele af listen. Opmærksomhedspunkter 1. Håndhygiejne Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Anvend et ethanolbaseret hånddesinfektions-middel tilsat glycerol. Udfør håndhygiejne: Før og efter patient/borgerkontakt Før rene opgaver og efter urene opgaver Efter brug af handsker (og andre værnemidler) 2. Rengøring og desinfektion Er vigtige elementer til at begrænse og forebygge smittespredning I fase 4-6: Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg anvisninger for brug af midlet. Tør straks spild af blod, sekret, ekskret og pus op, så al synlig forurening fjernes. Brug handsker. Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod/vævsvæsker. Rengøringspersonalet anvender samme værnemidler som plejepersonale. Kontaktpunkter fx sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor og alarmer, gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel. 3. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Stikkende og skærende affald Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsrester, som vil dryppe ved sammenpresning. 4. Tøj og linned - vasketøj Vasketøj håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler: Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en plastpose eller lignende jævnfør lokale retningslinjer, inden det sendes til vaskeriet. Anvend almindeligt anvendte sæber. 5. Bestik og service Bestik og service håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. 6. Instrumenter og andet udstyr Udstyr håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) Vask straks i opvaskemaskine e.l., sædvanligvis uden forudgående skylning eller desinfektion. Anvend så vidt muligt varmedesinfektion i opvaskemaskine Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er muligt. 7. Beskyttelsesforanstaltninger for personale med tæt kontakt med smittet borger (f.eks. pleje) Almindelig gældende anbefalinger om brug af arbejdsuniform og håndhygiejne. Personalet skal desuden anvende: Maske (FFP3-maske) Overtrækskitler Handsker Øjenbeskyttelse Relevant Side 16 af 29

17 2.5 CBRNE-beredskab Med CBRNE-hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemisk (C), biologisk (B), radiologisk (R), nukleart (N) og/eller eksplosivt (E) materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, kemikalieudslip eller -uheld, drikkevandsforurening, naturlige epidemier eller terrorangreb. Der kan indhentes information fra disse ekspertberedskaber: C-ekspertberedskabet varetages af Kemisk Beredskab (KEMI) i Beredskabsstyrelsen B-ekspertberedskabet varetages af Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) på Statens Serum Institut (SSI) R-ekspertberedskabet varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i Sundhedsstyrelsen N-ekspertberedskabet varetages af Nukleart Beredskab (NUC) i Beredskabsstyrelsen E-ekspertberedskabet varetages af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ) Ekspertberedskaberne kan bistå det kommunale redningsberedskab, politiet eller andre relevante sektoransvarlige myndigheder med rådgivning og indsatskapaciteter for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNEhændelse. Se bilag 5 for kontaktoplysninger til ekspertberedskaberne. Herning Kommunes generelle beredskabsplan vil blive aktiveret ved CBRNE-hændelser. Region Midtjylland har ansvar for isolation, herunder planlægning og drift af karantænefaciliteter. CBRNE-beredskab - instruks Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab kan bl.a. bestå i at Stille ekstra personale til rådighed Indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede borgere på lokalcenter / institution Drage omsorg for smittede i eget hjem Oprette skadeklinik funktion i kommunale lokaler (aktivitetscenter, skole eller andet) eller evt. i et lægehus til aflastning af skadestuerne Sørge for forsyning med rent drikkevand til berørte borgere ved drikkevandsforurening Deltage i massevaccination af dele af befolkningen Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger I kommunen er det nøgleperson ved alarmering, herefter vælger krisestaben for Sundhedsberedskabet en ansvarlig person til at lede indsatsen. Indsatsen vil typisk være ledet af AMK (regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter). Afhængig af hvilken type af CBRNE-hændelse og hvilke beredskaber, der er aktiveret og om regionen og andre kommuner er involveret, så vil relevante afdelinger/personale blive indkaldt i indsatsen. Det relevante personale indkaldes til opgaven. Afhængig af hændelsen anvendes personlige værnemidler. De personlige værnemidler fås via beredskabet, hospitalet eller hjemmesygeplejen depot. Det kan både være AMK og det øvrig beredskab, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRNE-hændelser. AMK og embedslægen skal kontaktes ved CBRNE-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Herudover skal der gøres brug af de relevante ekspertberedskaber. Det vil blive udarbejdet konkrete handlingsplaner og vejledninger i de aktuelle situationer, afhængig af hændelsen. Nogle af de andre handlingsplaner i Sundhedsberedskabsplan kan blive aktuelle, eksempelvis masseudskrivning, smitsomme sygdomme, krisestøttende beredskab samt lægemiddelberedskab. Side 17 af 29

18 2.6 Krisestøttende beredskab Krisestøttende beredskab - instruks Opgaver Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab vil typisk bestå i at stille relevant personale til rådighed i akutfasen (op til 8 uger efter hændelsen), der yder en faglig indsats i situationen. Indsatsen består også af informationshåndtering, koordination og krisekommunikation (se den generelle beredskabsplan afsnit 2, 3 og 4) Det krisestøttende beredskab etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og hjælp samt information om krisereaktioner og om mulighed for yderligere hjælp (fra regionen) samt ved behov social assistance. Den sociale assistance kan bestå af: indkvartering, forplejning, transport, bespisning mm). Se den generelle beredskabsplan for en nærmere beskrivelse af større kriser. I opfølgningsfasen (efter akutfasen) har kommunen ansvar for at frontlinjemedarbejdere (f.eks. sagsbehandlere, skolelærere, pædagoger og andre, der kan have kontakt til personer, der har være involveret i hændelsen) er informeret om mulighederne for at henvise til regionens psykiatri. Hvis det kun er kommunens krisestøttende beredskab, der har været aktiveret (og ikke regionens) skal praktiserende læger henvise til psykologbehandling. Ledelse Hvis det kun er Herning Kommunes sundhedsberedskab, der er aktiveret, har krisestaben for sundhedsberedskabet den overordnede ledelse også af et Evakuering- og pårørende Center (EPC). Ved aktiveringen af sundhedsberedskabet bør det overvejes om kommunens krisestab skal aktiveres. Når regionens kriseterapeutiske beredskab er aktiveret, er det regionen, der har ledelsen af det samlede krisestøttende beredskab. Der indsættes en koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). Hvis der etableres et Evakuerings- og pårørende Center (EPC), bliver det ledet af politiet (hvis det ikke kun er det kommunale krisestøttende beredskab, der er aktivitet). Organisation Se organisering af sundhedsberedskabet i afsnit 1.2 Der udpeges en leder for de krisestøttende beredskab, der indkalder medarbejdere i den akutelle situation og som har ansvar for koordinering med regionen og andre, der er inddraget. Personer, der kan indkaldes, skal have relevant uddannelse i forhold til kriser. Se bilag 2. Bemanding og udstyr Afhængig af situationen, så indkaldes relevant personale til opgaven. Personale til opgaven kan være social- og sundhedspersonale i Sundhed og Ældre samt Sundhedsplejen og andre faggrupper, der kan være inddraget i løsning af andre opgaver i forbindelse med hændelsen. Ved meget store katastrofer kan psykologer, socialrådgivere, SSP- og PPR-medarbejdere inddrages i opgaven. Alt personale der indgår i indsatsen, bør have særlig undervisning/uddannelse i krisereaktioner og håndtering af disse. De skal være tydeligt markeret med vest og/eller navneskilt. Udstyr kan være: tæpper, tøj, telte, legetøj og bleer vm. Procedurer Indsatslederen på hændelsesstedet vurderer om regionens kriseterapeutiske beredskab og/eller kommunens krisestøttende beredskab skal aktiveres ved større og ekstraordinære hændelser. Der skal aftales procedurer om samarbejde med region Midtjylland omkring alarmering, koordination og bistand til EPC. Krisestaben for sundhedsberedskabsplanen skal, når indsatsen er drift, sammen med ledere fra de berørte områder (geografisk eller organisatorisk), lave en plan for information af kommunens sagsbehandlere, skoler, daginstitutioner og andre institutioner, der er berørt af hændelsen, således at de kan indgå i opfølgningsfasen. I opfølgningen har kommunens ansatte ansvar for at henvise til regionen, hvis de ser tegn på prosttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser. Aktuelle handlingsplaner og vejledninger vil blive udarbejdet, når der er overblik over behovet i den aktuelle situation. Sundhedsstyrelsen har udgivet vejledningen Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser 2014, hvor opgaverne for kommunerne i akutfasen og opfølgningsfasen er beskrevet. Side 18 af 29

19 2.7 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier mv.) Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) - instruks Opgaver Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab vil typisk bestå i at Sørge for at tilvejebringe de lægemidler, der bliver anbefalet. Evt. relevante hjælpemidler Regionen har et lægemiddelberedskab. Jævnfør Region Midtjyllands plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab medgives der medicin og hjælpemidler i fornødent omfang. Det vil sige, indtil patienten selv eller med kommunens og den praktiserende læges hjælp har etableret den nødvendige assistance. Patienter, der udskrives ekstraordinært, vurderes individuelt, og hvor der er et særligt behov for medicin, som patienten ikke i forvejen er i behandling med eller som den private apoteker ikke vurderes at ligge inde med, forsynes patienterne med den fornødne medicin op til 48 timers forbrug. Myndighedsopgaver i forbindelse med lægemiddelberedskabet varetages af Sundhedsstyrelsen. Regionen har ansvar for planlægningen. Kommunerne har svar for at planlægge for tilvejebringelse af lægemidler til den primære sundhedstjeneste for de kommunale institutioner. Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Hospitalsapoteket Aarhus har det overordnede ansvar regionalt for i en akut situation at lede indsatsen for at fremskaffe lægemidler og utensilier. Alarmeres via omstillingen på Aarhus Universitetshospital. Krisestaben for sundhedsberedskabet en ansvarlig for at koordinere lægemiddelberedskabet. Nøglepersoner og lokale ledere kan få opgaver, der skal sikre lægemiddelberedskabet. Afhængig af situationen vil én eller flere ledere blive inddraget. De institutioner, der modtager ekstraordinært udskrevne borgere, vil i første omgang blive inddraget. De skal samarbejde med: Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Praksiskonsulent og De praktiserende læger samt Apotekerne. Det relevante personale indkaldes til opgaven. Lægemiddelberedskabet kan omfatte: Antidoter (modgifte) Medicins udstyr som skyllevæsker og dialysevæsker Blodkomponenter via Blodcenter Midt Utensilier (sprøjter, kanyler og infusionssæt) Forbindstoffer Værnemidler til personalet Aktuelle handlingsplaner og vejledninger vil blive udarbejdet af relevante nøglepersoner (se bilag 7 for kontaktoplysninger). Nogle opgaver kan blive uddelegeret til lokale ledere. Handlingsplanerne for fremskaffelse af nødvendigt udstyr tager udgangspunkt i de aktuelle indkøbsaftaler. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkeligt udstyr her, kan samarbejdspartenere kontaktes (region, andre kommuner) Se bilag 5. Side 19 af 29

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. - plan for fortsat drift af sundhedsområdet

Sundhedsberedskabsplan. - plan for fortsat drift af sundhedsområdet - plan for fortsat drift af sundhedsområdet Herning Kommune 2015 Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse Forord...4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen...5 1.1 Indledning...5 Formål med sundhedsberedskabsplanen...5

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune Sundhedsberedskabsplan for Ikast-Brande Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 5 Indledning... 5 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 5 Planens præmisser...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. - plan for fortsat drift af sundhedsområdet

Sundhedsberedskabsplan. - plan for fortsat drift af sundhedsområdet Sundhedsberedskabsplan - plan for fortsat drift af sundhedsområdet Holstebro Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Forord...1 Del 1 Krisestyringsorganiseringen...2 1.1 Indledning...2 Formål med sundhedsberedskabsplanen...2

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan 28. november 2013 1 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX Sundhedsberedskabsplan 2014-2017 Godkendt i byrådet den XX Alarmering af Sundhedsberedskabet i Rebild Kommune Beredskabschefen på tlf. 7011 5511 (Beredskabscenter Aalborgs vagttelefon - døgnbemandet) Beredskabet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013 Sundhedsberedskabsplan 1. maj 2013 Indhold Side Forord Opdateringer Formål med sundhedsberedskabet Krisestaben Alarmering og aktivering af sundhedsberedskabsplanen Informationshåndtering Kommunens overordnede

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 31. oktober 2013 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Godkendt af Sønderborg Byråd den 18. december 2013 1/34 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 OVERORDNEDE

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Forslag, 18. november 2013 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 Indledning... 4 1.1 Overordnede opgaver... 4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den xx. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen...3 1.0 Indledning...3 1.1 Overordnede opgaver...4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...6

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013 for Norddjurs Kommune Revideret december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen... 4 1. Krisestyringsorganiseringen... 5 1. Indledning... 5 1. 1 Overordnede opgaver...

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Kommunaldirektøren Social- og sundhedsdirektøren Beredskabschefen Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Resumé KL informerer i denne administrative information

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Faxe Kommune Beredskabsplan

Faxe Kommune Beredskabsplan Faxe Kommune Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Information om Bredeskabsplan... 2 1.1 Formål.... 2 1.2 Planens opbygning... 2 1.3 Planen i relation til eksterne planer... 3 2. Beredskabsniveauer

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018

SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018 SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018 DELPLAN TIL GULDBORGSUND KOMMUNES GENERELLE BEREDSKABSPLAN: PLAN FOR FORTSAT DRIFT UDARBEJDET AF SUNDHED OG OMSORG I KOORDINATION MED LOLLAND FALSTER

Læs mere

Delplan for Gullestrup Skole

Delplan for Gullestrup Skole Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Høringsversion Juli 2015 Indhold DEL 1: Krisestyringsorganisationen... 5 1.1 Indledning... 6 1.1.1 Formål... 6 1.1.2 Planens præmisser... 7 1.1.3 Gyldighedsområde...

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Vaccination i forbindelse med influenza A (H1N1)

Vaccination i forbindelse med influenza A (H1N1) Dato: 29.10 2009 Reference: PM, DB Direkte telefon: 89593201 89593206 E-mail: pm@norddjurs.dk dorb@norddjurs.dk Journalnr.: Vaccination i forbindelse med influenza A (H1N1) Den samlede opgave omkring planlægning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Assens Kommune 2012

Sundhedsberedskabsplan Assens Kommune 2012 Assens Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 3 Planens præmisser... 5 Gyldighedsområde... 5 Ajourføring og afprøvning... 5 1.1 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan Oktober 2011 1 Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland.

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere