Den danske Landinspektørforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske Landinspektørforening"

Transkript

1 Kalvebod Brygge København V februar 2013 Debatindlæg af landinspektør, tidl. landsplanchef Niels Østergård Metaltræthed i planlægningen Metaltræthed går ikke over. Det kræver, at nedslidte dele udskiftes. Planlægning er en kombination af politik, visioner og juridiske spilleregler. Træthed skal her bekæmpes med nytænkning og modernisering af mål, regler og arbejdsprocesser. Den danske planlov og det danske plansystem er berømmet for at være et af verdens bedste. I kølvandet fra kommunalreformen i 1970 blev der skabt et system, som skabte sammenhæng i byudviklingen, og med zonelovgivningen holdt det åbne land fri for spredt og tilfældigt byggeri. Fingerplanen og den sektorkoordinerende regionplanlægning hører til den overordnede succes. I byerne blev indførelsen af lokalplanlægning i 1977 et afgørende skridt til en entydig sikring af grundejernes rettigheder. Offentlighedsprincippet med borgerdeltagelse fik dengang et tiltrængt løft. Med den anden kommunalreform i 2007 fik vi også en planlovreform, men desværre ikke baseret på en gennemtænkt opdatering af de efter 30 til 40 år gamle hovedprincipper i planlægningen. De nye og større kommuner arbejder i byerne mere og mere med at forbedre, fortætte og klimasikre de eksisterende byområder, men lovreglerne fokuserer stadigt på tidligere tiders udfordring med inddragelse af boligområder og erhvervsarealer. Kommuneplanernes konkrete bestemmelser med rammer for lokalplanlægningen er en forældet metode til tidens aktuelle udfordring med omdannelse af såvel byernes centrale dele som forstæderne. Med nedlæggelsen af amterne og Hovedstadens Udviklingsråd blev regionplanlægningen med et kirurgisk indgreb fjernet, og der blev ikke iværksat en genoptræning for at sikre helhedstænkningen i planlægningen. Miljøminister Ida Auken har i taler og gennem pressen efterlyst ideer til at forme fremtidens politik for en grøn omstilling i plan- og miljøpolitikken. Den fysiske planlægning med kommuneplaner, lokalplaner og ikke mindst landsplanlægningen er afgørende krumtapper i denne omstilling, men der er behov for reformer. Det handler dette debatindlæg om. Først behandles byernes planlægning og dernæst landsplanlægningen. Moderne regler for byernes planlægning De grundlæggende regler for byernes planlægning i planloven trænger til et serviceeftersyn. Målet med fysisk planlægning er, at alting placeres på rette plads, og at ændringer i omgivelserne opfattes som forbedringer. Det er en stor kunst at finde de rette lokale løsninger, når alle sektorhensyn fra klima over vand og natur til arkitektur og liv i byen og kvarteret skal samordnes i en bæredygtig og økonomisk gennemførlig helhedsløsning. I dag er det projekter og handling, som udfordrer. Forstæderne og fortætning med bl.a. genanvendelse af tidligere industri- og havnearealer har bremset for inddragelse af land- 1

2 brugsarealer til byvækst. Men planlovens regelsæt er stadig grundlæggende fra den tid, hvor udlæg af byzone var hovedemnet. Borgerne og flere og flere arbejdspladser flytter til byerne, og byernes puls og liv er under hastig forandring. Planlægningen må ikke størkne i forældede bureaukratiske rutiner. Lokalplanarbejdet er i alt for mange tilfælde stivnet i formelle rutiner. Plankulturen og reglerne må tilpasses tidens udfordringer, hvor blandede funktioner, moderne arkitektur, fortætning og grønne løsninger står på dagsordenen i nye samarbejder mellem det offentlige, bygherren og borgerne, men arvesølvet i planloven skal naturligvis fastholdes, som fx det efterhånden veludviklede katalog over emner, der kan reguleres i lokalplanerne. Fremtidens byer skal være rammen om fællesskab, nærhed og mangfoldighed. De skal sikre borgerne et godt liv og give plads til forskellighed, tryghed og kreativ udvikling af mennesker og ideer. Sådan lyder opdraget til den tænketank, som minister for by, bolig og landdistrikter netop har sat i søen. Tænketankens arbejde kan forhåbentlig blive en hjælp til modernisering af regler og traditioner i byplanlægningen. Plan09 afholdt for et par år siden sammen med Byggesocietetet en meget spændende konference om nye planlægningsprocesser i rapporten To verdener mødes. Formålet var at udvikle modeller for samarbejdet mellem kommuner og projektudviklere. De to verdener taler forskelligt sprog, fordi de har forskellige sæt af referencer og erfaringer, og fordi deres virkelighed har forskelligt fokus: Lokalpolitikernes varetagelse af helhedens interesser over for projektudviklerens individuelle interessevaretagelse og optimering af projektets økonomiske afkast. Det blev klart markeret, at der hersker mange ufrugtbare myter om hinanden, og at byggesektorens parter stort set ikke deltager i de offentlige planlægningsprocesser. Resultatet bliver derfor alt for ofte stressede projektforløb, når det er alvor med en udstykning eller et større byggeri. Til gengæld var der enighed om, at tidlig kontakt og tillid mellem parterne var vejen til gode løsninger. Det kan lade sig gøre. Det kræver smidighed i håndteringen af bl.a. reglerne i planloven, byggeloven, tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven, men også af reglerne om offentligt udbud, når offentlige ejendomme indgår. Udfordringen er at tænke grønt og skabe arkitektoniske byrumsløsninger i fællesskab uden at fornægte borgerdeltagelsen. De sociale medier er her den nye mulighed. I dag er de positive projektforløb præget af omfattende indledende processer med kreative skitser for et byområdes fremtid, inden der tages skridt til den konkrete nedtælling med lokalplan og byggetilladelse. De af Realdania initierede og støttede projekter har i de seneste år inspireret til denne form for nytænkning. Det udfordrer samspillet mellem kommuneplanjusteringer, lokalplanarbejdet og udstedelse af byggetilladelser. Der bør indføres en sunset klausul, så uudnyttede lokalplaner ophæves efter en årrække. Kravet om rammer for alle byzonearealer i kommuneplanerne bør ophæves til fordel om bestemmelser om, at kommunen skal markere de områder i byzonen, hvor ændringer af gældende planer indgår. Det skal være en del af den officielle kommuneplanlægning, at kommunalbestyrelsen kan vedtage delplaner for omdannelse og udbygning i allerede bebyggede byområder og efter en offentlighedsprocedure give dem retskraft som de gamle rammer. Hermed kan tidspunktet for igangsættelse af lokalplanarbejdet bedre tilpasses 2

3 næste fase i bydelens omdannelse, og reglerne tilpasses den kreative del af moderne byplanlægning. Processen fra lokalplan til byggetilladelse bør med respekt for offentlighedsprincippet moderniseres, så detaljerede bebyggelsesplaner i de mere komplicerede byggeprojekter kan justeres i byggetilladelsesprocessen frem for at arbejde med for detaljerede regler i lokalplanerne - med fare for at lokalplanen skal justeres gennem en ny tidsrøvende lokalplanproces. Det vil skabe mindre planbureaukrati med de såkaldte projektlokalplaner, og det vil muliggøre projektforbedringer lige ind til byggetilladelsen udstedes, som vi kender det fra de sammenskrevne plan- og byggelove i flere af vores nabolande. Kort sagt: Planloven, byggeloven og byfornyelseslovgivningen bør samskrives. På den måde kan også anvendelsen af de forholdsvis nye regler i planloven om udbygningsaftaler og økonomisk medvirken fra bygherren til den lokale infrastruktur også blive lettere at aftale i praksis. En styrket landsplanlægning Landsplanlægning kræver politisk mod og aktivitet. Landsplanlægning kan ikke overlades alene til styrelser og embedsmænd. Planlægning er politik. Det er en gammel sandhed. Udfordringerne for den fysiske planlægning er båret af rationel tænkning, men med fraværet af et givet facit. Gennem landsplanlægningen skal miljøministeren overvåge kommunernes planlægning. Tidligere var det en væsentlig del af statens landsplanpolitik at bruge amternes regionplanlægning til at varetage og administrere nye planhensyn på natur- og miljøområdet. Det gjaldt naturligvis byudviklingen men også trafikanlæg, friluftsanlæg til turismen, vindmøller, råstoffer, skovrejsning, vandkvalitet i vandløb og grundvand. Man kan sige, at landets 12 regionplaner dermed tilsammen blev en slags landsplan. Dermed blev en tværgående koordinering mellem forskellige sektorhensyn afvejet. Med bortfaldet af regionplanlægningen skal kommunerne nu gennemføre planlægningen for det åbne land. I planloven blev det understreget, at kommunalreformen medførte en styrket landsplanlægning, hvor det nu er miljøministeren, der kan og i nogle tilfælde skal gribe ind, når en kommune udfordrer de landspolitiske mål og udmeldinger. Miljøministeriet fik i forbindelse tilført ressourcer fra amtsrådene og HUR til direkte at varetage denne overordnede opgave. Det er et politisk anliggende, og det er gennem enkeltsager, at ministeren ofte kan markere sin og regeringens aktuelle politik. Sådanne afvejninger bør ikke uddelegeres til direktionen i en styrelse, som samtidig varetager sektorinteresser. Det bliver mere og mere synligt, at helhedssynspunktet i dansk planlægning ikke koordineres særligt markant gennem miljøministerens landsplanlægning. Flere og flere ministerier varetager hver sin del af de beslutninger, som fører til fysiske ændringer i byerne såvel som på landet. Realdania og Mandag Morgen udgav i 2012 rapporten 2050 Der bli r et yndigt land med en række scenarier for Danmarks grønne fremtid baseret på workshops og interview med mere end 50 eksperter. Nogle har kaldt rapporten: Den alternative landsplanredegørelse. Det er fint nok, men ikke godt nok. De udfordringer, der i dag står højt på den politiske dagsorden, handler om klimaændringer, vandplanlægning og naturhensyn, udvikling kontra afvikling af yderområderne og 3

4 landdistrikterne, udbygningen af den kollektive trafik, turismens potentialer mv., og desværre i mindre grad om målene for den fremtidige byudvikling i det københavnske storbyområde og det østjyske vækstbånd. Sektorpolitikken for disse højtprioriterede emner sættes højest på dagsordenen, men set ud fra ønsket om at se helhedsorienteret på de mange fysiske og lokaliseringsmæssige konsekvenser snubler drømmen om en sammenfattende landsplanlægning i det landspolitiske dilemma med mange kokke. Ressortansvaret for forskellige fysiske planlægningsrelevante emner kan især henføres til Transportministeriet (S), Klima, Energi og Bygningsministeriet (RV), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (S), Erhvervs- og Vækstministeriet (RV), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (S) og Miljøministeriet (SF). Resultatet er blevet, at sektorplanlægningen igen bliver mere synlig med landsplanpolitiske, men ikke særligt velkoordinerede, udspil. Den statslige interesse i planlovgivningen har udviklet sig til først og fremmest at blive et værktøj i naturpolitikken. Det er et af tidens hovedspørgsmål. Måske er det et billede på tidsånden, men mere konkret bliver det på det fysiske planområde endnu vanskeligere at udvikle landsplandebatten og skabe en politisk og planfaglig koordinering mellem landsplanlægningen, kommunernes planstrategier og de regionale udviklingsplaner. Det kan ikke nytte, at visse planer juridisk bliver stærkere end de politisk vedtagne sammenfattende planer. Fingerplanen for hovedstadsområdet er i planloven blevet et landsplananliggende for miljøministeren. For den tredjedel af landets kommuner, som ligger i hovedstadsområdet er der altså fortsat en fysisk regionplan i form af Fingerplan 2006, som sætter rammer for kommune- og lokalplanlægningen. Hovedformålet er at undgå byspredning og at holde de store trafikmål som kontordomiciler og detailhandelskoncentrationer ved stationerne. Stationsnærhedsprincippet er derfor et af de meget betydningsfulde landsplanpolitiske virkemidler til at skabe en storby, hvor den kollektive transport sammen med cyklismen fremmes. Dette lovbestemte princip er der mange storbyregioner som misunder os for, når ønskerne om en grøn udvikling er på dagsordenen. Det burde også gælde for Jyllands østlige hovedstadsområde. Lokale UdviklingsPlaner Et område, der bør moderniseres, er lovreglerne for det åbne lands planlægning i kommuneplanerne. Det gav mening, at de tidlige regionplaner indeholdt retningslinjer for en halv snes konkrete emner efter planloven. Disse emner blev med ophøret af regionplanlægningen overført til kommuneplanlægningen. Behovet for nytænkning er størst for landkommunerne uden for hovedstadsområdet, hvor det vil være langt mere konstruktivt at arbejde med delplaner for de enkelte og ofte meget forskellige dele af kommunerne. Plantiltag for at støtte en ønskelig udvikling formuleres bedst i samarbejde med de lokaludvalg, der efterhånden er etableret i de fleste landkommuner. Lad mig give et eksempel. Vordingborg Kommune har opfordret de 17 etablerede lokalråd til at udarbejde lokale udviklingsplaner: LUPer. Målet med konceptet er at tage udgangspunkt i lokale ønsker og forudsætninger. LUPerne kan fungere som grundlag for lokalområdets dialog med kommunen og som markedsføring i forhold til potentielle tilflyttere, erhverv, investorer, fonde og puljer. Endelig er det tanken, at LUPerne skal bidrage til sammenhæng, koordinering og synergi mellem de lokale ønsker og kommunens planlægning. 4

5 Lokalrådene kan blive redningen for gode og konstruktive offentlighedsprocesser i planlægningen til at erstatte den betydelig større afstand, der i dag er mellem borger og kommunalpolitikker. Mange steder vil et lokalråd dække samme område, som de gamle sogneråd før Sognegrænserne udenfor byerne er jo ofte naturligt afgrænset i terrænet og samtidigt en ramme for det lokale liv. Det gælder også i dag, selv om skolen og butikkerne er lukket, og der ofte kun er kirken tilbage. Det kræver skræddersyede bestemmelser i kommuneplanen for de enkelte dele af kommunen. Retningslinjer for det åbne land bør kun anvendes, når samme regel er hensigtsmæssig for hele kommunen. De andre hensyn i arven fra regionplanlægningen bør derimod udformes som en slags planlægningsbestemte rammer eller hensigter for, hvad kommunen agter at iværksætte og give landzonetilladelse til i hvert enkelt lokalområde. Nytænkning og modernisering Sammenfattende vil jeg understrege, at det er vigtigt at værne om de mange forskellige grundlæggende værdier, der er skabt gennem planlægningen, som fx zonelovgivningen, beskyttelsen af natur-, miljø- og kulturmiljøinteresserne samt investeringssikkerhed for grundejerne. Alligevel kan man mere grundlæggende efterspørge en gennemgang af de bypolitiske virkemidler omkring planlægning, udstykning og byggeri med henblik på opdatering af reglerne for planlægningen og administrationen i kommunerne, regionerne og staten. Den tværministerielle koordinering af ressortansvaret for relevante landsplanspørgsmål skal naturligvis også indgå. Kommunalreformen har sat sine klare sprog i den danske kommunale virkelighed. Tiden har derfor modnet ønskerne om en opfølgning. Vi må genvinde troen på den fysiske planlægnings betydning. Derfor er der behov for en reform med nytænkning - ikke gennem små løbende justeringer, men via et grundigt forberedende arbejde om den fysiske planlægning og helhedsløsninger, hvor sammenskrivning af love og ressortgrænser mellem ministerierne ikke er en hindring. Planlægningens slutresultat er udstykninger og byggeri med bestemmelser om anvendelse af de enkelte ejendomme. Derfor bør sammenhængen mellem planlægning og den øvrige lovgivning om ejendomsdannelse som fx udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, tinglysningsloven og reglerne for fremtidens geodata følges op. Styrelsesansvaret for landsplanlægningen og planloven bør på grund af det helhedsorienterede ansvar organiseres uafhængig af sektorinteresser i modsætning til i dag. Det bør indgå i arbejdet for den bypolitiske tænketank, som byministeren netop har nedsat, og tænk hvis en alsidigt sammensat planlægningskommission med en neutral formand derefter fik den opgave at analysere udfordringerne og foreslå en fremtidsorienteret organisering af planlægningen for de fysiske ændringer af vores omgivelser i by og på land uden at være bundet af ministeriernes ressortgrænser. Det kunne Danmark fortjene. 5

6 Planlægningens labyrint efter kommunalreformen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen.

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen. De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets struktur Ministeren Departementet Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner En ny minister

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet HØRINGSSVAR FRA FYN Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet Miljøministeren har den 28. juni 2013 udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2013.

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

DET NYE DANMARKSKORT OG DEN NYE PLANLOV

DET NYE DANMARKSKORT OG DEN NYE PLANLOV 8 Folketinget forventes at vedtage en ny planlov inden sommerferien. Den stiller store krav til både planlæggere og politikere. DET NYE DANMARKSKORT OG DEN NYE PLANLOV AF ELLEN HØJGAARD JENSEN, DIREKTØR

Læs mere

17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri

17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Rapport fra Helsingør Kommunes 17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Dato: 2.juni 2015 version 1.1 Indhold Udvalget medlemmer og opgave... 3 Proces... 4 Data og fakta... 5 Arealer og byggemuligheder....

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Disposition Status for samarbejdet mellem MCR og kommuner En ny minister en

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 1. Opgavens formål og baggrund For at sikre fremtidens velfærdssamfund bevæger Hedensted Kommune sig i 2014 over i en ny politisk struktur og selve organisationen

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

NOTAT. Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013

NOTAT. Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013 NOTAT Tværgående planlægning J.nr. NST-111-00009 Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013 Notat om høringssvarene til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 (sammenfattende redegørelse) Den 28. juni 2013 fremlagde

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Hovedpunkter Lidt om Miljøministeriet og styrelsen Introduktion til plansystemet Sammenhæng til anden lovgivning Hvad

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER LANDSBYER OG YDEROMRÅDER WORKSHOP FREMTIDENS BYFORNYELSE Randers Kommune Ny Randers Kommune Den nye Randers Kommune er en sammenslutning af tidligere Randers, Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes

Læs mere

MIDDELFARTPLANEN. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og formål. 2. Dokumenter i Middelfartplanen. 3. Vision.

MIDDELFARTPLANEN. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og formål. 2. Dokumenter i Middelfartplanen. 3. Vision. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Vibeke.Norby@middelfart.dk MIDDELFARTPLANEN Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Det nye planheraki 3

Det nye planheraki 3 1 2 Det nye planheraki 3 Ny frihed større råderum Kommunerne har overtaget planlægningen for byer og det åbne land. 1) Sammenhæng mellem planlægning for by og åben land 2) Afvejning af byernes udbygningsmuligheder

Læs mere

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse Borgervænget II Startredegørelse Bilag 1 Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Borgervænget II" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse og styring af Gentofte Kommune. Gentofte Kommunalbestyrelse har besluttet en politisk organisering

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Indhold: 1. Det nye miljøministerium 2. Status for planlægningen 3. De nye kommuneplaner hvad gør vi? 4. Landsplanredegørelse, vindmøller, infrastruktur,

Læs mere