BØRNENOTAT 1/14 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNENOTAT 1/14 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE"

Transkript

1 BØRNENOTAT 1/14 BØRNERÅDET DECEMBER 2014 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE I forsommeren 2014 afholdt Børnerådet en række møder med børn og unge i Vollsmose. Hensigten var at give en stemme til en gruppe, som udgør en stor del af beboerne i de socialt udsatte boligområder, men som sjældent bliver inddraget i debatten om, hvad der skal til for at sikre tryghed og trivsel for børn og unge i deres egen bydel. I dette notat kan du læse om resultaterne af Børnerådets dialog med børn og unge i Vollsmose. Indhold Indledning / 2 Deltagere og metode / 2 Undersøgelsens resultater / 3 Sammenfatning / 8 Bilag: Metoder ved inddragelse af børn og unge / 9

2 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER INDLEDNING Gennem de sidste årtier er der søsat mange initiativer for at mindske kriminaliteten i de socialt udsatte boligområder ikke mindst tiltag rettet mod børn og unge. Ligeledes er der lavet adskillige undersøgelser og forskningsrapporter om udfordringerne i boligområderne. De fleste af dem bygger på interviews med gadeplanspersonale og andre sociale aktivitetsmedarbejdere i boligområderne. Men hidtil er det få, der har spurgt børnene selv, hvordan de ser de problemer, som er forbundet med at bo, hvor de bor, og hvad de mener, der skal til for at løse dem. Fra Børnerådets perspektiv er det en stor mangel, at netop børn og unge i så ringe grad inddrages. Det er formålet med dette notat at bidrage til et større fokus på børn og unges egne oplevelser og synspunkter i den vigtige debat om de socialt udsatte boligområder. Notatet formidler resultaterne af en undersøgelse, Børnerådet har lavet med deltagelse af i alt 32 børn og unge i Vollsmose. Det er en undersøgelse, hvor vi har talt med børnene og de unge om, hvad de mener, der skal gøres, for at skabe et trygt, rart og sundt boligområde for børn og unge og hvem der skal gøre det. På den baggrund peger notatet på nogle temaer, som børnene og de unge oplever som afgørende, for at de kan få et godt liv i Vollsmose og i samfundet mere generelt. Børnerådet har også i et vist omfang inddraget fagfolk som fx lærere i Vollsmose undervejs i undersøgelsen, men dette notat har primært til sigte at formidle børnenes oplevelser og udtalelser. Børnerådets undersøgelser bygger altid på en grundantagelse om, at børn er eksperter i deres eget liv. I denne undersøgelser betyder det, at vi antager, at børn og unge i Vollsmose ligger inde med afgørende viden om, hvilke udfordringer og muligheder der knytter sig til livet her. De er eksperter på den livssituation, de selv befinder sig i; at være barn eller ung i Vollsmose. Med undersøgelsen håber Børnerådet at kunne bidrage til en positiv udvikling i de socialt udsatte boligområder gennem formidling af viden om, hvad en gruppe børn og unge i et af disse områder oplever og peger på som nogle af de største udfordringer og muligheder. Endelig er et formål med undersøgelsen at sætte eksplicit fokus på børneinddragelse og børneperspektivet og herigennem fungere som inspiration og vejledning i forhold til inddragelse af børn og unge i udviklingen af lokale indsatser i landets øvrige socialt udsatte boligområder. Undersøgelsen er en del af projektet Børn som eksperter, som Børnerådet gennemfører med støtte fra VELUX FONDEN. Tak til alle børn, unge og voksne der har bidraget til undersøgelsen. DELTAGERE OG METODE Børnerådets undersøgelse med børn og unge i Vollsmose bygger på kvalitative metoder. De deltagende børn og unge er rekrutteret fra to folkeskoler i Vollsmose med hjælp fra bl.a. skolernes AKT-lærere, fra 10.-klassecentre forskellige steder i Odense (inkl. Vollsmose) med hjælp fra områdets UU-vejleder samt fra de unge selv og fra et frivilligt klubtilbud, drevet af Odense kommune og Ungdommens Røde Kors. Samlet set har 32 børn og unge fra 4. til 10. klasse givet input til Børnerådets undersøgelse. Heraf er 23 drenge og ni piger, alle med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen er bygget op om fem konkrete aktiviteter: Et besøg i et frivilligt klubtilbud, hvor vi mødte fem drenge på år. Denne aktivitet har taget form som et ustruktureret møde med snak og fodboldspil. Indtryk fra dette møde herunder uformelle interviews med tre af de fem drenge er inddraget i de samlede resultater. To workshops inspireret af fremtidsværkstedsmetoden, dels med elever fra klasse og dels med elever fra 5. og 6. klasse. Begge workshops forløb over to dage inden for skoletiden, men uden for skolens rum. Et ungemøde med deltagelse af fem unge, som

3 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER alle gik i 10. klasse på forskellige skoler. Mødet fandt sted efter skoletid. En to timers guidet tur gennem Vollsmose for Børnerådets fire medarbejdere, varetaget af tre af de fem deltagere i ungemødet. Indtryk fra rundturen, herunder udsagn og fortællinger fra de unge, indgår i de samlede resultater. I fremlæggelsen af børnenes input er det vigtigt at holde sig den metodiske tilgang for øje. Børnene er bl.a. blevet opfordret til at pege på alt, hvad de kunne komme på, som ifølge dem ikke fungerede, eller som de oplevede negativt. Herpå bestod opgaven i at drømme sig til, hvordan de kunne tænke sig, at forholdene var. 1 I formidlingen af resultaterne indgår input fra begge disse faser. Undersøgelsen giver således ikke et objektivt billede af børnenes liv inden for de valgte temaer. Men tilsammen danner de mange udsagn og stikord, børnene og de unge har budt ind med, et billede af, hvad de mener er problematisk, og hvad de ønsker anderledes. UNDERSØGELSENS RESULTATER Børnerådet har i de to workshops med børnene og de unge arbejdet ud fra en række temaer for at få belyst, hvilke liv børnene lever i Vollsmose, og hvad de mener, der kan gøre livet for børn og unge her endnu bedre. Vi har taget udgangspunkt i de seks temaer skolen, familien, fritiden, venner og voksne samt herudover givet mulighed for, at alle kunne byde ind med andre emner, de selv tillagde betydning. I det følgende fremlægges børnenes konkrete input inden for de nævnte temaer. ORGANISEREDE FRITIDSTILBUD OG KLUBBER Børnene og de unge, vi har talt med, fortalte, at de ønskede sig flere organiserede fritidstilbud. I Vollsmose findes allerede et antal fritidstilbud som fx ungdomsskolen for de årige, Klub U, Pigeliv, 1 Læs mere om fremtidsværksted som metode på side 9. bokseklub, Diamanten for børn fra 9-10 år, væresteder for unge, fitnesscenter mv. Men børnene og de unge giver ikke desto mindre udtryk for, at deres behov på området ikke er tilstrækkeligt imødekommet. På Børnerådets workshop nævnte de unge ønsket om klubber særligt for unge fyre med henblik på at skabe et alternativ til kriminelle aktiviteter; klubber generelt for unge over 14 år; klubber for piger et sted hvor de kunne få lov at være sig selv og dyrke pige-interesser; samt klubber hvor der både kunne være piger og drenge sammen som et fristed, hvor det var legitimt og hyggeligt at hænge ud og lave aktiviteter sammen på tværs af køn. De unge fra 8. og 9. årgang pointerede, at de ansatte i klubberne for unge fyre gerne må være mænd og gerne af anden etnisk baggrund, evt. nogle, som fædrene kendte og havde respekt for, idet det skulle forhindre de unge i at lave ballade. Det ville betyde, at de havde meget mere respekt for dem, mente de unge. Andre talte om, at de ansatte i klubberne skulle være unge voksne, som man kunne betro sig til og have det sjovt med. Flere lagde vægt på vigtigheden ved at have et sted, hvor man kunne være sig selv. AT GÅ SAMMEN I GRUPPER Det at gå sammen i grupper blev flere gange nævnt af børnene og de unge som noget, der blev opfattet som problematisk af omgivelserne. Uanset om det gjaldt lærernes reaktioner på grupperne i frikvartererne, politiets reaktioner på grupper af drenge, der færdes sammen i Vollsmose, eller mere generelle tilkendegivelser, var det tydeligt, at de unge oplever sig set på som problemskabere eller kriminelle og måske endda medlemmer af bander hvis de går, sidder eller står sammen i en større eller mindre gruppe. De unge nævner i samme forbindelse, at deres tøj eller deres frisurer også giver anledning til, at de bliver mødt med det, de oplever som fordomme og stigmatisering. FRITIDSJOB At kunne få et fritidsjob er meget vigtigt for de unge. Det giver dem mulighed for at tjene og bruge - penge

4 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER eller at spare op, og det giver identitet at have et fritidsjob og ikke mindst noget meningsfuldt at bruge sin tid på, når man ikke er i skole. For de unge er et fritidsjob et alternativ til kriminalitet hvilket de ser som en følge af ikke at have noget andet at lave. Men ifølge de unge er det langt fra let at få et fritidsjob som ung, der bor i Vollsmose. Hvis de ser på ens ansøgning, at ens adresse er her i Vollsmose, så sorterer de én fra siger en af de unge. Et par af pigerne i udskolingsklasserne nævner også, at muligheden for at få et fritidsjob bliver reduceret, hvis man går med tørklæde. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de unge, som deltog i Børnerådets møder, faktisk selv havde fritidsjobs. FAMILIEN Familien har en afgørende betydning for det gode børneliv. Det ved vi bl.a. fra en lang række af de undersøgelser, Børnerådet har lavet blandt børn og unge i hele Danmark. At opleve tryghed og nærhed med tilstedeværende forældre, som tager sig tid til hygge og sjove aktiviteter med én, er for de fleste børn ønskescenariet, når det kommer til familien. Netop fordi vi ved, hvor stor betydning familien har for børns trivsel og fremtidsmuligheder, var dette ét af de seks overordnede temaer, vi bragte ind i drøftelserne med børnene under overskriften En god fremtid for børn og unge i Vollsmose. Det var imidlertid få udsagn både kritikpunkter og ønskescenarier børnene bød ind med ved dette tema. Det er formentlig ikke kun børn og unge i Vollsmose, som er tilbageholdende med at kritisere egne familieforhold eller familiestrukturer, da emnet kan være meget privat. Men vores opfattelse var, at familien for disse børn og unge i særlig grad var lukket land. Til sammenligning var de ikke tilbageholdende med at udtale sig om skolen, de organiserede fritidstilbud, politiet eller andre instanser. Visse forhold vedrørende familien blev dog bragt frem i både workshops og ved ungemødet. Blandt pigerne i udskolingen var det klareste budskab vedrørende familien, at forældrene, ifølge dem, blandede sig alt for meget i, hvad de lavede. De syntes, familien bestemte for meget over dem og spurgte om for mange ting. Pigerne følte, at deres frihed var stærkt begrænset. De havde lyst til, at deres forældre ikke skulle vide alt, hvad de foretog sig, og de ville gerne kunne ses med venner, som ikke nødvendigvis skulle (god)kendes af forældrene på forhånd. De yngre børn fortalte, at det var irriterende at få stuearrest, og flere var enige om, at ældre søskende var strenge nogle gange værre end forældrene idet de kunne finde på at sætte én på plads fysisk. I samtalen med børnene og de unge om deres familier, gav de flere gange - fx når det, som her, gjaldt opdragelse - udtryk for, at de oplevede sig som anderledes end andre børn og unge i DK. VENNER OG ANDRE JÆVNALDRENDE Venner er næsten lige så betydningsfulde i børns liv som familien. Det ved vi også fra mange af Børnerådets undersøgelser gennem årene. Med et bredt fokus på en god fremtid for børn og unge i Vollsmose var det således oplagt at medtage dette centrale tema i vores undersøgelse. Under dette tema fortalte en del børn og unge om problematikker i bydelen, fx at de var trætte af bander, og at de ikke brød sig om unge, der prøvede at spille hårde det gjaldt også i det digitale spilunivers. De nævnte ligeledes, at mange unge blev kriminelle, at der var for mange, der tog stoffer, og at de nogle steder følte, det var utrygt at gå rundt i kvarteret. Mange af de børn og unge, som deltog i workshoppen, kendte hinanden. Flere af dem var klassekammerater og venner. Det har med stor sandsynlighed haft betydning for, hvordan de har talt om temaet venner, for det var påfaldende så få input, børnene havde på dette område. Hovedparten af både børn og unge udtalte sig om venskaber på et meget generelt plan de gik fx op i, at man ikke skulle have falske venner, at der skulle være mindre mobning, og at der skulle være tillid og respekt mellem venner.

5 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER SKOLEN I de undersøgelser, Børnerådet har lavet om skolen og livet i den, fremgår det klart, at skolen er en vigtig arena i børns liv. Det gælder på det faglige såvel som på det sociale og det personlige plan og det gælder naturligvis også de børn og unge, vi har talt med i Vollsmose. Og skolen var netop ét af de temaer, som børnene havde flest input til, både i deres kritik og i deres forbedringsforslag. I workshoppens såkaldte kritikfase faldt det børnene let at finde emner, episoder, personer og forhold at kritisere ved skolen. Deres utilfredshed handlede særligt om, at lærerne - ifølge børnene - satte drengene i et dårligt lys, at de følte sig hævet over eleverne, at de var ude efter dem, der gik i grupper, at de hele tiden skulle rette noget ved børnene eller at de truede med at ringe hjem til forældrene. Blandt de unge handlede utilfredsheden blandt andet om oplevelsen af at lærerne eksperimenterede med dem i forbindelse med en bestemt pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at Børnerådet ikke har indsamlet viden om skolernes pædagogiske praksis. Vi fokuserer udelukkende på børnenes og de unges oplevelser. Rækken af kritikpunkter om lærerne var lang, og nogle af hovedbudskaberne syntes at være, at børnene og de unge ikke følte sig accepteret som dem, de er, at de ikke syntes, de bliver inddraget i undervisningen, og at de til tider føler sig udsat for negative forventninger til dem, fagligt såvel som socialt. Selvom de unge godt er klar over, at de selv nogle gange er med til at skabe de dårlige historier, så er det samtidig tydeligt, at de gerne vil have muligheden for at vise verden et andet billede. De vil gerne løsrive sig fra de negative forventninger, men de synes ikke, at de får en fair chance. Det viser et udsagn fra en af drengene på workshoppen, der siger: Hvis man bliver smidt ud af en skole, så er det svært at finde en ny skole, der vil have en. Og når du så starter på en ny skole, så ser de negativt på en fra starten. Nogle udtrykte også, at lærere og vejledere ikke gav dem en chance ved ikke havde tiltro til, at de unges ambitioner kunne ændre sig, og at de kunne ændre kurs. En af de unge havde således oplevet at blive vejledt til at starte på en erhvervsfaglige ungdomsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet. Det var hans opfattelse, at vejledningen byggede på forfejlede forforståelser og ikke tog hans faglige og personlige kompetencer i betragtning. Utilfredsheden med skolen var ikke ens for alle. Følelsen af ikke at blive taget seriøst fagligt og af ikke at blive inddraget og informeret ordentligt om, hvad der skal ske i skolen, gjaldt fx primært for de ældste elever. De nævnte bl.a., at de ikke forstod, hvorfor 8. og 9. klasserne skulle have undervisning sammen for dem var det spild af tid at skulle gentage læring, de havde været igennem før. Flere af dem udtrykte, at de pga. den slags ikke tog skolen seriøst og derfor pjækkede jævnligt. Fortællingerne om skolen bærer også præg af modsætninger. Fx udtrykte nogle irritation over, at lærerne blandede sig for meget, når eleverne sad sammen i grupper i frikvartererne, mens de på den anden side godt kunne tænke sig, at lærerne var med til at igangsætte og styre flere aktiviteter i pauserne. Nogle gav udtryk for, at de savnede at blive taget mere seriøst, og at forventningerne til dem fra skolen var for lave, mens andre gav andre udtryk for, at det var irriterende at få ekstra opgaver, hvis de havde lavet det, der var blev bedt om. Børnenes og de unges input viser med al tydelighed, at opfattelserne af skolen som så meget andet består af modsætninger, og modsætningerne afspejler en heterogen børne- og ungegruppe i Vollsmose. ANDRE VOKSNE Temaet andre voksne valgte vi at inddrage ud fra en forforståelse om, at mange børn og unge særligt i et område som Vollsmose er i kontakt med et stort antal forskellige professionelle voksne. Det gælder alt fra lærere og pædagoger i skolen og fritidslivet til andet klubpersonale, trænere, kommunale kontaktpersoner, natteravne, politibetjente osv.

6 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER På workshoppene handlede børnenes og de unges udsagn om repræsentanter fra kommunen (kontaktpersoner og mentorer), om journalister og de folk, der læser nyheder om Vollsmose i landets aviser og på nettet, om folk i Vollsmose og om politiet. På ungemødet var der desuden fokus på (UU-) vejledere. Særligt blandt de unge blev politiet et varmt emne. De udtrykte sig i kritikfasen med vendinger som vi hader politiet, politiet blander sig alt for meget, civilpolitiet render rundt, politiet generaliserer og de ser på, hvordan man ser ud med ens jakke og frisure, og de dømmer én på forhånd. Samme modvilje mod politiet oplevede vi ikke i workshoppen med de yngre elever. Deres hovedkritik af andre voksne handlede derimod om, at mange voksne, der boede i Vollsmose, opførte sig dårligt, fx at nogen slog deres børn, at de gik rundt og spyttede på gaden, hvilket børnene syntes var meget ulækkert, og at de voksne, der tygger khat, var dårlige forbilleder og ikke var i stand til at tage sig ordentligt af deres børn. Et par børn havde desuden oplevelser med buschauffører, som ikke lukkede drengene ind i bussen. De har så mange fordomme, udtrykte de. Men der var også børn og unge, der havde positive ønsker om mere samvær med andre voksne. Der blev udtrykt ønske om flere mentorer, der kunne hjælpe unge fx med jobansøgninger og gerne unge mennesker, blev der tilføjet. Ideen om at have nogle til at hjælpe sig, og som man samtidig kunne spejle sig i og have som forbillede, tiltalte de unge. LOKALT LIV UDEN KRIMINALITET For rigtig mange af børnene og de unge i Vollsmose betyder udelivet meget, og et af de temaer, som dukkede op på begge workshops var ønsket om mere lokalt liv i Vollsmose. Udsagn som flere cafeer, flere vandhaner, der skal være kiosker i alle parker (dvs. i Vollsmoses forskellige boligområder), der skal være udendørs toiletter, så man ikke skal hele vejen hjem, centeret er kedeligt - der skal være flere butikker, supermarkeder og restauranter fyldte meget i tilkendegivelserne. Blandt eleverne fra mellemtrinet blev der desuden udtrykt ønsker om ikke flere bander, at der ikke fandtes racister, at folk holder deres dårlige meninger for sig selv, og noget så overordnet som respekt mellem folk. Forinden havde tilkendegivelser om kriminalitet, brændte scootere og kamphunde, der løber efter én ved kioskerne, fyldt i fremtidsværkstedets kritikfase. De unge fortalte, hvordan særligt én af de ni parker i Vollsmose var præget af kriminalitet, og at det var her, banderne særligt huserede. Blandt de udsagn, der kom frem blandt de ældste elever, var utilfredsheden med, at der er fyldt med kameraer i Bøgeparken. Ubehaget ved de mange kameraer syntes at hænge sammen med oplevelsen af at blive overvåget og mistænkeliggjort - og samtidig konstant blive mindet om at deres bydel er potentielt farlig. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at mens eleverne i udskolingsklasserne var kritiske omkring overvågningskameraerne, mente gruppen af børn fra mellemtrinnet tværtimod, at der burde være flere kameraer i Vollsmose for at mindske kriminaliteten. Det tyder altså på, at de i mindre grad føler, at kameraerne er rettet mod dem, men at de er der for at beskytte dem. MEDIERNES FREMSTILLING AF VOLLSMOSE Børnene havde en klar oplevelse af, at Vollsmose var kendt for noget negativt i medierne 2. De syntes ikke, den negative medieomtale af deres boligområde ydede området retfærdighed og var ærgerlige over, at omverdenen troede, at Vollsmose var så dårligt et sted at bo et sted, som først og fremmest er præget af kriminalitet. Mange gav udtryk for, at Vollsmose er et rart sted at vokse op, blandt andet fordi de har venner og familie tæt omkring sig. 2 Vollsmose Sekretariatet vurderer, på baggrund af en søgning på mediearkivet Infomedia, at der er en balanceret mediedækning af Vollsmose i de regionale og lokale medier, mens mediedækningen i de landsdækkende medier overvejende er negativ og kritisk.

7 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER Flere af børnene kom med ideer til, hvordan det, i deres øjne, forvredne mediebillede kunne vendes. De mente, at der var brug for, at Vollsmose blev kendt for noget godt og foreslog i workshoppens drømmefase skæve og vilde ting som Eiffeltårnet skulle ligge i Vollsmose og En løvepark i Vollsmose, så familier fra hele landet vil tage til Vollsmose og opleve, hvor dejligt et område det er. Det var tydeligt, at børnene så et behov for at ændre på det billede, de mener, medierne tegner af området. Specielt den yngre målgruppe gik meget op i, hvilket billede der var af muslimer i medierne. Mange voksne skriver grimt om islam og muslimer på Facebook. De generaliserer om alt var de enige om. Det var tydeligt, at de udsagn og kommentarer, de mødte på nettet, var med til at puste til en følelse af ikke at være at være en del af det gode selskab eller de rigtige danskere, for udsagn som disse fyldte meget for børnene. På ungemødet gav de unge udtryk for, at medierne har en tendens til fokusere på en lille gruppe problemmagere og kriminelle, som ødelægger det for det store flertal. De var trætte af, at det er denne gruppe, som bliver repræsentanter for Vollsmose udadtil, og de ønskede ligesom de yngre deltagere at tegne et billede af et Vollsmose, som de godt kan lide at bo i, og som rummer mange positive sider og potentialer. FORBILLEDER Da deltagerne på ungemødet blev bedt om at forestille sig, hvilke forhindringer der kunne stå i vejen for, at børn og unge kunne få en god fremtid i Vollsmose, kom de ind på temaet gode og dårlige forbilleder. lærer deres børn det dårlige. Når man kommer ud på en anden skole, så er der bedre indflydelse på børnene fra forældrene. Nogle af de unge var desuden kritiske omkring personer i deres venne- og bekendtskabskredse og antydede, at de anså dem som dårlige rollemodeller både for dem selv og i forhold til yngre børn. På ungemødet pointerede de unge selv, at de har et ansvar som rollemodeller for hinanden, bl.a. ved i højere grad at vise interesse for at blive integreret. I den forbindelse blev sproget bragt op som et emne. De unge gav udtryk for, at børn og unge med etnisk baggrund i højere grad måtte være bevidste om, hvilke signaler de kunne sende med måden, de talte på. Ordet wallah blev nævnt som eksempel på, hvordan arabisk og dansk mixes i de unges sprog, og, ifølge de unge, sender omverdenen et signal om, at de hverken taler et ordentligt dansk eller ordentligt arabisk. De mente, at netop wallah var med til at fastholde (nogle) unge fra Vollsmose i et dårligt lys og i sidste ende kunne stå i vejen for bedre integration. Ud over diskussionen om sproget var selve integrationssnakken ikke et emne, som de unge berørte direkte. Dog kan nævnes, at de alle pr. automatik refererede til os og danskerne. Direkte adspurgt fastholdt flere af dem, at de naturligvis ikke betragtede sig som danskere. Deres begrundelser var ikke entydige men fokuserede på deres anderledes udseende, kulturelle baggrund, deres eller familiens sprogkundskaber og i det hele taget følelsen af at være anderledes. De dårlige forbilleder var tydeligt udtalt; forældre, som ikke var i arbejde, forældre som var påvirkede af stoffer og dermed ikke kunne tage sig ordentligt af deres børn, og forældre og andre familiemedlemmer, som var involveret i kriminalitet. En dreng, vi talte med i det frivillige klubtilbud, fortalte fx, at han ikke gik i en Vollsmose-skole, fordi forældre i Vollsmose

8 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER SAMMENFATNING Oplevelsen af at vokse op med negative forforståelser knyttet til ens boligområde, ens familie, fællesskaber, faglighed og ikke mindst en selv eksisterer tydeligt blandt en gruppe børn i Vollsmose. Børnenes input på Børnerådets workshops og møder tegner et billede af en gruppe børn, der opfatter sig anderledes og ikke accepteret i samfundet men som samtidig drømmer om at kunne gøre op med denne anderledeshed og det negative stigma, de føler, knytter sig til dem og deres bydel. Når de unge i forbindelse med temaet fritid fortæller, at de gerne vil have flere steder, hvor de kan samles, hvor de kan være sig selv, og hvor både piger og drenge kan komme, kan det fx ses som et behov for steder, der i højere grad lykkes med at legitimere de unges fællesskaber. Oplevelsen af at være stigmatiseret i medierne og i samfundet som sådan, og at blive talt grimt om, er naturligvis med til at forstærke følelsen af ikke at høre til og at være anderledes og herved blive holdt fast i et billede af ikke at være en del af det gode selskab. Det er nærliggende at konkludere, at denne oplevelse, kan være medvirkende til, at nogle unge på et tidspunkt søger ind i kriminelle fællesskaber, hvor de føler sig mere velkomne. Men flere af de unges udtalelser viser, at de selv er klar over, at deres egne negative forventninger til omgivelserne, kan blive en selvopfyldende profeti, hvor de unge kan opleve sig låst fast i et mønster, de egentlig gerne vil bryde ud af. Men måske mangler der et forum, som passer dem. Eller de er ikke klar over om det findes. Borgerinddragelse, beboerforeninger og bestyrelsesarbejde er typisk indrettet af voksne og for voksne. Dette på trods af at børn og unge ofte udgør en betragtelig andel af beboerne i de sociale boligområder - som fx Vollsmose. Børn og unges meninger og holdninger kan være værdifuld viden, når der skal udvikles bæredygtige, inkluderende løsninger. Derfor kan der være god grund til at fortsætte arbejdet med at gøre dialogfora af en hver art så rummelige og inkluderende som muligt, så alle børn også dem, der holder fast i anderledesheden ønsker at deltage. Børnerådets undersøgelse har bl.a. vist, at børn og unge meget gerne deler deres erfaringer og meget gerne vil inddrages i debatten om boligområdernes fremtid. Det er formentlig en vigtig pointe i de sociale boligområders arbejde for at gøre dem til endnu bedre steder at vokse op: Inddragelse af børn og unge kan være en metode til at få viden om deres perspektiver og anbefalinger samtidig med, at de føler sig accepterede og anerkendt og det kan samlet set bidrage til bedre, mere målrettede og bæredygtige løsninger. Det er klart, at vi skal fortsætte indsatsen for at nedbryde fastgroede dem og os -forståelser og tilbyde børnene og de unge fællesskaber, som de føler sig velkomne i. Det er bl.a. fællesskaber, hvor der er mulighed for indflydelse. En ung siger fx Der skulle være flere møder, hvor børn kan sige deres mening. Børnene og de unge vil gerne inddrages i, hvordan boligområdet skal udvikle sig.

9 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER BILAG METODER VED INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE I det følgende beskrives den metodisk bagrund for de enkelte inddragelsesaktiviteter (dog med undtagelse af det uformelle besøg i klub Grankoglen). GUIDET TUR I VOLLSMOSE Formålet med at få en rundvisning i Vollsmose var som udgangspunkt, at de udpegede unge, som ville vise os rundt, skulle hjælpe os med at komme i kontakt med flere unge, som ville kunne deltage i vores ungemøde. Denne tilgang til rekrutteringen var valgt, idet Børnerådet erfaringsmæssigt ved, at lysten til at deltage i interview eller møder, øges betydeligt, når børnene eller de unge får mulighed for at møde de personer, som står for det og høre, hvad den inddragende aktivitet går ud på, frem for blot at blive inviteret skriftligt eller gennem andre professionelle. Et andet og ligeså væsentligt formål med rundturen var at få et mere nuanceret billede af hvilket område, de deltagende børn og unge vokser op i, og undervejs høre de unges egne perspektiver på, hvad der er godt og skidt ved stedet. Rundturen varede i alt to timer, og på vejen fik Børnerådet udpeget områder, faciliteter, seværdigheder og steder med særlig personlig betydning for de unge. Vi stillede løbende spørgsmål og fik uddybende svar på alt fra generelle problematikker til personlige erfaringer. Vores udbytte af turen var således ikke blot et basalt kendskab til området, men også til de tre drenge, som efterfølgende indvilligede i at deltage i ungemødet og til at hjælpe med at rekruttere andre unge. Det viste sig ikke at være oplagt at møde andre unge på selve rundturen som planlagt. Kendskabet til de forskellige dele af Vollsmose gav os et bedre udgangspunkt for dialog med de børn og unge, som efterfølgende deltog i vores workshops.

10 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER Børnerådet på guidet rundtur i Vollsmose. Deltagernes input ved kritikfasen gennemgåes. WORKSHOP INSPIRERET AF FREMTIDSVÆRKSTEDSMETODEN Den metodiske tilgang ved de to afholdte workshops var inspireret af fremtidsværkstedsmetoden. Metoden er udviklet sidst i 1950 erne af Robert Jungk og kan karakteriseres som en participatory proces, der gør de involverede personer i stand til at undersøge og udvikle kreative tilgange til et givent emne, der interesserer dem, og som de måske samtidig forholder sig kritisk til. Metoden er udviklet som et redskab til at vende folks magtesløshed til en mulighed for at komme med konstruktive forslag til fremtiden på baggrund af en kreativitetsskabende proces. Fremtidsværkstedet kan betragtes som et frirum, hvor hverdagens magtstrukturer nedbrydes, og hvor kritik, kreative ideer og den kommunikative handlen får frit spil. Fremtidsværkstedet er en metode, der bruges i forskningen til ikke blot at undersøge et forskningsområde udefra, men aktivere de involverede for selv at tage del i udviklingen af en bedre fremtid. Tilgangen indebærer, at man som facilitator og interviewer i udstrakt grad er nysgerrig på, lytter til og anerkender deltagernes valg uden at tage udgangspunkt i forforståelser og egne ønsker til undersøgelsens indhold. Traditionelt indeholder fremtidsværkstedet tre faser dette går derfor igen i Børnerådets tilgang. 1. KRITIKFASEN Her sætter deltagerne ord på det, de ser som problemerne, sådan som situationen er i dag. Hovedreglen i denne fase er, at vi konsekvent er negative. Denne fase afvikles traditionelt ved, at alle deltagere sidder i plenum og kommer med deres kritikpunkter inden for værkstedets tema/temaer. Filosofien er, at det er vigtigt, at sætte ord på sin kritik, bl.a. for sidenhen at kunne vende den på hovedet. Al kritik er tilladt i denne fase, og de kritikpunkter, der fremkommer, bliver af værkstedslederen skrevet op på vægaviser uden yderligere at påhæftes med nogen form for vurdering i forhold til seriøsitet eller korrekthed. Det er ikke tilladt at diskutere hinandens kritikpunkter. Kritikfasen afsluttes med, at hver deltager får et antal stemmer, som han/hun kan placere ved de

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere