BØRNENOTAT 1/14 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNENOTAT 1/14 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE"

Transkript

1 BØRNENOTAT 1/14 BØRNERÅDET DECEMBER 2014 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE I forsommeren 2014 afholdt Børnerådet en række møder med børn og unge i Vollsmose. Hensigten var at give en stemme til en gruppe, som udgør en stor del af beboerne i de socialt udsatte boligområder, men som sjældent bliver inddraget i debatten om, hvad der skal til for at sikre tryghed og trivsel for børn og unge i deres egen bydel. I dette notat kan du læse om resultaterne af Børnerådets dialog med børn og unge i Vollsmose. Indhold Indledning / 2 Deltagere og metode / 2 Undersøgelsens resultater / 3 Sammenfatning / 8 Bilag: Metoder ved inddragelse af børn og unge / 9

2 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER INDLEDNING Gennem de sidste årtier er der søsat mange initiativer for at mindske kriminaliteten i de socialt udsatte boligområder ikke mindst tiltag rettet mod børn og unge. Ligeledes er der lavet adskillige undersøgelser og forskningsrapporter om udfordringerne i boligområderne. De fleste af dem bygger på interviews med gadeplanspersonale og andre sociale aktivitetsmedarbejdere i boligområderne. Men hidtil er det få, der har spurgt børnene selv, hvordan de ser de problemer, som er forbundet med at bo, hvor de bor, og hvad de mener, der skal til for at løse dem. Fra Børnerådets perspektiv er det en stor mangel, at netop børn og unge i så ringe grad inddrages. Det er formålet med dette notat at bidrage til et større fokus på børn og unges egne oplevelser og synspunkter i den vigtige debat om de socialt udsatte boligområder. Notatet formidler resultaterne af en undersøgelse, Børnerådet har lavet med deltagelse af i alt 32 børn og unge i Vollsmose. Det er en undersøgelse, hvor vi har talt med børnene og de unge om, hvad de mener, der skal gøres, for at skabe et trygt, rart og sundt boligområde for børn og unge og hvem der skal gøre det. På den baggrund peger notatet på nogle temaer, som børnene og de unge oplever som afgørende, for at de kan få et godt liv i Vollsmose og i samfundet mere generelt. Børnerådet har også i et vist omfang inddraget fagfolk som fx lærere i Vollsmose undervejs i undersøgelsen, men dette notat har primært til sigte at formidle børnenes oplevelser og udtalelser. Børnerådets undersøgelser bygger altid på en grundantagelse om, at børn er eksperter i deres eget liv. I denne undersøgelser betyder det, at vi antager, at børn og unge i Vollsmose ligger inde med afgørende viden om, hvilke udfordringer og muligheder der knytter sig til livet her. De er eksperter på den livssituation, de selv befinder sig i; at være barn eller ung i Vollsmose. Med undersøgelsen håber Børnerådet at kunne bidrage til en positiv udvikling i de socialt udsatte boligområder gennem formidling af viden om, hvad en gruppe børn og unge i et af disse områder oplever og peger på som nogle af de største udfordringer og muligheder. Endelig er et formål med undersøgelsen at sætte eksplicit fokus på børneinddragelse og børneperspektivet og herigennem fungere som inspiration og vejledning i forhold til inddragelse af børn og unge i udviklingen af lokale indsatser i landets øvrige socialt udsatte boligområder. Undersøgelsen er en del af projektet Børn som eksperter, som Børnerådet gennemfører med støtte fra VELUX FONDEN. Tak til alle børn, unge og voksne der har bidraget til undersøgelsen. DELTAGERE OG METODE Børnerådets undersøgelse med børn og unge i Vollsmose bygger på kvalitative metoder. De deltagende børn og unge er rekrutteret fra to folkeskoler i Vollsmose med hjælp fra bl.a. skolernes AKT-lærere, fra 10.-klassecentre forskellige steder i Odense (inkl. Vollsmose) med hjælp fra områdets UU-vejleder samt fra de unge selv og fra et frivilligt klubtilbud, drevet af Odense kommune og Ungdommens Røde Kors. Samlet set har 32 børn og unge fra 4. til 10. klasse givet input til Børnerådets undersøgelse. Heraf er 23 drenge og ni piger, alle med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen er bygget op om fem konkrete aktiviteter: Et besøg i et frivilligt klubtilbud, hvor vi mødte fem drenge på år. Denne aktivitet har taget form som et ustruktureret møde med snak og fodboldspil. Indtryk fra dette møde herunder uformelle interviews med tre af de fem drenge er inddraget i de samlede resultater. To workshops inspireret af fremtidsværkstedsmetoden, dels med elever fra klasse og dels med elever fra 5. og 6. klasse. Begge workshops forløb over to dage inden for skoletiden, men uden for skolens rum. Et ungemøde med deltagelse af fem unge, som

3 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER alle gik i 10. klasse på forskellige skoler. Mødet fandt sted efter skoletid. En to timers guidet tur gennem Vollsmose for Børnerådets fire medarbejdere, varetaget af tre af de fem deltagere i ungemødet. Indtryk fra rundturen, herunder udsagn og fortællinger fra de unge, indgår i de samlede resultater. I fremlæggelsen af børnenes input er det vigtigt at holde sig den metodiske tilgang for øje. Børnene er bl.a. blevet opfordret til at pege på alt, hvad de kunne komme på, som ifølge dem ikke fungerede, eller som de oplevede negativt. Herpå bestod opgaven i at drømme sig til, hvordan de kunne tænke sig, at forholdene var. 1 I formidlingen af resultaterne indgår input fra begge disse faser. Undersøgelsen giver således ikke et objektivt billede af børnenes liv inden for de valgte temaer. Men tilsammen danner de mange udsagn og stikord, børnene og de unge har budt ind med, et billede af, hvad de mener er problematisk, og hvad de ønsker anderledes. UNDERSØGELSENS RESULTATER Børnerådet har i de to workshops med børnene og de unge arbejdet ud fra en række temaer for at få belyst, hvilke liv børnene lever i Vollsmose, og hvad de mener, der kan gøre livet for børn og unge her endnu bedre. Vi har taget udgangspunkt i de seks temaer skolen, familien, fritiden, venner og voksne samt herudover givet mulighed for, at alle kunne byde ind med andre emner, de selv tillagde betydning. I det følgende fremlægges børnenes konkrete input inden for de nævnte temaer. ORGANISEREDE FRITIDSTILBUD OG KLUBBER Børnene og de unge, vi har talt med, fortalte, at de ønskede sig flere organiserede fritidstilbud. I Vollsmose findes allerede et antal fritidstilbud som fx ungdomsskolen for de årige, Klub U, Pigeliv, 1 Læs mere om fremtidsværksted som metode på side 9. bokseklub, Diamanten for børn fra 9-10 år, væresteder for unge, fitnesscenter mv. Men børnene og de unge giver ikke desto mindre udtryk for, at deres behov på området ikke er tilstrækkeligt imødekommet. På Børnerådets workshop nævnte de unge ønsket om klubber særligt for unge fyre med henblik på at skabe et alternativ til kriminelle aktiviteter; klubber generelt for unge over 14 år; klubber for piger et sted hvor de kunne få lov at være sig selv og dyrke pige-interesser; samt klubber hvor der både kunne være piger og drenge sammen som et fristed, hvor det var legitimt og hyggeligt at hænge ud og lave aktiviteter sammen på tværs af køn. De unge fra 8. og 9. årgang pointerede, at de ansatte i klubberne for unge fyre gerne må være mænd og gerne af anden etnisk baggrund, evt. nogle, som fædrene kendte og havde respekt for, idet det skulle forhindre de unge i at lave ballade. Det ville betyde, at de havde meget mere respekt for dem, mente de unge. Andre talte om, at de ansatte i klubberne skulle være unge voksne, som man kunne betro sig til og have det sjovt med. Flere lagde vægt på vigtigheden ved at have et sted, hvor man kunne være sig selv. AT GÅ SAMMEN I GRUPPER Det at gå sammen i grupper blev flere gange nævnt af børnene og de unge som noget, der blev opfattet som problematisk af omgivelserne. Uanset om det gjaldt lærernes reaktioner på grupperne i frikvartererne, politiets reaktioner på grupper af drenge, der færdes sammen i Vollsmose, eller mere generelle tilkendegivelser, var det tydeligt, at de unge oplever sig set på som problemskabere eller kriminelle og måske endda medlemmer af bander hvis de går, sidder eller står sammen i en større eller mindre gruppe. De unge nævner i samme forbindelse, at deres tøj eller deres frisurer også giver anledning til, at de bliver mødt med det, de oplever som fordomme og stigmatisering. FRITIDSJOB At kunne få et fritidsjob er meget vigtigt for de unge. Det giver dem mulighed for at tjene og bruge - penge

4 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER eller at spare op, og det giver identitet at have et fritidsjob og ikke mindst noget meningsfuldt at bruge sin tid på, når man ikke er i skole. For de unge er et fritidsjob et alternativ til kriminalitet hvilket de ser som en følge af ikke at have noget andet at lave. Men ifølge de unge er det langt fra let at få et fritidsjob som ung, der bor i Vollsmose. Hvis de ser på ens ansøgning, at ens adresse er her i Vollsmose, så sorterer de én fra siger en af de unge. Et par af pigerne i udskolingsklasserne nævner også, at muligheden for at få et fritidsjob bliver reduceret, hvis man går med tørklæde. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de unge, som deltog i Børnerådets møder, faktisk selv havde fritidsjobs. FAMILIEN Familien har en afgørende betydning for det gode børneliv. Det ved vi bl.a. fra en lang række af de undersøgelser, Børnerådet har lavet blandt børn og unge i hele Danmark. At opleve tryghed og nærhed med tilstedeværende forældre, som tager sig tid til hygge og sjove aktiviteter med én, er for de fleste børn ønskescenariet, når det kommer til familien. Netop fordi vi ved, hvor stor betydning familien har for børns trivsel og fremtidsmuligheder, var dette ét af de seks overordnede temaer, vi bragte ind i drøftelserne med børnene under overskriften En god fremtid for børn og unge i Vollsmose. Det var imidlertid få udsagn både kritikpunkter og ønskescenarier børnene bød ind med ved dette tema. Det er formentlig ikke kun børn og unge i Vollsmose, som er tilbageholdende med at kritisere egne familieforhold eller familiestrukturer, da emnet kan være meget privat. Men vores opfattelse var, at familien for disse børn og unge i særlig grad var lukket land. Til sammenligning var de ikke tilbageholdende med at udtale sig om skolen, de organiserede fritidstilbud, politiet eller andre instanser. Visse forhold vedrørende familien blev dog bragt frem i både workshops og ved ungemødet. Blandt pigerne i udskolingen var det klareste budskab vedrørende familien, at forældrene, ifølge dem, blandede sig alt for meget i, hvad de lavede. De syntes, familien bestemte for meget over dem og spurgte om for mange ting. Pigerne følte, at deres frihed var stærkt begrænset. De havde lyst til, at deres forældre ikke skulle vide alt, hvad de foretog sig, og de ville gerne kunne ses med venner, som ikke nødvendigvis skulle (god)kendes af forældrene på forhånd. De yngre børn fortalte, at det var irriterende at få stuearrest, og flere var enige om, at ældre søskende var strenge nogle gange værre end forældrene idet de kunne finde på at sætte én på plads fysisk. I samtalen med børnene og de unge om deres familier, gav de flere gange - fx når det, som her, gjaldt opdragelse - udtryk for, at de oplevede sig som anderledes end andre børn og unge i DK. VENNER OG ANDRE JÆVNALDRENDE Venner er næsten lige så betydningsfulde i børns liv som familien. Det ved vi også fra mange af Børnerådets undersøgelser gennem årene. Med et bredt fokus på en god fremtid for børn og unge i Vollsmose var det således oplagt at medtage dette centrale tema i vores undersøgelse. Under dette tema fortalte en del børn og unge om problematikker i bydelen, fx at de var trætte af bander, og at de ikke brød sig om unge, der prøvede at spille hårde det gjaldt også i det digitale spilunivers. De nævnte ligeledes, at mange unge blev kriminelle, at der var for mange, der tog stoffer, og at de nogle steder følte, det var utrygt at gå rundt i kvarteret. Mange af de børn og unge, som deltog i workshoppen, kendte hinanden. Flere af dem var klassekammerater og venner. Det har med stor sandsynlighed haft betydning for, hvordan de har talt om temaet venner, for det var påfaldende så få input, børnene havde på dette område. Hovedparten af både børn og unge udtalte sig om venskaber på et meget generelt plan de gik fx op i, at man ikke skulle have falske venner, at der skulle være mindre mobning, og at der skulle være tillid og respekt mellem venner.

5 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER SKOLEN I de undersøgelser, Børnerådet har lavet om skolen og livet i den, fremgår det klart, at skolen er en vigtig arena i børns liv. Det gælder på det faglige såvel som på det sociale og det personlige plan og det gælder naturligvis også de børn og unge, vi har talt med i Vollsmose. Og skolen var netop ét af de temaer, som børnene havde flest input til, både i deres kritik og i deres forbedringsforslag. I workshoppens såkaldte kritikfase faldt det børnene let at finde emner, episoder, personer og forhold at kritisere ved skolen. Deres utilfredshed handlede særligt om, at lærerne - ifølge børnene - satte drengene i et dårligt lys, at de følte sig hævet over eleverne, at de var ude efter dem, der gik i grupper, at de hele tiden skulle rette noget ved børnene eller at de truede med at ringe hjem til forældrene. Blandt de unge handlede utilfredsheden blandt andet om oplevelsen af at lærerne eksperimenterede med dem i forbindelse med en bestemt pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at Børnerådet ikke har indsamlet viden om skolernes pædagogiske praksis. Vi fokuserer udelukkende på børnenes og de unges oplevelser. Rækken af kritikpunkter om lærerne var lang, og nogle af hovedbudskaberne syntes at være, at børnene og de unge ikke følte sig accepteret som dem, de er, at de ikke syntes, de bliver inddraget i undervisningen, og at de til tider føler sig udsat for negative forventninger til dem, fagligt såvel som socialt. Selvom de unge godt er klar over, at de selv nogle gange er med til at skabe de dårlige historier, så er det samtidig tydeligt, at de gerne vil have muligheden for at vise verden et andet billede. De vil gerne løsrive sig fra de negative forventninger, men de synes ikke, at de får en fair chance. Det viser et udsagn fra en af drengene på workshoppen, der siger: Hvis man bliver smidt ud af en skole, så er det svært at finde en ny skole, der vil have en. Og når du så starter på en ny skole, så ser de negativt på en fra starten. Nogle udtrykte også, at lærere og vejledere ikke gav dem en chance ved ikke havde tiltro til, at de unges ambitioner kunne ændre sig, og at de kunne ændre kurs. En af de unge havde således oplevet at blive vejledt til at starte på en erhvervsfaglige ungdomsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet. Det var hans opfattelse, at vejledningen byggede på forfejlede forforståelser og ikke tog hans faglige og personlige kompetencer i betragtning. Utilfredsheden med skolen var ikke ens for alle. Følelsen af ikke at blive taget seriøst fagligt og af ikke at blive inddraget og informeret ordentligt om, hvad der skal ske i skolen, gjaldt fx primært for de ældste elever. De nævnte bl.a., at de ikke forstod, hvorfor 8. og 9. klasserne skulle have undervisning sammen for dem var det spild af tid at skulle gentage læring, de havde været igennem før. Flere af dem udtrykte, at de pga. den slags ikke tog skolen seriøst og derfor pjækkede jævnligt. Fortællingerne om skolen bærer også præg af modsætninger. Fx udtrykte nogle irritation over, at lærerne blandede sig for meget, når eleverne sad sammen i grupper i frikvartererne, mens de på den anden side godt kunne tænke sig, at lærerne var med til at igangsætte og styre flere aktiviteter i pauserne. Nogle gav udtryk for, at de savnede at blive taget mere seriøst, og at forventningerne til dem fra skolen var for lave, mens andre gav andre udtryk for, at det var irriterende at få ekstra opgaver, hvis de havde lavet det, der var blev bedt om. Børnenes og de unges input viser med al tydelighed, at opfattelserne af skolen som så meget andet består af modsætninger, og modsætningerne afspejler en heterogen børne- og ungegruppe i Vollsmose. ANDRE VOKSNE Temaet andre voksne valgte vi at inddrage ud fra en forforståelse om, at mange børn og unge særligt i et område som Vollsmose er i kontakt med et stort antal forskellige professionelle voksne. Det gælder alt fra lærere og pædagoger i skolen og fritidslivet til andet klubpersonale, trænere, kommunale kontaktpersoner, natteravne, politibetjente osv.

6 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER På workshoppene handlede børnenes og de unges udsagn om repræsentanter fra kommunen (kontaktpersoner og mentorer), om journalister og de folk, der læser nyheder om Vollsmose i landets aviser og på nettet, om folk i Vollsmose og om politiet. På ungemødet var der desuden fokus på (UU-) vejledere. Særligt blandt de unge blev politiet et varmt emne. De udtrykte sig i kritikfasen med vendinger som vi hader politiet, politiet blander sig alt for meget, civilpolitiet render rundt, politiet generaliserer og de ser på, hvordan man ser ud med ens jakke og frisure, og de dømmer én på forhånd. Samme modvilje mod politiet oplevede vi ikke i workshoppen med de yngre elever. Deres hovedkritik af andre voksne handlede derimod om, at mange voksne, der boede i Vollsmose, opførte sig dårligt, fx at nogen slog deres børn, at de gik rundt og spyttede på gaden, hvilket børnene syntes var meget ulækkert, og at de voksne, der tygger khat, var dårlige forbilleder og ikke var i stand til at tage sig ordentligt af deres børn. Et par børn havde desuden oplevelser med buschauffører, som ikke lukkede drengene ind i bussen. De har så mange fordomme, udtrykte de. Men der var også børn og unge, der havde positive ønsker om mere samvær med andre voksne. Der blev udtrykt ønske om flere mentorer, der kunne hjælpe unge fx med jobansøgninger og gerne unge mennesker, blev der tilføjet. Ideen om at have nogle til at hjælpe sig, og som man samtidig kunne spejle sig i og have som forbillede, tiltalte de unge. LOKALT LIV UDEN KRIMINALITET For rigtig mange af børnene og de unge i Vollsmose betyder udelivet meget, og et af de temaer, som dukkede op på begge workshops var ønsket om mere lokalt liv i Vollsmose. Udsagn som flere cafeer, flere vandhaner, der skal være kiosker i alle parker (dvs. i Vollsmoses forskellige boligområder), der skal være udendørs toiletter, så man ikke skal hele vejen hjem, centeret er kedeligt - der skal være flere butikker, supermarkeder og restauranter fyldte meget i tilkendegivelserne. Blandt eleverne fra mellemtrinet blev der desuden udtrykt ønsker om ikke flere bander, at der ikke fandtes racister, at folk holder deres dårlige meninger for sig selv, og noget så overordnet som respekt mellem folk. Forinden havde tilkendegivelser om kriminalitet, brændte scootere og kamphunde, der løber efter én ved kioskerne, fyldt i fremtidsværkstedets kritikfase. De unge fortalte, hvordan særligt én af de ni parker i Vollsmose var præget af kriminalitet, og at det var her, banderne særligt huserede. Blandt de udsagn, der kom frem blandt de ældste elever, var utilfredsheden med, at der er fyldt med kameraer i Bøgeparken. Ubehaget ved de mange kameraer syntes at hænge sammen med oplevelsen af at blive overvåget og mistænkeliggjort - og samtidig konstant blive mindet om at deres bydel er potentielt farlig. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at mens eleverne i udskolingsklasserne var kritiske omkring overvågningskameraerne, mente gruppen af børn fra mellemtrinnet tværtimod, at der burde være flere kameraer i Vollsmose for at mindske kriminaliteten. Det tyder altså på, at de i mindre grad føler, at kameraerne er rettet mod dem, men at de er der for at beskytte dem. MEDIERNES FREMSTILLING AF VOLLSMOSE Børnene havde en klar oplevelse af, at Vollsmose var kendt for noget negativt i medierne 2. De syntes ikke, den negative medieomtale af deres boligområde ydede området retfærdighed og var ærgerlige over, at omverdenen troede, at Vollsmose var så dårligt et sted at bo et sted, som først og fremmest er præget af kriminalitet. Mange gav udtryk for, at Vollsmose er et rart sted at vokse op, blandt andet fordi de har venner og familie tæt omkring sig. 2 Vollsmose Sekretariatet vurderer, på baggrund af en søgning på mediearkivet Infomedia, at der er en balanceret mediedækning af Vollsmose i de regionale og lokale medier, mens mediedækningen i de landsdækkende medier overvejende er negativ og kritisk.

7 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER Flere af børnene kom med ideer til, hvordan det, i deres øjne, forvredne mediebillede kunne vendes. De mente, at der var brug for, at Vollsmose blev kendt for noget godt og foreslog i workshoppens drømmefase skæve og vilde ting som Eiffeltårnet skulle ligge i Vollsmose og En løvepark i Vollsmose, så familier fra hele landet vil tage til Vollsmose og opleve, hvor dejligt et område det er. Det var tydeligt, at børnene så et behov for at ændre på det billede, de mener, medierne tegner af området. Specielt den yngre målgruppe gik meget op i, hvilket billede der var af muslimer i medierne. Mange voksne skriver grimt om islam og muslimer på Facebook. De generaliserer om alt var de enige om. Det var tydeligt, at de udsagn og kommentarer, de mødte på nettet, var med til at puste til en følelse af ikke at være at være en del af det gode selskab eller de rigtige danskere, for udsagn som disse fyldte meget for børnene. På ungemødet gav de unge udtryk for, at medierne har en tendens til fokusere på en lille gruppe problemmagere og kriminelle, som ødelægger det for det store flertal. De var trætte af, at det er denne gruppe, som bliver repræsentanter for Vollsmose udadtil, og de ønskede ligesom de yngre deltagere at tegne et billede af et Vollsmose, som de godt kan lide at bo i, og som rummer mange positive sider og potentialer. FORBILLEDER Da deltagerne på ungemødet blev bedt om at forestille sig, hvilke forhindringer der kunne stå i vejen for, at børn og unge kunne få en god fremtid i Vollsmose, kom de ind på temaet gode og dårlige forbilleder. lærer deres børn det dårlige. Når man kommer ud på en anden skole, så er der bedre indflydelse på børnene fra forældrene. Nogle af de unge var desuden kritiske omkring personer i deres venne- og bekendtskabskredse og antydede, at de anså dem som dårlige rollemodeller både for dem selv og i forhold til yngre børn. På ungemødet pointerede de unge selv, at de har et ansvar som rollemodeller for hinanden, bl.a. ved i højere grad at vise interesse for at blive integreret. I den forbindelse blev sproget bragt op som et emne. De unge gav udtryk for, at børn og unge med etnisk baggrund i højere grad måtte være bevidste om, hvilke signaler de kunne sende med måden, de talte på. Ordet wallah blev nævnt som eksempel på, hvordan arabisk og dansk mixes i de unges sprog, og, ifølge de unge, sender omverdenen et signal om, at de hverken taler et ordentligt dansk eller ordentligt arabisk. De mente, at netop wallah var med til at fastholde (nogle) unge fra Vollsmose i et dårligt lys og i sidste ende kunne stå i vejen for bedre integration. Ud over diskussionen om sproget var selve integrationssnakken ikke et emne, som de unge berørte direkte. Dog kan nævnes, at de alle pr. automatik refererede til os og danskerne. Direkte adspurgt fastholdt flere af dem, at de naturligvis ikke betragtede sig som danskere. Deres begrundelser var ikke entydige men fokuserede på deres anderledes udseende, kulturelle baggrund, deres eller familiens sprogkundskaber og i det hele taget følelsen af at være anderledes. De dårlige forbilleder var tydeligt udtalt; forældre, som ikke var i arbejde, forældre som var påvirkede af stoffer og dermed ikke kunne tage sig ordentligt af deres børn, og forældre og andre familiemedlemmer, som var involveret i kriminalitet. En dreng, vi talte med i det frivillige klubtilbud, fortalte fx, at han ikke gik i en Vollsmose-skole, fordi forældre i Vollsmose

8 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER SAMMENFATNING Oplevelsen af at vokse op med negative forforståelser knyttet til ens boligområde, ens familie, fællesskaber, faglighed og ikke mindst en selv eksisterer tydeligt blandt en gruppe børn i Vollsmose. Børnenes input på Børnerådets workshops og møder tegner et billede af en gruppe børn, der opfatter sig anderledes og ikke accepteret i samfundet men som samtidig drømmer om at kunne gøre op med denne anderledeshed og det negative stigma, de føler, knytter sig til dem og deres bydel. Når de unge i forbindelse med temaet fritid fortæller, at de gerne vil have flere steder, hvor de kan samles, hvor de kan være sig selv, og hvor både piger og drenge kan komme, kan det fx ses som et behov for steder, der i højere grad lykkes med at legitimere de unges fællesskaber. Oplevelsen af at være stigmatiseret i medierne og i samfundet som sådan, og at blive talt grimt om, er naturligvis med til at forstærke følelsen af ikke at høre til og at være anderledes og herved blive holdt fast i et billede af ikke at være en del af det gode selskab. Det er nærliggende at konkludere, at denne oplevelse, kan være medvirkende til, at nogle unge på et tidspunkt søger ind i kriminelle fællesskaber, hvor de føler sig mere velkomne. Men flere af de unges udtalelser viser, at de selv er klar over, at deres egne negative forventninger til omgivelserne, kan blive en selvopfyldende profeti, hvor de unge kan opleve sig låst fast i et mønster, de egentlig gerne vil bryde ud af. Men måske mangler der et forum, som passer dem. Eller de er ikke klar over om det findes. Borgerinddragelse, beboerforeninger og bestyrelsesarbejde er typisk indrettet af voksne og for voksne. Dette på trods af at børn og unge ofte udgør en betragtelig andel af beboerne i de sociale boligområder - som fx Vollsmose. Børn og unges meninger og holdninger kan være værdifuld viden, når der skal udvikles bæredygtige, inkluderende løsninger. Derfor kan der være god grund til at fortsætte arbejdet med at gøre dialogfora af en hver art så rummelige og inkluderende som muligt, så alle børn også dem, der holder fast i anderledesheden ønsker at deltage. Børnerådets undersøgelse har bl.a. vist, at børn og unge meget gerne deler deres erfaringer og meget gerne vil inddrages i debatten om boligområdernes fremtid. Det er formentlig en vigtig pointe i de sociale boligområders arbejde for at gøre dem til endnu bedre steder at vokse op: Inddragelse af børn og unge kan være en metode til at få viden om deres perspektiver og anbefalinger samtidig med, at de føler sig accepterede og anerkendt og det kan samlet set bidrage til bedre, mere målrettede og bæredygtige løsninger. Det er klart, at vi skal fortsætte indsatsen for at nedbryde fastgroede dem og os -forståelser og tilbyde børnene og de unge fællesskaber, som de føler sig velkomne i. Det er bl.a. fællesskaber, hvor der er mulighed for indflydelse. En ung siger fx Der skulle være flere møder, hvor børn kan sige deres mening. Børnene og de unge vil gerne inddrages i, hvordan boligområdet skal udvikle sig.

9 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER BILAG METODER VED INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE I det følgende beskrives den metodisk bagrund for de enkelte inddragelsesaktiviteter (dog med undtagelse af det uformelle besøg i klub Grankoglen). GUIDET TUR I VOLLSMOSE Formålet med at få en rundvisning i Vollsmose var som udgangspunkt, at de udpegede unge, som ville vise os rundt, skulle hjælpe os med at komme i kontakt med flere unge, som ville kunne deltage i vores ungemøde. Denne tilgang til rekrutteringen var valgt, idet Børnerådet erfaringsmæssigt ved, at lysten til at deltage i interview eller møder, øges betydeligt, når børnene eller de unge får mulighed for at møde de personer, som står for det og høre, hvad den inddragende aktivitet går ud på, frem for blot at blive inviteret skriftligt eller gennem andre professionelle. Et andet og ligeså væsentligt formål med rundturen var at få et mere nuanceret billede af hvilket område, de deltagende børn og unge vokser op i, og undervejs høre de unges egne perspektiver på, hvad der er godt og skidt ved stedet. Rundturen varede i alt to timer, og på vejen fik Børnerådet udpeget områder, faciliteter, seværdigheder og steder med særlig personlig betydning for de unge. Vi stillede løbende spørgsmål og fik uddybende svar på alt fra generelle problematikker til personlige erfaringer. Vores udbytte af turen var således ikke blot et basalt kendskab til området, men også til de tre drenge, som efterfølgende indvilligede i at deltage i ungemødet og til at hjælpe med at rekruttere andre unge. Det viste sig ikke at være oplagt at møde andre unge på selve rundturen som planlagt. Kendskabet til de forskellige dele af Vollsmose gav os et bedre udgangspunkt for dialog med de børn og unge, som efterfølgende deltog i vores workshops.

10 EN GOD FREMTID FOR BØRN OG UNGE I VOLLSMOSE BØRNENOTAT NR 1 DECEMBER Børnerådet på guidet rundtur i Vollsmose. Deltagernes input ved kritikfasen gennemgåes. WORKSHOP INSPIRERET AF FREMTIDSVÆRKSTEDSMETODEN Den metodiske tilgang ved de to afholdte workshops var inspireret af fremtidsværkstedsmetoden. Metoden er udviklet sidst i 1950 erne af Robert Jungk og kan karakteriseres som en participatory proces, der gør de involverede personer i stand til at undersøge og udvikle kreative tilgange til et givent emne, der interesserer dem, og som de måske samtidig forholder sig kritisk til. Metoden er udviklet som et redskab til at vende folks magtesløshed til en mulighed for at komme med konstruktive forslag til fremtiden på baggrund af en kreativitetsskabende proces. Fremtidsværkstedet kan betragtes som et frirum, hvor hverdagens magtstrukturer nedbrydes, og hvor kritik, kreative ideer og den kommunikative handlen får frit spil. Fremtidsværkstedet er en metode, der bruges i forskningen til ikke blot at undersøge et forskningsområde udefra, men aktivere de involverede for selv at tage del i udviklingen af en bedre fremtid. Tilgangen indebærer, at man som facilitator og interviewer i udstrakt grad er nysgerrig på, lytter til og anerkender deltagernes valg uden at tage udgangspunkt i forforståelser og egne ønsker til undersøgelsens indhold. Traditionelt indeholder fremtidsværkstedet tre faser dette går derfor igen i Børnerådets tilgang. 1. KRITIKFASEN Her sætter deltagerne ord på det, de ser som problemerne, sådan som situationen er i dag. Hovedreglen i denne fase er, at vi konsekvent er negative. Denne fase afvikles traditionelt ved, at alle deltagere sidder i plenum og kommer med deres kritikpunkter inden for værkstedets tema/temaer. Filosofien er, at det er vigtigt, at sætte ord på sin kritik, bl.a. for sidenhen at kunne vende den på hovedet. Al kritik er tilladt i denne fase, og de kritikpunkter, der fremkommer, bliver af værkstedslederen skrevet op på vægaviser uden yderligere at påhæftes med nogen form for vurdering i forhold til seriøsitet eller korrekthed. Det er ikke tilladt at diskutere hinandens kritikpunkter. Kritikfasen afsluttes med, at hver deltager får et antal stemmer, som han/hun kan placere ved de

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

FREMTIDENS FRITIDSTILBUD INTRODUKTION BØRN OG UNGE I DAG PROFIL PEJLEMÆRKER

FREMTIDENS FRITIDSTILBUD INTRODUKTION BØRN OG UNGE I DAG PROFIL PEJLEMÆRKER FREMTIDENS FRITIDSTILBUD INTRODUKTION BØRN OG UNGE I DAG PROFIL PEJLEMÆRKER Alle fritidstilbud i Frederikshavn Kommune har samarbejdet om at udvikle en ny profil. Arbejdet med profilen begyndte i november

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk. Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fokuspunkter Intro: Værdier og drømme blandt børn og unge på

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere