Generelle oplysninger

Transkript

1 Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Rejse ind i inklusionssamfundet Kommune Gladsaxe Kommune Ansøgertype: Kommune og frivillige foreninger Tidligere ansøgninger til denne pulje: Ansøgt beløb: Budgetskema: Se bilag 1 Øvrige aktuelle tilskud til projektet nej Støtte fra kommunen iht. 18 i lov om social service nej Driftsoverenskomst: Ja Projektoplysninger Projektets formål er: Der etableres partnerskab mellem SIND-Gladsaxe som frivillig bruger- og pårørendeorganisation og Gladsaxe Kommunes PsykoSociale Område, jf.bilag 1 Partnerskabsaftale, med henblik på at realisere følgende: At mennesker, der er psykisk sårbare eller har en sindslidelse og føler sig ekskluderet fra et meningsfuldt hverdagsliv, ensomme og uden fremtidsudsigter, får støtte til deltagelse i livssammenhænge og til at blive inkluderet i samfundet socialt, kulturelt og 1

2 beskæftigelsesmæssigt. Støtten gives af såvel frivillige som af recovery-mentorer, hvorved projektet skal skabe netværk mellem flere grupper af sindslidende. At rekruttere erfarne psykiatribrugere og uddanne og kvalificere dem til at blive recovery-mentorer, således at de kan stille deres viden og erfaring til rådighed for en borger, der er psykisk sårbar eller har en sindslidelse. At aktivere det lokale civilsamfund i arbejdet med at fremme inklusion af borgere med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser gennem bl.a. frivilligeindsats og netværksskabende aktiviteter i forenings- og erhvervslivet. At udvikle nye metoder og tilgange til at understøtte psykisk sårbare borgers inklusion i samfundet. At udvikle en model for partnerskabet mellem SIND-Gladsaxe og Gladsaxe Kommunes PsykoSociale Område, som kan understøtte frembringelse af ny viden, undervisningsmoduler, nye aktiviteter samt nye samarbejdsrelationer. At implementere yderligere erfaringskompetencer i socialpsykiatrien i Gladsaxe. Baggrund Mange psykisk sårbare borgers hverdag er præget af ensomhed og ufrivillig isolation. De ønsker brændende at have relationer uden for kommunalt regi og deltage aktivt i det omgivende samfund. For nogle er kommunens hjælp og tilbud ikke tilstrækkeligt attraktive. Nogle har desuden mistillid til det offentlige og føler sig til tider stigmatiseret og fastholdt i klientrollen. Det gælder ikke mindst de unge under 35 år, som ikke ønsker at arbejde med deres livsmestring gennem kommunale tilbud men higer efter at indgå i de almene aktiviteter og danne netværk med andre ligesindede unge. Der er derfor brug for udvikling af nye modeller for den psykosociale indsats. Et partnerskab mellem Gladsaxe Kommune og Sind Gladsaxe muliggør en forening af kræfter og erfaringer, og partnerskabet kan yderligere tilgå civilsamfundet på forskellig vis. Det Psykosociale Områdes kendskab til de lokale borgere og til de situationer hvor de kommunale tilbud ikke slår til vil kunne danne afsæt for nye strategier. Kommunen kan bidrage med et fagligt miljø til støtte for frivillige. Der er gode erfaringer med at inddrage borgerne i udviklingsaktiviteter og med at inkludere borgere med brugerbaggrund i formidlingsaktiviteter. I forhold til frivilligindsatsen er der i foråret 2013 afholdt temadage, hvor medarbejdere og berørte borgere i fællesskab diskuterede ideer, ønsker, forhindringer og muligheder forbundet med en frivilligindsats. Her blev der utvetydigt peget på ikke-professionelle relationer som en god metode til at bryde med ensomheden, og på netværksdannelse gerne dannet uden for kommunalt regi. Dette falder i fin tråd med Gladsaxe Kommunes Plan for det Psykosociale Område Plan2020, jf bilag 2 Plan SIND-Gladsaxe har været aktiv i det lokale samfund siden 1992 og har dels et stort netværk blandt psykisk sårbare borgere og pårørende og dels erfaringer med mange forskelligartede aktiviteter for psykisk sårbare borgere og pårørende: foredrag, kurser, workshops med coach, samtalegrupper, bisidderstøtte og udflugter og ferietilbud. SIND-Gladsaxe er en aktiv del af Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden og har på denne baggrund stor erfaring som medspiller og producent af relevante og aktuelle brugerinddragelses- og recovery-orienterede tiltag i Region Hovedstadens Psykiatri bl.a. Recovery-uddannelsen for samtlige medarbejdere Region Hovedstadens Psykiatri, ansættelse af recovery-mentorer, udarbejdelse af brugerinddragelssstrategien På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien og projekt Din Gode Udskrivning. Civilsamfundet har muligheder for at opstille alternative rammer og tilgange. Borger-til-borger-møder er jævnbyrdige og lyst- og omsorgspræget frem for pligt- og lovgivningsstyrede, og giver den psykisk sårbare borger mulighed for medbestemmelse og samspil, hvilket kan være den afgørende motivator for at tage skridtet ind i samfundslivet. Etablering af en bæredygtig frivilligindsats skal kombineres med et bredt og dybt samarbejde med de mange aktører i lokalsamfundet, ligesom de berørte borgere skal inddrages aktivt i processen. Projektet bygger på nedenstående fire værdier: Det er målet, at de frivillige i projektet i deres relation med borgerne har fokus på og kompetence til at: understøtte borgerens selvbestemmelse og inspirere til håb 2

3 have fokus på borgerens hele situation herunder de ressourcer og den unikke livshistorie, borgeren har, så borgeren oplever sig mødt understøtte borgerens kompetencer uden at handle på borgerens vegne udvikle og bevare partnerskab mellem borgeren og den frivillige, således at borgeren involveres som aktiv medspiller og inddrages i alle aktiviteter, som indgår i projektet Frivilligindsatsen skal tilbyde besøgsvenordning, recovery-orienterede aktiviteter, ledsagelse, samvær og introduktion til lokalsamfundets vifte af aktiviteter og aktivt medborgerskab. Den konkrete udformning af aktiviteterne skal ske i samspil med borgerne for at praktisere selvbestemmelse, personorientering, personinvolvering og håb i selv projektet. Partnerskabets projekt skal forankres dybt og bredt i Gladsaxes foreningsliv, erhvervsliv og kommunale institutioner gennem indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler. Lokalsamfundets kendskab til og lyst til at bidrage til området vil blive styrket gennem en intens formidlingsindsats, der bl.a. skal bestå i et rejsende formidlings- og ambassadørkorps (bestående af brugere eller tidligere brugere af psykiatrien) og gennem oplysning og hvervningskampagner. Projektets målgrupper: Projektet har tre overordnede målgrupper, hver med særlig fokus på de unge, som her defineres ud fra mestringsevne, som det beskrives i Visitationskompasset vedhæftet vejledningen til puljeansøgningen. Målgruppe 1: Isolerede borgere Borgerne, der kun modtager nogen eller ingen støtte i hjemmet fra Det Psykosociale Områdes hjemmevejledere og ikke deltager i udadvendte aktiviteter og typisk kun har få sociale kontakter. Det er: Udsatte borgere med komplekse og varige problemer med væsentlig behov for støtte. Borgerne er ikke altid i stand til eller motiveret for selv at opsøge hjælp og har ofte ikke støtte fra familie eller andet netværk. Borgerne kan have udviklingspotentiale og kan derfor have glæde af at få hjælp til at bryde isolation og deltage i aktiviteter og danne netværk. Disse borgere vil have glæde af at få kontakte til projektet og f.eks. få en besøgsven, der på sigt kan fungere som ledsager. Målgruppe 2: Borgere, som gør brug af kommunens trænings- og aktivitetstilbud Psykisk sårbare borgere, som vi har kendskab til gennem trænings- og aktivitetstilbud på bl.a. Carlshuse. Det er: Borgere med specifikke problemer af midlertidige eller længerevarende karakter med udviklingspotentiale, som både kan og vil opsøge hjælp eller har et netværk, der kan og vil opsøge hjælpe på borgerens vegne. Hvilke elementer af projektet, disse borgerne vil vælge, vil i visse tilfælde afhænge af deres forsørgelsesgrundlag, dvs. om det er SU, kontanthjælp, sygedagpenge, A-dagpenge eller førtidspension. Borgere i denne målgruppe vil have glæde af at få kontakt til projektet og vil i højere grad kunne bruge projektet til en fortsat recovery-orienteret udvikling og vil gennem introduktion til lokalsamfundets tilbud og aktiviteter i stigende grad blive inkluderet i samfundet kulturelt, socialt og beskæftigelsesmæssigt ved at deres kompetencer understøttes og udvikles. Enkelte blandt denne målgruppe vil være interesseret at deltage i et Vendepunktforløb, og muligvis i selv at blive frivillig recovery-mentor. Andre vil blive motiveret til at indgå i ressourceforløb eller andre studie- og arbejdsmarkedsrettede forløb evt. via Vendepunkter til studie- og arbejdsmarkedet. Målgruppe 3: Beboerne på Gladsaxe Kommunens botilbud Beboerne på kommunens botilbud, som f.eks. Nybrogård, Buddinge Hovedgade 103 og Vadstruphus deltager ofte i aktiviteter på botilbuddet og har derigennem en given social ramme. Beboerne kan imidlertid have glæde af kontakt til projektet til at deltage i aktiviteter og danne netværk uden for botilbuddet. Denne udadvendte kontakt kunne bliver første skridt til introduktion til lokalsamfundets tilbud og aktiviteter og til at blive inkluderet i samfundet kulturelt, socialt og beskæftigelsesmæssigt og til at deres kompetencer understøttes og udvikles. Beboerne er typisk kendetegnet ved at have 3

4 ..komplekse og længerevarende problemer med behov for omfattende og/eller særlig tilrettelagt støtte. Beboerne er typisk ikke i stand eller motiveret til at opsøge hjælp og har ofte ikke støtte fra familie eller andet netværk. Beboerne kan have udviklingspotentiale. Antal forskellige brugere: Målgruppe 1: Ud af 146 visiterede borgere (2013) i Gladsaxe Kommune, skønnes ca. 50 at tilhøre målgruppe 1. Kønsfordelingen er ca. 50/50. Vores ambition er at nå fem borgere første år, 15 borgere andet år og 20 borgere tredje år gennem besøgsordningen. Målgruppe 2: Ca. 135 borgere benytter jævnligt tilbud i kommunens trænings- og aktivitetshus Carlshuse. Heraf skønnes ca. 50 borgere at være i en vedvarende god udvikling, som betyder, at de potentielt kan få glæde af at bevæge sig yderligere ud i samfundet. Kønsfordelingen: 60 % kvinder. Vi håber at kunne anspore syv borgere første år, 15 borgere andet år og 25 borgere tredje år til at deltage i almene aktiviteter uden for kommunal regi. Målgruppe 3: På Gladsaxes botilbud bor 50 borgere, hvoraf hen ved 15 udtrykker ønsker om at få en besøgsven eller deltage i yderligere aktiviteter. Kønsfordelingen: 60 % mænd. Vores ambition er, at frivilligeindsatsen omfatter tre borgere første år, otte borgere andet år og 12 borgere tredje år. Hvordan opgøres antal af brugere Projektets basistal stammer fra Gladsaxe Kommunes registrering af de borgere med psykiske vanskeligheder, som har været i berøring med kommunen. Dertil kommer et ukendt antal borgere, som ikke er i berøring med kommunen. Antallet af borgere, vi håber at nå gennem frivilligindsatsen, er et skøn foretaget på basis af disse tal justeret efter viden og erfaringer fra Gladsaxe Kommunes Trænings- og Aktivitietshus Carlshuses daglige virke samt på diverse mindre undersøgelser og forespørgsler, som er gennemført over de senere år på Det Psykosociale Område i Gladsaxe, jf projektets formål. I den andel af projektet som vedrører besøgsvenordningen vil antal brugere opgøres gennem enkle registreringer af antal besøgte borgere uden brug af cpr-numre. Der vil tælles løbende og laves kvartalsmæssige opgørelser. I aktivitets- og netværksdelen, der tilbydes både på og uden for bostederne, vil aktiviteter løbende blive registreret samt hvert arrangements deltagerantal. Projektet vil udarbejde specifikke registreringsark samt skemaer til forespørgsler og evalueringer. Mål på brugerniveau. Målgruppe 1: Flertallet fra denne gruppe peger utvetydigt på savn af ikke-professionelle relationer uden for det kommunale regi. En besøgsven fra projektet er en ideel begyndelse og vil også kunne pege frem ad mod andre inklusions- og netværksfremmende initiativer. Mål efter tre år: 20 borgere oplever mindre ensomhed og isolation gennem projektet otte borgere er blevet motiveret til at bevæge sig uden for hjemmet oftere i følgeskab med en frivillig fra projektet fem borgere er begyndt at benytte nogle af de kommunale tilbud og aktiviteter, fx Carlshuses mindst fem borgere under 35 år har fået øget kendskab til unge-netværker i lokalsamfundet og/eller kontakt med en frivillig fra projektet Målgruppe 2: Med blot lille hjælp har målgruppen potentiale til i stigende grad at bevæge sig uden for de kommunale tilbud og benytte sig af almene tilbud. Hjælpen kan bestå i følgeskab til tilbud i lokalsamfundet (en eller flere borgere ad gangen), til at få kontakt til en repræsentant fra pågældende forening eller arbejdsplads, som kan forestå introduktion til stedets aktiviteter og muligheder eller til deltagelse i et Vendepunktkursus. Den frivillige kan også tilbyde en ramme for en netværksgruppe 4

5 med eller uden særligt fokus, fx biografklub, træning i motionscenter, aktivitet i Forebyggelsescentret eller en uddannelses- eller kursusmulighed. Denne målgruppe har også potentiale til at fungere som brobyggere mellem det omgivende samfund og målgruppe 1 og 3 og er også dem, som vi håber på at få med i vores recovery-mentor- og formidlingsmiljø. Mål efter tre år: syv borgere fra målgruppen fungerer som frivillige, herunder mindst en under 35 år fem borgere indgår i recovery-mentor- og formidlingsmiljø, herunder mindst en under 35 år 25 borgere oplever øget inklusion gennem deltagelse i almene aktiviteter og tilbud i kommunen 25 borgere har udbygget deres sociale netværk 15 borger har gennemført et Vendepunktskursus, herunder mindst en under 35 år. Målgruppe 3: Beboerne på kommunens botilbud føler sig trods fælles bosted ofte stærkt isolerede og vil kunne få glæde af hjælp til at bryde isolation og deltage i aktiviteter og danne netværk. Projektets besøgsordning er én måde at opnå ikke-professionelle relationer på, en anden er gennem fælles aktiviteter og følgeskab. En frivilligindsats kan tage initiativ til alternative aktiviteter på bostedet og kan tilbyde følgeskab til aktiviteter uden for bostedet, som opleves som utrygge at besøge alene. Mål efter tre år: 17 beboere oplever mindre ensomhed og isolation gennem projektet og deltagelse i aktiviteter 10 beboere har fået en længerevarende kontakt til en frivillig i projektet 15 beboere er blevet motiveret og hjælpes til større deltagelse i aktiviteter i lokalsamfundet Dokumentation for opnåelse af målene Projektet vil blive evalueret og dokumenteret på fire niveauer: Borgeren, Den frivillige, organisationen og den faglige kvalitet. Der vil blive målt på alle målgrupper og på følgende overordnede parametre: Rekrutteringsindsatsen (Får vi nok frivillige til at opnå vores mål, kan vi fastholde de frivillige, leverer de frivillige en tilfredsstillende tjeneste, er Det PsykoSociale Område et tilfredsstillende sted at være frivillig, oplever de frivillige de får de rette informationer (undervisning/intro) og rammer til at fungere optimalt, er vores rekrutteringskampagner effektive, hvor mange frivillige har brugerbaggrund?). Inklusion (Oplever borgerne en øget inklusion, har frivilligtjenesten haft betydning for borgernes netværksdannelse og lokalkendskab, hvor stor en andel af besøgsvensaktiviteter foregår uden for hjemmet, når vi borgere vi ikke tidligere havde succes med at nå?) Partnerskaber og samarbejdspartnere (Hvad betyder det for vores måde at udforme tilbud og aktiviteter på, at der foregår i samarbejde med eksterne partnere, er der basis for recoveryorienteret rehabilitering gennem partnerskaber?) Indsats over for unge under 35 år (Får vi mere viden om unges ønsker og behov for inkluderende tiltag, hvor stor en andel unge benytter sig af frivilligindsatsen?) Brugerinddragelse (Har vi opnået en stigende grad af brugerinddragelse, har vi en større fælles forståelse af elementerne, metoderne og udfordringerne ved at arbejde med recoveryorienteret rehabilitering i et partnerskab mellem frivillige og professionelle?) Projektet vil primært benytte sig af selvevaluering gennem en vifte af metoder til registrering af data og dokumentation af målopfyldelse: Før-efter registreringer samt løbende registreringer, tælling af fastsatte parametre, spørgeskemaundersøgelser, multiple-choice-skemaer, kvalitative interviews m.v. Hyppighed af måling/registrering tilpasses formålet og vil variere fra løbende tælling til månedlig, kvartalvis og årlige registreringer og undersøgelser. Aktiviteter og tidsplan Jf. Bilag 3 Aktivitets og tidsplan 5

6 Frivilligindsatsen skal tilbyde: besøgsvensordning recovery-orienterede aktiviteter og kurser ledsagelse og samvær introduktion til lokalsamfundets vifte af aktiviteter og aktivt medborgerskab socialt, kulturelt, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt kompetenceudvikling med henblik på at motivere psykisk sårbare borgere til selv at blive frivillige og evt. brugerambassadører eller recovery-mentorer Den konkrete udformning af disse aktiviteter skal ske i samspil med borgerne for at praktisere selvbestemmelse, personorientering, personinvolvering og håb i selve projektet. Koordinatorens arbejde med rekruttering, udvælgelse, introduktion og fastholdelse af frivillige. Koordinator tager initiativ til målrettet rekrutteringskampagner. Koordinatoren har en personlig samtale med de potentielle frivillige. Det kræver tålmodighed, overskud og stabilitet, samt livserfaring at være en frivillig støtte, besøgsven eller mentor. Den rigtige vurdering af en potentiel frivillig kan have stor betydning for, om forholdet mellem den frivillige og borgeren vil fungere. Det er vigtigt at begge parter vurderer og er enige om, at den potentielle frivillige egner sig som frivillig og har interesse i at indgå i projektet. Koordinatoren vil desuden skabe rammerne for et fagligt og socialt udviklende arbejdsmiljø for de frivillige, bl.a. gennem grundig introduktion, netværksdannelse og sociale aktiviteter. Koordinatorens arbejde med kontakt til borgere, der vil indgå i projektet Koordinator har ansvar for relationen mellem borger og frivillig. I besøgsvenordningen vil koordinator have indledende samtaler med borgere, der ønsker besøgsven samt med hjemmevejleder for at sikre bedst mulige match med frivillig. Der vil være opfølgende samtaler. Hvis der er problemer i kontakten mellem borgere og frivillig, vil koordinator fungere som mægler og coach. Uddannelse af frivillige og borgere: Undervisningen skal generelt fremme den recovery-orienterede rehabilitering og være fælles for frivillige og de borgere, der indgår i projektet som målgruppe, som har lyst og interesse for at deltage. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres af SINDs kursusansvarlige i samarbejde med koordinatoren. Som undervisere inddrages herudover: frivillige i SIND, bruger-ambassadører, ansatte i Gladsaxe og eksterne fagfolk. Undervisningen består af følgende elementer: Introduktionsforløb (Varighed: 5 gange a 2 timer): opgaver, ansvar og tavshedspligt som frivillig, samt rammerne for det frivillige arbejde den frivillige som medmenneske og grænsen for det frivillige arbejde oplæg med bruger-ambassadører om kommunens og regionens tilbud til sindslidende om sindslidelser og recovery-orienteret rehabilitering kommunikation og psykologi relationsarbejde inddragelse af borgerens pårørende og netværk Løbende undervisning og erfaringsudveksling (Varighed: 4 gange årligt af 2 timer): kan være i samarbejde med De Frivilliges Hus erfaringsudveksling tema: f.eks. konflikthåndtering, passe på sig selv, inspiration i forhold til recovery-orienteret rehabilitering, (Narrative metode, Vendepunkter, Borgeren personlige arbejdsbog) 6

7 nyt i forhold til kommunes og regionens indsatser Vendepunktskurser (Varighed: Et kursus pr. år med 12 gange af 3 timer), jf. Bilag 4 Vendepunkt : Vendepunktskurser er et bruger-til-bruger forløb, som tilbyder kurser til mennesker med psykiske sårbarhed. Udgangspunktet er, at man kan komme sig fra psykiske problemer og sygdom og få et godt liv ved at mestre sin livssituation med fokus på livssundhed, dagligliv og fremtid. Her anvendes bl.a. Den personlige arbejdsbog. Underviserne har selv været igennem et recovery-forløb. Deres erfaringskompetencer er med til at sikre den ligeværdige relation mellem underviser og deltager. Se mere: Afhængigt af behov anvendes forløbene: Basis Vendepunkter I, II, III Vendepunkter til studieliv Vendepunkter til arbejdsmarkedet Vendepunkter til mentor Dokumentation af aktiviteter Jf. mål ovenfor. Organisation og ledelse Projektejer: Elinor Kyhnauv, Psykiatri- og Handicap, Gladsaxe Kommune og Svend Balle, formand for SIND-Gladsaxe. Styregruppe: ikke afklaret, (3 SIND-repræsentanter; Svend Balle, Kirsten Hove og NN samt 3 repræsentanter fra Det PsykoSociale Område: Jonny Holme-Pedersen, NN og NN). Projektleder/formand for styregruppe: Jonny Holme-Pedersen, PsykoSociale Område, PH. Koordinator (daglig ledelse) Arbejdsgruppe: Repræsentanter fra PSOs personale og SIND Gladsaxe, de kommunale tilbud, borgere med brugerbaggrund, De Frivilliges, Carlshuses Venner. Samarbejdspartnere (forventede): Børne- og Kulturforvaltningen, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribruger (LAP), Bedre Psykiatri, Forebyggelsescentre, repræsentanter fra det lokale foreningsliv og erhvervsliv, herunder bl.a. Bibliografen, biblioteker, aftenskole, kirker, Dansk Cyklistforbund, sports- og svømmehal, gymnastikforeninger, Fitness World, Caféer mv. Projektet vil formelt være forankret Psykiatri og Handicap i Gladsaxe Kommune. Det vil blive varetaget af partnerskabsaftalen mellem SIND-Gladsaxe og Det PsykoSociale Område, Gladsaxe Kommune. En styregruppe bestående af repræsentanter fra begge organisationer vil bære det overordnede ansvar for projektet og stå for ansættelser, strategi, budgetoverholdelse mv. En koordinator udpeget af styregruppen vil stå for daglig ledelse af projektet med hjælp fra deltidansatte medarbejdere med brugerbaggrund samt ambassadører fra hhv. SIND og Det PsykoSociale Område s afdelinger m. fl. Administration varetages af Det PsykoSociale Område s administration. Trænings- og Aktivitetshuset Carlshuse stiller fysiske rammer til rådighed for koordinator og andre af projektets ansatte samt for frivilligmøder og -aktiviteter. Dog vil der ved større arrangementer være brug for at leje sig ind i andre faciliteter i Gladsaxe Kommune. SIND tilbyder undervisning/kursusforløb samt netværkserfaringer. Det PsykoSociale Område stiller pædagogisk personale til rådighed som ambassadører/rådgivere til introforløb og yderligere faglig sparring/coaching af de frivillige. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiode 7

8 Efter den treårige tilskudsperiode har partnerskabet med SIND fundet sin faste form, og partnerskabet frivillig-kommunalt er fuldt udviklet som model og kan operere selvstændigt med stadig mindre kommunal støtte. Kvalificering af frivilligindsatsen muliggør i højere grad at få positiv respons på ansøgning af fondsmidler og sponsorer til dækning af særlige udgifter til f.eks. hvervnings- og informationskampagner, koordination, kvalificering, supervision og administration. SIND-Gladsaxe og Det PsykoSociale Område i Gladsaxe er indstillet på fortsat at bidrage med faglig sparring og samarbejde. Koordinatorrollen vil efterfølgende blive varetaget enten på frivillig basis eller af en deltidsansat (gerne en borger med erfaringskompetance i fleksjob) i Gladsaxe Kommune/SIND med støtte fra de forskellige afdelinger i Det PsykoSociale Område (Nybrogård, Carlshuse). Afdelingerne har fortsat afsat ressourcer til frivillig-ambassadører til uddannelse af og støtte til de frivillige. Der er dannet et korps af brugerambassadører og recovery-mentorer, som kan aktiveres via koordinatoren. Nye formidlere rekrutteres via koordinator og ambassadørerne. Erfaringer med frivillige, uddannelse og rekruttering opsamles i fastsat dokumentationssystem, som kan bruges aktivt til at tilrette den fremtidige frivillighedsindsats. 8