Miljøjuridisk grunduddannelse Modul I

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul I den 9. februar 2016 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og specialistadvokat (L) Jacob Brandt

2 Introduktion til juridisk metode 2

3 3 Retskildelæren den juridiske metode Juridisk metode handler i vid udstrækning om anvendelse af retskilder Hvad er en retskilde: En retskilde er information, der har normativ karakter, og som fastsætter hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt ordnes. En retskilde kan desuden fungere som et retligt argument

4 4 Retskildelæren den juridiske metode Juridisk metode handler i vid udstrækning om anvendelse af retskilder Traditionelt tales om 4 retskilder: 1. Lovgivningen 2. Retspraksis 3. Retssædvaner 4. Forholdets natur Der er tale om et hierarki, hvor man med de to første har stærke retskilder, mens de to sidste er svage retskilder

5 5 Lovgivningen som retskilde Indenfor lovgivningen findes også et hierarki (legalitetsprincippet) 1. Grundloven og EU-traktaterne Foreskriver proceduren for tilblivelsen af love henholdsvis direktiver og forordninger Fastlægger grundlæggende rettigheder og retsprincipper 2. Almindelige love, herunder også direktiver og forordninger Vedtages af Folketinget henholdsvis EU s institutioner 3. Bekendtgørelser Udstedes af ministeren, som har fået bemyndigelse hertil af Folketinget

6 6 Lovgivningen 4. Cirkulærer Udstedes typisk af ministeren og har kun bindende virkning for myndighederne administration af reglerne, som cirkulæret vedrører 5. Planer Der vil typisk i lovgivningen være tillagt bestemte myndigheder de relevante kompetencer til at vedtage en plan på et givent område 6. Vejledninger (i samme kategori findes vejledende udtalelser) Vil typisk være de kompetente centrale myndigheder, som loyalt gengiver gældende ret i lyset af relevante retskilder 7. Privat retsdannelse Ofte toneangivende organer/organisationer, herunder eksempelvis AB92

7 7 Fortolkning af lovgivning Det er karakteristisk for lovregler, at de som sproglige tekster ikke altid er entydige, men derimod kan underlægges mange forskellige fortolkninger Fortolkningen bør af hensyn til retssikkerheden være nogenlunde ensartet Der findes bl.a. derfor en række fortolkningsregler, som anvendes af jurister med henblik på at fastlægge, hvad en retsforskrift i en given situation foreskriver som gældende ret

8 8 Retskilders anvendelse - lovgivningen Fortolkningsregler Ordlydsfortolkning: Udgangspunkt i den naturlige og sædvanlige forståelse, og at en sådan sædvanlig forståelse tilgodeser kravet om forudberegnelig, ensartet og konsekvent fortolkning. Modsætningstolkning; Traditionelt forstås herved muligheden for at slutte modsætningsvist fra en udtømmende retsregel. Hvis eksempelvis en bestemmelse opregner en række tilfælde, hvor der kan pålægges fredskovspligt, kan det modsætningsvist sluttes, at myndighederne ikke kan pålægge fredskovspligt i tilfælde, der ikke er nævnt.

9 9 Retskilders anvendelse - lovgivningen Indskrænkende fortolkning: En indskrænkende fortolkning anvendes, hvis det er nærliggende, at lovgiver ikke havde tiltænkt reglen anvendelse i den givne situation Et eksempel kunne være, hvis reglerne i hundeloven om objektivt ansvar for skader forvoldt af hunde ikke skulle finde anvendelse på hundehvalpe Anvendes ofte på undtagelsesbestemmelser

10 10 Retskilders anvendelse - lovgivningen Analogitolkning (udvidende fortolkning): Analogisk fortolkning indebærer, at en lovbestemmelse, som ikke efter sin ordlyd finder anvendelse, alligevel anvendes. Der kan være tale om et tilfælde, hvor en bestemmelse anses for at indeholde principper, som er egnede til at løse et givent problem Anvendes ofte på et retstomt område Eksempelvis hvis reglerne i hundeloven vurderes også at gælde for katte Et andet eksempel var, da Vestre Landsret besluttede at lade reglerne for videoafhøring af børn finde anvendelse for udviklingshæmmede

11 11 Retskilders anvendelse - lovgivningen Formålsfortolkning: Typisk er der tale om, at lovens bestemmelser fortolkes i lyset af lovens formålsbestemmelse og anvendelsesområde Formålsfortolkningen er den oftest anvendte Der lægges vægt på: Lovforslagets bemærkninger Folketingets behandlinger, herunder ministerudtalelser Udvalgsbetænkninger Forarbejde af kommissioner, lovforberedende arbejdsgrupper m.v.

12 12 Retskilders anvendelse - lovgivningen Bekendtgørelser Normalt uden forarbejder Fortolkes som udgangspunkt objektivt Fortolkes ofte i praksis i lyset af vejledninger, vejledende udtalelser m.v. Vejledende udtalelser Vejledende udtalelser fra centraladministrationen er ofte brugt på Miljøministeriets område Vejledninger og vejledende udtalelser anses normalt som et solidt fagligt og juridisk udgangspunkt for sagsbehandlingen af en sag, som vedrører det, som udtalelsen omhandler Udgangspunktet er, at den vejledende udtalelse følges, medmindre der konkret er vægtige grunde til, at det ikke bør ske

13 13 Retskilders anvendelse - lovgivningen Lex specialis: Lex specialis er en fortolkningsregel, hvorefter en lovregel i en speciallov går forud for lovregel af mere generel karakter, der dækker samme område. Lex posterior: Lex posterior er en fortolkningsregel, hvorefter ældre love viger for yngre.

14 14 U V Fredericia-dommen 2007: Kortlægning af Danmarksgade mhp. offentlig indsats : Renseri i Købmagergade => jordforurening 2006: Påbud fra kommune om afværge i Danmarksgade. Stævning indenfor 6 måneders fristen 6 Grundejer påbegynder undersøgelser 2005: Kortlægning af Købmagergade og underretning om problemer i Danmarksgade Sagsøger køber ejd : Amtet laver yderligere undersøgelser 1990: Købmagergade kortlagt som mulig forurenet, jf. affaldsdepotloven : Amtet undersøger

15 15 Byggelovens 14 Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler.

16 16 Byggelovens 17, stk. 1 og Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham (..) at berigtige forholdet.

17 17 Byggelovens 16A, stk. 3 Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er ganske underordnet betydning Klassisk bestemmelse der eksempelvis findes tilsvarende i miljøbeskyttelseslovens 68 eller planlovens 51, stk. 5: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning

18 18 Retssagens materielle omdrejningspunkt Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17, til påbud til grundejer om at bringe udbedre et forurenet indeklima? Og som sagen udviklede sig: Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17 og 18, til påbud til grundejer om at udbedre et forurenet indeklima, når regionen planlægger en offentlig indsats?

19 19 Parternes hovedsynspunkter Sagsøger: Jordforureningsloven er lex specialis, og byggeloven kan derfor ikke finde anvendelse. Sagsøgte: Efter sin ordlyd finder byggeloven anvendelse, og det kræver særlige holdepunkter i jordforureningsloven eller dennes forarbejder, hvis byggeloven ikke skulle finde anvendelse, herunder i den konkrete situation.

20 20 Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hovedbudskabet: Den uskyldige grundejer skal ikke bære udgiften til afhjælpning af indeklima, når alle andre miljøproblemer på ejendommen skal afhjælpes på det offentliges regning. Jordforureningsloven har forrang Visse undtagelser: Hvis der ikke laves en offentlig indsats, finder byggelovgivningen anvendelse, hvis der er behov for en indsats mod dårligt indeklima

21 21 Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hertil kommer, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven skal miljømæssigt prioriteres. Finder bygningsmyndigheden sagen mere hastende vil byggeloven således fortsat kunne anvendes

22 22 Vestre landsret: Kommunen berettiget til at udstede påbud Ovenstående citat, særligt de sidste 2 punktummer, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt det med vedtagelsen af lov om forurenet jord har været hensigten at sætte byggelovens regler om påbud ud af kraft i disse tilfælde. Der er i forslaget til lov om forurenet jord henvist til betænkningen generelt, men ikke konkret til de anførte afsnit, og det fremgår ikke på anden måde af lovens forarbejder, at det efter vedtagelsen af lov om forurenet jord skulle være udelukket at udstede et påbud efter byggeloven, når der konstateres indeklimaproblemer som følge af jordforurening

23 23 Retskilders anvendelse - retspraksis Domstolene og sagernes anlæg Alle sager anlægges som udgangspunkt ved byretten Principielle sager kan henvises til at starte i landsretten Alle sager kan ankes til højere instans Der kan i visse tilfælde søges og bevilges 3. instans Anke kan begrundes i: To domstole tænker bedre en (to uafhængige behandlinger) Mere rigtigt/retfærdigt resultat i højere instans Anke kan undlades Det er tids- og ressourcekrævende

24 24 Retskilders anvendelse - retspraksis Dommes præjudikatværdi følger typisk instansen: Højesteret Landsret Byretten Domme er som udgangspunkt kun bindende for sagens parter Ikke alle retsafgørelser er retskilder

25 25 Dommes præjudikatsværdi Domme har præjudikat, når de begrunder deres resultat på en sådan måde, at retstilstanden forandres. Dommen afgøres på grundlag af et generelt argument, som bør lægges til grund i fremtidige afgørelser En sådan dom anses for retsskabende En dom kan være konkret begrundet, hvilket betyder, at sagens konkrete omstændigheder har været den primære årsag til, at reglen anvendes på en måde, der giver et bestemt resultat. En sådan anses for retsanvendende En dom kan endvidere få et bestemt resultat, fordi der ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt bevis

26 26 Retskilders anvendelse - retspraksis Et domsresultat gælder kun for sager med lignende faktiske omstændigheder Det er navnlig den retlige begrundelse, som skal tillægges betydning i lignende fremtidige sager Navnlig principielle domme, hvoraf der kan udledes en retsregel eller en præcisering af den ved loven etablerede retstilstand, har karakter af retskilde

27 27 MST og eksport af grønt affald Dommene om eksport af grønt affald er et godt eksempel på en central myndigheds vurdering af nogle dommes præjudikatsværdi I 3-4 sager for byretten og en landsretssag har domstolene frifundet eksportører af affald, som på baggrund af Miljøstyrelsens fortolkning af forordningen om overførsel af affald var tiltalt for ulovlig eksport af affald Landsretsdommen henviser til en EU-dom, hvorefter der foretages en fortolkning af forordningens bilag. Landsretten konkluderer, at der var tale om mindre urenheder, der godt kunne klassificeres som grønt affald Miljøstyrelsens vejledning angiver en anden fortolkning med et strengere krav til affaldets renhed

28 28 MST og eksport af grønt affald Dommerne udtalte: Under disse omstændigheder er det ikke ved [vidne 4] og [vidne 2] s vidneforklaringer og de fremlagte billeder bevist, at ballerne med plastfolie var iblandet mere end en ringe mængde urenheder i form af jord og halm. Sådanne urenheder medfører ikke, at affald til nyttiggørelse falder uden for forordningens bilag III (den grønne liste), jf. forudsætningsvis indledningen til bilaget og præmis 34 i EU-domstolens dom af 25. juni 1998 i sag C-192/96, Beside BV. Herefter, og da det ikke er bevist, at landbrugsplasten har været forurenet med materialer i en sådan udstrækning, at genindvinding af affaldet på en miljømæssig forsvarlig måde var forhindret, stemmer vi for at frifinde tiltalte. (Dissens).

29 29 MST og eksport af grønt affald MST mener imidlertid, at sagen skal indbringes for Højesteret, fordi der er tale om fejlfortolkning af billedmateriale og forkert retsanvendelse. 3. instans opgives pga. sagens beviser ikke kan forventes at føre til et andet resultat i Højesteret MST fastholder sin vejledning og dermed også sin forståelse af forordningen på trods af dommene Der er således tale om, at MST ikke anser dommen for at have præjudikat (at være retsskabende) pga. bevismaterialet i sagen og en efter styrelsens opfattelse forkert retsanvendelse MST har overbevist Rigsadvokaten/anklagemyndigheden om, at sagerne fortsat skal føres på baggrund af vejledningen

30 30 Administrativ (rets)praksis I praksis spiller administrative afgørelser af principiel karakter en stor rolle Principperne omkring præjudikatsværdi m.v. er de samme ved administrative afgørelser: 1. instans Rekursinstans Uafhængigt klagenævn På miljøområdet tillægges Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser ofte stor betydning, hvilket til dels skyldes, at der er tale om et uafhængigt klagenævn, og dertil kommer, at der ofte er to højesteretsdommere med til at træffe afgørelserne. Det må desuden må baggrund af de sjældne underkendelser i retspraksis konkluderes, at nævnet har stor træfsikkerhed (eller hvad?)

31 31 Retssædvane og Forholdets natur En retssædvane defineres sædvanligvis som: En adfærd fulgt almindeligt, stadigt og længe i den overbevisning, at man er retligt forpligtet og berettiget hertil Forholdets natur Er mest af alt udtryk for de sjældne tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte retskilder efter omstændighederne fører til et acceptabelt resultat. Omdiskuteret som selvstændig retskilde Anvendes yderst sjældent i praksis

32 32 Den formelle lovs princip og saglige hensyn Den formelle lovs princip: Forvaltningsmyndighederne er bundet til at overholde lovene under udøvelsen af deres virksomhed og kan følgelig ikke træffe afgørelser, der er uforenelige med loven Enhver afgørelse skal baseres på saglige og relevante hensyn Fastlæggelsen af saglige hensyn sker sædvanligvis på baggrund af en lovs formålsbestemmelse og anvendelsesområde Dertil kommer lovens forarbejder som væsentligt fortolkningsbidrag (formålsfortolkning)

33 33 Saglige hensyn Planlovens formålsbestemmelse: 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

34 34 Saglige hensyn 1 angiver de brede formål, som kan og skal varetages i planlægningen og enkeltsagsadministrationen efter loven Formålsbestemmelse er så bred, at den gør omtrent alle de hensyn, som kommunerne kan varetage inden for deres samlede administrationsområder, lovlige i relation til afgørelser efter planloven = saglige planlægningsmæssige hensyn Lovbestemte skærpelser: særlig planlægningsmæssig begrundelse, f.eks. 5b om planlægning i kystnærhedszonen

35 35 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) Odsherred Kommune vedtog en for 12 nye boliger i Herrestrup, som er beliggende i kystnærhedszonen Den første lokalplan blev ophævet pga. for sen offentliggørelse, jf. planlovens 32, stk. 2 (senest 8 uger efter vedtagelsen) Den anden lokalplan blev ophævet pga. manglende angivelse af en særlig planlægningsmæssig begrundelse Den tredje lokalplan blev genstand for nævnets stadfæstelse, hvorefter den blev indbragt for byretten (3 dommere)

36 36 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Kravene hertil er normeret i forarbejderne til planlovens 5b: ny bebyggelse skal etableres i størst mulig afstand fra kystlinien og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. en gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke er en saglig planmæssig begrundelse. alternative placeringer uden for kystnærhedszonen skal overvejes. Inden for rammerne af ovenstående betingelser, er den særlige planlægningsmæssige begrundelse således til stede, når saglige hensyn tilsiger, at der skal bygges i kystnærhedszonen på en nærmere bestemt placering

37 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) 37

38 38

39 Kystnærhedszonen 39

40 40 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup Herrestrup har et særligt udviklingspotentiale, da det infrastrukturmæssigt er meget velplaceret. Rute 21 gennemskærer byen med direkte adgang til Nykøbing mod nord og Holbæk/København mod syd. Herrestrup er en af de byer i Odsherred, som er beliggende tættest på Holbæk, der er i stor vækst. Byens tilgængelighed, især til Holbæk og hovedstadsområdet, bliver yderligere forbedret med åbningen af den nye Rute 21 motortrafikvej (med tilslutningsanlæg vest for Herrestrup). Grevinge Centralskole med 230 elever fra 0. til 9. klasser samt SFO er beliggende i Herrestrup. Da der kun bor ca. 300 beboere i Herrestrup er det oplagt at tillade en mindre udvikling. En mindre udvikling af byen vil også understøtte Grevinge fjernvarmeværk, der forsyner Herrestrup med varme.

41 41

42 42

43 43 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Sagsøgers hovedsynspunkter: Placeringen af boligområdet er valgt pga. udsigten over Lammefjorden Der er ikke undersøgt alternativer uden for kystnærhedszonen Det er ikke godtgjort, at der er efterspørgsel efter boliger i Herrestrup Sagsøgtes hovedsynspunkter: Kommunen har lagt vægt på transportinfrastruktur, varmeforsyning og skole. Kommunen har lagt vægt på, at der var behov for nye boliggrunde i Herrestrup Samlet vurderes, at der er anført en tilstrækkelig særlig planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanområdets placering i kystnærhedszonen

44 44 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Retten på Frederiksberg: Retten lægger vægt på, at området er bebygget i forvejen, og at der ikke er tale om et åbent og uberørt kystområde Der er ca. 2 km til kysten, og byggeriet har derfor kun begrænset indvirkning på kystlandskabet Retten finder ikke efter besigtigelsen, at der er grundlag for at fastslå, at der er alternative mindre eksponerede placeringer i Herrestrup Retten finder herefter, at den særlige planlægningsmæssige begrundelse er funderet i relevante hensyn, og der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets stadfæstelse af lokalplanen

45 45 Saglige hensyn Derudover findes også saglige hensyn i bredere overvejelser: Borgernes retsbeskyttelse Berettigede forventninger Retshåndhævelsessynspunkter Grundlovens frihedsrettigheder Menneskerettighederne Almindelige samfundsmæssige hensyn, herunder eksempelvis værdispild og destruktion af værdier

46 46 Retspraksis vedrørende kortlægning Der foreligger kun 2 domme fra de overordnede domstole vedrørende kortlægning: 1. MAD Ø Østre Landsrets dom af 19. august 2005 Frederiksborg Amt bagatelgrænse for kortlægning? 2. UfR H Slaggedommen Region Hovedstaden Landsrettens dom i slaggesagen er omtalt i artikel af Håkun Djurhuus i Jordforurening.info, nr. 1/2009, side 8 f.f. Højesterets dom i slaggesagen er omtalt i en artikel af Håkun Djurhuus i Jordforurening.info, nr. 3/2010, side 14 f.f.

47 47 Slaggesagen sagens omstændigheder: En privat grundejer udlagde i 1992 fuldt lovligt og i overensstemmelse med slaggebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983) ca. 500 tons affaldsforbrændingsslagger under et parkeringsareal og i en hesteløbegård. Udlægningen blev anmeldt til det daværende Frederiksborg Amt. Slaggen indeholdte bl.a. tungmetaller, herunder bly, i en koncentration svarende til mg/kg TS. Der henvises videre til Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse (cir. nr ) af 8. december I efteråret 2002 varslede Frederiksborg Amt kortlægning på VN 2, jf. jordforureningsloven, 5. Grundejeren protesterede og henviste bl.a. til, at slaggen var udlagt lovligt, og at slaggen ikke udgjorde nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse (landbrugsejendom og bolig).

48 48 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Der blev indgivet forespørgsel til Miljøstyrelsen, der afgav en udtalelse den 3. november Styrelsen tiltrådte, at ejendommen kunne kortlægges. 5. maj 2004 kortlægning på vidensniveau maj 2004 udtog grundejeren stævning mod Frederiksborg Amt (nu Region Hovedstaden) og gjorde gældende, at kortlægningsbeslutningen var ugyldig. Med henblik på at dokumentere, at forureningen var af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø (JFL 5) fik Region Hovedstaden udmeldt syn og skøn.

49 49 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Skønsmanden konkluderede, at de udlagte slagger ikke udgjorde nogen nævneværdig risiko ved den aktuelle arealanvendelse. Skønsmanden anførte dog også, at der ville kunne opstå risiko forurening, såfremt slaggen efterfølgende blev flyttet og oplagt ovenpå en drikkevandsindvindingsboring, i et surt miljø eller lignende. Skønsmandens undersøgelser viste, at der var sket en vis udvaskning af forurenende sporstoffer fra slaggen, idet jorden cm. under slaggen viste forhøjede tungmetalværdier i forhold til referencejord fra andre dele af ejendommen. Jordkvalitetskriterierne var imidlertid ikke overskredet. Frederiksborg Amt foretog ikke konkrete undersøgelser på ejendommen forud for kortlægningsafgørelsen.

50 50 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Region Hovedstaden procestilvarslede Miljøstyrelsen og gjorde gældende, at såfremt Region Hovedstaden måtte dømt til at betale erstatning, ville man videreføre erstatningskrav overfor Miljøstyrelsen, der dels havde udarbejdet forarbejderne til jordforureningsloven, der angav, at slaggeejendomme skulle kortlægges, og dels havde udarbejdet kortlægningsvejledningen fra december 2000 (vejledning nr. 8), der ligeledes lagde op til kortlægning af slaggeejendomme. Miljøstyrelsen biintervenierede i sagen til støtte for Region Hovedstaden. Affald Danmark biintervenierede i sagen til støtte for grundejeren.

51 51 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 1. Grundejeren: Slagger er ikke jord. Slaggen er udlagt i et lag, der gør, at den ikke er opblandet med jorden, og slaggeudlægningen er derfor slet ikke omfattet af jordforureningsloven, jf. jorddefinitionen i lovens 2, stk. 1. JFL 2, stk. 1: ---o0o--- Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

52 52 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 1 Højesterets bemærkninger: Slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. ---o0o--- Højesteret henviste som Region Hovedstaden havde gjort det bl.a. til, at det allerede af forarbejderne til affaldsdepotloven fra 1990 (Folketingstidende , tillæg A, L 109, sp. 2753) blev anført, at det kunne komme på tale at anvende affaldsdepotloven til registrering af f.eks. slaggedepoter. Betænkningerne forud for jordforureningslovens første version i 1996 anførte ligeledes, at der ville kunne ske kortlægning af f.eks. rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende.

53 53 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 1 Højesterets bemærkninger (fortsat): Betænkningerne forud for jordforureningslovens første version i 1996 anførte ligeledes, at der ville kunne ske kortlægning af f.eks. rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende. Af forarbejderne til jordforureningsloven fra 1999 fremgår det, at jordforurening, der giver anledning til kortlægning kan være eksempelvis olieforurenet sand, nedgravede tønder med indhold af forurenende stoffer etc. Højesteret henviste endelig til kortlægningsvejledningen, pkt , hvori det er anført, at Deponier og genanvendelsesprojektet for forurenet jord, slagger og flyveaske skal kortlægges, når de er færdige.

54 54 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 2. Grundejeren henviste til, at kortlægningsmyndigheden med høj grad af sikkerhed [skal kunne] lægge[s] til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. (JFL 5). Grundejeren bestred, at ordene kan have skadelig virkning var udtryk for det miljøretlige forsigtighedsprincip. Grundejeren gjorde tværtimod gældende, at myndigheden skulle kunne føre et ret klart bevis ( med høj grad af sikkerhed ) for, at der foreligger en jordforurening, der kan have skadelig virkning.

55 55 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 2 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret fremhævede kortvejledningens pkt , hvorefter kravet om høj grad af sikkerhed i 5 skal forstås som grundejers sikkerhed mod uberettiget kortlægning af et areal, der ikke er forurenet. Der ligger således ikke et miljø- eller sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip i formuleringen. Formuleringen kan have skadelig virkning indebærer derimod et miljø- og sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip, idet der ikke er krav om påvisning af aktuel skadelig virkning, kun om risiko for skadelig virkning. Heri ligger bl.a., at forureningens skadelige virkning ikke nødvendigvis er aktuel.

56 56 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 3. Grundejeren gjorde gældende, at Region Hovedstaden ikke ved sin vurdering af, hvorvidt der skulle ske kortlægning kunne inddrage risici ved eventuel senere opgravning og flytning af jord og slagger. Jordflytning var ifølge grundejeren ikke noget lovligt kriterium. Grundejeren gjorde gældende, at der ikke var nogen risiko for arealanvendelsen ved den aktuelle anvendelse på kortlægningstidspunktet, hvilket givetvis var rigtigt.

57 57 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): At jordflytning var et retligt relevant kortlægningskriterium fremgik allerede af Østre Landsrets dom i MAD Ø, hvor Landsretten i sine præmisser anførte, at: Under hensyn til det anførte finder Landsretten, at det ligger indenfor jordforureningslovens rammer, at der ved vurderingen af, om en forurening skal kortlægges, skal lægges vægt på den fremtidige forurenings risiko ved bl.a. jordflytning af allerede forurenet jord. Region Hovedstaden henviste til JFL 12 a, stk. 1, nr. 1 vedrørende nuancering af kortlægningen. Heraf fremgår jo forudsætningsvis, at der kan, og skal, ske kortlægning, selvom forureningen ikke udgør nogen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. Dette fremgår jo direkte af definitionen af kategorien F0.

58 58 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret: Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen, eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici. Der henvises endvidere til jordforureningslovens formålsbestemmelser vedrørende forebyggelse, jf. herved lovens 1, herunder navnlig 1, stk. 2, nr. 4.

59 59 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret: Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen, eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici. Der henvises endvidere til jordforureningslovens formålsbestemmelser vedrørende forebyggelse, jf. herved lovens 1, herunder navnlig 1, stk. 2, nr. 4.

60 60 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): JFL 1, stk. 2, nr. 4: Med loven tilsigtes særligt, at: 4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord

61 61 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 4. Grundejeren gjorde gældende, at det skulle tillægges betydning ved kortlægningsbeslutningen, at slaggerne var lovligt udlagt på ejendommen. Grundejeren gav udtryk for, at der ikke var hjemmel til at straffe en grundejer med en kortlægning.

62 62 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 4 Højesterets bemærkninger (fortsat): Det er uden betydning for myndighedernes adgang til at kortlægge arealet efter lovens 5, at slaggerne er udlagt lovligt. Region Hovedstaden henviste til, at det også forudsætningsvis af den daværende genanvendelsesbekendtgørelse (bkg. nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsvirksomhed) fremgår, at lovlig genanvendelse vil kunne danne grundlag for kortlægning. Der henvises til bekendtgørelsens 11, stk. 5 ( Anmeldelsen opbevares af myndighederne og indgår i Amtets kortlægning efter lov om forurenet jord. )

63 63 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 4 Højesterets bemærkninger (fortsat): Region Hovedstaden blev, som ved Landsretten, pure frifundet. Forud for denne sag havde Region Hovedstaden alene registreret omkring 170 ejendomme på grund af udlægning af restprodukter som slagger. Ved sagens anlæg blev sagsbehandlingen i relation til yderligere kortlægning af slaggeejendomme sat i bero.

64 64 Dommens praktiske konsekvenser for Regionens fremtidige forureningskortlægning Regionsrådet har pligt til i samarbejde med kommunalbestyrelserne at kortlægge forurenede, og antageligvis forurenede, ejendomme på henholdsvis vidensniveau 1 (JFL 4), henholdsvis vidensniveau 2 (JFL 5), jf. JFL 3. Regionerne har bl.a. som følge af anmeldelsespligten i genanvendelsesbekendtgørelsen og i henhold til tidligere anmeldelser i henhold til slaggebekendtgørelsen nøjagtig viden om, hvor restprodukterne er udlagt. Myndighederne har derfor gode redskaber til at foretage kortlægningen. Det forhold, at Region Hovedstaden havde foretaget kortlægningen i den konkrete slaggesag som skrivebordskortlægning førte ikke til afgørelsens ugyldighed, idet Region Hovedstaden havde den fornødne viden om tungmetalindholdet i slaggerne via de kemiske analyser, der var indsendt sammen med anmeldelsen i sin tid.

65 65 Dommens praktiske konsekvenser for Regionens fremtidige forureningskortlægning Regionerne vil derfor også fremover kunne foretage skrivebordskortlægninger af ejendomme, hvorpå der er udlagt restprodukter med højt indhold af forurenende stoffer. På baggrund af slaggedommen kan slaggeejendomme, og givetvis også ejendomme, hvorpå der er udlagt andre restprodukter med højt forureningsindhold, kortlægges på vidensniveau 2.

66 66 Konklusion Regionerne har, i henhold til JFL 3, en lovbunden pligt til at registrere forurenede ejendomme på vidensniveau 2. Regionerne kan dog naturligvis selv prioritere deres arbejde. Der vil givetvis være en lang række andre forurenede ejendomme, hvor de miljømæssige risici er større end ved eksempelvis slaggeejendomme. Højesterets dom er navnlig begrundet i jordflytningsrisikoen. Jordflytningsrisikoen er imidlertid allerede imødegået for så vidt angår områdekortlagte ejendomme, jf. JFL 50 a, jf. 50, stk. 2, hvorefter der gælder anmeldelsespligt. Der vil derfor næppe sædvanligvis være grundlag for kortlægning af områdekortlagte ejendomme, hvorpå der er udlagt restprodukter, der ikke udgør nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse. ER I ENIGE?

67 67 Konklusion ---o0o--- Vær opmærksomme på, at Miljøstyrelsen tidligere i en vejledende udtalelse har anført, at restprodukter anvendt eksempelvis som funderingsmateriale, og som ligger indenfor bygningsarealerne, herunder ned til underkant af fundament, er at betragte som bygningsmaterialer, som ikke er omfattet af jordforureningsloven. Vær opmærksomme på, at spildevandsslam, der er udlagt jordbrugsmæssigt ikke er omfattet af JFL, jf. JFL 2, stk. 3.

68 Forvaltningsret 68

69 69 Kolding-dommen UfR H Udgangspunktet for sagen var en afvejning af genopretningsprincippet, herunder i JFL 48, stk. 1 og det almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles bemærkelsesværdig, præmis. Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne: For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem.

70 70 Kolding-dommen UfR H (fortsat) Herudover anførte Højesteret helt centralt følgende: Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.

71 71 Sagen om de brændte løg KRAV TIL GRUNDLAGET FOR MILJØ- MYNDIGHEDERNES PÅBUDSAFGØRELSER (Officialprincippet - proportionalitetsprincippet) Sagen om de brændte løg (VLD af 8. juni afdeling B 632/1986). Den 30. december 1984 kl. ca modtog alarmcentralen anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en ca. 350 m2 stor lagerhal på en ejendom i Vorgod. I lagerhallen opbevaredes ca. 70 tons spiseløg. I en lukket trækasse i samme bygning opbevaredes forskellige sprøjtemidler.

72 72 Sagen om de brændte løg (fortsat) I forbindelse med slukningsarbejdet blev løgene og trækassen indeholdende sprøjtemidler spulet med større mængder vand, der efterfølgende løb ud gennem et afløb i gulvet. Løgene blev dagen efter af ejeren anbragt direkte på jorden på en mark. I den ene løgbunke fandtes resterne af emballagen fra en 5-liters dunk, der havde indeholdt parathion. De pesticider der opbevaredes i trækassen var forholdsvis nedbrydelige og i øvrigt godkendt til anvendelse i forbindelse med spiselige afgrøder. Uden nærmere undersøgelser gav kommunen den 24. januar 1985 ejeren påbud om at bortskaffe de ca. 70 tons halvbrændte spiseløg til destruktion på Kommune Kemi, idet kommunen betragtede løgene som kemikalieaffald. Ejeren efterkom ikke påbuddet, hvorefter kommunen lod løgene afhente og transportere til destruktion hos Kommune Kemi i Nyborg.

73 73 Sagen om de brændte løg (fortsat) Bortskaffelsesomkostningerne androg ca. kr , som kommunen krævede, at ejeren betalte. Ejeren anlagde sag mod kommunen med påstand om, at påbuddet ikke var lovligt, idet det ikke var dokumenteret, at løgene var karakteriseret som kemikalieaffald med rette. Da kommunen ikke kunne godtgøre at påbuddet var nødvendigt, idet kommunen ikke havde foretaget nærmere undersøgelser m.v., fik grundejeren medhold. Det fremhævedes i denne forbindelse, at bortskaffelsen - der var sket på helt utilstrækkeligt grundlag - indebar ganske betragtelige omkostninger, der ikke stod i forhold til den miljømæssige gevinst.

74 74 Krav om konkret, individuel vurdering (forbud mod skøn under regel) Hosby Kræver en ordentlig sagsfremstilling og udførlig begrundelse for afgørelsen under henvisning til sagens konkrete og individuelle forhold

75 75 Saglighedskravet og det materielle officialitetsprincip Kan der i en jordforureningssag meddeles påbud med hjemmel i byggeloven, hvis der ikke er hjemmel i de miljøretlige regelsæt?

76 76 Den forvaltningsretlige ligheds-grundsætning I hvilket omfang fanges en forvaltning af tidligere afgørelser i lige artede sager? Er forvaltningen opmærksom på præcedens-virkningen? Hvordan kan borgere/virksomheder bruge lighedsgrundsætningen?

77 77 Ulovligt tilvejebragte beviser, anvendelse af sådanne beviser og retssikkerhedsloven Dom fra Retten i Esbjerg principiel rækkevidde

78 78 Vejledningskravet i forvaltningslovens 7 Oscar-dommen fra Østre Landsret

79 79 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) Virksomheden, der fremstiller fødevareprodukter, besluttede, grundet ekspansion, at opføre en større tilbygning til eksisterende produktionsbygninger. Da bygningen i det væsentligste var færdigopført, konstaterede entreprenøren den 6. april 1995, i forbindelse med nedgravningen af kloakrør, en olieforurening på grunden, og underrettede samme dag kommunen. Kommunen anmodede miljøcentret om at se på forureningen. Sagen vedrørte spørgsmålet om, om kommunen havde pådraget sig erstatningsansvar som følge af den måde, hvorpå miljøcentret på kommunens vegne havde behandlet anmeldelsen om olie- Forureningen, som blev konstateret og anmeldt til kommunen (sagsøgte) den 6. april 1995.

80 80 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

81 81 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (OE1996.B ) - fortsat I Landsrettens præmisser blev det bl.a. lagt til grund, at Miljøcentret den 6. april 1995 var bekendt med, at der ikke var hjemmel til at udstede påbud om oprensning. Herudover lagde landsretten til grund, at: Henset til, at omfanget af forureningen ikke var nærmere konstateret, at omkostningerne ved en oprensning var helt uoverskuelige samt at alternativet ville være, at grunden blev registreret som affaldsdepot, med henblik på en senere oprensning for amtskommunens regning, må det anses som en ansvarspådragende fejl fra sagsøgtes side, at der ikke blev givet vejledning herom, og at der heller ikke i det mindste fremkom en skriftlig bekræftelse fra Miljøcentret I/S om den frivillige oprensning, som [Miljøcentret] mente, at sagsøgeren havde påtaget sig. Herved betog Miljøcentret I/S i første omgang sagsøgeren den valgfrihed, som sagsøgeren ellers ville have haft.

82 82 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) - fortsat Landsretten anførte videre: Henset til, at det efter mødet den 19. april 1995 må have stået sagsøgeren klart, at fortsat oprensning af grunden var en frivillig iværksat foranstaltning, og da sagsøger også selv gennem en mere aktiv undersøgelse af grundlaget for oprensningen, der blev påbegyndt straks efter den 6. april 1995, på et tidligere tidspunkt kunne have opnået en afklaring af sagens rette sammenhæng, findes sagsøgeren selv at burde bære en del af omkostningerne til oprensning af grunden. Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af sagsøgerens krav, hvorfor sagsøgerens subsidiære påstand skønsmæssigt tages til følge med kr. med procesrente som påstået.

83 83 Forvaltningslovens begrundelseskrav Hvad sker der, hvis kravene ikke er opfyldt?

84 84 Inhabilitet i henhold til forvaltningslovens regler Hvad er retsvirkningen? Ringe-dommen

85 85 Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? Prøvelse af legalitet: Fuld prøvelse ved domstolene Prøvelse af det forvaltningsmæssige skøn: Begrænset prøvelse ved domstolene

86 86 Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? a) Klare fejl b) Syn og skøn herunder 343 i RPL Bilka One Stop i Fields som eksempel

87 87 Kan søgsmål have opsættende virkning Forsøgsvindmølleparken i Skarrild Plantage Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende miljøbeskyttelseslovens 41 efter den såkaldte Herlev-sag.

88 88 Begrundelse Forvaltningslovens begrundelseskrav: 22: En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24, stk. 1: En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

89 89 Begrundelse Lokale forskrifter, der omfatter specifikke arealer, ejendomme eller vandløb, omtales i den juridiske teori som generelle afgørelser Det antages, at disse forskrifter i videst muligt omfang skal iagttage de forvaltningsretlige regler Forvaltningslovens begrundelseskrav opfyldes dels gennem en klar formålsbestemmelse samt angivelse af lovgrundlag

90 90 Klage- og søgsmålsvejledning Forvaltningslovens 25, stk. 1: Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indsigelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Forvaltningslovens 26: Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom.

91 91 Klage- og søgsmålsvejledning På baggrund af forvaltningsloven, bør lokale forskrifter indeholde bestemmelser, - der gengiver mulighederne for at påklage afgørelser og/eller - oplysninger om søgsmålsfrister Oplysningerne vil skulle gælde for afgørelser, der træffes i henhold til de respektive forskrifter

92 92 Disposition 1. De forvaltningsretlige principper krav til påbud, vilkår m.v. Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip Det forvaltningsretlige officialprincip Bestemthedskravet Kravet om konkret, individuel vurdering Saglighedskravet og det materielle specialitetsprincip Lighedsprincippet Ulovligt tilvejebragte beviser retssikkerhedsloven dom fra Retten i Esbjerg Vejledningskravet i forvaltningslovens 7 (Oscar-dommen) Begrundelseskravene i forvaltningsloven 2. Påbud i jordforureningssager valg af regelsæt tidslinjer 3. Klage Suspensiv virkning Hvad kan prøves? Kan der klages over konstaterende forvaltningsakter? Kan klagefrister og søgsmålsfrister suspenderes af myndigheden? Trekantsforholdet

93 93 Disposition 4. Retlig eller fysisk lovliggørelse? (Fredensborg-dommen, Bilka-dommene etc.) 5. Søgsmål Opsættende virkning (grundlovens 63, stk. 1, 2. punktum, EU) Hvem skal sagsøges? (1. instansen, 2. instansen, begge?) Påstande i sager mod offentlige myndigheder Syn og skøn i forvaltningssager (eksempel: Bilka One Stop, Fields) Offentlige myndigheders erstatningsansvar (lovfæstet eksempel: Jordforureningslovens 76, stk. 4), suppleret af de almindelige erstatningsregler Erstatningsretligt værnet interesse (Frederikshavn-dommen og Bilka, Horsens erstatningssagen) 6. Spørgsmål

94 94 Forskellen på konstitutive og konstaterende forvaltningsafgørelser MBL 69, stk. 3: Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

95 95 Værktøjskassen Selvhjælpshandling Eksempel MBL 70: I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden, og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud, og for den ansvarliges regning. Stk. 2. Til forebyggelse af en situation, som beskrevet i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning. Eksempel: MBL 69, stk. 1, nr. 4: I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden: 1) 4) Lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

96 96 Værktøjskassen Har tilsynsmyndigheder pligt til at gennemføre selvhjælpshandlinger, hvis en påbudsadressat ikke følger påbuddet indenfor den fastsatte frist? Politianmeldelse (kun i grovere eller gentagne tilfælde) Tvangsbøder Krav om sikkerhedsstillelse (eksempel: MBL 39 a og b) Indberetning til Miljøsynderregisteret (MBL 40 a, 40 b, 41 d og 34, stk. 4)

97 97 Håndhævelsespligt Eksempel: Planlovens 51, stk. 5: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Planlovens 51, stk. 4: Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v., overholdes. - Se også miljøbeskyttelseslovens 68, jordforureningslovens 67 og naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5.

98 98 Håndhævelsesret -Håndhævelse kræver hjemmel. -Det materielle specialitetsprincip/sagligt.

99 99 Hvad kan ikke håndhæves Kan håndhævelsesretten forældes? Forældelsesloven fra 2007 omfatter ikke det offentligretlige påbudsansvar, men: Højesterets dom i den såkaldte Alba-sag: Jordforureningslovens 30-års-bestemmelse.

100 100 Hvad kan ikke håndhæves Myndighedspassivitet! Konkret vurdering Tommelfingerregel; 2-3 år Talrige afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet herom Hvordan kan myndighederne gardere sig mod passivitet

101 101 Tjekliste påbudssager 1. Hvem er forurener og dermed påbudsadressat? (fortsat) Det skal overvejes, hvorvidt man ønsker at meddele påbuddet til olieselskabet, der ofte ejer tankanlæg m.v. eller til forpagteren, der i visse tilfælde i eget navn driver selve tankstationen. Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om at meddele påbuddet til dem begge.

102 102 Tjekliste påbudssager 2. Relevante påbudshjemler, herunder sandsynlige forureningstidspunkter og efter de gamle regler påvisning af det fornødne ansvarsgrundlag: Hvis hovedparten af forureningen er sket før : Undersøgelsespåbud i henhold til JFL 40. Oprensningspåbud i henhold til MBL 69, stk. 1, nr. 2, jf. MBL 19 (eller 27 spildevand). Hvis hovedparten af forureningen er sket efter : JFL 41, stk. 1. Hvis villaolietankforurening, der konstateres efter 1. marts 2000 fra en tank i drift: JFL 48, stk. 1 (både undersøgelser og oprensning).

103 103 Tjekliste påbudssager 3. Myndighedspassivitet: 2-3 år kan efter omstændighederne være nok til at afskære myndighederne fra muligheden for at håndhæve ved påbud. Forslag til standardtekst i forbindelse med opstart af påbudssager: Kommunen er nødsaget til at prioritere sine ressourcer. Dette vil i forureningssager kunne betyde, at der i længere perioder ikke sagsbehandles aktivt. Det understreges, at dette i givet fald ikke er udtryk for, at forureneransvaret er frafaldet. Der vil ske særskilt underretning, såfremt en påbegyndt forureningssag ikke måtte blive fulgt op af meddelelse af påbud eller lignende.

104 104 Tjekliste påbudssager 4. Forældelse af det offentligretlige påbudsansvar: Der er forskel på konverteret erstatningskrav (krav om betaling af pengeerstatning efter selvhjælpshandling eller lignende) og det offentligretlige påbudsansvars forældelse. Se nu JFL 41, stk. 4, hvorefter det offentligretlige påbudsansvar forældes 30 år efter ophøret af den produktionsmetode, eller anvendelse af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsage forureningen.

105 105 Tjekliste påbudssager 5. Genoprettelsesprincippet vs. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip: Se herom navnlig Højesterets dom i den såkaldte Kolding-sag.

106 106 Tjekliste påbudssager 6. Det meget vigtige bestemthedskrav : For at kunne håndhæve et påbud skal påbuddet være formuleret fuldstændig entydigt og klart. Påbudsadressaten må ikke kunne gemme sig bag utilstrækkelige eller uklare formuleringer i påbuddet.

107 107 Tjekliste påbudssager 7. Samlet vurdering af påbudsmulighederne baseret på punkterne ovenfor: Hvis en påbudssag opgives fordi kommunen vurderer, at der ikke er mulighed for at meddele påbud i den konkrete sag, vil dette skulle begrundes på en overbevisende måde, idet regionens offentlige indsats i henhold til JFL kap. 3 er subsidiær i forhold til tilsynsmyndighedens pligt til at forfølge ulovlige jordforureninger overfor forureneren.

108 Lovteknik 108

109 109 Kursets emne et håndværk Principperne for lovteknik har til formål at skabe høj kvalitet i generelle retsforskrifter - Formålet med klare retsforskrifter af høj kvalitet er bl.a.: at undgå fortolkningstvivl at sikre adressaternes retssikkerhed at undgå konflikter med borgere eller virksomheder at etablere et effektivt administrationsgrundlag for myndighederne at undgå at udstede ulovhjemlede retskrifter med muligt erstatningsansvar til følge Principperne kan anvendes på tværs af de forskrifter, som udstedes på miljø-, natur- og planområdet. Vi beskæftiger sig udgangspunkt ikke med indholdet i reguleringen

110 110 Hvornår vælges regulering i lokale forskrifter? Lokale forskrifter udspringer i vid udstrækning af det grundlæggende princip om kommunalt selvstyre Kommunalbestyrelsen har et demokratisk mandat fra vælgerne til at regulere borgernes forhold Lokale forskrifter er ofte udtryk for et valg af serviceniveau - Affaldsregulativer ordningens tilrettelæggelse - Vandløbsregulativer vandløbenes vedligeholdelse Reguleringen sker på miljø- og naturområdet i vid udstrækning i form af afgørelser, hvor konkrete forhold har afgørende betydning En del regulering har mere generel karakter, hvor ensartede standarder som udgangspunkt fastsætte på baggrund af en politisk beslutning om beskyttelsesniveau i kommunen

111 111 Hvornår vælges regulering i lokale forskrifter? Et eksempel hvor kommunen kan vælge mellem konkrete afgørelser og generel regulering findes på støjområdet Miljøbeskyttelseslovens 42: Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

112 112 Hvornår vælges regulering i lokale forskrifter? Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter: 20, stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, vedtage lokale forskrifter om de i 2, stk. 1, anførte midlertidige aktiviteter. Sådanne forskrifter kan indeholde krav om, at aktiviteterne skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før de påbegyndes. 2, stk. 1, nr. 9: 9) Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt.

113 113 Bemyndigelse og hjemmelsgrundlag - rækkevidden af kommunalbestyrelsens mandat

114 114 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse Rækkevidden af kommunalbestyrelsens bemyndigelse findes først og fremmest i ordlyden af den bestemmelse, som fastslår, hvad der kan fastsættes regler om. Generelt bør man være opmærksom på, at regulering på lovs niveau har det stærkeste demokratiske mandat, og at ordlyden derfor i tvivlstilfælde må fortolkes indskrænkende. Hvis kommunalbestyrelsens bemyndigelse findes i lov, vil lovforslagets bemærkninger til bemyndigelsesbestemmelsen udgøre det retligt bindende grundlag og afgrænsning for regeludstedelsen.

115 115 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse Hvis kommunalbestyrelsens bemyndigelse findes i en bekendtgørelse, er det mere vanskeligt at afgrænse rækkevidden af bemyndigelsen Ordlyden danner naturligvis udgangspunkt Dernæst udgør en formålsfortolkning af bemyndigelsesbestemmelsen et væsentligt bidrag - Hvornår opfylder den kommunale regulering sit formål? Der må desuden lægges vægt på de saglige hensyn, som den kommunale regulering kan varetage

116 116 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse Bemyndigelser fra Folketinget til ministeren til at fastsætte regler findes i bestemmelser på lovs niveau. Rækkevidden af ministerens bemyndigelse afgrænses på samme måde som kommunens. - Ministerens bemyndigelse vil dog normalt være på lovs niveau, og rækkevidden af ministerens bemyndigelse er derfor beskrevet i de bemærkninger den materielle bestemmelse i lovforslagets bemærkninger. Hvis kommunalbestyrelsens bemyndigelse har hjemmel i bekendtgørelse, bør kommunalbestyrelsen sikre sig, at den kommunale regelfastsættelse ikke er mere vidtgående end det mandat, som ministeren har fået af Folketinget.

117 117 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse - eksempler Vandløbslovens 12, stk. 1: 12. For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om: 1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, 2) vandløbets vedligeholdelse, jf. stk. 3 og kapitel 7, 3) ændringer i retten til sejlads, jf. 4, stk. 3, 4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og 5) beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. 69.

118 118 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse - eksempler 3 i Bekendtgørelse for regulativer for offentlige vandløb: 3. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet samt oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg. Regulativet skal være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om 1) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande, 2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb, 3) regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens 4, 4) beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg m.v., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering, 5) friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer, 6) drift af stemmeværker,

119 119 Kommunalbestyrelsens bemyndigelse - eksempler 3 i Bekendtgørelse for regulativer for offentlige vandløb: 7) hegn og kreaturvanding, 8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, 9) udløb for dræn- og spildevandsledninger, 10) broer, bolværker og lignende, 11) opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v., 12) tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet samt om samarbejde med andre myndigheder, 13) revision af regulativet og 14) datoen for regulativets ikrafttræden.

120 120 Bemyndigelse U H: Rockwool-dommen Rockwool købte en ejendom, som viste sig at være forurenet med dieselolie. Rockwool meddelte Høje-Taastrup Kommune, at der var konstateret olieforurening på ejendommen, og Rockwool fik herefter påbud om at fjerne forureningen Rockwool protesterede med henvisning til, at man ikke havde forårsaget forureningen, og sagen blev indbragt for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen stadfæstede påbuddet med henvisning til denne formulering: -»udgifter til foretagelse af foranstaltninger, som er pålagt i medfør af stk. 3-4, afholdes af den, til hvem pålægget er meddelt.«

121 121 Bemyndigelse U H: Rockwool-dommen - Som sagen foreligger oplyst, må det lægges til grund, at forureningen er sket før appellantens overtagelse af grunden, at appellanten ikke havde eller burde have haft kendskab til forureningen, og at de omhandlede foranstaltninger ikke har været en forudsætning for det af appellanten iværksatte byggeri. Efter forarbejderne til bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 sammenholdt med de ansvarsregler, der i øvrigt gælder i miljøbeskyttelseslovgivningen, findes bestemmelserne i bekendtgørelsens 16 at måtte forstås således, at de ikke har givet fornøden hjemmel til at pålægge appellanten at betale udgifterne ved arbejderne.

122 122 Reguleringsteknisk systematik og principper: - Formål - Anvendelsesområder - Definitioner - Rettigheder og pligter - Kompetence og sagsbehandling, herunder klage og søgsmål - Straffebestemmelser - Ophævelse og ikrafttræden

123 123 Formål En central ofte overset - bestemmelse er en formålsbestemmelse. Formålsbestemmelsen har til formål at fastlægge ramme for de saglige og relevante hensyn, som kan varetages i medfør af forskriften samt evt. afgørelser i medfør heraf Formålsbestemmelsen tjener desuden i det omfang, at den kommunale forskrift kan anses som en generel afgørelse til at angive den saglige begrundelse for reguleringen

124 124 Formål Formålsbestemmelsen i kommunale regulering skal respektere formålsbestemmelsen i den lov eller bekendtgørelse, som udgør hjemmelsgrundlaget for reguleringen. Formålsbestemmelsen skal afspejle de politiske målsætning og drøftelser, der ligger bag forskriftens vedtagelse

125 125 Formålsbestemmelser en case Miljøbeskyttelseslovens 1: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk.2. Med denne lov tilsigtes særligt 1)at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, 2)at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, 3)at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4)at fremme anvendelse af renere teknologi og 5)at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

126 126 Formålsbestemmelser en case Formålsbestemmelsen i standardregulativ for husholdningsaffald: Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i [.. ] Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.

127 127 Formålsbestemmelse - case Affaldsbekendtgørelsens 21, stk. 1: - Kommunalbestyrelsen skal i regulativerne fastsætte forskrifter om indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., herunder krav om sortering. Affaldsbekendtgørelsens 22, stk. 2: - Kommunalbestyrelsen kan herudover for indsamlingsordninger fastsætte forskrifter om: - 1) Emballering af affald. - 2) Beholdertype. - 5) Anbringelse af beholdere, herunder adgangsveje. - 7) Fyldning af beholdere. - 8) Renholdelse af beholdere. - 9) Afhentning af beholdere.

128 128 Formålsbestemmelse en case En bestemmelse fra et affaldsregulativ: Anbringelse af beholdere - Generelt - Standpladsen skal indrettes i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer. Standpladsen er defineret som det areal, hvor beholderne står, samt det arbejdsareal, der er nødvendigt for at håndtere disse. Indretningen af standpladsen udføres og finansieres af grundejeren. På afhentningsdagen må der ikke være løsgående hunde på standpladsen. - Den til enhver tid gældende AT-anvisning på området skal efterleves. - Standpladsen - Materiellet skal stå på standpladsen. Der kan indrettes fælles standpladser for alle beholdere eller en standplads for beholdere til hver fraktion. Beholderne skal anbringes således, at de let og bekvemt kan afhentes af transportøren.

129 129 Formålsbestemmelse - eksempel Planlovens 19 er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at skrive en god formålsbestemmelse i lokalplaner: 19: Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen Principperne i en lokalplan fastslås på baggrund af lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser

130 130 Formålsbestemmelsen i lokalplanen Formålsbestemmelsen skal beskrive de politiske mål, der udmøntes i de efterfølgende mere detaljerede bestemmelser - Case: Formålet med lokalplanen er at opretholde området som boligområde samt at sikre bevaring af den eksisterende byggeforeningsbebyggelse, der rummer særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Det er herunder hensigten, at bestemmelserne vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden skal sikre en bevaring af såvel bebyggelsens arkitektoniske helhedsvirkning som bygningsdetaljer på det enkelte byggeforeningshus. Formålsbestemmelsen giver brugerne et indtryk af, hvad man vil opnå med lokalplanen

131 Formålsbestemmelsen i lokalplanen 131

132 Formålsbestemmelsen i lokalplanen 132

133 Formålsbestemmelsen i lokalplanen 133

134 134 Formålsbestemmelsen i lokalplanen En formålsbestemmelse bør formuleres med udgangspunkt i de drøftelser, som politikerne har haft ved lokalplanen vedtagelse Resultatet af disse drøftelser bør afspejle sig i formuleringen af formålsbestemmelsen. Det er vigtigt, at lokalplanens formålsbestemmelse klart beskriver, hvad man vil opnå med lokalplanen En formulering, der alene angiver, at lokalplanen skal fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, udlægge et område til et bestemt formål eller opfylde lokalplanpligten vil ofte være intetsigende

135 135 Eksempel på en splittet formålsbestemmelse Vandløbslovens formålsbestemmelse: - 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. - Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

136 136 Anvendelsesområde Bestemmelserne om en kommunal forskrifts anvendelsesområde kan være af gørende betydning Bestemmelsen kan bestemme - Geografisk anvendelsesområde, eksempelvis dele af kommunen - Funktionel anvendelse, eksempelvis bestemte aktiviteter eller aktiviteter i bestemte situationer Som sagt tillægges bestemmelsen afgørende betydning ved fastlæggelsen af eksempelvis rækkevidden af kommunalbestyrelsens dispensationskompetence i medfør af planlovens 19

137 137 Eksempel på en bestemmelse om anvendelsesområde Vandløbslovens 2, stk. 1: - Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Jordforureningslovens 2, stk. 1: - Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

138 138 Slagge-dommen MAD H: Spørgsmålet var, om slagge fra affaldsforbrænding, som tydeligt adskilte sig fra jorden, kunne anses som en del af jordmediet, og om arealet, hvorpå slaggen var udlagt på den baggrund kunne kortlægges i medfør af jordforureningsloven Højesteret: - Slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden.

139 139 Eksempler på geografisk afgrænset anvendelsesbestemmelse Dette regulativ finder kun anvendelse på Samsø Regulativet gælder i Københavns Kommune. Regulativet omfatter alle de arealer i Frederikssund Kommune, der er vurderet med henblik på, om der er arealer uden for byzonen, der skal inddrages, eller områder i byzonen, der skal undtages af områdeklassificeringen.

140 140 Lovgrundlag Hjemmelsgrundlaget for en forskrift skal være kendeligt for forskriftens adressater Der bør i enhver forskrift være angivet, hvad der er hjemmelsgrundlaget for udstedelsen af forskriften Angivelse kan ske på forskellige niveauer - Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse eller miljøbeskyttelsesloven Angivelse kan ske ved henvisning til hjemmelsgrundlagets nr. og dato - Lovbekendtgørelse 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer Angivelse kan ske ved specifik angivelse af bestemmelser - I medfør af 44 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010

141 141 Gengivelse af allerede gældende bestemmelser Det vil ofte være relevant at gengive bestemmelser fra den bekendtgørelse og/eller lov, som udgør hjemmelsgrundlaget for den lokale forskrift Gengivelsen sker for at give brugeren af forskriften det fulde billede i den forskrift, som er rettet mod brugeren, og som direkte regulerer brugerens forhold Gengivelsen skal være ordret efter af en henvisning til den gældende bestemmelse: Vandløbsmyndigheden kan pålægge pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder på anlægget med tilhørende vandløb, jf. vandløbslovens 43.

142 142 Definitioner Formålet med en definitionsbestemmelse vil oftest være at lette den sproglige udformning ved at anvende det definerede udtryk i samtlige regler frem for en længere beskrivelse. Formålet kan også være at præcisere et udtryk, der ikke i forvejen har et tilstrækkeligt præcist indhold. Definitionsbestemmelsen bør i givet fald placeres i en af de første paragraffer og formuleres således:»ved... forstås i denne bekendtgørelse...«.

143 143 Definitioner Hvornår bør man anvende definitioner? - Definitionsbestemmelser kan ofte give en forskrift et fremmedartet og noget teknisk præg. - Definition bør derfor alene anvendes, når det findes at være klart nødvendigt. Justitsministeriets Vejledning nr. 224 af 15. oktober 1969: - Tekniske ord og udtryk, d.v.s. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke uden nærmere forklaring bruges i love, der henvender sig til en større kreds. Eksempler: policedag (den dag, da policen blev oprettet; dagen for policens oprettelse) Formuleringen af definitioner skal ske med største omhu

144 144 Definitioner Det bør så vidt muligt undgås i en»definition«at fastlægge forståelsen af et ord, der er forskellig fra den sædvanlige betydning af ordet. Det gælder i særlig grad med hensyn til dagligdags ord og begreber. Til illustration kan nævnes: - Lov nr. 199 af 18. maj 1977 om statstilskud m.v. til zoologiske haver fastsætter i 1, at der ved en zoologisk have»i denne lov (forstås) en virksomhed, der med henblik på forevisning i et anlæg holder en alsidig samling af vilde dyr under forhold, der afviger fra naturtilstanden«. Udtrykket»zoologisk have«er almindelig kendt, og definitionen virker fremmedartet og derfor uheldig, uanset hvor præcis den i øvrigt måtte være.

145 145 Definitioner - Lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner fastsætter i 1:»Ved kaniner i denne lov forstås tamkaniner«. - I lovens øvrige bestemmelser tales der blot om»kaniner«. Denne definition kunne man have undgået uden at gøre den sproglige fremstilling unødig tung ved at have talt om»tamkaniner«i de enkelte bestemmelser eller ved at have afgrænset lovens anvendelsesområde til kun at omfatte tamkaniner. - Færdselslovens 11 fastsætter, at som»gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende...«. Den lidt uheldige definition kunne have været undgået ved at indsætte bestemmelser om, at lovens regler om gående finder anvendelse på....

146 146 Eksempler på gode definitioner - Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 30: 30) Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. - Miljøskadelovens 16: 16. Ved hidtidig tilstand forstås i denne lov den tilstand, som naturressourcerne og disses udnyttelsesmuligheder befandt sig i på det tidspunkt, hvor skaden indtrådte. - Lov om vandplanlægnings 2, nr. 42: 42) Indsatsprogram: Et dokument, der fastlægger, hvilke foranstaltninger myndighederne skal gennemføre for at forbedre miljøtilstanden i vandområdedistrikterne.

147 147 Eksempler på mindre gode definitioner - Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: 2. Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med - Miljøskadelovens 11: 11. Ved en overhængende fare for en miljøskade forstås i denne lov, at der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at en miljøskade vil indtræde i nær fremtid. - Lov om vandplanlægning 2, nr. 4: 4) Vandløb: Et indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

148 148 Rettigheder og pligter Bestemmelser, som tillægger borgere eller virksomheder rettigheder eller pligter, skal være meget klart formuleret Hvis der er tvivl om rækkevidden af en borgers eller virksomheds rettighed i henhold til en bestemmelse, kan en fejlagtig anvendelse føre til, at der lides et erstatningspligtigt økonomisk tab Hvis der er tvivl om rækkevidden af en borgers eller virksomheds pligt i henhold til en bestemmelse, kan håndhævelse føre til, at der træffes uhjemlede afgørelser, og at afholdte udgifter skal erstattes af myndigheden

149 149 Rettigheder og pligter MAD NKN. Klager anfører, at tillægsregulativets bestemmelser om vedligeholdelse af strækningen st er uacceptable, da det ikke er nøje beskrevet, hvordan og i hvilket omfang vedligeholdelsen skal finde sted. Det fremgår af tillægsregulativet, at en eventuel iværksætning af vedligeholdelse og omfanget af vedligeholdelse på strækningen st vurderes af vandløbsmyndigheden, ud fra en afvejning af miljømæssige, afvandingsmæssige og økonomiske interesser, og at vedligeholdelsen derfor kun foretages i de tilfælde, det er nødvendigt at sikre landbrugets afvandingsmæssige interesse.

150 150 Rettigheder og pligter MAD NKN. Ifølge vandløbslovens 27, stk. 1, skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet eller i afgørelse efter lovens 36 a, stk. 1. Efter bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3, nr. 2, skal et regulativ indeholde bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler ifølge lovens 31 vandløbsmyndigheden

151 151 Rettigheder og pligter Bestemmelser i lokale forskrifter er ofte strafbelagt: Eksempelvis - affaldsbekendtgørelsens 94, stk. 1, nr. 2: Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forskrifter, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af 19, stk. 1 og 2, 21, stk. 1 og 2, og 22, stk. 1 og 2, - Vandløbslovens 85, stk. 1, nr. 1: Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der: overtræder regulativer, jf. 12,

152 152 Rettigheder og pligter Der stilles skærpede krav til hjemmelsgrundlaget for idømmelse af strafferetligt ansvar Det er vigtigt, at det er tydeligt for den skyldige, hvad han skal gøre for, at han overtræder bestemmelsen. Vagt formulerede bestemmelser kan føre til frifindelse eller skærpede krav til bevisførelsen

153 153 Rettigheder og pligter U H: Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1: Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. I sagen blev en virksomhed og dennes direktør meddelt påbud om at fjerne en jordforurening. Påbuddet blev ikke påklaget, men virksomheden havde ikke økonomiske midler til at løse problemet.

154 154 Rettigheder og pligter U H: Københavns byret dømte direktøren og virksomheden for manglende efterkommelse af påbuddet. Landsretten udtalte: Hverken i forarbejderne til 1973-loven eller lovændringerne i 1991 er anført, at 41 også finder anvendelse på tidligere forurening. Herefter må landsretten anse det for så tvivlsomt, om der i 41, stk. 1, er hjemmel til det meddelte påbud om oprensning af tidligere forurening, at der ikke findes grundlag for at pålægge de tiltalte straf. Højesteret stadfæstede dommen. I en civilretlig sag om med lignende problematik blev forureneren dømt med henvisning til, at påbuddet i medfør af en anden bestemmelse kunne have været meddelt med hjemmel i MBL (U H)

155 155 Rettigheder og pligter Miljøbeskyttelseslovens 43: - Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Indeholder bestemmelsen et grundejer- eller forureneransvar? Kan den danne grundlag for strafferetligt ansvar?

156 156 Kompetence og sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Når der i en forskrift skal tillægges en kommune forvaltningskompetence, bør den kompetente myndighed betegnes som kommunalbestyrelsen Hvis der er udtrykkelig hjemmel til at gribe ind i den kommunale enhedsforvaltning, kan forvaltningskompetencen dog henligges til Teknisk forvaltning Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Der anvendes kønsneutrale betegnelser: - Hvis en lodsejer får., skal han. erstattes af Hvis en lodsjer får., skal lodsejeren

157 157 Kompetence og sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Kommunalbestyrelsens kompetence i henhold til den lokale forskrift bør være tydelig, og den må ikke være i konflikt med hjemmelsgrundlaget for forskriften Kommunalbestyrelsen kan ikke udvide sin kompetence i forhold til den, som er fastsat under loven. - Eksempelvis anvendes ofte kompetencenormer i lokalplaner med henblik på dispensationer. Disse skal administreres i overensstemmelse med planlovens 19 Hvis en kompetence, som følger af lov eller bekendtgørelse, gentages i den lokale forskrift, skal gentagelsen være ordret, og der skal henvises til loven eller bekendtgørelsen

158 158 Eksempel på bestemmelse Københavns Kommunes forskrift for bygge- og anlægsarbejder: 11. Center for Miljø kan tillade, at bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan overholde grænseværdierne for støj inden for de tidsrum, som er nævnt i 3, må udføres i en begrænset periode inden for disse tidsrum. 13. Forskriften er ikke til hinder for, at Center for Miljø kan stille yderligere krav efter Miljøbeskyttelseslovens 42 stk. 1-4 om forureningsbegrænsende foranstaltninger, jf. 20, stk. 5 i Miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Stk. 5. En vedtagen forskrift efter stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens 42, stk. 1-4, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften.

159 159 Kompetence og sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Hvis der i loven eller bekendtgørelsen er fastsat særlige sagsbehandlingsregler i form af frister, høring el.lign. kan det være hensigtsmæssigt at medtage disse i den kommunale forskrift for at skabe ét samlet regelsæt, som borgeren eller virksomheden skal forholde sig til 5. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæggelsen meddeles i stedlige blade. Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden for 8 ugers fristen. Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget samtidig til berørte myndigheder. Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget.

160 160 Sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Klageinstans, klagefrister og evt. begrænsninger i den indholdsmæssige klageadgang bør fremgå af forskriften Det bør også fremgå, hvis afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed Derudover bør søgsmålsfrister fremgå af forskriften Derimod behøver muligheden for at indbringe sagen for Statsforvaltningen og/eller Folketingets Ombudsmand ikke at fremgå - Det er kun såkaldte rekursinstanser, som behøver at blive medtaget

161 161 Sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Eksempler på tekst: Planlovens 58: - Til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet kan påklages: 4) Regionsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2 og 3. Jordforureningslovens 77, stk. 1, nr. 1: - Følgende afgørelser kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse: - 1) Kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af denne lov, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

162 162 Sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Eksempler på tekst: Jordforureningslovens 77, stk. 3: - Stk. 3. Klage til Miljøklagenævnet indgives skriftligt af de klageberettigede efter 82 til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Jordforureningslovens 81: Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra tidspunktet for bekendtgørelsen. Jordforureningslovens 87: Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes efter loven, skal være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra tidspunktet for bekendtgørelsen.

163 163 Sagsbehandling, herunder klage og søgsmål Eksempler på tekst: Jordforureningslovens 25: Regionsrådets afgørelser efter bestemmelserne i dette kapitel, bortset fra afgørelser om ekspropriation efter 22, stk. 2 og 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Husholdningsregulativets 5: - 5 Klage m.v. - Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. - Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

164 164 Straffebestemmelser Bestemmelser i lokale forskrifter er ofte strafbelagt: Eksempelvis - affaldsbekendtgørelsens 94, stk. 1, nr. 2: Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forskrifter, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af 19, stk. 1 og 2, 21, stk. 1 og 2, og 22, stk. 1 og 2, - Vandløbslovens 85, stk. 1, nr. 1: Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der: overtræder regulativer, jf. 12,

165 165 Straffebestemmelser Det bør fremgå af det kommunale forskrift, hvis overtrædelse er strafbelagt. Dette bør typisk ske ved, at det angives, at overtrædelse af forskriften straffes med de sanktioner, som angives i loven eller bekendtgørelsen. Medmindre der er udtrykkeligt hjemmel hertil fastsættes ikke en egentlig straffebestemmelse. Bestemmelsen, som oplyser om straf for overtrædelse af forskriften, skal desuden henvise til den bestemmelse i lov eller bekendtgørelse, som udgør hjemlen for straf.

166 166 Ophævelse og ikrafttræden Forskrifter bør tydeligt angive, hvornår de er vedtaget og hvis tidspunktet adskiller sig herfra; hvornår de træder i kraft Ikrafttræden kan være specifikt reguleret i hjemmelsgrundlaget: - Affaldsbekendtgørelsens 19, stk. 5: Stk. 5. Regulativerne efter stk. 1 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen, medmindre en anden og senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i regulativet. Der er typisk ikke noget til hinder for ikrafttræden dagen efter offentliggørelse For lokale forskrifter, der ikke publiceres i eksempelvis Lovtidende el.lign., vil en specifik ikrafttrædelsesdato være at foretrække af retssikkerhedsmæssige årsager

167 167 Ophævelse og ikrafttræden En forskrift kan kun ophæves ved en ny forskrift Affaldsbekendtgørelsens 95: 95. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om affald ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. De hidtidige regler finder fortsat anvendelse for indberetning af data til Affaldsdatasystemet foretaget inden den 1. januar Vær opmærksom på, om der kan være behov for overgangsregler

168 Paragraffer, stykker, punktummer 168

169 169 Paragraffer, stykker og punktummer Den grundlæggende inddeling af stoffet sker i paragraffer, stykker og punktummer. Paragrafbetegnelser skal være fortløbende gennem hele bekendtgørelsen, uanset om den er opdelt i kapitler og i afsnit. - Man bør ikke lade hvert kapitel begynde med 1, da det forringer overskueligheden og vanskeliggør en sikker citering. Inddeling efter et decimalsystem bør også i almindelighed undgås. - Kun i omfattende og meget teknisk prægede forskrifter, kan en sådan inddeling være hensigtsmæssig.

170 170 Paragraffer, stykker og punktummer Der bør normalt være en stærk opdeling af lovteksten i paragraffer og stykker mv. Det er således en almindelig erfaring, at forholdsvis mange, men kortfattede, paragraffer og stykker mv. er væsentlig lettere at tilegne sig end færre, men mere omfattende. Som almindelig regel bør en paragraf sjældent omfatte mere end 3-4 stykker. I stedet bør det overvejes at dele den op i flere paragraffer.

171 171 Paragraffer, stykker og punktummer Opregninger kan anvendes, hvis der er behov for at opremse en række betingelser el.lign. Materielle betingelser for eksempelvis at opnå en tilladelse, bør ikke blandes med processuelle betingelser i form af eksempelvis dokumentationskrav Eksempel på opregning: - Ret til at få tilladelse har enhver, der 1) er fyldt 25 år, 2) har dansk indfødsret, 3) har bopæl her i landet og 4) ikke er under konkurs.

172 172 Paragraffer, stykker og punktummer Eksempel på opregning: - Under Sø- og Handelsretten hører følgende sager: 1) Sø- og handelssager, jf. 6, stk. 5. 5) Behandling af handlendes, fabrikanters og skibsrederes konkursboer. 6) Sager, der ved særlig lovbestemmelse er henlagt til retten.

173 173 Paragraffer, stykker og punktummer Ved større forskrifter i almindelighed love med mere end paragraffer vil en hensigtsmæssig opstilling normalt forudsætte, at lovens enkelte paragraffer deles op i kapitler, inddelt efter emner og med hver deres overskrift. Kapiteloverskrifterne er en del af lovteksten. - De bør derfor på samme måde som den øvrige lovtekst affattes så præcist og omhyggeligt, at de ikke i sig selv giver anledning til fortolkningsspørgsmål.

174 174 Paragraffer, stykker og punktummer Kapiteloverskrifter bør være korte. - Indholdstomme overskrifter (»indledende bestemmelser«,»generelle bestemmelser«,»afsluttende bestemmelser«) bør dog i almindelighed undgås. Inden for de enkelte kapitler kan det ofte være hensigtsmæssigt med selvstændige overskrifter over de enkelte paragraffer eller grupper af paragraffer. - Ved meget omfattende love kan det være nødvendigt at samle de enkelte kapitler under afsnit i loven.

175 Dispensation fra kommunal regulering 175

176 176 Dispensationer Der gælder et grundlæggende princip om, at den regeludstedende myndighed altid kan dispensere fra sine egne regler uden, at det fremgår af reglerne, at der kan gives dispensation FOB FOB

177 177 Dispensationer - eksempler Miljøstyrelsen og Kommunekemi import af farligt affald til forbrænding Danmark havde et efter et efter den dagældende bekendtgørelse et ufravigeligt forbud mod import af farligt affald til bortskaffelse Danmark havde også KommuneKemi A/S, som var et nationalt prestigeprojekt. Faldende affaldsmængder betød imidlertid, at Kommunekemi måtte lukke, hvis der ikke blev givet adgang til at importere affald. I givet fald måtte Danmark eksportere alt forbrændingsegnet farligt affald, hvilket var politisk uacceptabelt Miljøstyrelsen forelagde herefter et antal konkrete dispensationer Kort efter blev der indført en generel undtagelse til forbuddet

178 178 Dispensationer Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksomme på, at dispensationer skal respektere det regulatoriske hierarki: Kommunalbestyrelsen kan ikke give dispensation med et indhold, som er i strid med lov eller bekendtgørelse - Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen ikke dispensere fra kravet om, at borgerne skal benytte de kommunale affaldsordninger, da benyttelsespligten findes i affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere i det omfang, at andre myndigheder ved lov eller bekendtgørelse er tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om forholdet

179 179 Dispensationer Set fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt bør en dispensationsmulighed for borgeren fremgå af direkte ved en bestemmelse i den kommunale forskrift Kan man på forhånd identificere en relevant dispensationsadgang, bør den med andre fremgå af den kommunale regulering Hvis der efter udstedelsen af kommunal regulering opstår et behov for dispensation, kan der dispenseres på ulovbestemt grundlag i det omfang, at der hjemmel hertil lovens rammer skal respekteres. Hvis der er tale om en tilbagevendende situation, bør den kommunale regulering ændres sådan, at dispensationsadgangen kodificeres

180 Ændring af gældende regulering 180

181 181 Ændring af gældende regulering Der kan efter, at en forskrift har været i kraft i en periode opstå et behov for at ændre reguleringen En sådan ændring kan gennemføres ved en ændringsforskrift, som nålestiksagtig præcision ændrer bestemmelsernes ordlyd Inden man ændrer en forskrift, skal man dog overveje, om ændringsforskriften svækker brugervenlighed/tilgængeligheden af reguleringen Man kan beslutte at genudstede en revideret forskrift indeholdende ændringen

182 182 Eksempler på formuleringer i ændringsforskrifter 4. stk. 3, affattes således: Stk. 3. I 6, stk. 2, ændres mammutter til elefanter I 4, stk. 3, indsættes efter elefanter ordene: og mammutter. I 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Cirkusministeren kan udstede regler om størrelsen på netmasker i sikkerhedsnet Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

183 Forvaltningsrettens betydning for regeludarbejdelse 183

184 184 Vedtagelse af kommunale forskrifter kan i en vis udstrækning anses som generelle afgørelser, som i relevant omfang skal iagttage forvaltningsretlige regler og principper. Det drejer sig navnlig om: - Forudgående offentlighed - Begrundelse, herunder angivelse af hjemmelsgrundlag - Klagevejledning

185 185 Forudgående offentlighed Normalt vil den lov, som udgør hjemmelsgrundlaget, fastlægge procedurerne for forudgående offentlighed - Affaldsregulativer: Affaldsbekendtgørelsens 23, jf. 16 og 17: Offentlig annoncering 4 ugers høring - Lokalplaner: Planlovens 24-26: Krav om offentliggørelse Minimum 8 ugers høring Krav om særskilt fremsendelse til berørte myndigheder og berørte ejere

186 186 Forudgående offentlighed Hvis der ikke er fastsat særskilte bestemmelser findes minimumskravene i Århus-konventionens artikel 8: - Hver part stræber efter at fremme effektiv offentlig deltagelse på et passende tidspunkt - mens mulighederne stadig er åbne - under offentlige myndigheders udarbejdelse af generelt anvendelige juridisk bindende regler, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. I dette øjemed bør der tages følgende skridt: - a) tidsfrister, der er tilstrækkelige til effektiv offentlig deltagelse, bør fastsættes - b) udkast til regler bør offentliggøres eller på anden måde gøres offentligt tilgængelige - c) offentligheden bør gives mulighed for at fremkomme med kommentarer, enten direkte eller igennem repræsentative høringsorganer. - Resultatet af den offentlige deltagelse skal tages i betragtning i videst mulige omfang.

187 187 Forudgående offentlighed Hvad er så en rimelig tidsfrist? Natur- og Miljøklagenævnet om Naturstyrelsens supplerende høring over vandplanerne i MAD NMK: Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse må en frist på 8 dage (heraf 5 hverdage) i almindelighed anses for at være en utilstrækkelig kort frist til at komme med en begrundet udtalelse, medmindre der er tale om enkle forhold, de berørte skal forholde sig til. Sammenfattende er det Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at den korte høringsfrist må anses som en væsentlig retlig mangel ved vandplanernes tilvejebringelse, og at denne mangel skal medføre planvedtagelsernes ugyldighed.

188 188 Begrundelse Forvaltningslovens begrundelseskrav: 22: - En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24, stk. 1: - En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

189 189 Begrundelse Lokale forskrifter, der omfatter specifikke arealer, ejendomme eller vandløb omtales i den juridiske teori som generelle afgørelser Det antages, at disse forskrifter i videst mulig omfang skal iagttage de forvaltningsretlige regler Forvaltningslovens begrundelseskrav opfyldes dels gennem en klar formålsbestemmelse samt angivelse af lovgrundlag

190 190 Klage- og søgsmålsvejledning Forvaltningslovens 25, stk. 1: Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Forvaltningslovens 26: Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom.

191 191 Klage- og søgsmålsvejledning På baggrund af forvaltningsloven bør lokale forskrifter indeholder bestemmelser, - der gengiver mulighederne for at påklage afgørelser og/eller - oplysninger om søgsmålsfrister Oplysningerne vil skulle gælde for afgørelser, der træffes i henhold til de respektive forskrifter

192 192 Håkun Djurhuus Partner, advokat (H) Offentlig Virksomhed T M E [email protected] Jacob Brandt Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E [email protected] København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai T F E [email protected]