Miljøjuridisk grunduddannelse Modul I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøjuridisk grunduddannelse Modul I"

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul I den 9. februar 2016 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og specialistadvokat (L) Jacob Brandt

2 Introduktion til juridisk metode 2

3 3 Retskildelæren den juridiske metode Juridisk metode handler i vid udstrækning om anvendelse af retskilder Hvad er en retskilde: En retskilde er information, der har normativ karakter, og som fastsætter hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt ordnes. En retskilde kan desuden fungere som et retligt argument

4 4 Retskildelæren den juridiske metode Juridisk metode handler i vid udstrækning om anvendelse af retskilder Traditionelt tales om 4 retskilder: 1. Lovgivningen 2. Retspraksis 3. Retssædvaner 4. Forholdets natur Der er tale om et hierarki, hvor man med de to første har stærke retskilder, mens de to sidste er svage retskilder

5 5 Lovgivningen som retskilde Indenfor lovgivningen findes også et hierarki (legalitetsprincippet) 1. Grundloven og EU-traktaterne Foreskriver proceduren for tilblivelsen af love henholdsvis direktiver og forordninger Fastlægger grundlæggende rettigheder og retsprincipper 2. Almindelige love, herunder også direktiver og forordninger Vedtages af Folketinget henholdsvis EU s institutioner 3. Bekendtgørelser Udstedes af ministeren, som har fået bemyndigelse hertil af Folketinget

6 6 Lovgivningen 4. Cirkulærer Udstedes typisk af ministeren og har kun bindende virkning for myndighederne administration af reglerne, som cirkulæret vedrører 5. Planer Der vil typisk i lovgivningen være tillagt bestemte myndigheder de relevante kompetencer til at vedtage en plan på et givent område 6. Vejledninger (i samme kategori findes vejledende udtalelser) Vil typisk være de kompetente centrale myndigheder, som loyalt gengiver gældende ret i lyset af relevante retskilder 7. Privat retsdannelse Ofte toneangivende organer/organisationer, herunder eksempelvis AB92

7 7 Fortolkning af lovgivning Det er karakteristisk for lovregler, at de som sproglige tekster ikke altid er entydige, men derimod kan underlægges mange forskellige fortolkninger Fortolkningen bør af hensyn til retssikkerheden være nogenlunde ensartet Der findes bl.a. derfor en række fortolkningsregler, som anvendes af jurister med henblik på at fastlægge, hvad en retsforskrift i en given situation foreskriver som gældende ret

8 8 Retskilders anvendelse - lovgivningen Fortolkningsregler Ordlydsfortolkning: Udgangspunkt i den naturlige og sædvanlige forståelse, og at en sådan sædvanlig forståelse tilgodeser kravet om forudberegnelig, ensartet og konsekvent fortolkning. Modsætningstolkning; Traditionelt forstås herved muligheden for at slutte modsætningsvist fra en udtømmende retsregel. Hvis eksempelvis en bestemmelse opregner en række tilfælde, hvor der kan pålægges fredskovspligt, kan det modsætningsvist sluttes, at myndighederne ikke kan pålægge fredskovspligt i tilfælde, der ikke er nævnt.

9 9 Retskilders anvendelse - lovgivningen Indskrænkende fortolkning: En indskrænkende fortolkning anvendes, hvis det er nærliggende, at lovgiver ikke havde tiltænkt reglen anvendelse i den givne situation Et eksempel kunne være, hvis reglerne i hundeloven om objektivt ansvar for skader forvoldt af hunde ikke skulle finde anvendelse på hundehvalpe Anvendes ofte på undtagelsesbestemmelser

10 10 Retskilders anvendelse - lovgivningen Analogitolkning (udvidende fortolkning): Analogisk fortolkning indebærer, at en lovbestemmelse, som ikke efter sin ordlyd finder anvendelse, alligevel anvendes. Der kan være tale om et tilfælde, hvor en bestemmelse anses for at indeholde principper, som er egnede til at løse et givent problem Anvendes ofte på et retstomt område Eksempelvis hvis reglerne i hundeloven vurderes også at gælde for katte Et andet eksempel var, da Vestre Landsret besluttede at lade reglerne for videoafhøring af børn finde anvendelse for udviklingshæmmede

11 11 Retskilders anvendelse - lovgivningen Formålsfortolkning: Typisk er der tale om, at lovens bestemmelser fortolkes i lyset af lovens formålsbestemmelse og anvendelsesområde Formålsfortolkningen er den oftest anvendte Der lægges vægt på: Lovforslagets bemærkninger Folketingets behandlinger, herunder ministerudtalelser Udvalgsbetænkninger Forarbejde af kommissioner, lovforberedende arbejdsgrupper m.v.

12 12 Retskilders anvendelse - lovgivningen Bekendtgørelser Normalt uden forarbejder Fortolkes som udgangspunkt objektivt Fortolkes ofte i praksis i lyset af vejledninger, vejledende udtalelser m.v. Vejledende udtalelser Vejledende udtalelser fra centraladministrationen er ofte brugt på Miljøministeriets område Vejledninger og vejledende udtalelser anses normalt som et solidt fagligt og juridisk udgangspunkt for sagsbehandlingen af en sag, som vedrører det, som udtalelsen omhandler Udgangspunktet er, at den vejledende udtalelse følges, medmindre der konkret er vægtige grunde til, at det ikke bør ske

13 13 Retskilders anvendelse - lovgivningen Lex specialis: Lex specialis er en fortolkningsregel, hvorefter en lovregel i en speciallov går forud for lovregel af mere generel karakter, der dækker samme område. Lex posterior: Lex posterior er en fortolkningsregel, hvorefter ældre love viger for yngre.

14 14 U V Fredericia-dommen 2007: Kortlægning af Danmarksgade mhp. offentlig indsats : Renseri i Købmagergade => jordforurening 2006: Påbud fra kommune om afværge i Danmarksgade. Stævning indenfor 6 måneders fristen 6 Grundejer påbegynder undersøgelser 2005: Kortlægning af Købmagergade og underretning om problemer i Danmarksgade Sagsøger køber ejd : Amtet laver yderligere undersøgelser 1990: Købmagergade kortlagt som mulig forurenet, jf. affaldsdepotloven : Amtet undersøger

15 15 Byggelovens 14 Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler.

16 16 Byggelovens 17, stk. 1 og Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham (..) at berigtige forholdet.

17 17 Byggelovens 16A, stk. 3 Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er ganske underordnet betydning Klassisk bestemmelse der eksempelvis findes tilsvarende i miljøbeskyttelseslovens 68 eller planlovens 51, stk. 5: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning

18 18 Retssagens materielle omdrejningspunkt Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17, til påbud til grundejer om at bringe udbedre et forurenet indeklima? Og som sagen udviklede sig: Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17 og 18, til påbud til grundejer om at udbedre et forurenet indeklima, når regionen planlægger en offentlig indsats?

19 19 Parternes hovedsynspunkter Sagsøger: Jordforureningsloven er lex specialis, og byggeloven kan derfor ikke finde anvendelse. Sagsøgte: Efter sin ordlyd finder byggeloven anvendelse, og det kræver særlige holdepunkter i jordforureningsloven eller dennes forarbejder, hvis byggeloven ikke skulle finde anvendelse, herunder i den konkrete situation.

20 20 Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hovedbudskabet: Den uskyldige grundejer skal ikke bære udgiften til afhjælpning af indeklima, når alle andre miljøproblemer på ejendommen skal afhjælpes på det offentliges regning. Jordforureningsloven har forrang Visse undtagelser: Hvis der ikke laves en offentlig indsats, finder byggelovgivningen anvendelse, hvis der er behov for en indsats mod dårligt indeklima

21 21 Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hertil kommer, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven skal miljømæssigt prioriteres. Finder bygningsmyndigheden sagen mere hastende vil byggeloven således fortsat kunne anvendes

22 22 Vestre landsret: Kommunen berettiget til at udstede påbud Ovenstående citat, særligt de sidste 2 punktummer, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt det med vedtagelsen af lov om forurenet jord har været hensigten at sætte byggelovens regler om påbud ud af kraft i disse tilfælde. Der er i forslaget til lov om forurenet jord henvist til betænkningen generelt, men ikke konkret til de anførte afsnit, og det fremgår ikke på anden måde af lovens forarbejder, at det efter vedtagelsen af lov om forurenet jord skulle være udelukket at udstede et påbud efter byggeloven, når der konstateres indeklimaproblemer som følge af jordforurening

23 23 Retskilders anvendelse - retspraksis Domstolene og sagernes anlæg Alle sager anlægges som udgangspunkt ved byretten Principielle sager kan henvises til at starte i landsretten Alle sager kan ankes til højere instans Der kan i visse tilfælde søges og bevilges 3. instans Anke kan begrundes i: To domstole tænker bedre en (to uafhængige behandlinger) Mere rigtigt/retfærdigt resultat i højere instans Anke kan undlades Det er tids- og ressourcekrævende

24 24 Retskilders anvendelse - retspraksis Dommes præjudikatværdi følger typisk instansen: Højesteret Landsret Byretten Domme er som udgangspunkt kun bindende for sagens parter Ikke alle retsafgørelser er retskilder

25 25 Dommes præjudikatsværdi Domme har præjudikat, når de begrunder deres resultat på en sådan måde, at retstilstanden forandres. Dommen afgøres på grundlag af et generelt argument, som bør lægges til grund i fremtidige afgørelser En sådan dom anses for retsskabende En dom kan være konkret begrundet, hvilket betyder, at sagens konkrete omstændigheder har været den primære årsag til, at reglen anvendes på en måde, der giver et bestemt resultat. En sådan anses for retsanvendende En dom kan endvidere få et bestemt resultat, fordi der ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt bevis

26 26 Retskilders anvendelse - retspraksis Et domsresultat gælder kun for sager med lignende faktiske omstændigheder Det er navnlig den retlige begrundelse, som skal tillægges betydning i lignende fremtidige sager Navnlig principielle domme, hvoraf der kan udledes en retsregel eller en præcisering af den ved loven etablerede retstilstand, har karakter af retskilde

27 27 MST og eksport af grønt affald Dommene om eksport af grønt affald er et godt eksempel på en central myndigheds vurdering af nogle dommes præjudikatsværdi I 3-4 sager for byretten og en landsretssag har domstolene frifundet eksportører af affald, som på baggrund af Miljøstyrelsens fortolkning af forordningen om overførsel af affald var tiltalt for ulovlig eksport af affald Landsretsdommen henviser til en EU-dom, hvorefter der foretages en fortolkning af forordningens bilag. Landsretten konkluderer, at der var tale om mindre urenheder, der godt kunne klassificeres som grønt affald Miljøstyrelsens vejledning angiver en anden fortolkning med et strengere krav til affaldets renhed

28 28 MST og eksport af grønt affald Dommerne udtalte: Under disse omstændigheder er det ikke ved [vidne 4] og [vidne 2] s vidneforklaringer og de fremlagte billeder bevist, at ballerne med plastfolie var iblandet mere end en ringe mængde urenheder i form af jord og halm. Sådanne urenheder medfører ikke, at affald til nyttiggørelse falder uden for forordningens bilag III (den grønne liste), jf. forudsætningsvis indledningen til bilaget og præmis 34 i EU-domstolens dom af 25. juni 1998 i sag C-192/96, Beside BV. Herefter, og da det ikke er bevist, at landbrugsplasten har været forurenet med materialer i en sådan udstrækning, at genindvinding af affaldet på en miljømæssig forsvarlig måde var forhindret, stemmer vi for at frifinde tiltalte. (Dissens).

29 29 MST og eksport af grønt affald MST mener imidlertid, at sagen skal indbringes for Højesteret, fordi der er tale om fejlfortolkning af billedmateriale og forkert retsanvendelse. 3. instans opgives pga. sagens beviser ikke kan forventes at føre til et andet resultat i Højesteret MST fastholder sin vejledning og dermed også sin forståelse af forordningen på trods af dommene Der er således tale om, at MST ikke anser dommen for at have præjudikat (at være retsskabende) pga. bevismaterialet i sagen og en efter styrelsens opfattelse forkert retsanvendelse MST har overbevist Rigsadvokaten/anklagemyndigheden om, at sagerne fortsat skal føres på baggrund af vejledningen

30 30 Administrativ (rets)praksis I praksis spiller administrative afgørelser af principiel karakter en stor rolle Principperne omkring præjudikatsværdi m.v. er de samme ved administrative afgørelser: 1. instans Rekursinstans Uafhængigt klagenævn På miljøområdet tillægges Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser ofte stor betydning, hvilket til dels skyldes, at der er tale om et uafhængigt klagenævn, og dertil kommer, at der ofte er to højesteretsdommere med til at træffe afgørelserne. Det må desuden må baggrund af de sjældne underkendelser i retspraksis konkluderes, at nævnet har stor træfsikkerhed (eller hvad?)

31 31 Retssædvane og Forholdets natur En retssædvane defineres sædvanligvis som: En adfærd fulgt almindeligt, stadigt og længe i den overbevisning, at man er retligt forpligtet og berettiget hertil Forholdets natur Er mest af alt udtryk for de sjældne tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte retskilder efter omstændighederne fører til et acceptabelt resultat. Omdiskuteret som selvstændig retskilde Anvendes yderst sjældent i praksis

32 32 Den formelle lovs princip og saglige hensyn Den formelle lovs princip: Forvaltningsmyndighederne er bundet til at overholde lovene under udøvelsen af deres virksomhed og kan følgelig ikke træffe afgørelser, der er uforenelige med loven Enhver afgørelse skal baseres på saglige og relevante hensyn Fastlæggelsen af saglige hensyn sker sædvanligvis på baggrund af en lovs formålsbestemmelse og anvendelsesområde Dertil kommer lovens forarbejder som væsentligt fortolkningsbidrag (formålsfortolkning)

33 33 Saglige hensyn Planlovens formålsbestemmelse: 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

34 34 Saglige hensyn 1 angiver de brede formål, som kan og skal varetages i planlægningen og enkeltsagsadministrationen efter loven Formålsbestemmelse er så bred, at den gør omtrent alle de hensyn, som kommunerne kan varetage inden for deres samlede administrationsområder, lovlige i relation til afgørelser efter planloven = saglige planlægningsmæssige hensyn Lovbestemte skærpelser: særlig planlægningsmæssig begrundelse, f.eks. 5b om planlægning i kystnærhedszonen

35 35 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) Odsherred Kommune vedtog en for 12 nye boliger i Herrestrup, som er beliggende i kystnærhedszonen Den første lokalplan blev ophævet pga. for sen offentliggørelse, jf. planlovens 32, stk. 2 (senest 8 uger efter vedtagelsen) Den anden lokalplan blev ophævet pga. manglende angivelse af en særlig planlægningsmæssig begrundelse Den tredje lokalplan blev genstand for nævnets stadfæstelse, hvorefter den blev indbragt for byretten (3 dommere)

36 36 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Kravene hertil er normeret i forarbejderne til planlovens 5b: ny bebyggelse skal etableres i størst mulig afstand fra kystlinien og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. en gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke er en saglig planmæssig begrundelse. alternative placeringer uden for kystnærhedszonen skal overvejes. Inden for rammerne af ovenstående betingelser, er den særlige planlægningsmæssige begrundelse således til stede, når saglige hensyn tilsiger, at der skal bygges i kystnærhedszonen på en nærmere bestemt placering

37 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) 37

38 38

39 Kystnærhedszonen 39

40 40 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup Herrestrup har et særligt udviklingspotentiale, da det infrastrukturmæssigt er meget velplaceret. Rute 21 gennemskærer byen med direkte adgang til Nykøbing mod nord og Holbæk/København mod syd. Herrestrup er en af de byer i Odsherred, som er beliggende tættest på Holbæk, der er i stor vækst. Byens tilgængelighed, især til Holbæk og hovedstadsområdet, bliver yderligere forbedret med åbningen af den nye Rute 21 motortrafikvej (med tilslutningsanlæg vest for Herrestrup). Grevinge Centralskole med 230 elever fra 0. til 9. klasser samt SFO er beliggende i Herrestrup. Da der kun bor ca. 300 beboere i Herrestrup er det oplagt at tillade en mindre udvikling. En mindre udvikling af byen vil også understøtte Grevinge fjernvarmeværk, der forsyner Herrestrup med varme.

41 41

42 42

43 43 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Sagsøgers hovedsynspunkter: Placeringen af boligområdet er valgt pga. udsigten over Lammefjorden Der er ikke undersøgt alternativer uden for kystnærhedszonen Det er ikke godtgjort, at der er efterspørgsel efter boliger i Herrestrup Sagsøgtes hovedsynspunkter: Kommunen har lagt vægt på transportinfrastruktur, varmeforsyning og skole. Kommunen har lagt vægt på, at der var behov for nye boliggrunde i Herrestrup Samlet vurderes, at der er anført en tilstrækkelig særlig planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanområdets placering i kystnærhedszonen

44 44 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Retten på Frederiksberg: Retten lægger vægt på, at området er bebygget i forvejen, og at der ikke er tale om et åbent og uberørt kystområde Der er ca. 2 km til kysten, og byggeriet har derfor kun begrænset indvirkning på kystlandskabet Retten finder ikke efter besigtigelsen, at der er grundlag for at fastslå, at der er alternative mindre eksponerede placeringer i Herrestrup Retten finder herefter, at den særlige planlægningsmæssige begrundelse er funderet i relevante hensyn, og der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets stadfæstelse af lokalplanen

45 45 Saglige hensyn Derudover findes også saglige hensyn i bredere overvejelser: Borgernes retsbeskyttelse Berettigede forventninger Retshåndhævelsessynspunkter Grundlovens frihedsrettigheder Menneskerettighederne Almindelige samfundsmæssige hensyn, herunder eksempelvis værdispild og destruktion af værdier

46 46 Retspraksis vedrørende kortlægning Der foreligger kun 2 domme fra de overordnede domstole vedrørende kortlægning: 1. MAD Ø Østre Landsrets dom af 19. august 2005 Frederiksborg Amt bagatelgrænse for kortlægning? 2. UfR H Slaggedommen Region Hovedstaden Landsrettens dom i slaggesagen er omtalt i artikel af Håkun Djurhuus i Jordforurening.info, nr. 1/2009, side 8 f.f. Højesterets dom i slaggesagen er omtalt i en artikel af Håkun Djurhuus i Jordforurening.info, nr. 3/2010, side 14 f.f.

47 47 Slaggesagen sagens omstændigheder: En privat grundejer udlagde i 1992 fuldt lovligt og i overensstemmelse med slaggebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983) ca. 500 tons affaldsforbrændingsslagger under et parkeringsareal og i en hesteløbegård. Udlægningen blev anmeldt til det daværende Frederiksborg Amt. Slaggen indeholdte bl.a. tungmetaller, herunder bly, i en koncentration svarende til mg/kg TS. Der henvises videre til Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse (cir. nr ) af 8. december I efteråret 2002 varslede Frederiksborg Amt kortlægning på VN 2, jf. jordforureningsloven, 5. Grundejeren protesterede og henviste bl.a. til, at slaggen var udlagt lovligt, og at slaggen ikke udgjorde nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse (landbrugsejendom og bolig).

48 48 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Der blev indgivet forespørgsel til Miljøstyrelsen, der afgav en udtalelse den 3. november Styrelsen tiltrådte, at ejendommen kunne kortlægges. 5. maj 2004 kortlægning på vidensniveau maj 2004 udtog grundejeren stævning mod Frederiksborg Amt (nu Region Hovedstaden) og gjorde gældende, at kortlægningsbeslutningen var ugyldig. Med henblik på at dokumentere, at forureningen var af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø (JFL 5) fik Region Hovedstaden udmeldt syn og skøn.

49 49 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Skønsmanden konkluderede, at de udlagte slagger ikke udgjorde nogen nævneværdig risiko ved den aktuelle arealanvendelse. Skønsmanden anførte dog også, at der ville kunne opstå risiko forurening, såfremt slaggen efterfølgende blev flyttet og oplagt ovenpå en drikkevandsindvindingsboring, i et surt miljø eller lignende. Skønsmandens undersøgelser viste, at der var sket en vis udvaskning af forurenende sporstoffer fra slaggen, idet jorden cm. under slaggen viste forhøjede tungmetalværdier i forhold til referencejord fra andre dele af ejendommen. Jordkvalitetskriterierne var imidlertid ikke overskredet. Frederiksborg Amt foretog ikke konkrete undersøgelser på ejendommen forud for kortlægningsafgørelsen.

50 50 Slaggesagen sagens omstændigheder (fortsat): Region Hovedstaden procestilvarslede Miljøstyrelsen og gjorde gældende, at såfremt Region Hovedstaden måtte dømt til at betale erstatning, ville man videreføre erstatningskrav overfor Miljøstyrelsen, der dels havde udarbejdet forarbejderne til jordforureningsloven, der angav, at slaggeejendomme skulle kortlægges, og dels havde udarbejdet kortlægningsvejledningen fra december 2000 (vejledning nr. 8), der ligeledes lagde op til kortlægning af slaggeejendomme. Miljøstyrelsen biintervenierede i sagen til støtte for Region Hovedstaden. Affald Danmark biintervenierede i sagen til støtte for grundejeren.

51 51 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 1. Grundejeren: Slagger er ikke jord. Slaggen er udlagt i et lag, der gør, at den ikke er opblandet med jorden, og slaggeudlægningen er derfor slet ikke omfattet af jordforureningsloven, jf. jorddefinitionen i lovens 2, stk. 1. JFL 2, stk. 1: ---o0o--- Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

52 52 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 1 Højesterets bemærkninger: Slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. ---o0o--- Højesteret henviste som Region Hovedstaden havde gjort det bl.a. til, at det allerede af forarbejderne til affaldsdepotloven fra 1990 (Folketingstidende , tillæg A, L 109, sp. 2753) blev anført, at det kunne komme på tale at anvende affaldsdepotloven til registrering af f.eks. slaggedepoter. Betænkningerne forud for jordforureningslovens første version i 1996 anførte ligeledes, at der ville kunne ske kortlægning af f.eks. rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende.

53 53 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 1 Højesterets bemærkninger (fortsat): Betænkningerne forud for jordforureningslovens første version i 1996 anførte ligeledes, at der ville kunne ske kortlægning af f.eks. rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende. Af forarbejderne til jordforureningsloven fra 1999 fremgår det, at jordforurening, der giver anledning til kortlægning kan være eksempelvis olieforurenet sand, nedgravede tønder med indhold af forurenende stoffer etc. Højesteret henviste endelig til kortlægningsvejledningen, pkt , hvori det er anført, at Deponier og genanvendelsesprojektet for forurenet jord, slagger og flyveaske skal kortlægges, når de er færdige.

54 54 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 2. Grundejeren henviste til, at kortlægningsmyndigheden med høj grad af sikkerhed [skal kunne] lægge[s] til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. (JFL 5). Grundejeren bestred, at ordene kan have skadelig virkning var udtryk for det miljøretlige forsigtighedsprincip. Grundejeren gjorde tværtimod gældende, at myndigheden skulle kunne føre et ret klart bevis ( med høj grad af sikkerhed ) for, at der foreligger en jordforurening, der kan have skadelig virkning.

55 55 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 2 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret fremhævede kortvejledningens pkt , hvorefter kravet om høj grad af sikkerhed i 5 skal forstås som grundejers sikkerhed mod uberettiget kortlægning af et areal, der ikke er forurenet. Der ligger således ikke et miljø- eller sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip i formuleringen. Formuleringen kan have skadelig virkning indebærer derimod et miljø- og sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip, idet der ikke er krav om påvisning af aktuel skadelig virkning, kun om risiko for skadelig virkning. Heri ligger bl.a., at forureningens skadelige virkning ikke nødvendigvis er aktuel.

56 56 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 3. Grundejeren gjorde gældende, at Region Hovedstaden ikke ved sin vurdering af, hvorvidt der skulle ske kortlægning kunne inddrage risici ved eventuel senere opgravning og flytning af jord og slagger. Jordflytning var ifølge grundejeren ikke noget lovligt kriterium. Grundejeren gjorde gældende, at der ikke var nogen risiko for arealanvendelsen ved den aktuelle anvendelse på kortlægningstidspunktet, hvilket givetvis var rigtigt.

57 57 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): At jordflytning var et retligt relevant kortlægningskriterium fremgik allerede af Østre Landsrets dom i MAD Ø, hvor Landsretten i sine præmisser anførte, at: Under hensyn til det anførte finder Landsretten, at det ligger indenfor jordforureningslovens rammer, at der ved vurderingen af, om en forurening skal kortlægges, skal lægges vægt på den fremtidige forurenings risiko ved bl.a. jordflytning af allerede forurenet jord. Region Hovedstaden henviste til JFL 12 a, stk. 1, nr. 1 vedrørende nuancering af kortlægningen. Heraf fremgår jo forudsætningsvis, at der kan, og skal, ske kortlægning, selvom forureningen ikke udgør nogen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. Dette fremgår jo direkte af definitionen af kategorien F0.

58 58 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret: Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen, eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici. Der henvises endvidere til jordforureningslovens formålsbestemmelser vedrørende forebyggelse, jf. herved lovens 1, herunder navnlig 1, stk. 2, nr. 4.

59 59 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): Højesteret: Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen, eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici. Der henvises endvidere til jordforureningslovens formålsbestemmelser vedrørende forebyggelse, jf. herved lovens 1, herunder navnlig 1, stk. 2, nr. 4.

60 60 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 3 Højesterets bemærkninger (fortsat): JFL 1, stk. 2, nr. 4: Med loven tilsigtes særligt, at: 4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord

61 61 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning 4. Grundejeren gjorde gældende, at det skulle tillægges betydning ved kortlægningsbeslutningen, at slaggerne var lovligt udlagt på ejendommen. Grundejeren gav udtryk for, at der ikke var hjemmel til at straffe en grundejer med en kortlægning.

62 62 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 4 Højesterets bemærkninger (fortsat): Det er uden betydning for myndighedernes adgang til at kortlægge arealet efter lovens 5, at slaggerne er udlagt lovligt. Region Hovedstaden henviste til, at det også forudsætningsvis af den daværende genanvendelsesbekendtgørelse (bkg. nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsvirksomhed) fremgår, at lovlig genanvendelse vil kunne danne grundlag for kortlægning. Der henvises til bekendtgørelsens 11, stk. 5 ( Anmeldelsen opbevares af myndighederne og indgår i Amtets kortlægning efter lov om forurenet jord. )

63 63 Sagens retlige spørgsmål og Højesterets løsning Ad. 4 Højesterets bemærkninger (fortsat): Region Hovedstaden blev, som ved Landsretten, pure frifundet. Forud for denne sag havde Region Hovedstaden alene registreret omkring 170 ejendomme på grund af udlægning af restprodukter som slagger. Ved sagens anlæg blev sagsbehandlingen i relation til yderligere kortlægning af slaggeejendomme sat i bero.

64 64 Dommens praktiske konsekvenser for Regionens fremtidige forureningskortlægning Regionsrådet har pligt til i samarbejde med kommunalbestyrelserne at kortlægge forurenede, og antageligvis forurenede, ejendomme på henholdsvis vidensniveau 1 (JFL 4), henholdsvis vidensniveau 2 (JFL 5), jf. JFL 3. Regionerne har bl.a. som følge af anmeldelsespligten i genanvendelsesbekendtgørelsen og i henhold til tidligere anmeldelser i henhold til slaggebekendtgørelsen nøjagtig viden om, hvor restprodukterne er udlagt. Myndighederne har derfor gode redskaber til at foretage kortlægningen. Det forhold, at Region Hovedstaden havde foretaget kortlægningen i den konkrete slaggesag som skrivebordskortlægning førte ikke til afgørelsens ugyldighed, idet Region Hovedstaden havde den fornødne viden om tungmetalindholdet i slaggerne via de kemiske analyser, der var indsendt sammen med anmeldelsen i sin tid.

65 65 Dommens praktiske konsekvenser for Regionens fremtidige forureningskortlægning Regionerne vil derfor også fremover kunne foretage skrivebordskortlægninger af ejendomme, hvorpå der er udlagt restprodukter med højt indhold af forurenende stoffer. På baggrund af slaggedommen kan slaggeejendomme, og givetvis også ejendomme, hvorpå der er udlagt andre restprodukter med højt forureningsindhold, kortlægges på vidensniveau 2.

66 66 Konklusion Regionerne har, i henhold til JFL 3, en lovbunden pligt til at registrere forurenede ejendomme på vidensniveau 2. Regionerne kan dog naturligvis selv prioritere deres arbejde. Der vil givetvis være en lang række andre forurenede ejendomme, hvor de miljømæssige risici er større end ved eksempelvis slaggeejendomme. Højesterets dom er navnlig begrundet i jordflytningsrisikoen. Jordflytningsrisikoen er imidlertid allerede imødegået for så vidt angår områdekortlagte ejendomme, jf. JFL 50 a, jf. 50, stk. 2, hvorefter der gælder anmeldelsespligt. Der vil derfor næppe sædvanligvis være grundlag for kortlægning af områdekortlagte ejendomme, hvorpå der er udlagt restprodukter, der ikke udgør nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse. ER I ENIGE?

67 67 Konklusion ---o0o--- Vær opmærksomme på, at Miljøstyrelsen tidligere i en vejledende udtalelse har anført, at restprodukter anvendt eksempelvis som funderingsmateriale, og som ligger indenfor bygningsarealerne, herunder ned til underkant af fundament, er at betragte som bygningsmaterialer, som ikke er omfattet af jordforureningsloven. Vær opmærksomme på, at spildevandsslam, der er udlagt jordbrugsmæssigt ikke er omfattet af JFL, jf. JFL 2, stk. 3.

68 Forvaltningsret 68

69 69 Kolding-dommen UfR H Udgangspunktet for sagen var en afvejning af genopretningsprincippet, herunder i JFL 48, stk. 1 og det almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles bemærkelsesværdig, præmis. Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne: For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem.

70 70 Kolding-dommen UfR H (fortsat) Herudover anførte Højesteret helt centralt følgende: Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.

71 71 Sagen om de brændte løg KRAV TIL GRUNDLAGET FOR MILJØ- MYNDIGHEDERNES PÅBUDSAFGØRELSER (Officialprincippet - proportionalitetsprincippet) Sagen om de brændte løg (VLD af 8. juni afdeling B 632/1986). Den 30. december 1984 kl. ca modtog alarmcentralen anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en ca. 350 m2 stor lagerhal på en ejendom i Vorgod. I lagerhallen opbevaredes ca. 70 tons spiseløg. I en lukket trækasse i samme bygning opbevaredes forskellige sprøjtemidler.

72 72 Sagen om de brændte løg (fortsat) I forbindelse med slukningsarbejdet blev løgene og trækassen indeholdende sprøjtemidler spulet med større mængder vand, der efterfølgende løb ud gennem et afløb i gulvet. Løgene blev dagen efter af ejeren anbragt direkte på jorden på en mark. I den ene løgbunke fandtes resterne af emballagen fra en 5-liters dunk, der havde indeholdt parathion. De pesticider der opbevaredes i trækassen var forholdsvis nedbrydelige og i øvrigt godkendt til anvendelse i forbindelse med spiselige afgrøder. Uden nærmere undersøgelser gav kommunen den 24. januar 1985 ejeren påbud om at bortskaffe de ca. 70 tons halvbrændte spiseløg til destruktion på Kommune Kemi, idet kommunen betragtede løgene som kemikalieaffald. Ejeren efterkom ikke påbuddet, hvorefter kommunen lod løgene afhente og transportere til destruktion hos Kommune Kemi i Nyborg.

73 73 Sagen om de brændte løg (fortsat) Bortskaffelsesomkostningerne androg ca. kr , som kommunen krævede, at ejeren betalte. Ejeren anlagde sag mod kommunen med påstand om, at påbuddet ikke var lovligt, idet det ikke var dokumenteret, at løgene var karakteriseret som kemikalieaffald med rette. Da kommunen ikke kunne godtgøre at påbuddet var nødvendigt, idet kommunen ikke havde foretaget nærmere undersøgelser m.v., fik grundejeren medhold. Det fremhævedes i denne forbindelse, at bortskaffelsen - der var sket på helt utilstrækkeligt grundlag - indebar ganske betragtelige omkostninger, der ikke stod i forhold til den miljømæssige gevinst.

74 74 Krav om konkret, individuel vurdering (forbud mod skøn under regel) Hosby Kræver en ordentlig sagsfremstilling og udførlig begrundelse for afgørelsen under henvisning til sagens konkrete og individuelle forhold

75 75 Saglighedskravet og det materielle officialitetsprincip Kan der i en jordforureningssag meddeles påbud med hjemmel i byggeloven, hvis der ikke er hjemmel i de miljøretlige regelsæt?

76 76 Den forvaltningsretlige ligheds-grundsætning I hvilket omfang fanges en forvaltning af tidligere afgørelser i lige artede sager? Er forvaltningen opmærksom på præcedens-virkningen? Hvordan kan borgere/virksomheder bruge lighedsgrundsætningen?

77 77 Ulovligt tilvejebragte beviser, anvendelse af sådanne beviser og retssikkerhedsloven Dom fra Retten i Esbjerg principiel rækkevidde

78 78 Vejledningskravet i forvaltningslovens 7 Oscar-dommen fra Østre Landsret

79 79 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) Virksomheden, der fremstiller fødevareprodukter, besluttede, grundet ekspansion, at opføre en større tilbygning til eksisterende produktionsbygninger. Da bygningen i det væsentligste var færdigopført, konstaterede entreprenøren den 6. april 1995, i forbindelse med nedgravningen af kloakrør, en olieforurening på grunden, og underrettede samme dag kommunen. Kommunen anmodede miljøcentret om at se på forureningen. Sagen vedrørte spørgsmålet om, om kommunen havde pådraget sig erstatningsansvar som følge af den måde, hvorpå miljøcentret på kommunens vegne havde behandlet anmeldelsen om olie- Forureningen, som blev konstateret og anmeldt til kommunen (sagsøgte) den 6. april 1995.

80 80 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

81 81 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (OE1996.B ) - fortsat I Landsrettens præmisser blev det bl.a. lagt til grund, at Miljøcentret den 6. april 1995 var bekendt med, at der ikke var hjemmel til at udstede påbud om oprensning. Herudover lagde landsretten til grund, at: Henset til, at omfanget af forureningen ikke var nærmere konstateret, at omkostningerne ved en oprensning var helt uoverskuelige samt at alternativet ville være, at grunden blev registreret som affaldsdepot, med henblik på en senere oprensning for amtskommunens regning, må det anses som en ansvarspådragende fejl fra sagsøgtes side, at der ikke blev givet vejledning herom, og at der heller ikke i det mindste fremkom en skriftlig bekræftelse fra Miljøcentret I/S om den frivillige oprensning, som [Miljøcentret] mente, at sagsøgeren havde påtaget sig. Herved betog Miljøcentret I/S i første omgang sagsøgeren den valgfrihed, som sagsøgeren ellers ville have haft.

82 82 Oscar A/S mod Rønnede Kommune (MAD ) - fortsat Landsretten anførte videre: Henset til, at det efter mødet den 19. april 1995 må have stået sagsøgeren klart, at fortsat oprensning af grunden var en frivillig iværksat foranstaltning, og da sagsøger også selv gennem en mere aktiv undersøgelse af grundlaget for oprensningen, der blev påbegyndt straks efter den 6. april 1995, på et tidligere tidspunkt kunne have opnået en afklaring af sagens rette sammenhæng, findes sagsøgeren selv at burde bære en del af omkostningerne til oprensning af grunden. Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af sagsøgerens krav, hvorfor sagsøgerens subsidiære påstand skønsmæssigt tages til følge med kr. med procesrente som påstået.

83 83 Forvaltningslovens begrundelseskrav Hvad sker der, hvis kravene ikke er opfyldt?

84 84 Inhabilitet i henhold til forvaltningslovens regler Hvad er retsvirkningen? Ringe-dommen

85 85 Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? Prøvelse af legalitet: Fuld prøvelse ved domstolene Prøvelse af det forvaltningsmæssige skøn: Begrænset prøvelse ved domstolene

86 86 Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? a) Klare fejl b) Syn og skøn herunder 343 i RPL Bilka One Stop i Fields som eksempel

87 87 Kan søgsmål have opsættende virkning Forsøgsvindmølleparken i Skarrild Plantage Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende miljøbeskyttelseslovens 41 efter den såkaldte Herlev-sag.

88 88 Begrundelse Forvaltningslovens begrundelseskrav: 22: En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24, stk. 1: En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

89 89 Begrundelse Lokale forskrifter, der omfatter specifikke arealer, ejendomme eller vandløb, omtales i den juridiske teori som generelle afgørelser Det antages, at disse forskrifter i videst muligt omfang skal iagttage de forvaltningsretlige regler Forvaltningslovens begrundelseskrav opfyldes dels gennem en klar formålsbestemmelse samt angivelse af lovgrundlag

90 90 Klage- og søgsmålsvejledning Forvaltningslovens 25, stk. 1: Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indsigelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Forvaltningslovens 26: Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom.

91 91 Klage- og søgsmålsvejledning På baggrund af forvaltningsloven, bør lokale forskrifter indeholde bestemmelser, - der gengiver mulighederne for at påklage afgørelser og/eller - oplysninger om søgsmålsfrister Oplysningerne vil skulle gælde for afgørelser, der træffes i henhold til de respektive forskrifter

92 92 Disposition 1. De forvaltningsretlige principper krav til påbud, vilkår m.v. Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip Det forvaltningsretlige officialprincip Bestemthedskravet Kravet om konkret, individuel vurdering Saglighedskravet og det materielle specialitetsprincip Lighedsprincippet Ulovligt tilvejebragte beviser retssikkerhedsloven dom fra Retten i Esbjerg Vejledningskravet i forvaltningslovens 7 (Oscar-dommen) Begrundelseskravene i forvaltningsloven 2. Påbud i jordforureningssager valg af regelsæt tidslinjer 3. Klage Suspensiv virkning Hvad kan prøves? Kan der klages over konstaterende forvaltningsakter? Kan klagefrister og søgsmålsfrister suspenderes af myndigheden? Trekantsforholdet

93 93 Disposition 4. Retlig eller fysisk lovliggørelse? (Fredensborg-dommen, Bilka-dommene etc.) 5. Søgsmål Opsættende virkning (grundlovens 63, stk. 1, 2. punktum, EU) Hvem skal sagsøges? (1. instansen, 2. instansen, begge?) Påstande i sager mod offentlige myndigheder Syn og skøn i forvaltningssager (eksempel: Bilka One Stop, Fields) Offentlige myndigheders erstatningsansvar (lovfæstet eksempel: Jordforureningslovens 76, stk. 4), suppleret af de almindelige erstatningsregler Erstatningsretligt værnet interesse (Frederikshavn-dommen og Bilka, Horsens erstatningssagen) 6. Spørgsmål

94 94 Forskellen på konstitutive og konstaterende forvaltningsafgørelser MBL 69, stk. 3: Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

95 95 Værktøjskassen Selvhjælpshandling Eksempel MBL 70: I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden, og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud, og for den ansvarliges regning. Stk. 2. Til forebyggelse af en situation, som beskrevet i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning. Eksempel: MBL 69, stk. 1, nr. 4: I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden: 1) 4) Lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

96 96 Værktøjskassen Har tilsynsmyndigheder pligt til at gennemføre selvhjælpshandlinger, hvis en påbudsadressat ikke følger påbuddet indenfor den fastsatte frist? Politianmeldelse (kun i grovere eller gentagne tilfælde) Tvangsbøder Krav om sikkerhedsstillelse (eksempel: MBL 39 a og b) Indberetning til Miljøsynderregisteret (MBL 40 a, 40 b, 41 d og 34, stk. 4)

97 97 Håndhævelsespligt Eksempel: Planlovens 51, stk. 5: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Planlovens 51, stk. 4: Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v., overholdes. - Se også miljøbeskyttelseslovens 68, jordforureningslovens 67 og naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5.

98 98 Håndhævelsesret -Håndhævelse kræver hjemmel. -Det materielle specialitetsprincip/sagligt.

99 99 Hvad kan ikke håndhæves Kan håndhævelsesretten forældes? Forældelsesloven fra 2007 omfatter ikke det offentligretlige påbudsansvar, men: Højesterets dom i den såkaldte Alba-sag: Jordforureningslovens 30-års-bestemmelse.

100 100 Hvad kan ikke håndhæves Myndighedspassivitet! Konkret vurdering Tommelfingerregel; 2-3 år Talrige afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet herom Hvordan kan myndighederne gardere sig mod passivitet

101 101 Tjekliste påbudssager 1. Hvem er forurener og dermed påbudsadressat? (fortsat) Det skal overvejes, hvorvidt man ønsker at meddele påbuddet til olieselskabet, der ofte ejer tankanlæg m.v. eller til forpagteren, der i visse tilfælde i eget navn driver selve tankstationen. Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om at meddele påbuddet til dem begge.

102 102 Tjekliste påbudssager 2. Relevante påbudshjemler, herunder sandsynlige forureningstidspunkter og efter de gamle regler påvisning af det fornødne ansvarsgrundlag: Hvis hovedparten af forureningen er sket før : Undersøgelsespåbud i henhold til JFL 40. Oprensningspåbud i henhold til MBL 69, stk. 1, nr. 2, jf. MBL 19 (eller 27 spildevand). Hvis hovedparten af forureningen er sket efter : JFL 41, stk. 1. Hvis villaolietankforurening, der konstateres efter 1. marts 2000 fra en tank i drift: JFL 48, stk. 1 (både undersøgelser og oprensning).

103 103 Tjekliste påbudssager 3. Myndighedspassivitet: 2-3 år kan efter omstændighederne være nok til at afskære myndighederne fra muligheden for at håndhæve ved påbud. Forslag til standardtekst i forbindelse med opstart af påbudssager: Kommunen er nødsaget til at prioritere sine ressourcer. Dette vil i forureningssager kunne betyde, at der i længere perioder ikke sagsbehandles aktivt. Det understreges, at dette i givet fald ikke er udtryk for, at forureneransvaret er frafaldet. Der vil ske særskilt underretning, såfremt en påbegyndt forureningssag ikke måtte blive fulgt op af meddelelse af påbud eller lignende.

104 104 Tjekliste påbudssager 4. Forældelse af det offentligretlige påbudsansvar: Der er forskel på konverteret erstatningskrav (krav om betaling af pengeerstatning efter selvhjælpshandling eller lignende) og det offentligretlige påbudsansvars forældelse. Se nu JFL 41, stk. 4, hvorefter det offentligretlige påbudsansvar forældes 30 år efter ophøret af den produktionsmetode, eller anvendelse af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsage forureningen.

105 105 Tjekliste påbudssager 5. Genoprettelsesprincippet vs. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip: Se herom navnlig Højesterets dom i den såkaldte Kolding-sag.

106 106 Tjekliste påbudssager 6. Det meget vigtige bestemthedskrav : For at kunne håndhæve et påbud skal påbuddet være formuleret fuldstændig entydigt og klart. Påbudsadressaten må ikke kunne gemme sig bag utilstrækkelige eller uklare formuleringer i påbuddet.

107 107 Tjekliste påbudssager 7. Samlet vurdering af påbudsmulighederne baseret på punkterne ovenfor: Hvis en påbudssag opgives fordi kommunen vurderer, at der ikke er mulighed for at meddele påbud i den konkrete sag, vil dette skulle begrundes på en overbevisende måde, idet regionens offentlige indsats i henhold til JFL kap. 3 er subsidiær i forhold til tilsynsmyndighedens pligt til at forfølge ulovlige jordforureninger overfor forureneren.

108 Lovteknik 108

109 109 Kursets emne et håndværk Principperne for lovteknik har til formål at skabe høj kvalitet i generelle retsforskrifter - Formålet med klare retsforskrifter af høj kvalitet er bl.a.: at undgå fortolkningstvivl at sikre adressaternes retssikkerhed at undgå konflikter med borgere eller virksomheder at etablere et effektivt administrationsgrundlag for myndighederne at undgå at udstede ulovhjemlede retskrifter med muligt erstatningsansvar til følge Principperne kan anvendes på tværs af de forskrifter, som udstedes på miljø-, natur- og planområdet. Vi beskæftiger sig udgangspunkt ikke med indholdet i reguleringen

110 110 Hvornår vælges regulering i lokale forskrifter? Lokale forskrifter udspringer i vid udstrækning af det grundlæggende princip om kommunalt selvstyre Kommunalbestyrelsen har et demokratisk mandat fra vælgerne til at regulere borgernes forhold Lokale forskrifter er ofte udtryk for et valg af serviceniveau - Affaldsregulativer ordningens tilrettelæggelse - Vandløbsregulativer vandløbenes vedligeholdelse Reguleringen sker på miljø- og naturområdet i vid udstrækning i form af afgørelser, hvor konkrete forhold har afgørende betydning En del regulering har mere generel karakter, hvor ensartede standarder som udgangspunkt fastsætte på baggrund af en politisk beslutning om beskyttelsesniveau i kommunen

111 111 Hvornår vælges regulering i lokale forskrifter? Et eksempel hvor kommunen kan vælge mellem konkrete afgørelser og generel regulering findes på støjområdet Miljøbeskyttelseslovens 42: Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.

ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011. ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts 2011 JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.465 H Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder:

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder: Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Offentligretlige klage- og retssager. v/håkun Djurhuus Uddannelsesdagen 2015

Offentligretlige klage- og retssager. v/håkun Djurhuus Uddannelsesdagen 2015 Offentligretlige klage- og retssager v/håkun Djurhuus Uddannelsesdagen 2015 2 Klagesager 1. Klagesagsstrategi o Skal man klage, eller skal man gå direkte til domstolene U.2005.2923H o Hvad vil klienten

Læs mere

ATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab

ATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab ATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab JORDFORURENINGSLOVEN 2011 Case No. 1 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

Læs mere

Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager

Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte Advokat (H) Håkun Djurhuus De forvaltningsretlige

Læs mere

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED VURDERING AF PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION TIL

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte. Advokat (H) Håkun Djurhuus

ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte. Advokat (H) Håkun Djurhuus ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver - Det store overblik 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte Advokat (H) Håkun Djurhuus Det store overblik en ambitiøs titel Arrangørernes mål: At alle tilstedeværende

Læs mere

EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø

EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø Forurener efter hvilken? NMK-11-00127 af 25. august 2014 I den konkrete sag havde kommunen meddelt påbud til en virksomhed, der havde udledt

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Jura & plan i praksis. Kursus den 25. januar 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Advokatfuldmægtig Mark Christian Walters

Jura & plan i praksis. Kursus den 25. januar 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Advokatfuldmægtig Mark Christian Walters Jura & plan i praksis Kursus den 25. januar 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Advokatfuldmægtig Mark Christian Walters 2 Program 1. Navigér i en verden af love 2. Formulering af formåls- og anvendelsesbestemmelser

Læs mere

Envina 10. april 2014

Envina 10. april 2014 Envina 10. april 2014 Formalia og formulering af påbud - Påbud om undersøgelse og oprensning i jord- og grundvandsforureningssager ( 69 MBL og 40 og 41 i JFL) Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Jura & plan i praksis

Jura & plan i praksis Jura & plan i praksis Kursus den 17. juni 2014 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Advokatfuldmægtig Tue Trier Bing 2 Program 1. Navigér i en verden af love 2. Hvor jura

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej Dato 28. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/07286-9 Side 1/6 Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Læs mere

PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus PÅBUD PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus MEDDELELSE AF PÅBUD JFL 40 OG 41, MBL 69 SAMT VÆSENTLIGE DOMME Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus DET TYPISKE FORLØB AF EN JORDFORURENINGSSAG

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 Sag 285/2008 (1. afdeling) Søren Theill Jensen og Anne Margrethe Heidner (advokat Preben Kønig, beskikket for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten

Læs mere

hvilke regler, der er relevante, i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om der består et ulovligt forhold og

hvilke regler, der er relevante, i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om der består et ulovligt forhold og Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Center for byggeri Vejledende udtalelse November 2016 Lovliggørelse af ulovligt byggeri

Læs mere

Jura & plan i praksis. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

Jura & plan i praksis. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Jura & plan i praksis Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus YDERLIGERE RETSPRAKSIS VED HD Bilka Horsens Lovliggørelse Erstatning Bilka Fields Aller Skrumpsager Vatelunden Lokdam 2 3 Proportionalitetsprincippet

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014 HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014 Advokat (H) Alex Puggaard og advokat Vibeke Westergaard (H) Onsdag den 21. maj 2014 Håndhævelse Udfordringer ved håndhævelsen - som eksempel ulovlig opfyld af råstofgrave

Læs mere

Lovteknik og regeludarbejdelse EnviNa den 28. april 2015 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Kursets emne et håndværk Principperne for lovteknik har til formål at skabe høj kvalitet i generelle retsforskrifter

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Jura & plan i praksis. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Jura & plan i praksis. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Jura & plan i praksis Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DE OVERORDNEDE TEMAER 1. Crash-course i juridisk metode 2. Forvaltningsret i det planretlige univers Gennemgang af teorien Inddragelse af retspraksis

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

De nævnte klagere ejer dels det grundstykke, hvor rastepladsen skulle etableres, dels er de naboer til pladsen.

De nævnte klagere ejer dels det grundstykke, hvor rastepladsen skulle etableres, dels er de naboer til pladsen. [Advokat for A, B og C] Jord & Affald J.nr. 133/K03-0046 Ref. SIHO Den 12. juli 2006 Deres j.nr. 750643 Miljøstyrelsen ophæver Viborg Amts afgørelse af 14. marts 2006 om indbygning af forurenet jord i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 Sag 296/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk

Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 Sag 22/2016 Norvegus Fonden, Inigocenter ApS, A B og C (advokat Eigil Lego Andersen for alle) mod Jesuiterordenen og Niels Steensens Kollegium (advokat

Læs mere

JORDFORURENING ANSVAR OG HÅNDHÆVELSE

JORDFORURENING ANSVAR OG HÅNDHÆVELSE Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Vedrørende godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens 83

Vedrørende godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens 83 Borgerrådgiveren Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Brev er dags dato fremsendt pr. e-mail til bif@bif.kk.dk & kvalitetskontrolenheden@bif.kk.dk 30-04-2012 Sagsnr. 2011-168248 Vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13

AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Dato 6. november 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/13913-7 Side 1/5 AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Vejdirektoratet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

Afgørelse Klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 12. februar 2014 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 12. februar 2014 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Ringkøbing-Skjern

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI Delafgørelse i

Læs mere

Indeklimaproblemer. Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven. EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Indeklimaproblemer. Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven. EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Indeklimaproblemer Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V)

Læs mere

Klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 3. juni 2008 om tilslutnings- og forblivelsespligt til Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.A.

Klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 3. juni 2008 om tilslutnings- og forblivelsespligt til Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.A. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 3. juni 2008 om tilslutnings- og forblivelsespligt til Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.A....[Klager] fremsendte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt De har ved brev af 9. april 2004 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Vi kan heller ikke tage stilling til om en kommunes afgørelse er i strid med anden lovgivning.

Vi kan heller ikke tage stilling til om en kommunes afgørelse er i strid med anden lovgivning. Dato 1. juli 2014 Dokument 14/07233 Side Klage over Kommunen tilbagekaldelse af tilladelse til udeservering på H Vej 4 Advokatfirma har på vegne af S klaget til Vejdirektoratet over Kommunens afgørelse

Læs mere

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej Dato 4. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/13070-12 Side 1/6 Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

Energiklagenævnet modtog herefter ved brev af 22. februar 2007 klagen fra Skanderborg Kommune, ledsaget af en udtalelse.

Energiklagenævnet modtog herefter ved brev af 22. februar 2007 klagen fra Skanderborg Kommune, ledsaget af en udtalelse. Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Att.: Formand Søren Krarup Frandsen Hjarsbækvej 7 Gl. Rye 8680 Ry Klage over Ry Kommunes afgørelse af 31. oktober 2006 om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning

Læs mere

Rettevejledning til AO om Lilleskolen

Rettevejledning til AO om Lilleskolen Rettevejledning til AO om Lilleskolen 1. Formelle mangler ved kommunens afgørelse 1.1. Myndighedsinhabilitet Storborg Kommune er både ansøger og kompetent myndighed efter byggeloven. Der foreligger derfor

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

Skanderborg Kommune 3. maj 2016 Advokat Mads Kobberø

Skanderborg Kommune 3. maj 2016 Advokat Mads Kobberø Skanderborg Kommune 3. maj 2016 Advokat Mads Kobberø Virksomhedstyper 1. Godkendelsespligtige Reguleres af miljøgodkendelser med vilkår. Dvs. upfront regulering 2. Ikke-godkendelsespligtige virksomheder

Læs mere

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Dato 28. juli 2014 Dokument 13/21309 Side Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Vejdirektoratet har behandlet jeres klage over Kommunens afgørelse af 2. oktober

Læs mere

NOTAT 28. februar 2013

NOTAT 28. februar 2013 Kristian Raun Larsen Advokat Sagsnr. 043551-0006 djur/gsc T +45 72 27 33 27 krl@bechbruun.com NOTAT 28. februar 2013 Ophævelse af tilslutningspligt efter planloven 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Høje-Taastrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov.

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Organisation & Jura J.nr. 020-00112 Ref. morim Den 20. december 2013 Udkast Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. 1. Indledning 1.1 Den 1. januar

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger. Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 09-06- 2008 Vedr. afslag til stillingsansøger. A har ved brev af 13. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Regulativ for Jord. 1 af 9

Regulativ for Jord. 1 af 9 1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV 6. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til det principielle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

De juridiske muligheder korrekt tilslutning af husejere.

De juridiske muligheder korrekt tilslutning af husejere. De juridiske muligheder korrekt tilslutning af husejere 1 Det vil jeg tale om Separering af kloaksystemet juridiske rammer Samarbejde mellem vandselskab og kommune om separering af kloaksystemet Private

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0040 Ref. lihan Den 15. marts 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Læs mere

Opgaveteksten lægger op til en drøftelse af følgende problemstillinger:

Opgaveteksten lægger op til en drøftelse af følgende problemstillinger: Rettevejledning til AO 1: Opgaveteksten lægger op til en drøftelse af følgende problemstillinger: 1: Opfylder kommunens partshøring den 31. januar 2011 kravene til en partshøring? 2: Kommunens skrivelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

anmodning om opsættende virkning.

anmodning om opsættende virkning. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Thisted Kommune projektgodkendelse og ekspropriationsbeslutning vedrørende ekspropriation af jord til anlæg af naturgasdistributionsledning

Læs mere