Værdien ligger i mixet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdien ligger i mixet"

Transkript

1 5 SAMARBEJDE I PLANTAGEN 6 GÅRDBUTIK FIK STORKUNDE 7 KUNDERNE HJÆLPER GARTRNEREN 17. maj nr. 3 Værdien ligger i mixet Veggergaarde Økologi er en alsidig bedrift, hvor Kim Buus har fundet merværdi i et mix med både planteavl og en usædvanlig sammensætning af dyreholdet. 6 HVORFOR VÆLGE ØKOLOGI? Mange har gjort det, mange overvejer det, og nogle vil overhovedet ikke tænke på det. Hvad får landmænd til at lægge om til økologi - eller til aldrig at ville gøre det? Vi vil gerne undersøge holdningerne til omlægning. Besvar spørgeskemaet på bagsiden eller gå ind på og svar her. Så deltager du i lodtrækningen om en Ipad.

2 2 17. maj 2012 nr. 3 Strudse, får og lam græsser side om side AFSÆTNING: Veggergaarde Økologi er en alsidig bedrift, hvor Heidi og Kim Buus har fundet merværdi i nichen med både planteavl og en usædvanlig sammensætning af dyreholdet Veggergaarde ved Nibe og den naturskønne Halkær Ådal er en ejendom med 60 hektar jord fordelt med halvdelen til dyrkning og halvdelen som engarealer ned til Sønderup Å. Gårdens jordtilliggende udnyttes optimalt. På markerne dyrkes arter som vinterrug, vårhvede og vårspelt til bageriet Aurion, mens engarealerne afgræsses af 150 moderfår, som bringer 220 lam. Dertil kommer en lille besætning af økologiske kronhjorte og nogle få strudse. Landmand på deltid Veggergaarde drives som deltidslandbrug. Kim Buus har fuldtidsarbejde ved siden af og kører ambulance for Falck i Støvring. Her har han døgnvagter, og det passer godt til arbejdet på bedriften. Fårene skal fodres en gang om dagen og ellers passer de stort set sig selv. Og den økologiske planteavl klarer Kim Buus også, selv om han ikke er uddannet landmand. - Jeg er født og opvokset på landet. Og så kan jeg lide arbejdet. Der er selvfølgelig tider, hvor det ville være nemmere at kunne ligge på sofaen. Men jeg hygger mig med arbejdet i marken og med dyrene, og så får jeg koblet fra i forhold til mit arbejde hos Falck, lyder det fra Kim Buus. Strudse på retur Mens kronhjortene nærmest er for hyggens skyld, så er strudsene de sidste af en større besætning. Kim Buus startede nemlig med strudseopdræt, og da han købte Veggergaarde i september 1998 var det netop for at få bedre plads til de 110 strudse, som han havde med fra en tidligere ejendom. Det var ideelle forhold, og det hele fungerede godt. Efter en ellers lovende start, hvor mange landmænd i midten af 1990 erne havde strudse, gik opdrættet i Danmark i stå efter en halv snes år. Supermarkederne og forbrugerne tabte efterhånden interessen for det ellers kolesterol- og fedtfattige kød. Det var svært at få rentabilitet i produktionen, fordi det kun var de mest populære udskæringer, der blev efterspurgt og hvor skulle man afsætte resten af dyrene? - Det begyndte ellers så godt, men da udviklingen gik den de en anden vej, husker Kim Buus. En god start Kim Buus havde egentlig forestillet sig at producere grise. Men forholdene på Fårene skal have foder en gang om dagen, og ellers passer de stort set sig selv på engarealerne ned til Sønderup Å. gården var ikke optimale til grise, og konsulenten fra Økologisk Landsforening foreslog i stedet får. - Jeg vidste i starten ikke noget om får, men jeg kunne godt se, at det ville passe godt til vores naturarealer og sædskifte. Kim Buus fandt imidlertid en god måde at komme i gang med fåreavlen på, idet han i 2002 købte en besætning af en bekendt. 120 moderfår med 300 store lam, og så afsætning. Dengang modtog Danish Crown lam til slagtning, men der blev ikke betalt merpris for økologi. - Jeg gik på computeren for økologiske lam. Der kom kun ét resultat frem, og det var Slagteren ved Kultorvet i København, fortæller Kim Buus. Et telefonopkald til Jens Slagter var tilstrækkeligt, og det blev aftalt at sende en prøve bestående af 10 lam, Års. Lund var tilfreds med kvaliteten, og det blev starten på et tillidsfuldt samarbejde. Fire arbejder sammen Slagteren ved Kultorvet, der specialiserer sig i økologisk kød, ville gerne aftage frisk økologisk lammekød hele året. Derfor blev Kim Buus des, og Kim Buus koordinerer samarbejdet om leverancerne. center, der arbejder sammen om at levere 12 lam om ugen. Det kan vi styre, og det er en enorm fordel at have en aftager, der skal bruge frisk lam hele året. Vi burde generelt samarbejde noget mere om kan vi komme af med dyrene til påske, men hvad med resten af året. Vi har nu en fast pris hele året, og det er godt for producenten, konstaterer Kim Buus. Udfordringen i produktionen er at få fordelt den sådan, at der løbende er slagteklare lam i den rigtige kvalitet og størrelse. Det skal være pæne, ensartede dyr, der skal være kødfyldte og ikke fede, og de skal veje mellem 50 og 54 kg levende vægt lige inden slagtning. Og lammene slagtes lokalt for at undgå en belastende lang transport af levende dyr. Halkær Ådal Stort set hele produktionen af lam afsættes til Kultorvet. En mindre del sælges i gårdbutikken og til Halkær Krokøkken, som er et andet samarbejde om afsætning, Veggergaarde er med i. Den lokalt forankrede producentforening Halkær Ådal Økologisk leverer nemlig til økohandlen på Halkær Krokøkken. - Vi lavede foreningen med henblik på salg i lokalområdet af de mange gode økologiske produkter fra ådalen. Vi skal bruge tid og kræfter på det, vi er bedst til, nemlig at producere fødevarer. Vi har nu samlet vore varer ét sted, så forbrugerne slipper for at køre fem forskellige steder hen for at handle, og de kan vælge mellem at nyde mad med vore råvarer på kroen eller købe dem med hjem, forklarer Kim Buus. På kroen afvikles forskellige aktiviteter som f. eks. Økolo- Svensk produktion skal fordobles De svenske økologer skal sigte mod en fordobling af både det dyrkede areal og produktionen i 2020, hvis de skal følge med efterspørgslen. Det fremgår af et brev, som Ekologiska Lantbrukarna har sendt til den svenske landbrugsminister Eskil 10 procent, er der ifølge Carl-Erik Ehrenkrona, som er formand for Ekologiska Lantbrukarna, behov for at skrue op for omlægningen. - Vi har brug for et mere ambitiøst og fremsynet mål for økologien, siger han. Alternativet er øget import med negative konsekvenser for klima og miljø. Englændere dækker med genbrugshalm Økologiske gulerodsavlere leder i disse år efter alternativer til den konventionelle halm, som de i rigt mål bruger til vinterdækning. Mange løsninger er forsøgt, men ingen af dem har for alvor vist sig brugbare og konkurrencedygtige på prisen. Men hvorfor ikke genbruge halmen? Det er avlere i England begyndt at gøre, fremgår det af en artikel i fagbladet Frugt & Grønt. Under optimale forhold kan omkring en tredjedel af halmen genbruges, viser de engelske erfaringer. bane ved siden af det afdækkede bed. Her ligger den og tørrer, hvorefter den igen presses. I sagens natur fungerer det kun i perioder med tørt vejr, ligesom ikke al halm har tilstrækkelig god kvalitet til genbrug. Isoleringsevnen er mindre end første gang, og derfor anvendes genbrugshalm især til de gulerødder, der først skal op. Bejo farver de økologiske frø økologisk farvecoatning til de økologiske frø. Den hvide suspension, som anvendes til coatningen, er godkendt af EU. Farvningen af frøene hjælper de økologiske avlere de vil kontrollere såtæthed og sådybde. Desuden udsåningen med nogle typer såmaskiner, skriver SeedCom på sin hjemmeside. En stor del af gulerods-, løg- og rødbedesorterne til økologisk dyrkning har fået den hvide farve.

3 17. maj 2012 nr. 3 3 Økologiske regler har vi selv valgt gisk Slagterfestival. Her deltager 500 forbrugere, som i lerne, der fortæller om deres produkter, ligesom der er frokosttallerken med et udvalg af de økologiske lækkerier og f. eks. indlæg fra den lokale slagter, der fortæller om, hvordan man parterer lam eller gris. - Vi har været i gang i tre år, og vi prøver at få spredt budskabet om produkterne fra ådalen. Det skal løbes i gang, og vi skal have lært folk at købe ind på kroen, men festivalen er blevet en kæmpesucces, hvor vi ser nye ansigter hver gang, siger Kim Buus. Landmand Brian Fruergaard-Roed ser en afgørende forskel mellem at drive en økologisk og en konventionel bedrift. De regler, der følger med økologien, er selvvalgte En tung dyne af skyer ligger over landskabet, og kold regn øser ned over græsmarkerne ved Grøndalsgaard ved Nørager i Himmerland. Her driver Jens og Brian Fruergaard-Roed, far og søn, et økologisk kvægbrug med 330 malkekøer og 200 kvier. Den stride regn er skyld i, at 32-årige Brian Fruergaard- Roed overhovedet har tid til at snakke, for egentlig skulle dagen have været tilbragt i marken. Denne tirsdag er den plan lagt brak. I stedet sidder vi i køkkenet med kaffe i kopperne. Brian Fruergaard-Roed fortæller om livet som økologisk landmand, der både har budt på udfordringer og personlig tilfredsstillelse siden omlægningen i 2009, en ændring som både far og søn var ganske enige og åbne om. - Vi lagde ikke skjul på, at vi skulle til at lægge om. Det syntes vi egentlig var meget sjovt at fortælle. Det var de færreste, også af de konventionelle landmænd, der så sådan set noget nysgerrige, for det havde de nok ikke lige set komme, især fra min far! Men han har en god evne til, at uanset hvad vi gør, så er det det, vi gør. Så da vi var konventionelle, så var det det - men nu, så er det det her, siger han. Brian Fruergaard-Roed lægger ikke skjul på, at årsagen til omlægningen i første omgang var økonomi, ikke mindst fordi de i 2008 investerede i yderligere en ejendom med 100 hektar jord: - Det gik jo rigtig godt i det herrens år 2008, hvor alle kunne gå på vandet. På grund af købet af svineejendommen stod vi med et for stort areal i forhold til antallet af køer. Da vi købte gården, var vi da også bevidste om, at den ville påvirke resultatet negativt. Men som tingene udviklede sig, blev vi nødt slutning om at hæve resultatet på en eller anden facon. Og det havde vi to muligheder for; enten skulle vi bygge fylde op til 2,3 dyreenheder pr. hektar, eller også skulle vi beholde de køer, vi havde, og lægge om til økologi. Det sidste var både den hurtigste og den likviditetsmæssigt mest fornuftige beslutning. Så det gik vi gang med, fortæller han. Afregning og image I det regnestykke betød det daværende ekstra tillæg for økologisk mælk på 68 øre pr. kg en hel del. I dag er ekstrabetalingen faldet til 55 øre, men den unge landmand fortryder alligevel ikke omlægningen til økologi - af nogle helt andre årsager end penge. - Det er rart at have en produktionsform, som har et godt image. Man kan diskutere, om det image er berettiget, men, jeg synes, det er dejligt i hverdagen. Når man kommer rundt i andre sammenhænge og siger, at man er økologisk landmand, så bliver folk lige pludseligt nysgerrige på en positiv måde i stedet for at komme med kritiske spørgsmål, oplever Brian Fruergaard-Roed. Men den største personlige ændring for Brian Fruergaard-Roed har måske været hans eget syn på de ekstra regler, der gælder for økologiske landbrug. dem oplever jeg faktisk lidt anderledes end de generelle regler for landbruget. Når jeg sidder på kontoret, og de her regler kommer op, så siger jeg hver gang til mig selv: Jeg kendte reglerne, jeg har selv sagt ja, og jeg får jo merprisen for det. - Det gør ikke, at jeg er enig i alle reglerne for økologisk landbrug. Nogle af dem er mere ideologiske, end de er faglige. Men det vidste jeg jo, da jeg sagde ja, siger han. Faglige udfordringer Før omlægningen udførte AgriNord et omlægningstjek på gården, og det viste, at der var gode muligheder, blandt andet fordi gården havde et stort areal og en høj andel græs, som efter fem årlige slet blev udfodret som ensilage til køerne, som dengang stod på stald året rundt. Brian Fruerlund-Roed oplever ikke, at der i de økologiske regler er mange begrænsninger i forhold til konventionel drift: - Vi kørte i forvejen med høj græsandel i foderet den er så vokset, fordi vi har skubbet majsen helt ud. Vi kører med så små udbytter i økologisk majs, at de bliver for dyre at bruge. Men der er mange, der holder ved dem endnu. Så de største omvæltninger har jo været køer på græs, og så at fodringen er gået fra halv majs til ingen majs og hel græs. Det har til gengæld været en udfordring at lære at have 300 køer på græs. Sidste års store regnmængde ødelagde for eksempel drivvejene til græsmarkerne. Det betød mange klovskader. Det har Jens og Brian Fruergaard-Roed taget konsekvensen af, og i år er der investeret i gummimåtter til drivvejene. Men også i selve afgræsningen af markerne har der været ting at lære og optimere. - Det handler i høj grad om at få køerne ind i folden, når græsset har den rigtige længde, og lade dem gå i det rigtige antal dage. Får man køerne lukket ind på en fold, hvor græsset er for langt, så går de bare og slæber gødningen rundt, og så vil de ikke æde det. Så får de ædt for lidt, og så er man nødt til at fodre mere på stald. Det er en kunst, som det tager lidt tid at lære - åbenbart. Nu prøver vi med en ny strategi Jeg er jo ikke enig i alle reglerne, siger Brian Fruergaard-Roed. hvor køerne ikke skal gå så længe, og vi regner så med at få noget mere stabilitet i det. Det er nemmere at springe en lille fold over end en stor fold. For at fokusere på de faglige udfordringer er Brian Roed-Fruergaard nu med i en erfa-gruppe, hvor der kun er økologer. Både under omlægningen og i driften generelt har det været godt. Hos kollegerne ser han, at det kan lykkes. En af de økologiske landmænd i erfa-gruppen har en ydelse på over kg. pr. malkeko. Med inspiration fra kollegerne i erfagruppen vil Brian i år forsøge sig med helsæd i foderet. Som Brian Fruergaard-Roed siger: - Vi er jo altid i bevægelse. Så der er altid et eller andet, der Økologisk halalkød til Dubai økologisk halalkød til muslimske børn og unge, tilgængelige i Carrefours supermarkeder og enkelte slagterbutikker i Dubai. Ifølge Obeorganic.com er det OBE Organic i Australien, som skal levere kødet til den næststørste af De Forenede Arabiske Emirater. I første omgang er der kun tale om kg om måneden. OBE Organic eksporterer i forvejen til Kuwait, Egypten, Japan, Syd Korea, Hong Kong, Taiwan, Singapore, Malaysia, Indonesien og USA. Nye regler for mælkekvoter Det skal være nemmere at få gratis mælkekvote som nyetableret. De hidtidige begrænsninger om alder forsvinder, fremgår det af et forslag til bekendtgørelse, som i øjeblikket er i høring. Hidtil har man skullet være mellem 22 og 41 år for at få tildelt kvote, men den Ligeledes skal det ikke længere være en betingelse, Fremover skal man også regnes som nyetableret som mælkeproducent, selv om man har drevet landbrug med andre produktioner tidligere. Man må dog ikke have haft mælkeproduktion på ejendommen inden for de seneste Gram Slot skifter mejeri Arla Foods Ørbæk Mejeri på Fyn har overtaget tapningen af økologisk drikkemælk i poser for Gram Slot i Sønderjylland. Ifølge direktør Svend Brodersen fra det delvist Rema 1000-ejede slot fungerede det tidligere samarbejde med Osted udelukkende ønsket om at mindske transporten af mælken, som bliver solgt i Rema 1000-butikker over hele landet. Med den nye aftale får Gram Slot ifølge nyhedsmagasin Mejeri desuden mulighed for at benytte Arlas distributionsnet, der leverer fra dag til og skummetmælk.

4 4 17. maj 2012 nr. 3 Det handler om kvalitet uanset produktionsform MERVÆRDI: Tine og Jan Thybo driver en økologisk svinebedrift og en gårdbutik, hvor responsen fra kunderne er øjeblikkelig Var det ikke for de halvcylinderformede buer på markerne, ville Johannesminde ligne en hvilken som helst anden, mindre gård i Danmark. Nu er Johannesminde i stedet en økologisk svinebedrift, en af kun 20 større økologiske svinebedrifter i Danmark, hvor tre kæmpestore, hvide pyrenéerhunde til dagligt sørger for at holde rævene væk fra grisene på markerne. Ejerne, Tine og Jan Thybo, har siden 2003 drevet landbruget, der blev overtaget ved en tvangsauktion i I de første tre år producerede de konventionelle frilandsgrise. Ønsket var egentlig at lægge om til økologisk drift med det samme, men som Tine Thybo siger: - Så havde vi ikke fået lov af banken, da! I 2006 blev produktionen lagt om, hvilket ikke lader sig gøre uden videre, når man har en besætning på 110 søer og en årlig produktion på cirka slagtesvin. Første etape gik ud på at i nærheden. De slagtesvin, der var produceret konventionelt, blev på gården, mens alle søerne med tilbehør logiske jord. - Det var et kæmpe arbejde alting. Det betød, at alle de smågrise, der kom ud af det derovre, blev økologiske. Så vi havde en besætning derovre, der producerede økologiske slagtesvin, mens de svin, der var født konventionelle, gik her. Vi havde to sæt foder og meget, meget mere papir, end man drømmer om. Jan havde ét SE-nummer til den økologiske bedrift, og jeg havde et andet til den konventionelle, og vi skulle lave to sæt regnskaber. Det var fuldstændig åndsvagt, men sådan var det. Vi gjorde det selvfølgelig, fordi vi kunne se at prisen på økologisk svinekød blev god. Jeg tror, dengang. Så vi så en supergod forretning, men vi havde altså også dobbelt så meget arbejde det første år, fortæller Tine Thybo, der i dag har ansvar for kontoret og for gårdbutikken, mens Jan Thybo står for svinene og markerne, i alt cirka 120 hektar. Direkte respons fra forbrugerne Gårdbutikken er ifølge Tine Thybo et af de vigtige elementer for bedriften i dag. Ikke alene omsætningen, der med halvanden million kroner sørger for at det er sjovt, som Tine Thybo udtrykker det, men også på grund af den daglige kundekontakt. - Vi får respons fra slutbrugerne hele tiden, og det er meget, meget vigtigt. Jeg snakker med landmænd, som slet ikke ved, hvad slutbrugeren egentlig vil have. I erfagruppen har vi tit en helt Jan Thybo med en af de 110 søer, der tilsammen producerer slagtesvin hvert år. Tine Thybo på vej igennem en af lågerne i det tre kilometer lange hegn, der omgiver markerne for at holde ræve ude. anden tilgangsvinkel til diskussionerne, fordi vi har den direkte kontakt til forbrugerne. Vi har også rigtig mange forespørgsler fra kunder, om vi kan lave det ene eller det andet. Hvis f.eks. brødrene Price har vist en ret, så kan jeg være sikker på at få en forespørgsel på det, siger Tine Thybo, og slår derefter en pæl igennem fordomme og avisernes skriverier om, hvem den økologiske forbruger egentlig er: - Det er altså noget ævl, at det er nogle bestemte mennesker med nogle bestemte uddannelser og bestemte indkomster, der handler økologisk. Det er i hvert fald ikke det, vi ser her. Det er alle typer af mennesker, der kommer i butikken. Jeg havde besøg af en ung mand, der lige var blevet arbejdsløs, og som købte ind for kroner, fordi han ville være sikker på at have noget ordentlig mad, fortæller hun. Hun bytter en del af sine svineprodukter med andre økologiske producenter, så hendes gårdbutik også sælger grøntsager, fjerkræ og andre varer. Kvalitet er kernen En ofte ført diskussion mellem tilhængere af henholdsvis økologiske og konventionelt dyrkede produkter er kvalitet. Tine Thybo mener imidlertid, at den diskussion er mere eller mindre formålsløs: - Man skal være helt klar over, at økologi ikke har nogen berettigelse i sig selv. Man skal ikke købe det, fordi der står økologi på. Jeg går ikke ned i et supermarked og køber en økologisk frugt, hvis den er runken, for så er der intet formål med det. Den skal være frisk. Det er også det, folk kommer her for. De vil have noget ordentligt. Kvalitet i stalden For økologiske producenter af grise er der nogle særlige udfordringer med at skabe kvalitet i stalden, hvor slagtegrisene opholder sig. stald, som det er i øjeblikket. Det er utroligt dyrt at eksperimentere med. Derfor sidder jeg også i Økologisk Landsforenings svineudvalg. Vi er nødt til at komme videre med grisene, for der er masser af efterspørgsel efter produkterne. Men staldene skal gøres bedre, for det er nogle investeringer til millioner af kroner og så skal de fungere med det samme, siger Tine Thybo. - Problemet er, at grisenes adfærd får dem til at gå hen til siderne for at skide, for de er faktist meget renlige. Men når det så er varmt, så søger de over mod siderne for at ligge og søge kølighed ved væggene. Så bliver de møgbeskidte og det tiltræk- det lugter. Det virker faktisk ikke særlig meget i overensstemmelse med det at være økolog og med dyrevelfærd. Så økologiske slagtesvins udearealer er ofte ulækre, og det er også det, mange konventionelle producenter siger, når de vil kritisere økologi. Problemet er så også, at der er en stor fordampning af ammoniak fra udearealerne, hvis man ikke er opmærksom på at få skrabet rent hver dag. Og det skal man så gøre med håndkraft hver dag, siger Tine Thybo. Modstand har blokeret udbredelse af gm-afgrøder i Europa Europæiske forbrugeres modstand mod gensplejsede fødevarer Ifølge Friends of the Earth udgør gm-afgrøder kun 0,1 procent af Europas dyrkede areal, mens det økologiske landbrug nu omfatter 3,7 procent, viser tal fra den grønne naturorganisation. kravet om et grønnere og mere sikkert landbrug. Gm-afgrøder bør ikke spille nogen som helst rolle i fremtidens landbrug i Europa, siger Mute Schimpf, der er talsmand for Friends of the Earth på landbrugsområdet. Danskere ønsker mere økologi køkkener. Det viser en repræsentativ ny undersøgelse, som A&B Analyse har lavet for Økologisk Landsforening. Flertallet af danskerne bakker op om regeringens mål om 60 procent af de adspurgte støtter målsætningen, hvis omlægning til økologi kan gøres, uden at det koster ekstra. Kommune ansætter fårehyrde Herning Kommune har indgået en tre-årig aftale med den professionelle fårehyrde Berit Killerich om at pleje 60 hektar hede ved Trehøje og Præstbjerg. Hun skal styre 250 får rundt på arealet. fårehyrder. Men antallet måtte meget gerne komme op, mener man i Landsforeningen for Dansk Fåreavl. For det danske får er efterhånden en truet dyreart. Bestanden er på det seneste reduceret fra naturpleje, kunne det ud over at redde natur også redde fårene, mener foreningens formand, Richard Andersen.

5 17. maj 2012 nr. 3 5 Frugt og kød går op i en højere enhed KONCEPT: Økologen Christian Hansen har udviklet en usædvanlig måde at drive Ryderne Frugtplantage på gennem et samspil mellem plantage og dyrehold Med udsigt over Randers Fjords udmunding i Kattegat ligger frugtplantagen Ryderne ved Udby. Her har Christian Hansen bevist, at det kan lade sig gøre at producere smagfulde økologiske kødprodukter i et sædskifte med en frugtplantage. På Ryderne har han i sæsonen kyllinger, ænder, gæs, ammekøer, græskalve og grise under frugttræernes hovedparten af deres foder samtidig med, at de holder rent og gøder jorden. Det betyder, at Christian Hansen ikke anvender gylle - hverken økologisk eller ikke-økologisk. En symbiose, hvor dyr og planter gavner hinanden positivt, lyder konceptet fra Christian Hansen. Og der kom en helt konkret anerkendelse for indsatsen, da Christian Hansen blev tildelt Børsens fødevarepris i 2010/11 for sine græskalve. Prisen blev givet både for den høje kvalitet og gode smag såvel som de etiske aspekter i forbindelse med den særlige produktionsform. Fra bar mark Christian Hansen har opbygget sin bedrift fra bar mark. Han købte ejendommen i De 20 hektar var allerede omlagt til økologi. Han startede med at lave læhegn og med at dyrke grøntsager, som blev solgt på Torvet på Ingerslevs Boulevard i Århus. - Jeg ville gerne have en bedrift, hvor det ikke var nødvendigt at investere voldsomt, så man hele tiden kunne klare det, fortæller Christian Hansen om starten. Sideløbende med grøntsagerne begyndte han at etablere frugtplantagen. Efter 10 år nedtrappede han grøntsagerne i takt med, at han satsede på fjerkræ for at realisere sin ide om samproduktion også fordi det var svært at få tid til at holde rent mellem træerne. produktionen med en række udrangerede togvogne som i første omgang også afsætning af kyllingerne gennem Coop. - Det passede slet ikke til min størrelse at levere til Coop. Jeg havde ikke volumen til det, og derfor skulle jeg også have en højere pris, fortæller Christian Hansen, som siden selv har sørget for afsætningen. Ænder og gæs I arbejdet med samproduktionen af kyllinger og frugt opdagede Christian Hansen blemer med for meget kvælstof. Løsningen blev at styre tildelingen af kvælstof med gæs, ligesom Christian Han- mere fornuftigt leje i fjerkræproduktionen, så sædskiftet kom til at fungere optimalt. Det kræver megen plads at producere ordentligt fjerkræ, mener Christian Hansen. På Ryderne udnytter man dyrenes forskellige naturlige egenskaber, når de går i frugtplantagen. Populært beskrevet formulerer Christian Hansen det sådan, at gæssene fungerer som plæneklippere, ænderne som gødningsspredere, mens kyllingerne bekæmper skadedyr. Gæssene spiser græs, ukrudt og nedfaldsfrugt og lever i lange perioder af det, de kan rundt i plantagen. Ænderne bevæger sig ikke så meget rundt, men bliver ved deres foder og badevand. Christian Hansen har derfor fundet ud plantagen, og så følger ænderne gladelig med, så de hele tiden kommer på nyt græs. Kyllingerne gør god gavn i frugtplantagen, fordi de tager mange af de larver og insekter, der ellers ville skade træerne. Kyllingerne har fået nye huse tæt ved plantagen, som de bruger om natten. Kalve, køer og grise I 2007 kom Christian Hansen med i projektet om produktion af Jersey græskalve, et Dyrenes Beskyttelse. Kalvene går sammen med ammekøer på åbne marker og i frugtplantagen. I begyndelsen drikker kalvene mælk fra ammekøerne, men siden æder de som køerne græs, lidt hø, nedfaldsfrugt og den pulp, der er til overs fra produktionen af Rydernes æblemost. Kalvene slagtes efter otte måneder i oktober/november, og produktionen giver kød af rigtig god spisekvalitet. På samme tidspunkt slagtes ammekøerne, og det giver også smagfuldt kød, fordi de har ædt frisk græs og æbler helt frem til slagtningen. Sidste år prøvede Christian Hansen sig også med opfedning af grise af sortbroget landrace. To søer og 17 grise havde en herlig tid i frugtplantagen, hvor de åd gamle blommesten, blommer og æbler. - Det gav en vidunderlig smag, men grisene blev for fede. Løsningen er nok at få fat på en krydsning med en mere kødfuld gris, fortæller Christian Hansen om forsøget. Direkte salg Frugtavlen er stadig det essentielle i produktionen på Ryderne. Der er en halv snes æblesorter, en håndfuld pæresorter foruden forskellige blommesorter, kirsebær og hasselnødder. På torvet i Århus kan forbrugerne se, hvordan den friske æblemost presses i den transportable æblepresser. I dag er torvet på Ingerslevs Boulevard i Århus afsætningskanal for Christian Hansen sammen med gårdens netbutik. Tidligere solgte han også en del ænder og gæs til andre gårdbutikker og specialbutikker over hele landet. Aftalen med Dyrenes Beskyttelse gav også afsætning, ligesom tildelingen af Børsens fødevarepris hjalp til med at udbrede kendskabet til produkterne fra Ryderne. Christian Hansen har også solgt til gourmetrestauranter og haft samarbejde med blandt andet Svineriet i Århus. Den økonomiske krise kan dog mærkes på afsætningen af især kalvekødet. Men Christian Hansen går fortsat efter den direkte afsætning, så han undgår supermarkedskædernes prispres. - Men man skal vide, at direkte afsætning kræver rigtig meget arbejde, konstaterer Christian Hansen. Christian Hansens søn kom for halvandet år siden hjem for at hjælpe på bedriften. Christian Hansen driver frugtplantage, og i sommerhalvåret sker det med kyllinger, ænder, gæs, kalve og køer mellem frugttræerne. Forsker: Sats på ulands-økologi Diskussionen, om økologisk landbrug kan dække det stigende behov for fødevarer til en voksende verdensbefolkning, er forældet og forfejlet. Vestens intensive landbrug skal og kan ikke brødføde verden, mener Paul Rye Kledal, direktør og forsker i Institute of Global Food & Farming. En total omlægning til økologi vil resultere i faldende udbytter i industrilandene, mens de mindre landbrug i u-landene vil opleve en vækst. Og det er i u-landene, er ikke ilandenes jordbrug, hvad enten det er konventionelt eller økologisk, der bærer løsningen af ulandenes fødevarebehov, siger han i Natur & Miljø. forskeren. To mio. i merpris for dansk produktion Virksomheden Aarstiderne kunne spare to millioner kroner om året, hvis den købte alle varer til de populære økologiske abonnementskasser i udlandet, i stedet for selv at dyrke en stor del af dem på gårdene Barritskov, Billeslund og Krogerup. Det fremgår af en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om vilkårene for dansk landbrug og fødevareproduktion. Den teoretiske besparelse skyldes, at de danske lønninger er højere end i de lande, varerne i givet fald ville blive importeret fra. Det fremgår dog klart af rapporten, at Aarstiderne ikke har nogen planer om at stoppe produktionen i Danmark. Tværtimod ser virksomheden de svære vilkår i Danmark som et incitament til kreativitet og innovation.

6 6 17. maj 2012 nr. 3 Glad gartner Far og søn er blevet partnere i gaardbutikken.dk. Fra venstre er det Svend Ove Jørgensen og Morten Klit. Gårdbutik fik storkunde INVESTERING: Nyt koncept og eget pølsemageri med produktion af økologiske pølser og kvalitetspålæg efter gamle håndværkstraditioner puster nyt liv i gårdbutik Hellere lille og vågen end stor og doven. Det passer på det otte hektar store økologiske Bodebjerg Fårebrug ved Glamsbjerg, som er på vej til en fordobling af omsætningen i den tilhørende gårdbutik, efter at kæden Emmerys kom på kundelisten i marts. Ejendommen har ellers været drevet som deltidslandbrug, og gårdbutikken skulle bare løbe rundt. Men i år ser det ud til at blive en forretning med overskud. - Vi havde ikke drømt om at tjene penge og kunne leve af det. Men det er en stor inspiration, når man får nye kunder, siger Svend Ove Jørgensen. Satser på udvikling Det er en helt bevidst fokus på udvikling, der har ført til fremgangen. Den tog for alvor fart for tre år siden, da de tog en nybygget og større gårdbutik i brug. Det gav plads til en udvidelse af sortimentet, således at de også kunne forhandle økologisk svine- og oksekød samt kyllinger ud over lammekødet fra egen avl, der indtil da havde været det eneste kødprodukt. En samarbejdsaftale med andre økologiske producenter sikrede leverancer af slagtedyr. Butikkens udvalg af kolonialvarer blev også udvidet. Ved samme lejlighed stiftedes et anpartsselskab bag Svend Ove Jørgensen sin søn, Morten, med som partner. Butikken skiftede også navn fra Gårdbutikken Bodebjerg til gaardbutikken.dk. En ny webside med tilhørende netbutik blev lanceret, så kunderne kunne bestille deres varer på hjemmesiden og få dem leveret ved døren. Lejer slagterbutik Da butikkens tidligere leverandør af pålægsprodukter stoppede som slagter og at have ledt efter forskellige andre løsninger, opstod visionen om selv at producere økologiske spegepølser, grillpølser og andet pålæg af høj kvalitet uden kemi. Oprindelig var planen at bygge pølsemageri ved ejendommen på - - nansiere et nybyggeri. Løsningen blev i stedet at leje en tidligere slagterbutik i Glamsbjerg, som efter en renovering og indretning med maskiner og udstyr er godkendt til produktion af charcuteri- og pølsevarer. Her residerer Morten, som i øvrigt af den tidligere slagter - er blevet oplært i produktion af pålægsvarer på den gode, gammeldags facon uden bindemidler og tilsætning. - Satsningen på kødpålæg har betydet, at vi har kunnet opbygge en kundekreds, der består af hoteller, cafeer og andre fødevarebutikker, som er glade for vore produkter, forklarer Svend Ove Jørgensen. Syv dage om ugen Selv om omsætningen er steget støt, så er omkostningerne samtidig også øget. - Der skal meget til for at få det til at løbe rundt, og derfor har vi med hjælp fra Økologisk Landsforening arbejdet er lykkedes, og det er først og fremmest Emmerys, der har ændret situationen meget positivt, uddyber Svend Ove Jørgensen. TORVEHANDEL: Hollandske Endrik Maat har stået på torvet i Vejle i 20 år, hvor han sælger sine økologiske og biodynamiske grøntsager de Gartneriet Rødmose Gartneriet Rødmose ved Vejle består af et kvadratmeter stort, uopvarmet drivhus og halvanden hektar frilandsgrøntsager. Dertil kommer en ejendom på otte hektar, hvor det meste er græs til ammekøer, heste og nogle får, som i øvrigt forsyner gartneriet med gødning. Gartner på Rødmose er Endrik Maat, hollænder af herkomst og kommet til Danmark, fordi han blev gift med en dansker. Han driver bedriften biodynamisk og i de sidste mange år uden fast medhjælp. Det var et eksisterende gartneri, Endrik overtog for 20 år siden. Dengang blev der både dyrket til eget torvesalg og til grossister. Det kunne gå i begyndelsen, da økologien i Danmark ikke var så omfattende som i dag. Men siden kom der mere gang i handlen. - Grossisterne krævede større og større mængder, og vi kunne ikke følge med, selv om vi efterhånden havde fået både fuldtidsansatte og ekstra medhjælp. Det tager tid at drive torvehandel, der skulle købes varer hjem, organiseres og planlægges for medarbejderne. Dertil havde vi også en lille lokal abonnementsordning, der skulle passes. På et tidspunkt besluttede jeg, at det ikke var umagen værd. Indtjeningen er ofte den samme, om du sender mange varer til lav pris af sted til grossisten, eller om du kører på torvet med små mængder til højere pris, konstaterer Endrik Maat Klarer bedriften alene På det seneste har Endrik dog fået lidt medhjælp igen. Men ellers har den energiske hollænder klaret bedriften helt alene i mange år. Omsætningen i gartneriet er på en million kroner om året, så det er mange kg, gartneren på Rødmose dyrker og håndterer, enten de bliver solgt på de to ugentlige torvedage i Vejle eller fra gartneriets adresse i Tiufkær syd for Vejle. Og to torvedage kræver vel at mærke også to arbejdsdage plus indhøstning, pakning af bil, indkøb m.v. - Det kræver meget arbejde og er ikke en guldgrube, men det er dejligt arbejde. Derfor gør jeg det. Man går træt i seng om aftenen, men med ren samvittighed, fordi man har frembragt varer uden fejlfrie, men der er til gengæld intet skjult. Og jeg afleverer jorden ren igen. Som biodynamiker anvender jeg jo også naturpræparater, som er med til at styrke og modne jorden, uddyber Endrik Maat. Bredt og dybt udvalg På Rødmose dyrkes stort set hele spektret af grøntsager. Som illustration af sortimentets omfang kan nævnes, at der afhængig af sæson er prisskilte fremme ved boden på torvet. Og antallet af varianter er stort. Alene krydderurter omfatter forskellige slags. Rødmoses egen avl er biodynamisk, mens indkøbte varer som oftest er økologiske. Der er travlhed om lørdagen i den store bod på Torvet i Vejle, som i øvrigt er indrettet efter selvbetjeningsprincippet med kurve og poser, så kunderne selv kan fylde op før betalingen. På en meget god lørdag kan omsætningen godt nå kr. Her er medhjælp helt nødvendig. - Kunderne kan lide, at der er et stort udvalg som i supermarkedet, og hvis vi skulle Græs i omdrift kan få miljøstøtte EU-Kommissionen har godkendt, at man kan få 1-årig miljøstøtte til græsarealer i omdrift, oplyser NaturErhvervsstyrelsen. Hidtil har det kun været muligt at søge støtte til permanente græsarealer. For at opnå støtte skal græsarealet være berettiget til Enkeltbetaling, man må ikke anvende gødning eller pesticider, og man skal pleje arealet med enten afgræsning eller slæt. Man kan få et tilskud på kr./ha, hvis arealet afgræsses, og 900 kr./ha, hvis man tager slæt. Støtten gives ud over enkeltbetalingen for arealet. BASF dropper gmo i Europa Kemi- og planteforædlingskoncernen BASF har besluttet det europæiske marked. Samtidig nedlægger BASF to meste af sin gmo-udvikling til USA. - Der mangler accept af bioteknologi i store dele af Europa det gælder hovedparten af forbrugerne, landmændene og politikerne. Derfor giver det ikke forretningsmæssig mening at blive ved med at investere i produkter udelukkende til dyrkning på dette marked, siger Stefan Marcinowski, BASF s direktør for plantebioteknologi. Forskere vil hegne uden tråd Fremtidens dyrehegn er måske trådløst. I Norge er forskere i gang med at teste et GPS-styret hegn på får, geder og rener. Systemet, der hedder NoFence, fungerer sådan, at dyret via et halsbånd får et lydsignal, når det nærmer sig det usynlige hegn. Lydsignalet stiger, jo nærmere, det kommer, og på et tidspunkt får dyret et elektrisk stød. Lyd og stød skal få dyret til at trække sig tilbage. Forskerne skal både undersøge, om det trådløse hegn fungerer i praksis, og om dyrevelfærden er i orden, skriver FÅR. Fidusen ved systemet er, at det nemt kan anvendes til hegning af store naturarealer. Spørgsmålet er, om dyrene bliver stressede af systemet, og om de er i stand til at lære, at lyd betyder ubehag.

7 17. maj 2012 nr. 3 7 får energi ved at møde kunder rende rundt efter radiser og derne. Derfor har jeg indført - Mennesker mødes - derne er en helt central del, når man driver torvehandel, - - Grundstammen er faste De lægger bare varerne i ligevel en dejlig dialog om, hvordan det går på arbejdet, eller hvor de har været på - - Gartneren fra Rødmose fremhæver vigtigheden af at møde forbrugeren. - - når forbrugerne møder bonden på bedriften. Jeg har på besøg et par gange om grøntsager. Det handler om at formidle begejstring, siger i det hele taget vigtigt i den og det bringer jeg hjem til torvehandlen. Det er netop sammenhængen mellem selv at producere og stå for - den. Lokal opbakning - tilbage i Dengang blev han alene om gartneriet og - efter er der holdt gårdråd gartneriets forhold er blevet har været med til at arrange- - op om gartneriet, enten det hedsmail eller frivilligt hjælpe til med lugning eller uddeling af smagsprøver i forbindelse med torvedagene. Foreningen vil hjælpe med og at det forbliver privatejet. Selv om omsætningen generelt er steget pænt gennem de sidste mange år, så var den hårde vinter for to år siden, og i en periode et - - redningsplan, og den blev gennemført med hjælp fra ring på benene. Den glade gartner på Rødmose Gartneri, Endrik Maat, står her med krydderurter til udplantning. Sortimentet af krydderurter når helt op på forskellige slags. Affald er milliarder værd for biogasanlæggene. Opgørelsen medregner både værdien af at modtage Verden i biodiversitets-krise hastighed, der gange den naturlige baggrundsrate periode i Jordens historie, og mange helt livsnødvendige Advarer mod RoundUp

8 8 17. maj 2012 nr. 3 Ja eller nej til økologi? Hvorfor siger nogle landmænd ja, mens andre siger nej. Hvorfor siger landmænd ja til økologi? Er det økonomi, dyrevelfærd, miljøhensyn eller helt andre overvejelser, som ligger bag. Hvorfor siger andre nej. Er det driftsformen, de mange restriktioner eller er det økonomiske incitament for lille? Det vil vi gerne vide. Hvis du vil bruge nogle få minutter på at besvare vores spørgsmål, vil vi gerne kvittere ved at give dig mulighed for at vinde en Ipad. Vi sætter een på højkant for hver 50, som svarer. Vinderne af Ipads får direkte besked. Udfyld spørgeskemaet her og send det til: Den grønne vej, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj eller gå ind på Svar & Vind 1. Driver du din ejendom økologisk? Hvis ja hvorfor lagde du i sin tid om til økologi: Økonomi Dyrevelfærd Holdning Miljø Andet 2. Har du overvejet at lægge om til økologi? Hvis ja - hvorfor: Økonomi Dyrevelfærd Holdning Miljø Andet 3. Har du fået foretaget omlægningstjek? Ja Nej 4. Du driver din ejendom konventionelt og har ikke lyst til at blive økolog: Hvorfor ikke: Min ejendom egner sig ikke til økologisk drift Jeg tror ikke på økologi Jeg ved for lidt om økologi Økologi er ikke en økonomisk fordel for mig Andet Navn Adresse Telefon Driftsform: konv/øko Areal, ha Antal dyr/art VI OFFENTLIGGØR RESULTATET AF UNDERSØGELSEN I NÆSTE NUMMER AF DEN GRØNNE VEJ - SOM UDKOMMER I JUNI Særudgave af Økologi & Erhverv udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 4 gange årligt ISSN I redaktionen: Erland Rasmussen Karen Munk NIelsen Klaus Sall Den grønne Vej udgives med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

KROGAGERGÅRD. Slagterbutik Gårdbutik Webshop Vareudbringning Besøgsgård Husdyr Marker Oplevelser Markedsdage Naturoplevelser

KROGAGERGÅRD. Slagterbutik Gårdbutik Webshop Vareudbringning Besøgsgård Husdyr Marker Oplevelser Markedsdage Naturoplevelser KROGAGERGÅRD Slagterbutik Gårdbutik Webshop Vareudbringning Besøgsgård Husdyr Marker Oplevelser Markedsdage Naturoplevelser Sådan gør vi Vi har siden 1995 drevet Krogagergård økologisk. Vi er økologer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Vejen fra Svineavler til fårehyrde

Vejen fra Svineavler til fårehyrde Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi. Kort præsentation Afsætning af økologi Tredje generation fra Løgismose Teori og praksis Bæredygtighed og økologi Løgismose Gods Overblikket Efterspørgselskurven Realpris >< optimalpris To mulige veje Pris

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Ideer til afsætning. Konsulent Else Torp Christensen Landscentret, Landdistriktsudvikling. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Ideer til afsætning. Konsulent Else Torp Christensen Landscentret, Landdistriktsudvikling. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Ideer til afsætning Konsulent Else Torp Christensen, Landdistriktsudvikling Direkte salg Direkte salg (spring led over) Fra slagter Eget afsætningsnetværk Fra gårdbutik Leveringsordning Torvesalg Butik

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Vi stiller kvalitetskrav til mælkeproduktion

Vi stiller kvalitetskrav til mælkeproduktion Vi stiller kvalitetskrav til mælkeproduktion 19. februar 2012 Præsentationens indhold Arlas foranderlige verden Arlas Strategiske fokusområder og udviklingsprojekter Status mælkekvalitet 2011 Planer for

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere