fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste"

Transkript

1 fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste casekatalog c 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold juni 2010

2 Rapport C: Casekatalog til Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens rejsehold Skolens rejsehold Redaktion: Sekretariatet for Skolens rejsehold Produktion: Sekretariatet for Skolens rejsehold, Skolestyrelsen med bidrag fra Danmarks Evalueringsinstituttet, EVA. Grafisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Kvorning design & kommunikation 1. udgave, 1. oplag, juni 2010: 300 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolestyrelsen) for Skolens rejsehold, juni Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Telefon , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til sekretariatet for Skolens rejsehold på e-post-adressen: Rejseholdets hjemmeside:

3 fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste casekatalog c 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold juni 2010

4 indhold forord 4 Tema 1 Lærerkompetencer 8 Rudersdal Kommune 10 Trekronerskolen, Roskilde Kommune 14 Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg Kommune 16 University College Lillebælt, Vejle Kommune 18 Tema 2 Skoleledelse og ledelseskompetencer 20 Amager Fælled Skole, Københavns Kommune 22 Dagnæsskolen, Horsens Kommune 24 H.C. Andersen Skolen, Odense Kommune 26 Lyngby-Taarbæk Kommune 28 Odense Kommune 32 Tema 3 Faglighed 34 Gesten Skole, Vejen Kommune 36 Lille Næstved Skole, Næstved Kommune 40 Sophienborgskolen, Hillerød Kommune 42 Skolen på la Cours Vej, Frederiksberg Kommune 44 Skørping Skole, Rebild Kommune 46 Skørping Skole, Rebild Kommune 48 Norddjurs Kommune 50 Rudersdal Kommune 52 Slagelse Kommune 54 Svendborg Kommune 56 4

5 Tema 4 Trivsel og alsidig udvikling 58 Gladsaxe Skole, Gladsaxe Kommune 60 Østervangskolen, Favrskov Kommune 62 Ikast-Brande Kommune 64 Vejen Kommune 66 Aalborg Kommune 68 Tema 5 Kvalitet og evidensbaseret udvikling 70 Hummeltofteskolen, Lyngby-Taarbæk Kommune 72 Horsens Kommune 74 Odense Kommune 76 Tema 6 Undervisningsdifferentiering 80 Antvorskov Skole, Slagelse Kommune 82 Hunderupskolen, Odense Kommune 84 Skørping Skole, Rebild Kommune 86 Tjørnelyskolen, Greve Kommune 88 Tema 7 Inklusion 90 Erritsø Centralskole, Fredericia Kommune 92 Frejaskolen, Københavns Kommune 94 H.C. Andersen Skolen, Odense Kommune 96 Marielyst Skole, Gladsaxe Kommune 98 Norddjurs Kommune 100 Norddjurs Kommune 102 Tema 8 Skole-hjem-samarbejde og børn i vanskeligheder 104 Bakkeskolen, Esbjerg Kommune 106 Herstedvester Skole, Albertslund Kommune 108 Nørremarksskolen, Vejle Kommune 110 Nørremarksskolen, Vejle Kommune 112 Rønnebæk Skole, Næstved Kommune 114 Svendborg Kommune 116 Tema 9 Overgange 118 Bavnebakkeskolen, Rebild Kommune 120 Fjordskolen, Lolland Kommune 122 Lemtorpskolen, Lemvig Kommune 124 Nibe Skole, Aalborg Kommune 126 Vordingborg Kommune 128 Tema 10 Elevens motivation og lyst til læring 130 Absalons Skole, Roskilde Kommune 132 Børneskolen Bifrost 134 Dagnæsskolen, Horsens Kommune 136 Danmarksgades Skole, Esbjerg Kommune 138 Erritsø Centralskole, Fredericia Kommune 140 Fjerritslev Skole, Jammerbugt Kommune 142 Nørrelandsskolen, Holstebro Kommune 144 Rønnebæk Skole, Næstved Kommune 146 Rønnebæk Skole, Næstved Kommune 148 Ikast-Brande Kommune 150 Vejle Kommune 152 5

6 forord Skolens rejsehold blev nedsat i slutningen af januar 2010 for at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger til forbedringer, så skolen i 2020 kan være blandt de fem bedste i de internationale sammenligninger. Formålet med dette casekatalog er at samle en række eksempler på særlige initiativer og indsatser på folkeskoleområdet fra hele Danmark. Eksemplerne illustrerer den store lokale variation, vi har mødt på vores rejse rundt i landet. Der findes mange og forskelligartede udviklingsaktiviteter i det danske skolelandskab, og der findes masser af udviklingskraft og -potentiale på mange af landets skoler. Nogle af casene har vi selv indsamlet, mens andre er indsamlet af Danmarks Evalueringsinstitut hovedsageligt med udgangspunkt i de skoler og kommuner, som har skrevet til os om deres arbejde. Enkelte cases er fundet på anden vis. I kataloget findes således blandt andet eksempler fra de i alt 20 skoler, som rejseholdet har besøgt, samt cases fra kommuner og læreruddannelser, som rejseholdet har besøgt eller talt med fra Nakskov på Lolland over Odense på Fyn til Lemvig i det nordvestlige Jylland. Kataloget belyser den store variation, der findes i arbejdet med kvalitetsudviklingen af den danske folkeskole. Casene er eksempler på særlige indsatser, som har givet positive resultater på de enkelte skoler og/eller kommuner. De skal således ses som ideer, der kan inspirere andre, især dem der oplever lignende udfordringer i deres arbejde på folkeskoleområdet. Vi håber, at læserne bruger oplysningerne i kataloget til at blive klogere på, om en indsats vil kunne bidrage til at forbedre læserens egen skolehverdag. 6

7 Der findes en positiv dynamik på skolerne til at igangsætte og udvikle nyt i undervisningen. Hver enkelt case er et udtryk for, at der findes en stærk motivation for yderligere udvikling af skolen, så den danske folkeskole bliver endnu bedre. Det er vigtigt at understrege, at hensigten med dette katalog på ingen måde er at vurdere, om de enkelte cases er gode eller dårlige. Samlingen af cases er heller ikke udvalgt på nogen repræsentativ måde. Det er muligt, at der findes bedre eksempler andre steder i landet, som rejseholdet ikke har haft mulighed for at undersøge. Men forhåbentligt kan kataloget inspirere til nye og endnu flere initiativer til at udvikle en bedre folkeskole. Rejseholdet vil gerne takke de mange skoler, kommuner, lærere, skoleledere, forældre, elever, uddannelsesinstitutioner og andre, der med stor entusiasme og meget kort varsel har lukket os ind i deres skoleverden. Jeres bidrag har været af uvurderlig værdi på vores rejse igennem det danske skolelandskab. Tre rapporter fra Skolens rejsehold Afrapporteringen fra Skolens rejsehold består af tre delrapporter. Rapport C Casekatalog som er denne rapport. Rapport A Anbefalinger indeholder rejseholdets anbefalinger. Rapport B Baggrundsrapport indeholder underbygning, uddybning og dokumentation. Her er der ligeledes en konkret beskrivelse af, hvordan rejseholdet har arbejdet, hvem vi har besøgt mv. God læselyst. Skolens rejsehold den 3. juni 2010 Jørgen Søndergaard, direktør for SFI (formand) Eva Hofman-Bang, direktør for CPH WEST Hanne Them, lærer på Birkhovedskolen i Nyborg Henrik Berggren Jessen, skoleleder på Nørremarksskolen i Vejle Mats Ekholm, professor emeritus ved Karlstads Universitet Tine Marie Balck Sørensen, lærer på Tre Falke Skolen på Frederiksberg 7

8 Tema 1: Lærerkompetencer Læreren er den faktor, der har størst betydning for, hvad eleverne lærer i skolen. En forudsætning for undervisning af høj kvalitet er derfor stærke kompetencer hos lærerne. I det følgende gives der eksempler på, hvordan forskellige læreruddannelser, skoler og kommuner arbejder med at styrke lærernes kompetencer blandt andet ved at fokusere på lærernes efteruddannelse eller ved at eksperimentere med nye måder at organisere og evaluere undervisningen på. case 8

9

10 lærerkompetencer Rudersdal Kommune case 1 Professionalisering af lærere ved hjælp af undervisningsvejledere Rudersdal Kommune 1. Motivation og baggrund Rudersdal Kommune har iværksat et initiativ med undervisningsvejledere. Vejlederne udvælges blandt de lærere i kommunen, som har stærke didaktiske kompetencer, og som vil være egnede til at arbejde med vejledning af andre lærere. Udgangspunktet for indsatsen er forvaltningens oplevelse af, at der ikke sker en effektiv overførsel af viden fra kursusforløb og efteruddannelse til den praktiske undervisning. Med undervisningsvejlederne ønsker kommunen at sikre, at den nye viden, som tilføres gennem disse uddannelsesaktiviteter, bliver anvendt aktivt dels i undervisningen og dels i forhold til udvikling af undervisningen i fællesskab med kolleger. Ideen er inspireret af England, hvor man gennem de seneste år har haft gode erfaringer med at ansætte Advanced Skills Teachers og Head of Departments for fagene. Indsatsen med at uddanne og bruge undervisningsvejledere er sat i gang på baggrund af et ønske i forvaltningen om at lave en samlet og langtidsholdbar satsning i forhold til arbejdet med at professionalisere lærerne. Bag dette ligger antagelsen om, at lærernes kompetencer er altafgørende for elevernes udbytte af undervisningen. 2. Formål og målsætninger Målsætningen er, at undervisningsvejlederne skal bidrage til at løfte skolernes undervisning inden for ét fag. Dette imødekommer samtidig et ønske om at fastholde dygtige lærere tæt på undervisningen. Forvaltningen ar- 10

11 bejder derfor med at ændre hele kulturen i forbindelse med kompetenceudvikling, så lærerne i samarbejde med undervisningsvejlederen i et lærende praksisfællesskab genererer ny viden, som danner grundlag for udvikling af den daglige undervisning. 3. Projekt og indsatser I løbet af de kommende år vil kommunen uddanne vejledere inden for alle fag. I dansk, matematik, engelsk og idræt vil der blive uddannet en undervisningsvejleder per skole, mens undervisningsvejlederne for de øvrige fag vil komme til at fungere på flere skoler. Desuden vil der blive udarbejdet kommunale handleplaner for fagene. Man er begyndt med at uddanne vejledere inden for matematik og engelsk og derefter inden for dansk og naturfag, og i skoleåret påbegyndes idræt/sundhed og specialpædagogik. Skolelederne er blevet bedt om at udpege undervisningsvejlederne ud fra to kriterier. For det første skal det være en lærer med særligt gode didaktiske kompetencer den ypperste underviser inden for faget. For det andet skal læreren have nogle kompetencer, der gør vedkommende egnet til at vejlede sine kolleger i forhold til deres undervisningspraksis. Indsatsen er mangesidig. Der er en værdimæssig del, som handler om, at lærerne skal have lyst til at udvikle deres egen undervisning. Forvaltningen gennemfører i dette skoleår en fælles uddannelse for alle lærere i aktionslæring. Formålet er, at lærerne skal undersøge og eksperimentere med praksis med henblik på at lære af praksis. I de fag, der endnu ikke har en vejleder, har lærerne fået tildelt tid til at lave en aftale med en kollega om et projekt om udvikling af egen undervisning. Desuden har forvaltningen understøttet den ledelsesmæssige del af indsatsen ved få udviklet et særligt diplommodul for skoleledelserne med titlen Ledelse i en læringskultur. Som en del af dette har skolerne været forpligtigede til at udarbejde en strategi for etablering af det professionelle miljø. Endelig har forvaltningen været i dialog med lærerforeningen om begrebet metodefrihed og definitionen af det professionelle råderum. Tanken er, at den professionelle skal have et råderum, men at det også skal være tydeligt defineret, hvori dette råderum består, og hvad det indebærer. Uddannelsen af undervisningsvejlederne er et skræddersyet forløb, som forvaltningen har udviklet i samarbejde med University College Copenhagen (UCC). Vejlederne indgår allerede fra uddannelsens begyndelse i netværk med vejlederne fra de øvrige skoler. Skoleområdets udviklingskonsulent for matematik følger og understøtter dette arbejde. Som afslutning på de første to moduler har lærerne været på studietur til England og besøgt skoler, som har Advanced Skills Teachers og Head of Departments for fagområder. Undervisningsvejledernes rolle ligger et sted imellem de to funktioner. De første undervisningsvejledere har gennemført deres uddannelse. Deres første opgave har været at gennemføre en analyse for at afdække, hvilke behov der er i forhold til at udvikle fagområdet, og hvilke fora der er behov for at etablere. Analysen består i sammen med fagteamet at holde skolens praksis op mod den kommunale handleplan for faget. Vejlederne har fået en model, som er et eksempel på, hvordan man kan gennemføre analysen. Det er en anerkendende SWOT-analyse, som 11

12 kaldes SUMO (Styrke, Udviklingspotentiale, Muligheder, Opmærksomhedspunkter). Desuden er der et krav om, at skolernes ledelser årligt fastsætter mål for udviklingen af fagteamet. Når det handler om udviklingen af den enkelte lærers praksis, vil vejlederne se både på lærernes relationelle og fagdidaktiske kompetencer. De skal bidrage til, at den enkelte underviser prioriterer og sætter overskuelige mål for sin undervisning. Forvaltningen har udarbejdet en overordnet funktionsbeskrivelse for undervisningsvejlederne, hvor det fremgår, at opgaven består af to dele. Den første del består i at følge op på de aftaler om fastsættelse af mål, der er lavet i fagteamet, og at afklare, hvad undervisningsvejlederens rolle er i forhold til dette. Den anden del består i at gennemføre den direkte sparring med kollegaerne. Udfoldelsen og tilpasningen sker på de enkelte skoler. 4. Ressourcer I alt vil indsatsen koste cirka 1,2 millioner kroner per skole for uddannelsen af de seks vejledere på hver skole. Udgiften dækker både lærernes tidsforbrug og selve uddannelsesafgiften. Disse udgifter er prioriteret inden for den samlede ramme til efteruddannelse og vil være fordelt over fem år. Når undervisningsvejlederne har gennemført uddannelsen og fungerer på skolen, får de det overenskomstmæssige tillæg på kroner kroner per fuldført diplommodul. Dette tillæg er finansieret af midler til ny løn. Det er vigtigt at være omhyggelig med parallelindsatsen i forbindelse med en kulturændring, så ledelsen sætter rammerne for, at vejlederne kan komme til at agere. Ledelsen skal være bevidst om både sin egen og vejlederens rolle i arbejdet med at skabe den nødvendige kulturændring. Desuden skal der skabes nogle gode faciliteter på skolerne for indsatsen, for eksempel at der er bærbare pc er og lærerarbejdspladser til rådighed. Det er en forudsætning for at kunne stille de beskrevne krav til lærerne. 5. Udfordringer Det kan være en udfordring at udvælge de lærere, som skal uddannes til undervisningsvejledere. De skal være stærke både fagligt og kommunikativt. En anden udfordring er at få erfaringerne ned på skrift, så man kan vende tilbage til dem. Det er nemt at tale om erfaringerne, men sværere at formulere dem skriftligt. En udfordring er at sikre, at vejlederne har kompetencer inden for alle fagets områder, herunder it. Her har vejlederne brug for ekstern sparring. Snitfladerne i forhold til det tværfaglige samarbejde skal også defineres. På nogle skoler ligger der en udfordring i at få alle lærere til at bakke op om ideen. Det har været en særlig udfordring i forhold til matematik, at der har været begrænsede værktøjer til at afdække elevernes kompetencer. Skoleområdet i kommunen har taget udfordringen op i samarbejde med UCC. 6. Evaluering af resultater Der er endnu ikke gennemført en evaluering af ordningen med undervisningsvejledere, da den først for alvor foldes ud i det kommende skoleår (2010/11). Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har interviewet repræsentanter for forvaltningen og en skoleleder om indsatsen. De fortæller, at der har været et opfølgningsmøde med undervisningsvejlederne om den kommunale handleplan for matematik. På mødet kom det frem, at vejlederne i udgangspunktet havde været skeptiske over for handleplanen. Men i arbejdet med den har de oplevet den som et procespapir, der hjælper til at tage fat der, hvor man har brug for det. Det betyder, at vejlederne nu oplever handleplanen som et positivt redskab. Vejlederne oplever også, at der allerede er sket nogle forandringer på skolerne. De vurderer således, at der er sket en positiv udvikling i forhold til, at lærerne inviterer andre ind i klasserummet og gerne vil have sparring på deres undervisning. Der har for eksempel været en øget brug af videocoaching i nogle team. Fremadrettet vil forvaltningen holde øje med, at der kommer erfaringsopsamlinger fra skolerne. Desuden vil et godt tegn være, at lærerne kan få øje på fordelen ved at have et læringsfællesskab og dele erfaringer med hinanden. Det vil konkret kunne ses, ved at lærerne prioriterer teammøderne. En skoleleder oplever allerede, at der bliver set skævt til de lærere, der ikke byder ind, og som derved kommer til at befinde sig i periferien af det forpligtende praksisfællesskab, der er ved at opstå. På den pågældende skole er der allerede efterspørgsel efter undervisningsvejlederne. Kontaktperson: Morten Kliim-Due Stilling: Udviklingschef, Rudersdal Kommune Telefon:

13

14 lærerkompetencer Trekronerskolen, roskilde kommune case 2 Selvstyrende team Trekronerskolen i Roskilde Kommune 1. Motivation og problem Trekronerskolen åbnede som ny skole i 2001 med børnehaveklasse til 3. klasse. En ny organisation og en skolekultur skulle bygges op fra bunden. Skolelederen havde i sin tidligere kommune arbejdet med ideen om selvstyrende team, og den nyvalgte skolebestyrelse gik ind for at afprøve ideen. Skolen har således været organiseret i selvstyrende team fra begyndelsen og har i dag ti selvstyrende årgangsteam. 2. Formål og målsætninger Det overordnede formål med organiseringen er at opnå den bedste undervisning for børnene og de bedste arbejdsvilkår for lærerne. Målsætningen er, at den fleksible planlægning efter årsnormer i stedet for efter ugenormer med faste skemaer skal give mulighed for faglig fordybelse og optimal udnyttelse af lærerressourcer og -kompetencer. Der er ikke formuleret fælles målsætninger eller succeskriterier for de enkelte årgangsteam, men der er udviklet en platform, der udstikker rammerne for teamenes arbejde. Af platformen fremgår det, at det enkelte team årligt formulerer mål for teamets arbejde og for elevernes sociale relationer og faglige udbytte. 3. Projekt og indsatser Skolen er afdelingsopdelt, og hver afdeling er opdelt i årgangsteam. I hvert team er der forskellige faglige kompetencer foruden en adfærd-kontakt-trivsel-lærer (AKT-lærer) og en lærer med specialpædagogiske kompetencer. Teamene følger årgangen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Enkelte lærere vælger at følge årgangen videre til næste afdeling. På den 14

15 måde søger skolen at skabe en god balance mellem kontinuitet og fornyelse i teamet. Hvert team råder selv over normalundervisning, tosprogsundervisning, specialundervisning, holdtimer og vikartimer (op til en uges sygdom). Den afsatte ressource til vikardækning er generelt større end det forventede forbrug. Teamet kan derfor disponere over ressourcen til andre aktiviteter som holddeling og tolærerordning i perioder uden lærerfravær. Den tilknyttede skolefritidsordning (SFO) er ligeledes årgangsopdelt. Det betyder, at der er et udbygget samarbejde mellem teamene i indskolingen og SFO-pædagogerne, som blandt andet holder fælles klassemøder og skole-hjemsamtaler. Skolens ledelse udpeger en koordinator for hvert team. Koordinatorerne mødes fem til syv gange årligt. Tidligere var der især fokus på koordinering på disse møder, mens der nu i højere grad er tale om et forum for udvikling og videndeling. Der er stor interesse for funktionen som teamkoordinator. 4. Ressourcer Organiseringen i selvstyrende team finansieres inden for skolens rammebudget. Skolen har tre til fire spor per årgang og fire til seks lærere per årgangsteam. Mindst tre spor er en forudsætning for, at ét team kan dække en årgang. Skolen har tilknyttet en ekstern konsulent, der er uddannet cand.psyk. Konsulenten er en central ressource for skolen, dels fordi han giver teamene ekstern supervision, dels fordi han ved sin opgavevaretagelse aflaster ledelsen. De enkelte team kan bruge konsulenten to gange om året. Samtidig er lærerne en central ressource. Som ny skole har skolen haft mulighed for at ansætte lærere, der på forhånd brændte for ideen med selvstyrende team. Skolen vurderer, at der ikke har været tale om nogen stor kulturrevolution. Omvendt har det været ressourcekrævende som helt ny skole kontinuerligt at skulle indlemme nye lærere i organisationen og opbygge en kultur fra bunden. 5. Udfordringer For lærerne har arbejdet i selvstyrende team været spændende og udfordrende både pædagogisk og administrativt. Den største konkrete udfordring har bestået i at lægge skema. Samtidig er denne opgave dog forudsætningen for den frihed og de muligheder i teamarbejdet, som lærerne værdsætter. Skolen drøfter p.t. mulighederne for, at skemalægningen rent teknisk kan sammenkobles med tidsstyring. Desuden har det været en læreproces at effektivisere mødeaktiviteten. I den forbindelse har teamene skullet finde balancen mellem vi-tid og jeg-tid. Der kunne være en tendens til, at alting blev et teamspørgsmål, hvilket var for ressourcekrævende. For ledelsen er det en tilbagevendende udfordring at sammensætte teamene. Det er ingen kunst at sammensætte to meget velfungerende team, men forudsætningen for succes er, at samarbejdet i samtlige team fungerer. Ledelsen oplever desuden, at der fortsat er et udviklingspotentiale forbundet med de halvårlige teamsamtaler mellem team og ledelse. Samtalerne bør være udviklende, men kan også komme til at virke kontrollerende i kraft af den assymetri, der er indbygget i relationen. 6. Evaluering af resultater Teamene evaluerer årligt de mål, de har opstillet for årets arbejde. Skolen har desuden to lærere, der er uddannet som evalueringsvejledere. De støtter teamene med evalueringen. På skoleniveau evaluerer skolen hvert år et til to områder inden for skolens organisering af arbejdet. I år er fokus på forenkling af processer og arbejdsdelingen mellem team og plenum. Resultaterne af både arbejdspladsvurdering (APV) og undervisningsmiljøvurdering (UMV) viser tegn på, at indsatsen virker efter hensigten. Resultaterne peger på en høj grad af trivsel og arbejdsglæde, og næsten alle de positive kommentarer i APV en handler om teamarbejdet. Desuden har lærerne et markant lavt sygefravær. Skolen mødes ofte med bekymring om, at organiseringen i selvstyrende team kan være stressfremkaldende. På skolen oplever man imidlertid, at teamorganiseringen indebærer en meget høj grad af fleksibilitet, der sammen med den kollegiale opbakning virker modsat. En positiv effekt af organiseringen er også, at eleverne aldrig sendes hjem eller får en tilfældig vikar, fordi teamet dækker vikartimer. Ved langtidssygdom sørger ledelsen dog for vikardækning. Lærerne oplever desuden, at eleverne trives og har mange kontakter på tværs af årgangens klasser. Dette er et resultat af de mange fælles tiltag på årgangsniveau, som organisationen giver mulighed for. Kontaktperson:Annette Carlsson Stilling: Skoleleder, Trekronerskolen Telefon:

16 lærerkompetencer Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg kommune case 3 Aftaler med skolerne om praktikvejledere Profesionshøjskolen Metropol i Frederiksberg Kommune Casen er endnu ikke udarbejdet, men vil indgå i den endelige version af casekataloget, der udkommer i sommeren

17 17

18 lærerkompetencer university college lillebælt, vejle kommune case 4 Skoleovertagelser: Lærerstuderende overtager lokale skoler University College Lillebælt i Vejle Kommune Casen er endnu ikke udarbejdet, men vil indgå i den endelige version af casekataloget, der udkommer i sommeren

19 19

20 Tema 2: Skoleledelse og ledelseskompetencer En synlig og ambitiøs skoleleder er en af de vigtigste forudsætninger for udviklingen af en god skole. Derfor er det vigtigt, at skolelederen får de rette ledelseskompetencer. I det følgende fremhæves eksempler på kommuner og skoler, der forsøger at styrke skoleledelsen ved blandt andet at fokusere på synlig ledelse og tydelige ledelsesstrategier. Derudover forsøges ledelseskompetencerne styrket ved at efteruddanne alle skoleledere og lærere, der ønsker at blive skoleledere. case 8

21

22 skoleledelse og ledelseskompetencer Amager Fælled Skole, Københavns kommune case 5 Styrket faglighed med tydelig ledelse Amager Fælled Skole i Københavns Kommune Casen er endnu ikke udarbejdet, men vil indgå i den endelige version af casekataloget, der udkommer i sommeren

23 23

24 skoleledelse og ledelseskompetencer dagnæsskolen, horsens kommune case 6 Dynamisk budgetstyring Dagnæsskolen i Horsens Kommune Casen er endnu ikke udarbejdet, men vil indgå i den endelige version af casekataloget, der udkommer i sommeren

25 25

26 skoleledelse og ledelseskompetencer H.C. Andersen Skolen, Odense kommune case 7 Synlig ledelse H.C. Andersen Skolen i Odense Kommune 1. Problem og baggrund I forbindelse med oprettelsen af H.C. Andersen Skolen i 2000 blev Anna Vadgaard indsat som skoleleder. Skolen var nystartet, og Anna Vadgaard havde derfor mulighed for at forme skolen og lægge ledelsesstilen ud fra de ideer og tanker, hun selv havde om skoleledelse. Ifølge Anna Vadgaard er de store udfordringer i forhold til skoleledelse dels kommunikation, dels at opstille klare visioner for skolen og turde stå ved visionerne, samtidig med at der gives mulighed for selvstyring blandt skolens undervisere. Ledelsens fornemste formål er at medvirke til, at eleverne får de bedst tænkelige rammer for faglig og personlig udvikling. Det er derfor ledelsens opgave hele tiden at virke forstyrrende for at sikre en styrkelse af medarbejderens faglighed og sikre en løbende udvikling af medarbejderen. Dette forsøger Anna Vadgaard at imødekomme med en ledelsesstil, hvor synlig ledelse er helt centralt, og med en opfattelse af ledelse som en funktion, der indtænkes på alle niveauer. 2. Formål og målsætninger Formålet med den synlige ledelse er først og fremmest at skabe en skole med en klar strategi og klare mål, hvor der stilles krav, og hvor ledelsen træder i karakter samtidig med, at medarbejderne får plads til at udfolde sig inden for veldefinerede rammer. Ved at opsætte klare rammer for det daglige arbejde i skolen kan der gives rum til selvstyring og mulighed for, at medarbejderne selv kan træffe beslutninger inden for en række områder. Dette er vigtigt, fordi det er medarbejderne, som har den daglige kontakt til eleverne, og dermed har viden om, hvordan undervisningen og hverdagen på skolen med fordel kan tilrettelægges. 26

27 Et andet vigtigt formål med den synlige ledelse er at skabe en skole, hvor professionalisme, teori og viden hele tiden er i centrum ud fra filosofien om, at teori uden handling er tom. Handling uden teori er blind. Der skal den synlige ledelse bidrage med et tydeligt teoretisk apparat og hele tiden sikre en fortsat udvikling af medarbejdernes teoretiske indsigt. Målet er, at de beslutninger, der træffes, baseres på evidens og ikke synsning. 3. Projekter og indsatser Skoleledelsen på H.C. Andersen Skolen udarbejder skriftligt materiale, hvori den beskriver de værdier, holdninger og kriterier, der skal arbejdes ud fra. Det sikrer, at alle medarbejdere kender de krav, ledelsen stiller. Det drejer sig blandt andet om skriftlige rapporter, der omhandler evalueringskultur, etik, filosofi, skolens teoretiske grundlag, kriterier for god undervisning og en medarbejderprofil, hvori krav til medarbejderne beskrives. Der arbejdes målrettet på, at de krav, der stilles fra ledelsen, skal gennemsyre hele det arbejde, der udføres på skolen. Når der iværksættes projekter eller særlige initiativer, skal det teoretiske indhold overvejes, og de værdier, der i øvrigt er på skolen, skal overholdes. Skolen har teamstruktur med årgangsteamene som den mindste organisatoriske enhed og storteam som platform for pædagogisk udvikling. De enkelte team har en koordinator, som anses for en del af skolens ledelse, og ledelse af skolen anses for at være et fællesanliggende. Fordi rammerne er meget tydelige, er der mulighed for, at medarbejderne selv kan udvikle og gennemføre initiativer i det daglige arbejde eller i teamet. For løbende at udvikle skolens teoretiske grundlag, såvel som den enkelte medarbejders faglige indsigt og teoretiske viden, afholdes der seminarer, temadage og selvevalueringsforløb, hvor medarbejderne deltager. Derudover kan der også nedsættes arbejdsgrupper, som arbejder med teoretiske emner. Ud over at det giver en faglig indsigt, styrker inddragelsen også medarbejdernes ejerskab. I det daglige har medarbejderne også mulighed for at hente inspiration og rådgivning hos konsulenter, der er ansat på skolen. I 2009 har der været afsat 15 timer per medarbejder til studiegrupper, hvor der var tid til læsning og fordybelse. 5. Udfordringer En af udfordringer med denne ledelsesstil er, at når ledelsen i den grad er synlig, vil den også nemt blive involveret i det daglige arbejde. Anna Vadgaard siger til Rejseholdet, at: Ledelsen er kommet mere ud af boksen, men det er vanskeligt, fordi ledelsen også skal bruge tid på at løse konkrete problemer med elever. Hun tilføjer, at det har hjulpet, at de er blevet flere personer i ledelsen. Fordi der stilles høje krav til medarbejdernes faglighed og teoretiske kompetencer, har der været lærere, som ikke har fundet sig til rette på skolen og derfor har søgt væk. Holdningen på H.C. Andersen Skolen er, at det naturligt må være sådan, og skolen ønsker ikke at gå på kompromis med de krav, den stiller til lærerne. Endelig er der fare for, at medarbejderne ikke har ejerskab til det grundlag, der arbejdes ud fra, fordi det i høj grad er besluttet af den synlige ledelse. Dette er vigtigt at modvirke, og det kan for eksempel ske ved at inddrage medarbejderne i evalueringen og udviklingen af værdier og teori. 6. Evaluering af resultater På H.C. Andersen Skolen har ledelsen fremsat krav om, at der skal ske en løbende evaluering af alle niveauer på skolen, det vil sige skoleniveau, lærer- og pædagogniveau samt klasse- og elevniveau. Formålet er at sikre dokumentation og fremme kvalitetsudviklingen af skolen. Der er en række metoder til rådighed, som kan bruges til evaluering på det enkelte niveau. På skoleniveau evalueres der blandt andet på virksomhedsplanen, med kvalitets- og evalueringsmodeller, med tilfredsheds-, trivselsog brugerundersøgelser og med gennemførelse af observation og interviews. Kontaktperson: Anna Vadgaard Stilling: Skoleleder, H.C. Andersen Skolen Telefon: Ressourcer Skolen har afsat ressourcer til ansættelse af vejledere, der kan rådgive medarbejderne om faglige og teoretiske emner. 27

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Velkommen til et nyt skoleår!

Velkommen til et nyt skoleår! Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere