TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Skredsande Afd. B og C - Unge og ældre med særlige behov ANMELDT TILSYN DEN og d

Transkript

1 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : Skredsande Afd. B og C - Unge og ældre med særlige behov ANMELDT TILSYN DEN og d SOCIALAFDELINGEN Endelig udgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :59 Sagsnummer: TILSYNSRAPPORT 2

3 Tilsynsrapport Skredsande afdeling B&C Tilsynsførende Konsulent, Karin Veile Pædagog, Chanette Vognsen Tilsynet udført den Anmeldt tilsyn Forrige tilsyn udført den Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Anmeldte tilsyn d og d I 2012 var det to forskellige tilbud, derfor to datoer på tidligere udført tilsyn. Karin Veile Chanette Vognsen Karin Aagaard 1 medarbejder 2 beboere 1 pårørende Karin.aagaard@holstebro.dk Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 7 Råd og vejledning... 7 Anbefalinger... 7 Henstillinger... 8 Påbud... 8 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 9 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse Handleplaner Dokumentation Samarbejde med netværk Klager Visitation Brugernes økonomi Magtanvendelse Vold Sundhedsmæssige forhold Alkohol og stofmisbrug Personfølsomme oplysninger Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Afsnit C - Generelle forhold, drift Særlige forhold: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: Interview med de pårørende: / TR TILSYNSRAPPORT 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Botilbuddet Skredsande afdeling B&C. Da Skredsande startede op som botilbud i foråret 2012, var afdeling B&C to adskilte afdelinger med hver deres leder. På grund af omstrukturering, er afdelingerne nu slået sammen til en afdeling med samme leder med virkning fra d. 1. juni Skredsande er en velholdt bygning i to etager med elevator. Det blev tidligere benyttet til plejehjem for ældre borgere. I dag indeholder huset flere kommunale botilbud indenfor psykiatri og handicap området. Der er plads til 19 beboere i afdeling B&C, som hver har deres egen lejlighed. Lejlighederne er opført efter lov om almene boliger 105 og beboerne modtager støtte efter serviceloven 85. Da tilsynet ankom d , blev der budt på kaffe og morgenmad med personalet og beboerne. Efter Kaffen planlagde vi dagens forløb med afdelingslederen. Vi sad i det fælles opholdsrum, som er gjort hjemligt og hyggeligt, der var pænt rent ude som inde. Tilsynet startede med at interviewe en medarbejder, så fulgte to beboere, en pårørende. Interviewet med afdelingsleder blev udsat til d. 14. juni. Tilsynet var opmærksom på, at det nuværende botilbud netop har gennemgået en omstrukturering og at det første år har været en meget turbulent tid. Set i bakspejlet burde det anmeldte tilsyn først være foretaget efter sommerferieperioden, dette for at give omstruktureringen tid til at have sin virkning. Tilsynet er foregået over to gange, men vil fremstå som et samlet tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at beboerne tilhører den beskrevne målgruppe. Tilsynet oplevede en tryg og rar stemning ved morgenbordet. Beboerne virkede glade for den støtte de får til daglig. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 5

6 Personalet og afdelingsleder har stor fokus på at få tilført flere kompetencer til afdelingen. Bl.a. er de en del af rotationsprojektet, hvor nogle af medarbejderne får efteruddannelse i neuropædagogik. Personalet havde nogle gode refleksioner i forhold til magtanvendelse, som blev drøftet. Personalet er ikke i tvivl om hvordan de skal forholde sig til beredskabsplan, medicinhåndtering mm. Der blev interviewet to beboere, hvoraf den ene er meget tilfreds med at bo i tilbuddet, og føler sig godt hjulpet i dagligdagen med et sødt og venligt personale, er meget glad for sin kontaktperson. Den anden beboer gav udtryk for stor utilfredshed. Interviewene med personalet og pårørende gav grund til bekymring hos tilsynet. Personalet føler sig ikke medinddraget i de beslutninger der tages. De føler, de bliver pålagt nye retningslinjer uden det har været drøftet med medarbejdere. Fx skal de nu bevæge sig ned til cykelskuret, hvis de vil ryge, før kunne de gå ud på altanen i det fælles opholdsrum. Personalet vi talte med, giver udtryk for, at han ikke får brugt sin faglige viden som pædagog. Det ene personale, vi interviewede, virkede træt og trist over sit arbejde. Vedkommende synes der er en dårlig stemning i afdelingerne. Tilsynet oplever i dialogen med afdelingslederen, at denne er kompetent og fagligt dygtig, hvilket også har været oplevelsen i tidligere tilsyn. Tilsynet konstaterer, at afdelingslederen ud over at være afdelingsleder i afd. B&C også er leder for alle bofællesskaberne for målgruppen af udviklingshæmmede i kommunen. Det er tilsynets vurdering, at afdelingslederen har for mange opgaver i det daglige, at tilbuddet ikke får tilstrækkelig ledelsestid og opmærksomhed, og at dette har negativ indflydelse på tilbuddets drift. TILSYNSRAPPORT 6

7 I interview med leder d fremgik det, at hun efter omstruktureringen nu udelukkende er afdelingsleder i afdeling B&C. Det bevirker at hun er synlig i afdelingen hver dag og det er der behov for. Tilsynet bemærker også, at den pårørende, tilsynet talte med, fortæller, at sønnen har lidt et funktionstab, og at han generelt bliver dårligere og dårligere efter flytningen til afdelingen. Han kan fx i dag ikke selv tage sine briller på, hvilket han kunne tidligere. Den pårørende oplyser, at Holstebro Kommune hjemtog sønnen fra et andet botilbud ud fra en argumentation om, at kommunen kunne tilbyde det samme som det tidligere botilbud. Den pårørende oplyser dog, at sønnen ikke modtager vedligeholdelsestræning og genoptræning i samme omfang som tidligere. Tilsynet fik også oplyst, at hendes søn havde nedgroede tånegle og at hun gentagne gange havde nævnt det for personalet, uden at der skete mere ved det. Den pårørende sagde flere gange i interviewet, at personalet er meget venlige og imødekommende, at hun ikke ønsker at hænge dem ud, men at hun blot fortæller os, hvad hun ser og oplever. Afdelingsleder oplyser, at det er korrekt, hvad den pårørende har oplyst til tilsynet. Afdelingsleder medgiver, at beboerens funktionsniveau er blevet dårligere og at man ikke kan levere den samme behandling, som han fik på tidligere institution. Dette er et opmærksomhedspunkt, som der arbejdes med. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Ingen opfølgningspunkter. Tilsynet står gerne til rådighed for rådgivning og vejledning. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at ledelsen får taget fat om medarbejderne således, at de føler de bruger deres faglighed/uddannelse til gavn for beboerne og medarbejderne. At medarbejderne føler sig motiveret og har lyst til opgaverne. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 7

8 Tilsynet anbefaler herudover, at der skabes klare retningslinjer i forhold til rygning, tale i privat mobil mm. I arbejdstiden. Dette kan der eventuelt arbejdes med via APV. Henstillinger Tilsynet henstiller til at der nu bliver taget hånd om afdelingsleders arbejdsopgaver således, at hun frem over kan blive mere synlig i afdelingen. Både personale og beboere har brug for, at der er en klar og tydelig ledelse i hverdagen. Efterfølgende er der taget hånd om afdelingsleders opgaver (se konklusion). Med baggrund i det, trækkes henstillingen tilbage. Påbud Tilsynet giver påbud om, at botilbuddet med det samme får løst problematikken omkring pædagogiske indsatser og personlig hygiejne (negleklipning) for den omtalte borger. Tilsynet bliver af pårørende oplyst om, at hendes søn ikke får den tilstrækkelige behandling/vedligeholdelse og derved har haft og fortsat har lidt et funktions tab. Afdelingsleder oplyser at det er korrekt, men at der arbejdes på det. I interview med afdelingsleder d fremgår det, at det stadigt er et problem og at der arbejdes på en løsning. Problemet i forhold til hygiejne, er nu løst. Med hensyn til funktionstab, vil der blive fulgt op på dette ved næste tilsyn. TILSYNSRAPPORT 8

9 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? M: vores værdigrundlag tager udgangspunkt i, at vores beboere skal have et så normalt liv som muligt og i så hjemlige omgivelser som muligt. 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse M: 1. torsdag i hver måned, er der handicapdiskotek på et af diskotekerne i Holstebro, hvilket vi tager ned til. Dette prioriterer vi, selvom det kan være svært at koordinere og få tid til. Dette for at beboerne kan få et så normalt ungdomsliv som muligt. - se ovenfor M: Der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang, KRAP (kognitiv, ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik). Vi er en del af rotationsprojektet, det betyder, at nogle medarbejdere kommer på kursus i neuropædagogik på diplom niveau. Beboergruppen er meget spredt funktionsmæssigt. Vi arbejder altid meget individuelt med beboerne. L: Vi er i langt højere grad begyndt at bruge piktogrammer i dagligdagen som et pædagogisk redskab og det virker. M: Det afdækkes på p-møder og der følges op via dagbogssystemet. Vi evaluerer og sammenholder på det ift. handleplanerne. Vi dokumenterer via logbogen, så vi hele tiden kan følge udviklingen og se om vi skal ændre metode. Vi følger op med sagsbehandler. Hvis målene ikke nås, indkalder vi til møde om den pågældende. I de situationer, hvor vi kan f.eks. i spisesituationer sammensætter vi beboerne efter deres behov og formåen. Jeg fornemmer det går fremad med det tiltag. Jeg synes man skulle have haft andre tilbud end kun den neuropædagogiske tilgang (Rotationsprojektet). De kursusmidler der følger den enkelte er alle blevet brugt på rotationsprojektet. Ville gerne have haft tilbud om konflikthåndtering. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 9

10 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? Det vil jeg gå ud fra ift. det faste personale. Rotationsprojektets indhold bliver ikke overleveret til os andre. M: Vi prøver ud fra handleplanerne. Diskoteksbesøget kan være med til at beboerne opnår sociale kompetencer og netværk. Ift. beboerens individuelle støtte, tages der altid udgangspunkt i handleplanen og så følger vi op jævnligt. M: Rotationsprojektet Har I faste mål for disse udviklingsområder? 1.12 Har I nået de fastsatte mål? M: Nej vi er i gang Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? M: Der har været snak om sexualvejlederuddannelsen, hvilket jeg mener, er meget vigtigt. L: I samarbejde med VISO, arbejdes der på at udvikle miljøer for målgrupperne. VISO har holdt den første undervisningsdag for os og næste undervisning finder sted d Formålet med undervisningen er, at beboerne skal kende alle ansatte på de forskellige afdelinger i huset, dette for, at de ikke skal blive forvirrede eller utrygge ved skift af personale. Dette vil især forventes, at have en positiv indflydelse for beboere med autisme Hvorledes dokumenteres opnåede mål? 2. Brugerindflydelse og inddragelse. 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? M: Vi startede med faste ugemøder, men beboerne (de ældre) fik ikke noget ud af at sidde sammen. De magtede ikke dialogen og blev meget hurtigt uenige. Vi spørger dem individuelt, om de mangler aktiviteter osv. De har altid mulighed for at gå til personalet og komme med ønsker eksempelvis, hvilke tv kanaler vi skal have osv. Jeg synes oftest, det er personalet der spørger beboerne og ikke omvendt. TILSYNSRAPPORT 10

11 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? M: De har ikke indflydelse på vores arbejdstid og hvem der ansattes. Ej heller det lavpraktiske som f.eks. køkkenudstyr. M: Vi tager det hen ad vejen. Vi hører ikke utilfredshed fra beboerne. Vi prøver at lave et miljø så tæt på det normale som muligt. M: Der er ikke et brugerråd men husmøder (se ovenfor), der er desuden et pårørenderåd. L: Der har været nogle udfordringer på, hvad der vedrører personalet og hvad pårørenderådet har indflydelse på. Der hænges referater op fra disse møder over alt i huset. 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag?de inddrages i rengøring 3. Handleplaner. 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? M: sagsbehandlerne kommer 1x årligt og ellers pr. telefon. Ros til sagsbehandlerne for deres tilgængelighed, dette er en stor hjælp. M: Som udgangspunkt er beboerne med til møderne alt efter formåen. M: Vi tager udgangspunkt i handleplanen. M: Ja. 4. Dokumentation. 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? M: Ved det årlige handleplansmøde med sagsbehandleren og vi vurderer løbende. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 11

12 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? L: Vi forsøger hele tiden at sikre, at der er en sammenhæng mellem deres funktionsniveau og den kommunale handleplan. Det gør vi ved, at vi med jævne mellemrum ser på handleplanen og deres funktionsniveau. M: Vi har et standardskema der udfyldes, for at give et billede af beboeren. endvidere skrives der i Captia. M: Nej det har vi ikke. 5. Samarbejde med netværk. 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M: Jeg synes forældrene har været mere med i forløbet, end jeg har været vant til på tidligere arbejdspladser. Vi laver forældrebreve en gang i kvartalet og aftaler om samtaler pr. telefon. M: Pårørenderåd. M: Generelt oplever vi, at samarbejdet er godt. 6. Klager 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? M: Det er lang tid siden sidst. Forekom mest i opstarten af Skredsande. M: Noget om påklædning og forglemmelse ift. at få smurt beboerens hænder. M:Ved alvorlige klager behandler ledelsen det, mindre klager tager personalet hånd om. 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? TILSYNSRAPPORT 12

13 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? M: Ja især i starten, hvor vi ikke kendte beboerne så godt. Som udgangspunkt arbejder vi meget med, at vi har en stram struktur i starten og så løser vi op hen ad vejen. 7. Visitation. 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? L: Der er et godt samarbejde. M: Nej. L: Nej. 8. Brugernes økonomi. 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? M: Det er meget forskelligt. Fx har en beboer en boks, hvor hans mor lægger penge i. Alle medarbejdere har adgang til den boks. Ved de beboere vi administrerer, har vi en kuvert, hvor vi skriver, når vi har taget penge. Vi er som regel med, hvis der skal hæves penge. Kan ikke huske vi har brugt nemid-kortet. L: Nogle af beboerne opbevarer deres penge i en boks i deres lejlighed. Det faste personale har kode til boksen og kan være behjælpelig med at udlevere penge. Vikarerne kender ikke koderne. Vi må ikke have noget med beboernes NEM-ID at gøre, så det har vi selvfølgelig ikke. 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? M: Ja kost og service M: Ja de kan f.eks. vælge kostpakken fra. 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 13

14 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? M: De betaler ikke for, at vi kører dem til lægen, det er indeholdt i pakken. Hvis ikke forældre kan tage med, tager vi med. M: tidligere skulle beboerne eksempelvis selv betale de føromtalte diskoteksbesøg, men nu betaler servicekassen. L: Servicekassen, er en kasse som beboerne hver måned betaler 400 kr. til. De penge bruges til bussen, blomster, diskoteksbesøg mm. M: Nej. 9. Magtanvendelse 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? M: Alle nyansatte skal læse en mappe, hvor der også introduceres til magtanvendelsesbegrebet. L: Som nyansat medarbejder bliver der udleveret en mappe med beskrivelser af beredskabplan, magtanvelser og andre vigtige dokumenter. Alle medarbejdere skal kende og forholde sig til mappens indhold. Efter ca. 6 ugers ansættelse har afdelingslederen en opfølgende samtale med den nyansatte om de generelle regler og strukturen i huset. Magtanvendelse har ikke været en del af den opfølgende samtale med den nyansatte. Det skal jeg huske at være opmærksom på fremover. 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? M: Der har ikke været nogen. L: Der har været en magtanvendelse siden sommerferie perioden i år. Personalet bruger har meget fokus på at være konfliktnedtrappende i deres adfærd overfor TILSYNSRAPPORT 14

15 beboerne. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? L: At vi er godt til at konfliktnedtrappe situationerne. 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? M: Vi skal bruge skemaer, der ligger på intranet og socialministeriets hjemmeside. Indberettes til leder. L: Vi taler altid med beboeren efterfølgende og informerer om, at der kan klages over indgrebet. De pårørende bliver også informeret. 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Nej. 10. Vold. 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? M: det har vi ikke oplevet, men vi vil selvfølgelig forsøge at nedtone konflikten ved samtale. M: mener ikke vi har oplevet. M: vi skal indberette til sikkerhedsrepræsentanten, som fører det ind i EASy Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 15

16 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? 11. Sundhedsmæssige forhold Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? M: Nej. L: Fødevarestyrelsen har givet afd. B en smiley og C en anmærkning for deres køeskab. M: vi har været på kursus med køkkendamen. Vi underviser beboerne i at håndtere madvarer og hygiejne. M: meget individuelt. Nogle guides verbalt og andre skal have hjælp. Hos nogle er rengøring et pædagogisk middel til læring. M: Der har været rengøring, nu gør vi det selv grundet besparelser. De unge har faste opgaver, som gulvvask. Hvis gulvet bliver beskidt vasker vi det. M: Vi skal alle vaccineres mod leverbetændelse. L: Pt. Har vi en beboer MRSA (stafylokok bakterie). Når vi går ind til ham, har vi maske på og er meget omhyggelige med hygiejnen. L: Vi undersøger altid hvordan vi skal forholde i en given situation. 12. Alkohol og stofmisbrug Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? M: individuel. Beboerne drikker ikke i fælleslokaler kun i deres egne lejligheder og ikke til hverdag. M: Vi vil snakke med dem og evt, henvise til alkohol/misbrugsbehandling 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 13. Personfølsomme oplysninger Hvordan fører I brugernes journaler? M: I Captia. Vi har en mappe med stamkort som står i et aflåst skab. TILSYNSRAPPORT 16

17 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? M: Alle relevante oplysninger også personfølsomme oplysninger. M: Nej M: Personalet har adgang. M: Ja. M: Captia M: Ja, der er individuel kode Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? M: på kontoret. M: Ja det får vi udleveret sammen med ansættelsespapirerne. 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre Er der visiteret brugere med børn til bostedet? M: Nej 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 17

18 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? T: Skredsande arbejder ud fra s retningslinjer vedr. personalepolitikker Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? L: Ja jeg får supervision og LUS-samtale en gang om året. M: ja vi får supervision ca hver måned. Ekstern supervisor. Ingen kollegial supervision M: ja 1 x pr. år TILSYNSRAPPORT 18

19 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? M: Rotationsprojektet. På møder sætter vi tid af til en faglig diskussion 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? M: Rent praktisk ville det være rart, hvis der kun var pædagoger. Ergoterapeuternes aftaler er meget firkantede ift. Arbejdstider, og det rammer os pædagoger i forhold til arbejdstider. Det kunne være rart med længere vagter Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? M: Det tror jeg ikke. M: Vi har en mappe, hvor der er retningslinjer i forhold til medicinhåndtering, magtanvendelse, beredskabsplan mm. Der udover har vi en mappe med beskrivelser af beboerne, den skal de nyansatte læse Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? M: Ja det mener jeg. Sikkerhedsrepræsentanten har været og snakke nogle gange. Det har ikke min interesse Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? M. ja der står en mappe og der er et akutsystem. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 19

20 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M: nej M: Her mere sygefravær end jeg har været vant til. L: Der har indtil sommerferien været et højt sygefravær blandt personalet. Der er skiftet en del ud i personalegruppen og nu er sygefraværet faldende. M: Der er taget nogle beslutninger, som ikke gør vores arbejde med beboerne lettere. Vores depot er væk, så nu er det kun køkkendamen, der har adgang dertil Hvis jeg vil bage en kage, skal jeg i forvejen lave en bestilling til råvarer. Så vi kan ikke komme med en ide her og nu. L: En medarbejder har ytret sin bekymring om at det ikke var muligt at være spontan med beboerne fx hvis man med beboerne fik lyst til at bage. Dette er nu blevet muligt, idet afdelingen har fået et købekort til diverse supermarkeder. Samme medarbejder gav også udtryk for, at reglerne omkring brugen af private mobiltelefoner, var meget stramme. Reglerne var blevet vedtaget på et L-med møde, men der er nu udarbejdet en ny procedure. Mobilerne skal så vidt muligt ligge i tasker i arbejdstiden. Der opfordres fra ledelsens side til at medarbejderne udfylder en trivsels APV, for derved at kunne få medindflydelse Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? M: Vi har det godt. Der har været startvanskeligheder. Vi har været i HR og fået lavet profiler, hvilket har været godt. Samarbejdet til ledelsen kunne være bedre. Alle skulle have gummihandsker, det fik vi lavet om. Fra sidste L- MED: mobilbrug privat sidestilles med at forlade arbejdspladsen. Der er meget firkantede regler om nogle ting. Jeg har ikke oplevet misbrug af mobiltelefoni her på afdelingen. Der arbejdes ud fra laveste fællesnævner Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) M: Vi får referater og mails. Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har TILSYNSRAPPORT 20

21 udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? M: Det er lidt svært med lægerne, men ellers ok. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 21

22 Afsnit C - Generelle forhold, drift 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? M: De fysiske rammer her er gode. Topstyring. Når man har prøvet noget andet, der motiverer, kan man savne det. Det at beboerne måske skal til at betale selv for f.eks. kørsel til diskoteksbesøg, vil gøre det svært at motivere dem til at være med. L: Medarbejderne vil gerne have 12 timers vagter, men det er besluttet, at der kun skal arbejdes i max. 10 timers vagter. M: Ifm. Sammenlægningen af afdelinger har der været meget dårlig stemning. Vi føler os ikke taget med på råd. Den topstyring bekymrer mig. TILSYNSRAPPORT 22

23 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? B1: rigtig godt B2: Jeg har klaret mig selv i 4 år, og så sender de mig videre til en anden bygning. Ja jeg får støtte til de ting de har at byde på. Der er andre de skal tage sig af også. Det har jeg talt med min mor om. Jeg har andre kammerater end dem her på Skredsande. B2: Personalet spørger hinanden om hjælp. Det er ikke godt. Hvis de har lovet mig noget for 2 dage siden om at komme op kl.8, så kommer hun kl. 10, fordi hun skulle til møde. B1: Nej jeg bestemmer ikke noget. B2: Ja kan være med til at bestemme en udflugt. Vi bliver ikke spurgt om, hvad vi har lyst til B2: Nej ikke til aktiviteter B1:Nej det ved jeg ikke. B2: nej jeg har ikke spurgt B1:Nej jeg er aldrig utilfreds med noget. B2: hele sidste år med 3 brande og en der spillede højt musik. I dag er jeg i tvivl om jeg kan stole på personalet. De snakker sammen og glemmer mig, når de har lovet det Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din B1:Ja altid. B2: Jo sidste år. Min mor har fundet et andet sted jeg kan bo B1:Ja det får jeg altid. B2: nej det gør jeg ikke B1:Tror jeg, men ved det ikke. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 23

24 kontaktperson? B2: ja det er mig, der bestemmer Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? B1:Det går fint. B1:Nej aldrig. B2: Nej aldrig Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? B1:Ja det gør de. B1:Ja det kan jeg, men vil helst spise her Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? B1:Det gør jeg. B2: det gør jeg B1:De banker altid på og venter med at komme ind til jeg har sagt kom ind. B2: de fleste gør B1:Ja i min postkasse i gangen og jeg kan får hjælp til at forstå brevene. B2: Ja hvis de har tid til det. De har ikke tid til at hjælpe mig. B2: Personalet skal holde hvad de lover. Jeg kan ikke stole på dem. 27. Interview med de pårørende: 27.1 Hvordan følte I jer modtaget, da jeres pårørende P: Han er blevet godt modtaget og det gjorde vi også. Pædagogerne er ikke uddannet til den skade min søn har. Han bliver for lidt genoptrænet. Vi har sagt det til TILSYNSRAPPORT 24

25 flyttede på bostedet? 27.2 Hvordan føler I jer modtaget, når I kommer på besøg hos jeres pårørende? 27.3 Har I mulighed for at udtrykke jeres holdninger, forslag mv.? 27.4 Findes der vennekreds eller pårørendeforening på bostedet/ værkstedet? 27.5 Spørgsmål til pårørende til brugere der har givet samtykke til, at deres pårørende må drøfte personlige og/ eller økonomiske forhold. Eller for personer der p.g.a lavt funktionsniveau ikke er i stand til at varetage egene interesser personaleledelsen, men der er ikke kommet noget ud af det. Da han kom her kunne han tale mere, det kan han ikke mere. Han er blevet dårligere. Han får pleje men vi synes, der skulle være mere neuropædagogik. Vi føler os meget velkomne. Ja det har vi og det bliver hørt. Men vi synes, der går for lang tid f.eks. at få neglene klippet. Der kommer ikke en fodterapeut, måske fordi han har stafylokokker. Han skal jo have neglene klippet. Kunne der ikke være en mere udover kontaktpersonen, der tager ansvar. Ja det tror jeg nok. Vi har fået 1 indbydelse, hvor vi desværre ikke kunne deltage. Jeg er værge for ham. Har I mulighed for at deltage i handleplansmøder sammen jeres pårørende? Bliver I orienteret om evt. magtanvendelse? Har I mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 27.6 Hvad kendetegner jeres samarbejde med bostedet/værkstedet? 27.7 Hvordan oplever I at en klage bliver modtaget? Vi er ikke så vant til det, men det fungerer godt nok. Generelt et godt samarbejde. Nej har ikke klaget. Jeg gjorde dem opmærksomme på, der var gået meget lang tid siden hans negle var blevet klippet. Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 25

26 TILSYNSRAPPORT 26

27 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej 67 Skredsande afd. B&C. Unge og ældre med særlige behov 7500 Holstebro 27