VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER"

Transkript

1 VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 3. udgave 3.udgave 2006

2 3.udgave 2006

3 Forord 2. udgave Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af Dansk Radiologisk Selskab (DRS) med bidrag fra landets mest kompetente speciallæger indenfor de respektive radiologiske fagområder. Der er ydet en betydelig arbejdsindsats, som DRS er meget taknemmelig for. DRS ønsker at takke alle for deres bidrag til vejledningerne. Vejledningerne udkom første gang i 2000 og blev revideret i Det fremgår af det enkelte afsnit, hvornår det sidst er revideret. På bestyrelsens vegne Charlotte Strandberg Formand for Dansk Radiologisk Selskab Erik Lundorf Sekretær Michel Nemery Bestyrelsesmedlem Forord 3. udgave Dansk Neuroradiologisk Selskab har nu revideret afsnittet om centralnervesystemet. Der er endnu ikke foretaget revision af de øvrige afsnit. Birthe Højlund Bech Formand Dansk Radiologisk Selskab. 3.udgave 2006

4 INDHOLDSFORTEGNELSE I II III IV INDLEDNING...1 PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER...3 CENTRALNERVESYSTEMET...14 BEVÆGEAPPARATET...20 V THORAXRADIOLOGI...27 VI GASTROINTESTINALKANAL/ABDOMEN...34 VII UROGENITALSYSTEMET...51 VIII MAMMADIAGNOSTIK...68 IX KARSYSTEMET...74 X PÆDIATRISK RADIOLOGI...86 XI ONKORADIOLOGI...97 XII KONTRASTSTOFFER udgave 2006

5 I INDLEDNING Radiologien har gennem en del år været præget af en udtalt teknologisk udvikling, specielt indenfor UL-, CT- og MR-skanning samt billedvejledte invasive procedurer. Denne udvikling har betydet, at tidligere invasive diagnostiske procedurer ofte kan erstattes af ikke invasive patientvenlige undersøgelser, og kirurgiske operationer kan evt. erstattes af billedvejledte invasive procedurer. Specialet byder i dag på mange muligheder og er pga. denne udvikling blevet meget ressourcekrævende. For at undgå unødige undersøgelser/behandlinger er det vigtigt at have kendskab til de radiologiske muligheder og begrænsninger, hvilket har nødvendiggjort vejledninger vedr. brugen af radiologiske undersøgelser/invasive procedurer. Hertil kommer, at de seneste års fokus på evt. skadelige virkninger af røntgenstråler har resulteret i et EU-direktiv Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 (1), og Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter nr. 975 af 16. december 1998, der ophøjes til lov med virkning fra 1. maj 2000 (2). Hovedformålet med direktivet og bekendtgørelsen er at begrænse og optimere anvendelsen af medicinsk bestråling. Dette effektueres ved nye krav til den ansvarlige leder for røntgenanlæg og personer, der henviser til røntgenundersøgelser, vedrørende berettigelse af røntgenundersøgelser. Desuden krav om optimering af udførte undersøgelser hvad angår diagnostisk kvalitet og stråledosis via omfattende kvalitetskontrol. I denne forbindelse er det vigtigt at være bevidst om, at CT-skanning baseres på røntgenstråler og er ofte forbundet med relativ stor stråledosis til patienten, hvorimod MR- og UL-skanning er uden kendt risiko for patienten. Formålet med vejledningerne er at informere de henvisende læger, uddannelsessøgende i specialet diagnostisk radiologi og læger, der i øvrigt arbejder med diagnostisk radiologi, om det optimale valg af radiologiske undersøgelser/behandlinger, således at der ved en given klinisk problemstilling tages kontakt til eller laves aftaler med de radiologiske afdelinger mhp. udførelse af den/de mest hensigtsmæssige undersøgelser/behandlinger. Er det nødvendigt med flere undersøgelser, er det vigtigt, at antallet og rækkefølgen er korrekt baseret på de beskrevne diagnostiske strategier. Dette vil sikre mindst mulig stråledosis til patienten foruden at den diagnostiske udredning bliver effektiv og så billig som muligt. Trods de mange nye muligheder indenfor radiologien er det stadig meget vigtigt, at der forud for rekvirering af radiologiske procedurer opnås omhyggelig anamnese og objektiv undersøgelse, hvis resultat videregives til radiologen og altid skal indicere behov for den valgte procedure. Jævnfør Rådets direktiv og Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse (1,2), bør undersøgelser kun ordineres og udføres, når formålet er klart, og den påtænkte undersøgelse vil påvirke vurderingen og behandlingen af patienten. Der skal foreligge oplysninger om tidligere undersøgelser så dobbeltundersøgelser undgås. Henvisningsret: Ifølge Rådets direktiv og Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse er det den ansvarlige leder for røntgenanlæg, der afgør hvem der har henvisningsret. Generelt anbefales, at kun autoriserede læger (og visse steder kiropraktorer) kan henvise til radiologiske procedurer og at akutte ressourcekrævende undersøgelser kun kan rekvireres af læger med speciallægeautorisation. 1

6 Vejledningerne er inddelt i anbefalede undersøgelser ved tentative eller verificerede kliniske diagnoser (symptomkomplekser) og i en vis udstrækning ved enkeltstående symptomer. For hvert kapitel findes en summarisk skematisk oversigt, der oftest er suppleret med kliniske problemstillinger og forklarende beskrivelse af anbefalingerne i skemaerne. Vejledningerne omfatter de undersøgelser, der normalt udføres på radiologiske afdelinger, men ikke detaljeret beskrivelse af nuklearmedicinske eller endoskopiske undersøgelser. Billeddiagnostik indenfor gynækologi og obstetrik er kun kort omtalt, idet det bortset fra hysterosalpingografi (HSG) og stadieinddeling samt evt. kontrol af tumorer næsten udelukkende drejer sig om ultralydskanninger, der udføres i gynækologisk/obstetrisk regi. Vejledningerne forudsætter, at der er mulighed for at henvise til de anførte optimale procedurer, en forudsætning, der ikke altid er opfyldt, idet udbygningen af radiologien har været uensartet i de forskellige amter/hs. Desuden at der effektueres regelmæssig revision mhp. opdatering svarende til teknologiske ændringer og nytilkommen viden vedr. undersøgelsernes effektivitet og evt. risiko. Sidst i bogen findes afsnit vedrørende anvendelse af kontraststoffer intravenøst og intraarterielt. For yderligere information vedrørende dette henvises til nyeste udgave af Lægemiddelkataloget og Lægeforeningens Medicinfortegnelse. REFERENCER: 1 Rådets direktiv 97/43 EURATOM af 30. juni Tilgængelig på internet: 2 Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, nr. 975 af 16. december Tilgængelig på internet: lovtidende 1998 Sundhedsvæsen Bekendtgørelse

7 II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne 1 INDLEDNING 2 DOSER 3 RISIKO 4 FIGURER OG TABELLER PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER 1 INDLEDNING Der fastsættes ikke dosisgrænser for røntgenundersøgelser af patienter, idet man forudsætter, at sådanne undersøgelser er velindicerede (berettigede). Det udbytte, patienten vil have af en velindiceret og korrekt gennemført undersøgelse, vil således overstige den risiko, der er ved undersøgelsen. Dosisgrænser vil kunne medføre, at man ikke opnår den nødvendige information ved en undersøgelse, hvis den ikke kan gennemføres i sin fulde udstrækning. Det vil fremgå af nedenstående, at der her i landet er meget store variationer i patientdosis mellem undersøgelser og inden for den enkelte type undersøgelse. Dette forhold er også kommet frem ved lignende undersøgelser af patientdoser i udlandet. For at angive strålerisikoen ved en røntgenundersøgelse er det fundet mest hensigtsmæssigt, at denne angives ud fra middelværdien af de målte patientdoser ved en given undersøgelsestype. 2 DOSER Alle doser er opgivet i msv (millisievert) og er effektive doser. Ved en effektiv dosis forstås en dosis, der giver samme risiko som en homogen bestråling af hele kroppen med en dosis af samme numeriske størrelse som den effektive. Fordelen ved at opgive doser som effektive doser er, at man umiddelbart kan sammenligne doser ved vidt forskellige røntgenundersøgelser og dermed sammenligne risikoen. De benyttede doser stammer fra en landsdækkende undersøgelse der blev udført i perioden ( Undersøgelseskoderne henviser derfor til de dengang anvendte røntgenkoder / redaktionen ) Ved almindelige røntgenundersøgelser afhænger patientdosis i væsentlig grad af følgende fysiske og proceduremæssige forhold: Film/foliesystemets, billedpladens eller billedforstærkerens følsomhed Antal billeder og gennemlysningstid Indblændingen Fremkaldesystemet Produktet af strøm og tid (mas) Højspændingen (kv) 3

8 Ved CT-undersøgelser gælder tilsvarende: Typen af CT-skanner Antal snit og afstanden mellem dem Produktet af strøm og tid (mas) Højspændingen (kv) I det hele taget gælder, at der skal foretages en optimering af billedkvalitet og dosis, således at der opnås en for diagnosen netop tilstrækkelig billedkvalitet ved den mindst mulige dosis. De effektive doser ved konventionelle røntgenundersøgelser fremgår af figur 1 og 2 og for CT-undersøgelser af figur 3. Figurerne indeholder Box og Whisker diagrammer, som giver en oversigt over dosisfordelingen for den enkelte undersøgelsestype. Den firkantede boks indeholder 50% af målingerne, idet den nederste afgrænsning af boksen angiver første kvartil og øverste afgrænsning tredje kvartil. Kvadratet i boksen indikerer medianværdien og krydset middelværdien. De vandrette streger på hver side af boksen er placeret i laveste og højeste måling. For de konventionelle røntgenundersøgelser er anvendt den 4-cifrede klassifikation i henhold til Klassifikation af radiologiske procedurer Sundhedsstyrelsen For de konventionelle undersøgelser, der er målt doser ved, er der i Tabel 1 vist sammenhængen mellem koder og procedurer i alfabetisk orden og i Tabel 2 i stigende nummerorden. CT-undersøgelser er opdelt i følgende grupper: Cerebrum, thorax, abdomen øvre og nedre, øvre abdomen, nedre abdomen, thorax + øvre og nedre abdomen, columna, bækken og ansigtsskelet. Doserne for de konventionelle røntgenundersøgelser er baseret på målinger på mere end 3000 patienter på 20 røntgenafdelinger, mens doserne fra CT-undersøgelser og mammografi er baseret på opmåling af stort set samtlige apparater. Det fremgår klart af figur 1, 2 og 3, at der er en meget stor spredning i doserne for den enkelte undersøgelsestype. Det skyldes bl.a. de faktorer, som er nævnt tidligere. De meget lave doser kan være fra undersøgelser, der afbrydes, og de meget store doser kan skyldes usædvanlig komplicerede undersøgelser. 3 RISIKO Risikobetragtningerne i det følgende bygger i al væsentlighed på publikation nummer 60 fra den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse. Skaderne deles op i to hovedgrupper, de deterministiske skader og de stokastiske skader. De deterministiske skader er de skader, som man med sikkerhed ved indtræffer hos bestrålede personer, når stråledosis overstiger en tærskelværdi. Under tærskelværdien har kroppens celler en evne til at reparere de opståede skader, men over denne værdi er reparationsevnen utilstrækkelig. Skadens omfang varierer med dosis størrelse, således at en dosis, der ligger langt over tærskelværdien, vil forårsage en langt alvorligere skade end en dosis lige over tærskelværdien. Som eksempel på deterministiske skader fra røntgenstråling kan nævnes hudrødme, håraffald og vævsdød. Sådanne skader er rapporteret i den såkaldte interventionsradiologi, og Statens Institut for Strålehygiejne har udsendt en vejledning herom. Deterministiske skader vil ikke blive behandlet nærmere her, da de 4

9 kun optræder i sjældne tilfælde og da under kendte omstændigheder. De stokastiske skader er karakteriseret ved, at det antages, at der ikke eksisterer nogen tærskelværdi for deres opståen. Det vil sige, at de kan opstå selv ved de mindste doser. Sandsynligheden for deres opståen stiger med stigende dosis, mens skadens omfang vil være uafhængig af dosis størrelse. De karakteristiske stokastiske skader er cancer og arvelige skader, hvoraf de sidstnævnte ikke behandles nærmere. De er i øvrigt ikke påvist i noget humant materiale, men kun ved dyreforsøg. Dette betyder ikke, at de ikke opstår hos mennesker, men kun at det hidtidige materiale har været utilstrækkeligt til at påvise dem. Det må imidlertid vurderes, at risikoen for sådanne skader er mindre end risikoen for stråleinducerede cancere. Af stråleskader behandles således kun den stråleinducerede cancer. Risikoen for stråleinducerede ikke-dødelige cancerformer er ikke inkluderet i risikoen. Dette skyldes at en risikovurdering baseret på statistisk materiale for cancerincidens ikke er så pålideligt som en vurdering baseret på materiale for cancermortalitet. I øvrigt vil inkludering af de ikke-dødelige cancere ikke forøge det af den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse fastsatte risikotal i voldsom grad. Viden om risikoen for cancer ved udsættelse for stråling stammer hovedsagelig fra studier af omkring overlevende fra atombombeeksplosionerne i Hiroshima og Nagasaki, fra personer som er blevet bestrålet i forbindelse med deres arbejde og fra patienter som er blevet bestrålet på grund af en sygdom. Ud fra ovenstående viden har den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse vurderet risikoen for en stråleinduceret dødelig cancer. En sådan vurdering er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed, af hvilke der skal nævnes nogle væsentlige. De stråleinducerede cancerformer er identiske med de cancerformer, der i øvrigt findes, og kan derfor ikke udskilles medicinsk. Det er karakteristisk, at doserne i studiegrupperne har været større end de doser, patienterne får i forbindelse med røntgenundersøgelser. Det er derfor nødvendigt at ekstrapolere fra store doser ned til mindre doser. Antallet af cancertilfælde er stort i en befolkning. Eksempelvis dør mere end 25% af den danske befolkning af cancer. De relativt få stråleinducerede cancertilfælde drukner derfor i den naturlige variation. Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse vurderer imidlertid, at risikoen for en stråleinduceret dødelig cancer er 5% ved en effektiv dosis (ækvivalent helkropsdosis) på 1 Sv (sievert) for en normalbefolkning. Dette tal gælder bl.a. for den stråling og de doser, der er relevante i forbindelse med røntgendiagnostik. Latenstiden dvs. tiden fra stråleudsættelsen til canceren opstår, vil være fra få år op til flere decennier. Risikoen for en stråleinduceret dødelig cancer varierer stærkt med alderen. For børn er risikoen omkring 3 gange så stor som for befolkningen som helhed, mens risikoen for ældre mennesker nærmer sig nul. En forudsætning for at risikofaktoren på 5% per Sv vil gælde for patienter, der røntgenundersøges, er således, at denne gruppes alderssammensætning ikke afviger stærkt fra befolkningens. Det må imidlertid antages, at patienternes alder er anderledes end befolkningens, således at der procentuelt på den ene side er færre yngre blandt patienterne end blandt befolkningen, og på den anden side er flere ældre i patientgruppen end i befolkningen. Da risikoen for en stråleinduceret cancer som tidligere nævnt er større tidligere i livet end senere, må det betyde, at risikofaktoren på 5% ved en effektiv dosis på 1 Sv, der gælder for befolkningen kan reduceres, når 5

10 den anvendes for patienter. Det vurderes dog, at en sådan reduktion ikke vil have afgørende indflydelse på resultatet. Man har valgt at opgive risikoen i risikoklasser med en faktor tre mellem hver klasse for at tage hensyn til de involverede usikkerheder. I tabel 3 og 4 findes en oversigt over de effektive middeldoser til patienter og risikoen for en stråleinduceret dødelig cancer ved disse doser. Tabel 3 er struktureret således, at koderne inden for hver risikoklasse er angivet i stigende nummerorden. 6

11 4 FIGURER OG TABELLER Figur 1 7

12 8

13 Effektive patientdoser ved konventionelle røntgenundersøgelser 10 8 Patientdosis (msv) Undersøgelse Min-Max 25%-75% Median value Mean value 9

14 Figur 2 10

15 11

16 50 Effektive patientdoser ved konventionelle røntgenundersøgelser 40 Patientdosis (msv) Min-Max 25%-75% Median value Mean value Undersøgelse 12

17 Figur 3 Effektive patientdoser ved CT undersøgelser Patientdosis (msv) Cerebrum Thorax Abdomen øv. og nedre Øvre abdomen Nedre abdomen Thorax, øv.+ne. abd. Columna Bækken Ansigtsskelet Min-Max 25%-75% Median value Mean value Indikationstype 13

18 Tabel 1 Kode Procedure 3046 Albueled 3088 Ankelled 3060 Bækken med begge hofteled, frontalt 3092 Calcaneus/fodrod 6162 Colon efter indhældning af kontraststof og luft 2010 Columna cervicalis (flere projektioner) 2012 Columna lumbo-sacralis 2011 Columna thoracalis 3078 Crus 3072 Femur 3258 Flebografi af UE (jf. 5281) 3098 Fod tæer 3068 Hofteled 8161 Hystero-salpingografi (HSG) 3054 Hånd/fingre 3052 Håndled 2058 Klinisk mammografi (uden kontraststof) (jf. 2138) 2059 Klinisk mammografi (uden kontraststof) (jf. 2139) 3074 Knæled, patella 4131 Myelografi, lumbal/lumbo-torakal 6132 Eesophagus med kontraststof og luft 6010 Oversigt over akut abdomen, stå. og ligg. (jf. 7010, 8010) 6011 Oversigt over abdomen, enkeloptagelse 8010 Oversigt over nyrer og urinveje (jf og 7010) 3038 Skulderled 5010 Thorax indtil 2 projektioner 6150 Tyndtarm med indgift af kontraststof peroralt 8130 Urografi, intravenøs, inkl. forudgående oversigtsbilleder 6141 Ventrikel med kontraststof og luft 14

19 Tabel 2 Kode Procedure 2010 Columna cervicalis (flere projektioner) 2011 Columna thoracalis 2012 Columna lumbo-sacralis 2058 Klinisk mammografi (uden kontraststof) ( jf. 2138) 2059 Klinisk mammografi (uden kontraststof) (jf. 2139) 3038 Skulderled 3046 Albueled 3052 Håndled 3054 Hånd/fingre 3060 Bækken med begge hofteled, frontalt 3068 Hofteled 3072 Femur 3074 Knæled, patella 3078 Crus 3088 Ankelled 3092 Calcaneus/fodrod 3098 Fod/tæer 3258 Flebografi af UE (jf 5281) 4131 Myelografi, lumbal/lumbo-torakal 5010 Thorax indtil 2 projektioner 6010 Oversigt over akut abdomen, stå. og ligg. (jf. 7010, 8010) 6011 Oversigt over abdomen, enkeloptagelse 6132 Esophagus med kontraststof og luft 6141 Ventrikel med kontraststof og luft 6150 Tyndtarm med indgift af kontraststof peroralt 6162 Colon efter indhældning af kontraststof og luft 8010 Oversigt over nyrer og urinveje (jf og 7010) 8130 Urografi, intravenøs, inkl. forudgående oversigtsbilleder 8161 Hystero-salpingografi (HSG) 15

20 Tabel 3. Effektive patientdoser og risiko for en dødelig stråleinduceret cancer ved konventionelle røntgenundersøgelser 1 Undersøgelse Kode Antal målinger Middeldosi s (msv) Risiko Colon efter indhældning af kontraststof og luft ,7 Urografi, intravenøs, inkl. forudgående oversigtsbilleder ,5 1 af Bækken med begge hofteled, frontalt ,3 Myelografi, lumbal/lumbo-torakal ,4 Oversigt over akut abdomen, stå. og ligg. (jf. 7010, 8010) ,6 Ventrikel med kontraststof og luft ,2 Tyndtarm med indgift af kontraststof peroralt ,0 Oversigt over nyrer og urinveje (jf og 7010) ,6 Hystero-salpingografi (HSG) ,2 1 af Columna thoracalis ,57 Columna lumbo-sacralis ,86 Hofteled ,85 Oversigt over abdomen, enkeloptagelse ,80 Esophagus med kontraststof og luft ,73 1 af Columna cervicalis (flere projektioner) ,21 Klinisk mammografi, (uden kontraststof) 2058 Note 2 0,31 Skulderled ,15 Femur ,32 Flebografi af UE (jf. 5281) ,18 1 af Thorax indtil 2 projektioner ,11 1 af Knæled, patella , af 3 mio. Albueled ,0029 Crus ,0015 Ankelled ,0015 Calcaneus/fodrod , af 10 mio. Håndled ,00038 Fod/tæer , af 30 mio. Hånd/fingre , af 100 mio. 1 Doserne er baseret på opmåling af de apparattyper der var de mest almindelige på 16

21 opmålingstidspunktet. 2 Doserne er baseret på opmåling af alle de mammografiapparater der var i brug på opmålingstidspunktet. Tabel 4. Effektive patientdoser og risiko for en dødelig stråleinduceret cancer ved CT-undersøgelser* Indikationstype Middeldosis (msv) Risiko Abdomen, øvre og nedre 15 Nedre abdomen 12 Thorax, øvre og nedre abdomen 17 1 af Bækken 8,0 Thorax 9,0 Øvre abdomen 10 Columna 4,4 1 af Ansigtsskelet 1,3 Cerebrum 2,3 1 af Doserne er baseret på en opmåling af de skannere der på opmålingstidspunktet fandtes på det danske marked. 17

22 III CENTRALNERVESYSTEMET Dansk Neuroradiologisk Selskab. Revideret INDLEDNING 2 SKEMATISK OVERSIGT OVER DIAGNOSTISKE STRATEGIER 3 REFERENCER CENTRALNERVESYSTEMET 1 INDLEDNING De diagnostiske retningslinier for undersøgelse af centralnervesystemet præsenteres i skemaform. De anførte protokoller kan udføres på det radiologiske udstyr, der er tilgængeligt i alle danske amter. Retningslinierne bygger bl.a. på de diagnostiske protokoller, der er udarbejdet i det vestdanske MR/CT arbejde. Når MR og CT er ligeværdige undersøgelser, anbefales MR som primære undersøgelse i overensstemmelse med den nye Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter. For columnas vedkommende er der et vist overlap med Kapitel IV vedr. bevægeapparatet, men retningslinierne er ens. 18

23 2 SKEMATISK OVERSIGT OVER DIAGNOSTISKE STRATEGIER - CENTRALNERVESYSTEMET Klinisk problemstilling/ symptomer Primær(e) undersøgelse Suppl. (s) eller alternative (a) us. Kommentarer HJERNENS SYGDOMME Misdannelser MR CT(a) Hos spædbørn anbefales UL som første us. Traume, akut CT Ved kliniske tegn på diffus axonal skade kan MR anbefales i subakutte fase Traume, sequelae MR CT(a) Når klinik og tidligere CT fund ikke er overensstemmende kan MR anbefales Tumor MR CT(a) Altid MR ved mistanke om basisnære tumorer og tumorer i fossa posterior Karcinomatose MR Epilepsi MR CT(a) Vurdering ved neurolog/ neuropædiater før radiologisk us. CT alternativ når MR ikke kan gennemføres Thrombolyse CT MR(a) bør omfatte perfusion og for MR diffusion Stroke CT MR(a) MR bør omfatte diffusion Transitorisk iskæmi (TCI) Amaurosis fugax UL doppler af halskar MRA(s) CTA(s) PTA s placering i forhold til kirurgi endnu uafklaret Angiografi(s) Karmalformationer MR CT(a) Angiografi (DSA) præop. eller i forbindelse med endo-vaskulær embolisering/ stereotaktisk radiokirurgi SAH, akut CT MR(a) Ved negativ CT lumbalpunktur. CTA eller MRA kan foretages i forbindelse med primære us. SAH, mhp. blødningskilde Angiografi (DSA) CTA(a) MRA(a) Før angiografi (DSA) klinisk vurdering ved neurokirurg. Ved negativt fund ny angiografi efter 2-4 uger Infektioner MR CT(a) Er CT inkonklusiv anbefales MR Neurodegenerativ lidelse MR Hydrocephalus MR Rtg af shunt CT(a) CT adækvat i de fleste tilfælde. MR er nødvendig i udredningsfasen. Rtg af hele shunten (kranie, hals, thorax, i ét plan, abd. i 2 plan) 19

24 Klinisk problemstilling/ symptomer Primær(e) undersøgelse Suppl. (s) eller alternative (a) us. Kommentarer Atrofi/Demens CT MR(a) CT eller MR kun ved patologisk demens score Fossa posterior, foramen magnum MR CT kun alternativ når MR ikke kan gennemføres Hypofyseadenom, jukstasellære lidelser MR CT(a) Skintigrafi(s) Venøs sampling(s) CT et alternativ når MR ikke er mulig. Skintigrafi ved endokrin aktivitet, evt. også blodsampling fra sinus petrosus mhp. hormonanalyse Mellemøre CT + rekon. MR(s) Indre øre MR CT(s) Forud for cochlea implant tilrådes både CT og MR Acusticusneurinom MR CT kun alternativ når MR ikke kan gennemføres SYGDOMME I ANSIGT OG HALS Misdannelser i bløddele UL MR(a) Ved vaskulære malformationer angiografi (DSA). Ved fistler fistulografi Misdannelser i ansigtsskelet Rtg CT + 3D rekon. Traume af ansigtsskelet CT + rekon. Evt. 3D rekon. Med lavdosis CT volumenskanning er rtg af ansigtsskelet ikke indiceret. Ved mandibel-fraktur alternativt panoramatomografi Bihuler CT Rtg af bihuler ikke indiceret rutinemæssigt, da fortykket mucosa er et uspecifikt fund. Lavdosis CT til kortlægning af ostiale anatomi før fiberoptisk endoskopi og sinoskopi (F.E.S.S.) Orbita (tumorer, infektion) MR CT(a) CT kan anbefales ved mistanke om ossøse forandringer eller forkalkninger som papildruser Orbita (traumer, fremmedlegemer) CT + rekon. Ved blow-out fraktur anbefales CT i koronal plan (lavdosis). Ved røntgenfaste fremmedlegemer rtg før evt. CT (MR kontraindiceret) Halskar UL + doppler CT(a) MR(a) Angiografi(s) Se venligst Kapitel IX Tumorer UL MR CT(a) UL primære us. evt. med biopsi MR eller CT før kirurgisk og/eller onkologisk beh. Thyreoidea Skintigrafi UL CT(s) MR(s) Ved tyreotoksikose er skintigrafi primære us. evt. + biopsi. CT eller MR ved intratorakal struma 20

25 Klinisk problemstilling/ symptomer Primær(e) undersøgelse Suppl. (s) eller alternative (a) us. Kommentarer Parathyreoidea Skintigrafi UL MR(s) CT(s) Hos ikke tidligere opererede patienter med hyperparatyreoidisme er præoperative undersøgelser ofte unødvendige, dog evt. skintigrafi. Primære undersøgelser som angivet ved recidiv. MR eller CT ved mistanke om ektopisk tumor Tænder Intraorale optagelser Panorama tomografi(a) CT dentalskan.(s) evt. CT dentalskanning før implantationsbehandling Kæber Panorama tomografi CT dentalskan.(s) MR ved tumor Kæbeledsdysfunktion Rtg med funktion MR med funktion(s) Spytkirtler, konkrementer Rtg UL(a); MRsialografi(s) Sialografi(s) Artrografi kun i specialtilfælde Sialografi kun i specialtilfælde SYGDOMME I KRANIET Misdannelser Rtg CT med 3D rekon. Traumer CT Ved mistanke om Battered Child da også rtg af kraniet. Rtg af kranie hos børn under 1 år ved mistanke om growing skull fraktur Tumor, inkl. metastaser COLUMNA LUMBALIS Rtg CT MR(s) Rodsymptom L1-L3 MR mct(a) Discusprolaps Rodsymptom L3-S1 MR CT(a) Rad. us. kun når konservativ behandling i 6 uger er uden effekt. Viser rtg svær degen. - se under spinalstenose Recidivprolaps/arvæv MR Hvis MR ikke er mulig, da CT -/+ i.v. kontrast Spondylolistese (præop.) MR + rtg med funktion mct(a) Cauda equina MR CT(a) Myelografi(a) Hvis MR ikke er mulig, da CT (L1- S1). Er CT normal da myelografi + CT Spinalstenose MR mct(a) + funktion Frakturer CT+ rekon. 2D Altid CT ved mistanke om instabil fraktur eller ved fraktur i mere end én hvirvel 21

26 Klinisk problemstilling/ symptomer Primær(e) undersøgelse Suppl. (s) eller alternative (a) us. Kommentarer Knogletumor MR mct(a) Evt. UL af bløddele Metastaser MR mct(a) Skintigrafi(a) Rtg(s) Spondylitis MR Leukocytskint.(s) billed-vejledt biopsi(s) mct alternativ til MR, når MR ikke er mulig MR ved akut klinik og patologiske infektionsprøver. NB - rtg ofte negativ initialt Misdannelser med midtlinjedefekter Rtg hele columna + MR hele columna CT kan være supplement til fremstilling af knogledetaljer COLUMNA CERVICALIS ET THORACALIS Rodsymptom MR CT(s) mct(a) CT som supplement til planlægning af operationsmetode Myelopati MR Myelografi hvis MR ikke er mulig Fraktur/luksation uden medullær kompression CT + rekon + rtg MR (s) Altid CT ved klinisk mistanke om fraktur. Rtg kan være negativ Traume med kliniske tegn på medullær kompression MR CT + rekon (s) CT vigtig ved insufficient rtg (C7/Th1 skal ses) Medullært tværsnitssyndrom (tumor) MR mct(a) Knogletumor MR mct(a) Metastaser MR mct(a) Skintigrafi(a) Rtg(s) Spondylitis MR Leukocytskint.(s) billed-vejledt biopsi(s) mct alternativ til MR, når MR ikke er mulig MR ved akut klinik og patologiske infektionsprøver. NB - rtg ofte negativ initialt Reumatoid artrit med neurologi MR CT(s) Påvisning af instabilitet kræver rtg med funktion NEURORADIOLOGISK UDREDNINGSPROGRAM FOR MULTITRAUMEPATIENTER CT af kranie CT af ansigt + rekon. 2D og evt. 3D CT af col. cerv. + rekon. 2D sag. og cor. evt. 3D CT af col. thor. + lumb. CT(a) Altid før i.v. kontraststof Udføres når der er mistanke om ansigtsfrakturer Altid CT. Rtg kan være negativ Ved multislice CT afløser reformattering af torakoabdominal CT scan konventionel rtg. af columna 22

27 mct = CT efter intratekal kontrast rekon. = rekonstruktion i relevante planer, evt. 3 D MRA = MR angiografi CTA = CT angiografi leukocytskint. = leukocytskintigrafi 3 REFERENCER 1. Neuroradiology. Editors Derek H. Nash, Holger Petterson. Nicer ISBN Handbook of Neuroradiology. Anne G. Osborn. Mosby ISBN Neuroimaging. Editor William W. Orrison, Jr. Saunders ISBN Making the Best Use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for Doctors. The Royal College of Radiologists, London 4th ed ISBN

28 BEVÆGEAPPARATET Foreningen for Muskuloskeletal Radiologi i Danmark Ole Skifter Rasmussen, Lars Bolvig, Lise Loft Nagel, John Gelineck Revideret Radiologen afgør, hvad der skal være første valgs undersøgelse på basis af den kliniske problemstilling. Valget af undersøgelsesmodalitet kan afhænge af lokal ekspertise, strålerisici, ventelisteproblematik etc. Opbygningen af den efterfølgende vejledning er så vidt muligt rubriceret i 1. Kongenitte lidelser 2. Inflammatoriske lidelser 3. Traumer 4. Tumorer 5. Degenerative lidelser. I 2. og 3. søjle angiver bogstavet i parentes A, B, C evidensgrupperne fra den europæiske vejledning. A. Randomiserede kontrollerede undersøgelser. B: Robuste undersøgelser, baseret på forsøg eller iagttagelser. C: Andre beviser, hvor anbefalingen er baseret på ekspertudtalelser. GENERELLE ANBEFALINGER INFLAMMATORISKE REUMATISKE LIDELSER Klinisk problemstilling/ symptomer Primær(e) undersøgelse Suppl. (s) eller alternative (a) us. Kommentarer Perifere artritlidelser Rtg UL MR(s) Aksiale artritlidelser Rtg (B) MR(s) (B) CT(s) (B) OSTEOMYELIT/SPONDYLIT/INFEKTIØS ARTRIT Osteomyelitis Spondylitis Akut artrit Infektiøs artrit TRAUMATISKE LÆSIONER Rtg MR (B) MR (B) Rtg UL UL Rtg UL CT(s) Skintigrafi(s) Leukocytskint.(s) Fistulografi/ CT-fistulografi(s) CT (s) Skintigrafi(s) Leukocytskint. (s) UL MR(s) Frakturer/luksationer Rtg CT(s) MR(s) UL(s) Stressfrakturer Rtg MR (s) Skintigrafi(s) UL (s) Rtg af columna cervicalis ved reumatoid artrit skal inkludere fleksionsoptagelse mhp. instabilitet. Supplerende MR ved neurologiske symptomer. UL har værdi ved tidlige stadier og behov for steroid injektion. MR er diagnostisk sikker mhp. tidlig sakroiliit. CT ved mistanke om columnafraktur ved ankyloserende spondylit Rtg. kan være normal de første uger. MR eller UL, som er velegnet til påvisning af subperiostale ansamlinger. MR viser knoglemarvsforandringer. Skintigrafi er sensitiv, men kan være falsk negativ. CT anvendes til fremstilling af sekvester. Rtg. kan være normal de første uger, men MR er sensitiv til påvisning af inflammation. CT, MR, UL til påvisning af psoasabsces. Skintigrafi er sensitiv, men kan være falsk negativ. UL viser ansamlingen i leddet og kan benyttes ved diagnostisk punktur. MR viser i tillæg udbredningen af den ossøse inflammation. UL kan være alternativ til rtg. ved mistanke om sternumfraktur og costafraktur. CT kan være supplerende ved frakturer, der ikke kan vurderes sufficient ved rtg. MR ved ikke synlige frakturer og osteokondrale læsioner. Hos unge hyppig i differentialdiagnostikken overfor knogletumorer. Skintigrafi kun ved mistanke om rtg.negativ skade og til at afgøre, om en sklerotisk forandring eller knoglefortykkelse er aktiv/inaktiv. Patologiske frakturer Rtg Evt. yderligere udredning mhp. tilgrundliggende knoglelidelse. Bløddelslæsioner UL MR(a/s) Se i øvrigt strategier for de enkelte ledafsnit. UL og MR kan begge benyttes til muskel,sene- og ligamentlæsioner. KNOGLETUMORER/TUMORLIGNENDE TILSTANDE Sarkomer Rtg + MR af tumor (B) Rtg af thorax Skintigrafi (B) CT tumor(a) (B) CT thorax(s) (B) Helkrops-MR(a) MR skal udføres før biopsi og CT thorax først efter histologisk bekræftet sarkom. Ved positivt skintigrafisk fund, rtg. af relevante regioner (se metastaser) Kontrol af sarkom under/efter kemo- eller strålebehandling Rtg MR Skintigrafi(s) (B) UL(s) MR -/+ Gd-kontrast (inkl. dynamisk us). 24

VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER

VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 3. udgave 3.udgave 2006 3.udgave 2006 Forord 2. udgave 2003. Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af Dansk Radiologisk Selskab

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle Røntgenhenvisningen 1 Røntgenhenvisningen Hvilke hensyn skal man tage, når man bestiller en billeddiagnostisk undersøgelse? 2 Fire vigtige hensyn Strålebeskyttelse Godt samarbejde med røntgenafdelingen

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

Overekstremitet + thorax

Overekstremitet + thorax Overekstremitet + thorax Undersøgelse Indikation Projektion Side Thorax. Thorax PA - max insp.. Thorax Lat. - max insp. Supplement ved pneumothorax: Thorax PA - max exsp. Costae Metastaser Som Thorax Specialopt.

Læs mere

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Diagnostik af bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Bløddelstumorer 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Rtg., UL og CT

Læs mere

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

Frakturer og luksationer. September 16

Frakturer og luksationer. September 16 Frakturer og luksationer. September 16 Radiolog rolle Gode henvisninger med oplysning om: 1: traumemekanisme og traume alder. 2:Symptomer 3: Punktum maximum, hvis muligt. Smerter. Obs svigt af osteosyntesemateriale..

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer Diagnostik af bløddelstumorer Bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Tumordiagnostik

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning Regionshuset Århus Kiropraktorerne i Region Midt Praksisenheden Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tel. +45 8728 4571 Praksisenheden.aarhus@stab.rm.dk www.rm.dk Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed

Læs mere

Logbog Hoveduddannelsen. Diagnostisk Radiologi

Logbog Hoveduddannelsen. Diagnostisk Radiologi Logbog Hoveduddannelsen Diagnostisk Radiologi Dansk Radiologisk Selskab oktober 2009 1 Medicinsk ekspert 1. Fysik og teknik 1.1 Strålefysik: Røntgenstrålings frembringelse Kan redegøre for væsentlige begreber

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

Ydelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: E-mail konsultation 0105 62,94 69,30

Ydelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: E-mail konsultation 0105 62,94 69,30 Takstkort 40A Reguleringsprocent: Overenskomstens specielle del, kapitel 5 12,3% København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner -, Sikringsgruppe 1 + 2 E-mail konsultation 0105 62,94 69,30 Røntgenundersøgelser

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Radiologi - FT 1. Den radiologiske henvisning. Introduktion til fraktur og luxation

Radiologi - FT 1. Den radiologiske henvisning. Introduktion til fraktur og luxation - FT 1 Den radiologiske henvisning Introduktion til fraktur og luxation Ole Graumann 1. Reservelæge & PhD studerende Tak til overlæge Morten Kindt FT 1 1) Radiologiske modaliteter - rtg., CT, UL og MR

Læs mere

CT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet

CT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet CT af bevægeapparatet John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG CT af bevægeapparatet Undersøgelsesteknik Post-processing Hyppigste undersøgelser Intervention Specielle indikationer

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi

Læs mere

Klinik Rtg af thorax

Klinik Rtg af thorax MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Praksisdag Syd 23. Maj 2008. Region Syddanmark

Praksisdag Syd 23. Maj 2008. Region Syddanmark Praksisdag Syd 23. Maj 2008 Region Syddanmark 1 Nye billeddiagnostiske tilbud til praksis Overlæge Lene Guldberg Hansen Overlæge Henrik Videbæk Praksiskonsulent John Bagge 2 MR skanning fra praksis 3 Forløb,

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Oversigt over MR og CT undersøgelser henvist fra almen praksis. Slagelse Sygehus:

Oversigt over MR og CT undersøgelser henvist fra almen praksis. Slagelse Sygehus: Dato: 17. oktober 2013 Brevid: 2183450 Oversigt over MR og CT undersøgelser henvist fra almen praksis Slagelse Sygehus: CT urografi Tumor Undersøgelse af urinvejssystemet for godartede og ondartede svulster

Læs mere

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af alle manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Anatomisk lokalisation Klinisk undersøgelse Konklusion? Henvisning Anamnese Klinisk undersøgelse? What

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom

Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom KNOGLETUMORER HISTOLOGISK INDDELING BENIGNE MALIGNE Osteogene Osteoid osteom Osteosarkom Osteoblastom (intramedullært, Osteom peri-/parostealt) Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Oversigt over undersøgelser på røntgenafdelingerne ved Sygehus Lillebælt: Kolding, Fredericia, Vejle, Give og Middelfart

Oversigt over undersøgelser på røntgenafdelingerne ved Sygehus Lillebælt: Kolding, Fredericia, Vejle, Give og Middelfart Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Røntgen, VGMFS - 2.00 Kerneprocesser - 2.04 Forberedelse og efterbehandling af patienter til radiologi Røntgen, VGMFS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Oversigt

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Røntgen quiz. Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA

Røntgen quiz. Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA Røntgen quiz Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA Quiz Der er ved hvert spørgsmål angivet, hvor mange point du kan få. Svaret er på den følgende side, så gå ikke videre før du har gættet.

Læs mere

Ortopædisk kirurgi samt samhørende funktioner i plastikkirurgi, patologisk anatomi og diagnostisk radiologi

Ortopædisk kirurgi samt samhørende funktioner i plastikkirurgi, patologisk anatomi og diagnostisk radiologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ortopædisk kirurgi samt samhørende funktioner i plastikkirurgi, patologisk anatomi og diagnostisk radiologi Bilag til s generelle svar på ansøgning

Læs mere

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER Anklens og fodens radiologi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling, AUH Martin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491) Anklens og fodens radiologi Fodoptagelser Fejlstillinger Degenerative

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Knogletumorer. Dunia Gazi Abd-Elrahman. Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Knogletumorer. Dunia Gazi Abd-Elrahman. Radiologisk Klinik Rigshospitalet Knogletumorer Dunia Gazi Abd-Elrahman Afdelingslæge Radiologisk Klinik Rigshospitalet Knogle og Bløddelstumorer Knogletumorer Bløddelstumorer Knogletumorer Metastaser: 90% Hæmatologisk: Myelom, Lymphom,

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Studyguide for modulet det aksiale skelet Bemærk med forbehold for ændringer!

Studyguide for modulet det aksiale skelet Bemærk med forbehold for ændringer! Studyguide for modulet det aksiale skelet Bemærk med forbehold for ændringer! Modulets første undervisningsdag 4. februar 2014, Modulet afprøves ved en OSCE eksamen i juni 2014. 1 De studerendes forudsætninger:

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

December 2010. Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg. Sundhedsplanlægning Primær Sundhed

December 2010. Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg. Sundhedsplanlægning Primær Sundhed Retningslinjer for direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Afrapportering fra arbejdsgruppen for henvisnings- og visitationspraksis

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere