Der er sgu ikke meget mand over mig. - En kvalitativ interviewundersøgelse om seksualiteten hos den voksne mandlige epilepsipatient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er sgu ikke meget mand over mig. - En kvalitativ interviewundersøgelse om seksualiteten hos den voksne mandlige epilepsipatient"

Transkript

1 Der er sgu ikke meget mand over mig - En kvalitativ interviewundersøgelse om seksualiteten hos den voksne mandlige epilepsipatient

2 Resume: Dansk som international forskning viser, at op mod 30 % af de mandlige epilepsipatienter har problemer i forhold til deres seksualitet. Forskningen bygger i vid udstrækning på spørgeskemaundersøgelser og biomedicinsk forskning. Genstandsfeltet i dette afgangsprojekt er to mandlige epilepsipatienters oplevelse af deres seksualitet. Formålet er at fortolke, analysere og diskutere mændenes oplevelser med sigte på en belysning af patientperspektivet for at afdække hvilke følelser og tanker der udfolder sig når seksualitet som et flerdimensionelt begreb sættes i spil. Undersøgelsen er foretaget indenfor rammerne af det kvalitative forskningsinterview med videnskabsteoretisk inspiration i fænomenologien og hermeneutikken. I diskussionen anvendes tre teoretikere: Simon Sjørup Simonsens betragtninger om mænd og maskulinintet, Siri Næss livskvalitetsbegreb samt K. E. Løgstrups etisk filosofiske betragtninger. Teorierne bidrager hver på deres vis til forståelsen af patienternes udsagn. Undersøgelsen viser at seksualiteten har stor indflydelse på den mandlige epilepsipatients identitet, selvoplevelse og kropsoplevelse. Det konkluderes at seksuelle problemer genererer følelser i form af utilstrækkelighed, skyldfølelse og skam hos mændene. Disse følelser påvirker mandighedsfølelsen. Følelsen af at være rigtig mand ses vekslende og afhængig af hvorledes mændene mestrer deres epilepsi. Undersøgelsen viser også at mændenes parforhold udfordres af et ændret rollemønster hvor mændene, som følge af deres seksuelle problemstillinger, oplever sig som mindreværdige partnere. Endelig viser undersøgelsen at der opstår et flervejstabu der indbefatter såvel den mandlige epilepsipatient og dennes partner men også sygeplejersken/lægen når seksualiteten skal italesættes. Dette tabu resulterer i en undertoning af epilepsipatienternes seksualitet i klinisk praksis. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Søgestrategi Mænd, epilepsi og seksualitet Epilepsi og livskvalitet Samtalen om seksualitet udebliver Refleksion over anvendt baggrundslitteratur Sammenfatning af litteratur Afgrænsning af problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring og teoretisk ramme Formål Overvejelser i forhold til teori og metode Kvalitativ forskning Fænomenologisk- hermeneutisk forståelsesramme Forforståelse Etiske overvejelser Juridiske aspekter Udvælgelse af informanter Præsentation af informanter Undersøgelsesspørgsmål Ramme for interview Transskribering Databearbejdning og Analysemetode Første analyse - Tematiseret interviewgennemgang Anden Analyse - Fortolkning og diskussion Selvoplevelse; Der var sgu ikke meget mand over mig Seksualitetens betydning for livskvalitet; Også når man har tøjet på Den tabuiserede seksualitet; Man skammer sig en lille smule Diskussion af metode Metodekritik Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 3

4 8.2 Fra forforståelse til forståelse Konklusion Perspektivering Implikationer for praksis Fremtidig forskning og udvikling Referencer Bilag 1: Søgestrategi Bilag 2: Deltagerinformation Bilag 3: Samtykkeerklæring Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Meningskondensering Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 4

5 1.0 Indledning Seksualitet er i sin mangfoldighed af udtryk både forførende og fascinerende (Sigaard 2003:93). Mennesker fødes og dør som seksuelle individer og livet igennem møder vi som hinanden som seksuelle individer. Selvom vi bliver ramt af sygdom er vi stadig præget af vores seksualitet (ibid.) Inden for sundhedsvæsenet anerkendes seksualitet da også af de fleste fagprofessionelle som et vigtigt aspekt af menneskets liv (Laursen 2013:20-30, Idehen 2012:1-26 & Siigaard 2003:93-94). Men der kan være langt fra anderkendelse til praksis. Seksualiteten repræsenterer et forskningsmæssigt mørkeland indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning. Dette gør, at den sundhedsprofessionelle ofte må basere sig på personlige fornemmelser og egen samvittighed når det drejer sig om at integrere seksualiteten i omsorgen for patienterne (Graugaard et al 1997:7). Jeg arbejder som epilepsisygeplejerske på en afdeling for voksne epilepsipatienter 1. Patienterne henvises fra alle dele af Danmark samt Færøerne og Grønland og har ofte komplekse problemstillinger af både fysisk og psykosocial karakter der kræver helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Sygeplejens fokus er især rettet mod patientens reaktioner og mestring af epilepsien og tager således afsæt i, hvordan patienten oplever, erfarer og fortolker sin sygdom og følgevirkningerne heraf. Jeg har igennem flere år interesseret mig for de voksne mandlige epilepsipatienters seksualitet og undret mig over, hvor sparsomt mine kollegaer, patienterne og jeg selv berører patienternes seksualitet i indlæggelsesforløbene. Min erfaring er at samtalerne med patienterne sjældent når til at omhandle seksualitet i sin mangfoldighed, men ofte begrænser sig til at omhandle de rent fysiologiske dysfunktioner. Forskning viser da også entydigt, at et bredere og mere dybdegående perspektiv på de mandlige patienters seksualitet stort set er fraværende (Bergen 2001 et al: , Duncan 2009: & Lauersen 2013:21). Dette projekt har til hensigt at undersøge, voksne mandlige epilepsipatienters oplevelse af deres seksualitet. Der tilstræbes en belysning af patientperspektivet med sigte på at afdække hvilke følelser og tanker der udfolder sig hos patienten når begrebet seksualitet sættes i spil. 1 Epilepsi er en af de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme med en prævalens på ca. 1% af den danske befolkning svarende til næsten mennesker. Tilstanden er defineret ved tilbagevendende spontant optrædende epileptiske anfald og kan vise sige meget forskelligt fra person til person Mens nogle kun har få epileptiske anfald i en kort periode, kan andre have en invaliderende anfaldsfrekvens hele livet igennem (Alving 2008 s.6). Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 5

6 2.0 Baggrund 2.1 Søgestrategi Systematisk litteratursøgning og kædesøgning er gået forud for denne undersøgelse. Først er området afsøgt for dansk litteratur. Derefter er der primært søgt efter metaanalyser, systematiske oversigtsartikler, klinisk kontrollerede og ikke-kontrollerede studier, samt deskriptive studier. Der er foretaget systematiske litteratursøgninger i følgende databaser: Cinahl, PupMed, Psycinfo, British Liberary, National Liberary of Medicine, Forskningsdatabasen, Sektion for Sygepleje AU samt UCSJ-bibliotek (For oplysninger om inklusionskriterier samt søgeprotokol se bilag 1). 2.2 Mænd, epilepsi og seksualitet Forskning viser, at mænd med epilepsi har en højere frekvens af seksuel dysfunktion end den mandlige befolkning som helhed (Mölleken et al 2010: og Westheide et al 2007:183-90). Årsagen til dette er velbeskrevet indenfor den biomedicinske forskning og skal findes i såvel cerebrale mekanismer som medikamentel påvirkning (Jensen et al 1997: & Mölleken et al 2010:125-32). Hyposeksualitet 2 og potensproblemer er især relateret til epilepsi med temporalt fokus idet temporallappens epileptiske aktivitet hæmmer seksualdriften ved at forstærke temporale strukturers normale libidodæmpning (ibid.). Det er ligeledes påvist at behandling med visse antiepileptica 3 influerer på den hormonelle balance hos manden. Det er især et serumkoncentrationsfald af kønshormonet testosteron der medfører svækket erektionsevne og lavere seksuel aktivitet som følge deraf (Duncan et al 2006:351-57). Der antydes i flere studier at et samspil med psykosociale faktorer også influerer på mændenes seksualitet (Mölleken et al 2010:125-32, Bergen et al 2001: & Westheide et al 2007:183-90). Jeg vil i det følgende afsnit se nærmere på dette. 2.3 Epilepsi og livskvalitet Flere studier viser, at mennesker med diagnosen epilepsi oplever en markant ringere livskvalitet end baggrundsbefolkningen 4. Således føler hver femte sig ulykkelig, hvilket ses hos mindre end hver tyvende i baggrundsbefolkningen (Langkjær et al 2007:1-78). Epilepsi opfattes af mange som en tabubelagt sygdom, hvilket kan påvirke patientens personlige integritet og føre til stigmatisering (Bergen et al 2001:331-39, Stubbings et al 2014:5-6 & Viteva 2012:64-69). Diagnosen epilepsi 2 Hyposeksualitet betyder manglende seksuel lyst (Alvin J. 2008) 3 Epilepsimedicin 4 Med bagrundsbefolkningen menes en tilfældigt udtrukket gruppe af raske mennesker (uden epilepsi) som bliver brugt som sammenligningsgrundlag for epilepsipatienterne. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 6

7 medfører ofte lavt selvværd, hvilket igen kan afføde social isolation og inducere betydelige psykosociale konsekvenser for patienten hvilket afspejles i, at epilepsipatienter har en markant højere selvmordsrate end baggrundsbefolkningen (Erdal 2004: , SST 2005:15-17, Stubbings et al 2014: 5-6, Duncan et al. 2009: & Westerhuis et al. 2011:37-43). I et stort populationsstudie udført af Dansk epilepsiforening i 2006 blev levevilkårene for voksne mænd med epilepsi i Danmark undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse (Langkjær et al 2007:1-78). Her fandt man at op imod 30 % af mændene havde problemer relateret til deres seksualitet. Ydermere så man at de mænd der selv vurderede deres livskvalitet som værende dårlig, havde større sandsynlighed for problemer relateret til deres seksualitet. Som et paradoks viste undersøgelsen, at seksualitet og samliv var blandt de emner som personerne kun yderst sjældent havde diskuteret med deres behandlingssted (ibid.). En lignende tendens ses i et engelsk populationsstudie hvor målet var at belyse sammenhængen mellem seksualitet og livskvalitet hos mænd med epilepsi. Her fandt man, at mænd med epilepsi havde markant større forekomst af manglende sexlyst og erektil dysfunktion end kontrolgruppen (Duncan et al 2009:351-57). Mændene rapporterede, at deres seksualitet var påvirket af epilepsien og at det havde konsekvenser for deres livskvalitet. Ydermere så man, at det ikke var anfaldshyppigheden der havde nævneværdig betydning for epilepsipatienternes livskvalitet men derimod psykosociale faktorer (ibid). Disse psykosociale faktorer er dog ikke uddybet nærmere i undersøgelserne hvilket efterlader spørgsmålet: Hvad oplever disse patienter egentlig omkring deres seksualitet? Kunne en mere dybdegående undersøgelse af mændenes tanker og følelser komme nærmere dette spørgsmål? Manglende italesættelse af seksualiteten ses i flere studier (Holmskov 2012:1-14 og Duncan et al. 2009:351-57) og er også et fænomen jeg kender fra min egen praksis som epilepsisygeplejerske. Det kalder på en nærmere undersøgelse hvorfor jeg i det følgende afsnit vil udfolde dette tavshedsparadoks. 2.4 Samtalen om seksualitet udebliver Overlæge Anne Sabers forsker i epilepsipatienters seksualitet på Rigshospitalets Epilepsiklinik (Alvin et al 2008). Sabers erfaring er, at patienter med epilepsi og tilhørende comorbiditet 5 har vanskeligt ved at etablere parforhold og dermed seksuelle relationer (Sabers et al 2002: ). 5 Med comorbiditet menes ledsagesygdomme Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 7

8 Trods dette, bliver seksualiteten hos epilepsipatienter kun meget sjældent professionelt vurderet. Dette mener hun skyldes, at seksualiteten er behæftet med en sådan tabuisering, at det falder mange patienter svært at bringe overvejelser omkring seksualiteten op som en del af deres symptomatologi (Sabers 2009: ). Resultatet bliver en systematisk undertoning af seksualiteten i den kliniske praksis til skade for både patient og pårørende, for hvem seksualiteten, ifølge Sabers, ofte har en central og altoverskyggende betydning (Sabers et al 2002: ). Ved en faglig drøftelse om seksualitet der fandt sted i min afdeling for nogle år siden, kom følgende udsagn fra en sygeplejerske: Patienterne kommer sjældent selv ind på emnet, og derfor taler jeg ikke om seksualitet med patienterne, men jeg tør godt! Og åbner patienten ballet er det fint. Men det er ikke sådan at jeg går hen til patienten og siger: Nu får du den her medicin, og den kan eventuelt betyde at du mister lysten, og hvad tænker du om det? Fordi folk er indlagt, er det ikke et must, at alt behøver at skulle krænges ud. Sex-liv er yderst intimt og vedkommer ikke os, medmindre patienten selv vil tale om det og bringer det på bane (sygeplejerske 51 år). 6 Udsagnet her bidrager med en interessant anskuelse nemlig påstanden om at patienterne selv ytrer ønske hvis de har behov for at tale om deres seksualitet. Flere udenlandske studier peger på, at denne sygeplejerske langt fra står alene med sin holdning (Duncan et al. 2009: ). Et studie fra USA viser at den største barriere blandt sygeplejersker er, at de ikke mener at patienterne forventer af dem at de skal berøre seksuelle aspekter (ibid.). At disse fund er overførbare til dansk kontekst understøtter en undersøgelse fra 2007 (Sommer et al 2007:1-2). Undersøgelsen konkluderer at mange danske sygeplejersker har svært ved at tale med patienter om seksualitet. På den ene side mener 80 % af sygeplejerskerne, at det er relevant at tale med patienter om emnet, men 50 % mener samtidig at det er et tabu og hele 60 % svarer, at de aldrig taler med patienterne om seksualitet (ibid.). Denne tavshed fra flere sider efterlader et videns gab omkring hvilke tanker og følelser disse epilepsipatienter har omkring deres seksualitet. Vi ved fra forskning, at problemerne findes og hvad de kan skyldes rent fysiologisk men hvad tænker patienterne selv? 2.5 Refleksion over anvendt baggrundslitteratur. Ovennævnte empiri bygger i vid udstrækning på spørgeskemaundersøgelser og biomedicinsk forskning. Resultaterne skal vurderes i lyset af de validitetsproblemer der ofte er forbundet med disse metoder, hvor bl.a. lave svarprocenter og generelt formulerede spørgsmål øger risikoen for selektions- og informationsbias (Mainz et al. 2001:217-33). Selvom undersøgelserne kan 6 Den faglige drøftelse fandt sted på et ugentligt fagligt fokus møde d. 21/ Referat kan fremskaffes hvis det ønskes. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 8

9 forekomme valide, kan de ikke repræsentere alle de unikke problemer der kan være forbundet med den mandlige epilepsipatients seksualitet. 2.6 Sammenfatning af litteratur Litteraturen peger på at epilepsipatienter kun sjældent berører emnet seksualitet med deres behandlingssted. Ligeledes er de sundhedsprofessionelles barrierer og betænkeligheder ved at italesætte seksualitet overfor patienten også forholdsvis velbeskrevet. Der findes flere biomedicinske studier der beskriver prævalensen af samt årsager til epilepsipatienters seksuelle problemer. Derimod er patientperspektivet omkring oplevelsen af seksualiteten som epilepsipatient kun meget sparsomt belyst. 3.0 Afgrænsning af problemfelt De litterære fund påpeger behov for uddybende viden relateret til patientens oplevelser af hvordan seksualitet indvirker på epilepsipatientens levede liv, hvilket yder belæg for at iværksætte en mindre empirisk interviewundersøgelse. Denne viden tænkes at ville kunne komplementere og nuancere litteraturens bidrag. Litteraturen påviser ikke hvad mændene lægger i begrebet seksualitet og ej heller hvilke tanker, følelser, udfordringer der ligger bag epilepsipatienternes seksualitet. Derfor synes der at være behov for udforskning af hvordan den mandlige epilepsipatient selv oplever seksualiteten. Således drejes mit undersøgelsesspørgsmål til: 3.1 Problemformulering Hvordan oplever den voksne mandlige epilepsipatient sin seksualitet? 3.2 Begrebsafklaring og teoretisk ramme Den voksne mandlige epilepsipatient: Inkluderer mænd i alderen år med lettere eller ingen perceptionsproblemer og en sikker epilepsidiagnose med varierende sygdomsgrad. Således fravælges den gruppe af mandlige epilepsipatienter der har betydelige perceptionsvanskeligheder og/eller psykiske handicaps. Yngre mænd under 25 år ekskluderes idet der kan være særlige identitetsproblemer i forhold til seksualitet i denne aldersgruppe (Collins 2011:48-56). Voksne over 50 år fravælges ligeledes da flere undersøgelser viser, at der er der for denne gruppe er tilkommet flere konkurrerende lidelser der kan overskygge seksualitetens betydning for den enkelte. (Idehen 2012:1-26, og ). Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 9

10 For at give et udgangspunkt for en generel forståelse af hvor den udvalgte aldersgruppe af voksne mænd befinder sig seksuelt, tager jeg Christian Graugaards inddeling af seksualiteten i typiske alderstræk til hjælp (Graugaard et al 2005:108-18). Om gruppen voksne mænd (30-50år) er tendensen ifølge Graugaard, at den seksuelle aktivitet (målt i samlejeantal) gradvist bliver mindre i forhold til års alderen selvom manden kan have lige så mange meningsfulde erotiske oplevelser. En del mænd bliver mere selvsikre i løbet af års alderen og har lært at acceptere deres krop og deres udseende. Mange oplever samtidig, at seksualiteten bliver mindre kønsorganfokuseret og at det derved ikke handler så meget om at præstere og imponere som at give sig tid og udvikle tryghed og fortrolighed med et andet menneske. De fleste mænd i denne alder stifter eller har stiftet familie og bliver fædre. Det uforpligtende ungkarleliv slutter, og der sniger sig en alvor og ansvarsfuldhed ind over dem (ibid.). Seksualitet: Denne undersøgelse indebærer, at jeg må stille mig åben overfor at seksualiteten kan være andet og mere end de specifikke fysiologiske og symptomatiske problemstillinger der ligger implicit i kombinationen epilepsi og seksualitet. Dette er ikke for at underkende betydningen af disse problemstillinger men derimod at jeg ønsker at undersøge hvordan seksualiteten som begreb influerer på både kropslige, følelsesmæssige og sociale aspekter hos den mandlige epilepsipatient. For at kunne belyse mit formål er den teoretiske ramme således en bred flerdimensionel forståelse af den mandlige seksualitet som rummer mere end den traditionelle naturvidenskabelige definition, som især har fokus på evnen til at gennemføre et samleje med henblik på reproduktion (Lauersen2013:22). Seksualitetens kompleksitet og mangfoldighed fanges ind af Verdenssundhedsorganisationen WHO i følgende citat: Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme og endelig er det ikke summen af erotisk liv. Det kan være en del af vores seksualitet men det behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vores mentale og fysiske helbred (WHO 1975 i Idehen, 2012 s 15). Citatet her antyder et centralt perspektiv: Vores seksualitet rummer både en biologisk, og en psykologisk dimension (Næss 2011:69-82, Henriksen 2007:17-41, Sigaard 2003:45-56) (se figur 1). Vores Figur 1. Sigaard 2003 s. 46 Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 10

11 seksualitet er givet med livet men hvordan den opleves og udtrykkes er individuelt, fordi den er præget af hvem vi er, hvor vi er vokset op og i hvilken kultur. (Lauersen 2013:22-24 & Graugaard et al 2006:9-37). Seksualitet er dermed en kompleks individuel størrelse, som er formet af vores livshistorie (Sigaard 2003:11-18 & 46-48). 4.0 Formål Det synes påtrængende, at det kliniske arbejde med voksne mandlige epilepsipatienter udfoldes med et mere eksakt og fokuseret ophold i fænomenet oplevelsen af seksualiteten idet området i sin særegenhed fremstår uudforsket. Undersøgelsesspørgsmålet har således til formål som sygeplejerske, at blive bidraget med viden om og forståelse for seksualiteten set fra den voksne mandlige epilepsipatients perspektiv. 5.0 Overvejelser i forhold til teori og metode Da projektet her stiller sig kvalitativt metodisk, og begreberne forståelse og oplevelse er i spil, tages afsæt i en videnskabsteoretisk fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme (Brinkmann 2012:23-42). Hertil er det kvalitative forskningsinterview en metodisk vej hvorpå dette kan lykkes (Kvale 2009:15-18). Som bidrag til argumentation for metodevalget inddrages løbende flere metodologiske teoretikere hvoraf den mest refererede er Steinar Kvale 7. Senere I analyse og diskussionsafsnittet vil jeg inddrage tre teoretikere der på hver deres vis bidrager til forståelsen af patienternes udsagn og tilfører empirien nyt perspektiv og retning. Det drejer sig om Simon Sjørup Simonsen 8 og hans betragtninger om mænd og maskulinintet, den norske livskvalitetsforsker Siri Næss 9 samt teolog og filosof Knud Ejner Løgstrups 10 etisk filosofiske betragtninger. 7 Steiner Kvale ( ) var professor i pædagogisk psykologi og leder af center for kvalitativ metodeudvikling ved universitetet i Århus. Han interesserede sig for fænomenologi, hermeneutik, og dialektik og disse filosofiers implikationer for psykologi og pædagogik. Kvale er internationalt anerkendt som en autoritet indenfor kvalitativ forskning (Kvale 2009). 8 Simon Sjørup Simonsen er cand. Phil. I filosofi og ph.d. i sundhedsvidenskab. Han er desuden næstformand i selskab for mænds sundhed og medlem af Netværk for forskning i mænd og maskulinitet (Sjørup 2006). 9 Siri Næss er cand. Psych. og samfundsforsker i Norge. Hun arbejder ud fra et psykologisk livskvalitetsbegreb, som kan ikke måles ved f.eks. spørgeskemaundersøgelser med vurderingsskalaer. Livskvalitetsoplevelsen beror på menneskets subjektive oplevelse af livet ud fra dennes livsbaggrund, hverdagsbevidsthed og selvforståelse i samspil med psykologiske, fysiologiske og sociale faktorer. (Bjarne L. Henriksen 2007 side 26). 10 K.E. Løgstrup ( ) var i mange år ansat ved Københavns universitet som professor i etik og filosofi. Løgstrup arbejdede ud fra etisk filosofiske betragtninger. Løgstrup mente at man skulle opbygge en etik nedefra, fra det han kaldte de suveræne livsytringer. Disse livsytringer var hans generelle betegnelse for forskellige etiske fænomener som er grundlæggende for mennesket f.eks. talens åbenhed og tillid (Martinsen 2005). Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 11

12 5.1 Kvalitativ forskning Kvalitativ forskning kan betegnes som en erkendelsesproces som ikke leder hen til en endegyldig sandhed, men snarere bidrager med en klarhed om det undersøgtes betydning i en større sammenhæng (Brinkmann 2012:12-20). Forskningen har til hensigt at samle beskrivelser og skabe forståelser af et fænomen knyttet til en bestemt kontekst (ibid.). Det er således ikke min intention, at denne undersøgelse efterfølgende skal afspejle en generalisérbarhed for alle øvrige mandlige epilepsipatienter. Derimod tænkes indvielsen i de kommende fund, at kunne åbenbare og blotlægge en viden, som kan tillægge feltet nuancer der kan komplementere den biomedicinske forskning i arbejdet med at forstå hvordan seksualiteten indvirker på mandlige epilepsipatienters tanker og følelser. 5.2 Fænomenologisk- hermeneutisk forståelsesramme Idet jeg tager udgangspunkt i en fænomenologisk hermeneutisk forståelsesramme kan jeg opnå indsigt i, hvilke fænomener der er i spil når mandlige epilepsipatienters oplevelse af deres seksualitet ekspliciteres. Litteraturgennemgangen demonstrerede manglende viden om dette felt og da interview ifølge Kvale er en hensigtsmæssig måde at få ny viden på, synes der således at være belæg for at anvende det kvalitative forskningsinterview som metode (Kvale 2009:99-107). Overordnet kan man sige at interviewet vil blive indfanget via en fænomenologisk tilgang, hvorefter de indlejrede fund i en hermeneutisk forståelsesramme tekstfortolkes (ibid.). Fænomenologiens ophavsmand regnes som Edmund Husserl ( ) og han mente at fænomenologien var en lige så succesrig videnskab som naturvidenskaberne. For imidlertid at nå ligeværdig status med naturvidenskaben var han dog bevidst om, at man måtte rense sig fra alle forudfattede meninger og i stedet se dét der opstod i erkendelsen som fænomenerne. Heraf udsprang det for fænomenologien velkendte udtryk at komme til sagen (Mortensen 2013: , Brinkmann 2012: & Dahlberg 2001: 42-49). 5.3 Forforståelse At komme til sagen implicerer den levede og forståede verden uden forudfattet mening. Dette brud med al forudindtagethed lægger videre spor frem til Hans Georg Gadamers ( ) formulering af den hermeneutiske filosofi (Kvale 2009:68-74). Ifølge Gadamer må begrebet at bryde med sin forforståelse ikke tolkes som, at man på idealistisk vis kan fjerne al sin forforståelse. Snarere betegnes det som at integrere sin forståelse ind i fortolkningen og have ydmyghed overfor hele forståelsesprocessen (ibid.). I indeværende kontekst vil det betyde, at jeg i min hermeneutiske Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 12

13 tekstfortolkning stiller mig modtagende og vedkender mig åbenhed til at forstå patienternes udsagn således, at jeg sætter mine fordomme i spil og ser udfordring i at flytte grænser (ibid.). 5.4 Etiske overvejelser Ifølge Kvale er en interviewundersøgelse et moralsk foretagende, der bør give anledning til etiske overvejelser (Kvale 2009:79-95). Som inspirationskilde, og teoretisk forståelsesramme for mine etiske overvejelser har jeg valgt at tage udgangspunkt i den danske teolog K.E. Løgstrups etisk filosofiske betragtninger (Løgstrup 2010:17-33). Selvom Løgstrup filosoferer over det spontane møde, mener jeg, at mange af hans anskuelser kan overføres til mit møde med patienterne i interviewsituationen. Jeg vil ligeledes kort inddrage Kari Martinsens 11 fænomen Den gensidige tillid for at lette forståelsen for sammenhængen (Martinsen 2001:50-53 & Martinsen 1989:42-83). En hovedpointe for Løgstrup er at al menneskelig forståelse og handling begrundes i vores afhængighed af hinanden. Ud af denne afhængighed udspringer en etisk fordring: Fordringen om at udlevere sig selv og vove sig frem for at tage vare på den andens liv (Løgstrup 2010:17-39). Han siger: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være så forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om livet lykkes eller ej (Løgstrup 2010:25 ). Ud af denne udlevering udspringer to forenende modsætninger: Åbenheden (sårbarheden) og Blufærdigheden (urørligheden) (ibid.). Disse to forenende modsætninger må jeg under interviewet forvalte med stor omhu og ydmyghed. Løgstrup mener, at alle mennesker har en urørlighedszone som har med menneskets integritet at gøre. Urørlighedszonen er ens personlige grænse for hvor tæt man vil lade et andet menneske komme på (Løgstrup 2010:33-39). At udvise åbenhed (at udlevere sig selv) kan ifølge Løgstrup misforstås sådan, at vi fejlagtigt tror at vi skal give slip på en hver form for blufærdighed. Åbenhed uden respekt for urørlighedszonen bliver ifølge Løgstrup til taktløs åbenmundethed over for den anden og åbenheden får derved karakter af krænkelse og pinlighed (ibid.). Modsat bliver urørlighed og blufærdighed uden åbenhed til lukkethed og vil få den konsekvens, at vi reserverer os og ikke tør slippe os løs i tilliden til den anden. Derved bliver vi hinanden uvedkommende (ibid.). 11 Kari Martinsen er norsk sygeplejerske, sygeplejeforsker, magister i filosofi og dr. phil. Hun har været ansat ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus universitet og senere ved Afdeling for Sygepleje ved Tromsø universitet. I 2002 blev hun ansat ved Institut for Samfundsmedicin på Universitetet i Bergen. Martinsen har skrevet en lang række bøger og artikler indenfor omsorgsfilosofi, historie og socialpolitik (Martinsen 2001).. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 13

14 Urørlighedszonen skal altså ifølge Løgstrup have modspil af åbenheden (ibid.). Men hvordan findes balancen? Det har Martinsen et bud på. Modspillet mellem urørlighed og åbenhed tolker Martinsen som den gensidige tillid. Hun siger: Å møte medmennesket i en samtale der begge parter lar seg engasjere i det spørsmålet som tas opp, er kanskje en af de vigtigste måtene den gjensidige tilliten kan komme til uttrykk på. Da er en satt i en sammenheng slik at en kan ta imot hverandres tillit, en behøver hverken å angripe eller forsvare seg. En har lit til hverandre, og tror den andre på hans ord (Martinsen 2005 s. 34). Men hvordan skaber jeg som interviewer denne gensidige tillid i interview-situationen? Ifølge Martinsen kræver det vovemod fra min side (Martinsen 2005:8-46). I interview-processen vil jeg blive udsat for fordringen om at vove mig frem og udlevere mig selv for at sætte mig ind i epilepsipatientens verden. For at mit interview kan lykkes kræver det at jeg tør stå tæt på min egen sårbarhed også når det gælder min egen seksualitet. Jeg må være opmærksom på at sårbarhed og blufærdighed får en særlig betydning når seksualiteten skal italesættes i mit interview, idet jeg erkender, at seksualiteten er et begreb der kan være følsomt og vanskeligt for et menneske at berøre (Sigaard 2003:46-56). Jeg er ifølge Martinsen forpligtet til at bruge min menneskekundskab, mine sanser, engagement, involvering og sensitivitet. Kun sådan kan jeg blive patientens tillid værdig og skabe nærhed i interviewet med plads til fordybelse og tryghed. (Martinsen 2005:1-28). 5.5 Juridiske aspekter Mit projekt henholder sig til de videnskabsetiske principper som de kommer til udtryk i Helsinkideklarationen og FN s menneskerettighedserklæring (Stryhn 2004: ). Endvidere er National Lovgivning om patienters retstilling (Sundhedsloven 2005), Sygeplejeetiske Retningslinjer (Sygeplejeetisk råd 2014:1-11) og Etiske retningslinjer for sygeplejersker i Norden (SSN 2003:5-8), alle fulgt. Før jeg påbegyndte dataindsamlingen fra interviewundersøgelsen indhentede jeg tilladelse fra hospitalets sundhedsfaglige direktør. En godkendelse af mit projekt indebar ligeledes en tilladelse fra Datatilsynet, da min undersøgelse involverede data af personlig karakter (Stryhn 2004: ). Datatilsynet blev kontaktet via deres blanketsystem på hjemmesiden og meldte efterfølgende tilbage at undersøgelsen kunne godkendes. Patienterne blev kontaktet og introduceret til undersøgelsen og fik i denne forbindelse et brev hvor de kunne orientere sig om undersøgelsens formål (se bilag 2). Herefter fik de en uges betænkningstid hvorpå jeg igen kontaktede dem for at høre om de kunne tænke sig at deltage. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 14

15 Ved interviewets start blev deltagerne bedt om at udfylde et Informeret-samtykke-ark (se bilag 3) og jeg informerede dem om deres rettigheder og fortalte dem om hvordan jeg ville sikre Dem anonymitet igennem mit projekt (Kvale 2009:86-95). Jeg informerede ligeledes om, at alt datamateriale ville blive opbevaret fortroligt og destrueret efter endt brug. Endelig tydeliggjorde jeg overfor interviewdeltagerne at deltagelse i projektet skulle være på frivilligt grundlag og at det til enhver tid ville være muligt at springe fra eller trække deres udtalelser tilbage. Deltagerne fik begge en kopi af samtykkearket (Kvale 2009:86-95). 5.6 Udvælgelse af informanter Patienterne blev i begyndelsen udvalgt via dialog med afdelingens sygeplejersker, som qua deres rolle som kontaktsygeplejersker havde kendskab til patienternes helhedssituation. Denne strategi måtte dog ændres da det blev klart, at jeg ikke med denne fremgangsmåde kunne beskytte patienternes anonymitet tiltrækkeligt (Kvale 2009:80-84). I stedet blev patienterne udvalgt ved gennemgang af sygeplejejournaler og efterfølgende telefonisk kontakt. I den telefoniske kontakt tilstræbte jeg at fremstå neutral i forhold til patienternes tidligere indlæggelsesforløb. Dette med sigte på en åben og fordomsfri dialog med mindst mulig forforståelse. Jeg fravalgte de patienter jeg tidligere selv havde været kontaktperson for idet i givet fald også ville være mig der skulle følge patienten i fremtidige indlæggelsesforløb. Dette ville potentielt kunne afholde patienterne fra at tale frit og intuitivt. Som den typiske udvælgelsesstrategi for kvalitativ forskning, søges feltet bevidst at repræsentere en fyldighed med nuancer for sikre de data, som er mest ønskelige og relevante (Kvale 2009:44-50 & ). I denne undersøgelse bestod den optimale udvælgelse i at medtage de to mandlige epilepsipatienter som jeg mente, kunne tilføre flest mulige nuancer til interviewet. Jeg valgte derfor patienter der havde haft diagnosen og været i behandling i mindst 3 år, således at en vis erfaringsforankring og informationsrigdom kunne forventes faciliteret. De udvalgte informanter er begge i 40-års alderen. Overlæge Christian Graugaard inddeler som tidligere nævnt (se side 11) seksualitetens typiske træk hos mænd netop for en voksenalder svarende til år (Graugaard et al 2005:108-18). Hermed argumenteres for at informanterne udmærket kan repræsentere en bredere gruppe af mænd i voksenalderen svarende til mine inklusionskriterier. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 15

16 5.7 Præsentation af informanter Da undersøgelsen skal ses i en samlet forståelse ud fra de mandlige epilepsipatienters oplevelser og tanker præsenteres en kort illustrativ introduktion af de 2 informanter (begge informanters navne er ændret af hensyn til anonymiteten): Informanter Alder Epilepsidebut Varighed af forhold Arbejdsmæssig situation Antal børn Lars 44 år 1987 Juvenil myoklon epilepsi Mads 41 år år Førtidspensionist 2 fra tidligere forhold. Ingen hjemmeboende børn 1 år I arbejde Ingen Fokal epilepsi 5.8 Undersøgelsesspørgsmål Den fænomenologiske tilgang lægger op til, at man som interviewer bruger en ustruktureret interviewform, idet man tilstræber at gå til sagen så åbent som muligt (Dahlberg et al 2001:44-56). I denne undersøgelse er det semistrukturerede interview valgt for at jeg som uøvet interviewer får berørt de områder, der anses relevante på baggrund af litteraturgennemgangens indikatorer (Kvale 2009:151-61). Dog kan det klandres, at jeg som interviewer i nogen grad bliver styrende for de temaer jeg ønsker berørt. Brinkman beskriver dette dilemma, som udspringer af på én gang at stille sig åben og fokusere (Brinkmann 2012:25-31). Dette spændingsfelt mellem den nødvendige teoretiske kompetence og relationen mellem informant og interviewer kan være svær at håndtere, hvorfor en interview-guide kan være en hjælp til bevarelse af overblikket (Kvale 2009:151-54). Jeg har primært udarbejdet en interview-guide for at huske at komme rundt om alle de ønskede forhold. Jeg har dog ingen intention om at interviewet slavisk skal følge guidens struktur da det er en del af min fænomenologiske tilgang at give plads til det som kommer (se bilag 4). Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 16

17 Ifølge Kvale må jeg forberede indledningen således at informanterne føler sig godt tilpas og at der tilstræbes en god stemning, men vel at mærke uden at den indledende passus kommer til at påvirke til, at det er noget bestemt man gerne vil høre (Kvale 2009:154-62). Jeg vil vægte meget åbne spørgsmål, som åbnes med vendinger som Prøv at fortæl om ; Hvordan oplever du? eller Kan du uddybe det?, da min undersøgelse har til hensigt afdække oplevelser og fænomener som patienterne selv italesætter (ibid.). 5.9 Ramme for interview Jeg har i denne undersøgelse hverken sigte på at søge løsrivelse fra eller tilknytning til sygehuskonteksten. Derfor vil interviewet af praktiske grunde foregå i patienternes eget hjem. Denne beslutning blev truffet dels på grund af lange geografiske afstande men i særdeleshed også for at beskytte informanternes anonymitet som i kraft af mit arbejdssteds indgående kendskab til patienterne ville være truet hvis de mødte op til interview i afdelingen. Jeg aftalte på forhånd med patienterne at mødes på et tidspunkt hvor de kunne være alene i deres hjem således at vi kunne tale sammen så frit og uforstyrret som muligt Transskribering Interviewene blev optaget med diktafon og varede begge ca. 1 time. Sammenlagt blev der heraf produceret 29 siders datamateriale. Jeg transskriberede selv alt materialet hvilket viste sig at være en meget tidskrævende proces. Da jeg opererede i det fænomenologiske felt vægtede jeg at udskrive interviewene ordret, i fuld længde og med angivelse af pauser og emotionelle udtryk såsom svag stemmeføring og latter. Netop dette betydningsfelt anses væsentligt for at favne den hele mening i interviewet (Kvale 2009: og Dahlberg 2001:182-85). Transskriberingen af interviewet blev foretaget over to dage og blev herefter lagt væk. Et par dage senere lyttede jeg interviewene igennem igen, samtidig med at jeg læste det transskriberede interview. Dette for at rette forståelsesfejl samt sikre en validering af transskriptionsprocessen (Kvale 2009:206-10) Databearbejdning og Analysemetode I analysen var mit mål at være tro mod informanternes ord og bevare respekten om måden, hvorpå de udtrykte sig. Her fandt jeg i Kvales meningskondenserende analyse et redskab, som favnede den empiriske fænomenologiske metode (Kvale 2009: ). Kvale mener at fortolkning af mening i interviewtekster omfatter en dyb og kritisk fortolkning af teksten. Fortolkeren går således udover det, der er sagt og finder meningsstrukturer og betydninger der ikke umiddelbart står frem i teksten (ibid:227-42). Specielt for den fænomenologisk baserede meningskondensering er det vigtigt at Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 17

18 opretholde en rig og nuanceret beskrivelse med epilepsipatienternes eget dagligdagssprog, således at egne teorier om genstandsfeltet parentes-sættes (ibid.). Analysen og fortolkningen af interviewene foregik i forskellige faser inspireret af Kvales meningskondenseringsproces 12 (ibid.). I de første faser var målet at danne mig et overblik over begge interviews med fokus på patienternes oplevelser, erfaringer og selvforståelse. Herefter fulgte en mere struktureret analysefase, hvor de temaer og mønstre der havde et meningsfyldt indhold blev identificeret. Her omfattede fortolkningen en bredere forståelsesramme end patienternes egne, idet fokus både var på indholdet i det de sagde og hvad der lå i det de sagde. Gennem processen voksede tematiseringer frem som blev til ved igennem utallige gennemlæsninger samt en konstant bevægelse mellem interviewtekstens del og helhed, interviewguiden, min forforståelse og forståelse samt undersøgelsens formål. I kommende afsnit præsenteres resultaterne af den første analyse og fortolkningsfase. 6.0 Første analyse - Tematiseret interviewgennemgang Som arbejdsredskab anvendte jeg et skema hvor de forskellige meningsbetydninger udmøntede sig i temaerne. Udsagnene kunne ofte tillægges flere betydninger, hvilket er valgt illustreret med pile for derved som uøvet interviewer og fortolker, at kunne bevare såvel overblik som transparent nærhed til materialet. Ved gennemlæsningen af det transskriberede materiale, fremkom der mange mulige temaer hvoraf jeg udvalgte tre som de bærende: 1. Selvoplevelse Der var sgu ikke meget mand over mig 2. Seksualitetens betydning for livskvalitet Også når man har tøjet på 3. Den tabuiserede seksualitet Man skammer sig en lille smule Citater hentet direkte fra interviewene, er valgt som repræsentative overskrifter for de tre temaer. Dette med baggrund i undersøgelsens forankring i fænomenologien hvor netop de levede fænomener og vendinger er de udslagsgivende (Kvale 2009:44-50). Som eksemplarisk illustration ses nedenfor et kort uddrag af mit arbejde i meningskondenseringens proces (se yderligere uddrag på bilag 5) 12 Meningskondenseringsprocessens trin. Trin 1: Gennemlæsning af hele interviewet så det fremstår i sin helhed. Trin 2:De naturlige meningsenheder bestemmes, som de autentisk udtrykkes af informanten. Trin 3: Udsagnene omformuleres så de tematiseres ud fra informantens synspunkt, men med forskerens forståelse. Trin 4: Der stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens formål. Trin 5: De væsentligste temaer bindes sammen, så helheden knyttes i et deskriptivt design (Kvale 2008). Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 18

19 Meningsenheder hvad siges? Betydninger Temaer Der var sgu ikke meget mand over mig. Det gav også store problemer i mit forhold ( ) i en periode, altså. Hmm ja det var min nok mest min kone der ikke gad at være gift med en sløv regnorm som mig (latter) jeg gad jo aldrig rigtig (hoster lidt ). Mandeidealet ses udfordret Jeg tror bare ikke jeg alligevel var den mand hun havde drømt om. Jeg var ikke den hun havde mødt Skyldfølelse Jamen jeg følte jo simpelthen bare, at jeg var en vatpik. Det er jo maskulint og synes jeg at ku (gennemføre et samleje) jeg vil hellere sige, at det er ikke ret maskulint ikke at kunne styre sin krop og vælte rundt i anfald med spyt og savl om munden. Ikke at kunne gå i seng med sin kone. Rent fysisk kunne jeg godt, ikke ( ) jamen jeg havde simpelthen ikke lyst til det, det interesserede mig overhovedet ikke. Jeg syntes i det hele taget at jeg var vattet. Selvværdsfølelsen er under pres Selvoplevelse Jo men der er jo mange at vælge imellem derude (partnere). Der kan man jo godt føle sig sådan lidt bagerst i rækken. Det er da ikke noget jeg nogensinde har reklameret med (epilepsien) men det kommer jo efter én alligevel. Pigerne finder jo ud af det før eller siden - og jeg har da været uden for at nogle piger er gået på grund af det. De har ikke sagt det sådan direkte men jeg ved det er sådan Utilstrækkelighedsfølelse Det modsatte køn er i spil Jeg har altid fået at vide at jeg var ok charmerende (griner), nej der har jeg nok aldrig tænkt at epilepsien rykkede til det. Men det kan man jo ikke vide. Hvis jeg ikke havde fået epilepsi om jeg så havde haft endnu flere fordele vel?(vi griner) Det anspores at epilepsien er et anliggende som både kan være problemfrit men også kan opfattes som en tung byrde og give følelsen af at være en mindre (seksuel) attraktiv partner I kommende afsnit analyseres og fortolkes hvert tema for sig for at skabe overblik og helhed i henhold til den hermeneutiske model. Efter analysen af de første to temaer følger en samlet diskussion af selvoplevelse og livskvalitet idet de to temaer viste sig at være så tæt forbundne at en opdeling af diskussionen ikke gav mening. Diskussionen tager primært udgangspunkt i Simon Sjørup Simonsens Ronkedormodel men også elementer fra Næss livskvalitetsbegreb inddrages. Det sidste tema om den tabuiserede seksualitet diskuteres hovedsagelig i forhold til Løgstrups etiske filosofi. Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 19

20 7.0 Anden Analyse - Fortolkning og diskussion 7.1 Selvoplevelse; Der var sgu ikke meget mand over mig Ovenstående citat afspejles på forskellig vis. Således ser det ud til at det at føle sig som en rigtig mand er udfordret af epilepsien og får konsekvens for seksualiteten, hvilket illustreres i det følgende: Der var sgu ikke meget mand over mig. Det gav også store problemer i mit forhold ( ) i en periode, altså. Hmm ja det var min nok mest min kone der ikke gad at være gift med en sløv regnorm som mig (latter) (Lars) En humoristisk tilgang synes her at præge fænomenet, men ordlyden Der var sgu ikke meget mand over mig understreger også en erkendelse af, at det er noget der har føltes rigtig svært og har gjort følelsesmæssigt ondt i hvert fald periodevis i Lars liv. At denne følelse er afvekslende og afhængig af hvordan epilepsien mestres skildres af begge mænd: Jo men på det tidspunkt havde jeg det af helvedes til. Epilepsien fyldte alt og jeg havde nul tro på noget lige der (rømmer sig) Det var bare fuck, fuck ( ) Så kan du jo ikke samtidig gå rundt og være macho mand.nej det hænger sgu sammen for mig det der (Lars) Det bemærkes at Lars anvender udtrykket macho. Udtrykket beskriver Sjørup i sin forskning som et middelhavskulturelt udtryk for at være viril modsat flojo, som kan oversættes til at betyde svag og doven (Sjørup 2006 s ). Selvom Lars nok næppe har tænkt sit ordvalg ind i denne sammenhæng udtrykker han at macho-følelsen er uforenelig med at epilepsien fylder så meget at hans liv føles håbløst. Begge mænd fortalte at de i perioder havde haft fuldstændig fravær af lyst til sex. Årsagerne til dette varierede men de beskrev begge at udtalt træthed og mange anfald i perioder havde drænet deres seksualliv. Dette falder godt i tråd med den eksisterende forskning der viser, at mænd med epilepsi har en markant højere frekvens af seksuel dysfunktion end den mandlige befolkning som helhed (Mölleken et al 2010: og Westheide et al 2007:183-90). Mændene sagde samstemmende, at de oplevede det som et problem at de ikke havde lyst (ifølge mændene ikke det samme som evne) til spontant at tage deres partner. Især den ene af mændene, som tidligere havde været den aktive og styrende part i samlejesituationerne, oplevede sig i en periode ude i stand til at Trine Arnam-Olsen Moos. Afgangsprojekt, december 2014 Side 20

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere