Implikationen af køn i forhold til frafald og fastholdelse af elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Transkript

1 Lene Ingemann Brandt ph.d. stud. (sociologi) Institut for psykologi og uddannelsesforskning. Implikationen af køn i forhold til frafald og fastholdelse af elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

2 Afsæt i dag. Her med fokus på de få mænd og de mange kvinder.og på dikotomien mellem favorisering og diskvalificering.

3 Det centrale ærinde for phd projektet Kvalitativ undersøgelse af hvilke sammenhænge der ses mellem livsbaner og valg af uddannelse, samt hvorledes køn sætter sig igennem og har betydning for gennemførelse af en uddannelse som primært rekrutterer kvinder. Eller med andre ord.. Det søges at forstå hvorfor det for visse elever giver mening at være på en bestemt uddannelse mens det for andre ikke er det rigtige match. Hvilken social historie knytter sig til orienteringen mod SOSU og der spørges specifikt til implikationen af køn og dens praksisformer.

4 Da køn kom snigende. Implikationen af køn der pludselig kunne ses alle vegne! i de fysiske og mentale strukturer - kønnede praktikker, kønnede arbejdsdelinger, kønnede forventninger og modstillinger overalt - hvad enten det handler om det medicinske felts strukturgenese, de umiddelbare ytringer i interviewende eller morgenmødet på plejehjemmet!

5 Hvordan forstås køn? Køns begrebet er inspireret af Bourdieu og ses som en social konstruktion, produkt af kultur og historie. køn er en social distinktion der findes i kroppene, i tænkningen i diskurserne og materialiseret i vores omgivelser. Køn spiller en rolle som struktureringsprincip for tanke og handling. Køn og klasse i homologi.

6 Mænd i SOSU. Fordele og forfordelinger i den traditionelle forestilling om hvad mænd og kvinder kan og gør.

7 Lars: det er jo sådan at der er mange der godt kan lide mænd ude på plejehjemmet. Jeg har kun en gang oplevet at der var en kvindelig bruger som ikke ville have hjælp af mig. Det plejer at være de kan rigtig godt lide mænd de fleste, og der er mange der spørger, altså de ældre, brugerne, om der ikke skal ansættes nogle flere mænd. Også når der skal laves sådan nogle udflugter og sådan noget, eller dengang der skulle arrangeres sommerfest, det er altid mig der bliver spurgt om jeg ikke vil med. Lars skal da med siger de, og der er også en af beboerne, en dement kvinde, hun kalder mig altid for chefen, og spørger hvor er ham der chefen (latter).

8 Når det f.eks. er sådan at vi holder pause, så sætter jeg mig ned, og så siger jeg at nu er det min tur, og så nogen gange bliver vi afbrudt, så ringer klokken og så men så bliver jeg siddende, for jeg har jo også ret til pause, men mine kolleger de øh, de smider hvad de har i hænderne og rejser sig op, og der synes jeg der er forskel på mænd og kvinder jeg synes godt nok at de render meget. (Henrik s.)

9 Mænd er et gode og flere mænd er bedre. Legitimering af det maskuline, kvinders selvekskludering. Arbejdsdeling der er synlig, tillægges værdi, registreres. Anerkendelse og underkendelse.

10 Udskrift fra observation (3.dag) på plejehjem Y. Igen i dag holder de lange og mange rygepauser. (Gullam og Erik red.) Da mødet er ovre rejser Jytte, Helle og Ina sig op for at rydde af bordet og forsvinder ud i køkkenet inden dages rutiner sættes i gang. Gullam og Erik (den mandlige sygeplejeelev red.) forlader dagligstuen gennem havedøren og går ud og tænder en smøg. Det er netop blevet aftalt hvem der skal gøre hvad i løbet af formiddagen og som jeg hører det er der travlhed i vente. Jeg betragter mændene i gårdhaven der tilsyneladende har god tid mens kvinderne i bogstaveligste forstand løber.

11 Kvindelige dominans i det kvindelige rum med mænd på frihjul. Mænd i fysisk og mental afstand. Ensomme og resignerede mænd der ikke er kaldet til SOSU og kvinder der gerne vil gøre en forskel. Dygtige kvinder med hjemmefordele der styrer og ved hvad de skal, og som både roser og underkender deres mandlige kolleger. Kvinder foran og mænd bagved. Mænd som i en tavs ortodoksi kan gøre hvad de vil, men som ikke regnes af kvinder for at udføre det arbejde de altid selv har udført.

12 Udskrift af observationsnote. Under morgenmødet (dag 5) dukker, Hassan op, lettere forsinket. Han afbryder for at fortælle at han nu er færdigudannet, og at han dagen inden har afsluttet social og sundhedshjælperuddannelsen med et 4 tal. Tænk en gang, jeg er færdig. Jeg er den første i min familie der har fået en uddannelse, siger han glad. Birthe rejser sig op, og går om til Hassan som hun i meget lang tid krammer og stryger på ryggen mens hun lykkeønsker ham. (Jeg tænker så giv dog slip på manden, og synes næsten at hendes omsorg tangerer en magtdemonstration. Her er det mig der bestemmer i kvinde/krammeland og her kan jeg kramme dig som jeg vil. Det er uden hensyntagen til hans muslimske baggrund, hvor man så vidt jeg ved, kun holder om sin egen kone, Lene red.). Bagefter har Hassan røde kinder, og ser ud som om han helst ville have været fri for omfavnelsen, men ligner også en der har prøvet Birthes krammer før, og som har vænnet sig til det.

13 Mænds adelskab, indespærring og den gensidige forventning.

14 ..Dagens opgaver struktureres og planlægges rutineret af de kvindelige medarbejdere mens mændene tavse ser til. Effektiviteten i forhold til hvor mange beboers behov der på kort tid skal tilgodeses, er imponerende. Kvinderne aftaler med Kirsten ved roret, hvorledes man kan sætte Jenny i gang med sin morgenvask, mens Tove får iltmaske, inden Hanne på stue 42, der ofte bliver aggressiv, skal i bad, osv. osv. Undervejs i planlægningen kommer der hele tiden forslag fra de kvindelige medarbejdere, til hvordan man kan effektivisere yderligere med hensyntagen til den enkelte beboer. Slutteligt tilføjer Tommy noget til organiseringen af dagen omhandlende hans egen deltagelse, hvilket hans kvindelige kolleger afviser. De mener ikke at det er hensigtsmæssigt at gribe det an som han foreslår det, og han får en bemærkning med på vejen om at vi alle jo helst skal lave lige meget. Tommy er synlig irriteret og prøver til igen med sin argumentation, men det fejes af bordet. Mødet afsluttes. Kvinderne rejser sig. Tommy bliver siddende for en stund

15 At forholde sig usentimentalt til eleven Refleksioner over relationen mellem elev og vejleder/underviser i en kvindedomineret verden Verner Sønderby Praktikkoordinator, social- og sundhedsuddannelsen 18. april

16 Temaer At holde et fokus på uddannelsesopgaven, herunder omsorg Anerkendelse og konflikt Selvforståelse navlestreng Modsætninger 2

17 Forhold, der kan bremse elevens læring, hvis eleven ikke ændrer på dem Elevens private miljø Eleven

18 Fokus i uddannelsesopgaven Vejlederens dilemma At holde fokus på uddannelsesopgaven og uddannelsens mål At blive involveret i elevens personlige problemer Hvad skal man vide om eleven? Er man hjerteløs, når man ikke vil vide ret meget om elevens problemer? Arbejdsfællesskab Det faglige vs. det private/personlige At arbejde med relationer Omsorg er i centrum Familie og børn i centrum under frokostpauser Rummelighed og sociale normer 4

19 Anerkendelse vs. kritik og konflikt At tale med og ikke om eleverne At kunne være i et felt, hvor der er en potentiel konflikt At være klar og direkte i kommunikationen på en anerkendende måde At turde sige det svære og holde fast i det At undgå at forplumre det svære ved at blande alt for mange positive udmeldinger ind i udsagnene om det, der skal ændres og udvikles At arbejde med refleksion og de mange ord 5

20 Selvforståelse Kontaktlæreren som elevens navlestreng Skolen bliver navlestrengen og kontaktlæreren en ven i nøden, når det er. Mange elever oplever lidt at blive jagtet, når de kommer ud i praktik, de oplever at de bliver udsat, og der er det godt at have en kontaktlærer ved siden af sig og have en, man kan skrive til eller ringe til.. Evalueringsrapport: elevfastholdelse i praktikken en evaluering af social- og sundhedsskolernes brug af trepartsmidler i 2008 og 2009, SOSU-Lederforeningen, februar Hvorfor findes den forståelse Historisk begrundet? Personlige behov? 6

21 Modsætninger Varm Omsorg Moderlig Anerkendende Kold Krav Faderlig Kritik Arbejdet med uddannelse er ikke et enten eller, men at kunne kombinere de to søjler

22 At forholde sig usentimentalt til eleven 8