Storstrømsnetværket 2. oktober 2009

Transkript

1 Storstrømsnetværket 2. oktober

2 Hilsen fra... Vikar for Anders Balle 2

3 Hvad er foreningen optaget af? Ledelse i skolen sætte ledelse på dagsordenen Vilkår for ledelse organisation, aftaler og overenskomster Interessevaretagelse og sagsbehandling varetagelse af medlemmernes kollektive interesser individuel sparring, vejledning, rådgivning, støtte og bistand til medlemmerne 3

4 Aktuel orientering / dialog: Projekter - samarbejdspartnere, aftaler og overenskomster Det gode skolelederliv Frederiksberg, Greve, Ikast-Brande, Randers, CBS/UCC, Metropol, MandagMorgen, BKF, Cubion, Jøker Analyse, Erhvervspsykolog Palle Isbrandt Fælles viden fælles handling KL, Skolelederne, BKF, DLF, BUPL, Skole & Samfund Vores Skole DI, KL, BKF, Skolelederne, DLF, Skole & Samfund, Danske Skoleelever Partnerskab om styrket ledelse i skolen Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen og Skolerådet Lederoverenskomsten 2008 og OK-2011 Andre spørgsmål? 4

5 5

6 Ledelsesmæssige udfordringer og vilkår / Skoleledernes psykiske arbejdsmiljø Jeg glæder mig dagligt over mit arbejde som skoleleder - Gu ve hvor længe jeg holder til det? Eksemplarisk udsagn til illustration af de seneste 7 års undersøgelser af skolelederes jobtilfredshed og trivsel 6

7 A4 Hver fjerde skoleledelse er stressramt Hver fjerde folkeskole i København har haft en sygemeldt leder eller mellemleder det seneste år, og 7 ud af 10 ledere er bekymrede for deres psykiske helbred. Det er væsentligt flere end hos privatskolerne. Ugebrevet A4 København

8 Projektets baggrund og formål Et ønske om at formulere en politisk vision om Det gode skolelederliv funderet på viden/facts. Et ønske om, at vi via projektet kan medvirke til at forbedre den enkelte leders vilkår og understøtte udviklingen af det personlige lederskab. 8

9 Og så vil projektet Sætte fokus på, samt styrke skoleledernes identitet Sætte fokus på, samt styrke skolelederrollen og forbedre skoleledernes trivsel Sætte en positiv dagsorden for arbejdsliv, rekruttering og fastholdelse af ledere Sætte fokus på en styrkelse af rammer og vilkår for udøvelse af skoleledelse Sætte fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø Sætte handling på Kodeks for god skoleledelse 9

10 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE God skoleledelse er 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet Fra kodeks Til vilkår for god skoleledels 10

11 11

12 Ledelsesrum Ledelsesmagt Ledelseskraft / teori og begrebsudvikling Cubion og Jøker Analyse Undersøgelse i 4 kommuner Frederiksberg, Greve, Ikast-Brande og Randers Den strategiske dimension i ledelsesarbejdet Copenhagen Business School / Professionshøjskolen UCC Ledelsesstrukturens betydning for udøvelse af god ledelse Professionshøjskolen Metropol Professionsfaglig ledelse / Tænketank og artikelserie Ugebrevet Mandagmorgen Ledelse af ledere Børne- og kulturchefforeningen Mit etiske ståsted / stafet-artikelserie om skoleledelse i praksis Skoleledelse Kurser: Lederens psykiske arbejdsmiljø - Leder-APV - Virtuelt netværk: LederSpace 12

13 Hvad kendetegner ledelsesrummet i det gode skolelederliv? 13 13

14 Workshops viden og facts Hvad er meningen og hvad er det gode skolelederliv? Interviews og indsamling af viden Hvad er ledelsesmagten og hvordan bringes den i spil? Interviews: Hvad gør de skoleledelser, der lykkes? Ledelseskraften til at håndtere det der slider Viden, facts og formidling 14 14

15 ? 15

16 Fælles viden fælles handling KL BKF DLF BUPL Skolelederne Skole & Samfund 16

17 Fælles viden fælles handling Opmærksomhedsfelter Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst Læsning har stor betydning for børn og unges selvværd og livsmål Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse Se hele materialet: Fælles viden fælles handling /Ja. Vi er klar! på 17

18 Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst Parterne vil arbejde for, at Alle elever skal opleve forpligtende fællesskab Forældre skal have viden om fællesskabets betydning Eleverne skal lære at deltage og øve indflydelse ( rundkredspædagogik ) Anvende forskningsresultater i skolens praksis Iværksætte praksis- og aktionsforskning om fællesskabets betydning Sætte forskningsresultater på dagsordenen Udnytte samspillet mellem undervisning og fritid bedre og stimulere fællesskab og læringslyst i skole og sfo Styrke samarbejdet om børn og familier i vanskeligheder 18

19 Læsning har stor betydning for unges selvværd og livsmål Parterne vil arbejde for, at Iværksætte mere forskning om læsemetoder og deres virkning (også for pædagoger og forældre) Give alle lærerstuderende viden om læseudvikling og læsning som færdighed Dispensere fra loven hvor der er begrundet behov for ex at fravige fagrækken for at tilgodese læseundervisning Kommunerne udarbejder handleplaner for læsning, tidlig indsats for elever med svage læseforudsætninger og opfølgende indsats for de ældre elever Kommunerne prioriterer læsevejledere og efteruddannelse i læsning Skolens ledelse prioriterer læseområdet Forældre får viden om, hvordan de kan involvere sig i børnenes læsning 19

20 Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere Parterne vil arbejde for, at PISA-opgaverne offentliggøres, så der skabes indsigt i opgavetyper, der giver specielle elevgrupper vanskeligheder Forskning i, hvorfor indvandrerelever synes, folkeskolen er svær Forskning i effekt af spredning og modersmålsundervisning Flere lærerstuderende og lærere undervises i dansk som andetsprog Kommuner, skoler og UU i højere grad inddrager indvandrerforældrene, når de unge skal vælge uddannelse Etablere partnerskaber mellem forskere, skoler og fritidsinstitutioner om at udvikle indsatsen for indvandrerbørn og unge 20

21 Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse Parterne vil arbejde for, at Mere forskning i hjemmets betydning for elevernes læring Sundhedsplejersker, dagtilbud, skoler og hjem oplyses om, at kulturelle aktiviteter har særskilt betydning for børn og unges læsning og uddannelse Bakke op om initiativer, der informerer forældre om deres betydning for børns læring Understøtte en lokal dialog om, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem i højere grad kan understøtte resurserne hos den enkelte familie 21

22 ? 22

23 Vores Skole DI KL BKF DLF Skolelederne Skole&Samfund Danske Skoleelever 23

24 Resultat af topmøde: skitser af koncepter på projekter Forældreworkshop Naturfagligt netværk Partnerskab for skole- og virksomhedsleder Det engagerende forældresamarbejde Motivation til videre uddannelse Adoptionsprogram 24

25 ? 25

26 Partnerskab om styrket ledelse i skolen Undervisningsministeriet Skolestyrelsen Skolerådet Skolelederne BKF KL Rekruttering af nye ledere 26

27 ? 27

28 Overenskomsten 2008 Perspektiver for OK

29 Overenskomst for ledere på undervisningsområdet 1. april 2009 Dækningsområde: Overenskomsten omfatter alle ledergrupperne i LC-Lederforum: Folkeskolen Ungdomsskolen Ungdomskostskoler Sprogcentre Vejledningscentre Institutioner/specialundervisning for voksne PPR Uddannelseskravet: Fra uddannelses til funktionsoverenskomst? 29

30 Ansættelsesform Øverste leder af skolen / institutionen (Skoleinspektør / forstander *) ansættes på tjenestemandsvilkår ansættes på åremålsvilkår ansættes på kontraktvilkår efter kommunalbestyrelsens afgørelse En håndfuld kontraktansæt telser???? *) hvor pligt til tjenestemandsansættelse bortfalder 30

31 Ansættelse på kontraktvilkår af øverste leder Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer: Løntillæg 15 % Kan veksles til højere pension eller yderligere fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse svarende til 1 års løn ved uansøgt afsked? 31

32 Ansættelsesform Øverste leder af skolen / institutionen (Skoleinspektør / forstander *) ansættes på tjenestemandsvilkår ansættes på åremålsvilkår ansættes på kontraktvilkår efter kommunalbestyrelsens afgørelse *) hvor pligt til tjenestemandsansættelse bortfalder En håndfuld kontraktansæt telser???? Randers: TJM Kolding: ÅRM Herning: KON som princip 32

33 Ansættelsesform øvrige ledere ansættes på overenskomstvilkår som hidtil - men kan også ansættes på tjenestemandsvilkår åremålsvilkår?.efter kommunalbestyrelsens afgørelse 33

34 Løn - 12,8 procent Central lønaftale: Alle generelle lønstigninger i KTO-forliget Alle ledere (LC) får et pensionsgivende tillæg på kr (31/3-2000) udmøntes Lokal løndannelse: 2,50 % fordelt på 1,25 % ( ) 1,25 % ( )? Hvordan er det gået med den lokale løn pr 1. april

35 Eksempler på lønudvikling for skoleledere (KTO og LC-forlig samlet ) OKT Alle skoleledere får mindst kr. mere om måneden i løbet af de næste 3 år. Skoleledere på kontrakt stiger ca. 28% svarende til mellem og kr. /md

36 Ny lønmodel for ledere Indplacering på grundløn sker efter lokal aftale på basis af en samlet vurdering af: stillingens organisatoriske placering stillingens omfang stillingens indhold stillingens ansvarsområder Overenskomsten indeholder en vejledning til brug for de lokale parter ved grundlønsindplaceringen? 36

37 Ny lønmodel for ledere Lederne indplaceres lokalt på et af disse grundlønstrin: Hvordan er det gået med den lokale trinindplacering???? 37

38 Lokale lønaftaler Tillidsrepræsentanten*) for ledere kan anmode om en forhandling af lønforholdene Forhandlings- og aftaleretten udøves af den (lokale afdeling) af LC-LederForum? *) 11. januar 2008 indgik KTO og KL delforlig om tillidsrepræsentanter. Se protokollat om aflønning af tillidsrepræsentanter og AKUT-midler 38

39 Foreløbig status / september 2009 Udsagn fra hele landet Status fra alle kommuner indhentes inden efterårsferien Forhandlinger om lokale aftaler er generelt gået tilfredsstillende I kommuner er TR-aftalen endnu ikke på plads Evt. uenighedspapirer inden udgangen af oktober Kommunerne bruger ikke vejledningen vedr. indplacering på grundløn KL s udmeldinger om TR og løntrin har skadet forløbet OBS på normeringskravet om viceskoleleder ved leder på min. 48 OBS på uddannelseskravet for ledere i folkeskolen Udsagn vedr. Storstrøm Et stort arbejde at få ryddet op i gamle kommunale tillæg TR-aftalerne er meget forskellige rundt omkring Lokal uenighed om hvem der bør forhandle for mellemlederne Alle kommuner kommer i hus med forhandlingerne? 39

40 I øvrigt indgår bestemmelser om Funktionærlov Pension (17,3 %) Gruppeliv ATP Arbejdstid Kompetenceudvikling Barns første og anden sygedag Tjenestefrihed / Tjenesterejser Opsigelse / Afsked Tjenestemandsforhør TR-bestemmelser og funktionsløn Øvrige vilkår jf. de generelle overenskomster Foreløbige overvejelser vedr. krav til OK-2011? 40

41 Andre spørgsmål? 41

42 Tak for opmærksomheden Storstrømsnetværket / 2. oktober

43 Ledere der lykkes - hvad er det de kan? 5 ledelsesfaglige kernekompetencer Relationel forståelse de læser og forstår menneskelige relationer Tillidsvækkende sparring de indgyder tillid og indbyder til sparring Konfronterende intervention de er offensive og direkte i deres indgriben Insisterende delegering de insisterer vedholdende på at delegere ansvar og opgaver Rodfæstet under pres de holder fast i personlige grundværdier, også når disse udfordres Ledere der lykkes Væksthus for ledelse