Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
|
|
- Eva Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering
2 Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere. God ledelse er afgørende for at kunne leve op til disse forventninger og dermed skabe sig et godt skolelederliv. Skolelederforeningen har udviklet et værktøj til skoleledere som støtte til at reflektere over og udvikle deres eget skolelederliv samt til at forbedre den enkelte skoleleders vilkår og udvikling af det personlige lederskab. Med dette værktøj kan I i jeres ledelsesteam på 3-6 timer gennemføre et selvevalueringsforløb, der kan lede jer frem til en målrettet indsats i forhold til at: Forbedre jeres trivsel som skoleledere Styrke jeres rolle og identitet som skoleledere Sætte fokus på at styrke rammer og vilkår for ledelse i skolen Sætte en positiv dagsorden for skolelederes arbejdsliv og for rekruttering og fastholdelse af skoleledere. Værktøjet kan supplere og støtte udviklingen af den daglige dialog og praksis i ledelsesteamet, men selvfølgelig ikke erstatte fx MUS- og kompetenceudviklingssamtaler. Selvevaluering At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? At svare på disse spørgsmål kan give jer en ny og bedre praksis. I dette selvevalueringsforløb er det jer, der styrer forløbet, og I kan gennemføre selvevalueringen, når det passer jer. Formålet med selvevalueringsforløbet er, at I i ledelsesteamet: Tilvejebringer en fælles og systematisk viden om, hvordan I oplever jeres skolelederliv Sætter en proces i gang, der understøtter refleksion og handling så I kan udvikle et godt skolelederliv. I selvevalueringsforløbet skal I beskrive og vurdere forhold, der spænder vidt fra den konkrete organisering og ansvarsfordeling i jeres ledelsesteam til jeres forståelse af, hvad der kendetegner kvalitet i jeres ledelsesarbejde. På baggrund af jeres refleksioner og diskussioner skal I opstille visioner for fremtiden og lave en konkret handleplan.
3 Selvevalueringens tre faser Et selvevalueringsforløb er inddelt i tre faser, hvor der til hver fase hører en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I hele vejen rundt om emnet. De tre faser er: Fase A: Praksis som vi ser den nu beskrivelse I denne første fase skal I sætte jeres praksis under lup. I skal beskrive, hvad der kendetegner organisering og opgavevaretagelse i jeres ledelsesteam, og I skal skildre, hvordan I arbejder med at sikre en fælles forståelse af kvalitet i ledelsesarbejdet. Det er her vigtigt, at I holder fokus på at beskrive og IKKE at forklare eller vurdere. Fase B: Praksis som vi ser den nu analyse og vurdering I denne fase skal I gøre jeres praksis til genstand for systematisk analyse og vurdering. I skal diskutere en række problemstillinger og vurdere både formelle og uformelle rammer, som påvirker jeres skolelederliv. Fase C: Praksis som vi vil udvikle visioner og mål I denne sidste fase skal I på baggrund af jeres beskrivelser, analyser og vurderinger i fase A og fase B beslutte og sætte mål for, hvad I i ledelsesteamet konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis. Udmøntning af ny praksis Efter at have gennemført selvevalueringsforløbet vil I med jeres handleplan og aftaler have et solidt grundlag for at udvikle et godt skolelederliv i jeres ledelsesteam. Opretholdelsen af et godt skolelederliv er en løbende proces. For at fastholde fokus og en positiv udvikling kan I med fordel gennemføre et selvevalueringsforløb igen om 1-2 år. I kan læse mere om selvevaluering i EVA s hæfte Nøgler til forandring. Hæftet kan downloades fra Selvevalueringens tre faser Det formelle Det formelle som skal ændres A) Praksis som vi ser den nu B) Analyse og vurdering C) Praksis som vi vil udvikle Udmøntning af ny praksis Det uformelle Det uformelle som vi skal arbejde med
4 Sådan arbejder I med selvevaluering At gennemføre et selvevalueringsforløb er konkret at tale sammen i ledelsesteamet om praksis som teamet ser den nu, vurdere hvilke styrker og svagheder denne praksis har, og hvilken praksis man gerne vil udvikle. 1. Forberedelse Forpligt jer til at hjælpe hinanden med at udvikle et godt skolelederliv. Læs denne introduktion og værktøjet grundigt igennem. Aftal hvor lang tid I vil bruge på at gennemføre selvevalueringsforløbet, og fastlæg hvilke dage I vil føre logbog. 2. Dataindsamling Alle medlemmer af ledelsesteamet fører logbog (minimum tre arbejdsdage). En skabelon til logbog kan downloades fra www. skolelederne.org. 3. Selvevaluering Når I arbejder med arbejdsspørgsmålene er det vigtigt at ledelsesteamet får skabt ro omkring sig, fx ved at tage væk fra skolen. Afsæt tilstrækkelig tid til arbejdet. a) Diskuter jer igennem arbejdsspørgsmålene til brug for selvevalueringen (fase A-C). b) Noter undervejs. Udpeg en referent, og noter på papir eller i de skabeloner, der er udarbejdet. Skabelonerne kan downloades fra og findes i både Power Point og Word. c) Når I afslutter selvevalueringsforløbet, skal I aftale, hvem der rent praktisk gør hvad. Overvej om I skal involvere andre for at nå jeres mål, fx forvaltningen eller andre skolelederkollegaer. 4. Udmøntning af ny praksis Selvevalueringsforløbet er kun det første skridt i jeres udviklingsarbejde. Nu skal I i gang med at skabe jeres nye praksis. Held og lykke!
5 Om værktøjet Et par ekstra gode råd Værktøjet er udarbejdet af Skolelederforeningen i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det kan frit benyttes af Skolelederforeningens medlemmer. Fra Skolelederforeningen deltog Lars Djuraas fra Tune Skole, Lise Roar fra Nr. Nissum Skole, Søren Ranthe fra Antvorskov Skole samt konsulent Carsten Ancker og hovedbestyrelsesmedlem Michael Rasmussen. Fra EVA deltog Mia Lange og Sanya Pedersen. Har I spørgsmål? Hvis I har spørgsmål til, hvordan I kan gennemføre et selvevalueringsforløb, er I meget velkomne til at ringe eller maile til: Skolelederforeningen Telefon: skolelederne@skolelederne.org Beskriv ikke kun praksis, men begrund også jeres udsagn over for hinanden. Fokuser på både stærke og svage sider. Giv plads til forskellige perspektiver. Besvar spørgsmålene ud fra, hvad der er relevant for jer. Spring over spørgsmål, som ikke er relevante for jeres praksis. Husk at det nedskrevne er et fælles dokument og et arbejdsredskab for jeres efterfølgende arbejde med at udvikle et godt skolelederliv. Udpeg evt. en ordstyrer, der har ansvar for fremdrift i diskussionerne, så I kommer rundt om alle spørgsmålene på den afsatte tid og sikrer, at der bliver noteret undervejs. Tal evt. med jeres leder-tillidsrepræsentant om at aftale med andre ledelsesteam, at de gennemfører selvevalueringsforløb i samme periode. Det kan give jer mulighed for efterfølgende at perspektivere problemstillinger, og I kan støtte og inspirere hinanden i det fremtidige arbejde med at udvikle et godt skolelederliv.
6 Kompagnistræde 22, Kbh.K Tlf Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb Modellen for selvevaluering Hvad er et godt skolelederliv for os? Selvevalueringsforløbet fortsættes indtil kl 14:00 Dagens program 09:00-9:30 Hvad er det gode skoleledeliv? Hvad vil vi have ud af dagen? Hvad er selvevaluering? Kort introduktion og afklaring 9:30-12:00 Selvevaluering af hvad er det gode skolelederliv for os? 12:00-12:45 Frokost 12:45-14:00 Selvevaluering af hvad er det gode skolelederliv for os? 14:00-15:00 Fra selvevaluering til dagligdag Hvad er det gode skolelederliv? Skolelederforeningen har Det gode skolelederliv som indsatsområde. Formålet med indsatsen er at medvirke til at forbedre den enkelte leders vilkår og understøtte udviklingen af det personlige lederskab. Et godt skolelederliv er vigtigt for at: forbedre jeres trivsel som ledere styrke jeres rolle og identitet som ledere Afklaring af forventninger sætte fokus på at styrke rammer og vilkår for ledelse i skolen sætte en positiv dagsorden for arbejdsliv, rekruttering og fastholdelse af ledere Hvad vil vi have ud af dagen? 10 minutter Hvad er selvevaluering? Hvorfor selvevaluere? En metode til både evaluering og udvikling En ramme for professionel refleksion og udvikling af et fælles sprog Et afsæt for udvikling af praksis Hvordan selvevaluerer man? Iagttager egen praksis og sætter ord på Diskuterer og reflekterer Udarbejde fælles dokument Hvad er et godt skolelederliv for os? I gang med selvevalueringsforløbet Frokost kl 12:00-12:45 Et par gode råd Beskriv ikke kun praksis, men begrund jeres udsagn. Fokuser på både stærke og svage sider. Giv plads til forskellige perspektiver Besvar spørgsmålene ud fra hvad der er relevant for jer. Spring over spørgsmål som ikke er relevante for jeres praksis. Husk at det nedskrevne er et fælles dokument og et arbejdsredskab for jeres efterfølgende arbejde med at udvikle et godt skolelederliv. Udpeg evt. en ordstyrer der har ansvar for fremdrift i diskussionerne. Hold pauser som det passer ind i jeres proces Fra selvevaluering til dagligdag Gå sammen med et ledelsesteam fra en anden skole. Del resultater og overvejelser fra dagens diskussioner, og kom med fælles bud på: Hvordan vurderer I jeres skolelederliv og hvilke veje ser I for den videre udvikling af det gode skolelederliv? Indtil 15:00 Mere om det gode skolelederliv FASE A Praksis som vi ser den nu FASE A Praksis som vi ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner organisering, samarbejde og ansvarsfordeling i vores ledelsesteam? Spørgsmål 2 Hvordan sikrer vi en fælles forståelse af hvad der kendetegner kvalitet i ledelsesarbejdet? De vigtigste metoder vi arbejder med for at sikre kvaliteten af den samlede ledelsesopgave: Spørgsmål 4 Hvordan understøtter vores forståelse af kvalitet i ledelsesarbejdet et godt skolelederliv? Modellen til selvevaluering FASE A Praksis som vi ser den nu Spørgsmål 3 Hvordan understøtter vores organisatoriske forhold et godt skolelederliv? Spørgsmål 5 Styrker i vores organisering af ledelsesarbejdet: Svagheder i vores organisering af ledelsesarbejdet: Hvad er vores vision for det gode skolelederliv om tre år? De vigtigste kendetegn ved vores praksis om tre år som sikrer at vi har et godt skolelederliv: Hvad er det gode skolelederliv? - Skabelon til besvarelse af arbejdsspørgsmål Spørgsmål 6 Hvordan vil vi konkret arbejde videre med at udvikle det gode skolelederliv? SMARTE mål for de forandringer vi ønsker at gennemføre. Mål 1 Mål 2 Specifikke... Målbare Aktørbestemte Spørgsmål 6 Hvordan vil vi konkret arbejde videre med at udvikle det gode skolelederliv? En handleplan med konkrete initiativer, en tidsplan og en ansvarsfordeling Realistiske Tidsfastsatte Evaluerbare (Indikatorer) Bemærk: Se for yderligere oplysninger. Her kan også hentes skabelon til logbog samt Powerpoint-introduktion til arbejdet med selvevaluering.
Bedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereVejledning til selvevaluering. It i folkeskolen
Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling
Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling.
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen
Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1 Udarbejdet [28/09 2016] Opdateret [1/11 2016] Forebyggelse af stress MÅL: At hjælpe medarbejdere og ledere til at
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereKODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereMENINGSFULD DOKUMENTATION
KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereHANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER
HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereSMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse
SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereLedelsesrummet: - styrk din ledelseskraft - find det gode lederliv med arbejdsglæde og trivsel 26. maj 2009
Ledelse udvikling og trivsel Lilleskolernes ledermøder 2009-2010 Ledelsesrummet: - styrk din ledelseskraft - find det gode lederliv med arbejdsglæde og trivsel 26. maj 2009 Ledermøderne i skoleåret 2009-2010
Læs mereDen nye folkeskolereform
Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereNATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereForældremøde den Bifrost/Spanager
Forældremøde den 22.05.2019 Bifrost/Spanager 22.05.2019 Dagsorden 1. Velkomst ved Rikke, præsentation af aftens program 2. Oplæg ved Lisbeth om KIDS. 3. Oplæg ved Dorte vdr. vores fokuspunkter Modtagelse
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereFormål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mere