HEMMELIGHEDER OM SKATTELY! Stop. Spekulation og hemmeligheder hindrer udvikling. Milliarder gemt i skattely

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEMMELIGHEDER OM SKATTELY! Stop. Spekulation og hemmeligheder hindrer udvikling. Milliarder gemt i skattely"

Transkript

1 Særudgave af om skattely, virksomheder og udvikling #dkmodskattely Stop skattesnyd Spekulation og hemmeligheder hindrer udvikling Milliarder gemt i skattely HEMMELIGHEDER OM SKATTELY!

2 s.2 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Alexandra Buhl Redaktion: Mikala Rørbech, Esben Schouboe, Maja Bech Gregersen og Henriette Winther Ansv: Vibeke Vinther Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N marts 2015 Oplag: ISSN: s.3 Leder Der skal penge på bordet s SKATTEFUSK FREM I LYSET Frans Mikael Jansen, Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke Forestil dig, vi er i 2030: Der er penge nok til at sikre sundhed, uddannelse og job til befolkningerne i de lande, vi i dag kalder udviklingslande. Alle mennesker har mulighed for at udleve deres potentiale. Kampen for retfærdig skat skal lykkes. Verden har ikke råd til at fejle. For selv hvis man lagde al udviklingsbistand, private indsamlinger og midlerne fra velgørende fonde sammen, ville det ikke være nok til at løse de massive udfordringer eller forløse det gigantiske potentiale, som udviklingslandene står med. Det skal flere penge og politisk vilje til. I ActionAid har vi gennem længere tid forholdt os til skat og skattens betydning for udviklingslandenes evne til at finansiere velfærd for deres borgere. Hvis fattigdom skal afskaffes må man angribe de strukturer i samfundet, som øger uligheden og fastholder uhyggeligt mange mennesker i ekstrem fattigdom. Vores krav om retfærdig skat er båret af nødvendighed og protest over den voksende ulighed i verden. Det er ikke rimeligt, at udviklingslandene hvert år mister i omegnen af 900 milliarder kroner, fordi multinationale virksomheder sender deres overskud i skattely. Heldigvis er vores og andres fokus på skat med til at påvirke den folkelige debat. Stemningen er ved at vende. 85 % af danskerne siger nu, de ikke vil finde sig i, at multinationale virksomheder undviger at betale skat i udviklingslandene. Virksomhederne skal bidrage mere ansvarligt til de samfund, hvor de driver forretning og skaber deres profit. Jeg ser det som tegn på, at en ny global ansvarlighed er ved at tage over. Det smitter af på vores forventninger til virksomhederne. enten man er lokal eller global virksomhed, kan man godt indstille sig på at skatten skal frem i lyset. at kampen i høj grad er drevet frem af aktivister fra alle dele af verden og af et folkeligt pres for retfærdig skat og omfordeling. Personligt tror jeg, verden er nået et punkt, hvor tingene ændrer sig. Det finansielle system, som baserer sig på liberalisering og ligegyldighed overfor alt andet end bundlinjen, er ved at komme til kort. Progressive virksomheder vinder frem - og vi har helt bestemt brug for virksomheder, som bidrager til samfundet og udviklingen, opfører sig ansvarligt og betaler deres skat. Det er godt, at G20, OECD og EU har taget skridt i retning af at begrænse virksomhederes skattespekulation. Forhåbentlig er det kun begyndelsen, for det er ikke nok at fokusere på problemerne i de fattige lande. Der skal også ses på de globale uretfærdigheder, hvor aktører i både rige og fattige lande har et ansvar. Store multinationale koncerner har med god grund fået rollen som skurk i spillet om, hvem der kan snyde mest i skat. De opererer på tværs af landegrænser og kan udnytte hullerne i skattelovgivningen. Presset på disse virksomheder skal og vil styrkes i de kommende år. Selvom mange virksomheder og revisionsselskaber bag linjerne forsøger at kæmpe imod reguleringer, er mange andre ved at indse behovet for forandringer. Spørgsmålet er, hvem der går forrest og viser hvor meget, de betaler i selskabsskat. Skat er virksomheders vigtigste bidrag til udvikling og omfordeling. Jeg er sikker på, det i længden vil give klare konkurrencefordele, både for virksomheden og lokalområdet. med om de skandinaviske virksomheder tager førertrøjen på? t$. 4 REPORTAGE: Overset landsby $. 8 ANBEFALING: Gennemsigtighed, tak $. 9 FAKTA: Sådan gør virksomhederne $. 10 FAKTA: Politisk tidslinje $. 12 INTERVIEW: Retfærdig skat nu $. 14 FAKTA: Skat og skattely $. 18 INTERVIEW: Skatterådgiver taler ud $. 19 NYHED: Hemmelige pengestrømme $. 20 INTERVIEW: De lyver for os $. 22 ANALYSE: Milliarder i skjul $. 24 CITATER: Guldkorn $.26 DEBAT: Modpoler mødes $.28 AKTIVISME: Kloden rundt $. 30 INTERVIEW: Fem skarpe $. 31 HØRT PÅ GADEN: I Malawi i Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort at ændre de globale økonomiske spilleregler. Nogle af de vigtigste milepæle er beskrevet i dette særnummer af. Og man må ikke glemme, #1 2015

3 s.4 Reportage Tekst: Mikala Satiya Rørbech, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Salim Ramadhani s.5 HVOR BLIVER PENGENE AF? i Skolelæreren i Tanzania betaler stolt sin skat, og landets skatteindtægter er steget med over 1000 % på få år. Men pengene går stadig en lang vej uden om de fattigste landsbyer. 7

4 s.6 s.7 7 Det er lørdag morgen i Hondogo, en lille landsby i Tanzania. Børn i alle størrelser leger i skyggen mellem lerklinede huse. Her er hverken indlagt elektricitet eller kloakering. Det virker, som om tiden har stået stille i årtier her. Skolelæreren og landsbykomiteens formand viser rundt. Landsbyens skole er bygget på en bakketop, så der i det mindste kommer en smule frisk luft ind i klasselokalerne. Til hverdag sidder eleverne tre og tre ved små træpulte, mens læreren underviser ved tavlen. Der er ikke plads til alle, så halvdelen af eleverne bliver undervist om eftermiddagen. Manglen på plads i klasselokalerne er dog det mindste problem, skolen slås med. Lige nu er der kun to pakker kridt tilbage til resten af skoleåret, siger læreren Beda Danstan Ponela forlegent. Han underviser i matematik og engelsk, men også i, hvordan man bruger en computer. mændene på kontoret, da snakken falder på den seneste store korruptionsskandale i landets øverste politiske top. Dybe huller i statskassen og manglen på offentlig finansiering af helt basale institutioner i samfundet er nemlig ikke noget nyt for indbyggerne i Hondogo. De føler sig på alle måder langt fra der, hvor beslutningerne træffes og pengene fordeles. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de boliger, som stilles til rådighed for lærere i Hondogo, er i så dårlig stand, at de fleste lærere flygter igen, så snart chancen byder sig. Og kun få indbyggere tjener penge. De fleste lever af at dyrke et stykke jord ved håndkraft og sælger så grøntsagerne videre på markedet. Ingen ejer geder eller køer her. Kun høns og et par ænder. Alligevel er Danstan en lærer med stoltheden i behold. Han har været lærer her i ni år og er dermed en af de få, som ikke bare har vendt landsbyen og dens børn ryggen til fordel for et mere attraktivt arbejde i en af byerne, hvor udviklingen går hurtigere, og der er bedre udsigt til den lyse fremtid, Tanzania efter sigende går i møde. Skolebørn betaler prisen Skolelæreren Beda Danstan Ponela er offentligt ansat og betaler sin skat hver måned. Men de elever, han underviser i landsbyens skole, har ingen gavn af landets øgede skatteindtægter. Skolen har hverken borde eller materialer nok. Vi har ingen elektricitet eller computere i landsbyen, men jeg prøver alligevel at forklare eleverne om, at man kan sende s og sådan noget. Danstan har aldrig selv haft en computer, men han gør sit bedste. Som lærer er han meget enig i vigtigheden af, at alle børn kommer i skole. Desuden er det sådan noget, landets udvikling bliver målt på. Og Tanzania klarer sig godt i statistikkerne over, hvor mange børn, der begynder i skole. Skatten bliver væk Kvaliteten af undervisningen og af selve skolen er dog en anden sag. I det ene af Hondogo Primary Schools lokaler er loftet ved at falde ned. Og den hårde røde jord fra landsbyen er ikke til at skelne fra gulvet indenfor. Vi har ingenting. Vi betaler vores skat og forsøger at lære børnene noget, men regeringen har aldrig støttet os, siger Danstan, da vi går indenfor på skolens kontor. Han hiver sin lønseddel op af lommen og glatter den ud med fingrene for at vise, hvor meget han selv betaler i skat om måneden af sin beskedne lærerløn. Det er hans kontante bidrag til samfundet, og det er han stolt af. Men skat og økonomi er et ømt emne. Lederne i vores land tager vores penge, og så glemmer de alt om os, lyder kommentaren fra Jeg bliver glad over at se børnene lege. Jeg bliver glad af at rette deres opgaver. Jeg er en god lærer. Det er noget, der ligger til familien, siger Danstan. Han er især stolt af, at flere og flere af hans elever bliver udvalgt til at fortsætte i Secondary School. Udfordringen er, at mange kommer hjem til landsbyen igen efter kort tid. Deres forældre har ofte ikke råd til at betale skolepengene. En del af eleverne og deres forældre har lidt svært ved at se formålet med at gå i skole. De ender alligevel med at arbejde i marken, ligesom deres forældre og deres forældre før dem. Og så er der jo stadig mange, som ikke engang klarer grundskolen. Der siger jeg til dem, at fordi man dumper 7. klasse, betyder det ikke, at man dumper livet. Der er andre muligheder. Jeg er for eksempel begyndt at finde lærepladser til visse af eleverne i stedet for. Nu er de ved at blive tømrere og murere. De har ikke givet op. Det, jeg prøver at sige, er, at det er op til en selv. Der er altid noget, man kan gøre. FørstE skridt mod bedre tider Gennem et år har ActionAid Tanzanias partnerorganisation Napaso arbejdet sammen med beboerne i Hondogo og 17 andre landsbyer, så de bliver bedre til at samarbejde og finde løsninger på deres problemer. Som resultat vil skolebestyrelsen i Hondogo reparere loftet og lave vagtplaner for rengøring af skolens latriner. Næste vigtige skridt er at øge presset på de ansvarlige myndigheder og politikere højere oppe i systemet, så skolerne og befolkningen ude på landet bliver prioriteret, når der lægges budgetter. Napasos medarbejdere bruger metoder fra Mellemfolkeligt Samvirkes Training4Change og People4Changeprogram. Vi har fået troen på, at vi kan ændre ting, hvis bare vi får mange nok med. Vi skal ikke vente på at regeringen kommer og løser det hele for os. Der er mange ting, vi selv kan gøre, siger landsbyens formand Ally Shidaelemani om samarbejdet. c c c c Tanzania er et af de udviklingslande, som har taget de største spring fremad på skatteområdet. Alene i perioden er landets skatteindtægter steget med over %. KILDE: UM Over 90 % af alle børn i Tanzania begynder i grundskolen. Det er gratis, men forældrene skal betale for skoleuniformer. Under halvdelen af eleverne (45 %) i Tanzania består årsprøverne i både matematik og skrivning. Kun to ud af tre elever (66 %) består den endelige afgangsprøve efter 7. klasse. Kilde: Are our Children Learning? Uwezo/Twaweza August 2012 Der er tydelig sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres sandsynlighed for at bestå eksamen. Eleverne på landet klarer sig markant dårligere, og skellet mellem rige og fattige børn vokser. Et stigende antal elever i hele Østafrika går i private skoler, hvor alle fag undervises på engelsk. Kilde: Are our Children Learning? Uwezo/Twaweza August 2012 Tanzanias regering har besluttet, at der hvert år skal allokeres cirka 40 kroner per elev til undervisningsmaterialer og drift af skolen. Men langt fra alle pengene når frem. MS' partnerorganisation Kinnapa fortæller om skoler, som kun har fået 40 kroner i alt til et helt års drift. I gennemsnit er det 31 % af pengene, som når frem til skolernes reelle budget. Kilde: Kinnapa, ActionAid East African Tax Justice Conference 2014

5 s.8 d tak Gennemsigtighed Anbefaling Tekst: Maja Andersen, kampagnekoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Alexandra Buhl Det er et politisk problem, at der mangler åbenhed om multinationale firmaers regnskaber, og at nogle lande agerer skattely og ødelægger grundlaget for velfærd andre steder i verden. Sandheden om virksomhedernes skattebidrag synes sværere at finde frem til end den sorte boks i et fly, der er styrtet ned på dybt vand. Faktisk er multinationale selskabers årsregnskaber helt ubrugelige, hvis man vil vide, hvor meget selskaberne betaler i skat i bestemte lande, eller om de har store overskud i lande med skattely og underskud i lande med høj selskabskat. Uklarheden dækker over, at de største selskaber i praksis selv kan bestemme, hvor meget skat de vil betale og hvorhenne. Pinlige afsløringer De seneste år har stribevis af afsløringer fra graverjournalister, modige whistleblowers, udviklingsorganisationer og eksperter afdækket, at multinationale virksomheder bevidst udnytter skattely og huller i lovgivningen til at skjule deres overskud. Apple, Skype, Pepsi Cola, Amazon, Disney, Starbucks, IKEA med flere kom i dårligt lys hos forbrugere overalt i verden, da Lux Leaks afslørede pinlige detaljer om firmaernes skattespekulationer. Hvem går forrest? Skattespekulationen giver minus i statskasserne og skaber ulige konkurrence mellem nationale og multinationale virksomheder. En vigtig del af løsningen er større krav til gennemsigtighed i virksomheders regnskaber. Det vil give politikere og borgere i såvel Danmark og EU som i udviklingslandene bedre mulighed for at vælge de virksomheder, der betaler en fair skat. Åbenheden er også afgørende, hvis man vil sikre, at borgerne i sidste ende får gavn af skatteindtægterne. Derfor er der brug for modige virksomheder, som går forrest med nye standarder for ansvarlighed og siger fra over for uretfærdig konkurrence fra andre selskaber, der aggressivt udnytter smuthuller i den nuværende lovgivning. Flyselskabet SAS har allerede sat ord på problemet. De kræver politisk handling i forhold til de lavprisselskaber, som ifølge SAS kreativt udnytter regler og gråzoner i lovgivningen og shopper rundt mellem landene for at minimere alle omkostninger til personale og skattebetalinger. Vi kræver handling Et passende næste skridt for SAS og andre vil være at gøre op med deres egne uigennemskuelige regnskaber og præsentere offentligt tilgængelige regnskaber land for land. Virksomheder snyder både borgere, konkurrenter og resten af samfundet ved at sende overskuddet uden om statskasserne og videre til skattely. Det er der ingen grund til at finde sig i længere. s s s s SÅDAN GØR VIRKSOMHEDERNE: De låner eller handler med sig selv. Transfer (mis-)pricing går ud på, at et selskab i en koncern køber varer eller serviceydelser til overpriser af sit eget datterselskab i et skattely. OECD anslår, at ca. 60 % af verdenshandlen foregår indenfor koncerner. De benytter sig af særaftaler. Lande som Luxembourg og Irland indgår særaftaler med multinationale virksomheder, som får en ekstrem lav skatteprocent, hvis de flytter eksempelvis det datterselskab, der ejer brandet, til landet. De skjuler pengene. I skattely kan man oprette hemmelige skuffeselskaber uden at registrere, hvem der er de egentlige ejere, eller hvad virksomheden laver. De undgår skat. Mange udviklingslande er så ivrige efter udenlandske investeringer, at det lykkes virksomheder og investorer at blive fritaget for skat i flere årtier. s.9 Kilde: Lux Leaks

6 s.10 Tidslinje Globalisering står stadig kun for døren, da G7-landene mødes i Lyon. For første gang bliver skattekonkurrence mellem lande nævnt som en risiko for skævvridning og nedbrydning af nationalstaternes skattegrundlag. OECD følger i 1998 op med rapporten Harmful Tax Comptetition, som opfattes som skelsættende, fordi emnet skattely officielt bringes på bane. Efterfølgende offentliggør OECD lister over lande med særlig konkurrenceforvridende lovgivning. Tax Justice Network (TJN) dannes i 2003 efter World Social Forum. Research, analyser og debat bruges til at løfte spørgsmålet om skattely og unfair skattekonkurrence op ad den globale dagsorden. ActionAid er tæt allieret med TJN og TJN-Africa, som er dannet senere. I 2007 ser Publish What You Pay - kampagnen dagens lys og giver genlyd verden over. Organisationen bag bakkes fortsat op af NGO er verden over. Blandt andre Ibis og ActionAid i flere lande. Den globale finanskrise sætter ind fra Presset økonomi og nedskæringer øger fokus på de enorme summer, som står hengemt i skattely. Politikerne må forklare, hvorfor store selskaber kan slippe for at bidrage til fællesskabet, mens almindelige borgere og små virksomheder betaler gildet. OECD anslår, at mellem og milliarder dollars er placeret i skattely. Udsvinget giver fingerpeg om, hvor svært tilgængelige oplysningerne er. Rapporten mødes med en storm af kritik, bl.a. fra Luxembourg og Schweiz. ActionAid UK afslører, at gigantbryggeriet SABMiller smutter fra skatten i Ghana. Med flittig brug af skattetricks lykkedes det den multinationale virksomhed at betale mindre i skat i Ghana end Martha Luttgrodt, der driver en lille café ved siden af SABMiIllers bryggeri i Accra. We are the 99 %, siger Occupy Wall Street-bevægelsen i Den sætter fokus på det uretfærdige i, at 1 % af kloden ejer mere end de resterende 99 %, men samtidig ofte slipper uden om at betale skat igennem skattely og finansspekulation. s.11 SKATs åbne skattelister giver for første gang danskerne en offentlig liste over virksomheders skattebetaling. Siden er så besøgt, at den går ned allerede samme dag. Offentlighed omkring virksomheders skattebetaling kan hjælpe med at sætte fokus på multinationale virksomheder Politisk og folkeligt pres i kampen mod skattely febr. sept. juni jan. nov. jan. ActionAid påviser i februar, at en af verdens største fødevareproducenter, Associated British Foods, stort set ikke har betalt skat i Zambia fra 2007 til DR-programmet Frank ser Rødt går i september tæt på multinationales skattebetaling i DK og fortæller om Nestlé, der har betalt 0 kr. i selskabsskat ifølge de åbne skattelister. Året efter betaler Nestlé selskabsskat for første gang i 16 år! Skat kommer for alvor på den internationale politiske dagsorden i juni. G8-lederne ved topmødet i Lough Erne i Nordirland bliver enige om behovet for mere gennemsigtighed og bedre regler på skatteområdet, så virksomhederne ikke kan flytte deres profit på tværs af landegrænser for at undgå at betale skat. Storbritanniens finansminister George Osborne udtaler, at de har nået mere på 24 timer, end man har nået de sidste 24 år. På G20-topmødet i Sankt Petersborg enes verdens ledere om BEPS-processen, som giver OECD to år til at finde løsninger på, hvordan man tackler skatteunddragelse og skatteundgåelse. Regeringen sælger 49 % af aktierne i DONG til investeringsbanken Goldman Sachs, som er berygtet for at placere aktier i skuffeselskaber i skattely, fx Luxembourg, Cayman og Delaware danskere skriver under i protest, og SF træder ud af regeringen som følge af intern splid om salget. Finansminister Bjarne Corydon (S) mener ikke, at DK kan fravælge salg til virksomheder i skattely. I dokumentarserien I Skattely går DR-journalister undercover med skjult kamera for at afdække, at rige danskere og firmaer skjuler deres formuer i skattely. Det viser sig, at professionelle rådgivere og banker velvilligt hjælper med at få pengene bragt uden om den danske statskasse. #LuxLeaks trender på Twitter, da medier i hele verden offentliggør, at Luxembourg indgår hemmelige skatteaftaler med store internationale firmaer, så de slipper for skat i andre EU-lande eller andre steder. Skandalen ruller fra 6. november 2014 og rammer kendte brands som Disney, IKEA, Pepsi, Amazon, Caterpillar og Skype. LuxLeaks-skandalen trækker tråde til EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der var skatte- og finansminister i Luxembourg, da aftalerne blev indgået. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og økonomikommissær Pierre Moscovici varsler to nye forslag fra EU-Kommissionen: EU-landene skal forpligtes til mere åbenhed om skatteaftaler med virksomheder, og der skal laves ensartede beregninger af grundlaget for selskabsskat, så virksomhederne ikke længere kan shoppe rundt mellem medlemslandene. I Danmark ser Skattelypakke 1 og 2 dagens lys efter LuxLeaks-skandalen. Skattelypakkerne skal gøre det sværere at flytte sine penge i skattely, der skal oprettes et offentligt tilgængeligt register over, hvem der egentlig ejer virksomhederne, og en række tiltag skal gøre det sværere at snyde med skatten.

7 s.12 Interview Tekst: Esben Schouboe, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Lars Just s.13 Henry Malumo var i december sidste år på besøg i Danmark for at deltage i Mellemfolkeligt Samvirkes konference om skat og udvikling på Christiansborg. RETFÆRDIG SKAT Vi skal have retfærdig skat nu, hvis vi skal redde menneskeheden, siger Henry Malumo. Han er præst, journalist og ikke mindst afrikaner. En hullet skattelovgivning er en trussel mod alle mennesker, ligesom krig og klimaforandringer er det. I hvert fald hvis man spørger Henry Malumo, som koordinerer ActionAid s skattekampagne i hele Afrika. Og det haster at gøre noget. Lige nu er det bedste tidspunkt at handle, hvis vi vil redde menneskeheden, siger han uden at blinke. Henry Malumo kigger ud på tilhørerne i Fællessalen på Christiansborg, hvor han udlægger teksten for eksperter og politikere fra hele verden samlet til Mellemfolkeligt Samvirkes internationale konference om skat og udvikling. Dette er den mulighed, vi alle har ventet på. Henry Malumo taler om den aktuelle åbning i den globale skattedebat, hvor folk i stigende grad vender sig mod skattesnylterne og kræver retfærdighed. Den mulighed skal udnyttes, mener han, før det er for sent, og multinationale mastodonter suger al livskraften ud af udviklingslandene i Afrika. Måske har vi slet ikke brug for bistandskroner længere. Måske skal vi i stedet bare lukke skattehullerne, siger han. Viden er magt Det første skridt mod lukningen af hullerne er faktisk en åbning, siger Henry Malumo. Der skal åbnes op for offentligheden, og det skal være slut med snuskede skattehemmeligheder blandt virksomheder og politikere. Fra sit tidligere arbejde som journalist ved han nemlig, hvor vigtigt åbenhed er for demokratiet. Viden er magt. Det betyder, at der skal være fri adgang til viden, hvis man vil have et velfungerende demokrati, hvor de afrikanske befolkninger får indflydelse og kan holde lederne og virksomhederne ansvarlige, siger Henry Malumo. Han diskuterer ivrigt disse store politiske spørgsmål. Motivationen kommer dog fra de små dagligdagshistorier af kød og blod. I Zambia kan du møde en kvinde på gaden, som sælger sukker, og hun betaler mere i skat end det store internationale firma, der producerer sukkeret. Det er bare ikke retfærdigt, siger Henry Malumo. Han kan diske op med en hel liste med menneskelige konsekvenser af skatteunddragelse: Det store antal mødre, der dør under fødslen på grund af dårlige sundhedsfaciliteter, er en realitet i mange afrikanske lande. De mange børn, som ikke går i skole, fordi det er for dyrt, er en realitet i mange afrikanske lande, siger han med en rytmik, der vidner om, hvor ofte han argumenterer for, at uretfærdigheden kræver handling nu. Henry Malumo taler dunder mod multinationale skattesnyltere og debatterer med politikere verden rundt. Man kan sige, at han prædiker. Det er ikke helt ved siden af. Han har nemlig været i lære som katolsk præst, og det har lært ham én ting: Grundlæggende respekt for mennesker. Troen på, at alle er født lige. Det handler om at behandle andre ordentligt. På det politiske plan betyder det, at verdens ledere bør stræbe efter at forbedre livet for alle mennesker og aldrig stå i vejen for menneskelig udvikling, siger han. Afrikansk problem Selvom han taler om alle mennesker og hele verden, fornægter Henry Malumos udgangspunkt sig aldrig: Jeg er afrikaner. Afrika er mit hjem. Jeg ønsker at skabe positive forandringer for det kontinent, jeg elsker så meget. Positive forandringer kan også siges på en anden måde. Det gør Henry Malumo, med ét ord, fra talerstolen på Christiansborg: Skatteretfærdighed. Hvilket bringer os tilbage til hans oprindelige budskab: Det er netop nu, at muligheden byder sig for rent faktisk at gøre noget ved det. Afrika står i en situation med økonomisk vækst og et boom i udenlandske investeringer. Men væksten og investeringerne skaber ikke velfærd. Tværtimod, bliver uligheden kun større. Mange afrikanere ender på gaden, kommer ikke i skole og får ikke ordentlig behandling. Imens bliver der lavet uigennemsigtige skatterabatter til multinationale selskaber og aftaler under bordet. De store syndere er skattesnyltere og pamperpolitikere, mener Malumo. På den anden side af konflikten står kvinden med sin lille markedsbod, børnene, som vil i skole, og de syge, der kræver ordentlig behandling. Ægte, progressive beslutninger kommer, fordi folket selv presser på, ikke fordi politikerne gør det. Henry Malumo beder om handling nu, men han er samtidig realist. Han ved godt, at det kan tage mange år, før afrikanerne får den skat, de fortjener. Der er da en mulighed for, at forandringerne ikke kommer til at ske i min tid. Men jeg tænker tit på det, Nelson Mandela engang sagde: Det virker altid umuligt, lige indtil det sker. Henry Malumo Africa Advocacy Coordinator hos ActionAid. Arbejder især med skat, landbrug og klimaforandringer. Oprindeligt fra Zambia. Bosat i Sydafrika. Samarbejder med folk i mere end 20 afrikanske lande, herunder fx organisationer som AU (Afrikanske Union) og SADC (Fællesmarkedet for det Østlige og Sydlige Afrika). Har tidligere arbejdet som landekoordinator for Zambias del af FN s Millennium-kampagne.

8 s.14 Fakta s.15 Hun betaler mest I Zambia betaler Caroline Munchaga, mor til tre og indehaver af en lille kiosk, relativt mere i skat end Zambias største sukkerfabrik, Zambia Sugar. Hun har nemlig betalt skat af sin indkomst, mens Zambia Sugar kun har betalt 0,5 % i selskabsskat. Skat betyder noget Tabte skatteindtægter har alvorlige konsekvenser for udviklingslandene. Hvis multinationale Associated British Foods havde betalt de 27 millioner dollars i skat fra 2007 til 2013, som deres zambiske datterselskab burde, kunne det have finansieret skolegang for mindst zambiske børn hvert år. 8 Mænd og kvinder er enige Hele 85 % af den danske befolkning er imod, at virksomheder lovligt, men udspekuleret, udnytter muligheden for skattespekulation i udviklingslandene. Modstanden er næsten ligeligt fordelt på køn 87 % kvinder og 82 % mænd er imod, at virksomhederne borer hul i statskasserne i stedet for at fylde dem op. Ældre elsker skat Ni ud af ti danskere på 60 år eller derover mener, at det er mindst lige så vigtigt, at virksomhederne betaler deres skat, som at de begrænser deres forurening. For unge mellem 16 og 29 år er det syv ud af ti, som prioriterer skat på linje med tiltag mod forurening. VI bruger skattely Når den danske regering investerer i små og mellemstore virksomheder i Afrika med udviklingsmidler, ryger pengene ofte via Den Afrikanske Garanti Fond. Fonden er registreret i Mauritius, som er et meget kendt skattely. Sandheden er ilde hørt Antoine Deltour, tidligere ansat i revisionsfirmaet Pricewaterhouse Coopers og kendt som whistlebloweren bag Lux Leaks, er anklaget for en række lovovertrædelser i forbindelse med lækket fra PwC. Hvis han bliver kendt skyldig, står han til flere års fængsel samt en stor bøde. j VidSTE du... Det betaler sig at passe på hinanden Det er muligt at have verdens højeste skattetryk og samtidig være det bedste land at gøre forretninger i. Danmark er af businessmagasinet Forbes blevet kåret som verdens bedste land at gøre forretning i i 2008, 2009, 2010 og Småt er godt Investorerne er vilde med Luxembourg. Landet er en del mindre end Fyn, men får over 10 % af verdens direkte udenlandske investeringer, såkaldte FDIs. EU bliver snydt I Hvert år mister EU kroner på grund af skattesnyd. Med de penge kunne man finansiere ikke mindre end 350 storebæltsbroer. EU bliver snydt II Hvert år mister EU kroner på grund af skattesnyd. Det ville være nok til at afvikle hele den græske statsgæld 336 gange. Postbuddet får travlt Cayman Islands er et skattely. Bare én bygning, Ugland House, som er fem etager højt, huser virksomheder. I 2009 sagde Præsident Obama om Ugland House: Enten er dette verdens største bygning, eller også er dette verdens største skattefidus. Skattely udhuler bistanden Op imod 160 milliarder dollars. Så mange penge går udviklingslandene glip af i offentlige indtægter om året, alene fordi virksomheder og investorer holder finansielle aktiver gemt i skattely. I 2013 var den globale udviklingsbistand cirka 135 milliarder dollars. Så udviklingslandene mister mere til skattely, end de modtager i udviklingsbistand. Usynlige virksomheder skylder mest Det er især den slags virksomheder, som ikke har nogen medarbejdere ansat, der skylder i skat. Robin Hood er ikke amerikaner I USA betaler folk med laveste indtægt flere procent i skat end den rigeste del af skatteyderne, nemlig gennemsnitligt 10,9 % mod 5,4 % for de mest velhavende. Solen skinner ikke altid Skattely er ikke bare eksotiske øer! På listen over skattely finder vi også Delaware, Luxembourg, Schweiz, City of London og Irland. 7befolkning tilsammen. De rige ER rige Halvdelen af verdens rigdomme ejes af blot 1 % af verdens befolkning. Og de 85 allerrigeste personer i verden har lige så mange penge i sparegrisen, kroner, som 3,5 milliarder af verdens KIlder Zambia Sugar, Analyse Danmark fra november 2014, IMF Policy Paper Spillovers in international corporate taxation, ActionAid-rapporten "Sweet Nothings,

9 7 s.16 Interview Tekst: Lasse Wamsler, journalist Foto: Lars Just s.17 Med de pengestrømme, der ulovligt fosser ud af det afrikanske kontinent, kunne vi have betalt al Afrikas gæld tilbage og stadig have byttepenge tilovers... e Mojanku Gumbi, rådgiver for Mbeki og Mandela

10 s.18 s.19 Med historiens dårlige ånde lige i nakken De her mænd koloniserede os. Bemærkningen falder, mens Mojanku Gumbi sidder i Christiansborgs Fællessal med ryggen mod maleriet af skæggede mænd fra forrige århundrede. Selvom ordene er ment i overført betydning, og Danmark aldrig har koloniseret Sydafrika, rummer ordene en særlig historisk ironi i disse dage. Debatten om skattely bevæger sig hastigt op ad den internationale dagsorden. Mange ønsker at gøre op med virksomheders hemmelighedskræmmeri og brugen af skattely, der dræner Afrika for indtægter i milliardklassen. "Hvis du er et afrikansk land og mangler et halvt sundhedsbudget på grund af skatteunddragelse, så kan den halve befolkning komme i livsfare. Det bliver et spørgsmål om liv og død." Mojanku Gumbi ved, hvad hun taler om. Den drevne diplomat har en baggrund som menneskerettighedsadvokat i 1980 ernes sydafrikanske apartheidsystem. I 1994 blev hun udpeget til særlig rådgiver i den første Mandela-regering. Som særlig rådgiver for den tidligere sydafrikanske præsident Thabo Mbeki har hun de sidste tre år haft til opgave at få bugt med den systematiske skatteunddragelse, som ikke mindst multinationale virksomheder står for. Mbeki-panelet skal finde løsninger på det, Mojanku Gumbi karakteriserer som en umoralsk og uetisk udvikling : At de afrikanske lande fungerer som nettoeksportører af værdier til den rige del af verden. Skattefusk er et globalt problem. Men hvor debatten i Europa handler om gennemsigtighed, så får det mere perverse konsekvenser i Afrika. For her tages pengene fra de allerfattigste, siger Mojanku Gumbi. Det er bevæggrunden for, at hun har krydset to kontinenter for at give sit besyv med på den internationale skattekonference "Tax for Development" på Christiansborg i december. Byttepenge tilbage Ifølge Mbeki-panelets beregninger mister Afrika årligt mere end 300 milliarder kroner på grund af ulovlige pengestrømme. Vi ved i dag og det er konservative skøn at med de pengestrømme, der ulovligt fosser ud af det afrikanske kontinent, så kunne vi have betalt al Afrikas gæld tilbage og stadig have byttepengene tilovers. Hun nævner eksemplet Sydafrika, hvor store virksomheder skjuler deres indtægter for at undgå én eller to procents beskatning, mens fem millioner mennesker mangler adgang til rent drikkevand. Hvis du kommer ind i et land for at drive en mine, så får du nytte af et offentligt gode. Derfor er det også kun rimeligt, at befolkningen ved, hvor pengene ender. Vi kræver blot at beholde det, der tilhører os. Skattesystemet graver kløfter mellem EU og de afrikanske lande, hvor skatteunddragelsen har langt mere graverende følger, mener fremtrædende sydafrikansk rådgiver. Mojanku Gumbi deltog i Mellemfolkeligt Samvirkes skattekonference "Tax for Development". Hør interviews med andre oplægsholdere på ms.dk/taxfordev Hemmelige pengestrømme skal stoppes Afrikas ledere vil gøre mere for at bremse ulovlige pengestrømme, og det kan blive et historisk vendepunkt. Sådan lød reaktionen, da regeringscheferne i Den Afrikanske Union på et møde i januar besluttede at støtte anbefalingerne fra Mbeki-panelet. Panelet består af den tidligere sydafrikanske præsident Thabo Mbeki samt repræsentanter fra regeringer, NGO er og store firmaer. Deres opgave er at dæmme op for de ulovlige pengestrømme, der underminerer kontinentets udvikling. Samlet set forsvinder mere end 50 milliarder dollars årligt, anslås det i panelets rapport Track it! Stop it! Get it!. De afrikanske statslederes opbakning til rapportens indhold og anbefalinger kommer ikke et sekund for tidligt, mener Henry Malumo, ActionAid s Afrika advocacy koordinator: De afrikanske ledere sender et vigtigt signal om, at de er indstillet på at gøre noget ved situationen. Det er kulminationen på det folkelige pres. Men løsningen ligger ikke hos Afrika alene. Rige lande, hvor de fleste af pengene havner, må støtte med en global indsats for at hindre virksomheders skattespekulation, siger Henry Malumo. Mbeki-panelet anbefaler blandt andet, at kampen mod ulovlige pengestrømme skrives ind i FN's udviklingsmål, som skal defineres i år, samt at indsatsen bliver tættere koordineret mellem EU, USA og det globale Syd. Fortsætter udviklingen som hidtil, vurderer Mbeki-panelet, at omfanget af ulovlige pengestrømme vil stige med 9,4 procent om året.

11 s.20 Interview Tekst: Mikala Satiya Rørbech, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Salim Ramadhani s.21 s Joseph Joshua LYVER FOR OS j DE Et besøg i Danmark vendte op og ned på Joseph Joshuas syn på samfundet. Nu arbejder han for, at landbefolkningen i Tanzania bliver hørt og får mere indflydelse på fordelingen af landets skatteindtægter. For fire år siden blaffede Joseph Joshua Danmark rundt som i led oplysningsprojektet På Sporet af den globale fremtid. Sammen med unge fra hele verden besøgte han danske familier, unge, skoler og arbejdspladser. Og han talte en masse om alt det, der er anderledes end i Tanzania, hvor han kommer fra. Nu er Joseph Joshua fyldt 34 år, blevet far til to børn og har fast arbejde i masai-organisationen Napaso en af ActionAid's partnerorgansiationer i Tanzania. Jeg ser mig selv som én, der skaber forandringer i samfundet. Selvom man lever i en lille landsby, skal man aldrig stoppe med at kræve sin ret til værdig behandling fra regeringen. Det er en menneskeret, siger Joseph Joshua, der bruger en stor del af sin arbejdstid langt ude i distriktets landsbyer, hvor mange lever i dyb fattigdom uden adgang til elektricitet, rent drikkevand eller lægehjælp. Han nævner opholdet i Danmark, som det, der inspirerede ham til at kæmpe for en mere retfærdig udvikling: Det overraskede mig, hvor meget folk betaler i skat i Danmark. Næsten halvdelen af jeres løn. Til gengæld er der også mange offentlige goder. Man kan studere, hvad man vil. Det gjorde stort indtryk på mig, siger Joseph Joshua. Han er selv en af de heldige, som både har læst på universitet og fået arbejde bagefter. Da han midt i interviewet ser en fyr på sin egen alder, som samler majskorn op fra vejen og putter dem direkte i munden, bliver Joseph helt harm på hans vegne. Et af de store problemer her i området er, at folk er så fattige, at de tænker mere på at få mad i munden end på deres børns uddannelse. De fleste tanzaniere er stadig marginaliserede. De når aldrig det niveau af viden, hvor de har overskud til at tænke kritisk over tingene. Gennem sit arbejde i Napaso tager Joseph Joshua ud i landsbyer og taler med landsbykomiteer og skolebestyrelser. Arbejdet spænder fra at rådgive om, hvordan man afholder møder, så både mænd og kvinder tør tage ordet, til at gå i dialog med myndighederne om jordrettigheder, vandforsyning og bedre skoler. Joseph Joshua kalder det selv at lave demokrati fra bunden af. Ellers er det kun de rige, som kan klare sig. Regeringen ved det også godt. Det er kun dem, som har råd til at sende deres børn i privatskole, som klarer den. For alle andre er det helt umuligt med det skolesystem, vi har. Regeringen har en plan, som siger, der skal være en lærer per 40 børn, og at alle skal undervises i syv fag, men det er slet ikke realistisk. Det sker ikke. De lyver for os. Langsigtede konsekvenser Dårlig uddannelse er et alvorligt, grundlæggende problem for landet og demokratiet, mener Joseph Joshua. Det betyder for eksempel, at politikerne kan vinde stemmer på at sige, at de har en ny strategi for at støtte landbruget, så folk kan tjene flere penge og få mad på bordet. Men ingen spørger nogensinde, hvordan politikerne så har tænkt sig at implementere sådan en plan," konstaterer han tørt. De landsbyer, kollegerne fra Napaso færdes i, har i hvert fald hverken råd til at investere i markredskaber eller andre forbedringer af deres dagligdag. Alene det at sikre beboerne og især kvinderne formelt papir på den jord, de i forvejen ejer og dyrker hver dag, var et stort skridt fremad. Så der er nok at tage fat på. Lige nu har Napaso fokus på at styrke landsbyernes eget demokrati, så de bliver bedre til at kræve ansvarlighed og retfærdighed højere oppe i systemet. Vi prøver at videregive viden til folk, så de indser, at de har en rolle at spille og ikke længere finder sig i at blive overset. De er selv det første led i en lang kæde af ansvarlighed, slutter Joseph Joshua. Samarbejde Ude i landsbyerne gør Joseph Joshua brug af de teknikker og værktøjer, som han har lært fra internationale People4Change inspiratorer, der har været udsendt til Napaso for at opbygge medarbejdernes kapacitet.

12 s.22 Analyse Tekst: Hannah Brejnholt, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Søren Bjerregaard s.23 SKJULT FOR SAMFUNDET Der kommer flere og flere beviser på de enorme beløb, som strømmer ind og ud af skattely og gennem hullerne i skattelovgivningen. Det er på tide, vi strammer op. j 140 journalister fra 45 lande har kigget dybt i hidtil hemmelige dokumenter. De såkaldte Swiss Leaks røber, at enkeltpersoner fra hele verden har milliarder af dollars gemt for offentlighedens søgelys i den schweiziske filial af banken HSBC. I selskab med indiske forretningsmagnater, hollywoodstjerner og europæiske familiefonde finder man velpolstrede bankkonti med relation til lande som fx Kenya, Nigeria, Nepal og Uganda. En kunde fra Tanzania, hvor gennemsnitsindkomsten er omkring 2500 kroner om året, har eksempelvis over 100 millioner kroner stående i banken. De omfattende afsløringer i Swiss Leaks er blevet endnu et stærkt bevis for det røveri, som udviklingslandene udsættes for ved højlys dag. I ActionAid har vi forsøgt at sætte tal på de millioner, der hvert år forsvinder ud af udviklingslandene og videre til skattely. 900 milliarder kroner årligt er et godt gæt, hvad angår de afrikanske lande. Det er langt mere, end der sendes den anden vej i form af udviklingsbistand, og beløbet skal ses i forhold til mange udviklingslandes relativt små økonomier. Omfanget af pengestrømme ind og ud af landene kan derfor forventes at stige markant fremover. Til sammenligning estimerer EU Kommissionen, at EU mister op mod 7500 milliarder kroner hvert år på grund af skatteundgåelse og skatteunddragelse. Det er mere end budgettet for hele sundhedssystemet i EU! De store udfordringer Udfordringen er manglen på gennemsigtighed. Simple spørgsmål om årlig omsætning, udgifter, profit og skattebetalinger er næsten umulige at få svar på. Både civilsamfund og myndigheder er henvist til gætterier og overordnede forklaringer, fordi multinationale virksomheder kan nøjes med at aflægge regnskab på et helt overordnet plan. Det betyder, at store mængder information aldrig når frem til offentligheden. Og når omkring 60 procent af al handel foregår internt i virksomheder, er det selvsagt umuligt for skattemyndighederne at se, om der er tale om reelle handler med materialer og ydelser eller om handlerne dækkerfor at virksomheden flytter sine finansielle aktiver i skattely eller til lande, der tilbyder særligt lukrative skatteaftaler til virksomhederne præcis som det blev afsløret med LuxLeaks sagen. De forkerte regnestykker En virksomhed, som flittigt har benyttet skattefiduser er hollandske SABMiller. De ejer en lang række kendte ølmærker som Fosters, Grolsh, Peroni og bryggerier herunder Accra Brewery i Ghana. I 2012 afslørede ActionAid, at SABMiller ikke betalte skat af sin fortjeneste i Ghana i to år. I samme periode overførte man utallige millioner til datterselskaber i skattely ved at Accra Brewery betalte skyhøje honorarer for management services fra et søsterselskab i Schweiz. Da ActionAid undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at den schweiziske afdeling slet ikke lavede management services. SABMiller betalte altså meget høje honorarer for en tvivlsom ydelse, fordi det gav mulighed for at flytte et overskud skabt på ølkunder i Ghana videre til skattely i Schweiz. Bundlinjen var, at Ghana gik glip af store skatteindtægter, som kunne have været brugt til sundhed, uddannelse og veje i et land, der trods store fremskridt og udvikling stadig kun er 138 ud af 187 i UNDPs Human Development Index. De tre skridt i rigtig retning For at komme skattesnyd til livs, er det afgørende at kræve mere gennemsigtighed og bedre samarbejde om at klarlægge multinationale virksomheders aktiviteter. I december 2014 har den danske regering foreslået, at alle virksomheder (inklusiv kommanditselskaber) skal oplyse ejerforhold, og at disse lister skal være offentlige. Forslaget møder modstand internationalt, men det er nødvendigt, at Danmark går foran og overbeviser andre lande om, at åbenhed betaler sig bedst. Når man ved, hvem der reelt ejer en virksomhed, bliver det sværere at snyde i skat. Et andet nyt tiltag hedder land for land rapportering (CbCr). Her aflægger virksomheder fyldestgørende regnskaber i alle lande, de opererer i. På den måde kan man se, hvilke aktiviteter en virksomhed har i hvert land, og hvor stort overskuddet og dermed den potentielle skattebase er. For at CbCr regnskaberne kan blive nyttige, skal man sikre, at skattemyndighed automatisk får adgang til disse informationer. For det tredje skal landes skattemyndigheder blive bedre til automatisk at udveksle skatteoplysninger om virksomheder. Også disse oplysninger bør være offentligt tilgængelige. Det er et meget vigtigt tiltag, fordi det giver almindelige mennesker og investorer mulighed for at følge med i, om handlen mellem virksomheder er reel eller blot sker for at flytte penge i skattely. Sidst men ikke mindst, er det nødvendigt, at alle lande inkluderes i skattesamarbejdet. Det nytter ikke, at rige lande enes om at udveksle informationer om virksomheders skat så længe, oplysningerne holdes hemmeligt for udviklingslande med den begrundelse, at de ikke selv kan levere tilsvarende oplysninger fra deres land. For udviklingslandene har det tabte selskabsskatteprovenu langt større konsekvenser, end det har for de vestlige lande. Der er al grund til at sætte hårdt alt ind på at opbygge stærke globale skattesystemer og støtte udviklingslandenes egen skatteadministration. Det er et omfattende arbejde at reformere det globale skattesystem. Men heldigvis er vi ikke alene. Action Aid samarbejder med organisationer, myndigheder og netværk i hele verden for at sikre en retfærdig globale samfundsøkonomi gennem et mere retfærdigt skattesystem. Festival Der var kendte musikere, 7000 tilskuere og massiv mediedækning fra radio og tv og sociale medier, da Activista i december afholdt musikfestival med fokus på #TaxPower i Kenyas slumkvarter Kibera. Målet med festivalen, der foregår hvert år under temaet good governance, er at få unge til at engagere sig i sociale og politiske problemstillinger, der har betydning for deres levevilkår og indflydelse.

13 tandre mener. s.24 s.25 Citater Antoine Deltour, PwC Whistleblower Jeg er bare et led i en større bevægelse. Guy Scott, vicepræsident i Zambia Vi er godt klar over, at Afrika mister flere penge på grund af de udenlandske virksomheders skatteunddragelse, end vi får ind i støtte fra de lande, hvor disse virksomheder har hjemme. Raymond Baker, forfatter "For hver én dollar-seddel, som vi generøst har rakt hen over bordet, har vi i Vesten taget 10 dollars illegalt tilbage under bordet. Den opskrift kan man ikke få til at virke for nogen, hverken for de fattige eller de rige." Thomas Piketty, fransk økonom Økonomiske spørgsmål er alt for vigtige til, at vi kan overlade dem til økonomer. Det er kernen i vores demokrati, at vi kan tale om, hvordan vi vil fordele udgifter og indtægter mellem os Jeg vil bare have, at fælles interesser står over de private interesser. Der vil altid være slagsmål mellem demokratiet og kapitalisme. Bill Gates, grundlægger af Microsoft Spørgsmålet er, hvor megen ulighed vi skal acceptere. Hvornår gør uligheden mere skade end gavn? Christoffer Guldbrandsen, instruktør bl.a. af filmen Stealing Africa Jeg synes, det er åbenlyst uretfærdigt, at et af verdens rigeste og største multinationale selskaber tilsyneladende snyder i skat i et af verdens fattigste lande. Nick Hanauer, blandt de 1 % rigeste amerikanere Den voksende ulighed er ved at skubbe vores samfund ind i en situation, der ligner Frankrig før revolutionen i 1700-tallet ( ) Pas på, kære rigmandsfæller, de er på vej med høtyvene. Barack Obama i talen til nationen 2015 Alt for længe har lobbyister fiflet med skatteloven og lavet smuthuller, som tillader nogle firmaer at betale ingenting, mens andre betaler alt. ( ) De har gennemhullet (systemet) med foræringer, som de superrige ikke har brug for, og nægtet middelklassen den betalingspause, de trænger til. Nicolas Sarkozy, fransk præsident "Vi vil sætte en stopper for skattely. Vi vil se resultater på det her i form af en liste over skattely og en liste over konsekvenserne." Adam Smith, økonom "Det er ikke urimeligt, at de velhavende skal bidrage til det offentliges udgifter, ikke blot proportionelt i forhold til deres indtægter, men mere end proportionelt." Barclays whistleblower Skattespekulationen var så udbredt, at det udviklede sig til en vækstmotor for hele bankens investeringsafdeling. Kalumbila Mine Site, Solwezi District, Northwestern Province Foto: Jennifer Harrison/ ActionAid j Så længe det internationale skattesystem er præget af hemmelighedskræmmeri og accept af skattely, vil vi forblive dybt afhængige af ulandsbistand på trods af, at der skabes masser af profit her, inden for fx minedrift og produktion af sukker. Uden skat kan Zambia ikke sikre sine børn mod sult eller garantere de unge tilstrækkelig skolegang. Pamela Chisanga, direktør ActionAid Zambia i dialog med præsidenten og virksomhedsledere, som investerer store beløb i landets minedrift, men samtidig nyder godt af skatterabatter, skattely og mangel på gennemsigtighed. Se artikler om resultatet af ActionAid s pres på minegiganten Vedanta på ms.dk/vedanta

14 s.26 Tekst: Anne-Mette Futtrup, journalist Holdninger Foto: Thomas Sjørup s.27 tik DEBAT ansvar kapital moral OM SKAT social lov Er skat tyveri fra folks lommer eller en nødvendig i velfærd investering i den fælles fremtid? Har virksomheder medansvar for at sikre uddannelse og infrastruktur i de samfund, som de benytter sig af? Eller er det nok at levere arbejdspladser? Og hvad er ret og rimeligt? Vi spørger Niels Westy, folketingskandidat for Liberal Alliance, og Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken Cevea. NAVN: Niels Westy ALDER: 54 år UDDANNELSE: Cand.polit. JOB: Underviser, skribent, foredragsholder, leder af CEPOS Akademi og folketingskandidat for Liberal Alliance Jeg er tilhænger af skat. Men skat er penge, man tager fra folk, der har arbejdet hårdt for dem, derfor skal man opkræve så lidt som muligt. Sådan indleder Niels Westy fra Liberal Alliance, da han en kølig fredag vintereftermiddag står overfor analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen. De skal diskutere ideen bag skat som et bidrag til samfundets drift. Jens Jonatan Steen er ikke enig: Skat er en investering i vores fælles fremtid og altafgørende for menneskers frihed og tryghed. Skat sikrer infrastruktur, et godt sygehusvæsen og lige adgang til uddannelse. I århundreder har skat været grundlaget for velfungerende samfund, siger han. Vi behøver slet ikke at opkræve skat for at give lige adgang til uddannelse, indskyder Westy, Hvis vi lader borgerne beholde de penge, de selv tjener, har alle råd til at tage en uddannelse. Steen mener, at den model er for eliten: Det er en misforståelse, at private leverandører partout er bedre end offentlige. Når det angår uddannelse, er det vigtigt, at uddannelsen ikke er forbeholdt de få, og at pengene bruges på at sikre kvalitet ikke bare profit, siger han. Westy slår fast: For mig er det afgørende, at vi får højeste kvalitet til laveste omkostning vi har brug for konkurrence. I øvrigt er det ikke skat, der giver velstand i et samfund. Det gør alene arbejdskraft, uddannelse og mere kapital, siger han. Selskabsskat til gavn for fællesskabet Kapital er stikordet til deres diskussion om virksomheders skatteforhold. Også her har de to debattører forskellige holdninger. Mens Steen mener, at virksomheder skal bidrage til det samfund, de benytter sig af, synes Westy, at selskabsskatten skal være et stort rundt nul. Selskabsskatten er direkte skadelig for samfundet. Den er alene beskatning af kapital og dermed beskatning af investering. Kapitalen arbejder til gavn for samfundet den skal ikke beskattes, vi skal alene beskatte forrentningen af kapitalen, siger Westy. Steen bryder ind med to modargumenter: Dels skal virksomheder selvfølgelig betale til det samfund, som stiller infrastruktur og veluddannede medarbejdere til rådighed. Dels kommer stadig større dele af kapitalen slet ikke ud i samfundet. Vi så under den globale finanskrise, at kapitalen netop cykler rundt i den finansielle sektor uden at skabe nye produktionsarbejdspladser eller gavne samfundet som helhed. Det er ren profitmaksimering, siger han. Men hvem skal så betale? Westy tror på markedet. Den frie handel øger velstanden, mener han. Steen mener i stedet, at velstand i befolkningen kommer gennem opbygning af civilsamfundet. Det gælder også i klodens svage stater. Han ønsker sig derfor internationale skatteregler, som gavner de lande, virksomheder opererer i. Westy er uenig. Så længe korruption lever lystigt, har internationale skattesystemer ingen gang på jord. Den mest effektive måde at bekæmpe korruption er at gøre noget for markedet at give virksomheder spillerum, siger han. Men Steen fastholder civilsamfundets rolle: Demokrati er et værn mod korruption, pointerer han. Men det kræver jo magtens tredeling, som er en mangel i korrupte lande, konkluderer Westy. Helt enig, siger Steen og derfor bør vi bygge demokratiet op nedefra! Så kan vi få solide systemer også et solidt skattesystem, der sikrer, at både borgere og virksomheder bidrager til samfundet. Multinationale selskaber har normalt ikke problemer med korruption eller svage stater, så længe de selv kan trække profit ud af de pågældende samfund. Derfor kan uhæmmet markedstænkning forværre problemerne. Er moral en del af skattevæsenet? Snakken falder på moral. Er virksomheder også de multinationale moralsk forpligtede til at bidrage til de samfund, de arbejder i? Nej, siger Niels Westy, men de skal naturligvis overholde loven. Steen svarer igen: Selvfølgelig skal virksomheder tage samfundsansvar. Principielt må man skelne mellem lovligt og legitimt. Hells Angels og Hizb-ut- Tahrir er lovlige organisationer i Danmark. Men det er ikke det samme, som at de driver virksomhed på legitim vis. Bare fordi man udnytter huller i lovgivningen eller gør ting, der ikke er ulovlige endnu, betyder det ikke, at det er i orden ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Der er en hel industri af bankfolk, revisorer og skuffefirmaer, der lever af at skjule virksomheders penge, så de fornægter deres samfundsansvar og undslår sig at betale skat, siger Jens Jonatan Steen. Westy slår fast, at multinationale selskaber har råd til at hyre advokater, der kan finde rundt i systemerne. Det er helt legitimt at minimere sin skat så meget, man kan, inden for lovens rammer. Det gælder også private. Det har jeg ingen moralske kvababbelser over. Jeg går ikke ind for hemmelighedskræmmeri, men jeg mener ikke, at virksomheder er forpligtede til at lægge alting frem, så længe de overholder loven, siger han. NAVN: Jens Jonatan Steen ALDER: 33 år UDDANNELSE: BA i EU-studier og en kandidatgrad i Politik og Administration JOB: Medstifter af centrum-venstre tænketanken Cevea, hvor han var direktør fra og siden analysechef.

15 s.28 Aktivisme Vær selv med i kampen #dkmodskattely s.29 Kenya 2014 Hundredvis af unge samledes til Musik- og kulturfestival i Kenyas slumkvarter under sloganet TAXPOWER GOOD GOVERNAN- CE et opråb til politikerne om at sætte skat på dagsordenen og tage større ansvar for at bruge skatteindtægterne til gavn for hele befolkningen. Danmark 2014 Både skatteministeren og udviklingsministeren deltager, da vi efter en hel måneds events i hele landet afholder stor demonstration i København. Politikerne lover at sætte mere fokus på multinationale skattesnyltere. Uganda 2014 I Uganda har lokale bønder taget kampen op mod myndighederne, der lader store virksomheder slippe for skat, mens fattige bønder stadig skal betale deres skat. Bangladesh 2014 I Bangladesh har ActionAid's skattekampagne lagt et hidtil uset offentligt pres på regeringen for at få den til at forholde sig til skatteproblematikken. Danmark 2014 Da regeringen besluttede at sælge dele af det statslige energiselskab DONG til investeringsbanken Goldman Sachs, var protesterne enorme. Blandt andet fordi banken er kendt for at have penge i skattely. Aktivister fra Danmark kom med en ironisk kommentar. Danmark 2013 DR-dokumentar afslørede, at Jyske Bank rådgiver kunder i brug af skattely. Mellemfolkeligt Samvirkes gyldne aktivister vaskede vinduer på bankens filial med et krav om mere gennemsigtighed. jfor RET FÆRDIG Zambia 2014 I Zambia hopper Activistaerne i gulddragten og beder deres ansvarlige politikere om at få en stor kobbermine til at betale skat i landet. DE KÆ MPER SKAT! Nigeria 2014 Nigerianske unge kan med egne øjne se, hvordan uligheden i samfundet vokser på grund af huller i skattesystemet. De kræver forandringer! UK millioner dollars årligt det er alligevel en ordentlig sjat penge, som afrikanske lande går glip af, fordi det britiske bryggeri SABMiller ikke betaler retfærdig skat. I 2012 udgav ActionAid en rapport, der omtalte problemet, og britiske aktivister gik direkte efter deres ølmærke Grolsch. UK 2013 Ved G8-topmødet i London satte Action- Aid og andre NGO'er alle sejl til for at råbe politikerne op med kreative indslag og happenings. Koalitionskampagnen gik i dialog med statslederne om, hvordan verden ville se ud, HVIS man gjorde op med skattefuskeri. Zambia 2014 Aktivister demonstrerer for deres rettigheder i forbindelse med en ny grundlov. De bliver arresteret for at gå i ens T-shirts. UK 2014 Over skriver til Barclays om stop af promovering af skattely i deres rådgivning. Foto: ActionAid, Sisse Stroyer, Mark Chilvers/ActionAid, Matt Alexander/PA, Anders Larsen, Søren Bjerregaard

16 s.30 Interview Helle Munk Ravnborg Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke siden 2013, medlem af bestyrelsen siden Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Ekspert i bl.a. fattigdom, ulighed, miljø og klima samt jord- og ejendomsret. Uddannet ph.d. i miljøplanlægning og socioteknologisk planlægning fra Roskilde Universitet. Hørt på gaden s.31 Fem skarpe om fremtiden Verden har ikke længere råd til at miste mange milliarder på grund af skatteunddragelse. De nye udviklingsmål, som bliver udstukket i 2015, bliver mere omfattende end nogensinde før, og det kræver langt flere penge, end vi er vant til på udviklingsområdet. Det siger Helle Munk Ravnborg, som er forkvinde i MS.? I 2015 skal hele verden lægge sig fast på nye bæredygtige udviklingsmål. Hvilken betydning får de, og hvad har det med skat at gøre? De nye udviklingsmål bliver afgørende, fordi de - forhåbentlig - kommer til at udstikke kursen mod en mere lige og bæredygtig verden. Målene er globale og dækker blandt andet derfor langt mere, end hvad man almindeligvis forestiller sig skal løftes af bistandspenge. Det betyder, at finansieringen bliver sat i fokus. Skat er en af de kilder, som jeg og mange andre sætter vores lid til. Der er et enormt underudnyttet potentiale i skat, især i mange af udviklingslandene med de mindste økonomier. Men det handler ikke kun om finansiering. Skattebetaling og skatteforvaltning i sig selv har også en demokratiserende effekt. Som skatteydere vil Hr. og Fru Jensen, og hvad de ellers hedder rundt omkring i verden, føle, at de har ret til medindflydelse, når der træffes beslutninger om, hvordan samfundets penge skal bruges, og det samme vil virksomhederne. Samtidig vil almindelige mennesker også tænke, at hvis jeg skal betale skat, så skal andre også. Det er alt sammen med til at lægge pres på regeringer og myndigheder om at stå til ansvar for deres beslutninger.? Kan vi heroppe nordpå overhovedet ændre på, at myndigheder og skatteopkrævning i udviklingslandene ikke fungerer, som det skal? Jeg tror helt sikkert, vi kan skubbe afgørende på for at løse problemerne. Vores partnere i for eksempel Zambia og Ghana har oplevet, hvor engagerede folk er i denne dagsorden, og at det faktisk rykker noget at sige fra over for skatteunddragelse. I Zambia har både politikere og multinationale virksomheder for eksempel forpligtet sig til at stoppe skatteunddragelse efter store kampagner. Ud over at støtte den slags kampagner, skal vi presse på for, at hele verden tager ansvar. De nye mål er globale, og det samme kan man sige om skat: Det er ikke blot et nationalt spørgsmål. Virksomheder etablerer sig i flere lande og flere varer handles internationalt, både inden for virksomheder og mellem virksomheder. Det giver danske virksomheder, myndigheder og politikere et medansvar, når danske virksomheder etablerer sig i udviklingslande, eller når danske politikere indgår aftaler om skatteregler med politikere i udviklingslande, eksempelvis Ghana. Skat er altså et spørgsmål, der kalder på global handling. Tilmed er der masser af sammenfald i interesser mellem nord og syd på skattespørgsmålet. Det er et emne, der samler, mere end det splitter.? Men hvordan kan vi ændre på hele den globale økonomi, det lyder jo urealistisk Der sker små fremskridt hele tiden. Mange politikere taler nu om opgør med skattely og behovet for strengere skatteregler i Europa. Jo flere, der stiller de her krav, jo mere virkeligt bliver det. Jeg tror på, at hvis vi er nok, der ønsker forandringer, og hvis vi er stædige og taktiske nok, så kan det også lade sig gøre. Regler er noget, vi mennesker selv laver, så vi kan også lave skattereglerne om, hvis vi vil.? Det er vel stadig dem med flest penge, der laver reglerne? Jo, det er der desværre mange eksempler på. Men større gennemsigtighed, en offentlig debat og bred social mobilisering, er med til at indskrænke mulighederne for skatteunddragelse og grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt. Samtidig er vi med til at give værdi og prestige til dem, der for eksempel igennem skattebetaling bidrager positivt til de samfund, de er en del af, og dermed udviser global ansvarlighed. Det er det, vores politikere også skal afspejle og fremelske, når de laver lovgivning.? Hvordan kommer de nye udviklingsmål til at ændre livet for Hr. og Fru Jensen både i nord og syd? For det første håber jeg, at de nye udviklingsmål vil sætte en tyk streg under, at vi ikke accepterer, at mennesker noget sted i verden skal leve i fattigdom. Det skal være slut, gerne inden de nye udviklingsmål udløber! Og så håber og tror jeg, at målene får os alle til at forstå, hvordan vi er indbyrdes forbundet både økonomisk og miljø- og klimamæssigt, så vi bliver bedre til at stille krav til os selv, til vores virksomheder og til vores politikere om at leve, forbruge, producere og sætte regler på en måde, der fremmer lighed, bæredygtighed og et værdigt liv for alle. Det handler om global ansvarlighed og altså også et globalt ansvarligt Danmark. i mødte Kingsly Kumbanga i Malawi. Han er manager på Uncle B Bar? Vidste du, at det er næsten umuligt at vide om et multinationalt firma betaler en rimelig skat i dit land?! Hmm nej, men det er ikke godt for os, at vi ikke ved, hvor meget de store firmaer betaler i skat, når man tænker på, hvor meget vi selv er nødt til at betale i skat.? Tror du, man kunne spørge en virksomhed, om de vil gå forrest og være mere åbne om deres skat?! Ja, jeg støtter helt sikkert mere åbenhed om skat.

17 j #DKMOD SKATTELY Vær med! Lad os få pengene tilbage i statskassen. S K AT T ELYDK MOD Skriv til din folketingskandidat! Få dine lokale virksomheder med! Lav events, der skaber opmærksomhed!

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Interview med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke d. 6/11-15

Interview med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke d. 6/11-15 Interview med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke d. 6/11-15 Den interviewede: - Hannah Brejnholt Tranberg, Politisk rådgiver på Mellemfolkeligt Samvirkes skattekampagne - Julie Nørgaard

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fra Glistrup til Goldman Sachs

Fra Glistrup til Goldman Sachs Fra Glistrup til Goldman Sachs Indlæg om Offentlighedens krav til virksomhedernes skattebetaling Christiansborg, den 11. marts 2014 Ved Mogens Gyde, journalist, kommunikationsrådgiver www.gydekommunikation.dk

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Startmøde for VBN-kampagnen 2012 15. marts 2012 1. Indtryk og opfattelse af VBN-kampagnen 2. Holdninger til u-lande og fremskridt 3. Segmentering

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv De uvildige finansielle rådgivere kæmper en indædt kamp om at vinde kundernes gunst. Ifølge direktøren i Miranova, Rune Wagenitz, er

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Skatteplanlægning. Trafiklyset. Industrivej Lemvig Tlf Mail:

Skatteplanlægning. Trafiklyset. Industrivej Lemvig Tlf Mail: Skatteplanlægning Trafiklyset Skattens trafiklys Grøn: Lovlig skatteplanlægning Gult: Vi bevæger os i en gråzone Rødt: Klart ulovligt. Grønt lys Her handler vi inden for lovens regler. Vi ved vi er inden

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere