Peer-træf Vest Relationer og Netværk

Transkript

1 2016 Peer-træf Vest Relationer og Netværk Bjørn Stensvold Peer-Netværket Danmark

2 Peernetværket Danmarks første Regional-Træf FOR MEDLEMMER I JYLLAND OG FYN. AFHOLDT PÅ DIAKONHØJSKOLEN I HØJBJERG, DEN 4. NOVEMBER 2016, KL Dagen startede med indskrivning og morgenmad mellem kl Officiel velkomst, kl Projektleder Christian Solholt bød velkommen med et kort indlæg om Peernetværket, dets baggrund, nuværende status samt dets planer om overgang til selvstændig socialøkonomisk virksomhed ved projektafslutning medio Christian benyttede lejligheden til allerede fra start at stille spørgsmålet til plenum om, hvordan de vurderer, at Peernetværket kan skabe værdi for medlemmerne. Han bemærkede, at 2017 er et vendepunkt for projektet, hvor der bl.a. skal dannes nye partnerskaber og skabes en fælles national peeruddannelse. De fragmenter af netværket, der er opstået i projektets første tid, skal samles. Peernetværket søger knap 6 mio. kr. hos Den A.P. Møllerske Støttefond, ligesom der søges hos andre fonde. Endelig arbejdes der aktivt på jobskabelse for peerstøtter. Efter Christians velkomst takkede projektteammedarbejder for Jylland Jóhanna Joensen for det solide fremmøde på dagen og præsenterede træffets 55 deltagere for dagens program. 1

3 Kort fra Peer-initiativer rundt om i regionen, kl Peer-guide Rikke Østrup Pedersen sammen med peer-underviser og peerguide Birthe Juul Pedersen præsenterede pilotprojektet Ligestillet Støtte, som pågår i Viborg, Randers og Aarhus. De fortalte om projektets arbejde med peer-roller og -grænser, om at give håb til psykisk sårbare og give dem mulighed for at få magt over eget liv enten i job eller som frivillige. Projektet samarbejder med psykiatrisk afdeling Q4 i Risskov. Birthe underviser sammen med en fagprofessionel både kommende peers, pårørende og fagproffesionelle. Der blev fra salen stillet spørgsmål ved det umiddelbart problematiske i at blande andre grupper sammen med undervisningen af kommende peerstøtter. Birthe finder imidlertid, at det giver en god dynamik på holdet, når flere interessegrupper er samlet på ét hold. Undervisningen er i øvrigt emnebaseret. Maria Birn, medarbejder i Gallo Gartneriet og Gallo Huset, præsenterede Gallos mange aktiviteter i Aarhus og den udvidede brugerstyring, der er fundamentet i hver aktivitet, og som danner grundlag for den enkeltes recovery. Brugerstyringen bygger netop på peer-tankegangen, hvor brugere hjælper brugere i det daglige på den enkelte aktivitet/arbejdsplads. Gallo s aktiviteter har eksisteret siden starten af 1980 erne. Marianne Jahn, tovholder i Peernetværket DK og frivillig mentor i Vejle kommune, der sammen med Psykiatrifonden driver et treårigt peeruddannelses- og -støtteprojekt. Projektet har p.t. uddannet 36 peers, hvoraf 25 er aktive peerstøtter i dag. Selve uddannelsen strækker sig over seks måneder, og et peermentor-peer forløb varer mellem seks til ni måneder varigheden afhænger af den enkelte peer, der tilbydes individuel tilpasning af peer-forløb. Der planlægges i Vejle et uddannelseshold for brugere med dobbeltdiagnoser, hvor Peernetværket DK er inviteret med i undervisningen. Ud over undervisningen i klasser, har man også cafébesøg og andre mødesteder i byen. Det er vigtigt, at mødestederne er faste, så usikre brugere kan føle sig trygge ved sammenkomsterne i byen. Dette gør sig også gældende for brugere med bostøtter, der lettere kan møde op uden bostøtte, når stederne er kendte fra før. Gåture fungerer også godt som recoverytilbud. Der var en kort debat om, hvornår peerstøtter er frivillige eller ansatte. Marianne Jahn tolker titlerne peerstøtter, peerguides, peer-mentorer som mulige både lønnede og frivillige, hvorimod peer-ansatte i sagens natur er lønnede. Kasper Futtrup fra Ikast-Brande kommune bidrog i sit oplæg med sin egen personlige historie. Kasper er oprindeligt uddannet teknisk tegner, men fandt faget uinspirerende samtidig med, at han fik en behandlingskrævende skizofrenidiagnose, som indebar en meget høj dosis Leponex. Da Kasper var ved at komme sig af sin sygdom, fandt han på at bruge sin sygehistorie i foredragsvirksomhed. Dette ledte ham ad en lille omvej til ansættelse i løntilskud på Socialpsykiatrisk Center Syd i Brande. 2

4 Efter nogen tid blev Kasper takket været en visionær chef tilbudt ansættelse, hvilket i første omgang afstedkom nogen skepsis fra hans nye kolleger, der tvivlede på, at han magtede selv de meste elementære ting på PC og opgaver i andre praktiske sammenhænge. Han understregede, at det netop i en sådan situation handler om at stå fast, tro på sig selv og vise selvstændighed, så skal man nok klare testen som ny på arbejdspladsen. Som Kastrup siger: Vid hvad du står for, og hvad du kan byde ind med. Kasper oplever i det daglige, at han i kraft af sin baggrund kan lytte til og forstå brugerens behov hurtigere og bedre end andre ikke-diagnosticerede kolleger. Han føler, at han i sin egenskab af peermedarbejder med fordel ofte kan se bort fra kommunens handleplan og i stedet tage udgangspunkt i brugeren selv. For Kasper at se er det vigtigt, at brugeren kan have en daglig støtteguide. Af samme grund er det vigtigt for peerstøtten at have mulighed for at skabe egne tilpassede rammer i mødet med brugeren både hvad angår tid og aktiviteter. Som medarbejder oplever Kasper, at han indgår på lige vilkår med andre ansatte på arbejdspladsen. På den anden side er det også vigtigt ikke at lade sig blive en del af systemet med tiden man skal huske sig selv og sin egen baggrund. På spørgsmålet fra salen, om hvorvidt Kasper har oplevet konflikter på sin arbejdsplads i sit samarbejde med de øvrige kolleger, svarede han, at han ikke havde haft deciderede konflikter, men dog derimod jævnligt uenigheder Bente Jakobsen, Gallojob i Aarhus, fortalte om deres arbejde med at finde beskæftigelse til førtidspensionister med psykisk sårbarhed, og meddelte at Gallojob står til rådighed for mennesker med psykisk sårbarhed med førtidspension, som ønsker at komme i beskæftigelse. Gallojob og Peer-Netværket deler kontor i Gallo Huset, Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C. De kan også kontaktes på mail: gallojob@gallojob.dk 3

5 Kurt Kyed, socialpædagog med brugererfaring ansat som underviser i Aarhus Kommune, fortalte om det nye projekt fra bostøtte til peerstøtte og det interessefællesskab, han prøvede at undersøge og definere nærmere. Projektet søger frivillige peer-mentorer, som skal invitere psykisk sårbare borgere med i interessefællesskaber og derved skabe inklusion i samfundet. Kurt siger, at hans egenskab som tidligere psykiatribruger er langt vigtigere i peerkontakten, end hans baggrund/titel som socialpædagog er. 4 workshops fra kl Udfordringer og ressourcer i (sam-)arbejdet som peerstøttemedarbejder Med Kasper Futtrup, peerstøttemedarbejder på fuld tid de sidste 4 år, Socialpsykiatrisk Center Syd. Formål med workshoppen: Gennem rollespil og refleksioner at få belyst nogle af de udfordringer og ressourcer, der kan være i at være peerstøttemedarbejder, og derigennem inspirere til selverkendelse omkring sig selv som peerstøtte hvad er dine styrker og svagheder? Deltagerne var yderst tilfredse med workshoppen og fik et godt indblik i hverdagens situationer, som en peer-medarbejder kan komme ud for i forhold til patienter eller beboere på bosted samt den konflikt der kan opstå med kolleger, fordi peer-støtte medarbejderen kommer med en anden tilgang. 2. Peer-undervisere Netværk og Udvikling Denne workshop er for jer peer-undervisere eller andre, som bruger erfaringskompetencer i undervisning. Der er lagt op til erfaringsudveksling, sparring og potentiel udvikling af peer-undervisning, som du kan tage med dig hjem. Der var stor opslutning om denne workshop, hvoraf flere af deltagerne, var under uddannelse i Ligestillet Støtte og derfor ikke sidder i et underviser job endnu men er interesserede i at blive det. Der blev talt om undervisning og delt meninger og holdninger des angående. Den blandede deltagerskare stred imod formålet med sparring og erfaringsudveksling blandt undervisere, og til en anden gang, bør der være et strengere krav om, at man skal være underviser for at kunne deltage. 3. Den gode sparring Reflekterende team Med Marianne Jahn, lokal tovholder Peernetværket og peer-mentor i Peer-to- Peer Vejle. I denne workshop vil vi se på reflekterende team som metode i kollegial sparring og lave øvelser med reflekterende team. (Denne workshop blev aflyst pga. for få tilmeldte.) 4. Start op! Med Christian Solholt, projektleder Peernetværket, og Thomas Ravn, peerguide og jobskabelselskoordinator i Peer-Netværket. Workshoppen har fokus på information/sparring og inspiration til opstart af sociale projekter, iværksætteri, fundraising, eller hvad der opstår på dagen. Der var en summen til workshoppen med aktive deltagere der var fyldte med gejst og iværksættertrang. Der blev lavet samarbejdsaftaler og aftale om en senere arbejdsdag, hvor deltagerne kan arbejde videre med de ideer, der opstod i workshoppen. 4

6 Relationer og netværk / Sociale aktiviteter, kl Street-Art med perler Ledet af Grethe Kildegård Nielsen og Dy Knudsen fra Outsideren, max. 20 deltagere. Denne workshop var vel modtaget, og Dy Knudsen kunne fortælle, hvordan hun under sin indlæggelse har brugt perler som en terapi-form. Formålet med workshoppen, var at inspirere deltagerne til alternative peer-aktiviteter og have mulighed for at netværke rundt om en fælles aktivitet. Under workshoppen erfarede vi også, hvordan en sådan kreativ aktivitet åbner op for en afslappet snak om stort og småt. 2. Væredygtighed med Rethink Human Being Væredygtighed har med hjerne og hjerte at gøre. Det handler om din bevidsthed, og hvordan du ER i verden Bliv klogere på dette nye begreb og spil Væredygtighedsspillet. For mere, besøg: Rethinkhumanbeing.org. Ubegrænset antal deltagere. Workshoppen var vel besøgt, og de tre frivillige fra Rethink Human Being, og der kom fyldte plancher ud af det med tanker om værdier, og hvad der er vigtigt her i livet. 3. Walk & talk På trods af aflysning og varslinger om dårligt vejr, valgte tre af træffets deltagere at holde fast i denne Walk and talk, hvor Peer-to-peer og andet relevant blev drøftet. 4. Mindfulness Med Petrine Severin. Efter frokosten havde deltagerne mulighed for at tilvælge Mindfulness og derved lade op igen sammen med Petrine Severin, som ledte workshoppen. 5

7 Panel-debat: Hvor er vi på vej hen? Hvad skal vi gøre herfra? Deltagerne i panelet fra højre: Ordstyrer, Christian Solholt, Kristian Bennedsen, næstfmd. SIND, Elisabeth Brix Westergaard, udviklingskonsulent Psykiatriplanlægning i Region Midtjylland, Jens Lundgaard Thomsen, Ligestillet Støtte, Aarhus Kommune, Lene Horsbøl, byrådsmedlem Aarhus Kommune (V) Inden træffet kunne træfdeltagerne stille spørgsmål til panelisterne i en lukket Facebook-gruppe, hvor der også kom to spørgsmål. I løbet af dagen var der desuden mulighed for at lægge sedler med spørgsmål, som ville blive stilet til panelets aktører. Første spørgsmål til panelet lød: Hvordan kan man tænke peer-funktioner ind i Aarhus Kommune? Lene H. præsenterede et projekt, som hun selv er initiativtager til, der går ud på at støtte unge med særlige vanskeligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det er planen at sætte to mio. kr. af til at støtte målgruppen, og hun finder det oplagt, at trække på peerstøtter i denne sammenhæng. Efter hendes besøg i Gallojob i oktober har hun fået et øget fokus på peer-tankegangen og har derfor taget kontakt til lederen af projekt Ligestillet Støtte i Aarhus kommune, Mette Okkels. Jens L. nævnte følgeruppen til Ligestillet Støtte som en oplagt mulighed for Peernetværket at bidrage til. Desuden kom Jens ind på erfaringer fra Holland, hvor man arbejder med misbrugere på tværs af sektorer, hvilket i hans øjne også burde være et felt at tage fat på for peerstøtter. 6

8 Elisabeth B.W. foreslog uddannelsesmentor-opgaven som en selvskreven opgave for peerstøtter både lønnede og frivillige. Kristian B. supplerede dette sidste punkt med at slå fast, at det er vigtigt for kontakten med brugeren, at peerstøtten er lønnet, så der altid er mulighed for at sætte tid nok af til opgaven særligt i forbindelse med alle de nye kontanthjælpsforløb. Opgaven kan her være så omfattende, at man ikke kan forvente, at en frivillig kan have tid nok i sin støtte af brugeren. Elisabeth B.W. er enig i, at hovedopgaven skal være lønnet. Jens L. supplerer med, at det i det hele taget er de lavthængende frugter, man kan høste ved at satse på recovery, så peer-aflønningen er givet godt ud. Ikke mindst set i lyset af de alt for dyre konsulentrapporter, der fra offentligt hold bestilles i tide og utide. Lene H. finder det også oplagt at hjælpe borgeren 1 til 1 (peer-to -peer), ligesom hun har set det gjort i Gallojob. Man når længst, når man ser mennesket frem for lidelsen. Lene H. kunne ikke undlade at bemærke, at det nedsatte kontanthjælpsloft i hendes øjne var kommet for at blive, hvorfor støtteopgaven bliver desto vigtigere. Lene H s konstatering af det permanente lave kontanthjælpsloft, blev dog mødt med nogen indsigelse i salen en indsigelse der gik på, at kontanthjælpsloftet ligeså meget er et politisk valg, som det er en såkaldt økonomisk nødvendighed. Elisabeth B.W. nævnte peerstøtte-indsatsen i Modtagelsen i Risskov, som i praksis har vist sig som en succes, og som nu er under evaluering. Her håber man at kunne dokumentere fordelene ved at integrere peerstøtter i behandlingen. Hun bemærkede endvidere, at det i denne sammenhæng var noget særligt, at peerstøtten kunne sættes ind på en afdeling som Modtagelsen, hvor brugerne typisk er allermest påvirkede af deres sygdom. Christian S. tager det næste spørgsmål: Hvor stor chance har peerstøtter for ansættelse i Aarhus kommune? Lene H. ville gerne kunne komme med en sandsynlig vurdering af ansættelsesmulighederne i kommunen, men hun kender p.t. ikke nok til området og perspektiverne til at kunne sige noget konkret i sagen. Elisabeth B.W. bemærker, at der kommer til at være stigende egenbetaling i Ligestillet Støtte, som projektmidlerne løber ud. Kristian B. siger, at peerstøtte-funktioner bør have et stort potentiale hos jobcentre. Beskæftigelsespolitikken har i hans øjne overtaget socialpolitikken, hvorfor særlige støtteopgaver er vokset på kommunernes beskæftigelsesområder. Kristian nævner i tråd med Jens L. s bemærkning fra før ønsket om at erstatte dyre konsulenter, der informerer kommunerne om brugerne i 3. person, med brugere/peers, der kan tale på egne vegne. Lene H. tilføjer, at det også handler om at klæde virksomheder bedre på til oprettelse af virksomhedspraktikker. På dette punkt halter Aarhus kommune noget efter de andre 6-kommuner (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense og Randers). Næste spørgsmål stiller Christian S til plenum: Hvordan kan vi som peers gå til arbejdsgivere og kommuner? Der kom nogle hurtige svar herpå: - Man skal samle peerstøtter i alle sammenhænge. - Man skal tænke peers ind, hvor arbejdsgivere og kommuner ikke kan hjælpe/slår til. - Det er vigtigt at få udbredt kurser over hele landet. - Der skal lægges op til ledelsessparring. 7

9 - Vi skal være bevidste om, hvordan vi taler om vores peernetværk udadtil? - Kontraktansættelse på timebasis kan være en alternativ model til fastansættelse. Spørgsmålet blev bredt ud til, hvordan medarbejdere med brugerbaggrund betragtes på arbejdspladsen bliver de mødt med ængstelse/bekymring hos medarbejderne? En af træfdeltagerne bemærkede hertil, at hun blev afskediget på en afdeling efter otte års ansættelse, alene på grundlag af psykiatrisk diagnose. Jens L. kunne konstatere, at kommunerne Viborg, Randers og Aarhus er åbne for peerstøtter. De anerkender, at peers kan artikulere det at have det dårligt på flere planer, end mange andre formår. Elisabeth B.W. har undertiden mødt holdningen skal vi nu holde hånden under denne nye peer? Men som hun selv konstaterer over for denne problemstilling: Vi må udbrede succeshistorierne efterhånden, som de kommer. En deltager i plenum viste tydelig skuffelse og frustration fra sit mangeårige behandlingsforløb og opfordrede netværket til at tage fat i den lokale ledelse og vende bøtten. Som han så det, var behandlerne ikke deres opgave voksen, og han fik derfor kort sagt ingen hjælp hverken i eller af behandlingen. Christian S. stillede næste spørgsmål til plenum: Hvilke værdier er blevet skabt ved peerstøtte f.eks. på Modtagelsen på Psykiatrisk Hospital i Risskov? Et svar lød: Peerstøtter må ikke skubbe fagligheden ud af behandlingssektoren i kraft af lavere lønudgifter, som det er sket med en stor gruppe sygeplejersker, der er blevet erstattet af lavtlønnede SOSU-hjælpere. Her har fagligheden lidt et knæk, og det må ikke ske igen med peerstøtternes mellemkomst. En anden deltager påpeger lidt i forlængelse af diskussionen om hvordan vi omtaler vores peernetværk at i stedet for at betragte os selv og sælge os selv som psykisk sårbare, der er kommet sig, så burde vi slå på, at vi (af samme grund) er meget robuste og netop ikke er sårbare. Vi bør i lyset af dette styrke vores egenforståelse og bruge den konstruktivt. Skånehensyn betragter han ligeledes som et misforstået begreb. Man burde i stedet og i lighed med handicapgrupperne kalde det arbejdstilpasning. Dette fokusskifte kan styrke vores position og bør kunne bidrage til en bedre markedsføring af os selv og vore styrker og dermed få løftet synet på hele Peernetværket Danmark. Et tredje svar gik på, at tid bør være peerguidernes kendetegn. Tid er noget af det bedste, vi kan give andre peers. Den forrige kommentator fremdrog et andet definitionsspørgsmål: I stedet for funktionsnedsættelse bør vi tale om forskellige funktionsniveauer det er mindre stigmatiserende og igen mere konstruktivt i debatten og på arbejdspladsen. Peer-tanken bør ses som et fyrtårn i kontakten med psykiatribrugerne, lød det også fra salen. Lene H. lægger op til, at arbejdspladserne ser på den gevinst, som man opnår ved ansættelse af peerstøtter, frem for den tjeneste, man gør peerstøtten. Kristian B. sluttede for sin del af med bemærkningen om at, psykisk sygdom bliver et stadigt større socialt problem, hvilket kræver en øget social indsats. I kraft af dette vil behovet for peerstøtter væres stigende. Afslutning kl

10 Pausen efter paneldebatten blev taget ud, og der var kun en kort opsamling på dagen. Johanna og Christian sagde tak for i dag. Gaver blev overrakt til de særligt medvirkende, og træfdeltagerne blev budt på en afsluttende sandwich i en god atmosfære. Evaluering af træffet 20 deltagere har svaret på spørgeskema om tilfredshed med træffet. I skemaet kunne de svare med 1 5 stjerner, som både kunne påvise tilfredshed, eller: 1 stjerne for meget uenig, 2 stjerner for uenig, 3 stjerner det var ok, 4 stjerner enig og 5 stjerner for meget enig. Overordnet er der stor tilfredshed blandt respondenterne, med flest svar med 4 eller 5 stjerner. Se vedhæftede Evaluering-resultater. Blandt responsen fra deltagerne har været, at det var en lang dag. Det var noget vi overvejede da programmet blev planlagt, hvorfor programmet var lagt ind i blokke, så at på trods af, at man ikke blev hele dagen, fik man noget ud af det. Vi tager evalueringerne til efterretning og inviterer medlemmer til at deltage i brainstorming om næste om program og indhold for Peer-træf