NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

Transkript

1 NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2003 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

2 Narkotikasituationen i Danmark 2003 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Pris: 0, dog betales porto og ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, januar 2004 Design: Sundhedsstyrelsen Tryk: P. J. Schmidt Grafisk produktion Kan bestilles hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon:

3 Forord Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, det danske»focal Point«. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2003 og er den ottende rapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA s retningslinier. Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse og -behandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet. Fuldmægtig Birgitte Bælum har udarbejdet den epidemiologiske del af rapporten i samarbejde med fuldmægtig Eva Hammerby samt temakapitlet om problematisk hashbrug, mens fuldmægtig Hans Henrik Philipsen har udarbejdet den del, der beskriver forebyggelse, behandling og kvalitetssikring. Cand.psych.aut Mikkel Arendt og læge Lone Fjordback har udarbejdet temakapitlet om co-morbiditet. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra henholdsvis Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og amterne. Det danske medlem af EMCDDA s Scientific Committee, specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, samt et læsepanel udpeget af Sundhedsstyrelsen har bidraget med kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af overassistent Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen. Januar 2004 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Narkotikasituationen i Danmark

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indholdsfortegnelse 5 Sammenfatning 7 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken Den danske narkotikapolitik Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning Retshåndhævelse Udviklingen i den offentlige mening og debat Økonomi og finansieringsordninger 19 2 Udbredelsen af illegale stoffer Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark Forbruget af illegale stoffer i befolkningen Skøn over omfanget af det tunge stofmisbrug i Danmark 30 3 Sundhedsmæssige konsekvenser ved stofmisbrug Stofmisbrugere i behandling Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere Narkotikarelaterede infektionssygdomme Andre sundhedsmæssige konsekvenser 39 4 Sociale og juridiske sammenhænge og konsekvenser Sociale problemer Kriminalitet i forbindelse med narkotika 41 5 Stofmarkedet Stoffernes vej til Danmark Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked Stoffernes renhed og priser 44 6 Udbredelsen af de forskellige illegale stoffer de senere år Hash Syntetiske stoffer Kokain Brug af flere stoffer 49 7 Sammenfatning og diskussion af indikatorer De vigtigste trends ud fra de forskellige indikatorer Metodiske begrænsninger og fremtidige forbedringer af de epidemiologiske indikatorer 51 8 Overordnede strategier og tiltag Handlingsplan mod narkotikamisbrug 52 9 Indsatsområder Forebyggelse: National strategi Programmer i skolen Programmer for unge uden for skolen Indsats over for børn i førskolealderen og familier Skadesreduktion Definition og målsætninger Konkrete tiltag Behandling Behandlingen generelt Substitutionsbehandling og den ambulante psykosociale indsats Efterbehandling Tiltag inden for Kriminalforsorgen Behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for fængslet Behandling som alternativ til fængselsstraf Evaluering og uddannelse 79 Narkotikasituationen i Danmark

5 13 Kvalitetssikring Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling Klienter i behandling for hashmisbrug Karakteristik af klienter i behandling for hashmisbrug Skøn over antal hashmisbrugere i Danmark Problemer relateret til hashbrug Specifikke tiltag i forbindelse med problematisk hash brug Co-morbiditet Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling Misbrug blandt psykiatriske patienter Behandlingen af co-morbiditet i Danmark Behandlingens indhold og virkning Forslag til fremtidig praksis Anneks Tabeller Tabeloversigt Oversigt over figurer og grafer Litteraturliste Hjemmesider De anvendte undersøgelser 96 6 Narkotikasituationen i Danmark 2003

6 Sammenfatning Den aktuelle narkotikasituation i Danmark I har Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde et nyt skøn over antallet af misbrugere. Skønnet, som er beskrevet i kapitel 2, er udarbejdet på baggrund af retningslinier givet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Skønnet viser, at der i 2001 var stofmisbrugere i Danmark. Beregninger har vist, at godt af disse er hashmisbrugere alene. Fra 1996 til 2001 er antallet af stofmisbrugere steget med personer, svarende til 24 pct. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug, men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er således medtaget i skønnet, herunder også stabiliserede stofafhængige (fx metadonbehandlede). Skønnet omfatter såvel hashmisbrugere, som misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider mfl. Skønnet er baseret på oplysninger fra det Landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling og Landspatientregistret. Rapporteringer fra befolkningsundersøgelser, skoleundersøgelser, behandlingsregistret, de regionale høringer samt oplysninger om stofrelaterede psykiatriske indlæggelser peger på et stigende brug af hash. Tilsvarende viser alle befolkningsundersøgelserne, at hash stadigvæk er det mest udbredte illegale stof i Danmark. Antallet af personer, der blev indlagt på psykiatrisk afdeling med en hoveddiagnose relateret til brug af cannabis, synes ligeledes at være stigende. Tendensen er tydeligst ved bidiagnoser relateret til cannabis, hvor antallet af personer er steget jævnt fra 431 personer i 1995 til 691 personer i I hele perioden er personer med hoveddiagnoser i relation til blandet brug af stoffer den største gruppe, og antallet har været jævnt stigende frem til Næsthyppigst gennem næsten hele perioden ses personer med cannabis-relaterede hoveddiagnoser, som i 2002 omfattede omkring 20% af personer i psykiatrisk behandling med en stofrelateret hoveddiagnose. På samme tid er andelen af personer med opioid-relaterede hoveddiagnoser faldet jævnt gennem perioden. Med hensyn til andre stoffer end hash peger de fleste indikatorer på et stigende eksperimenterende forbrug især med kokain og amfetamin. Dette gælder for de samme indikatorer som ved hash samt for oplysninger fra Rigspolitiet, som bygger på politiets beslag. Alle befolkningsundersøgelserne peger på, at amfetamin er det mest prøvede stof efter hash i befolkningen generelt. De centralstimulerende stoffer optræder dog i begrænset omfang som hovedstof blandt misbrugere i behandling. Ecstasy er mindre udbredt end amfetamin, den store medieomtale af stoffet til trods. Dette viser både befolkningsundersøgelserne og de fleste af de regionale høringer. Ecstasy optræder ligeledes sjældent blandt misbrugere i behandling. Selvom opioider ikke er udbredt i den brede befolkning, spiller heroin og andre opioider fortsat en stor rolle i misbrugsgrupperne. Både behandlingsregistret og oplysninger fra de regionale høringer fastslår, at opioder, herunder heroin, er det hyppigst anvendte stof blandt misbrugere. Heroin er tilsvarende det hyppigst optrædende stof i stikprøverne fra politiets beslag og skyld i langt de fleste narkotikarelaterede dødsfald. Dog tyder en faldende andel med heroin blandt stikprøverne, oplysninger fra de regionale høringer samt en faldende andel opioidmisbrugere blandt nytilkomne i behandling på, at et misbrugsproblem, hvor de centralstimulerende stoffer er hovedstof, er ved at udvikle sig. Den klareste karakteristik af både eksperimenterende brugere og misbrugere er, at mænd er overrepræsenterede. Dette viser sig i samtlige befolkningsundersøgelser, i behandlingsregistret, i data om stofrelaterede psykiatriske diagnoser og blandt de narkotikarelaterede dødsfald. Narkotikasituationen i Danmark

7 Eksperimenterende brug af illegale stoffer er fortsat et fænomen, der hovedsageligt finder sted i de unge år, hvilket ses af de forskellige befolkningsundersøgelser og de regionale høringer. Forbruget findes i aldersgrupper fra år, og det topper blandt de årige. En undersøgelse Kriminalforsorgen gennemførte i 2002 viste, at erfaringer med illegale rusmidler er langt mere udbredt blandt klientellet end i befolkningen generelt. Blandt kriminalforsorgens klientel har 75% prøvet hash, 53% har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain eller amfetamin) og 30% har prøvet opioider (heroin, morfinpræparater mv.). Over halvdelen, 56%, af Kriminalforsorgens samlede klientel har et misbrug, mens 67% har et misbrug eller problembrug af rusmidler (misbrug af alkohol inkluderet). Både politiets statistikker over beslag og politiets register over narkotikarelaterede dødsfald viser en stadigt større geografisk spredning af det illegale stofmisbrug i løbet af 90 erne. Dette svarer til, at der stort set ikke er forskel på hvilke stoffer, der ifølge de regionale høringer optræder i de respektive amter landet over. Rigspolitiets dødsfaldsstatistik viser et stabilt niveau i starten af 80 erne, en svagt faldende tendens i slutningen af 80 erne og et markant højere niveau i 90 erne. I 2002 blev der registreret 252 narkodødsfald, hvilket er på samme niveau som i 2001, hvor der var 258 dødsfald. Nye stoffer Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN s Narkotikakommission, mens det øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse og behandling Forebyggelse Sundhedsstyrelsen afsluttede i 2003 et 2 1/2 årigt udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to model-amter. Formålet med udviklingsprojektet var, at model-amter skulle iværksætte og udvikle en forstærket og bredspektret indsats til at forebygge brugen af ecstasy og lignende stoffer blandt unge samt videregive erfaringer om form, indhold, omfang og metoder til brug for en styrket indsats i landets øvrige amter. Udviklingsprojektet havde tre prioriterede indsatsområder: kommunale rusmiddelpolitikker, ungdomsuddannelser og festmiljøet. Udviklingsprojektets erfaringer viser, at de lokale kortlægningsundersøgelser amterne foretog har været nødvendige for målrettede indsatser og har samtidigt gjort det klart, at det ikke er formålstjenligt at fokusere snævert på ecstasy, men bredt på rusmidler. Arbejdet med de kommunale rusmiddelpolitikker er vigtigt for at styrke forebyggelsesindsatsten, men har vist sig at kræve en del konsulentbistand fra amtet sammen med en klar politisk/ledelsesmæssig opbakning. I forbindelse med indsatsen i festmiljøet blev der på baggrund af erfaringerne fra en række målrettede kurser udviklet en»nul tolerance-guide«til ansatte i det kommercielle festmiljø. Erfaringerne viser, at de bedste resultater opnås, når organiseringen af indsatsen sker i et samarbejde mellem forebyggere, politi, restaurationsbranchen og kommunale bevillingsmyndigheder. På ungdomsuddannelsesområdet (især på produktionsskoler og tekniske skoler) er der udviklet nye metoder blandt andet en håndbog i, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan udarbejde en rusmiddelpolitik. Tendensen fra de senere år med amtslig etablering af kommunale nøglepersonnetværk er fortsat, ligesom indsatsen i festmiljøet (især målrettet ansatte) er blevet mere udbredt i de 8 Narkotikasituationen i Danmark 2003

8 større byer. Desuden har flere amter tilbudt vejledning til kommuner i forbindelse med udarbejdelse af rusmiddelpolitikker. Behandling Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens 85. Det indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Behandlingsgarantien betyder, at stofmisbrugeren har en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen har visiteret til. I 2003 færdiggjorde Sundhedsstyrelsen det såkaldte»metadoncirkulære«, hvori der gives regler for lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Heri er bl.a. beskrevet, hvad der forstås ved afhængighedsskabende lægemidler samt hvilke særlige forhold, der skal tages i betragtning, når disse ordineres. Behandling af stofmisbrugere med metadon og buprenorphin er nærmere beskrevet, ligesom smertebehandling og behandling med benzodiazepiner også er omtalt. Der er inden for de sidste år blevet bevilliget flere ressourcer til behandlingsområdet, herunder forsøgsordninger som intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling, en forstærket opsøgende indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere og et forsøgsprojekt i Københavns Kommune med metadon til injektion. Indsatsen blev yderligere forstærket i 2002 med regeringens handlingsprogram»det fælles ansvar«, som sigter på at støtte de svageste grupper i samfundet herunder stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser. Senest i oktober 2003 i forbindelse med regeringens handlingsplan»kampen mod narko«er indsatser over for misbrugere i fængsler, unge hashmisbrugere og skadebegrænsende tiltag blevet styrket. Herudover er DANRIS s (Dansk Rehabiliterings- og Informations System) dokumentation af behandlingsforløb og effekt af behandlingsformer, herunder en udvidelse af registreringen, så det ambulante behandlingssystem også bliver omfattet, blevet styrket. Flere amter har i misbrugscenterregi ofte i samarbejde med kommunerne etableret ungeteams der iværksætter tidlige indsatser overfor unge med misbrugsproblemer for at imødegå den stigende efterspørgsel. Forsøg med et styrket opsøgende arbejde, herunder gadeteams er blevet rapporteret fra flere amter. Kampen mod narko: en tværministeriel handlingsplan Regeringen offentliggjorde i oktober 2003 en tværministeriel handlingsplan»kampen mod narko«, som følger op på en række anbefalinger, som blandt andre udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse og ekspertgruppen vedr. indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere har fremlagt. Der er tale om en indsats over en bred kam. Der sigtes dels mod at intensivere den forebyggende indsats gennem involvering af lokalsamfundene med henblik på at afholde ikke mindst de helt unge fra narkotika, dels mod at styrke både den sociale og den lægelige behandlingsindsats inden for såvel som uden for fængslerne. Samtidig tages der skridt til i endnu højere omfang at reducere skaderne forbundet med stofmisbrug. Indsatsen vil blive gennemført over de næste 3 år. Temakapitel: Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling Kapitlet omhandler udbredelsen af hashmisbrug i Danmark, personer i behandling for hashmisbrug, problemer knyttet til hashmisbrug samt hvilke tiltag, der findes mod problematisk hashmisbrug. 21% af alle indskrevne i behandling i 2002 opgav hash som hovedstof, hvor tallet var 11% i Blandt alle klienter, som ikke tidligere havde været indskrevet i behandling, havde 39% hash som hovedstof. Til sammenligning var den tilsvarende andel i %. Blandt faktorerne bag stigningen kan der peges på antallet af og ændringerne i behandlingstilbuddene, så de opleves mere relevante for hashmisbrugerne og derfor får flere til at tage imod behandlingen. Den generelle stigning i brug af hash i befolkningen som Narkotikasituationen i Danmark

9 helhed kan også være en del af forklaringen på, at flere har udviklet et misbrug og derfor er kommet i behandling. Nyere undersøgelser påviser endvidere en sammenhæng mellem unges oplevelser af problemer i hverdagen og brug af hash, herunder sammenhæng mellem fravær i skolen og karaktergennemsnit. Helt unge med hashmisbrug er en gruppe, der er synlig i de sociale tilbud til unge med sociale problemer fx i de amtslige døgntilbud. Det generelle billede her er, at man ofte afviser unge med misbrugsproblemer på disse døgntilbud, fordi man oplever ikke at være fagligt klædt på til at løse opgaven. Som konsekvens af forholdene på området har flere amter oprettet unge-teams, der som en del af deres opgave skal imødekomme kommunernes behov for at kunne handle i forhold til unge med hashmisbrug. Kapitlet beskriver et eksempel på et amtsligt ungeteam. Temakapitel: co-morbidity (mellem hashbrug og psykiske problemer) Temakapitlet beskriver situationen og sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske problemer hhv. psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling og misbrug blandt psykiatriske patienter. Således havde 27,5% af hashmisbrugere og 27,9% af misbrugere med andre hovedstoffer været i behandling på et psykiatrisk hospital i perioden Antallet af psykiatriske patienter med et misbrug er usikkert og præget af underrapportering, men Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister viser, at der i perioden var flere tusinde registreringer af hashmisbrug inden for psykiatrien, herunder et par hundrede indlæggelser med hashudløste psykoser årligt. I Danmark er det fortsat således, at psykiatrien behandler patienternes psykiske lidelser, mens misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Der mangler klare retningslinjer for hvordan behandlingen af de personer, som hører ind under begge systemer samtidig skal gribes an. Der er således i dansk sammenhæng en manglende integration af behandlingen, hvor der tages hånd om både misbrug og psykiske problemer samtidig. Kapitlet beskriver tiltag fra København og Århus, hvor man har forsøgt at få etableret en formaliseret brobygning imellem de to systemer blandt andet med medikamentel behandling og kognitiv terapi tilrettelagt efter miljøterapeutiske principper og efteruddannelse i dobbeltdiagnosebehandling for ansatte i psykiatrien. Der peges fra alle sider på, at behovet for behandling af de sværest psykisk syge, som samtidigt har misbrugsproblemer, er lang større end antallet af behandlingspladser. Endvidere peges der på i kapitlet, at der er generelt manglende viden om optimal tilrettelæggelse af behandlingen og stor forskel på, hvilken behandlingstilbud der gives. Desuden er der en sparsom dokumentation for virkningen af de behandlingsformer, som tilbydes dobbeltdiagnosepatienter. Temakapitlet afrundes af en række forslag til fremtidig praksis. 10 Narkotikasituationen i Danmark 2003

10 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken 1.1 Den danske narkotikapolitik Den danske narkotikapolitik bygger på en kombination af forbudet mod ikke-medicinsk anvendelse af narkotika, en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget koordineret behandlingstilbud og en effektiv kontrolindsats. Vigtige elementer i indsatsen på narkotikaområdet er bl.a. følgende: H H H afbalancering af kontrolindsatsen med den forebyggende og behandlende indsats styrkelse af den lokale forebyggelse, herunder indsats rettet mod udsatte unge opprioritering af behandling, herunder omsorg, med differentierede krav og mål som princip. I Danmark opfattes narkotikamisbruget som et sammensat problem, der kræver samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Indsatsen mod narkotikamisbruget er derfor både en opgave for lokale og centrale myndigheder både hvad angår forebyggelse, behandling og kontrol. Narkotikaforebyggelsen hviler på princippet om forbudet mod den ikke-medicinske anvendelse af narkotika, et højt oplysnings- og informationsniveau samt forbedring af de sociale levevilkår. I forbindelse med de sociale levevilkår er det især belastende opvækstforhold, ringe voksenkontakt og udskillelse i forhold til uddannelsesforhold, som er afgørende for, om en mindre gruppe blandt ungdommen begynder et eksperimentelt brug af narkotika, som i visse tilfælde kan udvikle sig til misbrug og afhængighed. I forebyggelsen lægges vægt på såvel landsdækkende statslig oplysningsvirksomhed som lokal direkte støtte til enkeltpersoner og mindre grupper i en mere konkret målrettet indsats. Den sociale og lægelige behandlingsindsats i forhold til stofmisbrugere er det offentliges ansvar og opgave. Den offentlige sociale behandlingsindsats suppleres af frivillige organisationer og selvejende, private institutioner. Herved sikres mulighed for en bredspektret indsats med mulighed for fleksible, utraditionelle og alternative behandlings- og omsorgstilbud. Udgangspunktet er en individuel og behovsorienteret behandling af og differentierede målsætninger for den enkelte stofmisbruger, hvor stoffrihed ikke er den eneste målsætning, men hvor forbedring af den sociale situation og funktion kan være væsentlige realistiske mål. Et stadig vigtigere element i behandlingen af stofmisbrugere i Danmark har været lægelig substitutionsbehandling, især med stoffet metadon. Aktuelt er der stofmisbrugere under 50 år i længerevarende metadonbehandling (i mere end 5 måneder) (se også kapitel 2). Kontrolindsatsen til bekæmpelse af narkotika varetages af politiet og toldmyndighederne. Indsatsen rettes mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag den ulovlige handel med narkotika, men også mod handelen på gadeplan. Hertil kommer lovgivningen vedrørende stoffer, der kan anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika (prækursorer), der er baseret på EU-regler om kontrol med fremstilling af og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotiske og psykotrope stoffer. Narkotikasituationen i Danmark

11 Forsøgsvirksomhed Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens 85. Det indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen har visiteret til. Der vil med hjemmel i servicelovens 110 a blive fastsat regler om indhold, omfang og udførelse af tilbud på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Endvidere vil loven blive omfattet af lovovervågning med henblik på, at ordningens implementering i amtskommunerne kan blive evalueret. Det vil i forbindelse med evalueringen blive vurderet, hvorvidt virkningerne af den foreslåede ordning stemmer overens med hensigten med loven. Der vil på baggrund af evalueringen blive udarbejdet en redegørelse, der efter høring af øvrige myndigheder og organisationer vil blive afleveret til Folketingets Socialudvalg, når loven har virket i tre år. Som alternativ til gennemførelse af et heroinforsøg blev der på finansloven for afsat midler til særlige forsøgsordninger for misbrugere i metadonbehandling samt et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere i København. I en treårig periode gennemføres i tre regioner forsøg med misbrugere i metadonbehandling, hvor der ydes massiv psykosocial indsats fulgt op af en såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering. Det er formålet at undersøge, i hvilket omfang man kan opnå resultater svarende til fx heroinforsøgene i Schweiz i form af bedre social, sundhedsmæssig og psykisk funktion som fx bedre bolig-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold, forbedring af forsørgelsesgrundlaget, af den medicinsk/psykiske status, nedbringelse af rusmiddelforbrug, smitterisiko og kriminalitet samt udbygning af netværksrelationer. I Københavns Kommune gennemføres som forsøg et projekt med metadon til injektion. I 2004/5 afsluttes forsøgsprojekterne og evalueringerne fremlægges. Pulje til kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet Der er fra centralt hold afsat midler til en styrkelse af den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder til et kvalitetsløft af området. Med henblik herpå blev der etableret en særlig ansøgningspulje med midler på ca. 10 mio. kr. i 1999 og ca. 40 mio. kr. i alt for de følgende 3 år, hvoraf der ud over de nævnte formål, som også omfatter opfølgning af substitutionsbehandling, tillige ville kunne ydes støtte til nye tilgange til behandling for særlige målgrupper. Hovedvægten er lagt på projekter vedrørende efterbehandling. Formidlingscentret for Socialt Arbejde foretager en erfaringsopsamling fra projekter, som er støttet af puljen. Der vil ultimo 2003 blive udsendt metodehæfter med henblik på videreformidling til amter og kommuner. Regeringen har med sit handlingsprogram for de svageste grupper fra marts 2002»Det fælles Ansvar«ønsket at forstærke indsatsen over for de allersvageste grupper i samfundet, herunder stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser. I satspuljeaftalen for 2002 blev der afsat i alt 506,9 mio. kr. til puljen til socialt udsatte for perioden I satspuljeaftalen for 2003 blev puljen yderligere forhøjet med 86,0 mio. kr. for perioden Puljen skal bl.a. tilgodese etablering af midlertidige og varige botilbud, herunder nødvendig bostøtte, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov. Der skal endvidere satses på udslusningsboliger og alternative plejehjemspladser. Målsætningen i handlingsprogrammet for de svageste grupper er etablering af 300 nye botilbud. Puljen til socialt udsatte grupper består af en generel ansøgningspulje og en reservation til de største byer (København, Frederiksberg, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg). På baggrund af udmøntningen af den generelle ansøgningspulje i februar 2003 og indstillingerne efter forhandlinger med byerne anslås antallet af nye botilbud til ca. 185, hvortil kommer bostøtte. 12 Narkotikasituationen i Danmark 2003

12 Centrale aktører, deres roller og koordinerende strukturer: Stat, amter og kommuner Danmarks befolkning udgør 5,4 mio. mennesker. Folkevalgte politiske beslutningsorganer findes på tre niveauer: Nationalt, regionalt og lokalt. Det regionale niveau omfatter 13 amter og 1 regionskommune, og på det lokale niveau er der 270 kommuner. Indbyggertallet i amterne er i gennemsnit og i kommunerne De kommunale opgaver defineres via lovgivning. Statsligt plan Det er statens opgave at: H H H H H H H Fastlægge den nationale narkotikapolitik Udfærdige retsregler og vejledninger vedrørende narkotika og bekæmpelse af misbrug Kontrollere udbuddet af stoffer via statslige organer: politi, fængsler, domstole og toldvæsen Overvåge misbrugstendenser ved at indhente, samkøre, evaluere og udbrede data Støtte regional og lokal forebyggelse Fremme forskning Samarbejde på internationalt plan Koordinationen af den statslige indsats varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herudover har ansvaret for statslige opgaver i forhold til behandling i sundhedsvæsenet og den forebyggende indsats. Socialministeriet har på statsligt niveau ansvar for den sociale behandlingsindsats, Justitsministeriet har såvel lokalt som centralt et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige indsats og for Kriminalforsorgen for indsatte stofmisbrugere. Skatteministeriet har ansvaret for den kontrol, der føres med prækursorer og for toldkontrol. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som del af et generelt ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme et særligt ansvar, men også andre ministerier har opgaver af forebyggelsesmæssig karakter, som enten er fastlagt eller forudsat i den specifikke lovgivning, de administrerer. Således har Socialministeriet visse opgaver og forpligtelser, som generelt er nedfældet i Serviceloven i relation til forebyggelse på det sociale område, og Justitsministeriet er, foruden håndhævelse af lovgivningen, ansvarlig for information som en del af politiets kriminalitetsforebyggende indsats. Skatteministeriet har ansvaret for kontrol ved grænserne, inklusive tiltag mod smugleri. Skatteministeriet er også den ansvarlige nationale myndighed med hensyn til kontrol af prækursorer og egentlige kemikalier ifølge EU-forordningen og EU-direktivet herom. Undervisningsministeriet har på centralt hold ansvaret for information i folkeskoler og på det gymnasiale niveau og for generel undervisning og information vedrørende ungdoms- og voksenundervisning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre berørte ministerier bistås af et uafhængigt, sagkyndigt Nationalt Råd for Folkesundhed. På centralt plan har Socialministeriet ansvaret for den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder behandling i medfør af Serviceloven. Ansvaret for spørgsmål i relation til lægelig behandling, inklusiv substitutionsbehandling og forbindelsen mellem hiv-smitte/hepatitis og stofmisbrug samt spørgsmål i forbindelse med pleje ligger hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Justitsministeriet har ansvaret for behandling af kriminelle stofmisbrugere. Der forskes på en række universiteter, specialiserede forskningsinstitutioner og amtsinstitutioner. Socialministeriet er ansvarlig for den forskning, der foregår på Socialforskningsinstituttet. Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har siden oprettelsen den 1. januar 1994 gennemført en lang række undersøgelser, evalueringer og analyser på stofmisbrugsområdet for Socialministeriet og andre institutioner/offentlige myndigheder. Centret er som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 blevet permanentgjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriets koordinerende opgave indebærer ansvar for indsamling og formidling af statistik vedrørende stofmisbrug. Narkotikasituationen i Danmark

13 Politi De enkelte politikredse har ansvaret for den politimæssige indsats vedrørende narkotika. Ifølge almindelige nationale bestemmelser foregår indsatsen på to niveauer. Ordenspolitiet står især for indsatsen mod misbrug og småhandel på gadeplan, mens kriminalpolitiets centrale aktiviteter er rettet mod fremstilling, smugling og storstilet handel med stoffer. Hver af de 54 politikredse har enten en speciel narkotikaafdeling eller særligt udpegede kontaktpersoner, som ved siden af deres lokale opgaver også fungerer som forbindelsesofficerer over for andre politikredse og i særdeleshed over for den centrale indsats og koordinationsorganerne på dette område. For at styrke og effektivisere indsatsen mod blandt andet narkotikakriminalitet er der i Rigspolitiets afdeling A etableret et nationalt efterforskningsstøttecenter (NEC), der yder bistand til den politikredsbaserede operative efterforskningsindsats. NEC bistår særlig med koordinering og analyser i forbindelse med efterforskning. Endvidere varetager NEC informationsudveksling til nationale og internationale kontakter såvel generelt som i relation til konkrete projekter. Der udarbejdes nationale statistikker og analyser vedrørende antallet af sager, beslaglæggelser og dødsfald. Efterforskningsstøttecentret, som er udstyret med et særligt edb-efterforskningsregister, fungerer også som støtte og database for toldmyndighedernes aktiviteter på dette område ifølge aftale mellem politiet og toldmyndighederne. Toldvæsen Toldmyndigheden er organiseret med Told- og Skattestyrelsen og 31 regionale told- og skatteadministrationer samt et toldkontor i Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Told- og Skattestyrelsen er den overordnede instans for skatte- og toldmyndigheder. Overvågningsaktiviteterne udføres af en kontrolafdeling, som også er ansvarlig for formidlingen af oplysninger til og fra udenlandske myndigheder samt til og fra de nationale politiafdelinger. De operationelle kontrolaktiviteter forestås af de regionale skatte- og toldadministrationer og toldkontoret i Padborg. Grænsekontrol inklusiv narkotikakontrol er placeret hos 13 regioner, som alle har en toldkontrolafdeling. Kontrol med fabrikker og forretninger er underlagt de regionale kontrolafdelinger, som er ansvarlige for import- og eksportkontrol samt moms og kontrol med særlige punktafgifter tillige med kontrol vedrørende kildeskat og indkomstskat. Kontrolafdelingerne har således kendskab til pengenes bevægelse. Amter og kommuner Ansvaret for behandling af stofmisbrugerne, herunder også substitutionsbehandling, ligger i de 13 amter samt i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms regionskommune. Samarbejdet mellem amterne og amternes interessevaretagelse i forhold til lovgivningen samt i forholdet til stat og kommuner er sikret via amternes interesseorganisation, Amtsrådsforeningen. Amtsrådsforeningen træffer aftaler med regeringen og Folketing på vegne af de 13 amter om amternes økonomi, herunder også i relation til forebyggelse af narkotikamisbrug og behandlingsindsats, hvor amterne har forpligtigelse til at tilbyde narkotikaafhængige borgere behandlingsmuligheder. Kommunerne har med deres mere umiddelbare kontakt til borgerne ansvaret for forebyggelse samt tidlig og løbende indsats for misbrugere i kommunen, ligesom kommunen både under behandlingsforløbet og efter den primære behandling er ansvarlig for de relevante tilbud, som kan bidrage til forbedring af den personlige funktion og udviklingsmuligheder. Kommunernes Landsforening er en interesseorganisation, hvis formål er at varetage kommunernes interesser, ikke mindst i forhold til lovgivningen samt i relation til stat og amter. I lovgivningen er det fastsat, at indsatsen vedrørende stofmisbrugsbehandling foregår i et tæt samarbejde med amterne, og at den nærmere opgavefordeling aftales i handleplaner. Lovgivningen giver mulighed for, at amtsrådet kan delegere visitationskompetencen til en 14 Narkotikasituationen i Danmark 2003

14 kommune i de tilfælde, hvor der er enighed om, at behandlingsindsatsen bedst varetages af kommunen. Rådet for socialt udsatte Regeringen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 at nedlægge Narkotikarådet. Ud fra ønsket om at styrke indsatsen for de svageste i samfundet og skabe rammerne for en samlet og overordnet indsats har regeringen i marts 2002 offentliggjort handlingsprogrammet for de svageste grupper: Det fælles ansvar. Som led i denne politik nedsatte regeringen i maj 2002 Rådet for socialt udsatte. Rådet er nedsat ud fra ønsket om at styrke indsatsen over for de svageste grupper i samfundet, navnlig hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende og alkoholikere. Rådet skal være talerør for en gruppe mennesker som i dag har vanskeligt ved at blive hørt. Opgaverne er: H H H H at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet at stille forslag til en forbedret indsats over for de svageste at stille forslag om hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper. Rådets første årsrapport vil foreligge september Narkotikasituationen i Danmark

15 STAT Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Behandling Koordinerende ministerium Kontrol Forebyggelse Medicinsk behandling Rådet for socialt udsatte Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Kriminalforsorgen Medicinsk behandling Kontrol med lægemidler Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) Det Kriminalpræventive Råd AMT 13 amter, København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune 54 politikredse 270 kommuner H H H H Skoler Ungdomsklubber Ungdomsskoler SSP-udvalg Landsdækkende: PRIVATE ORGANISATIONER H Landsforeningen Ungdomsringen H KFUM s sociale arbejde H KFUK s sociale arbejde H Landsforeningen Kirkens Korshær Lokalt: H Selvhjælpsgrupper H Private behandlingsinstitutioner (terapeutiske samfund, Minnesota-behandlingsinstitutioner) H Pårørendegrupper 16 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16 1.2 Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning De danske straffebestemmelser om besiddelse af narkotika er indeholdt dels i Lov om euforiserende stoffer, dels i Straffelovens 191. Lov om euforiserende stoffer forbyder ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse stoffer, medmindre stofferne anvendes i medicinsk eller videnskabelig øjemed. Disse stoffer er optaget på en særlig liste, der omfatter stoffer, som efter sundhedsmyndighedernes skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende egenskaber. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. lovens 3. Straffelovens 191 supplerer ovennævnte lov og fastslår, at den, som i strid med loven til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelse af et sådant stof i øvrigt haft særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år. På samme måde straffes den, der indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem. Besiddelse til eget forbrug af euforiserende stoffer vil i førstegangstilfælde almindeligvis blive afgjort ved, at der meddeles den pågældende en advarsel af politiet. Advarsel vil også kunne meddeles i gentagelsestilfælde, men i grovere gentagelsestilfælde og i tilfælde af gentagen besiddelse af andre euforiserende stoffer end hash, bør der i henhold til Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager søges pålagt bødestraf, der kan variere mellem 300 kr. og kr., alt efter det euforiserende stofs art og mængde. Nyere lovgivning Hvidvaskning af udbytte fra kriminel aktivitet er kriminaliseret i Straffelovens 290 om hæleri. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001, hvor den tidligere hæleribestemmelse i 284 og bestemmelsen om narkotikahæleri i 191a blev ophævet. Efter Straffelovens 290 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Er hæleriet af særlig grov beskaffenhed, eller har hæleriet været erhvervsmæssigt, kan straffen stige til bøde eller fængsel indtil 6 år. Den 9. juni 2001 trådte lov nr. 417 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler i kraft. Formålet med loven er at sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for såkaldte hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte lokaler, og som kan medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Med loven indføres en ordning, hvorefter politiet efter forudgående advarsel til den, der råder over de lokaler, hvor den pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i lokalerne. Forbudet omfatter dog ikke eventuelle beboere og deres nærmeste pårørende. Politiet bekendtgør et forbud ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse, ligesom der bliver givet særskilt meddelelse til den, der råder over lokalerne. Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at en konkret afgørelse efter lovens regler indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Overtrædelse af forbud straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder. Inden for de givne lovgivningsmæssige rammer retter politiet sin kontrolindsats såvel mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag handelen med narkotika, Narkotikasituationen i Danmark

17 som mod handelen med narkotika på gadeplan. På det område, som politiet tager sig af forebyggelse og efterforskning af forbrydelser er det naturligt at betragte narkotikaproblematikken i et internationalt perspektiv, da narkotika kun i meget ringe omfang fremstilles i Danmark. Endvidere viser stadig flere af politiets efterforskninger, at narkotikakriminaliteten indebærer elementer af international organiseret kriminalitet. Dansk politi lægger derfor i fortsat stigende grad vægt på det internationale samarbejde, der foregår i mange fora, herunder særligt i regi af Europol samt i PTN-samarbejdet mellem de nordiske landes politi- og toldmyndigheder, hvor de udsendte forbindelsesofficerer spiller en særlig rolle. Med hensyn til indsatsen mod den alvorlige narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 foretaget en ændring af reglerne om teleselskabernes pligt til at forsyne politiet med de relevante efterforskningsmæssige oplysninger. Udbydere af telenet og teletjenester har ifølge lovændringen nu pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af de oplysninger om tele- og internetkommunikation, som er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. De registrerede oplysninger skal opbevares i ét år. Politiets muligheder (på baggrund af en retskendelse) for at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i bl.a. personlige computere er ved samme lovændring gjort nemmere. Ved samme lovændring blev der endvidere skabt adgang for politiet til på grundlag af en retskendelse hemmeligt og uden at være tilstede ved hjælp af EDB programmer eller andet udstyr løbende at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem, dvs. stationære eller bærbare computere eller andre former for databehandlingsanlæg, der fungerer som personlige computere. Som led i den intensiverede indsats mod bl.a. den organiserede narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 436 af 20. juni 2003 foretaget ændring i straffeloven, således at muligheden for at foretage konfiskation efter straffelovens 76 a blev udvidet. Bestemmelsen omfatter nu også loven om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde og fængsel op til 2år. Ved samme lovændring blev agentreglerne i retsplejeloven ændret, således at civile personer skal kunne introducere en politiagent i det kriminelle miljø og i den forbindelse f.eks. kunne bestille en vareprøve af narkotika. Der blev endvidere bl.a. skabt mulighed for at hemmeligholde identiteten på anonyme meddelere og på den polititjenestemand, der har fungeret som politiagent i en konkret narkotikasag. 1.3 Retshåndhævelse Retshåndhævelse i relation til narkotika sker på grundlag af enten Straffelovens 191 eller Lov om euforiserende stoffer. Anklagemyndighedens praksis generelt Straffelovens 191 har en strafferamme på henholdsvis 6 og 10 års fængsel. Strafferammen på 10 års fængsel anvendes i særligt alvorlige tilfælde og alene, hvor det drejer sig om hård narkotika. I særligt alvorlige tilfælde kan straffen forhøjes med indtil det halve. Dette indebærer, at strafferammen i meget alvorlige narkotikasager er fængsel i indtil 15 år. Betingelsen for anvendelse af Straffelovens 191 er under alle omstændigheder, at man i forbindelse med besiddelse eller indførsel enten har overdraget eller har til hensigt at overdrage mindst 25 gram heroin/kokain, ca. 50 gram amfetamin/ecstasy eller 10 kg hash eller mere. Angår sagen mindre mængder end det ovenfor anførte, henføres forholdet under lov om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. 18 Narkotikasituationen i Danmark 2003

18 Angår sagen besiddelse af narkotika til eget forbrug, vil straffen, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde, alene blive en bøde. Ved meget små mængder narkotika vil der i førstegangstilfælde blive anvendt en advarsel. Overdragelse af hård narkotika vil som hovedregel blive straffet med frihedsstraf. Som følge af en i 1996 foretaget ændring af Lov om euforiserende stoffer, jf. afsnittet om udviklingen inden for den strafferetlige lovgivning, bliver det betragtet som en særligt skærpende omstændighed, hvis der er tale om overdragelse af selv meget små mængder hård narkotika. Den retshåndhævende indsats fra politiet og anklagemyndighedens side i forbindelse med overdragelse af narkotika er generelt højt prioriteret. Det er dog politimestrene i de enkelte kredse (i København Politidirektøren), der har det selvstændige ansvar for tilrettelæggelse af politiets indsats over for narkotikakriminalitet. Afhængig af den aktuelle situation retter indsatsen i de enkelte politikredse sig mod såvel de organisationer og personer, der nationalt og internationalt står bag handlen med narkotika, som mod handlen på gadeplan. Navnlig i København, hvor overdragelse på gadeplan af narkotika har været særligt udbredt i et bestemt byområde nær Hovedbanegården, har der været foretaget en særlig intensiv politiindsats. Som følge af det tiltagende ecstasy-misbrug, der finder sted navnlig i diskoteksmiljøet, har politiet endvidere gennem de senere år foretaget adskillige målrettede indsatser på dette område ofte i samarbejde med andre lokale myndigheder og restaurationsbranchen. For så vidt angår indsatsen mod hash bemærkes, at politiet og anklagemyndigheden navnlig anvender ressourcerne over for kredsen af mere professionelle gerningsmænd. I områder, hvor salg på gadeplan har særlig stor udbredelse, søger politiet dog også at sætte ind over for denne form for kriminalitet. I den forbindelse har politiet intensiveret indsatsen mod hashhandel på Christiania gennem målrettede og omfattende aktioner. Politiets indsats har afdækket adskillige kriminelle strukturer og netværk, bl.a. i relation til rockermiljøet, og der er gennemført en række omfattende straffesager samt betydelige beslaglæggelser. Indsatsen mod hash er også forstærket yderligere i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler, der som nævnt skal sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for de såkaldte hashklubber. Loven har haft den tilsigtede virkning. Det kan som eksempel nævnes, at Københavns Politi siden lovens vedtagelse har fået lukket ca. 65 hashklubber. Handel med narkotika Såfremt en stofmisbruger selv forhandler narkotika, vil der som regel ikke blive taget hensyn hertil i forbindelse med strafudmålingen. Motiverede domfældte vil dog under en afsoning have mulighed for at deltage i afvænningsbehandlinger for narkotikamisbrug, herunder i form af udslusning fra strafafsoning gennem åbne institutioner, som behandler stofmisbrugere. I bemærkningerne til det forslag til ændring af Lov om euforiserende stoffer fra 1996, der er nævnt ovenfor, anføres det, at Justitsministeriet vil tilbyde mulighed for relevant behandling under afsoningen til de misbrugere, der idømmes længere frihedsstraffe for narkotikasalg, der skal finansiere misbrugerens eget stofmisbrug. Såfremt en person, der er sigtet for salg af narkotika, har været på fri fod indtil domsforhandlingen, sker det i visse tilfælde, at domstolene idømmer en betinget frihedsstraf. Dette sker, hvis der under domsforhandlingen kan fremlægges veldokumenterede oplysninger om, at den pågældende nu er inde i et positivt behandlingsforløb. Narkotikasituationen i Danmark

19 Ekspertgruppe til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede stofmisbrugere Folketinget vedtog den 18. april 2002 at ophæve revisionsbestemmelsen i Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1992 fik amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner adgang til at fastholde stofmisbrugere i behandling. Siden er loven blevet revideret nogle gange, og det er nu besluttet at ophæve denne revisionsbestemmelse. Sundhedsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) nedsatte i september 2001 en ekspertgruppe til udredning af indsatsmulighederne for de hårdest belastede stofmisbrugere med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet. Ekspertudredningen forelå i februar 2002 og indeholder en opdateret samlet faglig udredning af omfanget og karakteren af problemerne for de hårdest belastede stofmisbrugere, herunder hvilken viden og hvilke resultater, der foreligger og mangler, og hvilke barrierer der er for en forsvarlig sundheds- og socialfaglig indsats. Udredningen indeholder endvidere en faglig vurdering af fordele og ulemper ved forskellige alternative løsningsmuligheder, herunder heroinordination og oprettelse af såkaldte fixerum. Nye narkotiske stoffer under kontrol Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN s Narkotikakommission, mens de øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Narkotikarelateret kriminalitet Personer, der er afhængige af heroin, er meget ofte implicerede i berigelseskriminalitet, herunder navnlig indbrud i private hjem, indbrud i virksomheder og butikstyveri. Hvis der er tale om personer, som ikke tidligere er straffet, vil den strafferetlige reaktion ofte være en betinget dom med vilkår om behandling for narkotikamisbrug. Er der derimod tale om en hyppigt recidiverende gerningsmand, vil der som regel ikke blive tale om yderligere betingede straffe med vilkår om behandling. En ubetinget frihedsstraf vil være den sædvanlige reaktion. Under et afsoningsforløb vil den motiverede stofmisbruger dog få mulighed for behandling, jf. det ovenfor anførte. 1.4 Udviklingen i den offentlige mening og debat Fixerum, legalisering af hash og lægeordineret heroin er tilbagevendende temaer i den offentlige debat. I folketingsåret fremsatte medlemmer af oppositionen for tredje gang forslag til folketingsbeslutning om henholdsvis oprettelse af sundhedsrum (fixerum) for stofmisbrugere, legalisering af hash og frigivelse af hash til medicinsk brug. Forslaget om oprettelse af fixerum blev i juni 2003 forkastet af et flertal i Folketinget, ligesom der under behandlingen af forslaget om legalisering af hash tegnede sig et klart flertal herimod. Beslutningsforslaget om frigivelse af hash til medicinsk brug blev i ændret form vedtaget i Folketinget i maj Regeringen blev hermed pålagt inden den 15. august 2003 at tage stilling til, om patienter med skelrose skal have mulighed for at få udleveret lægemidlet Marinol. Udleveringen skal i givet fald kunne ske fra den 15. august Økonomi og finansieringsordninger De kommunale og amtskommunale regnskaber og budgetter viser en kraftig stigning siden 1995 i de afsatte midler til stofmisbrugsbehandling. På budgettet for 2003 er der således afsat 641,6 mio. kr. Det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 224,3 mio. kr. 20 Narkotikasituationen i Danmark 2003