P INT FOCAL. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen P INT FOCAL Narkotikasituationen i Danmark Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA 2002

2 Udgivet af Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Tlf: Fax: Layout og grafi k: Nina Kampmann Tryk: Schultz Grafi sk Sundhedsstyrelsen Eftertryk med kildeangivelse tilladt 1. udgave, 1. oplag, 400 eksemplarer, november 2002 ISBN

3 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Forord Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, det danske Focal Point. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2002 og er den syvende rapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA s retningslinier. Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse og -behandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet. Årets rapport indeholder desuden tre særlige temaer: Udgifter til den efterspørgselsbegrænsende indsats i 1999, Narkotika- og alkoholbrug blandt unge under 18 år og Social udstødning og re-integration. Fuldmægtig Birgitte Bælum har udarbejdet den epidemiologiske del af rapporten i samarbejde med fuldmægtig Eva Hammerby samt temakapitlet om narkotika- og alkoholbrug blandt unge under 18 år, mens fuldmægtig Hans Henrik Philipsen har udarbejdet den del, der beskriver forebyggelse, behandling og kvalitetssikring. Studentermedarbejder, stud.scient.san.publ. Martin Larsen har udarbejdet temakapitlet om udgifter til den efterspørgselsbegrænsende indsats, mens fuldmægtig i Københavns Kommune, fil. kand. Dorrit Schmidt har udarbejdet temakapitlet om social udstødning og re-integration. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra henholdsvis Justitsministeriet, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det danske medlem af EMCDDA s Scientific Committee, specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, samt et læsepanel af Sundhedsstyrelsens samarbejdspartnere har bidraget med kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af overassistent Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen. København, november Thomas Clement Kontorchef, Head of Focal Point Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse 1

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 NARKOTIKAPOLITIK OG DEN STRAFFERETLIGE LOVGIVNING Kapitel 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken... 8 DEN EPIDEMIOLOGISKE SITUATION Kapitel 2 Udbredelsen af illegale stoffer Kapitel 3 Sundhedsmæssige konsekvenser ved stofmisbrug Kapitel 4 Narkotikarelateret kriminalitet og narkotikamarkedet Kapitel 5 Udbredelsen af de forskellige illegale stoffer de senere år Kapitel 6 Sammenfatning og diskussion af indikatorer INDSATS TIL BEGRÆNSNING AF UDBREDELSEN AF STOFMISBRUG Kapitel 7 Indsatsområder Kapitel 8 Skadesreduktion Kapitel 9 Behandling Kapitel 10 Behandling af kriminelle stofmisbrugere Kapitel 11 Kvalitetssikring TEMAKAPITLER Kapitel 12 Udgifter til den efterspørgselsbegrænsende indsats i Kapitel 13 Narkotika- og alkoholbrug blandt unge under 18 år

6 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Kapitel 14 Social udstødning og (re)-integration ANNEKS Tabeller Tabeloversigt Oversigt over figurer og grafer Litteraturliste Hjemmesider De anvendte undersøgelser

7 Sammenfatning Sammenfatning Den aktuelle narkotikasituation i Danmark De seneste år er der sket en stigning i brugen af illegale stoffer i Danmark. Stigningen omfatter især brug af hash, og til dels de centralstimulerende stoffer, som amfetamin, kokain og ecstasy. Flere unge eksperimenterer nu med disse stoffer. Hash er langt det mest udbredte, herefter kommer amfetamin. Der er tydelige kønsforskelle i brug af stoffer, da mænd er overrepræsenterede både ved det eksperimenterede brug og ved misbrug. Tillige er det eksperimenterende brug oftest at finde blandt unge, og det topper blandt de årige. Ofte er der tale om de samme unge, som ryger tobak og har et stort alkoholforbrug. Der skønnes at være ca stofmisbrugere i Danmark. Heroin er stadig det dominerende hovedstof i denne gruppe, mens mange har et sidemisbrug af hash eller andre stoffer. Blandt dem, der søger behandling for første gang, har en større del hash som hovedproblem, end blandt tidligere behandlede. Det samme gælder for de centralstimulerende stoffer, som dog stadigt optræder i ringe omfang som hovedstof for personer i behandling. Med hensyn til stofmisbrugsrelaterede psykiske lidelser er der siden 1995 sket en stigning i antallet af personer indlagt på psykiatriske hospitaler i forbindelse med brug af hash. I 2001 registrerede Rigspolitiet 258 narkotikarelaterede dødsfald. Trods en lille stigning fra 2000 til 2001 har antallet af narkotikarelaterede dødsfald siden 1994 været stabilt. Nye illegale stoffer I maj 2002 blev stofferne 2C-I og PMMA optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må bruges til medicinsk eller videnskabeligt brug. Ny lovgivning På det lovgivningsmæssige område blev der i 2002 foretaget en ændring af reglerne om teleselskabernes pligt med hensyn til at forsyne politiet med de relevante efterforskningsmæssige oplysninger i forbindelse med alvorlig narkotikakriminalitet (lov nr. 378 af 6. juni 2002). Lovændringen betyder, at udbydere af telenet og teletjenester nu har pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af de oplysninger om tele- og internetkommunikation, som er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold. Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse og behandling På baggrund af nationale og regionale (amtslige) rusmiddelundersøgelser har flere amter forstærket indsatsen på ungdomsuddannelserne, især på de tekniske skoler og produktionsskolerne. I forlængelse af indsatsen på ungdomsuddannelserne og de generelt gode erfaringer med etablering af lokale nøglepersonsnetværk i kommunerne kan man flere steder regionalt se en øget indsats i form af amtslige udbud af kompetencekurser til nøglepersoner. 5

8 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Udviklingen fra de sidste år med en forstærket narkotikaforebyggende indsats henvendt til den kommercielle festkultur er fortsat i Indsatsen har især været rettet mod ansatte og bevillingshavere i festmiljøet gennem tilbud om kompetencegivende kurser og udvikling af guidelines. Temakapitel om udgifter til den efterspørgselsbegrænsende indsats i 1999 Der har i løbet af 2002 været et øget fokus på behovet for rådgivnings- og behandlingstilbud til unge misbrugere. Flere amter har således oprettet ambulante tilbud rettet mod unge misbrugere mellem 15 og 25 år. Hovedstofferne for de unge misbrugere er overvejende hash og centralstimulerende stoffer. Dette kapitel fokuserer specifikt på udgifterne til den efterspørgselsbegrænsende indsats i Herunder inddrages udgifter til henholdsvis behandling af stofmisbrugere og den forebyggende indsats rettet mod stofbrug. Der fandtes i 1999 ikke et centralt budget for den efterspørgselsbegrænsende indsats. Indsatsen blev dengang som nu varetaget på henholdsvis statsligt, regionalt og lokalt niveau med en klar ansvarsfordeling. I 1999 var der delt finansiering til stofmisbrugsbehandling mellem amter og kommuner. Det samlede tal for amternes og kommunernes nettodriftsudgifter på stofmisbrugsområdet var i ,5 millioner kroner. Der blev på finansloven for 1999 afsat 6,2 millioner kroner til forebyggende foranstaltninger, der blev varetaget på det centrale niveau. Hertil kommer betydelige amtslige og kommunale udgifter til regional og lokal forebyggelse, som ikke er opgjort samlet. Det er på grund af datamangel ikke muligt at estimere de samlede udgifter som man afholdt i Danmark til den efterspørgselsbegrænsende indsats mod stofmisbrug i Registreringen af de relevante oplysninger er blevet betydelig bedre i løbet af de sidste år og udgifterne kan formentlig opgøres inden for en årrække. Temakapitel om stof- og alkoholbrug blandt unge under 18 år Temakapitlet omhandler stofbrug og stofbrug i forbindelse med alkohol blandt unge under 18 år. Regionale undersøgelser viser, at blandt unge under 15 år har 8-12% prøvet at ryge hash. Landsdækkede undersøgelse viser, at blandt de unge på år har 24-29% prøvet at ryge hash nogensinde, mens 8-10% har prøvet det den sidste måned. Undersøgelser indikerer endvidere, at hashforbruget i disse aldersgrupper er stigende. Eksperimenter med andre stoffer end hash er ikke særligt udbredt blandt unge under 18 år. Unge under 15 år har meget sjældent prøvet andet end hash, mens eksempelvis 4-8% af de unge på år har prøvet amfetamin. Her er imidlertid også tendens til stigninger. Samtidigt er der en stærk sammenhæng mellem alkoholforbrug og brug af illegale stoffer. Det er langt hen ad vejen de sammen unge, som har et stort alkoholforbrug, ryger hash og eksperimenterer med andre illegale stoffer. 6

9 Sammenfatning Temakapitel om social udstødning og re-integration Temakapitlet omhandler social udstødning og forsøg på re-integration af stofmisbrugere. Stofmisbrugere oplever i højere grad en social udstødning end andre grupper. De er markant oftere boligløse, de har oftere kortere uddannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og pension end den almindelige befolkning. Særligt truede grupper i relation til stofmisbrug er børn fra familier med misbrug, vold og svigt, og som har en tidlig debut med alkohol og hash, indvandrerunge, som er dårligt integrerede, flygtninge med traumatiske oplevelser bag sig, psykisk skrøbelig mennesker, psykisk syge samt hjemløse. Der har været igangsat flere projekter med henblik på at re-integrere misbrugerne. Herunder forskellige former for bofællesskaber og forsøg på at fremme deres adgang til arbejdsmarkedet. 7

10 Kapitel 1 Kapitel 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken 1.1. Den danske narkotikapolitik Den danske narkotikapolitik bygger på en kombination af forbudet mod ikkemedicinsk anvendelse af narkotika, en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget koordineret behandlingstilbud og en effektiv kontrolindsats. Vigtige elementer i indsatsen på narkotikaområdet er bl.a. følgende: afbalancering af kontrolindsatsen med den forebyggende og behandlende indsats styrkelse af den lokale forebyggelse, herunder indsats rettet mod udsatte unge opprioritering af behandling, herunder omsorg, med differentierede krav og mål som princip. I Danmark opfattes narkotikamisbruget som et sammensat problem, der kræver samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Indsatsen mod narkotikamisbruget er derfor både en opgave for lokale og centrale myndigheder både hvad angår forebyggelse, behandling og kontrol. Narkotikaforebyggelsen hviler på princippet om forbudet mod den ikkemedicinske anvendelse af narkotika, et højt oplysnings- og informationsniveau samt forbedring af de sociale levevilkår. I forbindelse med de sociale levevilkår er det især belastende opvækstforhold, ringe voksenkontakt og udskillelse i forhold til uddannelsesforhold, som er afgørende for, om en mindre gruppe blandt ungdommen begynder et eksperimentelt brug af narkotika, som i visse tilfælde kan udvikle sig til et afhængighedsbetonet misbrug. I forebyggelsen lægges vægt på såvel landsdækkende statslig oplysningsvirksomhed som lokal direkte støtte til enkeltpersoner og mindre grupper i en mere konkret målrettet indsats. Den sociale og lægelige behandlingsindsats i forhold til stofmisbrugere er det offentliges ansvar og opgave. Den offentlige sociale behandlingsindsats suppleres af frivillige organisationer og selvejende, private institutioner. Herved sikres mulighed for en bredspektret indsats med mulighed for fleksible, utraditionelle og alternative behandlings- og omsorgstilbud. Udgangspunktet er en individuel og behovsorienteret behandling af og differentierede målsætninger for den enkelte stofmisbruger, hvor stoffrihed ikke er den eneste målsætning, men hvor forbedring af den sociale situation og funktion kan være væsentlige realistiske mål. 8

11 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Et stadig vigtigere element i behandlingen af stofmisbrugere i Danmark har været lægelig substitutionsbehandling, især med stoffet metadon. Aktuelt er der ca stofmisbrugere under 50 år i længerevarende metadonbehandling (i mere end 5 måneder). Kontrolindsatsen til bekæmpelse af narkotika varetages af politiet og toldmyndighederne. Indsatsen rettes mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag den ulovlige handel med narkotika, men også mod handelen på gadeplan. Hertil kommer lovgivningen vedrørende stoffer, der kan anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika (prækursorer), der er baseret på EU-regler om kontrol med fremstilling af og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotiske og psykotrope stoffer. Forsøgsvirksomhed Som alternativ til gennemførelse af et heroinforsøg blev der på finansloven for afsat midler til særlige forsøgsordninger for misbrugere i metadonbehandling samt et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor hårdt belastede stofmisbrugere i København. I en treårig periode gennemføres i tre regioner forsøg med misbrugere i metadonbehandling, hvor der ydes massiv psykosocial indsats fulgt op af en såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering. Det er formålet at undersøge, i hvilket omfang man kan opnå resultater svarende til fx heroinforsøgene i Schweiz i form af bedre social, sundhedsmæssig og psykisk funktion som fx bedre bolig-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold, forbedring af forsørgelsesgrundlaget, af den medicinsk/psykiske status, nedbringelse af rusmiddelforbrug, smitterisiko og kriminalitet samt udbygning af netværksrelationer. I Københavns Kommune gennemføres som forsøg et projekt med metadon til injektion. Pulje til kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet Der er fra centralt hold afsat midler til en styrkelse af den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder til et kvalitetsløft af området. Med henblik herpå blev der etableret en særlig ansøgningspulje med midler på ca. 10 mio. kr. i 1999 og ca. 40 mio. kr. i alt for de følgende 3 år, hvoraf der ud over til de nævnte formål, som også omfatter opfølgning af substitutionsbehandling, tillige ville kunne ydes støtte til nye tilgange til behandling for særlige målgrupper. Hovedvægten er lagt på projekter vedrørende efterbehandling. Centrale aktører, deres roller og koordinerende strukturer: Stat, amter og kommuner Danmarks befolkning udgør 5,4 mio. mennesker. Folkevalgte politiske beslutningsorganer findes på tre niveauer: Nationalt, regionalt og lokalt. Det regionale niveau omfatter 14 amter, og på det lokale niveau er der 275 kommuner (pr. 1. januar 2003: 271 kommuner). Indbyggertallet i amterne er i gennemsnit og i kommunerne De kommunale opgaver defineres via lovgivning. Statsligt plan Det er statens opgave at: 9

12 Kapitel 1 fastlægge den national narkotika-politik udfærdige retsregler vedrørende narkotika kontrollere udbuddet af stoffer ved at styre og finansiere politi, fængsler, domstole og toldvæsen overvåge misbrugstendenser ved at indhente, samkøre, evaluere og udbrede data fremme forskning vejlede og rådgive kommunalbestyrelser og amtsråd samarbejde på internationalt plan. Koordinationen af den statslige indsats varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herudover har ansvaret for behandlingen i sundhedsvæsenet og for den forebyggende indsats. Socialministeriet har ansvaret for den sociale behandlingsindsats, Justitsministeriet har såvel lokalt som centralt et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige indsats og for Kriminalforsorgen for indsatte stofmisbrugere. Skatteministeriet har ansvaret for den kontrol, der skal føres med prækursorer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som del af et generelt ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme et særligt ansvar, men også andre ministerier har opgaver af forebyggelsesmæssig karakter, som enten er fastlagt eller forudsat i den specifikke lovgivning, de administrerer. Således har Socialministeriet visse opgaver og forpligtelser, som generelt er nedfældet i Serviceloven i relation til forebyggelse på det sociale område, og Justitsministeriet er, foruden håndhævelse af lovgivningen, ansvarlig for information som en del af politiets kriminalitetsforebyggende indsats. Skatteministeriet har ansvaret for kontrol ved grænserne, inklusive tiltag mod smugleri. Skatteministeriet er også den ansvarlige nationale myndighed med hensyn til kontrol af prækursorer og egentlige kemikalier ifølge EU-forordningen og EU-direktivet herom. Undervisningsministeriet har på centralt hold ansvaret for information i folkeskoler og på det gymnasiale niveau og for generel undervisning og information vedrørende ungdoms- og voksenundervisning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre berørte ministerier bistås af et uafhængigt, sagkyndigt Nationalt Råd for Folkesundhed. På centralt plan har Socialministeriet ansvaret for den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder behandling i medfør af Serviceloven. Ansvaret for spørgsmål i relation til lægelig behandling, inklusiv substitutionsbehandling og forbindelsen mellem hiv-smitte/hepatitis og stofmisbrug samt spørgsmål i forbindelse med pleje ligger hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Justitsministeriet har ansvaret for behandling af kriminelle stofmisbrugere. Der forskes på en række universiteter, specialiserede forskningsinstitutioner og amtsinstitutioner. Socialministeriet er ansvarlig for den forskning, der foregår på Socialforskningsinstituttet. Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har siden oprettelsen den 1. januar 1994 gennemført en lang række undersøgelser, evalueringer og analyser på stofmisbrugsområdet for Socialministeriet og andre institutioner/offentlige myndigheder. Centret er som led i udmøntningen af 10

13 Narkotikasituationen i Danmark 2002 satsreguleringspuljen for 2001 blevet permanentgjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriets koordinerende opgave indebærer ansvar for indsamling og formidling af statistik vedrørende stofmisbrug. Politi De enkelte politikredse har ansvaret for den politimæssige indsats vedrørende narkotika. Ifølge almindelige nationale bestemmelser foregår indsatsen på to niveauer. Ordenspolitiet står især for indsatsen mod misbrug og småhandel på gadeplan, mens kriminalpolitiets centrale aktiviteter er rettet mod fremstilling, smugling og storstilet handel med stoffer. Hver af de 54 politikredse har enten en speciel narkotikaafdeling eller særligt udpegede kontaktpersoner, som ved siden af deres lokale opgaver også fungerer som forbindelsesofficerer over for andre politikredse og i særdeleshed over for den centrale indsats og koordinationsorganerne på dette område. For at styrke og effektivisere indsatsen mod blandt andet narkotikakriminalitet er der i Rigspolitiets afdeling A etableret et nationalt efterforskningsstøttecenter (NEC), der yder bistand til den politikredsbaserede operative efterforskningsindsats. NEC bistår særlig med koordinering og analyser i forbindelse med efterforskning. Endvidere varetager NEC informationsudveksling til nationale og internationale kontakter såvel generelt som i relation til konkrete projekter. Der udarbejdes nationale statistikker og analyser vedrørende antallet af sager, beslaglæggelser og dødsfald. Efterforskningsstøttecentret, som er udstyret med et særligt edb-efterforskningsregister, fungerer også som støtte og database for toldmyndighedernes aktiviteter på dette område ifølge aftale mellem politiet og toldmyndighederne. Toldvæsen Toldmyndigheden er organiseret med Told- og Skattestyrelsen og 31 regionale told- og skatteadministrationer samt et toldkontor i Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Told- og Skattestyrelsen er den overordnede instans for skatte- og toldmyndigheder. Overvågningsaktiviteterne udføres af en kontrolafdeling, som også er ansvarlig for formidlingen af oplysninger til og fra udenlandske myndigheder samt til og fra de nationale politiafdelinger. De operationelle kontrolaktiviteter forestås af de regionale skatte- og toldadministrationer og toldkontoret i Padborg. Grænsekontrol inklusiv narkotikakontrol er placeret hos 13 regioner, som alle har en toldkontrolafdeling. Kontrol med fabrikker og forretninger er underlagt de regionale kontrolafdelinger, som er ansvarlige for import- og eksportkontrol samt moms og kontrol med særlige punktafgifter tillige med kontrol vedrørende kildeskat og indkomstskat. Kontrolafdelingerne har således kendskab til pengenes bevægelse. Amter og kommuner Ansvaret for behandling af stofmisbrugerne, herunder også metadonordination, ligger i de 14 amter samt i Københavns og Frederiksberg kommuner. Samarbejde mellem amterne og amternes interessevaretagelse i forhold til lovgivningen samt i forholdet til stat og kommuner er sikret via amternes interesseorganisation, Amtsrådsforeningen. Amtsrådsforeningen træffer aftaler med regeringen og Folketing på vegne af de 14 amter om amternes økonomi, herunder også i rela- 11

14 Kapitel 1 tion til forebyggelse af narkotikamisbrug og behandlingsindsats, hvor amterne har forpligtigelse til at tilbyde narkotikaafhængige borgere behandlingsmuligheder. Kommunerne har med sin mere umiddelbare kontakt til borgerne ansvaret for forebyggelse samt tidlig og løbende indsats for misbrugere i kommunen, ligesom kommunen både under behandlingsforløbet og efter den primære behandling er ansvarlig for de relevante tilbud, som kan bidrage til forbedring af den personlige funktion og udviklingsmuligheder. Kommunernes Landsforening er en interesseorganisation, hvis formål er at varetage kommunernes interesser, ikke mindst i forhold til lovgivningen samt i relation til stat og amter. I lovgivningen er det fastsat, at indsatsen vedrørende stofmisbrugsbehandling foregår i et tæt samarbejde med amterne, og at den nærmere opgavefordeling aftales i handleplaner. Lovgivningen giver mulighed for, at amtsrådet kan delegere visitationskompetencen til en kommune i de tilfælde, hvor der er enighed om, at behandlingsindsatsen bedst varetages af kommunen. Rådet for socialt udsatte Regeringen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 at nedlægge Narkotikarådet. Udfra ønsket om at styrke indsatsen for de svageste i samfundet og skabe rammerne for en samlet og overordnet indsats har regeringen i marts 2002 offentliggjort handlingsprogrammet for de svageste grupper: Det fælles ansvar. Som led i denne politik nedsatte regeringen i maj 2002 Rådet for socialt udsatte. Rådet er nedsat ud fra ønsket om at styrke indsatsen over for de svageste grupper i samfundet, navnlig hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende og alkoholikere. Rådet skal være talerør for en gruppe mennesker som i dag har vanskeligt ved at blive hørt. Opgaverne er: at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet at stille forslag til en forbedret indsats over for de svageste at stille forslag om hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning De danske straffebestemmelser om besiddelse af narkotika er indeholdt dels i Lov om euforiserende stoffer, dels i Straffelovens 191. Lov om euforiserende stoffer forbyder ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse stoffer, medmindre stofferne anvendes i medicinsk eller videnskabelig øjemed. Disse stoffer er optaget på en særlig liste, der omfatter stoffer, som efter sundhedsmyndighedernes skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende egenskaber. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. lovens 3. Straffelovens 191 supplerer ovennævnte lov og fastslår, at den, som i strid med loven til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, 12

15 Narkotikasituationen i Danmark 2002 straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelse af et sådant stof i øvrigt haft særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år. På samme måde straffes den, der indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem. Besiddelse til eget forbrug af euforiserende stoffer vil i førstegangstilfælde almindeligvis blive afgjort ved, at der meddeles den pågældende en advarsel af politiet. Advarsel vil også kunne meddeles i gentagelsestilfælde, men i grovere gentagelsestilfælde og i tilfælde af gentagen besiddelse af andre euforiserende stoffer end hash, bør der i henhold til Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager søges pålagt bødestraf, der kan variere mellem 300 kr. og kr., alt efter det euforiserende stofs art og mængde. Som led i bestræbelserne på at intensivere indsatsen mod indførelsen og udbredelsen af narkotika gennemførte Danmark i 1996 to lovændringer på narkotikaområdet. Det drejer sig om lov nr af 11. december 1996 om ændring af Lov om euforiserende stoffer, hvorefter gentagne salg af et særligt farligt eller skadeligt stof betragtes som en betydeligt skærpende omstændighed ved udmåling af straffen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Formålet med lovændringen var at gennemføre en væsentlig skærpelse af strafniveauet ved gentagen handel med små mængder hårde stoffer, herunder på gadeplan. Derudover blev der ved lov nr af 11. december 1996 indsat to nye bestemmelser i den danske udlændingelov. Bestemmelserne indebærer en skærpelse af udvisningsreglerne, således at der er lettere adgang til at udvise udlændinge, der er dømt for narkotikakriminalitet. En udlænding skal herefter som udgangspunkt udvises af Danmark, hvis den pågældende er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af narkotikalovgivningen, uanset at de almindelige udvisningsbetingelser ikke er opfyldt. Ved afgørelsen af om udvisning skal ske, vil de hensyn, der almindeligvis fører til undladelse af udvisning, herunder hensynet til udlændingens tilhørsforhold til Danmark, kun undtagelsesvis blive tillagt afgørende betydning. Udvisning vil ikke ske, hvis dette strider mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved en række lovændringer, der blev vedtaget den 28. maj 1997, blev der i Danmark gennemført regler for omvendt bevisbyrde ved konfiskation i grove narkotikasager og etableret adgang til såkaldt hemmelig ransagning. Lovændringerne havde til formål af styrke politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, herunder ikke mindst organiseret kriminalitet. Nyere lovgivning Hvidvaskning af udbytte fra kriminel aktivitet er kriminaliseret i Straffelovens 290 om hæleri. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001, hvor den 13

16 Kapitel 1 tidligere hæleribestemmelse i 284 og bestemmelsen om narkotikahæleri i 191a blev ophævet. Efter Straffelovens 290 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Er hæleriet af særlig grov beskaffenhed, eller har hæleriet været erhvervsmæssigt, kan straffen stige til bøde eller fængsel indtil 6 år. Den 9. juni 2001 trådte lov nr. 417 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler i kraft. Formålet med loven er at sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for såkaldte hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte lokaler, og som kan medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Med loven indføres en ordning, hvorefter politiet efter forudgående advarsel til den, der råder over de lokaler, hvor den pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i lokalerne. Forbudet omfatter dog ikke eventuelle beboere og deres nærmeste pårørende. Politiet bekendtgør et forbud ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse, ligesom der bliver givet særskilt meddelelse til den, der råder over lokalerne. Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at en konkret afgørelse efter lovens regler indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Overtrædelse af forbud straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder. Inden for de givne lovgivningsmæssige rammer retter politiet sin kontrolindsats såvel mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag handelen med narkotika, som mod handelen med narkotika på gadeplan. På det område, som politiet tager sig af - forebyggelse og efterforskning af forbrydelser - er det naturligt at betragte narkotikaproblematikken i et internationalt perspektiv, da narkotika kun i meget ringe omfang fremstilles i Danmark. Endvidere viser stadig flere af politiets efterforskninger, at narkotikakriminaliteten indebærer elementer af international organiseret kriminalitet. Dansk politi lægger derfor i fortsat stigende grad vægt på det internationale samarbejde, der foregår i mange fora, herunder særligt i regi af Europol samt i PTN-samarbejdet mellem de nordiske landes politi- og toldmyndigheder, hvor de udsendte forbindelsesofficerer spiller en særlig rolle. Med hensyn til indsatsen mod den alvorlige narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 foretaget en ændring af reglerne om teleselskabernes pligt med hensyn til at forsyne politiet med de relevante efterforskningsmæssige oplysninger. 14

17 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Udbydere af telenet og teletjenester har ifølge lovændringen nu pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af de oplysninger om tele- og internetkommunikation, som er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. De registrerede oplysninger skal opbevares i ét år. Ved samme lovændring blev der endvidere skabt adgang for politiet til på grundlag af en retskendelse hemmeligt og uden at være tilstede ved hjælp af EDB programmer eller andet udstyr løbende at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem, dvs. stationære eller bærbare computere eller andre former for databehandlingsanlæg, der fungerer som personlige computere. Retshåndhævelse Anklagemyndighedens praksis generelt Retshåndhævelse i relation til narkotika sker på grundlag af enten Straffelovens 191 eller Lov om euforiserende stoffer. Straffelovens 191 har en strafferamme på henholdsvis 6 og 10 års fængsel. Strafferammen på 10 års fængsel anvendes i særligt alvorlige tilfælde og alene, hvor det drejer sig om hård narkotika. I særligt alvorlige tilfælde kan straffen forhøjes med indtil det halve. Dette indebærer, at straframmen i meget alvorlige narkotikasager er fængsel i indtil 15 år. Betingelsen for anvendelse af Straffelovens 191 er under alle omstændigheder, at man i forbindelse med besiddelse eller indførsel enten har overdraget eller har til hensigt at overdrage mindst 25 gram heroin/kokain, ca. 50 gram amfetamin/ecstasy eller 10 kg hash eller mere. Angår sagen mindre mængder end det ovenfor anførte, henføres forholdet under lov om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Angår sagen besiddelse af narkotika til eget forbrug, vil straffen, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde, alene blive en bøde. Ved meget små mængder narkotika vil der i førstegangstilfælde blive anvendt en advarsel. Overdragelse af hård narkotika vil som hovedregel blive straffet med frihedsstraf. Som følge af en i 1996 foretaget ændring af Lov om euforiserende stoffer, jf. afsnittet om udviklingen inden for den strafferetlige lovgivning, bliver det betragtet som en særligt skærpende omstændighed, hvis der er tale om overdragelse af selv meget små mængder hård narkotika. Den retshåndhævende indsats fra politiet og anklagemyndighedens side i forbindelse med overdragelse af narkotika er generelt højt prioriteret. Det er dog politimestrene i de enkelte kredse (i København Politidirektøren), der har det selvstændige ansvar for tilrettelæggelse af politiets indsats over for narkotikakriminalitet. Afhængig af den aktuelle situation retter indsatsen i de enkelte politikredse sig mod såvel de organisationer og personer, der nationalt og internationalt står bag handlen med narkotika, som mod handlen på gadeplan. 15

18 Kapitel 1 Navnlig i København, hvor overdragelse på gadeplan af narkotika har været særligt udbredt i et bestemt byområde nær Hovedbanegården, har der været foretaget en særlig intensiv politiindsats. Som følge af det tiltagende ecstasy-misbrug, der finder sted navnlig i diskoteksmiljøet, har politiet endvidere gennem de senere år foretaget adskillige målrettede indsatser på dette område. I 2002 publicerede en arbejdsgruppe under Foreningen af Politimestre i Danmark blandt andet under anmodning fra Justitsministeriet en rapport vedrørende politiets indsats på beværterområdet med særlig henblik på indsatsen mod ecstasy (henvisning). Rapporten har gennem høringer af politikredsene, møder med centrale myndigheder og litteratursøgning skabt et samlet overblik over, hvad der aktuelt rører sig på ecstasyområdet i relation til kontrol og forebyggelse. Rapportens anbefalinger har især baggrund i, hvilke initiativer politi og anklagemyndighed kan iværksætte i politikredsene. For så vidt angår indsatsen mod hash bemærkes, at politiet og anklagemyndigheden navnlig anvender ressourcerne over for kredsen af mere professionelle gerningsmænd. I områder, hvor salg på gadeplan har særlig stor udbredelse, søger politiet dog også at sætte ind over for denne form for kriminalitet. Senest er indsatsen mod hash forstærket yderligere i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler, der som nævnt skal sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for de såkaldte hashklubber. Loven har haft den tilsigtede virkning. Det kan som eksempel nævnes, at Københavns Politi siden lovens vedtagelse har fået lukket ca. 50 hashklubber. Retshåndhævelse overfor misbrugere af narkotika Vedr. narkotika til eget forbrug henvises der til det ovenfor anførte vedrørende stofmisbrugere, som besidder stof til eget brug. Handel med narkotika Såfremt en stofmisbruger selv forhandler narkotika, vil der som regel ikke blive taget hensyn hertil i forbindelse med strafudmålingen. Motiverede domfældte vil dog under en afsoning have mulighed for at deltage i afvænningsbehandlinger for narkotikamisbrug, herunder i form af udslusning fra strafafsoning gennem åbne institutioner, som behandler stofmisbrugere. I bemærkningerne til det forslag til ændring af Lov om euforiserende stoffer fra 1996, der er nævnt ovenfor, anføres det, at Justitsministeriet vil tilbyde mulighed for relevant behandling under afsoningen til de misbrugere, der idømmes længere frihedsstraffe for narkotikasalg, der skal finansiere misbrugerens eget stofmisbrug. Såfremt en person, der er sigtet for salg af narkotika, har været på fri fod indtil domsforhandlingen, sker det i visse tilfælde, at domstolene idømmer en betinget frihedsstraf. Dette sker, hvis der under domsforhandlingen kan fremlægges veldokumenterede oplysninger om, at den pågældende nu er inde i et positivt behandlingsforløb. 16

19 Narkotikasituationen i Danmark 2002 Enkeltpersoners underretningspligt vedrørende gravide stofmisbrugere Med virkning fra 1. januar 2001 blev der skabt hjemmel for, at socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte. I medfør af denne hjemmel er der udstedt bekendtgørelse nr af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen. Ekspertgruppe til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede stofmisbrugere Folketinget vedtog den 18. april 2002 at ophæve revisionsbestemmelsen i Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1992 fik amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner adgang til at fastholde stofmisbrugere i behandling. Siden er loven blevet revideret nogle gange, og det er nu besluttet at ophæve denne revisionsbestemmelse. Sundhedsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) tilkendegav under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B123 (Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særligt hårdt belastede narkomaner), at han ville nedsætte en ekspertgruppe til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede stofmisbrugere. Ekspertgruppen blev nedsat i september 2001 med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet. Ekspertudredningen forelå i februar 2002 og indeholder en opdateret samlet faglig udredning af omfanget og karakteren af problemerne for de hårdest belastede stofmisbrugere, herunder hvilken viden og hvilke resultater, der foreligger og mangler, og hvilke barrierer der er for en forsvarlig sundheds- og socialfaglig indsats. Udredningen indeholder endvidere en faglig vurdering af fordele og ulemper ved forskellige alternative løsningsmuligheder, herunder heroinordination og oprettelse af såkaldte fixerum. Nye narkotiske stoffer under kontrol Med virkning fra den 25. maj 2002 blev stofferne 2C-I og PMMA optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stofferne blev optaget på listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. I folketingsåret fremsatte medlemmer af Socialistisk Folkeparti for tredje gang forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særligt hårdt belastede narkomaner. Forslaget blev i maj 2002 forkastet af et flertal i Folketinget. Narkotikarelateret kriminalitet Personer, der er afhængige af heroin, er meget ofte impliceret i berigelseskriminalitet, herunder navnlig indbrud i private hjem, indbrud i virksomheder og butikstyveri. Hvis der er tale om personer, som ikke tidligere er straffet, vil den strafferetlige reaktion ofte være en betinget dom med vilkår om behandling for narkotikamisbrug. 17

20 Kapitel 1 Er der derimod tale om en hyppigt recidiverende gerningsmand, vil der som regel ikke blive tale om yderligere betingede straffe med vilkår om behandling. En ubetinget frihedsstraf vil være den sædvanlige reaktion. Under et afsoningsforløb vil den motiverede stofmisbruger dog få mulighed for behandling, jf. det ovenfor anførte Udviklingen i den offentlige mening og debat 1.4. Økonomi og finansieringsordninger Lægeordineret heroin og fixerum er tilbagevendende temaer i den offentlige debat. De kommunale og amtskommunale regnskaber og budgetter viser en kraftig stigning siden 1995 i de afsatte midler til stofmisbrugsbehandling. På de kommunale budgetter for 2002 er der således afsat 602,3 mio. kr. Det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 170,3 mio. kr. Den største stigning har fundet sted i perioden , hvor de afsatte midler blev mere end fordoblet. Også i de følgende år har amterne og kommunerne dog afsat stadig flere penge på stofmisbrugsområdet. Fra de statslige midler, der ydes gennem Puljen til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere, blev der fra 1995 til 1998 bevilget mio. kr. til stofmisbrugsområdet hvert år. Som et led i satspuljeforliget for 2002 blev der afsat 670 mio. kr. over de kommende 4 år til en forstærket indsats over for de svageste grupper. Ud af finanslovsbevillingen 2002 er der afsat ca. 6,1 mio. kr. til forebyggelse af narkotikamisbrug. Bevillingen anvendes til oplysnings- og informationsvirksomhed, udviklings- og analysevirksomhed, undervisning m.v. Anvendelsen omfatter såvel foranstaltninger, der forestås af Sundhedsstyrelsen, som foranstaltninger, der gennemføres i samarbejde med andre myndigheder, organisationer, grupper og enkeltpersoner samt foranstaltninger, der med økonomisk støtte fra Indenrigsog Sundhedsministeriet gennemføres af lokale myndigheder, foreninger, sammenslutninger m.v. Regeringen bevilligede endvidere i 2001 over en 3-årig periode 50 mio. kr. dels til et forsøg med intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling 40 mio. kr. dels til et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor hårdt belastede stofmisbrugere i København 10 mio. kr. Forsøget med den forstærkede opsøgende indsats blev indledt den 1. oktober Med virkning fra 1. januar 2002 blev Servicelovens bestemmelser om finansiering af visse sociale serviceydelser ændret. Ændringen vedrører alene strukturen for finansiering af ydelser efter Serviceloven, herunder udgiften til behandling af stofmisbrugere. For så vidt angår stofmisbrugsområdet indebærer ændringen, at den hidtil delte finansiering mellem kommune og amt af stofmisbrugsbehandling erstattes af en finansieringsordning, hvor amtet fuldt ud afholder udgiften til ambulant behandling, og ved døgnbehandling afholder udgiften i de første

21 Narkotikasituationen i Danmark 2002 dage, hvorefter kommunen efter 120 dage inden for de seneste 365 dage betaler en grundtakst på kr. årligt (2002 pris/lønregulering), dog maksimalt de faktiske udgifter. Den amtskommunale forsyningsforpligtelse og visitationsret er ikke berørt af ændringen, ligesom der ikke er ændret på borgerens mulighed for at klage over konkrete afgørelser. 19

22 Kapitel 2 Kapitel 2 Udbredelsen af illegale stoffer Dette kapitel beskriver resultater fra undersøgelser af udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt unge. Kapitlet indledes med en kort opsummering af de vigtigste trends og karakteristika, hvorefter hele befolkningens og forskellige gruppers brug behandles for sig. Herudover beskrives de nyeste trends på baggrund af informationer fra høringer på regionalt plan samt en kvalitativ undersøgelse. Endelig omfatter kapitlet resultaterne af det seneste skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark Det er karakteristisk for narkotikasituationen i Danmark i 2002, at hash er langt det mest udbredte stof i den almindelige befolkning. Herefter er amfetamin det stof, som flest har prøvet, mens ecstasy trods den massive omtale ikke synes mere udbredt end kokain, psilocybinsvampe og andre stoffer. Der er tendenser til både stigning i hashforbruget og i brugen af andre illegale stoffer. Generelt synes der at ske en stadig større accept at stofferne blandt unge og stofferne har spredt sig til mange forskellige ungdomsmiljøer og -kulturer over hele landet. Det er typisk mænd og fortrinsvis unge mellem 16 og 24 år, som bruger stoffer. Lokalt opleves brug af stoffer stadigt mest hos unge med svage sociale netværk og andre problemer, men der er en tendens til, at brugen findes blandt unge i alle sociale lag. I befolkningsundersøgelserne findes der blandt de unge ingen sammenhæng mellem lav social status hos forældrene og brug af stoffer. Blandt de årige er andelen af brugere af hash og andre stoffer størst blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Der er en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, brug af alkohol og brug af illegale stoffer. Det er langt hen ad vejen de samme unge, som ryger, har et overforbrug af alkohol, bruger hash og eksperimenterer med andre illegale stoffer. Der er skønnet tunge misbrugere i Danmark. Heraf har de fleste heroin som hovedstof med et sidemisbrug af hash og andre stoffer Forbruget af illegale stoffer i befolkningen Beskrivelsen af forbruget i voksenbefolkningen er baseret på de to seneste landsdækkende undersøgelser af det selvrapporterede forbrug fra 1994 og 2000, henholdsvis Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 (SUSY 1994) og Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 (SUSY 2000), som begge blev foretaget af det nuværende Statens Institut for Folkesundhed (Se en mere udførlig beskrivelse af de anvendte undersøgelser i annekset) 1. 1 Disse undersøgelser er ensartede nok til at danne grundlag for beskrivelse af markante udviklingstendenser og grove træk. Mindre forskelle over tid bør imidlertid ikke tillægges vægt, da en række forskelle i undersøgelsernes metode forhindrer helt præcise sammenligninger. Især gælder dette i forhold til sammenligning i udbredelsen af de andre illegale stoffer end hash. I 2000 er spurgt efter brugen af de forskellige illegale stoffer, 20

23 Narkotikasituationen i Danmark Forbrug i den almindelige befolkning Hash Som det ses af tabel er der sket en stigning i brugen af hash fra 1994 til 2000 i aldersgrupperne under 30 år. Dette gælder for både mænd og kvinder. Blandt de ældre aldersgrupper ses en tendens til konstant forbrug på et meget lavt niveau. I alt har ca. 10% af den voksne befolkning op til 45 år i 2000 røget hash inden for det seneste år, mens ca. 7% havde gjort det i Andelen, der angiver at have røget hash inden for det sidste år, falder gradvist med aldersgruppe, idet hash i størst omfang bruges af de yngste aldersgrupper fra år. Dette gælder for såvel mænd som kvinder, selv om der er klare kønsforskelle. Der er mere end dobbelt så mange mænd (14%) end kvinder (6%), der har et aktuelt forbrug af hash (Kjøller & Rasmussen 2002). Tabel Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der har brugt hash inden for sidste år i 1994 og n= n=6.887 Danmarks befolkning i aldersgrupperne i årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Alle Kilde: Kjøller & Rasmussen 2002 og Danmarks Statistik mens der i 1994, blev spurgt om brug af hårde illegale stoffer i én og samme kategori. Erfaringsmæssigt kan en sådan samlekategori medføre et lavere niveau, da svarpersonerne lettere kan glemme enkelte stoffer under besvarelsen. Yderligere er man gået fra interview til brug af selvadministrerende spørgeskema fra 1994 til 2000, hvilket betyder en større anonymisering i Endelig er der i 2000 udtaget en større stikprøvepopulation end i 1994, hvad der alt andet lige gør resultaterne i 2000 mere sikre. Disse forbehold må medtænkes, når udviklingen over tid præsenteres. 21

24 Kapitel 2 Blandt de årige havde 42% i 2000 prøvet at ryge hash nogensinde. I 1994 gjaldt det for 37% (upublicerede data fra SUSY 2000 og fra SUSY 1994) 2. I aldersgruppen på 45 år og over er der 0-2,3%, som har et aktuelt forbrug af hash, hvorfor denne aldersgruppe som oftest ikke medtages i statistikker over brug i befolkningen (upublicerede data fra SUSY 2000). Socioøkonomiske forskelle i hashforbruget Som det fremgår af tabel er der blandt de årige en klar tendens til, at andelen af hashbrugere (defineret som personer, der har brugt hash indenfor det seneste år) er højere blandt unge, hvis fader eller moder 3 tilhører de øverste funktionærgrupper, som f.eks. kontorchefer, gymnasielærere og overlæger (funktionærgruppe I) eller folkeskolelærere, postmestre og sygeplejersker (funktionærgruppe II) 4. Ligeledes blandt unge, som ikke boede sammen med deres far eller anden forsørger, da de var i 14-årsalderen, er der en høj andel, som har røget hash inden for det sidste år (upublicerede tal fra og analyser på SUSY 2000). Tabel Den procentvise andel blandt de årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst i forhold til forældrenes socioøkonomisk baggrund Faderens socioøkonomiske placering Moderens socioøkonomiske placering Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Selvstændig/medhjælpende Ej erhvervsaktiv Husmor Boede ikke sammen med far/mor da 14 år gammel 19,0 17,9 14,1 13,1 13,2 10,2 14,1-19,0 22,5* 14,9 7,8 10,9 9,1 14,0 7,2 16,8 I alt 15,3 13,5 Kilde: Upublicerede tal fra SUSY 2000 *Her er funktionærgruppe I og II slået sammen for at få en tilstrækkelig stor gruppe. Blandt de årige, som belyses ud fra deres egen socioøkonomiske placering, findes ikke et tilsvarende mønster, da det her er blandt de arbejdsløse, der 2 Kategorien brugt nogensinde er et mere upræcist mål end brugt sidste måned /sidste år, da jo længere en tidsperiode, man spørger om, desto større er sandsynligheden for, at svarpersonen enten har glemt eller forsøgt at fortrænge den pågældende hændelse (Note fra Mette Kjøller, SIF). 3 De årige står for manges vedkommende midt i et uddannelsesforløb og er derfor ikke endnu endeligt placeret rent socioøkonomisk. Derfor belyses sammenhængen mellem socioøkonomisk gruppering og hashforbrug i denne aldersgruppe ud fra forældrenes (forsørgernes) erhvervsmæssige stilling, da svarpersonen var 14 år. 4 Her er anvendt Danmarks Statistiks tidligere anvendte socioøkonomiske klassifikation. 22