narkotikasituationen i DAnMArk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "narkotikasituationen i DAnMArk"

Transkript

1 point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2009 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

2 Narkotikasituationen i Danmark 2009 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: ISBN, elektronisk: ISBN, trykt version: ISSN, elektronisk: ISSN, trykt version: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, november 2009 Design: Sundhedsstyrelsen Tryk: Bording A/S Oplag: 500 eksemplarer Publikationen kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o J.H.Schultz Information A/S Tlf , Pris: Publikationen er gratis, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

3 Forord Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, det danske Focal Point. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2009 til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA s retningslinier. Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse, skadesreduktion og stofmisbrugsbehandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet. Specialkonsulent Kari Grasaasen har haft det koordinerende ansvar for rapportens tilblivelse og har udarbejdet de epidemiologiske kapitler i rapporten. Akademisk medarbejder Maria Abel Koch har udarbejdet kapitlet om forebyggelse, og afdelingslæge Helle Petersen har udarbejdet kapitlet om de sundhedsmæssige indsatser i relation til stofmisbrug. Rigspolitiet har udarbejdet temakapitlet om hashmarkedet, og socialoverlæge Peter Ege har udarbejdet kapitlet om behandling af de ældre stofmisbrugere. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra forskellige enheder i Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt øvrige samarbejdspartnere. Specialkonsulent Anne-Marie Sindballe samt et læsepanel udpeget af Sundhedsstyrelsen har bidraget med kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen. November 2009 Else Smith Centerchef Narkotikasituationen i Danmark

4

5 Indhold Sammenfatning 5 1 National narkotikapolitik Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrol Nationale strategier på narkotikaområdet Økonomi og finansieringsordninger 12 2 Brugen af illegale stoffer i befolkningen Forbruget af illegale stoffer i befolkningen Forbruget af illegale stoffer blandt de unge 17 3 Forebyggelse Universel forebyggelse Selektiv og indikeret forebyggelse Nationale og lokale mediekampagner 24 4 Stofmisbrug Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark Omfanget af injektionsmisbrug 28 5 Behandling af stofmisbrug Behandlingssystemet strategi, politik og organisering Stofmisbrugere indskrevet i behandling Stofmisbrugere i døgnbehandling Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingen 41 6 Sundhedsrelaterede konsekvenser af stofmisbrug Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere Forgiftninger med illegale stoffer Narkotikarelaterede infektionssygdomme Stofmisbrugere i psykiatrisk behandling 50 7 Sundhedsmæssige indsatser Forebyggelse af sygelighed blandt stofmisbrugere Forebyggelse af narkotikarelaterede dødsfald, infektionssygdomme og psykisk sygdom Forebyggelse og behandling af infektionssygdomme Behandling med injicerbar heroin Øvrige sundhedsfaglige tilbud 59 Narkotikasituationen i Danmark

6 8 Sociale sammenhænge og social reintegration Social eksklusion og stofmisbrug Social reintegration 64 9 Narkotikakriminalitet og interventioner og forebyggelse i fængslet Narkotikakriminalitet Forebyggelse og behandling af narkotikaproblemer i kriminalforsorgen Stofmisbrug i fængsler Narkotikamarkedet Stoffernes tilgængelighed og efterspørgsel Beslaglæggelse af stofferne Renhed, stofkoncentration og priser Hashmarkedet Behandling og støtte for de ældre stofmisbrugere Karakteristik af den ældre stofmisbrugerpopulation Indsatsen overfor de ældre stofmisbrugere Konklusion og særlige udfordringer 90 Anneks 91 Referenceliste 91 Hjemmesider 96 De anvendte undersøgelser 97 Tabeloversigt 102 Figuroversigt 104 Supplerende tabeller Narkotikasituationen i Danmark 2009

7 Sammenfatning Den aktuelle narkotikasituation i Danmark Det seneste skøn over antallet af stofmisbrugere er foretaget i Skønnet viser, at antallet af stofmisbrugere i Danmark er , hvoraf godt 7000 alene er hashmisbrugere. Sammenlignet med år 2001 er der tale om en stabilitet i det skønnede antal stofmisbrugere. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er således medtaget i skønnet, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. For første gang er foretaget et skøn over antallet injektionsmisbrugere i Danmark. Aktuelt skønnes, at stofmisbrugere injicerer stofferne. Disse injektionsmisbrugere har en særlig risiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme som følge af deres risikoadfærd. Hvad angår det eksperimenterende forbrug, har de senere års landsdækkende befolkningsundersøgelser generelt vist et stabilt niveau for brug af både hash og andre illegale stoffer. Kurven er knækket fra år 2000 efter markante stigninger i brugen af illegale stoffer op igennem slut-halvfemserne, men selv om der er tale om et stabilt niveau, ligger det højt. Hash er stadig det mest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færre igen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy. Stabiliteten gælder dog ikke udbredelsen af kokain, der som det eneste stof fortsat synes at være på vej frem. Stigningen i udbredelsen af kokain er signifikant og ses størst blandt de unge under 25 år (SUSY 2005 og AiD 2008). Resultater fra den seneste ESPAD-undersøgelse blandt de årige viser små stigninger i udbredelsen af de forskellige stoffer blandt de helt unge. Der er endnu ikke grundlag for at vurdere, om dette er starten på en ny trend. Sammenhængende med stigningen i det eksperimenterende brug af kokain i disse år registreres der flere indlæggelser med kokainforgiftninger på landets skadestuer og flere kokainrelaterede indlæggelser i det psykiatriske behandlingssystem. På trods af at forgiftningsdødsfald som følge af indtagelse af kokain optræder relativt sjældent i statistikkerne, er der også her tale om en stigende tendens. Hertil kommer, at dybere analyser af de narkotikarelaterede dødsfald de senere år har vist, at kokain i stigende grad optræder som medvirkende årsag til disse dødsfald, hvilket bekræfter en stigende udbredelse. Oplysninger om de psykiatriske indlæggelser i øvrigt peger på, at stofdiagnoser blandt patienter, der indlægges, optræder stadig hyppigere. Også her er hash det dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behandling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om hashmisbrug, er godt 1500 i 2008, og antallet er op mod tredoblet over de seneste 10 år. Der er væsentlig færre indlæggelser, hvor kokainmisbrug optræder som en stofrelateret bidiagnose (210 personer i 2008), men også her ses stigninger de seneste år. Også andre centralstimulerende stoffer end kokain er i stigende omfang medvirkende årsag til de psykiatriske indlæggelser i disse år. Hvad angår opgørelse over skadestuebesøg, hvor forgiftninger med illegale stoffer er årsagen til henvendelsen, registreres omkring forgiftninger årligt. Det må antages, at der er tale om en minimumsopgørelse. Blandt de yngre ses typisk Narkotikasituationen i Danmark

8 forgiftninger med hash og centralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flere stoffer samtidig hyppigst forekommer blandt de ældre. Over de seneste 10 år ses stigning i forgiftninger med de centralstimulerende stoffer, om end der ses et lille fald fra 2007 til 2008 herunder også et fald i forgiftninger relateret til både amfetamin og kokain. Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjede dødelighed. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af forgiftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladt fra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen pga. forgiftninger. Hvad angår de narkotikarelaterede dødsfald, har disse ligget højt og nogenlunde konstant de senere år. Fra 2005 og frem til 2008 ses dog et fald. De fleste narkotikarelaterede dødsfald skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker og sygdomme. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit konstateres 3,3 forskellige stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald (Steentoft 2005), hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug, blandt dem, der dør. Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, der indskrives i behandling. I de senere år er sket en stigning i antallet af indskrivninger, og i 2006 var godt i stofmisbrugsbehandling. I 2008 er antallet af stofmisbrugere i behandling dog faldet til godt , hvilket formentlig skyldes ændringer i registreringspraksis som følge af strukturreformen, hvor kommunerne overtog ansvaret for indberetningen fra de tidligere amter. Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen til behandlingen, og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2008 havde over halvdelen (61 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlingen hash som hovedmisbrugsstof, mens 17 %, 6 % og 2 % af de unge var i behandling for henholdsvis amfetamin, kokain og ecstasy som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegale stoffer op igennem 90 erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, behandlingsgarantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirket til den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen. Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling og skadereducerende tiltag I de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skadereducerende tiltag i Danmark, både på kommunalt og statsligt plan. Disse initiativer skal både dæmme op for udvikling af brugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug af stoffer kan medføre. Samarbejdet mellem stat og kommuner er blevet forstærket efter kommunalreformen, hvor kommunerne har hovedansvaret for forebyggelse og behandling af stofmisbrug efter Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), og størstedelen af indsatserne fokuserer på målgrupperne børn og unge, borgere generelt samt udsatte unge. En offentliggjort kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser fra 2008 viser, at 57 % af kommunerne har etableret en egentlig indsats rettet mod stofmisbrug. Skolen er den hyppigst anvendte arena for disse forebyggende indsatser, efterfulgt af ungdomsuddannelserne og fritids- og klubmiljøerne. 6 Narkotikasituationen i Danmark 2009

9 I 2009 blev der igen gennemført en landsdækkende informationskampagne Against Drugs på musikfestivaler i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og brancheforeningen Festivaldanmark. Samarbejdet har kørt med en årlig kampagne siden 2003, og festivalarrangørerne formidler gennem kampagnen en tydelig holdning imod indtagelse af stoffer. Den primære målgruppe er unge festivaldeltagere og særligt de unge mellem 16 og 24 år. Evalueringer har år for år vist en stor gennemslagskraft af kampagnen og en stor accept af budskabet fra publikums side. I efteråret 2009 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med musikspillestederne igangsat en lignende indsats på spillestederne i Danmark. Music agains drugs er en kampagne, som tager sigte på at understøtte de unge gæster i at holde sig til musikken og væk fra stofferne. I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og partierne bag den årlige fordeling af visse midler på det sociale område (satspuljeaftaler) er der taget en række forebyggelses- og behandlingsmæssige samt skadereducerende initiativer. Blandt andet er der afsat særlige puljemidler til indførelse af målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere samt andre initiativer rettet mod særlige udsatte grupper, herunder hjemløse stofmisbrugere knyttet til væresteder og gravide stofmisbrugere på regionale familieambulatorier. En særlig pulje til kvalitetsudvikling af den lægelige behandling af stofmisbrugere er ligeledes afsat, og der arbejdes i disse år på at sikre en ensartet kvalitet i behandlingen på et acceptabelt niveau. Hertil kommer som noget nyt i Danmark indføring af ordningen med lægeordineret heroin, som forventes at blive tilbudt til omkring 300 stofmisbrugere, der trods forsøget med en længerevarende substitutionsbehandling har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Nye stoffer og ny lovgivning Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet overvåger stadig misbrugsstoffer på det illegale marked i samarbejde med de tre retskemiske institutter i Danmark. Formålet hermed er blandt andet, at overvejelser om kontrolforanstaltninger og forbud kan gennemføres, når nye misbrugsstoffer dukker op. Fra slutningen af 2008 og frem til efteråret 2009 er en række nye misbrugsstoffer dukket op i Danmark og efter indstillinger fra Sundhedsstyrelsen blevet forbudte. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen blev stofferne ethylcathinon, flephedron og mephedron den 21. december 2008 undergivet kontrol. Planten kratom (mitragyna speciosa) og dens indholdsstoffer 7-hydroxymitragynin og mitragynin samt de syntetiske stoffer bk-mbdb, Butan, MDPV, p-fbt, p-flouramfetamin og PPP blev undergivet kontrol den 10. marts 2009 og senest, er de syntetiske stoffer 1-PEA og TMA-6, undergivet kontrol pr. 16. juli En række nye administrative fastsatte regler er gennemført i 2009 vedrørende implementeringen af ordningen med lægeordineret heroin.. Temakapitler Temakapitlet om de ældre stofmisbrugere omhandler beskrivelser af deres særlige sociale og sundhedsmæssige situation, herunder udfordringer for stofbehandlingen af denne gruppe. Temakapitlet om hash beskriver markedet, produktionen og den politimæssige indsats omkring hash i Danmark. Narkotikasituationen i Danmark

10

11 1 National narkotikapolitik Dansk narkotikapolitik hviler på et forbud mod enhver ikke-medicinsk eller ikkevidenskabelig anvendelse af narkotika kombineret med en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget og koordineret behandlingstilbud samt en effektiv kontrolindsats. Regeringen har med sin handlingsplan Kampen mod narko formuleret de grundlæggende præmisser for indsatsen mod narkotikamisbrug. Narkotikamisbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over en bred kam på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er tale om en opgave, som løses i samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-, social- og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder. På centralt plan koordinerer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den statslige indsats. Ministeriet har endvidere ansvaret for kontrollen med den lovlige anvendelse af narkotika. Herudover har ministeriet ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsats og behandlingsindsatsen i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. den lægelige behandling. Indenrigs- og Socialministeriet har ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den sociale behandlingsindsats. Justitsministeriet har hovedansvaret for den kontrol- og politimæssige indsats og for indsatsen over for stofmisbrugere i fængslerne. Skatteministeriet har ansvaret for toldkontrollen og for den kontrol, der føres med prækursorer. På lokalt plan har kommunerne ansvaret for den konkrete forebyggelses- og behandlingsindsats. Kommunerne bistås i den forbindelse af de centrale myndigheder med bl.a. overvågning, overordnede retningslinier, dokumentation, vidensformidling mv. 1.1 Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrol Der er i 2009 ikke vedtaget nye love på narkotikaområdet, men der er administrativt fastsat følgende regler: Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. I bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 25. februar 2009, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om ordination af og behandling med heroin. Bekendtgørelse nr. 362 af 11. maj 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Med bekendtgørelsen bemyndiges Lægemiddelsstyrelsen dels til at give de behandlingssteder, som skal forestå behandlingen med lægeordineret heroin, tilladelse til at modtage og besidde heroin, dels til at føre tilsyn med behandlingsstedernes modtagelse, håndtering og opbevaring af heroinen. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 14. maj Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere. I bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 15. maj 2009, fastsætter Lægemiddelstyrelsen de nærmere krav til og dokumentation for virksomheders udlevering af heroin til stofmisbrugsbehandlingsstederne. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 11. maj 2009 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Med vejledningen fastsættes retningslinjer for ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug og om behandlingsansvarlige lægers ansvar for heroinbehandlingen. Vejledningen trådte i kraft den 11. maj Narkotikasituationen i Danmark

12 Lægemiddelstyrelsens vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingssteder for stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin samt om virksomheders indførsel og udlevering heraf. Vejledningen indeholder bl.a. retningslinjer for behandlingsstedernes modtagelse, håndtering og opbevaring samt bestilling og modtagelse af heroin samt virksomheders indførelse, forhandling/udlevering samt opbevaring og transport af heroin. Vejledningen trådte i kraft den 15. maj I 2009 er følgende narkotiske stoffer undergivet kontrol: Med bekendtgørelse nr af 18. december 2008 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne ethylcathinon (N-ethylcathinon), flephedron (4-fluormethcathinon) og mephedron (4-methylmethcathinon) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 21. december Med bekendtgørelse nr. 174 af 10. marts 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at planten kratom (mitragyna speciosa) og dens indholdsstoffer 7-hydroxymitragynin og mitragynin samt de syntetiske stoffer bk-mbdb (2-methylamino-1-(3,4- methylenedioxyphenyl)-butan-1-on), MDPV (1-(3,4- methylenedioxyphenol)-2-pyrrolidinyl-pentan-1-on), p-fbt (3-(pfluorbenzoyl)tropan), p-flouramfetamin (1-(4-fluorphenyl)propan-2-amin) og PPP (α-pyrrolidinopropiophenon) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 13. marts Med bekendtgørelse nr. 758 af 16. juli 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at de syntetiske stoffer 1-PEA (1- phenylethylamin) og TMA-6 (2,4,6-trimethoxyamfetamin) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 19. juli I folketingsåret har medlemmer af oppositionen fremsat følgende forslag til folketingsbeslutninger: Forslag til folketingsbeslutning nr. B 81 om fremsættelse af lovforslag om anonym ambulant behandling af stofmisbrugere. Regeringen afviste beslutningsforslaget men tilkendegav ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget, at man er indstillet på at drøfte en forsøgsordning med satspuljeparterne med henblik på at finde ud af hvem og hvor mange stofmisbrugere, det er muligt at komme i kontakt med, hvis man kan henvende sig anonymt og bede om at komme i behandling for sit stofmisbrug. Forslag til folketingsbeslutning nr. B 145 om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadesreducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet. Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1. behandlingen tegnede sig et flertal imod. Forslag til folketingsbeslutning nr. B 131 og 135 om legalisering af hash. Forslagene, som er stort set enslydende, kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1. behandlingen tegnede sig et flertal imod. 10 Narkotikasituationen i Danmark 2009

13 Regeringen afviser såvel etablering af fixerum som legalisering af hash som værende i modstrid med de internationale narkotikakonventioner og selve kernen i narkotikapolitikken, og for så vidt angår hash på grund af stoffets skadevirkninger, især over for sårbare grupper. 1.2 Nationale strategier på narkotikaområdet Med regeringsgrundlaget fra november 2001 blev det besluttet at forstærke det fælles ansvar for samfundets svageste. Beslutningen er siden fulgt op med generelle initiativer som f.eks. indgåelsen af en række satspuljeforlig, udarbejdelsen af handlingsprogrammerne Det fælles ansvar I og Det fælles ansvar II samt nedsættelsen af Rådet for Socialt Udsatte. Med det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 blev der lagt op til en yderligere udbygning af indsatsen, som kom til udtryk i handlingsplanen Kampen mod narko, som blev fremlagt af regeringen i oktober 2003, og som siden har udgjort grundlaget for de centrale myndigheders strategi og indsats på narkotikaområdet. I Kampen mod narko gav regeringen udtryk for den opfattelse, at narkotikamisbruget skal imødegås med konsekvente og vedvarende bestræbelser for kvalitativt og kvantitativt at fastholde og udbygge den eksisterende indsats med sigte på i endnu højere grad at hindre tilgang af nye stofmisbrugere, hjælpe nuværende stofmisbrugere og sætte hårdt ind over for den narkotikarelaterede kriminalitet. Regeringen tilkendegav, at indsatsen skal ske over en bred kam og dermed afspejle, at sociale problemer, stofmisbrug og narkotikakriminalitet hænger uløseligt sammen. Regeringen anførte, at der er tale om en opgave, som skal løses i fællesskab af centrale, regionale og lokale myndigheder i nært samarbejde med den enkelte og de pårørende, med private organisationer og institutioner samt med skoler, foreninger og diskoteker m.v. i nærmiljøet. I 2004 blev der indgået en politisk aftale, som indebærer, at der pr. 1. januar 2007 blev gennemført en kommunalreform, som grundlæggende har ændret rammerne for varetagelsen af de lokale og regionale opgaver. På narkotikaområdet betyder kommunalreformen, at ansvaret for forebyggelsen såvel som for den sociale og lægelige stofmisbrugsbehandling er overgået fra amterne til kommunerne. Da kommunerne tillige er ansvarlige for andre sociale opgaver, er det med kommunalreformen således blevet lettere at koordinere den sociale og lægelige indsats på stofmisbrugsområdet. Handlingsplanen Kampen mod narko er bl.a. fulgt op af tre aftaler mellem regeringen og partierne bag den årlige fordeling af visse midler på det sociale område (satspuljeaftaler), som indeholder en lang række konkrete initiativer, der alle tager sigte på at begrænse narkotikamisbruget og de skader, som følger med misbruget. Med sigte på en styrkelse af indsatsen indgik regeringen satspuljeaftalen for Der blev med aftalen afsat 145 millioner kroner over årene til konkrete initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnu et løft indgik regeringen satspuljeaftalen for Med denne aftale blev der afsat en kvart milliard kroner over årene til yderligere konkrete initiativer på narkotikaområdet. Finansieringen af de fleste af initiativerne i de to aftaler er permanent, hvilket betyder, at initiativerne rækker ud over aftaleperioden. Til trods for både flere og bedre tilbud til stofmisbrugerne står samfundet fortsat over for store udfordringer på narkotikaområdet. Regeringen hverken kan eller vil Narkotikasituationen i Danmark

14 acceptere udbredelsen af narkotikamisbruget eller omfanget af de skader, som følger med misbruget. Narkotikamisbruget og skaderne ikke mindst det foruroligende høje antal narkotikarelaterede dødsfald skal begrænses. Regeringen har således med satspuljeaftalen for 2008 opnået tilslutning til at intensivere behandlingsindsatsen med tre nye konkrete initiativer. Handlingsplanen Kampen mod narko såvel som de konkrete initiativer, der er taget efter offentliggørelsen heraf, bliver løbende monitoreret og evalueret med henblik på fornødne justeringer af den nationale narkotikapolitik. 1.3 Økonomi og finansieringsordninger Oplysningerne om de flerårige statslige finanslovbevillinger og puljemidler fremgår af tidligere års rapporter. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at regeringen som opfølgning på Kampen mod narko i oktober 2003 blev enige med et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) om for 2004 at afsætte 145 mio. DKK over årene til gennemførelse af en række initiativer på narkotikaområdet. Med henblik på at give indsatsen endnu et løft blev regeringen og et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) enige om over årene at afsætte en kvart milliard DKK til nye initiativer på narkotikaområdet. Endelig blev regeringen og et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) i 2008 enige om at afsætte 128 millioner DKK over årene til en intensivering af behandlingsindsatsen. Om nye statslige bevillinger kan oplyses: I satspuljen for 2009 blev finansieringen af ordningen med lægeordineret heroin gjort permanent. I satspuljen for 2009 er der afsat 4,4 mio. DKK i 2009 og 6,0 mio. DKK i årene til opkvalificering af behandlingsgarantien i fængslerne. I satspuljen for 2009 er der afsat 33 mio. kr. for at forbedre udsattes sundhedstilstand ved bl.a. målrettet tandlægebehandling og mobile sundhedstilbud. Det har ikke været muligt at angive et særskilt beløb for kontrolindsatsen på narkotikaområdet. For så vidt angår stofmisbrugsbehandlingen i fængslerne er der de seneste år sket en væsentlig opprioritering. Budgettallet for 2001 var således på 6,2 mio. DKK, mens det tilsvarende budgettal i 2009 er på 65,4 mio. DKK. For så vidt angår de kommunale udgifter viser regnskaber og budgetter en kraftig stigning siden 1995 i de afsatte midler til social stofmisbrugsbehandling. Regnskabstallet for 2008 var således på 882,2 mio. DKK, mens det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 268,3 mio. DKK. Kommunernes udgifter til forebyggelse af narkotikamisbrug og den lægelige stofmisbrugsbehandling kan ikke særskilt uddrages af de kommunale regnskaber og budgetter. 12 Narkotikasituationen i Danmark 2009

15 2 Brugen af illegale stoffer i befolkningen Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen. De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i de unge år. Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. I aldersgrupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form for stoffer inden for det seneste år. Det er langt hen af vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et daglig brug af tobak og ryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer. Resultater fra surveyundersøgelser de senere år viser, at det eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et historisk højt men stabilt niveau blandt de yngre voksne og voksne. Seneste befolkningsundersøgelse viser, at knap halvdelen (48 %) af de unge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash nogensinde, og 16 % i samme aldersgruppe har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash. Samme stabile tendens i brugen af de illegale stoffer generelt ses blandt de lidt yngre årige. I den seneste såkaldte MULDundersøgelse fra 2008 oplyser godt 30 % af de årige at have røget hash, og omkring 8 % har prøvet et eller flere andre illegale stoffer. Ser man på udbredelsen af stofferne enkeltvis, synes kokain dog som det eneste stof at være på vej frem. Blandt de unge voksne under 35 år ses en lille men dog signifikant stigning i brugen af kokain i disse år, mens det er tale om en stabilitet i de unges brug af andre stoffer såsom amfetamin og ecstasy. I 2007 blev gennemført en opfølgning på tidligere ESPAD-undersøgelser, der beskriver udviklingen af det eksperimenterende brug af illegale stoffer (samt alkohol og tobak) blandt de årige. Resultater herfra viser nogenlunde samme niveau i 2007 som både i 1999 og For første gang i Danmark er gennemført en større undersøgelse af forbruget af khat blandt herboende somaliere (Sundhedsstyrelsen 2009). Undersøgelsen viser, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % af kvinderne og 48 % af mændene har tygget khat inden for den seneste måned. 6 % af kvinderne og 29 % af mændene kategoriseres i undersøgelsen som storforbrugere (tygger khat mere end 2 gange om ugen). Men undersøgelsen viser også, at flertallet af dansksomaliere ikke bruger khat, og afkræfter, at khat er et stadigt voksende problem blandt dansk-somaliere. Positivt er især, at et stort flertal af den nye generation af dansk-somaliere vælger stoffet fra i deres ungdomsår, hvilket formentlig vil betyde en generel nedgang i udbredelsen over tid, og heraf følgende reduktion af de sociale og økonomiske konsekvenser, der følger med brugen af khat. De forskellige undersøgelser, der henvises til i foreliggende kapitler, og som beskriver udviklingen af det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt den voksne befolkning (SUSY 1 og AiD 2 ), de yngre voksne (MULD 3 ) samt de helt unge 1 SUSY står for: Sundhed og Sygelighedsundersøgelsen i Danmark Narkotikasituationen i Danmark

16 (ESPAD 4 ), er med hensyn til datagrundlaget og metoderne beskrevet bagerst i rapporten Forbruget af af illegale stoffer i i befolkningen De resultater, der gengives her, er baseret på de tre seneste landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelser) af det selvrapporterede forbrug fra 1994, 2000 og 2005 samt AiD Samtlige undersøgelser er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. De medtagne analyser af udbredelsen er baseret på aldersgruppen år. Hos personer over 44 år ses kun en meget begrænset udbredelse, hvorfor de over 44-årige ikke er medtaget her. Udbredelsen af hash Resultater fra befolkningsundersøgelser blandt de årige gennemført i årene 1994, 2000, 2005 og 2008 viser stigninger i det eksperimenterende brug af hash op til Herefter ses en stagnation. Ser man på det aktuelle brug (brugt hash inden for det seneste år), oplyser 9 % af de årige i 2008 at have brugt hash inden for sidste år. Dette gjaldt for 7 %, 10 % og 8 % i henholdsvis 1994, 2000 og Det aktuelle brug af hash er størst i de yngre aldersgrupper og aftager herefter med stigende alder (tabel i annekset). For mændenes vedkommende er der i 2008 størst udbredelse i aldersgruppen år, mens der blandt kvinderne er størst udbredelse i aldersgruppen år. Tabel Den procentvise andel af de årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008 Brugt hash 1994 (n=2.521) 2000 (n=6.878) 2005 (n=4.440) 2008 (n=2.219) Sidste måned 2,4 4,3 4,0 3,5 Sidste år (sidste måned medregnet) 7,4 9,8 8,4 9,1 Nogensinde (sidste år medregnet) 37,2 42,4 46,1 45,1 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Som ovenstående tabel viser, er det aktuelle brug af hash stagneret fra 2000 til 2008 (brugt hash inden for sidste år). Selvom der samtidig er tale om en stigning fra i andelen, der nogensinde har prøvet hash, kan resultaterne tages som udtryk for, at udviklingen er stabil, idet aktuelt brug vurderes som det mest pålidelige mål for udbredelsen. Udbredelsen af andre illegale stoffer For de øvrige illegale stoffer taget under ét ses en tilsvarende udvikling; et stigende eksperimenterende brug blandt de årige fra 1994 til 2000, afløst af en stag- 2 AiD står for: Alkohol i i Danmark (en undersøgelse om voksnes alkoholvaner og holdninger til alkohol, samt brug af illegale stoffer). 3 MULD står for: Monitorering af Unges livsstil og Dagligdag. 4 ESPAD står står for: for: European School Survey Project on on Alcohol and Other Drugs. 14 Narkotikasituationen i Danmark

17 nation fra 2000 til i dag. Godt 3 % af de årige oplyser i 2008 at have et aktuelt nation brug fra 2000 nation af andre til fra i dag. illegale 2000 Godt nation til i 3 stoffer dag. % fra af Godt 2000 de end 16 3 til hash %- i 44-årige dag. af de (brugt Godt 16 oplyser - 44-årige 3 inden % af i 2008 de for oplyser 16 det at - 44-årige have seneste i 2008 et aktuelt brug af tuelt andre brug illegale af andre tuelt stoffer illegale brug end af stoffer hash andre (brugt illegale end hash inden stoffer (brugt for det end inden seneste hash for (brugt det år). seneste inden for år). det seneste oplyser at år). have et i 2008 ak- at have et ak- år). nation Tabel fra 2000 nation Tabel Den til procentvise fra i dag Den Godt Tabel til procentvise i andel 3 dag. % af Godt af de de Den 163 andel årige, %- procentvise af af de de årige, oplyser - der 44-årige andel sidste i af 2008 oplyser de måned, der nation årige, sidste have i sidste 2008 fra et måned, 2000 aktuelt nogensinde år brug nogensinde af andre illegale har brugt stoffer et eller end flere hash af (brugt andre inden illegale for stoffer det seneste end hash år). i at år der have og til sidste i dag. et aktuelt år har år og nogensinde har brugt et eller flere Godt måned, 3 % sidste af de årige oplyser i 2 nation fra 2000 til brugt nogensinde i dag. af et andre eller har Godt illegale flere brugt af 3 % af stoffer andre et eller illegale årige end flere hash stoffer af andre illegale oplyser (brugt end inden hash i 2008 for tuelt af i stoffer andre at det 1994, have brug seneste illegale 2000, et af end aktuelt brug af tuelt andre brug illegale af andre stoffer illegale end hash stoffer (brugt end hash inden (brugt for det inden seneste for det år). seneste andre hash år) stoffer illegale i og end stoffer hash end i nation fra 2000 til i dag. Godt 3 % af de årige oplyser i 2008 at have et ak- hash (brugt inden for det s , 2000, 1994, , og , og 2000, og 2008 år). Brugt Tabel et eller Brugt Tabel Den flere et procentvise af eller de andre flere Den Brugt illegale procentvise af andel de et andre eller af de flere 1994 illegale andel årige, af de af andre de årige, illegale stoffer der sidste måned, der Tabel sidste sidste måned, Den procentvise sidste andel 2008 af de årige, der sids år stoffer og nogensinde end hash har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, Tabel år 2000, Den stoffer nogensinde 2005 procentvise end hash har brugt og 2008 andel end af (n=2.521) de hash et eller flere af andre illegale år stoffer og nogensinde end hash har i brugt et eller flere af andre illegale stoff 1994, Tabel , Den 2005 procentvise og 2008 andel årige, af (n=2.521) (n=6.878) de årige, der sidste (n=6.878) (n=4.440) (n=2.521) måned, der 1994, sidste (n=4.440) (n=2.219) sidste 2000, (n=6.878) måned, 2005 (n=2.219) sidste (n=4.440) og 2008 (n=2.219) år og nogensinde år nogensinde har brugt et har eller brugt flere et af eller andre flere illegale af andre stoffer illegale end stoffer hash i end hash i 1994, 2000, 1994, , og og 2008 Sidste Brugt et måned eller Sidste Brugt flere et af måned eller de andre flere Sidste illegale stoffer end le hash stoffer end hash le stoffer end hash af de måned andre 1994 illega- 0, ,2 1, ,2 1,10,2 Brugt et ,1 eller 1,2 flere af ,1 de 1,1 andre illega-1, Brugt et eller Brugt flere et af eller de andre flere illega- af de andre (n=2.521) 1994 illegale hash stoffer end hash (n=2.521) (n=6.878) (n=6.878) (n=4.440) (n=4.440) (n=2.219) (n=2.219) 2008 (n=2.521) (n=6.878) (n= Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år (sidste 0,5 måned medregnet) 0,5 3,4 3,4 2,70,5 2,7 3,63,4 3,62,7 3,6 le stoffer end (n=2.521) (n=2.521) (n=6.878) (n=6.878) (n=4.440) (n=4.440) (n=2.219) (n=2.219) Sidste måned Sidste måned 0,2 0,2 1,2 1,2 1,1 Sidste måned 1,1 1,1 0,2 1,2 Nogensinde Nogensinde Nogensinde 4,4 11,3 4,4 11,3 13,5 4,4 13,5 13,4 11,3 13,4 13,5 13,4 Sidste måned Sidste måned 0,2 0,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra Sundhedsstyrelsen 0,5 baseret tal fra på Sundhedsstyrelsen 0,5 3,4 SUSY baseret 1994, på 3,4 SUSY 2,7 baseret Sidste 1994, 2000, år SUSY 2,7 på 3,6 (sidste SUSY 2000, måned 1994, SUSY 3,6 medregnet) SUSY 2000, SUSY 0,5 3, og AiD og AiD og AiD 2008 Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 0,5 0,5 3,4 3,4 2,7 2,7 3,6 3,6 Nogensinde Nogensinde 4,4 11,3 4,4 11,3 13,5 Nogensinde 13,5 13,4 13,4 4,4 11,3 Udbredelsen af illegale stoffer blandt de unge voksne Kilde: Nogensinde Udbredelsen Udbredelsen af illegale Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,4 stoffer af illegale blandt baseret på 11,3 stoffer de unge SUSY 1994, 13,5 blandt voksne de 2000, 13,4 unge voksne Kilde: Nogensinde Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,4 baseret på 11,3 SUSY Kilde: 1994, Upublicerede 13,5 SUSY 2000, tal SUSY 13,4 fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, I 2005 nedenstående og AiD I nedenstående er og der AiD fokuseret 2008 I nedenstående der på fokuseret udbredelsen er på der udbredelsen af fokuseret de illegale på af udbredelsen stoffer de illegale 2005 blandt stoffer og af de AiD de unge voksne ge under voksne 35 år. under Det ge er voksne 35 i denne år. Det under aldersgruppe, i denne 35 år. aldersgruppe, Det hvor i udbredelsen denne hvor aldersgruppe, udbredelsen af illegale hvor af udbredelsen illegale af illegale illegale blandt 2008 de stoffer un- blandt de un- Udbredelsen Kilde: Upublicerede Kilde: Upublicerede tal af fra illegale Sundhedsstyrelsen tal fra stoffer Sundhedsstyrelsen baseret blandt på SUSY de baseret unge 1994, på SUSY voksne 1994, 2000, SUSY 2000, SUSY I 2005 stoffer Udbredelsen nedenstående og AiD og er størst (og af er AiD især illegale der 2008 stoffer Udbredelsen er størst blandt fokuseret stoffer (og af stoffer især illegale de unge størst blandt på blandt udbredelsen under stoffer (og unge især 25 de år). blandt unge under af de 25 voksne de unge illegale år). unge under Udbredelsen stoffer voksne 25 år). blandt af de illegale unge I nedenstående voksne under der 35 fokuseret år. Det på er udbredelsen i denne aldersgruppe, af illegale hvor stoffer udbredelsen blandt un- af illegale stoffer blandt de unge voks Udbredelsen I Udbredelsen nedenstående af illegale af stoffer der illegale fokuseret blandt stoffer på udbredelsen de blandt unge voksne de af de unge illegale I nedenstående voksne stoffer blandt er der unge I under Tabel nedenstående Den voksne (og procentvise der år. fokuseret især under Det Den Tabel blandt procentvise 35 der andel i på denne år fokuseret udbredelsen Det af unge aldersgruppe, Den andel i årige, på denne procentvise under udbredelsen af aldersgruppe, 25 illegale hvor årige, år). andel udbredelsen af sidste stoffer af illegale hvor de måned, der ge blandt årige, udbredelsen voksne af sidste stoffer illegale sidste de måned, un- blandt under af illegale 35 sidste de år. un- Det måned, er i denne sidste aldersgruppe, hvor udbre fokuseret på udbredelsen af de illegale sto stoffer ge I Tabel nedenstående voksne er størst stoffer år og nogensinde er størst år (og nogensinde har især brugt blandt år hash og har de nogensinde unge brugt i 1994, under hash 2000, har i , 2005 brugt år). 2000, og hash i 1994, og ge voksne stoffer under 35 er størst år. Det (og er især i denne blandt aldersgruppe, unge under hvor 25 udbredelsen år). stoffer 2000, af illegale er størst og (og 2008 voksne under 35 år. Det i denne aldersgruppe, hvor udbredelsen af illegale især blandt de unge under 25 år). stoffer er størst stoffer (og er især størst blandt (og især de unge blandt under unge 25 år). under 25 år). Brugt hash Brugt hash Brugt hash Tabel Tabel Den procentvise Den procentvise andel af de andel årige, af de årige, der sidste måned, der Tabel sidste sidste måned, år Den og procentvise sidste andel af de årige, der sids nogensinde år nogensinde år har brugt nogensinde har hash brugt i hash 1994, har (n=1.639) brugt i 1994, 2000, hash 2000, 2005 (n=1.639) (n=4.098) i 1994, og , og (n=4.098) 2008 (n=1.639) (n=2.502) 2005 og år 2008 (n=2.502) og (n=4.098) (n=1.718) nogensinde (n=1.718) (n=2.502) har brugt hash (n=1.718) i 1994, 2000, 2005 og 2008 Tabel Tabel Den procentvise Den procentvise andel af de andel årige, af de årige, der sidste måned, der sidste sidste måned, sidste Sidste Brugt år og hash nogensinde måned Sidste Brugt år hash nogensinde måned har brugt Sidste hash har måned brugt i ,7 1994, hash 2000, 1994 i 2,7 1994, , , og , ,7 5,9 og Brugt ,9 hash ,7 4, ,8 5,9 4, Brugt hash Brugt hash (n=1.639) 1994 (n=1.639) (n=4.098) (n=4.098) (n=2.502) (n=2.502) (n=1.718) (n=1.718) 2008 (n=1.639) (n=4.098) (n=2. Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år 9,3 (sidste måned medregnet) 9,3 13,3 13,3 12,5 9,3 12,5 13,3 13,3 12,5 13,3 (n=1.639) (n=1.639) (n=4.098) (n=4.098) (n=2.502) (n=2.502) (n=1.718) (n=1.718) Sidste måned Sidste måned 2,7 2,75,7 5,75,9 Sidste 5,9 måned 4,8 4,8 2,7 5,7 5, Nogensinde (sidste Nogensinde år medregnet) (sidste Nogensinde år medregnet) 38,0 (sidste år medregnet) 38,0 45,1 45,1 38,0 49,5 49,5 45,1 48,0 48,0 49,5 48,0 Sidste måned Sidste måned 2,7 2,75,7 5,75,9 5,94,8 4,8 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra 9,3 Sundhedsstyrelsen baseret tal 9,3 fra 13,3 på Sundhedsstyrelsen SUSY baseret 1994, 13,3 på 12,5 SUSY baseret Sidste 1994, 2000, 12,5 13,3 år SUSY på (sidste SUSY 2000, måned 1994, 13,3 SUSY medregnet) SUSY 2000, SUSY 9,3 13, og AiD og AiD og AiD Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 9,3 9,3 13,3 13,3 12,5 12,5 13,3 13,3 Nogensinde (sidste Nogensinde år medregnet) (sidste år medregnet) 38,0 38,0 45,1 45,1 49,5 Nogensinde 49,5 48,0 (sidste år 48,0 medregnet) 38,0 45,1 49 Kilde: Tabel Nogensinde Upublicerede Kilde: (sidste Tabel Nogensinde Den år Upublicerede procentvise tal medregnet) fra (sidste Sundhedsstyrelsen Den Tabel år procentvise tal medregnet) andel fra ,0 Sundhedsstyrelsen af de Den andel baseret årige, procentvise 38,0 af 45,1 på de SUSY baseret årige, der andel 1994, 45,1 sidste på 49,5 af SUSY de måned, der Kilde: årige, 1994, 2000, sidste 49,5 Upublicerede sidste 48,0 SUSY måned, 2000, der sidste tal 48,0 SUSY fra Sundhedsstyrelsen måned, sidste baseret på SUSY 1994, 2005 år og og nogensinde AiD år nogensinde har AiD brugt år et og har eller nogensinde brugt flere et af eller andre har flere brugt illegale af et andre eller stoffer illegale flere end 2005 af stoffer andre hash og AiD i illegale end hash stoffer i end hash i Kilde: 1994, Upublicerede 2000, Kilde: 1994, 2005 Upublicerede tal 2000, og fra 2008 Sundhedsstyrelsen , tal og fra 2000, 2008 Sundhedsstyrelsen 2005 baseret og 2008 på SUSY baseret 1994, på SUSY 1994, 2000, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD og AiD Brugt Tabel et eller Brugt Tabel Den flere et procentvise af eller de andre flere Den Brugt procentvise af andel et 1994 andre eller af de flere andel årige, af 1994 de 2000 af andre de årige, der 2000 sidste måned, der Tabel sidste sidste måned, Den 2008 procentvise sidste 2005 andel 2008 af de årige, der sids illegale år og nogensinde stoffer illegale år end nogensinde hash har stoffer brugt end illegale et hash har eller stoffer brugt flere end et af eller hash andre flere illegale af andre stoffer illegale end år stoffer hash og nogensinde i end hash har i brugt et eller flere af andre illegale stoff Tabel 1994, , 1994, Tabel Den procentvise , og 2008 Den 2005 procentvise andel (n=1.648) af af de og 2008 de andel årige, (n=1.648) (n=4.019) af de årige, der (n=4.019) (n=1.648) (n=2.470) sidste måned, der 1994, (n=2.470) (n=4.019) sidste (n=1.710) sidste 2000, måned, år 2005 (n=1.710) og (n=2.470) sidste og 2008 (n=1.710) nogensinde år nogensinde år har brugt nogensinde har et brugt eller et har flere eller brugt af flere andre et af eller andre illegale flere illegale stoffer af andre stoffer end illegale hash end i stoffer hash 1994, i 2000, end hash 2005 i og Sidste Brugt 1994, 2008 et måned 2000, eller Sidste Brugt 1994, flere 2005 et af måned 2000, og eller de 2008 andre flere 2005 Sidste af og de måned andre 0, , , ,8 0, ,5 Brugt ,5 et 1, ,4 eller flere 2008 af 1,4 1,5 de andre 1, illegale stoffer illegale end hash stoffer end hash illegale stoffer end hash Brugt et eller Brugt flere et af eller de andre flere af (n=1.648) de 1994 andre (n=1.648) (n=4.019) (n=4.019) (n=2.470) (n=2.470) (n=1.710) (n=1.710) 2008 (n=1.648) (n=4.019) (n=2. Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år 0,6 (sidste måned medregnet) 0,65,0 5,0 0,6 4,0 4,0 5,0 4,9 4,9 4,0 4,9 illegale stoffer illegale end hash stoffer end hash (n=1.648) (n=1.648) (n=4.019) (n=4.019) (n=2.470) (n=2.470) (n=1.710) (n=1.710) Sidste måned Sidste måned 0,1 0,11,8 1,81,5 Sidste 1,5 måned 1,4 1,4 0,1 1,8 1, Nogensinde Nogensinde Nogensinde 4,2 4,2 13,3 13,3 4,2 16,4 16,4 13,3 16,0 16,0 16,4 16,0 Sidste måned Sidste måned 0,1 0,11,8 1,81,5 1,51,4 1,4 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra 0,6 Sundhedsstyrelsen baseret tal 0,6 fra 5,0 på Sundhedsstyrelsen SUSY baseret 1994, 5,0 på 4,0 SUSY baseret Sidste 1994, 2000, 4,0 år 4,9 SUSY på (sidste SUSY 2000, måned 1994, 4,9 SUSY medregnet) SUSY 2000, SUSY 0,6 5,0 4, 2005 og AiD og AiD og AiD 2008 Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 0,6 0,65,0 5,04,0 4,04,9 4,9 Nogensinde Nogensinde 4,2 4,2 13,3 13,3 16,4 Nogensinde 16,4 16,0 16,0 4,2 13,3 16 Som tabellen ovenfor viser, har halvdelen (48 %) af de unge voksne under 35 år i Kilde: Nogensinde Som tabellen ovenfor Som tabellen viser, Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,2 har ovenfor halvdelen baseret 13,3 viser, (48 har %) halvdelen af på SUSY 1994, 16,4 unge (48 voksne %) 2000, 16,0 af de under unge 35 voksne år i under 35 år i Kilde: Nogensinde Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,2 baseret 13,3 på SUSY Kilde: 1994, 16,4 Upublicerede SUSY 2000, 16,0 tal SUSY fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, og prøvet AiD hash og prøvet nogensinde, AiD 2008 hash 2008 nogensinde, prøvet 13 % hash har og et nogensinde, 13 aktuelt % har brug et og aktuelt 13 dvs. % brug oplyser har 2005 et dvs. aktuelt at og have AiD oplyser brug 2008 at dvs. have oplyser at have brugt Kilde: hash Upublicerede inden brugt Kilde: hash for Upublicerede tal det fra inden seneste Sundhedsstyrelsen brugt for tal hash det år. fra Hvad seneste Sundhedsstyrelsen inden angår baseret for år. Hvad det udbredelsen på seneste SUSY angår baseret 1994, år. udbredelsen af på Hvad andre SUSY angår illegale 1994, 2000, af udbredelsen andre SUSY stoffer illegale 2000, af SUSY stoffer andre illegale stoffer 2005 og AiD og AiD 2008 Som tabellen Som ovenfor tabellen viser, ovenfor har halvdelen viser, har (48 halvdelen %) af de (48 unge %) voksne af de unge Som under voksne tabellen 35 år under i ovenfor 35 år viser, i har halvdelen (48 %) af de unge vok 2008 Som tabellen prøvet 2008 Som hash ovenfor tabellen prøvet nogensinde, viser, hash ovenfor har nogensinde, halvdelen viser, 13 % har og (48 et halvdelen 13 aktuelt %) % af har de brug (48 et unge aktuelt %) dvs. voksne af de brug oplyser unge 2008 under dvs. voksne at prøvet 35 have oplyser år under hash i at nogensinde, 35 have år i og 13 % har et aktuelt brug dvs. brugt hash inden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer Som 2008 prøvet brugt tabellen 2008 hash ovenfor prøvet hash nogensinde, inden hash for viser, nogensinde, det har 13 seneste halvdelen % har og et år. 13 aktuelt Hvad angår (48 % har %) brug et af aktuelt udbredelsen de dvs. unge brug oplyser brugt af voksne dvs. at hash andre have oplyser inden illegale for stoffer det seneste år. Hvad angår udbredelsen af a under at 35 have år i brugt hash inden brugt for hash det inden seneste for det år. Hvad seneste angår år. Hvad udbredelsen angår udbredelsen af andre illegale af andre stoffer illegale 10 stoffer prøvet hash nogensinde, og 13 % har et aktuelt brug dvs. oplyser at have brugt hash inden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer Narkotikasituationen i Danmark

18 end hash, har 16 % af de unge voksne under 35 år i 2008 prøvet disse, og 5 % har et aktuelt brug. Det aktuelle brug af stofferne er større blandt de årige end blandt de årige. Det vil sige, at forbruget af de illegale stoffer er mest udbredt blandt de unge under 25 år. 21 % blandt de unge voksne under 25 år har et aktuelt brug af hash (oplyser at have brugt hash inden for det seneste år) og 8 % har et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash (tal vedrørende aldersgruppen år er vist i tabeller i annekset). Ser man på stofferne enkeltvis, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer efter hash. Som det ses i tabel og nedenfor, er andelen af det aktuelle brug (brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de unge voksne stabilt fra 2000 til Samtidig ses en signifikant stigning i det aktuelle brug af kokain fra 2000 til i dag. Stigninger i udbredelsen af kokain i perioden er størst blandt de unge under 25 år (tabel ), hvor godt 6 % af disse oplyser at have et aktuelt brug af kokain. Det ses også af tabellerne, at markant flere unge mænd end kvinder har et aktuelt brug af både amfetamin, kokain og ecstasy. Tabel Den procentvise andel af de årige, der har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005 og 2008 SUSY 2000 (n=3.980) SUSY 2005 (n=2.456) AiD 2008 (n=1.709) år mænd kvinder totalt mænd kvinder totalt mænd kvinder totalt Amfetamin prøvet inden for seneste år Kokain prøvet inden for seneste år Ecstasy prøvet inden for seneste år 5,3 1,4 3,2 3,4 1,2 2,2 5,3 1,4 3,1 3,4 1,0 2,1 5,4 1,0 2,9 5,8 1,5 3,4 1,7 0,8 1,2 1,8 0,2 0,9 1,9 0,6 1,1 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Tabel Den procentvise andel af de årige, der har et aktuelt brug af kokain, amfetamin og ecstasy i 2000, 2005 og 2008 SUSY 2000 (n=1.684) SUSY 2005 (n=894) AiD 2008 (n=857) år mænd kvinder total mænd Kvinder total mænd kvinder total Amfetamin prøvet inden for seneste år Kokain prøvet inden for seneste år Ecstasy prøvet inden for seneste år 9,0 3,1 5,9 6,5 2,4 4,1 9,8 2,1 5,4 4,6 1,3 2,8 5,4 1,9 3,3 9,8 2,4 5,6 3,3 1,5 2,3 3,1 0,4 1,5 4,0 1,0 2,3 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Det kan således konkluderes, at brugen af de illegale stoffer generelt ligger stabilt i disse år, og der er ikke flere, der eksperimenterer med illegale stoffer. Men brug af stoffet kokain er samlet set i stigning, især blandt unge mænd under 25 år, og denne stigning er signifikant. 16 Narkotikasituationen i Danmark 2009

19 Hyppighed i brugen af de illegale stoffer I SUSY- undersøgelsen 2005 er de, der har et aktuelt brug af hash inden for seneste måned spurgt om, hvor mange gange de har brugt hash. Blandt de årige er det i alt 8 %, der har brugt hash og/eller andre illegale stoffer inden for seneste måned. Omtrent 70 % af disse har brugt stoffet 1-3 gange. Resten har haft et hyppigere forbrug (19 % anvendte stoffet 4 9 gange, og 12 % mindst 10 gange inden for sidste måned). Vedrørende angivelser af hyppighed for hashindtaget er der tale om meget små tal, hvorfor der foreligger stor usikkerhed omkring disse resultater. Regionale forskelle i brugen af illegale stoffer I SUSY-undersøgelserne og AiD er der foretaget regionale sammenligninger i udbredelsen af de illegale stoffer. Resultaterne viser klart, at udbredelsen af de illegale stoffer er klart størst i hovedstadsregionen og mindre udbredt i de øvrige regioner. I hovedstadsregionen er der blandt de unge under 25 år op til dobbelt så mange, der har prøvet både hash og de øvrige illegale stoffer sammenlignet med de unge i de øvrige regioner. Også i aldersgruppen 25 til 34 år vises samme tendens til regionale forskelle, om end denne forskel ikke er fuldt så markant som blandt de unge under 25 år. 2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de unge Som det fremgår ovenfor, er det i de yngre aldersgrupper, at forbruget af både hash og andre stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 20 år beskrives i dette afsnit ud fra de såkaldte MULD - undersøgelser fra 2000 til 2008 og viser overordnet, at det eksperimenterende brug af illegale stoffer i denne aldersgruppe er stabilt i perioden. MULD 2008 (MULD-rapport 2009) adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved en anden dataindsamlings metode. Hvor tidligere MULD-undersøgelser har kombineret postspørgeskema og internetbesvarelser, er MULD 2008 rent internetbaseret. I 2008 er svarpersonerne således rekrutteret via et stort internetpanel, hvor der i tidligere undersøgelser er benyttet tilfældig CPR-udtræk til stikprøverne. Da dataindsamlingen i 2008 er ændret i forhold til tidligere år, er undersøgelsesresultaterne som vist nedenfor, derfor ikke direkte sammenlignelige. I tabel nedenfor ses resultater fra MULD-undersøgelser i de pågældende undersøgelsesår. Der findes i denne undersøgelsesrække et signifikant fald i brugen af hash blandt de unge mellem år fra 2000 til Endvidere ses et mindre, dog stadig signifikant fald i brugen af amfetamin og psilocybinsvampe fra 2004 til For de øvrige stoffer synes at være tale om en stabilitet eller svagt fald i brugen, om end der i højere grad er tale om tilfældige udsving og ikke signifikante forskelle i perioden 2000 til Narkotikasituationen i Danmark

20 Tabel De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale Tabel rusmidler, De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale rusmidler, Tabel De procentvise MULD andele MULD blandt de MULD årige, MULD som har MULD erfaringer MULD med illegale MULD rusmidler, MULD 2001 MULD 2002 MULD MULD 2006 MULD 2008* MULD MULD * (n=2.046) MULD (n=2.090) MULD (n=2.041) (n=1.768) MULD (n=1.772) MULD (n=1.964) MULD (n=1.539) MULD MULD (n=2.046) 2000 (n=2.090) 2001 (n=2.041) 2002 (n=1.768) 2003 (n=1.772) 2004 ((n=1.964) 2006 (n=1.539) 2008* Hash prøvet nogensinde Hash prøvet nogensinde (n=2.046) 32 (n=2.090) (n=2.041) (n=1.768) (n=1.772) 36 ((n=1.964) 27 (n=1.539) 33 Hash sidste måned Hash sidste prøvet måned nogensinde Amfetamin prøvet Amfetamin Hash sidste prøvet måned nogensinde 48 nogensinde Amfetamin prøvet Ecstasy prøvet nogensinde Ecstasy nogensinde prøvet nogensinde Ecstasy prøvet Psilocybinsvampe prøvet Psilocybinsvampe nogensinde prøvet nogensinde nogensinde Psilocybinsvampe prøvet Kokain prøvet nogensinde Kokain nogensinde prøvet nogensinde Lsd prøvet nogensinde Lsd Kokain prøvet prøvet nogensinde nogensinde Heroin prøvet nogensinde Heroin Lsd prøvet prøvet nogensinde Rygeheroin prøvet Rygeheroin Heroin prøvet prøvet nogensinde nogensinde nogensinde Rygeheroin prøvet Andre stoffer ** Andre nogensinde stoffer ** Kilde: Kilde: Andre MULD MULD stoffer undersøgelserne, undersøgelserne, ** *MULD undersøgelsen i 2008 er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år, jf. afsnit 2.2 *MULD Kilde: **Kategorien MULD undersøgelsen Andre undersøgelserne, stoffer i 2008 dækker er ikke direkte GHB, diverse sammenlignelig lægemidler med m.m. tidligere år, jf. afsnit 2.2 **Kategorien *MULD undersøgelsen Andre stoffer i 2008 dækker ikke direkte GHB, diverse sammenlignelig lægemidler med m.m. tidligere år, jf. afsnit 2.2 **Kategorien Andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler m.m. Godt 30 % af de unge mellem 16 og 20 år opgiver i 2008 at have prøvet at ryge hash Godt nogensinde, 30 % af unge og 8 mellem % har prøvet 16 og et 20 eller år opgiver flere andre i 2008 stoffer. at have Næst prøvet efter at hash ryge er amfetamin hash nogensinde, kokain og 8 de % hyppigste har prøvet brugte et eller stoffer, flere andre og begge stoffer. brugt Næst af efter 4 %. hash Herefter amfetamin følger ecstasy, og kokain der de er prøvet hyppigste af 3 brugte %. stoffer, og begge er brugt af 4 %. Herefter følger ecstasy, der er prøvet af 3 %. Der er klare kønsforskelle i brugen af stoffer blandt de årige, og langt flere drenge Der er klare end piger kønsforskelle har erfaring i brugen med stofferne. af Samlet blandt de set oplyser årige, i 2008 og 9 langt % af flere drengene drenge og end 6 % piger af pigerne har erfaring mellem med 16 stofferne. og 20 år at Samlet have prøvet set oplyser et eller i 2008 flere 9 andre % af stoffegene end og hash. 6 % af Men pigerne hensyn mellem til hash 16 alene og 20 oplyser år at have 38 % prøvet af drengene et eller flere og 28 andre % af stof- pi- drengernfer end at hash. have Men prøvet hensyn stoffet. til hash alene oplyser 38 % af drengene og 28 % af pigerne at have prøvet stoffet. Også MULD-undersøgelserne bekræfter, at det er en klar sammenhæng mellem at have Også prøvet MULD-undersøgelserne hash og prøvet andre bekræfter, euforiserende at det stoffer. en klar sammenhæng mellem at have prøvet hash og prøvet andre euforiserende stoffer. Debutalder Analyser Debutalder af af det det eksperimenterende brug af af illegale stoffer bekræfter, at at næsten alle, alle, der der Analyser eksperimenterer eksperimenterer af det eksperimenterende med med illegale illegale stoffer, stoffer, brug af starter starter illegale deres deres stoffer stofbrug stofbrug bekræfter, inden inden de at de næsten er er fyldt fyldt alle, år år der (SUSY (SUSY eksperimenterer 2005). 2005). MULD MULD med 2008 illegale 2008 viser, viser, stoffer, at at omkring omkring starter deres stofbrug af af de de drenge drenge inden og og de piger, piger, fyldt der der 20 har prøvet hash, har prøvet stoffet mens de var år. Debutalderen på andre har år (SUSY prøvet 2005). hash, har MULD prøvet 2008 stoffet viser, mens at omkring de var % af år. de Debutalderen drenge og piger, på andre der euforiserende har prøvet hash, stoffer har prøvet end hash stoffet er typisk mens lidt de var senere, 15 - men 16 år. stadig Debutalderen teenageårene. på andre euforiserende stoffer end hash er typisk lidt senere, men stadig teenageårene. euforiserende stoffer end hash er typisk lidt senere, men stadig i teenageårene. Udbredelsen af illegale stoffer blandt de helt unge (15-16-årige) Udbredelsen Der er løbende foretaget af illegale undersøgelser stoffer blandt af det eksperimenterende helt unge (15 brug - af 16-årige) illegale stoffer Der løbende blandt de foretaget helt unge. undersøgelser ESPAD- undersøgelserne, af det eksperimenterende der er gennemført brug af i illegale henholdsvis stoffer blandt 1995, de 1999, helt unge og ESPAD viser undersøgelserne, en stigning i der det er eksperimenterende gennemført i henholdsvis hash og 1995, andre 1999, illegale 2003 stoffer og 2007 blandt viser de en årige stigning i fra det 1995 eksperimenterende til Herefter brug brug af ses af hash en stabilitet og andre i illegale brugen frem stoffer til blandt 2007, de dog årige med små men fra 1995 signifikante til stigninger Herefter i det ses en eksperimenterende stabilitet i brugen brug frem af til hash, 2007, ecstasy dog med og kokain små men fra signifikante 2003 og frem. stigninger i det eksperimenterende brug af hash, ecstasy og kokain fra 2003 og frem. 18 Narkotikasituationen i Danmark

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2010 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2010 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2011 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2011 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2010 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2010 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2014 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2014 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2008 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark 2008 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

point f CAl Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA

point f CAl Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 82 Offentligt f CAl point narkotikasituationen i DAnMArk 2012 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika

Læs mere

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2012 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2013 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2013 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2007 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark 2007 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Euforiserende stoffer

Euforiserende stoffer Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

P INT FOCAL. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark

P INT FOCAL. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark Sundhedsstyrelsen P INT FOCAL Narkotikasituationen i Danmark Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA 2002 Udgivet af Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

kampen mod narko ii Handlingsplan mod narkotikamisbrug

kampen mod narko ii Handlingsplan mod narkotikamisbrug kampen mod narko ii Handlingsplan mod narkotikamisbrug RegeRIngen Oktober 2010 Indhold Forord 3 Narkotikapolitikken udfordringer og indsats 4 Forebyggelse og tidlig indsats 14 Behandling 20 Skadesreduktion

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0247 Dok.: AKJ40293 Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 2090 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF). Spørgsmål:

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 Regeringen 22. april 2015 Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 I aftalen for finansloven 2015 blev regeringen, SF og EL enige om at prioritere

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange

Læs mere

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Børne- og Socialministeriet Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Regeringen offentligjorde i maj de nye sociale mål med budskabet om, at fremdrift på målene kræver samarbejde og fælles løsninger.

Læs mere

Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge

Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge Socialforvaltningen Aarhus Kommune Dato den 26. Maj 2014 Sagsnummer: 14/015239 1 1. Indledning At drikke, ryge hash eller tage stoffer

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund

Læs mere

Kampen mod narko. handlingsplan mod narkotikamisbrug

Kampen mod narko. handlingsplan mod narkotikamisbrug Kampen mod narko handlingsplan mod narkotikamisbrug Regeringen Oktober 2003 Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug Regeringen Oktober 2003 Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kampen mod narko. handlingsplan mod narkotikamisbrug

Kampen mod narko. handlingsplan mod narkotikamisbrug Kampen mod narko handlingsplan mod narkotikamisbrug Regeringen Oktober 2003 Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug Regeringen Oktober 2003 Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014 Regeringen 15. oktober 2010 Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Det Radikale Venstre Liberal Alliance Kristendemokraterne Delaftalen på sundhedsområdet, som er indgået i dag, er

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Indledning. Indledning 7

Indledning. Indledning 7 Indledning Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør det? I hvor høj grad er det arveligt? Hvilken betydning har den tidlige opvækst? Hvad betyder det at have en god kontakt til

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 22. februar 2008. Aftale om satspuljen på på sundhedsområdet 2008-2011

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 22. februar 2008. Aftale om satspuljen på på sundhedsområdet 2008-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 22. februar 2008 Aftale om satspuljen på på sundhedsområdet 2008-2011 Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsområdet overfor

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere