Familiepleje KURSER. Efteråret Efter- og videreuddannelse

Transkript

1 Familiepleje KURSER Efteråret 2016 Efter- og videreuddannelse

2 Indhold side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 Indholdsfortegnelse Familieplejens Emma Gad Temadag: Mentalisering og løgne Grunduddannelse for konkret godkendte plejefamilier Børn og medier KRAP KLAR Konflikthåndtering Neuropædagogik Pædagogisk planlægning og dokumentation Tilknytning og relationer Struktureret forældresamarbejde Person-faglig robusthed Efteruddannelsen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, er et videnscenter for familieplejen. Vi faciliterer netværksgrupper, udviklings- og strategiprocesser, gennemfører undersøgelser, tager del i forsknings- og vidensmiljøer, udvikler metoder og redskaber, arrangerer kurser, uddannelsesforløb, temadage og -aftener, seminarer m.m. Alle vore undervisere har en særlig viden indenfor området som de bidrager med samtidig med, at de er åbne for de muligheder der viser sig. Foto: Lisbeth Barfoed Fotografi 2

3 Familieplejens Emma Gad... Den findes ikke. Det er meget få svar der er givet på forhånd. Vi skal i samfundet i almindelighed og familieplejen i særdeleshed, håndtere en stadig større kompleksitet, tage beslutninger og håndtere dilemmaer i en uforudsigelig hverdag. Familieplejens rammer og vilkår har ændret sig. Derfor er det vigtigt, at kommunerne satser på faglighed og uddannelse af de netværks- og familieplejere, der arbejder i familieplejen anno Det handler ganske enkelt om at klæde nuværende og kommende netværks-, aflastnings- og plejefamilier bedst muligt på til opgaven, og sammen med dem, om at opbygge en solid teoretisk og praktisk funderet platform, så plejefamilierne kan blive ved med at udføre det vigtige arbejde de gør. Derfor er der indarbejdet en ret og en pligt i Barnets Reform, til kommuner og plejefamilier om efteruddannelse og løbende supervision. Det giver god mening. Det er vores ambition, at den efteruddannelse vi udbyder til familieplejen, skal give mening og kunne anvendes i praksis. Vi er meget fokuserede på, at den viden vi bringer i spil er oparbejdet, udviklet og justeret i et samspil mellem praksis, erfaringer og teoretisk viden. Selvfølgeligt, ja måske, men også kompliceret. Praksisnær viden alene ændrer ikke vores adfærd. Derfor gør vi vores bedste, for at skabe sammenhæng og sikre os, at den praksisnære viden kan overføres til plejefamiliernes virkelighed. Derfor går vi til opgaven med respekt for den viden og de erfaringer den enkelte familieplejer har, og inddrager denne viden og kursisternes vidt forskellige kontekster. Når vi tør udfordre egne for-forståelser og løbe risikoen for at blive klogere, giver det os nye handlemuligheder, så vi bedre kan hjælpe vore plejebørn og unge ind i den fremtid der er deres, ud fra de forudsætninger og behov de har! Det gør vore familieplejekurser til spændende møder. Mødet mellem, på den ene side, den omfattende viden og de mange års erfaring netværks- og plejefamilierne har, og som vi ved de gerne bringer i spil, og på den anden side den nyeste forskningsbaserede viden og de metoder og redskaber som vore undervisere bidrager med. Vi ser frem til at møde dig. Jørgen Ørnskov Uddannelses- og udviklingskonsulent M: M: joe@sosusilkeborg.dk 3

4 Temadag - mentalisering og løgne Mentalisering vil sige at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, - følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer hele tiden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Eksempelvis når interaktionen med andre glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil. F.eks. små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser, - man ser bagom adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd. Hvorfor er det vigtigt? Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidig med, at man holder fast i sig selv. Det giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. På denne temadag sætter vi især fokus på mentalisering og løgne i arbejdet med udsatte børn og unge. Målgruppe: Pædagoger, socialrådgivere, plejefamilier og andre, der arbejder med udsatte børn og unge. Pris: 550 kr. - prisen er inkl. kaffe, te og frokost. Tilmelding: Senest den 20. august 2016 på mga@sosusilkeborg.dk eller Underviser: Mette Mørk Nielsen, BA i filosofi og psykoterapeut, Center for Mentalisering. Tid: 23. august kl Sted: Efteruddannelsen Social- og Sundhedsskole i Silkeborg, Høgevej 4, 8600 Silkeborg 4

5 Grunduddannelse for konkret godkendte plejefamilier Dette uddannelsesforløb er udviklet til at matche de specialiserede og særlige opgaver, du som plejefamilie varetager og skal varetage. Forløbet lever selvfølgelig op til servicelovens bestemmelser om det obligatoriske grundkursus. Der inddrages en række cases og inspirationsmateriale - herunder det kursusmateriale, KRITH, som er udviklet af Socialstyrelsen til netop denne uddannelse. KRITH har følgende ledetråde: Kompetencer, Ressourcer og relationer Inddragelse, Tillid, trivsel og tilknytning, og Hverdagsliv. Målgruppe Konkret godkendte pleje-, netværksog aflastningsfamilier. Formålet er At deltagerne er bekendte med de grundlæggende lovkrav og rammer for plejefamiliens arbejde At deltagerne, efter kurset, har viden om hvordan man kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, heriunder tage hensyn til til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. At deltagerne på baggrund af viden om de psykiske og sociale konsekvenser af omsorgssvigt, kan omsætte dette til en målrettet indsats i hverdagen og indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med andre professionelle 5 At deltagerne på baggrund af viden om de psykiske og sociale konsekvenser af omsorgssvigt, kan omsætte dette til en målrettet indsats i hverdagen og indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med andre professionelle At deltagerne efter kurset kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel, og løbende søger ny viden og nye handlekompetencer som plejeforældre. Indhold og form Lovkrav og rammer Plejefamilien, dens funktion og opgave Børn og unges identitet og selvforståelse, trivsel og udvikling, herunder skolegang, fritid og sundhed. Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer Stabilitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv som er afgørende for trivslen At støtte barnet/den unge i at udvikle, fastholde og blive en del af fællesskaber og relationer, eksempelvis kammeratskaber Omsorgssvigt - tab, kriser og savn Samarbejdet med kommunen. Samarbejdet med barnets/den unges familie og inddragelse af forældrene. Konflikthåndtering Ideer og tilgange til at støtte plejebørn i at navigere i et ofte sammensat og komplekst liv med mange interessenter. Du vil møde oplæg med fagligt baseret viden og praksisviden, debat og øvelser, cases og spørgsmål. Tid & Sted: Efteruddannelsen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Lørdag, den 29. & søndag den 30.okt, begge dage kl Onsdag, den 2. nov, kl Mandag, den 7. nov, kl Lørdag, den 12. nov, kl Mandag, den 14. nov, kl

6 Børn og medier Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud, 2005) Dette forløb er udviklet specielt til at matche den hverdag vi står midt i. Forløbet giver indblik i hvad vi kan bruge de digitale medier til: Vi skal på den ene side prøve at arbejde med nogle af de relevante programmer og apps, og gerne blive så fortrolige med medierne, at vi sammen med børnene og de unge kan gå på opdagelse i de udtryksmuligheder der findes. På den anden side sætter vi også fokus på de udfordringer medierne giver. Målgruppe Konkret godkendte pleje-, netværksog aflastningsfamilier. Tid: 4. & 11. november kl Sted: Efteruddannelsen, Sosu Silkeborg, Høgevej 4, 8600 Silkeborg Indhold Hvorfor IT? Hvad kan vi bruge det til, muligheder, udfordringer og rammer At vide, at kunne, at ville og at gøre... Dannelse - etik Hvordan inspirere til børn og unges leg og læring? Legekultur og mediekultur? Dokumentation Afprøvning af ideer i praksis Forudsætninger At du er åben, nysgerrig og undersøgende At du deltager aktivt og spørger At du vil lade dig forstyrre Ring til os: Se alle vores uddannelser på: sosusilkeborg.dk/ efteruddannelse PS. Vi stiller ipads til rådighed. 6

7

8 Et KRAP forløb stiller derfor krav om aktiv medvirken og ønske om at reflektere over egen praksis. KRAP er et kludetæppe af forskellige elementer. Hvert delelement rummer en hel række værktøjer, metoder og forståelser, som deltageren får i sin værktøjskasse. Vi udbyder KRAP-forløb og uddannelser i samarbejde med PsykologCentret Viborg/Skive med stor succes. Tilbagemeldingerne fra deltagerne på KRAPforløbene ligger helt i top og en gennemgående tilbagemelding er, at KRAP er konkret og lige til at bruge! KRAP er udviklet som et integreret pædagogisk system på baggrund af mange års praksiserfaring. Hensigten med KRAP er, at skabe kompetenceudvikling for fagfolk i forhold til de børn og unge de arbejder med, ved at give dem redskaber og metoder til større forståelse, udvikling og forandring hvor det er påkrævet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på børn og unges ressourcer - og samtidig skabe forståelse for, at der også kan være tale om særlige udfordringer og behov i de menneskelige grundvilkår. Når vi taler om udvikling, vil KRAP fjerne fokus fra det, der er galt og i stedet sætte fokus på det, som igangsætter eller befordrer udvikling dvs hvilke kompetencer skal læres, og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles. Et andet vigtigt element er det kognitive afsæt altså at tænkningen er central, og at forandringer ofte involverer både de professionelles egentænkning og tænkningen hos de berørte børn og unge. KRAP:1 - Grundforløb; 4 dage Målgruppe: Godkendte døgnpleje og netværksfamilier Indholdet er en grunduddannelse i KRAP - den kognitive, resource-orienterede, anerkendende pædagogik. Tid & sted: 28 okt - 28 nov jan - 28 feb 2017 Alle dage kl.9-15, KRAP:2 - Overbygning; 2 dage Målgruppe: Godkendte døgnpleje- og netværksfamilier som har gennemgået KRAP:1 Indholdet er en overbygning til grundforløbet i KRAP - den kognitive, resource-orienterede, anerkendende pædagogik. Tid & sted: 6 okt - 7 nov 2016 Alle dage kl.9-15, Efteruddannelsen, Sosu Silkeborg KRAP:3 & 4 Overbygning til KRAP Gennemføres foråret

9 Leder- og organisationsudvikling Vi udbyder, i samarbejde med Psykolog- Centret Viborg/Skive, KLAR som er en forholdsvis ny måde, at arbejde med leder- og organisationsudvikling på. KLAR er udviklingsforløb for enkeltpersoner eller for grupper i virksomheder, organisationer, kommuner og institutioner. KLAR er en meget praksisfunderet kompetenceudvikling, som styrker den enkeltes mentale beredskab gennem en øget sammenhæng mellem egne ressourcer og tanker om muligheder og udfordringer og virksomhedens forretningsog udviklingsmæssige mål. KLAR tilbyder effektiv og praktisk træning med afsæt i evidensbaserede teoridannelser. KLAR skærper vores chefer, ledere og centrale medarbejderes evne til nysgerrigt at forstå og anerkende andres virkeligheder, som udgangspunkt for at udvikle medarbejdernes og teamets motivation til at gøre en forskel. Søren Lindgaard, IT Direktør. Kontakt os for at høre nærmere og/eller for at få et tilbud på leder- eller organisationsudvikling. Uddannelsen giver et solidt fundament for leder- og organisationsudvikling. Med afsæt i deltagernes egne erfaringer, og i et anerkendende og intensivt læringsforum for afprøvning, feedforward og refleksion, udvikler vi metoder til den daglige innovative ledelse. Uddannelsen gennemføres af Psykolog Lene Metner og konsulent Peter Bredsdorff-Larsen, som begge er erfarne ledere med mange års praksis bag sig. KLAR gennemføres i 7 moduler à 1 arbejdsdag. Alle dage fra kl

10 Konflikthåndtering for plejefamilier Konflikter er et vilkår, hvor der er mennesker, - det interessante er hvordan vi håndterer konflikterne. Forløbet går helt overordnet ud på at få en forståelse for konflikters opståen, udvikling og konstruktive afslutning. Der er også et særligt emne der går på tegn. Mange konflikter kan nemlig forebygges, hvis vi lærer at se de tegn der stort set altid viser sig før en konflikt bryder ud i lys lue. Det er underviserens erfaring med kurser i konflikt-håndtering for plejefamilier, at der er særligt mange konflikter i den type familier. Det kan være den biologiske datter der har fået nok af at skulle bo sammen med plejebarnet som har andre vaner mht. at gå i bad og derfor ved spisebordet pludselig udbryder: Det er fandme ikke rimeligt, at jeg skal bo og spise sammen med sådan et stinkdyr Årsagerne til konflikter kan være mangeartede. Biologiske forældre der, med kort varsel, vil med til deres barns fødselsdag hos plejefamilien, selv om det ikke er aftalen, de udfordringer plejeforældre oplever når de opdager, at deres forskellige værdier og holdninger er på spil, eller når den unge udfordrer dem i forhold til sprog og adfærd. Deltagerne kommer erfaringsmæssigt, med vidt forskellige baggrunde og erfaringer ift. det at være plejefamilier. Det er særdeles givende ift. kurset. Alle deltagere skal medbringe en kort konfliktcase fra deres perspektiv som plejefamilier, som der kan arbejdes med. Formålet med de cases som deltagerne skal levere før et kursusforløb er flere: at deltagerne gør sig klart, hvad udfordringer er i forhold til konflikter at underviseren kan forberede sig på, hvilke temaer der er i spil i forhold til opgaven som plejefamilie at kunne inddrage de konkrete cases i undervisningen/forumspil at støtte læring og kobling mellem teori og praksis Den pædagogiske tilrettelæggelse tager sit udgangspunkt i, at man lærer ved at gøre det, frem for bare at tale om det. Derfor er der god plads til gruppearbejde, dialog, refleksioner, at øve konfliktnedtrappende kommunikation mv. For mange kan det være grænseoverskridende at sætte sig selv i spil, samt at arbejde med forumspil/rollespil. Derfor begynder hvert kursus også med at skabe den tryghed der er nødvendig for at man tør blotte sig selv. Der laves aftaler om konstruktiv feedback, etik, fortrolighed og frivillighed - ingen skal noget de ikke vil! Det kommer der nemt en konflikt ud af. Tid og sted sept Alle dage kl i Efteruddannelsen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg NB. Weekendhold og max 24 deltagere 10

11 Neuropædagogik Interessen for brain based learning er stærkt stigende. Lidt populært sagt; neuropædagogik er det nye sort indenfor pædagogik. I takt med at hjerneforskerne bliver dygtigere og dygtigere, og finder frem til ny viden og nye forståelser, er der en eksplosiv interesse for neuropsykologi og -pædagogik.»det nye, som lærere og pædagoger i højere grad kommer til at forholde sig til, er, at alle børn har hjerner. Ofte forbinder man neurovidenskaben med nogle, som har problemer. Men viden om hjernen kan bruges i arbejdet med alle mennesker,«siger Anni Mortensen, Neuropædagogisk Kompetencecenter. Men hvad ligger der bag og hvad kan vi bruge det til i familieplejen? Neuropsykologien er optaget af sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og neuropædagogikken af at overveje fremgangsmåder og udvikle redskaber på baggrund af viden om disse processer. Og selvom man skal være forsigtig med at at overføre hjerneforskning direkte til en pædagogisk hverdag, giver det god mening at vide noget om neurale processer og inddrage forskningen. Et af de områder hvor hjerneforskerne er langt fremme, er fx sprog og læsning. Forløbet sætter fokus på hvad vi i familieplejen kan bruge den affektive udviklingspsykologi (Susan Hart, MacLean), kognitive top-down og bottom-up processer, Kjeld Fredens tænkeskema og andre relevante modeller til i det praktiske arbejde. Målgruppe Allerede ansatte og kommende pleje-, netværksog aflastningsfamilier. Mål og form Målet er at deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. I det arbejde tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne. Endelig at deltageren kan videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne. Du vil møde oplæg med fagligt baseret viden og praksisviden, debat og masser af øvelser for at få de konkrete redskaber ind under huden. Tid og dato: Forløbet gennemføres som blended learning, dvs med 2 dages undervisning i Efteruddannelsen og 1 dags arbejde hjemme. Mandag d.26/9 & mandag den 10/10 begge dage kl i Efteruddannelsen. Mellem de to kursusgange skal du læse artikler m.v. og løse en opgave som skal afleveres elektronisk. Du skal have adgang til internet, og mulighed for at maile. 11

12 Pædagogisk planlægning, og dokumentation Kernen er og vil altid være opgaven. Det er helt centralt for netværks- og plejefamilier, at de har hjertet på rette sted, og at de børn og unge der anbringes i plejefamilier, kan komme til at føle sig holdt af og blive inkluderet i nye fællesskaber, båret af omsorg, tryghed og læring. På samme tid skal netværks- og plejefamilien give deres til opfyldelsen af de handleplaner som kommunen udarbejder for det enkelte barn. Derfor er arbejdet med løbende, at observere, beskrive og reflektere over det vi vil, det vi kan og det vi gør vigtigt. Det at observere, dokumentere og evaluere er vigtigt i arbejdet med plejebarnet. Det er vigtigt for plejefamiliens samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og interessenter, og det er vigtigt for plejebarnets trivsel og udvikling. På dette forløb er der fokus på den daglige indsats med barnet i centrum og det at arbejde mere systematisk med at dokumentere og evaluere plejebarnets trivsel og udvikling. Dvs både det at skrive dagbog, logbog til eget brug, mål, sætte fokus på hvilke handlinger der skal til for at nå i mål, til observation, beskrivelse, analyse og til vurdering af samspillet med plejebarnet i plejefamilien. Vi introducerer og arbejder med en række forskellige redskaber, ligesom vi kigger nærmere på den helhedsorienterede og ressourcefokuserede socialfaglige metode, ICS, som flere og flere kommuner anvender. At deltagerne får kendskab til forskellige former for observation og dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på At deltagerne kan iagttage, beskrive og analysere egen praksis At deltageren kan videregive relevante observationer til samarbejdspartnere og indgå i en dialog med disse Målgruppe Allerede ansatte og kommende pleje-, netværksog aflastningsfamilier. Tid og dato: Forløbet gennemføres som blended learning, dvs med 2 dages undervisning i Efteruddannelsen og 1 dags arbejde hjemme. Søndag d.5/11 & søndag den 19/11 begge dage kl i Efteruddannelsen. Mellem de to kursusgange skal du læse artikler m.v. og løse en opgave som skal afleveres elektronisk. Du skal have adgang til internet, og mulighed for at maile.. Formålet er At deltagerne, med udgangspunkt i opgaven, får indsigt i hvordan det at arbejde med mål, observation, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde kan være med til at styrke arbejdet. 12

13 Tilknytning og relationsdannelse Disse 2 dage sætter fokus på tilknytning og tilknytningsmønstrenes betydning. Hvad er det vi taler om, hvilke konsekvenser kan det have hvis denne tilknytning bliver forstyrret på den ene eller anden måde, og ikke mindst hvordan håndterer vi børn og unge med tilknytningsforstyrrelser. Tilknytningsteorier beskæftiger sig med børns følelsesmæssige bånd til deres primære omsorgspersoner. Kvaliteten af denne tilknytning danner basis for opfattelsen af relationer. Oplever et barn således at dets behov for tilknytning dækkes, vil det have en forventning om at også andre relationer i fremtiden vil give tryghed og støtte. Oplevelsen kommer til at fungere som guide for fremtidige relationer. Denne proces er helt central for vores personlighedsudvikling. En tryg tilknytning synes at fremme selvstændighed og øge modstandskraften overfor senere psykiske belastninger. Det er således nærliggende at tænke, at en utryg tilknytning så må hæmme selvstændigheden og mindske modstandskraften overfor psykiske belastninger. Men er det sådan det hænger sammen? Det internationale diagnosesystem ICD beskriver tilknytningsforstyrrelse som en personlighedsforstyrrelse, der kan have en række konsekvenser senere i livet; Det kan være nedsat evne til at indleve sig i andre og knytte følelsesmæssige relationer, usikkerhed og lavt selvværd, manglende samvittighed og aggressiv og voldelig adfærd, manglende skyldfølelse, m.m. Dagene kommer til at have fokus på hvad det betyder for os som plejefamilie? Derfor er indholdet tilknytningsmønstrene i teori og praksis ud fra oplæg, input og debat i plenum og mindre grupper ud fra egne og deltagernes erfaringer. Tid og sted Den 9. november & 10. november 2016 Social og Sundhedsskolen i Silkeborg, Høgevej 4, Silkeborg. Begge dage kl NB. max 20 deltagere Der er fuld forplejning på dette forløb. Efteruddannelsen udbyder også familieplejekurser i Mentalisering i mødet med plejebarnet Anerkendende kommunikation De svære samtaler Børns digitale liv Etik og værdier Etisk refleksion Mindfulness Hverdagsfokus i arbejdet med omsorgs svigtede børn og unge med ADHD, med angst, depression, misbrug, selvskadende adfærd, autisme Anbragte børns udtryksformer, læring, udvikling og trivsel Tværfagligt samarbejde Førstehjælp m.m.m. Følg med på sosusilkeborg.dk/efteruddannelse eller ring til Mette på

14 Struktureret samarbejde med de biologiske forældre 2 dage med fokus på Samarbejde med de biologiske forældre Formålet med et struktureret forældresamarbejde er, at børnene og de unge får en bedre trivsel, udvikling og læring. I forældresamarbejdet skal forældrene føle sig anerkendt, taget alvorligt, fordi deres viden, deres oplevelser og perspektiv om børnene kan bringes i spil og plejefamilien dermed får nye synsvinkler på barnet og den unge. Begge parter har noget at bidrage med. Indholdet er Kerneopgaven og målet med samarbejdet Tiltag hos jer? At arbejde anerkendende og ressourcefokuseret Anerkendelse og ligeværd Anerkendelse og forventninger Arbejdet med anerkendende og ressourcefokuseret forældresamarbejde. Tid og sted Den 7. & 8. sept Social og Sundhedsskolen i Silkeborg, Høgevej 4, Silkeborg. Begge dage kl NB. max 20 deltagere Der er fuld forplejning på dette forløb. Hvornår er forældreinddragelse ønskeligt? Nødvendigt? Svært? Det ideelle forældresamarbejde er... 14

15 Person-faglig robusthed Når vi som fagpersoner arbejder med udsatte og udfordrede børn og unge bliver vi også selv udfordret. Vi er vores eget allerbedste redskab og vores værste. På kurset om personfaglig robusthed sætter vi fokus på at arbejde med at gøre os selv mere robuste. Jo mere robuste vi er jo bedre kan vi varetage opgaverne omkring de plejebørn vi har med at gøre. Kurset henvender sig til plejeforældre der er indstillet på at arbejde med sig selv som led i at bliver mere fagligt kompetente. Personfaglig robusthed kan tilegnes på mange forskellige måder. På dette kursus vil der være fokus på tidstyring og daglige rutiner, egen-tid og selvforkælelse, stress og nervesystemets opbygning og påvirkningen af vores trivsel, vores tænkning, vores hensigtsmæssig og mindre hensigtsmæssige handlemønstre og sidst - men ikke mindst - hvordan vi med et øget fokus på alle disse forhold kan opleve større robusthed i forhold til at varetage de opgaver vi står i med vores plejebørn. Her ud over vil alle kursusdage starte og slutte med en lille mindfulness-øvelse. Alle plejeforældre kan deltage på kurset med det udgangspunkt og den forskellighed vi har. Tid og sted Den 1. nov. & 6. dec. 2016, samt 10. jan & 7. febr Social og Sundhedsskolen i Silkeborg, Høgevej 4, Silkeborg. Begge dage kl NB. max 20 deltagere Der er fuld forplejning på dette forløb. 15

16 Tilmelding Kontakt din familieplejekonsulent eller efteruddannelsen; Mette Gamborg på telefon Priser Kontakt venligst efteruddannelsen. For personer i den primære målgruppe kan der søges VEU-godtgørelse og tilskud til transport. Det er en forudsætning, at der er tale om et løntab eller tabt arbejdsmulighed. Spørg Mette. Ledig? Er du ledig skal du kontakte din jobkonsulent. Bevis Du får et uddannelsesbevis ved tilfredsstillende gennemførelse. Info om kurser Vi arrangerer løbende temadage og opslår jævnligt nye kurser for familieplejere. Du er velkommen til, at ringe til Mette og høre om hvilke aktiviteter der er planlagt, hvornår de gennemføres og evt at få hjælp til tilmeldingen. Du kan også tilmelde dig vores mailingliste. Så modtager du løbende nyheder om efterog videreuddannelse indenfor området. Send en mail til kursus@sosusilkeborg.dk og skriv blot Nyheder-familieplejen. Endelig kan du finde mere information på vores hjemmeside Efteruddannelsen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf kursus@sosusilkeborg.dk