er på banen Psykolog nyt

Transkript

1 DYRENE er på banen Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder fra entusiasme til udpræget skepsis. Vi ved det alle sammen. Når vi klapper hunden eller hesten, eller når vi kæler med katten, breder der sig ofte en glæde i os. I hvert fald hvis vi ikke er bange for de store dyr eller ikke er bange for deres skarpe tænder. Derfor er der rigtigt mange af os danskere, der har dyr som en del af vores hverdag. Og mange steder, både på privat basis og i offentligt regi, tilbydes der terapi, hvor et dyr er inde som tredje og hjælpende part i terapien. I Danmark er det foretrukne dyr blevet den lille, stærke og rolige islandske hest. Et dyr, som også har den fordel, at klienten ud over at skulle skabe en rapport til dyret også kan nyde godt af de fysiske og emotionelle udfordringer, som det giver at skulle styre så stort et dyr. Hvad, hvorfor og hvornår det virker, når vi afvikler terapeutiske forløb, hvor dyr indgår som den tredje part mellem terapeuten og klienten. For at det virker for nogle mennesker, specielt der, hvor der er mange forvirrende diagnoser, er der efterhånden ringe tvivl om. Den direkte effekt af at røre ved et stort dyr, er, at stress- Hyp! Af Lone Nyhuus modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt

2 modelfoto: bam/scanpix hormonerne og hjerterytmen falder, og at niveauet for tillidshormonet oxytocin øges i øvrigt både hos mennesket og dyret. Derudover er det en udfordring at skulle skabe et forhold af nonverbal natur til et andet væsen. Når det lykkes, giver det en fornemmelse af sammenhæng og glæde. Så vi ved, at der sker noget, og fra hele verden også fra vores naboland, Sverige tikker der gode resultater ind. Men hvad der sker helt præcist i både mennesket og dyret, ved vi ikke. Det vil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Foulum, nu rette op på. 4 Psykolog nyt

3 FAKTA Begreber På workshoppen blev der gjort rede for de forskellige former for Dyr som terapi. Her opererer det amerikanske Delta Society med to begreber: Dyreassisteret terapi: Målrettet intervention. Dyret en integreret del. Professionelt personale. Klare mål for behandlingen. Dyreassisterede aktiviteter: Aktiviteter med dyr, der forøger livskvaliteten. Ingen specifikke krav til behandlerens uddannelse. Kontakten med dyret er spontan. Ikke specificerede mål for behandlingen. Dyr som terapi er den foreløbige titel på det forskningsprojekt, universitetet har sat i værk. I midten af maj 2009 gik startskuddet hertil med afholdelse af en workshop. Her mødtes interesserede fra den del af den danske verden, der har interesse i at arbejde med dyr som terapi. Workshoppen var dels en anledning til at skabe de første spinkle tråde til et netværk, dels til at høre, hvad forskningen er kommet frem til. Forskning og erfaring En af oplægsholderne var Bente Berget, ph.d. ved Universitet for miljø- og biovitenskap, Norge. Fra 2003 til 2006 har hun undersøgt den virkning, som dyreassisteret terapi har på mennesker med psykiske lidelser. 90 voksne personer med så forskellige lidelser som skizofreni, depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser har deltaget i et forsøg, hvor en del af patienterne ved siden af deres normale terapeutiske behandling fik ansvaret for pasningen af køer og får på et landbrug. Og der viste sig en række længerevarende effekter hos de patienter, som havde haft den daglige omgang med dyrene. Et halvt år efter meldte de, i meget højere grad end personerne i kontrolgruppen, at deres angst var blevet reduceret, de var blevet bedre til at forholde sig til stress, og de oplevede selv, at deres livskvalitet og tro på egen mestringsevne var blevet forøget. På workshoppen kunne psykiatrisk overlæge Anne Bitsch- Larsen fortælle om gode resultater. Hun er trænet i at udføre terapi, hvor heste indgår. I sin private praksis har hun haft flere patienter gennem forløb med hesteassisteret psykoterapi. Blandt andre en 26-årig psykotisk kvinde, som både hørte stemmer og havde svære tanker om selvmord, men som fik det markant bedre af terapien, der bestod af seks sessioner med en hest. Bitsch-Larsens egne eksempler er enkeltstående, men i sit indlæg henviste hun til en afhandling, The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent (Trotter, 2006). Her gøres der rede for de mange forskellige måder, som hesteassisteret terapi virker på: gennem den stærke forbindelse mellem dyret og mennesket; gennem dyret, der tillader mennesket at komme i kontakt med naturen; gennem oplevelsen (det er spændende og lidt farligt at ride). Trotter fortæller også om et 12 ugers forløb med hesteassisteret rådgivning med en gruppe på 126 svage skolelever mellem 8 og 14 år. Børnenes evne til at fokusere, deres glæde ved at være sammen med andre og evne til at løse sociale konflikter var markant øget. Hos kontrolgruppens 38 elever, der blot modtog rådgivning som en del af en gruppe, var der ikke nær samme fremgang at spore. Koldt vand i blodet Trotters rapport er et af de få kontrollerede og gennemdokumenterede forsøg inden for et område, der ifølge professor i psykiatri Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, Risskov, er præget af så stor begejstring for at bruge dyr som terapi, at de næsten ikke mener, at det er nødvendigt at dokumentere. Poul Videbech deltog på workshoppen og havde forinden læst ca. 250 videnskabelige artikler om emnet. På den baggrund skønnede han, at kun ca. 20 af disse har reel videnskabelig værdi. Resten er anekdotiske fortællinger eller præget af så dårlig forskning, at man ikke kan bruge resultaterne til noget. Psykolog nyt

4 En lignende kritisk tilgang finder man hos cand.psych. Elsa Schmidt, som gennem mange år har beskæftiget sig med forholdet mellem dyr og mennesker. - Emnet og metoden er oversolgt. De mennesker, som tror på det, påstår ofte, at det kan bruges til alt og alle. Ethvert universitetsuddannet menneske ved, at det ikke er sandt, fastslår Elsa Schmidt. Hun peger på, at mange af de projekter, som hidtil er sat i værk, er forankret som forretningsmæssige projekter, men ledet af personer, der ikke har en universitetsuddannelse. - De har svært ved at skelne mellem evidensbaserede og fornemmelsesbaserede beviser. Og de fortæller ikke, hvilke dyr og mennesker de har sorteret fra og hvorfor. Så kommer det til at fremstå, som om det her er noget, alle kan have glæde af. Elsa Schmidt efterlyser større refleksion og større ydmyghed hos mange af områdets aktører. Specielt nu, hvor forskerne i Foulum står foran det store arbejde med at dokumentere, hvorfor omgangen med dyr har gavnlig effekt på nogle. - De skal vide, at de er redskaber, og at det er forskerne, der er eksperter, siger hun. - Men hvis det lykkes at skabe en treenighed mellem menneskeforsker, dyreforsker og redskabsmennesker (det er dem, som håndterer dyrene), så kan det være absolut både sandsynligt og muligt, at der kan laves dokumentation for, hvor langt det holder, og med hvilke dyr og hvilke klienter og med hvilke trænere og førere af dyr. Elsa Schmidt ser dog en lang række problemer i den kommende forskning. For selv om forskerne på Foulum har tradition for at udvælge deres forsøgsdyr med stor omhyggelighed, er det straks sværere med valget af mennesker. Og det gælder ikke kun de mennesker, som skal være klienter, men endnu mere de mennesker, som skal være terapeuter. Standardisering nødvendig I Foulum sidder adfærdsbiolog, cand.scient. Janne Winther Christensen, der som forsker har stor erfaring i at måle reaktioner hos og relationer mellem dyr, specielt hos heste. Hormoner, puls og hjerteratevariabilitet og kropssprog blandt andet afstand og frekvens af adfærdstyper er nogle af de måleredskaber, hun som etolog normalt benytter sig af. Og som man i det kommende forsøg vil bruge både på dyr og mennesker. Designet af kommende forskningsprojekter er endnu uklart, det samme er finansieringen og gruppen af involverede mennesker. Fra den store gruppe af danskere, der arbejder med dyr som terapi, er der stor opbakning og interesse. Også for at være med til at dokumentere effekterne. - Men mange kommer fra en baggrund, hvor der ikke er tradition for forskning i naturvidenskabelig forstand. Samtidig med at vi designer forskningsprojektet, skal vi udvælge nogle få, der er interesseret i at gennemføre et standardiseret forskningsprojekt her på Foulum. Og som er i stand til at gennemføre et standardiseret forløb. De skal være indforstået med, at de ikke kan gøre, som de selv vil. Og have respekt for, at vi er nødt til at standardisere så meget, som vi er, siger Janne Winther Christensen. Selv om designet ikke er udviklet endnu, kan hun oplyse, at det første projekt sandsynligvis skal være med raske mennesker. Dels på grund af de etiske problemstillinger, det rejser, når man skal lave forsøg med mennesker, der har det svært, dels fordi det ofte vil blive nødvendigt at ændre meget på tingene, når man arbejder med syge mennesker. - Interaktionen med dyret kan være skræmmende. Eller personen bliver for dårlig. Eller man kan komme ind på områder, som er svære at tale om, forklarer Janne Winther Christensen. Vi skal se på, om der sker en ændring i forholdet mellem mennesket og dyret under et forløb på fx seks uger. Man kunne for eksempel forestille sig, at kropssproget vil blive mere nuanceret. Hun forestiller sig et samarbejde med forskere, som arbejder inden for det humane felt. Sidstnævnte skal være med til at dokumentere effekten efter terapien. Planen er, at der ud fra parametre som evne til at håndtere stress og evne til at lære skal vælges en lille gruppe dyr. Og det bliver muligvis heste, da det er her, Foulum ligger inde med stor erfaring. Menneskegruppen bliver sandsynligvis mellem 20 og 30 personer, noget afhængig af variationen i gruppen. 6 Psykolog nyt

5 litteratur Barker, S.B. & Wolen, A.R. (2008). The Benefits of Human- Companion Animal Interaction: A Review. J Vet Med Educ., 35: Berget, B. et al. (2008). Animal-assisted therapy with farm animals for persons with psychiatric disorders: effects on selfefficacy, coping ability and quality of life, a randomized controlled trial. Clin Pract Epidemol Ment Health. Apr 11; 4:9. Trotter, K.D. (2006). The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent. University of North Texas. Projektets hjemmeside: Herfra er der links til mange af aktørerne inden for feltet. Uddannelse en mangelvare Så der er forskning standardiseret, hvidkitlet og kontrolleret på vej ind på et område, som ellers har været præget af gode viljer og opflammede sjæle. Den forskning byder alle velkommen. Også lektor, cand.psych. Thomas Nielsen, der fra Psykologisk Institut i Århus følger fagets internationale forskning tæt. - Rationalet er velbegrundet. Vi ved, at der er mange gode effekter forbundet med omgangen med dyr. Blandt andet den stressreducerende effekt og det, at den hos nogle kan fjerne følelsen af ensomhed. Og der er mange spredte og opmuntrende resultater. Så det bliver godt med veldokumenteret forskning om, hvorfor det virker, siger han. I lige så stor grad som forskning mangler der uddannelse. Den efterlyses ikke kun af det etablerede behandlingssystem, men også af områdets egne aktører. - I forbindelse med seminaret udtrykte mange ønske om selv at få yderligere oplysning, uddannelse og viden. Specielt hvis og når de arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og problemer, siger Janne Winther Christensen. At der skal uddannelse til, mener også Elsa Schmidt. Og det skal være hele vejen rundt til alle parterne i terapisituationen. - Der skal god uddannelse af dyret, og lige så god uddannelse af dem, som skal træne dyret og bruge dyret. Hvis man vil bruge hjælperdyr til mennesker med psykiske lidelser, så er mit råd: Lad være før der er god uddannelse hele vejen rundt. Blandt alle involverede i den samlede proces. Og derudover skal der også etableres en struktur, der giver ordentlig supervision. Man kan efter min mening ikke tillade sig at lege med mennesker med psykiske lidelser. Lone Nyhuus, freelancejournalist Psykolog nyt