Korridoren Femern Øresund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korridoren Femern Øresund"

Transkript

1 Korridoren Femern Øresund ibu-øresund 1

2 IBU-ØresUnd delaktivitet 3 KorrIdoren Femern-ØresUnd Projektledelse Henrik Sylvan Redaktion Sammenfatning af aktiviterne i Korridoren Femern- Øresund bygger på delrapporter fra rådgivere og forskere Udgiver IBU-Øresund Leadpartner Region Skåne Layout Infab Tryk Elanders Sverige AB Oplag 75 ex. Deltagere og dialogparter i IBU3 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Skåne Helsingør kommune Helsingborg kommune Høje Taastrup kommune Ballerup kommune Ishøj kommune Køge kommune Vestegnssamarbejdet Femern Belt Development Trafikverket Allerød kommune Næstved kommune Vordingborg kommune Malmø kommune Fredensborg Kommune Foto Mads Damgaard, Søren Madsen, Jan Kofod Winther, Drago Prvulovic, Siemens m.fl. 2 ibu-øresund

3 Korridoren Femern Øresund IBU-Øresund delaktivitet 3

4 Forord åbningen af øresundsbroen den 1. juli 2 betød ikke blot, at to lande blev forbundet ved hjælp af en bro, det betød også tilblivelsen af Øresundsregionen. En unik grænseregion, som i dag 1 år efter åbningen af broen er en væsentlig drivkraft for både dansk og svensk økonomi. En nylig offentliggjort rapport fra OECD påpeger, at Sjælland og Skåne hver for sig er for små til at kunne konkurrere med andre store regioner i verden, men med et befolkningsgrundlag på 3,7 millioner indbyggere tilsammen er regionen internationalt konkurrencedygtig og en af Nordeuropas mest dynamiske regioner. Broen over Øresund har også betydet øget integration mellem den danske og svenske side af sundet. I dag tager danskere og svenskere frem og tilbage over sundet som aldrig før for at arbejde, handle, besøge venner og opleve den anden side. God tilgængelighed er med andre ord en forudsætning for fortsat integration og positiv udvikling i regionen. Der vil desuden opstå nye muligheder, når Femern Bælt-forbindelsen står klar, og Øresundsregionen bliver forbundet med det europæiske kontinent. Øresundsregionen er kommet et lille stykke af vejen, men nye udfordringer venter, hvis regionen vil styrke sin position i den internationale konkurrence om indbyggere, virksomheder og turister. For at sikre den nuværende situation og den fremtidige udvikling har man fundet det nødvendigt at udarbejde en fælles vision og strategi for Øresundsregionen. Øresundskomiteen har derfor sammen med andre aktører udarbejdet en udviklingsstrategi for Øresundsregionen (ØRUS). Udviklingstrategien skal være vejledende i fremtidige beslutninger og aktiviteter i regionen, og resultaterne af IBU-Øresund-projektet viser nogle mulige løsninger på nogle af de udfordringer, som regionen står over for. Projektet IBU-Øresund handler om integration, om grænseoverskridende samarbejde og om at finde fælles fodslag i Øresundsregionen, både hvad angår infrastruktur og bæredygtig byudvikling, hvilket har en tæt kobling til den øresundsregionale udviklingsstrategi. IBU-projektet er et samarbejde mellem 28 forskellige aktører på begge sider af Øresund og har til formål at bidrage med nyt strategisk videngrundlag om udviklingen i Øresundsregionen, som viser, hvordan det er muligt at gøre regionen mere konkurrencedygtig og attraktiv. Projektet finansieres blandt andet med bidrag fra EU s regionale udviklingsfond via Interreg IV A-programmet. IBU-Øresund omfatter fire delaktiviteter, som har forskelligt fokus på infrastruktur eller byudvikling i Øresundsregionen.

5 Delaktivitet 1 Øresundsregionens byudvikling og infrastruktur tager udgangspunkt i menneskers behov i den regionale planlægning. Tilgængeligheden til hele regionen og dens forskellige miljøer og sammenhænge er af central betydning. Delaktiviteten påviser det potentiale, Øresundsregionens mange afvekslende steder har at byde på i form af livskvalitet og valgfrihed for dem, der lever og har deres virke i regionen, samt mulighederne for at koble disse steder sammen med et regionalt togsystem. Delaktivitet 2 Øresundsregionen som international transportknudepunkt har hovedsagelig haft sit fokus på Øresundsregionens internationale tilgængelighed det vil sige mulighederne for at komme til og fra regionen på forskellig vis, uanset om det drejer sig om personrejser eller godstransport samt betydningen af regionens mange knudepunkter såsom lufthavne, havne, stationer og godsterminaler. Delaktivitet 3 Femern Øresund-korridoren viser betydningen og mulighederne ved en Femern Bælt-forbindelse og udviklingen af en transportkorridor fra Femern over Sjælland til Helsingør og Helsingborg. Heri indgår også undersøgelser af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, yderligere en ringvej vest om København samt muligheden for at koble Øresundsregionen sammen med det europæiske net af højhastigshedstog. Delaktivitet 4 Trafikanalyser for Øresundsregionen har fokuseret på at skabe en regional oversigt over, hvordan trafikken i Øresundsregionen vil komme til at se ud i fremtiden. Der er i dette arbejde udviklet og brugt forskellige trafikmodeller, da den nuværende infrastrukturplanlægning ikke tager hensyn til, at Øresundsregionen er en grænseoverskridende region mellem to lande. IBU-Øresund har som afslutning på projektet udarbejdet en slutrapport med de vigtigste konklusioner fra delaktiviterne, som bliver belyst i sammenhæng. Der er også udarbejdet en rapport for hver delaktivitet, som indgående belyser de mest spændende resultater i delaktiviteterne og de udfordringer, som regionen står over for. Denne delaktivitetsrapport er en sammenfatning af det arbejde, som er blevet udført i delaktivitet 3.

6

7 Indhold Indledning 9 En nordeuropæisk udviklingskorridor 11 Et nyt strategisk koncept 11 Højklasset transportsystem Skandinavien Kontinentet i støbeskeen 12 Ny Ring 5-korridor for både vej og bane 33 Linjeføringen 34 De trafikale effekter vejforbindelsen 34 De trafikale effekter baneforbindelsen 37 Anlægsinvesteringerne 38 Samfundsgevinster 38 Øresundsregionens styrke og tilgængelighed 15 Effekten af store infrastrukturinve steringer 16 Øresundsbroens samfundsnytte 17 Det trafikale Øresundsmarked 17 Vækst i nord-syd trafikken via Øresund 18 Øresundsregionens internationale opkobling 39 Nødvendige langsigtede tiltag frem mod TEN-korridorerne i EU 42 Processen fremad 43 Strategisk fundament for korridoren 21 Referencer 44 En tre-delt banestrategi med mere fart på 22 Satsning på nye interregionale Øresundstog 22 Satsning på indførelse af højhastighedstog 23 Udfordringer for godstransporten 24 En ny fast forbindelse under Øresund 27 De tekniske forslag 28 Anlægsinvesteringer 28 Trafikprognoser for en fast forbindelse 29 Samfundsøkonomi og de regionale nytter 3 Erhvervsmæssige potentialer 3 Finansiering og forslag til organisering 31

8 Illustration af den faste Femern Bælt-forbindelse i en mulig broløsning, Femern A/S ibu-øresund

9 Indledning analyserne omkring Korridoren Femern Øresund har til formål at understøtte og kvalificere dis kussionen om fremtidens infrastrukturinvesteringer i Øresundsregionen. I Øresundsregionen er der en ambition om i fællesskab at skabe en attraktiv og klimasmart region, som bygger på en effektiv udnyttelse af integrationen og den grænseregionale dynamik. I ØRUS den øresundsregionale udviklingsstrategi er infrastrukturen et af de bærende elementer. Øresundsregionen ligger på kanten af det centrale Europa, og derfor er der behov for at se nærmere på, hvordan den internationale tilgængelighed kan styrkes, og hvordan mobiliteten kan udvikles på en klimasmart måde i fremtiden. Et højt specialiseret arbejdsmarked kræver et transportsystem i verdensklasse, som kan være med til at løfte væksttempoet i fremtidens Øresundsregion. Men en attraktiv og konkurrencedygtig region kræver også øget tilgængelighed og en god mobilitet internt i regionen, så f.eks. den veluddannede arbejdskraft får de bedste muligheder for at nå frem til lige netop de virksomheder og institutioner, der efterspørger deres kompetencer og kvalifikationer. Med beslutningen om at koble Øresundsregionen direkte på det kontinentale Europa med den faste Femern Bælt-forbindelse er et vigtigt skridt taget. Med Femernforbindelsen bliver der mulighed for at etablere en ny, attraktiv, miljøvenlig transportkorridor til, fra og gennem regionen for både person- og godstransport. Men udskiftning af færgerne over Østersøen med en bro eller for den sags skyld en tunnelløsning gør det imidlertid ikke alene. Hovedudfordringen bliver dels at planlægge for de nye trafikstrømme, som vil opstå som følge af den nye forbindelse, og som vil sætte den eksisterende Øresundsforbindelse under pres; dels at undgå flaskehalse i korridoren, således at nytten af den nye forbindelse udnyttes optimalt. Der er derfor god grund til at kaste nyt lys over, hvordan følgeinvesteringer og sammenhængende tiltag kan gøre effekten af Femern Bælt-forbindelsen langt større. På denne baggrund har der i IBU-3 Korridoren Femern- Øresund været arbejdet med følgende analyser: et oplæg til en banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion analyser af en ny Ring 5-tværforbindelse for både tog og biler, en fast Øresundsforbindelse ved Helsingør Helsingborg for både tog og biler studier af ændringer i trafikstrømme som følge af Femern Bælt-forbindelsen, samfundsøkonomi ske beregninger, trafikmodeller mv. Hovedfundamentet i arbejdet er oplægget til en banestrategi. En samlet langsigtet strategi for forbedring og udbygning af jernbanenettet vil medvirke til at binde Øresundsregionen tættere sammen, samt til at forbedre forbindelserne fra regionen til naboregionerne. Strategien viser, hvordan der kan sikres hurtigere fjerntog til naboregionerne og hurtigere regionale tog inden for regionen samtidig med at en sporbunden godstransport opprioriteres og indgår i et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt transportsystem for fremtiden. ibu-øresund 9

10 6 ministre fra henholdsvis Danmark og Sverige mødtes foran Øresundsbron 15. juni 21, og indgik aftaler om at styrke Øresundssamarbejdet. Foto: Peter Brinch Analyse- og udredningsarbejdet viser, at flaskehalse som Storstrømsbroen er en bremse for den fulde kapacitetsudnyttelse af Femern-forbindelsen og at HH-forbindelsen og Ring 5 er en nøglefaktor til at sikre et fremtidigt og bæredygtigt trafiksystem i Øresundsregionen. I analyserne peges der på konkrete linjeføringer for en fast HH-forbin del se såvel som for jernbanelinjen og motorvejen i Ring 5. Trafikog økonomiberegninger viser, at såvel Ring 5 som HHforbin delsen giver god mening, og at HH-forbindelsen kan selvfinansieres og samtidig betale en væsentlig del af landanlæggene på både dansk og svensk side, herunder ny infrastruktur i Ring 5 og gennem det nordlige Helsingborg ved Tågaborg. Analyserne er højaktuelle. Den 15. juni besluttede den danske og svenske regering at nedsætte en fæl les embedsmandsgruppe, der skal følge de svenske under søgelser af behovet og muligheden for en ny fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg til vej- og jernbane trafik. Undersøgelserne skal afrapporteres juni 211. Det danske Transportministerium har som led i de strategiske analyser for hovedstadsområdet redegjort for potentialet ved en Ring 5-forbindelse og i regi af Miljøministeriet er der nedsat et hurtigtarbejdende ud valg, der skal se på transportkorridoren, som Ring 5 placeres i. 1 ibu-øresund

11 Investeringer i motorveje, jernbaner og broer kan ikke længere ske effektivt, hvis de etableres uden at være knyttet til en strategi om deres trafikale, økonomiske og miljømæssige kontekst. I EU er dette et topkriterium for udvikling af det trans-europæiske net i nye super-korridorer. En nordeuropæisk udviklingskorridor sigtet med analyse- og udredningsarbejdet i IBU-3 Korri doren Femern Øresund er at indkredse en økonomisk konkurrencedygtig og miljømæssig bæredygtig udviklingskorridor i Skandinavien. Gennem de udførte studier er vi kommet tættere på, hvordan vi i første omgang får udviklingskorridoren sat på landkortet og i det hele taget får den prioriteret med infrastruktur af afgørende nordeuropæisk interesse. Med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og den nye Ringstedbane samt supplerende infrastrukturanlæg på tysk og dansk side rykker Øresundsregionen nærmere Central europa. Som udkantsregion er det væsentligt at etablere effektive transportakser, for at der opnås den fornødne nærhed til de store markeder i syd. Studierne af de fremtidige trafikstrømme viser imidlertid, at Femern-beslutningen på længere sigt kræver en række følgebeslutninger, hvis flaskehalse skal undgås og hvis forbindelsen skal udnyttes trafikalt og miljømæssigt optimalt. I Øresundsregionen vil der være et gradvist voksende behov for ny kapacitet i transportinfrastrukturen. Konkret analyseres mulighederne i en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en ny Ring 5 i transportkorridoren som en nøgle til at håndtere de nye trafikstrømme på en bæredygtig måde. Et nyt strategisk koncept De strategiske analyser peger på, at en række af de store igangværende infrastrukturudbygninger egentlig mest fore går i enkelt-regi. Det nye vil være at sætte projekterne ind under en overskrift, der arbejder med en svensk-dansktysk korridor i sin helhed. I denne korridor må mennesker, kultur, viden, virksomhedernes afsætning og produkter i fremtiden kunne bevæge sig effektivt og hurtigt frem, og korridoren skal kunne medvirke til at sætte vækst og udvikling i gang i bredere forstand. Skal Øresundsregionen hamle op med superregionerne i Europa bør følgende elementer indgå i en sammenhængende transportkorridor: Indførelse af skandinaviske højhastighedstog, der via Københavns Lufthavn Kastrup kobler sig op på det trans-euro pæiske net Håndtering af gods og varestrømme, hvor de tunge transporter på bane skal kunne tredobles, og Indførelse af hurtige interregionale Øresundstog, der binder regionens byer tættere sammen. Oslo Femern Helsingør København Lübeck Hamburg Göteborg Helsingborg Malmö Berlin Jönköping km 1 km Stockholm Figur 1. Hovedtransportaksen Skandinavien-Kontinentet med en udbygget kapacitet, der vil kunne imødekomme fremtidens behov for effektive person- og godstransporter. ibu-øresund 11

12 Øresundsbron 2-21 som en lysende grænseoverskridende forbindelse. Ved 1 års-jubilæumsfesten 1. juli 21. Foto: Mads Damgaard. Planer for et svensk net af højhastighedstog, stor satsning på gods, der kører på de lange og mellemlange distancer, og ny satsning på regionale ekspresforbindelser, som bl.a. skal forbedre pendlernes mobilitetsbehov internt i Øresunds regionen og på tværs af Sundet. Alt dette synes at kunne håndteres under en samlet strategi, hvor ringen sluttes rundt om Øresund med en fast HH-forbindelse og hvor regionens metropol aflastes for gennemfartstrafik ved at etablere en kapacitetsstærk nord-syd gående Ringforbindelse, jvf. figur 1. Samlet set peger analyserne på, at løsningen er at satse på en sammenhængende infrastrukturudbygning med fast for bindelse, højklasset transportkorridor og en klog banestrategi, der dækker hele Øresundsregionen. IBU3 Korridoren Femern Øresund arbejdet har inkluderet analyser af bl.a.: ff Ny Øresundsforbindelse Helsingør Helsingborg. ff Nye højhastighedsbaner fra Malmö respektive Helsingborg mod Jönköping/Stockholm. ff Ny Ring 5-forbindelse med parallel bane og motorvej Helsingør Køge. ff Ny sydbaneudbygning Køge Næstved henholdsvis Køge Nykøbing F incl. ny Storstrømspassage. ff Forslag til tysk udbygning Puttgarden Lübeck. De opstillede pejlemærker for IBU-3 s analyser er langsigtede og ruller ikke i mål allerede i 22. Der skal en lang række tiltag til, for at udnytte fordelene ved Femern-forbindelsen fuldt ud. Men der skal også kastes nyt lys på opgaverne, for at projekterne får det lange perspektiv. Højklasset transportsystem Skandinavien Kontinentet i støbeskeen Ideen med at se de enkeltstående infrastruktur projekter som en del af en korridor, er ny. Fremtidens trafikstrømme Femern-Øresund skal således forståes som del af en nordeuropæisk infrastruktur -akse, hvor analyserne er spændt ud over et større rum end hvad gængse undersøgelser plejer at gøre. Strækningen omfatter ikke mindre end 1 mil, eller 1. km svarende til Stockholm Hamburg, dog således at hovedfokus i analyserne ligger på omkring den trediedel, der løber ind i og gennem Øresunds regionen. Fra Hamburg mod Femern og fra Øresundsregionens nordlige del til den sydlige del mod Tyskland mangler helt tydeligt en landbaseret sporbunden transportform, der kan transportere større mængder af gods og flytte flere mennesker på lange eller mellemlange distancer hurtigt og effektivt, jvf. figur ibu-øresund

13 I 22 vil højhastighedstog få mulighed for at køre mellem Sverige og Tyskland, men kun med en gennemsnitsfart på ca. 11 km/h svarende til bilerne på motorvejen. Rejsetiden Hamburg København kan ved åbningen komme ned på 3 timer 1 min. UIC status 21 Konventionelle linjer Oulu ± 2 km/h km/h Planlagt/under anlæg Oslo Tampere Turku Helsinki St.Petersburg Tallinn Stockholm Göteborg Riga Edinburgh Glasgow Kobenhavn Gdansk Vilnius Dublin Hamburg Amsterdam Berlin Poznan Minsk London Hannover Warszawa Bristol Brux Köln Praha Lux Fkft Katowice Krakow Nürnberg Paris Wien Strasbg Bratislava Kiev Nantes Zürich München Budapest Chisinau Ljubljana Lyon Milano Zagreb Bordeaux Torino Bologna Beograd Coruña Toulouse Nice Sarajevo Bucuresti Vitoria Sofia Marseille Vigo Zaragoza Valladolid Podgorica Skopje Roma Porto Barcelona Tirana Madrid Napoli Salerno Thessaloniki Bursa Istanbul Valencia Lisboa Sevilla Alicante Athinai Izmir Moskva Ankara Sivas Konya Kayseri Málaga Figur 2. Det europæiske transportnet for højhastighedstog. Hovedparten af de med stiplet linje angivne projekter i Centraleuropa er i byggefase. UIC, 21. 1st TEMPO Conference: HS in Norway? Oslo, 18 May 21 14/39 ibu-øresund 13

14 UIC-kortet status 21, som også anvendes af EU-kommissio nen for de vejledende retningslinier for TEN-nettets opbygning, skitserer de eksisterende og kommende høj klassede banestrækninger i Europa. UIC har konstateret, at der foretages en officiel udredning af et højhastighedsnet i Sverige, dvs. på et indledende stadie. Men det er evident, at der mangler en sammenbinding gennem Øresundsregionen. Endvidere mangler en opkobling på Femern Bælt mod Tyskland og resten af Europa. Den er mulig men ikke tydeligt markeret. IBU-3 s studier foreslår konkrete tiltag, der umiddelbart kan bringe de skandinaviske lande og Tyskland tættere på hinanden. Femern Bælt-forbindelsen udgør en vigtig nøgle hertil, men der er en klar missing link i den landbaserede infrastruktur. Mere herom senere i rapporten. Parallelt med anlæg af Kanaltunnelen mellem Frankrig og England skulle de to lande også udbygge banenettet til højhastighedstog. Men det britiske banenet blev først opgraderet godt 1 år efter, og den manglende synkro nisering af byggefaserne betød, at fordelene i den faste forbindelse ikke kunne udfoldes optimalt. En lignende forskudt kadance gør sig også gældende på Femern Bælt. I de gennemførte analyser er alene set på effekterne af etablering af en samlet nordeuropæisk korridor Sverige- Danmark-Tyskland. En strategisk proces, der kan skabe en langsigtet prioriteret ramme for denne korridor, ville kræve en del afstemning af de involverede landes udbygningsplaner, så aktørerne løber i samme retning og med nogenlunde samme fart. Mere herom i sidste kapitel. Broløbet Øresund er en halvmaraton, der har samlet op mod 8. danske og svenske løbsentusiaster, samt deltagere fra det øvrige Norden og Tyskland. 14 ibu-øresund

15 Trafikken over Øresund er i dag større end mellem Øst- og Vestdanmark. Øresundsbroen er en succes, der sammen med Femern Bælt-forbindelsen vil trække skandinavien tættere på det europæiske kontinent. Øresundsregionens styrke og tilgængelighed prioriteringen af fremtidens investeringer i højklasset infrastruktur i Øresundsregionen har en rækkevidde, der involverer både det regionale og nationale niveau. Anlæg af teknisk infrastruktur er dog ikke et mål i sig selv. Udbygningen skal ses i sammenhæng med muligheden for at sætte yderligere skub på integrationen i Øresunds re gio nen, herunder at få brudt de barrierer ned som ligger i vejen for vækst og udvikling. Øresundsregionen tegner sig for en god fjerdedel af Sveriges og Danmarks samlede bruttonationalprodukt, hvilket betyder, at regionen er en vigtig økonomisk dynamo og vækstdriver, også for områder, der rækker ud over regionens grænser, jvf. figur 3. Øresundsregionen rummer i dag 3,7 mio. mennesker. Indbyggermæssigt måler Øresundsregionen sig med andre regioner i Norden og Nordeuropa. Ifølge OECD s Territorial Review 29 udgør Sjælland og Skåne hver for sig for små enheder til at tage konkurrencen op med de store regioner i Europa, Asien og Nordamerika. Den kritiske masse og det marked, som den forenede Øresundsregion har, giver derimod gunstige udviklingsmuligheder for erhvervsliv, arbejdsmarked, boligmarked, forskning og uddannelse, handel, kultur og rekreation. Regionens økonomiske styrke omfatter et årligt regionalt BNP på godt 15 mia ; det såkaldte brutto-regionalpro dukt. Den danske side dominerer, men i de sene ste 1 år har væksten i den danske del af Øresundsregio nen været 29 %, mens BRP er vokset med hele 4 % i Skåne. Øget integration på tværs af Øresund er en afgørende forudsætning for at sikre gode vækstbetingelser og udviklingsmuligheder, og derfor er optimale eksterne og interne trafikforbindelser vigtige for regionens konkurrenceevne. OECD peger i sine analyser af Øresundsregionen både på behovet for en opkobling til det europæiske højhastig- BRP total mia. pr år 1 8 Regionalt BNP: 6 Region Sjælland Region Hovedstaden 4 Region Skåne 2 Øvrige DK/SE Region Hovedstaden Region Sjælland Region Skåne Schleswig- Holstein Hamburg Berlin Figur 3. Øresundsregionens andel af hele Danmarks og hele Sveriges BNP, 29. Figur 4. Regionalt BRP for de store byområder og regionerne (Eurostat 26). ibu-øresund 15

16 Figur 5. Tilgængelighedsindex (hvor mange mennesker/ steder kan nås indenfor en bestemt tid) for 3 storbyregioner fordelt på transportmidler (COWI 29) Index 2 = 1 Trafikarbejde BNP Figur 6. Vækst i den generelle transportefterspørgsel og økonomisk udvikling i (dansk) BNP (DS 29) Øresundsregion Hamburgregion Berlinregion Index 1995 = 1 Index 1=gns. Potentielt kontakt-index Øresundsbroen Storebæltsbroen BNP Figur 7. Udvikling i personrejser over Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen sammenholdt med BNP-tilvækst dansk gns.snit (Sund & Bælt 29, samt DK Statistik 21). Total Fly Bane Vej hedsnet, og på sigt en etablering af Ring 5 og en fast HHforbindelse til gods- og persontransport for at lede den gennemkørende trafik uden om København. Femern Bælt-forbindelsen medvirker til at øge tilgængeligheden til de store tyske markeder, hvor Hamburg og Schleswig-Holstein sammen tegner en særdeles kraftfuld region. Hamburg og for øvrigt Berlin ligger stort set på niveau med København/Hovedstaden, når der ses på det regionale BRP, jvf. figur 4. Femern Bælt-forbindelsen skaber nye muligheder, men den vil også sætte infrastrukturen internt og på tværs af Øresundsregionen under pres og på sigt udfordre kapaciteten på Øresundsbron. Analysen af de fremtidige trafikstrømme viser, at der kan forventes flaskehalse, og at der vil være behov for ny kapacitet i transportinfrastrukturen. Samtidig er der behov for at se på de udfordringer, som ændrede trafikstrømme og nye investeringer i infrastruktur vil have lokalt og regionalt i forhold til miljø og klima, og hvordan disse kan imødegås, således at en bæredygtig udvikling i regionen understøttes. Når der ses på den position som Øresundsregionen for øjeblikket indtager med hensyn til international tilgængelighed, er det først og fremmest flytrafik og især Københavns Lufthavns rolle, der giver den gode placering på Espon s potentielle kontaktindex, dvs. hvor mange mennesker kan nås inden for en given tid (EU s institution ESPON står for European Observation Network for Territorial Develop ment and Cohesion), jvf. figur 5. Københavns Lufthavns position er imidlertid faldende sammenlignet med andre lufthavne, og optagningsområdet til lufthavnen vil på længere sigt være for lille for at lufthavnen kan klare sig i konkurrencen med bl.a. Berlin. Det er især tilgængelighed med bil og tog, som betyder at Øresundsregionen halter bagud i forhold til de store sydlige regioner. Femern-forbindelsen må forventes at trække index et op mod middel, men yderligere investeringer i infrastrukturen er nødvendige, hvis der ønskes en bedre tilgængelighed. Først og fremmest hurtige togforbindelser synes her at være den oplagte mulighed sammen med den tværgående vejforbindelse i Ring 5 som aflastning af Københavnsområdet. Effekten af store Infrastrukturinve steringer Generelt er der en funktionel sammenhæng mellem den økonomiske vækst i samfundet og mængden af trafik i den offentlige transportinfrastruktur på vej og på bane. Måles det nationale trafikarbejde i forhold til det nationale BNP ses en sammenhæng over tid, jvf. figur ibu-øresund

17 Investeringerne i de store transportinfrastrukturer herunder de faste forbindelser udviser store nytteeffekter, men der er også en risiko. Den finansielle krise har vist, at også infrastrukturinvesteringer bliver ramt. Broselskaberne er naturligvis følsomme i forhold til konjunkturerne, men investeringerne i infrastruktur er i sig selv vækst skabende. Trafikken på Storebæltsforbindelsen henholdsvis Øresundsbroen har således en klar overgennemsnitlig vækst sammenlignet med den økonomiske vækst, jvf. figur 7. I forhold til Storebæltsforbindelsen ligger væksten en del højere på Øresundsbroen, som har vist sig at være et af Europas bedste eksempler på grænseoverskridende projekter, der tør måle sig med nogle af de største infrastrukturinvesteringer. Trafikken mellem Sverige og Danmark over Øresundsbron er ikke længere i nogen helt lille skala, og har overgået trafikken på eksempelvis Kanaltunnelen. Mellem Frankrig og England findes der dog en hel del andre ruter, hvor der er stor konkurrence. Øresundsbroens samfundsnytte I samfundsøkonomiske termer har de rejsende over Øresundsbroen haft en nyttegevinst på godt 1 mia DKK årligt siden forbindelsen blev åbnet i 2. Det viser analyser foretaget for IBU og Øresundsbron, jvf. figur 9. Nyttegevinsten har at gøre med trafikanternes tids- og prisfordele ved at anvende en fast forbindelse. Gevinsterne ses navnlig hos erhvervstrafikanterne og pendlerne, som bidrager med 8 % af totalnytten. Trafikanternes nytteeffekt vil fortsætte med at vokse, og analyserne viser at gevinsten vil runde 22,5 mia DKK i løbet af 217, og dette beløb svarer til anlægsinvesteringen i 21-prisniveau ekskl. renter i byggeperioden. Det vil sige, at det samfundsmæssige pay back efter 217 da vil være større end det som umiddelbart har at gøre med det anlægsøkonomiske regnskab, hvor broen først er tilbagebetalt efter ca. 3 år. Det er dog området omkring København Malmö, og den syd lige del af den svenske og danske del af Øresundsregio n en, som især har draget nytte af broforbindelsen, hvor 92 % af effekten genereres. Kun 8% af brugernes nyttegevinst kan henføres til den nordvestlige del af Skåne og Nordsjælland, hvor broens virkninger har været mere begrænset. Det trafikale Øresundsmarked Når der ses bort fra bølgerne af den finansielle krise har trafikken 2 21 været i vækst på det samlede Øresundssnit. Øresundsbroen tegner sig for denne udvikling, Mio Banegods, tons Antal biler Togpersonrejser Channel tunnel Øresundsbron Figur 8. Årsopgørelse 29 på Channel Tunnel og Øresundsbron. Mia DKK 3, 25, 2, 15, 1, 5, Anlægsinvestering Brugernes overskud Figur 9. Nyttegevinst for trafikanterne på Øresundsbroen sammenholdt med broens anlægsinvestering (Rich, 21). Rejser pr dag p p Øresundsbron Helsingør Helsingborg Figur 1. Persontrafik over Øresund pr døgn. For 21 er der tale om et skøn. 22 ibu-øresund 17

18 Lastbiler pr dag p p Øresundsbron Helsingør Helsingborg Figur 11. Lastbiltrafik over Øresund pr døgn. For 21 anvendes et skøn baseret på de første 8 måneder. mens trafikken over Helsingør Helsingborg forbindelsen har været mere konstant. Personrejsemarkedet over Øresund er fordoblet siden broen kom til, og dagligt foretages nu 1. rejser over sundet, navnlig båret af den store udvikling i pendlingstrafikken. Den finansielle krise har været hård ved HH-overfarten hvor bl.a. et rederi Sundbusserne/Ace-Link har været lukket i en periode, men er så småt ved at komme i gang igen. Med hensyn til godstransporterne ser billedet anderledes ud. HH-overfarten udgør en meget betydelig rute for lastbiler, både med hensyn til im- og eksport og for transit. Af tallene for lastbiltrafikken gives en antydning af, at virkningerne af den finansielle krise er i aftagen, og at der er udsigt til at genvinde noget af det tabte på fragtmarkedet, idet Øresundsbron og tildels HH-over farten så småt er ved at få ny trafik, jvf. figur 11. Mio rejser ,2 1,,8,6,4,2 Storebæltsmarkedet Øresundsmarkedet Figur 12. Udviklingen på Storebælt/Kattegat-snittet i forhold til Øresundsmarkedet med broen/hh-overfarterne (Storebælt A/S, Molslinien og Øresundsbro Konsortiet). Mio lastbiler pr år Sverige- Tyskland Øresund Danmark- Tyskland P Figur 13. Lastbiltrafik på overfarter på Østersøen, på Øresund (HH og broen) og Femern (Rødby Puttgarden samt Gedser Rostock). Årstrafik i mio. 21 udgør et skøn. Vækst i nord-syd trafikken via Øresund Persontrafikken mellem den danske del af Øresundsregionen og Vestdanmark, dvs. over Storebæltsbroen incl. Kattegatfærgerne fra Kalundborg og Odden, har været støt stigende. Dog med en mindre tilbagegang under den finansielle krise, således at den årlige trafik nu ligger på 31 mio rejser. Togtrafikken befordrer 29 % af det samlede marked. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at persontrafikstrømmen har vokset sig større mellem Sverige og Østdanmark med en årstrafik på nu 36 mio rejser, hvoraf togene kører 31 % af markedet, jvf. figur 12. De trafikale tendenser peger på, at væksten vil fortsætte efter den finansielle krises afslutning, idet foreløbige markedstal for 21 udviser stabilitet hhv. svag vækst. På længere sigt synes Øresundsmarkedet at indeholde potentialer for en større vækst sammenlignet med Storebælts-/ Kattegatmarkedet. Femern-forbindelsen vil klart understøtte tendensen, og i øvrigt også forrykke markedet over Østersøen. Ser vi på lastbiltrafikken gennem regionen, har de direkte Østersøruter mellem Sverige og Tyskland, hvor Trelleborg-færgerne er dominerende, haft en voksende betydning på det samlede godsmarked for international transport. Den finansielle krise har dog været hård ved disse færgeruter, jvf. figur 13. De danske overfarter til Tyskland, dvs. Rødby Puttgarden og Gedser Rostock har også tabt i krisen, men genvundet en del i løbet af 21. Det samme gør sig gældende for Øresundsbron og HH-overfarterne. Lastbiltrafikken på Skånes hovedveje er i dag af ikke ubetydeligt omfang. I området omkring Helsingborg og i aksen Malmö Trelleborg udgør lastbilerne 25 % af det 18 ibu-øresund

19 samlede antal biler. Dermed kan situationen sammenlignes med trekantsområdet i Jylland. Om end trafikken via Øresund (enten Bron eller HHfærgerne) er vokset i 21 sammen med trafikken på de dansk-tyske færger, er de svensk-tyske ruter stadig dominerende i markedet. Med Femern-forbindelsen tilbydes hurtigere ruter mod syd, og trafikstrømmene vil ændre sig mod korridoren Øresund-Femern. I runde tal nærmer trafikken sig en fordobling i 24 over Øresundsbron, når der ses på de foreliggende prognoser og vækstfremskrivninger. I det overordnede bane- og vejnet vil væksten ligge på 7 1%, hvorfor kapaciteten i systemet vil blive udfordret. En HH- og Ring 5-forbindelse vil medvirke til at samle den tværgående trafik, og vil aflaste en væsentlig del af det overordnede vej- og banenet. Godstrafikstrømme på jernbane er slået meget forskelligt igennem i de europæiske lande. For eksempel har mindre lande som Holland og Belgien satset stort på kombinationen af gode havnefaciliteter og gods på bane, der leder ind i det europæiske bagland. Men også Alpelandene Schweiz og Østrig er med til at hive det europæiske gennemsnit op m.h.t. hvor stor en del af det samlede gods, der i EU transporteres på bane, jvf. figur 14. Som det ses har Danmark ikke nogen stor tradition for at køre meget gods på jernbane, idet kun 8 % af godset transporteres på denne måde, mens andelen er større i Sverige. Markedsandele banegods, % af total indlands tkm Ekstern Intern Sverige EU-27 Danmark Figur 14. Markedsandele i % for banegods i Sverige og Danmark samt EU-27 gennemsnit af total national tonkm (Tetraplan 29). Kontinentet Transit Øv Sverige Øv DK mio tons Figur 15. Øresundsregionens transporter til/fra Kontinentet (primært sydpå via Østersøruter), Øvrige Sverige (nord), Øvrige Danmark (Jylland) og Transit (primært Sverige Tyskland), samt intern trafik (Tetraplan 29). ibu-øresund 19

20 Øresundsregionen udgør Nordens største logistikcentrum, men i modsætning til f.eks. Hamburg-regionen, hvor én havn har dominans, er det mere spredt i Øresundsregionen. Det samlede godsvolume omfatter mere end 25 mio tons årligt. Heraf består 14 mio tons af intern fragt inden for Øresundsregionen, og denne transport foregår 1% på lastbil, jvf. figur 15.. Den eksterne volume udgør 11 mio tons, der går ind i/ud af regionen eller igennem (transit). Af den eksterne transport præsterer banen at køre 15 %. Lastbilen dominerer. Med de faste forbindelser sikredes, at banegodstrafikken blev opretholdt i Danmark. Baneterminaler er der imidlertid kun meget få af og infrastrukturafgifterne er relativt høje p.g.a. passagen af broerne. Femern-forbindelsen åbner principielt for adgangen til de store dybvandshavne, f.eks. i Hamburg. Hvis markedet gives de rette betingelser, kan der sikres intermodale transporter i kombinationen tog skib, hvorved Øresundsregionens godsmarked forrykker sig i sydlig retning. Østersøruterne Sverige Tyskland vil da reducere deres dominans, idet Femern-ruten vil tilbyde en hurtigere vej sydpå, i første omgang især for biler, og fra 225, når kapaciteten i det tyske skinnenet er forøget, da også med effektive togforbindelser. På lang sigt vil trafikstrømmene øges betydeligt over Femern Bælt om end vækstprognoserne for den faste forbindelse er relativt beherskede. Transitgodstrafikken på Køretøjer/døgn Faktisk trafik jernbane opnår en helt særlig fordel, da denne i dag går over Storebælt. På linjen mellem Øresund og Hamburg vil Femern-ruten spare godstogene for en omvejskrøsel på 16 km. Godstrafikken på bane forventes da alt andet lige at kunne øge sin markedsandel med 5 %, hvortil kommer trafikvæksten generelt. Den samlede biltrafik, såvel last- som personbiler, vil øge også sit omfang. Prognoserne indebærer, at 7.7 køretøjer anvender Femern Bælt-forbindelsen, når den åbnes. Herefter følger en indsvingsperiode med en årlig trafikvækst på 7 8% i en 5 årsperiode, hvorefter er antaget en generel trafikstigning på 1,7% om året Femern-prognose Figur 16. Bilprognose for Femern Bælt angivet med dens forudsætninger frem til åbningstidspunktet, og vækstprofil herefter. Femern A/S ibu-øresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet

Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet A R B E J D S R A P P O R T Draft version 3. 20/2 2011 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Formålet med notatet er at vurdere hensigtsmæssigheden

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

EVALUATION: Express Server

EVALUATION: Express Server Bilag Kattegatforbindelsen DAMVAD og Grontmij Carl Bro analysen fra 2009 I 2009 lavede DAMVAD og Grontmij Carl Bro en redegørelse for interesseorganisationen Kattegatkomitéen med det formål, at gennemføre

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt

Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt IBU-ØresUnd delaktivitet 2 ØresUndsregIonen som InternatIonalt transportknudepunkt Projektledelse Leif Gjesing Hansen Delaktivitetsleder Redaktør

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Den SkanDinaviSke arena

Den SkanDinaviSke arena Den Skandinaviske Arena På den 600 km lange strækning Oslo-Gøteborg-Øresund bor der i dag ca. 8 millioner mennesker. Inden for en radius af 300 km fra Gøteborg findes 50 % af Skandinaviens industrielle

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Indhold Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn 1 Strøm på Femernforbindelsen 4 Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde 6 Besøg femern.dk for flere informationer

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har

Læs mere

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne

Læs mere

fremtidens mobilitet og transport

fremtidens mobilitet og transport fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

International tilgængelighed på skinner

International tilgængelighed på skinner International tilgængelighed på skinner Hovedrapport November 2014 2 Forord Københavns Lufthavn præsenterede i januar 2014 Expanding CPH. Expanding CPH er en konkret vækstvision for fremtidens lufthavn,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Det kan konstateres at:

Det kan konstateres at: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Regionale bynetværk spiller en stadig større rolle, og der er stigende konkurrence mellem metropoler. Der er langt mere omvejskørsel mellem de større

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

Administrationens forslag til ændringer i den tilføjelser

Administrationens forslag til ændringer i den tilføjelser Bilag med høringssvar til den regionale udviklingsstrategi 2012-2015. Brevid 1518600 Høringssvarenes forslag til ændringer og Administrationens forslag til ændringer i den tilføjelser regionale udviklingsstrategi

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

IBU-update Opdatering af analyser af HH-forbindelsen

IBU-update Opdatering af analyser af HH-forbindelsen IBU-update Opdatering af analyser af HH-forbindelsen Öresundskomiteen Arbejdsrapport november 2014 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Sammenfatning 4 3 Trafikstrømme over Øresund og vækstforudsætninger

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 25. januar 2011. Bilag til meddelelser. Meddelelse nr. 31.01

Forretningsudvalgets møde den 25. januar 2011. Bilag til meddelelser. Meddelelse nr. 31.01 Forretningsudvalgets møde den 25. januar 2011 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 31.01 Transportministeriets overvejelser om nedsættelsen af en mobilitetskommission Meddelelse nr. 31.02 IBU s slutkonference

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere