USA sandseparering og biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USA sandseparering og biogas"

Transkript

1 USA sandseparering og biogas Den marts 2015 Rejsenotat fra inspirationstur til Wisconsin og Michigan

2 Indholdsfortegnelse: Forord... 2 Konklusion... 3 Program... 4 Kort... 6 Deltagere og arrangører... 7 Central Sands Dairy... 8 Dairy Dreams University of Wisconsin, Oshkosh Rosendale Dairy Tubergen Dairy Farm Dairy i Chesaning Green Meadow Farm Michigan State University Car Min Vu Dairy Farm

3 Forord Hvordan får man sand ud af ko gyllen til biogas? En ekspertgruppe på syv personer tog i marts 2015 til USA for at undersøge, hvordan man i USA får sand ud af kvæggyllen, så den kan bruges i biogasanlæg. Gruppen besøgte større kvægfarme med sandsenge og biogasanlæg i Wisconsin og Michigan. Desuden havde gruppen møder med universitetsfolk med speciale i biogas, hvor de i fællesskab undersøgte forskellige tekniske løsninger og muligheder. Systemer til sandrensning udvikles i hele verden Det er et aktuelt dilemma, der skal findes en løsning på. Kvægbrugere ønsker sand i køernes sengebåse og biogasanlæggene ønsker absolut ikke sand i deres anlæg. Dels slider sandet på pumperne og dels tager det kapacitet. Over hele verden arbejder man med at finde løsninger på problemet, og der fremkommer mange spændende inspirerende forslag. Derfor er delegationen taget afsted til USA, for at få den viden med hjem, der er derovre. USA har flere års erfaring med frarensning af sand fra ko gylle samt kombinationen sandsenge og biogas. Skal vi bruge grovere sand? Der er i princippet to modeller for sand i senge: Figur 1. Central Sands Dairy separerer gyllen i denne bygning, hvor sand kommer ud til venstre og fiber ud til højre. Foto: Lean Farming 1. Brug af fint sand ( fillersand, ø<0,25 mm), som man pumper rundt og transporterer i gyllen. 2. Brug af groft sand, som separeres på gården, og kan genbruges eller køres i marken med vogn. I Danmark bruger kvægbrugere især fint sand i sengene, hvorimod i USA er det mest groft sand. Det skal vi have med i baghovedet, når vi lærer om teknikken der ligger bag separering af sand fra gylle, inden det kommer til biogasanlæggene. Blandt groft sand findes også fint sand og for at få alt sandet fjernet, er det måske en god løsning at tænke på en kombination af bundfald i bassiner og sandlanes (sandkanaler), samt kombinationen af mekanisk og/eller kemisk rensning? Og i så fald, i hvilken rækkefølge? Eller skal der noget andet til? Det skal gruppen hente mere viden og praktiske erfaringer om. Samarbejde mellem rådgivere Initiativet til ekspert turen er taget i et samarbejde mellem Susanne Pejstrup, Lean Farming, Christien Bas, Danish Farm Design, Rasmus Kjelsmark Nielsen, Byggeri og Teknik I/S samt Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi. Deltagerne i turen er kvægbrugere, biogasfolk og en forsker fra Aarhus Universitet. Forfatterne til dette notat har samlet informationer efter bedste evne og hæfter ikke for skader, i hvilke form de må forekomme, som er følge af handlinger og/eller beslutninger, der er baseret på information fra denne udgivelse. Billeder i rapporten er taget af gruppen. Billeder fra Rosendale er udleveret af Milksource LLC. Intet af denne udgivelse må mangfoldiggøres og/eller offentliggøres gennem tryk, kopi eller anden måde uden tydelig kildehenvisning: Kilde: USA sandseparering og biogas, Rejsenotat af inspirationstur til Wisconsin og Michigan, marts Et samarbejde mellem LeanFarming, Byggeri og Teknik I/S, Danish Farm Design og PlanEnergi 2

4 Konklusion De anlæg vi så på turen kunne alle separere sand fra gylle. Der var dog ingen anlæg, der kunne separere så meget sand fra gyllen, at der ikke efterfølgende ville være udfordringer med sand i et biogasanlæg. Dette begrundes med, at der på alle de besøgte bedrifter, der genbrugte sandet i sengebåsene, skulle efterfyldes med % sand om året. Efterfyldningen blev især gjort i vintermånederne, hvor sandhåndteringen var udfordret pga. frostvejr. Fællesnævneren for de anlæg vi så på turen er: De større sandkorn kan frasepareres mekanisk (sneglemekanisme). De mindre sandkorn kan frasepareres enten via en sandkanal eller anden mekanisk separering, såsom en dekanter centrifuge (Rosendale Dairy) eller en cyklon. Manageren af anlægget på Rosendale anbefalede dog sandkanaler frem for deres dekanter centrifuge, da effekten af denne er for lav og vedligeholdet for stor. Sedimentering i tanke med renset gyllevæske var dog også en mulighed til frarensning af fint sand. Alle bedrifter bruger sand, der er væsentligt grovere end det sand vi bruger i Danmark. Der er ikke lavet en sigteanalyse af sandet, der blev brugt som strøelse i sengene. Derfor har vi ingen konkrete mål på kornstørrelserne af sandet. Ud fra øjemål vurderes det, at de allerstørste sandkorn var op til 5 6 mm, hvor de fleste korn ligger mellem 1 3 mm. Så vidt det var muligt blev herdsmanageren (kvægbrugslederen) på bedrifterne spurgt om den store kornstørrelse giver skader på køerne. Der var ingen, der havde bemærket skader på køerne pga. kornstørrelsen. Hertil skal det tilføjes, at der heller ikke var nogen, der havde erfaring med mindre kornstørrelser som dem vi bruger i Danmark. Erfaringen fra alle anlæggene var, at de fineste sandkorn ikke kunne frasepareres, da vægtforskellen med sandkorn og gyllen var for lille. Det var bl.a. også derfor at der skulle tilsættes nyt sand løbende. På alle anlæg, hvor der var en mekanisk rensning, fortyndes gyllen med reject væske (saftafløb fra gylleseparator) i et forhold på ca. 1 del gylle til 3 dele reject væske. Renheden af denne reject væske er afgørende for, hvor godt sandseparatorerne kunne få de mindre sandkorn ud af gyllen og hvor meget rent vand der skulle tilsættes. Gruppens vurdering af de anlæg vi så er, at der ikke findes en enkel simpel løsning på sandsepareringsproblematikken. Ofte blev der brugt 2 til 3 teknikker for at rense sandet, først en mekanisk for at rense det groveste sand, derefter mekanisk og/eller kemisk for at rense de finere sandkorn fra. Blandt de besigtigede mekaniske anlæg var der forskel fra fabrikat til fabrikat. Nogle af de observerede løsninger kan have miljømæssige udfordringer. Det er vigtigt at understrege, at vand og elforbrug til sandsepareringen ikke kendes. Årsagen hertil er, at der ikke var fokus på disse omkostninger og manageren af anlæggene kendte ikke omkostninger. Grunden til at nogle af bedrifterne havde et biogas anlæg var ikke så meget for at tjene penge på at sælge strøm eller benytte overskudsvarmen hertil var energipriserne for lave. Årsagen var i højere grad, at et biogasanlæg på ejendommen gav en reduktion i miljøbelastning fra ejendommen, og dermed mulighed for at malke flere køer ( License to produce ). Der var dermed heller ikke det store incitament for at udnytte anlægget fuldt ud, hvilket kan have indflydelse på, hvor opmærksom man var på aflejringer af sand inde i biogasanlæggene. Tak Gruppen vil gerne takke ejere, partnere og/eller managers af de besøgte bedrifter, forskere på de besøgte universiteter og firmarådgivere for deres åbenhed og tid til at dele af deres viden og erfaringer med os. 3

5 Program Program for USA turen vedr. sandseparering og biogas Søndag d. 1. marts o Vi mødes i Billund lufthavn kl o Afrejse fra Billund kl Vi flyver via Amsterdam og Detroit og lander i Appleton (WI) kl o Indkøb af støvler og termokedeldragt til eget brug under besøg. (Mills Fleet Farm 177 N Washburn St, Oshkosh, WI 54904) o Ankomst på hotel La Quinta Oshkosh (1886 Rath Lane, Oshkosh, WI 54902) Mandag d. 2. marts o 7.00 Afgang fra hotel (1 ¾ t) o 9.00 Central Sands Dairy (N 15927, county Road G, Nekoosa, WI) køer og eget biogasanlæg (til elektricitet, taget i brug i 2008) (type: mixed plug flow) Vi mødes med Dr. Gordie Jones, der guider os igennem gyllehåndteringen og separationen. Herefter mødes vi med manageren af deres biogasanlæg (Ryan) og gruppen deles i to. Den ene ser nærmere på biogasanlægget, mens den anden del ser nærmere på det resterende staldanlæg. o Afgang fra Central Sands (2½ t) o Besøg på Dairy Dreams ved Casco. (E3576 Cardinal Rd. Casco, WI 54205) 2800 køer og eget biogas anlæg (til elektricitet (750 kw) og varme, taget i brug i 2010) o Ca. kl afgang fra Dairy Dreams o Vi har aftalt at spise aftensmed med Juan Quezada (Milk Source) denne aften. Vi spiser på en restaurent i Appleton, som ligger på turen hjem mod hotellet. Vi skal være sammen med Juan igen tirsdag på Rosendale. Tirsdag d. 3. marts o 8.00 Afgang fra hotel (5 min) o Besøge universitet i Oshkosh, eksperimentel og test laboratorieum ERIC ((Environmental Research and Innovation Center), 783 Pearl Avenue, Oshkosh, WI 54901) biogas afdelingen. Vi mødes med Greg T Kleinholz og Kimberly Busse. o Afgang fra universitet i Oshkosh (senest) (½ t) o Besøge Rosendale Dairy (N8997 Cty TK M, Pickett, WI ) køer og eget biogasanlæg. Der samarbejde med Oshkosh University omkring biogasanlægget. Gassen bruges til kraft varme anlæg (CHP, combined heat and power). Taget i brug i 2013 (type: complete mix). o Ca. kl Vi kører mod Michigan. Vi spiser aftensmad i Chicago og overnatter ca. 100 mil fra første besøg om onsdagen (Husk tidsforskel mellem stater). o Overnatning på hotel i nærheden af Holland Onsdag d. 4. marts o 9.30 Besøg på Tubergen Dairy farm, 1689 Bugbee Rd, Ionia, MI sammen med DariTech. Vi skal se deres Sand Canon (sandseparator) og deres DTX (fiberpresser). o Besøg på ejendom i Chesaning sammen med DariTech. Vi skal se deres Sand Canon og deres nye DT360 (fiberpresser). o Herfra kører vi til vores hotel i Lansing (Holiday Inn Express, 2209 University Park Drive Okemos, MI 48864) 4

6 Torsdag d. 5. marts o 8.15 afgang fra hotel o 9.00 Besøg Green Meadow Farm 9697 W Riley Rd, Elsie, MI Ca køer fordelt på 3 farme. Eget biogas anlæg. Biogas anlægget er planlagt i samarbejde med Michigan State University. Biogasanlægget er taget i brug i 2006, til elektricitet (type: complete mix). Vi mødes med Darcy Green (ved malkestalden). o Vi bruger dagen på Green Meadow Farm og Michigan State University. Fredag d. 6. marts o 9.00 Besøge Car Min Vu Farm (2965 Howell Road, Webberville, MI, 48892). Vi skal se McLanahan s Nutrient Separation System. Anlægget kan separere gylle til nærringsstoffer og rent vand. Vi mødes med Jim Wallace på ejendommen. Der er eget biogasanlæg på ejendommen til at generer varme til separationsprocessen. o Afrejse fra Detroit lufthavn kl Vi afleverer bilerne kl i lufthavnen. Lørdag d. 7. marts o Ankomst i Billund kl

7 Kort 6

8 Deltagere og arrangører Deltagere: Hans Henrik Dahl Andersen Anlægschef ved NGF Nature Energy Henrik B. Møller Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Foulum Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og KJN Maskinrådgivning Lars Bonde Gårdejer ved Aulum Mogens Hjort Jensen Gårdejer ved Grenå Rasmus Kjelsmark Nielsen Byggeri & Teknik I/S Torben V. Pedersen Gårdejer ved Holsted Arrangører: Susanne Pejstrup LEAN Farming Christien Bas Danish Farm Design Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og KJN Maskinrådgivning Rasmus Kjelsmark Nielsen Byggeri & Teknik I/S 7

9 Central Sands Dairy Kontaktperson Gordie Jones, Managing Partner v. Central Sands Dairy, Nekoosa, Wisconsin Antal køer malkende køer + goldkøer. Småkalve og højdrægtige kvier ca. 1 2 mdr. før kælvning Gyllesystem Sandsepareringssystem Honey vac vacuum cleaner (vakuum gyllesuger). Det er en tankvogn med vakuum, der suger gyllen op fra gangarealerne og kører den til manure factory (gyllefabrik). Når der ikke er frostvejr løber ajlen ud af stalden og ned i en lille fortank for enden af stalden pga. fald på stalden i længderetningen. Al gylle læsses af i en stor slurry pit (fortank) som konstant omrøres. En Houle stempelpumpe forsyner to stk. McLanahan Sand Manure Separators (SMS, sand gylle separator), der trækker ca. 75 til 85 % sand ud af gyllen. I toppen af sand gylle separatorerne tilsættes rent vand for at øge udvaskningen af tørstof fra sandet. Overskudsgyllen fra sand gylle separatorerne pumpes op gennem en McLanahan Hydrocyclone (cyklon). Gyllen fortyndes med rejectvæske (tynde del efter gylleseparation) fra Fan skruepresser, inden den pumpes op i cyklonen. Fra cyklonen ledes den sandholdige væske ned i toppen af en af sandseparatorerne, for at vaske mere sand ud af den. Væskedelen, som forlader cyklonen uden groft sand, ledes gennem en sandlane (sandkanal) hvor de finere sandkorn udfældes. Fra sandkanalen løber gyllen ud i en tank, hvorfra den pumpes i biogasanlægget. Efter biogasanlægget ledes gyllen over en bue si og videre over i en FAN skruepresser. Fiberen falder ned uden for bygningen til bortkørsel og væsken ledes dels over i tanken, hvor SMS en bliver forsynet fra, og dels over i gyllelagunen. Eget biogasanlæg Data på biogas anlæg Ja Det 7 år gamle biogasanlæg (2008) består af to nedgravede reaktortanke på 5.000m 3 hver. Biogasprocessen er mesofil (ca. 38 gr. C). Tørstofprocenten var ca. 4%, hvilket er lavt, men det hænger sammen med, at omrøring i firkantede reaktorer er vanskelig. De producerer ca. 81m 3 metan pr. time, svarende til ca m 3 metan/år. I forhold til danske biogasanlæg vurderes det at være på samme niveau, når man tager højde for, at det kun er 4% tørstof og ikke 7,5%, som det typisk ville være i Danmark. Gassen bliver renset for svovl, men kun ned til ca ppm, hvor vi i Danmark gerne vil ned til 300 ppm eller lavere. Det var generelt i USA, at de er hårde ved deres motorer, fordi de har 8

10 utilstrækkelig svovlrensning. De tilsætter kun ca. 0,2% ilt som svovlrensning, hvor vi går op til 4% i Danmark og dermed får en bedre rensning. Deres afregning for el er meget lav med 3,5 cent/kwh. (ca. 0,24 kr/kwh). Derudover får de en mindre Carbon Credit (CO 2 kredit) pr. kwh. Farmen selv betaler ca. 8 cent/kwh (ca. 0,56 kr./kwh) Til opbevaring af afgasset biomasse har de en lagune på ca m 3, svarende til 6 måneders opbevaring. De har kun lidt sand i reaktorerne efter 7 år. Sandtype Nogen effekt af sandtypen Fordele v. sandsepareringen Ulemper v. sandsepareringen Sandtypen er noget grovere end det vi kender fra DK, men finere end i de efterfølgende ejendomme på turen. Ifølge dyrlæge Gordie Jones, har kornstørrelsen ingen betydning for køernes sundhed og trivsel. Det er kun nødvendig at tilføre ca. 20 % nyt sand om året til opfyldning af sengebåse. Det gør man primært i vinterperioden, hvor sandmilerne fryser til. Meget teknisk anlæg og meget stor fortank. Et anlæg med stort vedligehold og stor investering. Anlægget skal tilnærmelsesvis stå frostfrit. Div. Jim Wallace (McLanahan) nævnte, at Central Sands Dairy har det bedste set up for sandseparering. 9

11 Flowdiagram Gylle i stald Vacuum suger Omrøretank Tilsætning af vand 2 stk SMS Cyklon Sandkanal Groft sand mellem sand finere sand S a n d m i l e r Renset sand Kostald sengebåse Tank Biogasanlæg Grøn energi Buesi Fiber FAN skruepresser Fiberfraktion til mark Væsketank Lagune udspredning på mark 10

12 Billede 1: Bugseret vacuumcleaner Vakuum gyllesuger Billede 2: Slurrypit fortank 11

13 Billede 3: Houle stempel pumpe til højre og nederste del af McLanahan SMS Billede 4: Dobbelt sandlane sandkanaler 12

14 Billede 5: Nyt sand (ikke separeret endnu) Billede 6: Frasepareret sand 13

15 Billede 7: Bue si, hvor fibre fra afgasset gylle frasepareres Billede 8: FAN separator 14

16 Billede 9: Biogasanlæg med nedgravede reaktorer Billede 10: Lagune på ca m3 15

17 Dairy Dreams Kontaktperson Antal køer Gyllesystem Sandsepareringssystem Joe (Manager of slurryhandling, pit and sandseparation) malkende køer + goldkøer. Alt opdræt er også på ejendommen. Kalve og ungdyr går i hytter og på feedlots indtil 6 mdr., hvor de kommer ind i sengebåsestalden. Alle ungdyr og goldkøer indtil 14 dage før kælvning ligger i senge med fiberstrøelse. Malkende køer opstaldes i senge med sand. Gyllen skrabes med minilæsser til en flush flume kanal (smal kanal som transporterer den sandholdige gylle med væske i høj hastighed) midt i staldene, når køerne er til malkning. Flush flume kanalen løber gennem begge kostalde og ned i gyllefabrikken. Gyllen løber ud i en ca. 84 m lang og ca. 4 m bred lige sandkanal. Sandkanalen tømmes 2 gange dagligt. Den sandholdige del køres ind i et påslag, som føder en McLanahan Agricultural Sand Dewatering Screen. Herfra køres sandet ud i sandmiler til eftertørring. Dewatering s opgave er at fjerne en del af væsken fra sandet og dermed reducere ligge / udtørringstiden i sandmilerne. Den fjerner ikke kun en stor del af væsken, men også en mindre del af fibrene fra sandet. Fraktionen med væske inkl. små fibre og små sandkorn ledes tilbage til sandkanalen. Efter den lige brede sandkanal løber gyllen ud i en sandkanal med 4 små parallelle sandkanaler, hvor der bundfældes yderligere sand (de finere sandkorn). Herfra løber gyllen ind i en omrøretank, hvor den bliver blandet med den tynde væske fra bue sierne. Fra denne tank suges gyllen også op i to bue sier. En del af væsken efter bue sien løber ud i tanken igen. Det er også fra denne omrøretank at flush flume systemet forsynes. Fiberdelen bliver pumpet over i biogasanlægget. Eget biogasanlæg Data på biogas anlæg Ja Biogasanlægget er fra 2010 og har m 3 reaktorkapacitet og en opholdstid på 14 døgn. Processen er mesofil med ca. 34 gr. C. De nedgravede reaktorer bliver omrørt med et gasblande system og 2 omrører. Den årlige gasproduktion er ca. 2,1 mio. m 3 metan og en afregningspris på ca. 5 cent/kwh (ca. 0,35 kr./kwh). To Caterpillar motorgeneratorer på hver 375 kwh el udnytter gassen. I forhold til Central Sands har Dairy Dreams en højere biogasproduktion, formodentlig fordi det er nyere anlæg, og de har en højere tørstofprocent i reaktoren. Den afgassede rejectvæske ender i en lagune på m 3. Den afgassede fiberdel bruges enten til strøelse ved ungdyr og goldkøer eller 16

18 spredes på markerne. Anden biomasse end gylle Sandtype Nogen effekt af sandtypen Fordele v. sandsepareringen Nej Sandtypen her er meget sammenlignelig med sandet som vi så på de andre bedrifter. Joe havde som udgangspunkt ikke noget med dyrene at gøre og kunne derfor ikke svare på spørgsmålet. Simpelt anlæg uden mekanisk separering og deraf mindre vedligehold. Der er kun begrænset vedligehold på Dewatering Screen en, da det kun er en si, der er i kontakt med sandet. Anlægget med sandkanaler fungerer i frostvejr (ca. 20 ⁰C under besøget). Sandkanalen kan fjerne flere af de mindre sandkorn end et mekanisk anlæg. Udfordringen i dette anlæg var, at de mindre sandkorn delvis tabes igen i Dewatering Screen en. Ulemper v. sandsepareringen Der er et konstant flow af gylle i sandkanalen, hvilket må give en højere ammoniak fordampning. Etablering af sandkanaler i DK vil formodentlig kræve, at der findes en løsning på ammoniakfordampningen. For at sandkanalen kan fungere, er det nødvendigt med et flush flume system eller lign. til at fortynde og flytte rågyllen med. I dette system kører pumpen (18,5 til 37 kw) til flush flume 24 timer/ døgnet. Div. Joe nævnte, at han hellere ville have en tromle si end en bue si, da en tromle si er mere stabil og kræver mindre pasning. 17

19 Flowdiagram Væske + tørstof fibre Gylle i stald Flush Flume 84 m lige Sandkanal 4 stk parallel Sandkanaler Groft sand Sand påslag til sand Vådt sand Dewatering screen Renset sand Sandmile Tørt sand Kostald sengebåse Omrøretank Buesi Biogasanlæg Grøn energi Lagune udspredning på mark 18

20 Billede 11: Første del af sandkanal Billede 12: Anden del af sandkanal 19

21 Billede 13 Korte sandkanaler og omrøretank Billede 14: McLanahan Agricultural Sand Dewatering Screen 20

22 Billede 15: Bue si Billede 16: Sand inden separering 21

23 Billede 17: Gassen blev udnyttet i to Caterpillar motorgeneratorer. 22

24 University of Wisconsin, Oshkosh Kontaktperson Greg T Kleinholz og Kimberly Busse Eksperimentel og test laboratorium ERIC (Environmental Research and Innovation Center), 783 Pearl Avenue, Oshkosh, WI 54901) biogas afdelingen. Antal studerende Universitetet der har ca studerende Der er ca. 36 biogasanlæg i Wisconsin og ca. 200 anlæg i hele USA. Det er kun en meget lille del af husdyrgødningen der afgasses, hvilket skyldes bl.a. den meget lave afregningspris for el. Ud over afregning for el, kan der opnås Carbon Credits (CO 2 kreditter). Disse sælges til højestbydende og går oftest til Californien. Universitetet i Oshkosh ser biogasanlæg som en stor fordel i forhold til gødningshåndtering, idet de både får en bedre gødning og får adskilt fiberfraktionen fra væskedelen. Til gengæld ser de fiberdelen som et problem. De vander ofte væskedelen ud med cirkelvander, og er derfor nødt til at separere fiberdelen fra for at kunne pumpe og udsprede væsken igennem mindre sprinklere. I forhold til sandseparation har de ønske om at genbruge deres sand, bl.a. fordi sandet i Wisconsin er velegnet til brug ved udvinding af skiftergas. Der eksporteres meget sand til skiftergas områder. Universitet har deres eget tørforgasningsanlæg med 4 forgasningskamre. Anlægget er på 185 kwh, og som biomasse anvendes dybstrøelse og affaldsprodukter fra f.eks. have/park. 23

25 Billede 18: Tørforgasningsanlæg med fire kamre Billede 19: Til forgasning anvendes dybstrøelse og andet affald 24

26 Rosendale Dairy Kontaktperson Juan Quezada. Director of safety, recruiting and training i Milksource. Rosendale Dairy, Pickett, Wisconsin er 1 af 8 kvægbrug med mælkeproduktion i Milksource. Antal køer Gyllesystem Sandsepareringssystem Ca malkende køer + goldkøer (8.500 køer i alt). Gyllen skrabes med en minilæsser til midten af stalden, hvor der ligger en McLanahan horizontal manure auger, som snegler gylle ud i en stor fortank. Fra fortanken trækkes gyllen op med fødesnegle i 4 stk. McLanahan SMS (sand manure separator). Overskudsgyllen fra de 4 SMS pumpes over i den 5. SMS, der har en lidt anden indstilling end de første 4. Fra denne 5. SMS pumpes gyllen op i to McLanahan Hydroclones (cykloner), hvorfra sandet ledes ned til SMS nr. 5 igen. Den rensede gylle/fiber pumpes over til 5 FAN separatorer, hvor fiberen separeres fra. Fiberen anvendes bagefter til biogasanlægget eller det udspredes på marken. Væskedelen pumpes over i en tank til et DAF system (Dissolved Air Flotation), hvor der tilsættes polymer, samtidig med at luftbobler sendes ind i bunden af tank for at frigøre fiberrester. Fiber og polymer stiger til vejrs og pumpes over til nogle decantercentrifuger, der separerer fibrene fra. Fiberen kommer til biogasanlægget og den rensede væske genbruges i de fire McLanahan SMSere. Biogasanlægget er ikke stort nok til at håndtere alt gylle fra Rosendale, derfor optimeres der på at tilsætte så meget tørstof som anlægget kan håndtere. Biogasanlægget har et blandesystem der kan iblande den ønskede mængde fibre som anlægget kan håndtere. Alligevel ledes en del af fiberen og en stor del af væske udenom biogasanlægget. Den afgassede gyllen, separeres igen til en fiberdel og en væskedel af FAN separatorer. Det er for at kunne pumpe væskedelen i underjordiske rør ud til markerne. Fiberdelen køres væk og fordeles på andre marker. Eget biogasanlæg Data på biogas anlæg Ja Biogasanlægget er i store træk opbygget som et traditionelt dansk anlæg. Det er dog underdimensioneret til at kunne tage al gylle fra de ca køer, derfor blander man fiberfraktion i for at hæve tørstofindholdet i gyllen, før den pumpes ind i reaktoren. De har et miksersystem, der blander fiber i gyllen i det forhold som ønskes. Rågyllen kommer direkte fra gødningsbehandlingsanlægget efter sandet er frasepareret. Biogasanlægget har kørt i ca. 7 måneder (siden juli 2014), men de kan allerede nu se, at der lægger sig sand i reaktoren. Sandseparationen på 25

27 Rosendale Dairy anses derfor ikke som værende tilstrækkelig god til biogasanlæg, hvilket kan skyldes manglende sandkanaler til fjernelse af det finere sand, og/eller for hurtig gennemstrømning i anlægget eller noget andet. Anden biomasse end gylle Sandtype Nogen effekt af sandtypen Fordele v. sandsepareringen Ulemper v. sandsepareringen Nej Det separerede sand vurderer vi til at være den groveste type, vi så på turen. Juan troede ikke, at det relativ grove sand havde nogen negativ effekt på køerne. Flere af deltagerne på turen var dog i tvivl om det grove sand kunne resultere i skader på klovene, når sandet kom ud på gangarealerne. Sammenlignet med de andre anlæg vi så på turen, er det kompliceret opbygget og svært at finde fordelene i dette anlæg. Dekanter centrifuger er dyre i drift og ikke særlige effektive. Manager Bill Eberle sagde, at hvis de skulle bygge anlægget igen, ville de bygge sandkanaler til at tage de små sandkorn (som på New Chester Dairy (bygget i 2014), der også ejes af Milksource). Anlægget skal tilnærmelsesvis stå frostfrit. 26

28 Flowdiagram Gylle fra staldafsnit Gødningssnegl Fortank Tilsætning af vand 4 stk. McLanahan SMS Vådt sand Dewatering screen Renset sand Sand bunke i hal Sandmile Tørt sand Kostald sengebåse Væske til sand manure separator McLanahan SMS (1 stk) 3 Hydrocyklon FAN skruepresser Polymer DAF system (Dissolved Air Flotation) Decanter centrifuge Fiber En del væske afgasses ikke Ikke alt fiber afgasses Biogasanlæg Grøn energi FAN skruepresser Fiber lager Udspredning på mark Lagune Udspredning på mark 27

29 Billede 20: 4 stk. McLanahan fødesnegle, 5 McLanahan SMS og 2 cykloner Billede 21: Nærbillede i McLanahan SMS 28

30 Billede 22: FAN seperatorer Billede 23: Sandkornene vurderes til at være de groveste, vi så på turen 29

31 Tubergen Dairy Farm Kontaktperson Mike Schlagel DariTech, Inc. tlf. +1 (360) e mail: Bedriften er i Iona, MI Antal køer Gyllesystem Sandsepareringssystem 1200 køer + golde og opdræt. Alle dyr på gården opstaldes i senge med sand. Fast gulv med rende på 25 cm åbning for enden af stalden. Gyllen skrabes ned i renden med en minilæsser og skrabes med et kædespilsanlæg, for også at få sandet ud, på tværs af stalden ned i en fortank. Herfra bliver gyllen med en stempelpumpe pumpet til en fortank i bygningen, hvor gyllen bliver behandlet. I fortanken står en omrører, hvorfra gyllen pumpes videre til en sandseparator ( Sand Cannon ) med en stempelpumpe. Sandseparatoren separerer det groveste sand fra ved hjælp af rejectvæske (væske fra gyllesepareringen) og til sidst rent vand. Her tilsættes ca. 2½ gallon vand i minuttet (ca. 9,5 liter/min = 570 liter/time). Fra Sand Cannon skyller gyllen over i en sandkanal og videre ned i en fortank. Herfra pumpes gyllen op til to tromleseparatorer ( DT360, tromle si), hvor væsken tilføres indvendig. Fiberdelen går bagud og bliver presset til en fiberfraktion. Væsken ender nede i en fældningstank, hvor det finere sand tilbageføres over i sandkanalen igen og får en tur mere. Det sker ved, at en hane automatisk åbner hver 10. minut og tømmer det nederste ud af tanken. Rejectvæsken fra fældningstanken bruges til fortynding i sandkanonen og det overskydende pumpes over i lagune. Sandet fra sandkanalen hentes ud med en minilæsser og væske sorteres fra med en sandshaker bucket (vibratorskovl) og kan anvendes direkte i stalden, hvis ikke der er for meget fiber i. Ellers får det en tur mere. Anlægget kører i ca. 15 timer om dagen til køer Eget biogasanlæg Nej Fordele v. sandsepareringen Et meget kompakt anlæg på ca. 300 m 2. Ejeren fortalte, at de skal tilføre ca. 10 % ekstra sand om året, hvilket er fornuftigt ift. nogle af de andre anlæg vi så på turen. Besætningstørrelse, fodring, kornstørrelser i sandet og andet kan også have indflydelse på genbrugsprocenten af sand. Anlægget virkede forholdsvis simpelt. 30

32 Ulemper v. sandsepareringen Diverse Anlægget skal tilnærmelsesvis stå frostfrit. Rør, der pumper gylle fra fortank til større fortank, renses med et kompressoranlæg, der kan skyde luft ind. Hermed kan man få sandet med ud, hvis det bundfælder i rørene (dette problem kan skyldes, at diameteren på pumperør er for store). Der kan skydes luft ind to steder på rørstrengen for at dele det op. 31

33 Flowdiagram Gylle fra stald Fortank Tilsætning af vand Sandkanon fra Daritech Sandkanal på ca. 6 8m Vådt sand Renset sand Sand bunke Sand udtages med vibratorskovl sandmile Tørt sand Sand til sengebåse Væske til sandkanon Bundfald /sand Fortank Tromleseparator DT 360 (tromle si) Tromlepresser Fiber lager Udspredning på mark Bundfældningstank Lagune Udspredning på mark 32

34 Billede 24: Fortank hvor gyllen skrabes/ pumpes til Billede 25: DariTech Sand Cannon 33

35 Billede 26: DariTech Sand Cannon Billede 27: Kort sandkanal til at fange de finere sandkorn 34

36 Billede 28: 2 stk. Daritech DT360 tromlesi (fødes indvendigt) Billede 29: Sand efter separering 35

37 Dairy i Chesaning Kontaktperson Mike Schlagel DariTech, Inc. tlf. +1 (360) e mail Bedriften er i Chesaning, MI Antal køer Gyllesystem Sandsepareringssystem Mælkeproduktion: 650 malkende køer plus goldkøer og opdræt. Dyrene opstaldes i sengebåse med sand. Bedriften har en selvkørende vacuumcleaner (vakuum gyllesuger), der kan rumme 2800 gallon (ca. 10,6 tons). Den kører hver gang et hold køer malkes, det er her 3 gange dagligt. Gyllen afleveres i en åben fortank i bygningen med gyllesepareringsanlæg. Fra fortanken pumpes gyllen op i en Sand Cannon sandseparator, som renser det grove sand fra gyllen. Den fødes med rejectvæske (væske fra gyllesepareringen) til at rense med i først del af sandseparatoren, til slut skylles med lidt vand. Der bruges ca. 9,5 liter vand i minuttet (ca. 570 liter/time). Det rensede sand er derefter klar til at blive lagt på lager udenfor i 21 dage, hvorefter det genbruges. Gylle med finere sandkorn kommer fra sandkanonen over i en sandkanal, hvor den løber rundt i to baner og det finere sand aflejrer. Det aflejrede sand skrabes ud hver anden dag med minilæsser. Herefter er hovedparten af sandet sorteret fra. Væsken løber fra sandkanalen ned i en fortank, hvorfra det pumpes videre op i en DTX gylleseparator. Den fungerer ved, at tørtof lægger sig på tromlens yderside, og bliver skrabet af for til sidst at bliver presset til en fiberfraktion med 25% tørstof. Væsken, der løber igennem tromlesien løber ned i en fældningstank, der står under gylle separatoren. Her bundfældes den sidste del af sandet og det pumpes over (ved at åbne for en hane hver 10. minut) i sandkanalen, hvor det får en tur til. Væsken i fældningstanken bruges til at skylle med ovre i sandseparatoren. Resten pumpes ud i lagunen. Fiberfraktionen snegles uden for bygningen og spredes på marken. Eget biogasanlæg Fordele v. sandsepareringen Nej Skal kun supplere med 10 % sand, resten er genbrug. Ejeren er godt tilfreds med sandkvaliteten og slipper for at køre meget sand ud af lagunen hvert år. DTX gylleseparatoren har en kapacitet ca. 4 gange større end DT360 (modellen hvor væskes tilføres indvendigt i tromlen). 36

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet. Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk V/ mælkeproducent, gårdejer Hans Ole Jørgensen, Holsted Skovbækgård Uddannelse Grundskole Ladelund Praktik Driftlederskole Ladelund Jordomrejse

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring Det automatiske fodersystem Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring feedstar Oversigt feedstar er det mest økonomiske,flexible system til automatisk fodring. feedstar båndet bringer automatisk

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015 Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015 Fremtidens biogas, hvor går biogassen hen? Indlæg: Kan vi håndtere dybstrøelse i biogasanlæg erfaringer, teknologi og økonomi V/Salgschef Michael Kjølner

Læs mere

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE LELY NEWS Nr. 2 - maj 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE LELY KUNDE Lav mælkepris, frigivne mælkekvoter samt forskellige støtte- og investeringsordninger fra regeringen er noget, som giver

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1

Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1 Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1 I Juli 2008 modtog forvaltning en ansøgning om udvidelse af kvægbedriften fra 300 til 727 DE. Projektet indebar opførelse af et nyt

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere