Graviditet og risiko

Transkript

1 Graviditet og risiko

2

3 Grit Niklasson Graviditet og risiko Kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav

4 Grit Niklasson Graviditet og risiko Kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav 1. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Marlene Diemar (Imperiet) SATS SL grafik (slgrafik.dk) TRYK Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN (trykt udgave) ISBN (e-bog udgave) Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 TAK Denne bog er blevet til med hjælp fra mange sider, og her skal lyde en tak til alle, der med kommentarer, spørgsmål og interesse har været med til at præcisere dens indhold. En særlig tak går til Autorkontoen og til Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge, NUBU, som har finansieret selve arbejdet med at skrive bogen. En varm tak til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard for husly og ro i de særligt intensive skriveperioder. Også en stor tak til mine faglige sparringspartnere, lektor Kirsten Mark, pædagoguddannelsen på UC Lillebælt, og lektor Susanne Søs Jørgensen, socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. De har hver især givet konstruktiv kritik og faglige input, der har haft stor betydning for bogens kvalitet og anvendelighed for flere professioner. Min allerstørste tak går dog til de fantastiske gravide kvinder, jeg har mødt og lært at kende på forskellig vis gennem det ph.d. projekt, der ligger til grund for bogen: Mine informanter, som har stillet sig til rådighed og delt tanker, overvejelser, bekymringer, glæder, som de har oplevet i forbindelse med deres graviditet. Fagligt har det været stort, menneskeligt endnu større. Til sidst en varm tak til forlaget Samfundslitteratur, som har valgt at udgive bogen med den vigtige viden, jeg så gerne vil have ud i verden ikke mindst til forlagsredaktør Thomas Bestle, som på forunderlig vis ved hjælp af skiftevis skulderklap og krav har fået det bedste frem i såvel processen som resultatet.

6

7 INDHOLD FORORD 11 DEL 1 13 INDLEDNING 15 KAPITEL 1 INDKREDSNING AF PROBLEMSTILLINGEN 21 Gravides vilkår i dag 22 Risikotænkning og teknologi 22 At vælge familie individualiseringstendenser 23 Risikovurdering af fostret 25 Retten til abort 26 Et historisk rids 27 Obstetrikkens teknologiske og kulturelle udvikling de seneste århundreder 27 Statens regulering af reproduktionen 35 Graviditet og fødsel ulighed i sundhed 37 Afrunding 39 KAPITEL 2 NORMALITET OG NORMATIVITET 41 Kort om naturligt kontra normalt 41 En vinkel på normalitetsforståelse 42 Et normalt barn 44 En normal levevis 52 Afrunding 58 KAPITEL 3 RISIKOBEGREBET OG TÆNKNING OMKRING RISIKO 61 Den risikable graviditet 61 Fødested og risiko 62 Forventninger til fødslen i et livsformsanalytisk perspektiv 64 Medicin og risiko 70 Risiko, ansvarlighed og skyld 71 Teknologi og risikotænkning 74

8 Giver ro på eller skaber angst? 74 Mønstre for kvindernes holdning til teknologi i graviditeten 76 Teoretiske overvejelser om brug af teknologi i en tilsyneladende ukompliceret graviditet 79 Etisk Råd om fosterundersøgelser 82 Divergerende risikoopfattelser 84 Det risikable er ikke det samme for enhver gravid 84 Lægpersoners risikoopfattelse kontra fagpersoners risikoopfattelse 86 Årsag-virkning mål-middel 88 Praksisparadokset 90 Afrunding 92 DEL 2 97 KAPITEL 4 SAMSPILLET MELLEM DE GRAVIDE KVINDER OG DE VELFÆRDSPROFESSIONELLE 99 Social ulighed 100 Sundhed 100 Information og dialog 100 Når den professionelle taler i øst, og den gravide hører i vest 102 At være forvirret 103 At føle sig kontrolleret 104 At føle sig inkrimineret 106 At agere pragmatisk 107 Den velfærdsprofessionelles ansvar 110 Anerkendelse 110 Omsorg 114 Etik 116 Lovgivning 118 Afrunding 119 KAPITEL 5 DE SÆRLIGT SOCIALT UDSATTE OG DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE 125 Gravide med særlige sociale belastningsfaktorer 125 Behov for personkontinuitet 135 Samarbejde mellem fag og sektorer tværgående samarbejde 136 Professioner eller ej? 137

9 Flerfagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde 141 Tværsektorielt samarbejde 142 Afrunding 144 AFSLUTNING 145 BILAG 147 LITTERATUR 149 STIKORDSREGISTER 157

10

11 Forord 11 FORORD FORORD I denne bog tegner Grit Niklasson et billede af dagens komplekse sundheds - og sygdomstilbud til vordende familier. Hun beskriver de valg, familierne sættes i (eller af og til ikke bliver præsenteret grundigt for) og dilemmaerne i forbindelse med valgene. Især beskriver hun en manglende symmetri i kommunikationen - en mangel, der især stiller kvinder med lavere social eller uddannelsesmæssig baggrund ringere med hensyn til forudsætningerne for valg og aktiv medbestemmelse. Et hovedtema i bogen er den allestedsnærværende risikofokusering, de gravide møder i sundhedsvæsnet, og de dilemmaer, der opstår af, at begrebet risiko grundlæggende opfattes forskelligt af alle mennesker, i dette tilfælde af sundhedsprofessionelle og af de gravide med deres partnere. Samtidig vises det, at også den enkelte gravide har sin unikke opfattelse af, hvad der er risikabelt for netop hende og hendes familie. At fokusere på risici er naturligvis en vigtig del af sundhedsvæsnets opgave, da det danner grundlag for den risikoopsporende, forebyggende og behandlende indsats. Men bogen viser, hvordan dette også kan føre til en overdiagnosticering, som den gravide og hendes partner ikke har accepteret, langt mindre bedt om, fordi fraværet af den gode dialog medfører en manglende forståelse for den andens risikoforståelse. I den aktuelle sundhedsdebat fremhæves det atter og atter, at der er et kæmpe behov for prioritering af ressourcer. Dermed skæres der ofte til, således at behandling prioriteres over forebyggelse - idet det største og mest iøjnefaldende behov skal dækkes - også selv om et af tidens stærkeste politiske udsagn er, at vi skal bekæmpe social ulighed i sundhed, og at netop de svageste familier gennem stærkere opbakning skal stilles lige med de socialt stærkere familier. Som jordemoder og formand for Jordemoderforeningen har jeg set langsigtede forebyggelsesindsatser blive fravalgt til fordel for kortsigtede redningsplaner. Tiden til rolige, langvarige samtaler i graviditeten bliver sparet bort,

12 12 Forord og kostbare højteknologiske forbedringer af behandling af sjældne tilstande bliver sat i stedet. En forståelig, men også en betænkelig prioritering. Den raske kvinde og hendes partner og den spæde skal gennem en lige så vigtig proces som kvinden og barnet med svære komplikationer og begge har krav på at kunne forberede sig til sit livs største overgang og oplevelse. Set i det lys er det indlysende, at den grundige rolige, styrkende indsats skal kunne stilles til rådighed for alle. Og dog. Måske er det ikke indlysende for den, der skal finde pengene til den dyre(re) behandling. Hvorfor det? Ja, hvis noget skal have en gennemslagskraft i dagens politiske beslutningsprocesser, så skal der være en bred folkelig opbakning og et folkeligt krav om en bestemt indsats. De gravide skal selv kræve den rolige, vedholdende jordemodertid. Men når alt for få gravide kender til en sådan indsats, og i stedet møder en skæv kommunikation om tjeklister og risikoopsporing, så falder efterspørgslen efter den tætte kontakt med en jordemoder og erstattes af det, der med det samme kan forstås og erkendes - fx scanningsbilleder til køleskabsdøren. Med solid forskningsbaggrund fremhæver Grit Niklasson, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om patientinddragelse og informeret samtykke ikke efterleves i tilfredsstillende omfang, at der er tale om asymmetrisk kommunikation fra jordemødre, læger og andre i svangreomsorgen, og at samtalerne kan være præget af en løftet pegefinger i stedet for en imødekommende og åben samtale om den gravides behov i et sprog, hun forstår. Med forfatterens medrivende og levende gengivelse af sin forskning får alle vi, der arbejder med gravide, en hjælp til at sætte alvorligt spørgsmålstegn ved strukturen, indholdet og værktøjerne for det arbejde, vi gerne vil yde. Vi kan give os tid til at føre en åben samtale, hvor vi sikrer os, at den gravide og hendes partner hører det, vi tror, vi siger. Vejen dertil er desværre uden smarte genveje. I mange tilfælde skal der simpelthen tales, til vi har mødt hinanden. Først derefter kan den gravide stole på, at det, der fylder hos hende, også fylder hos den sundhedsprofessionelle. Og omvendt. Lillian Bondo Formand for Jordemoderforeningen

13 DEL 1

14

15 Indledning 15 INDLEDNING INDLEDNING Som gravid i dagens Danmark er der meget, man skal tage stilling til, og man har en del flere muligheder og valgsituationer end for bare få år siden. De seneste år har budt på en række nye teknologiske og medicinske muligheder scanning, fosterdiagnostik, behandling af fostret i livmoderen m.v. og dermed også en ny viden, som har indflydelse på gravide kvinders livsverden. Men samtidig dermed øges kravene til kvinderne om at tage stilling til og vælge, hvordan de vil leve deres liv i graviditeten, og hvilke af sundhedsvæsnets tilbud om undersøgelser og fosterdiagnostik de vil tage imod. Og dermed øges også kravene til de fagprofessionelle, som repræsenterer og formidler disse tilbud, så de kommende forældre føler sig trygge og tillidsfulde i henseende til graviditetens forløb. Sidstnævnte gælder ikke mindst i arbejdet med den del af de gravide, der har mindre baggrundsviden, flere belastninger og socialt og kulturelt befinder sig på større afstand af de fagprofessionelle end gravide kvinder generelt. Arbejdet med denne bog udspringer af en interesse for, hvorledes og i hvilket omfang den ny viden og de nye teknologiske og samfundsbestemte muligheder, der er kommet frem de seneste år, gribes og dermed præger den livsfase, graviditeten udgør. I den sammenhæng er normalitetsbegrebet centralt og dermed også de normative forestillinger, der gør sig gældende i samfundet generelt og i sundhedsvæsnet ikke mindst. Det er et centralt paradoks, at den moderne teknologi på den ene side har haft uvurderlig betydning for, at der i forbindelse med graviditet og fødsel i dag er lav risiko for handicappede, syge og skadede børn og mødre, mens teknologien på den anden side tilsyneladende er med til at forøge usikkerheden og risikotænkningen for de kommende forældre. De mange muligheder for diagnosticering og indgriben, som den teknologiske udvikling har medført, betyder, at der aldrig før har væ-

16 16 Indledning ret så lille en risiko for at få et handicappet barn, og for at barn eller mor skades eller dør under fødslen. Men på trods af dette eller måske netop på grund af dette er kommende forældres bevidsthed om risiko og deres forventninger til at få et fejlfrit barn øget betydeligt. Denne bog problematiserer i sin første del nogle af de elementer, der tilsammen former det beskrevne paradoks. Den sætter spørgsmålstegn ved sundhedsvæsnets rolle og sætter spot på forståelsen af, hvad normalitet egentlig er, for det er med afsæt i en normalitetsforståelse, at man kan tale om risiko risiko ses netop som risiko for afvigelse fra det normale, det ønskelige. Men hvem definerer, hvad der er normalt, og er det normale det samme for alle? I hvor høj grad skal man som gravid bestræbe sig på at leve op til et normalitetsbillede og hvem definerer det normalitetsbillede? Normalitetsbegrebet og det modsvarende risikobegreb er væsentlige temaer i forbindelse med graviditet og er derfor i centrum i denne bog. Begreberne behandles empirisk og teoretisk i forbindelse med tre væsentlige temaer, som den gravide konstant må forholde sig til og vælge i forhold til: muligheder for teknologiske undersøgelser af det ventede barn, kvindens levevis i graviditeten og valg af fødested. På denne baggrund handler bogens anden del om, hvad kvinderne har brug for fra de professionelles side for bedst muligt at varetage egne og fostrets behov under graviditeten, således at graviditeten opleves som en livsproces, i hvilken den gravide vokser og styrkes til at udfylde rollen som forælder for det kommende barn. Der er derfor i høj grad fokus på kvindernes interaktion med professionelle, betragtet ud fra kvindernes egen synsvinkel, og herunder kvindernes egne udtryk for de problemfelter, de skal agere i, og deres behov og ønsker for hvad sundhedsvæsnet skal tilbyde. I den sammenhæng rettes et fokus mod socialt udsatte gravide. De har i særlig grad behov for støtte, dialog og vejledning i forbindelse med graviditeten, og samtidig opstår der for professionelle i social- og sundhedssektoren oftere udfordringer i samspillet med denne gruppe gravide. Ansatte i velfærdsprofessionerne har traditionelt baggrund i middelklassen, mens de socialt udsattes sociale og kulturelle ståsted ofte er et andet.

17 Indledning 17 Bogens retter sig mod det, der kan kaldes velfærdsprofessionerne: mod både studerende og uddannede sundhedsprofessionelle (jordemødre, obstetrikere, praktiserende læger, sygeplejersker på obstetriske afdelinger og i almen praksis samt sundhedsplejersker) og mod andre studerende og professionelle, der møder og/eller arbejder med gravide: socialrådgivere og pædagoger, der arbejder med familiebehandling, og lærere på voksenuddannelser (VUC, daghøjskoler m.v.), hvor unge gravide er målgruppen. Derfor rummer bogen en diskussion af professionsbegrebet og af forskellige former for tværprofessionelt samarbejde, som er betydningsfuldt i relation til enhver gravid, men som altså er særlig vigtigt i mødet og arbejdet med gravide, som er socialt udsatte. Ofte er der også omkring disse kvinder flere sektorer i spil, idet ikke kun sundhedssektoren, men også den sociale sektor har opgaver og ansvar i relation til den lille ny familie. Hvor godt disse opgaver løses, hænger ofte tæt sammen med, hvor godt det tværprofessionelle samarbejde omkring familierne lykkes. Bogen tilbyder forskningsbaseret viden om en række aspekter, som har stor betydning for samspil og relationer mellem samfundets repræsentanter og borgerne. Det være sig de sundhedsprofessionelle, som formidler og forvalter samfundets tilbud, hvad angår sundhed, undersøgelser og behandling, de pædagoger, som i arbejdet med familiebehandling, misbrugsbehandling og lignende tilbud har gravide og småbørnsfamilier som deres professionelle genstandsfelt, eller de socialrådgivere, der i familieforvaltninger og institutioner ligeledes har et nært samspil med og et professionelt ansvar over for gravide og nye familier. Hensigten med bogen er således at give mulighed for at opkvalificere den brede gruppe af velfærdsprofessionelle, der har gravide som målgruppe, og samtidig at anskueliggøre de forskellige faggruppers konkrete arbejdsområde, således at det tværprofessionelle samarbejde omkring den allertidligste indsats får bedre vilkår og dermed forhåbentlig større effekt. Baggrund for bogen er ph.d.-afhandlingen At være gravid kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav, som er skrevet på Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Den bygger på en række interviews med gravide, observationsstudier af samspillet mel-

18 18 Indledning lem gravide og sundhedsprofessionelle og anden kvalitativ empiri (for en uddybning heraf, se bogens bilag). Teoretiske perspektiver, som er inddraget i analysearbejdet, er: Social differentiering, som belyses ud fra Pierre Bourdieus teori om magt og dominans samt ud fra Thomas Højrups strukturelle livsformsanalyse. De er begge optaget af, at der er systematiske forskelle i menneskers måde at leve livet på, og de er valgt, fordi de samlet set og som supplement til hinanden tilbyder en fornuftig forklaring på de empiriske fund. Risikoaspektet. Mary Douglas behandler, bl.a. sammen med Aaron Wildavsky, risiko og risikobegrebet ud fra den opfattelse, at risiko hænger tæt sammen med både kultur og politik. Endvidere behandler hun det faktum, at risiko opfattes forskelligt af henholdsvis fag- og lægpersoner. Dette tema belyses også af Deborah Lupton, der arbejder med forskellige risikotilgange. Ulrich Beck er relevant for den generelle tænkning om risikobevidstheden i samfundet. Normalitet og normativitet. Behandlingen heraf er inspireret af især Georges Canguilhem. Canguilhem har været en stor inspirationskilde for (blandt mange andre) Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Nikolas Rose, og ligesom Canguilhem sætter Rose fokus på mange af de problemstillinger, som i denne undersøgelse viser sig at have stor betydning i empirien nemlig problemstillinger, som angår teknologi, undersøgelser af fostret og de valg, de kommende forældre må træffe i forbindelse hermed. Disse to teoretikere, Canguilhem og Rose, er således valgt til at belyse dette tema. Bogen består af to dele, som begge tager udgangspunkt i det her beskrevne grundlag, empirisk såvel som teoretisk. Del 1 indledes med en indkredsning af problemstillingen. Herefter følger to kapitler, der belyser bogens grundlæggende begreber, som er normalitetsforståelse og risikoopfattelse. Kapitel 1: Indkredsning af problemstillingen. Her sættes fokus på den samfundsmæssige kontekst, den gravide lever i i dag. En kontekst og en hverdag, hvor livets risici for en stor del er kendte, og hvor der er en række personlige valg, hun skal træffe i forbindelse med familiedannelse. Desuden rummer kapitlet et kort historisk rids over obstetrik-

19 Indledning 19 kens teknologiske og kulturelle udvikling de seneste år samt over samfundets regulering af familiedannelse. Kapitlet afsluttes med den faktuelle status for social ulighed i sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel. Kapitel 2: Normalitet og normativitet rummer en drøftelse af normalitetsbegrebet og normativitetsopfattelser. Kapitlet handler om, hvorledes normerne adskiller sig i de forskellige kontekster, den enkelte gravide er en del af. Dette angår både rummelighed i familien og i det enkelte pars liv i henseende til det at få et barn med handicap, og det angår den gravides vaner og valg i det daglige liv. Der stilles herunder skarpt på den velfærdsprofessionelles ansvar som normsætter i vejleder-/rådgiverfunktionen. Kapitel 3: Risikobegrebet og tænkning omkring risiko. Risiko opfattes forskelligt af læg og lærd, ligesom det opfattes forskelligt af hvert enkelt individ, afhængigt af den sociale og kulturelle kontekst, individet er en del af. I dette kapitel drøftes, hvordan dette influerer på, hvorledes gravide kvinder profiterer af samfundets tilbud, som det bliver præsenteret af velfærdsprofessionelle. Her belyses, hvordan ikke kun årsagvirkning-tankegangen (som ofte gør sig gældende hos velfærdsprofessionelle) har betydning for kvindernes valg og handlemåder, men også mål-middel-rationaliteten, og hvorledes dette forhold kan resultere i, at der opstår et praksisparadoks. Del 2 har fokus på den professionelles rolle, dels i henseende til den gravide, dels i henseende til andre professioner og sektorer. Fokus er herunder særligt rettet mod socialt udsatte gravide, i hvilken forbindelse samspil og samarbejde er ekstra vigtigt og samtidig ofte særlig vanskeligt. Kapitel 4: Samspillet med de professionelle. Der er ifølge den empiri, som er baggrunden for denne bog, generelt stor tillid til samfundets tilbud. Kapitlet handler om, hvordan denne tillid forvaltes, idet den pålægger velfærdsprofessionelle et stort ansvar for at leve op til den tillid, de gravide viser dem. Dette bliver bl.a. udfoldet gennem iagttagelse af grundlæggende principper for samspillet såsom anerkendelse, omsorgsudøvelse, etik og overholdelse af lovgivningen. Udfaldet af samspillet mellem den gravide og den professionelle har stor betydning for

20 20 Indledning kvindens oplevelse af usikkerhed kontra tryghed. I den sammenhæng behandles føromtalte ph.d.-projekts påvisning af, at faglig information gives i mindre målestok og på et lavere sagligt plan til socialt udsatte, sammenlignet med kvinder, som har højere social status. Kapitel 5: De særligt socialt udsatte og det tværprofessionelle samarbejde. Som velfærdsprofessionel er der særlige udfordringer, når det professionelle genstandsfelt er socialt udsatte gravide eller gravide, som af andre årsager er særligt sårbare. Problematikken behandles i kapitlet, både i henseende til at identificere denne brogede målgruppe og i henseende til det tværgående og tværprofessionelle samarbejde, som især disse gravide fordrer. I dén sammenhæng diskuteres kort nogle forståelser af professionsbegrebet som baggrund for drøftelserne af det tværprofessionelle samarbejdes udøvelse. Herefter følger en afslutning med en opsummering af bogens hovedpointer.

21 Kapitel 1 21 KAPITEL 1 INDKREDSNING AF PROBLEMSTILLINGEN Der er i en lang årrække blevet født over børn i Danmark hvert år. Tallet faldt dog i 2011 til levendefødte børn, i 2012 til , mens det i 2013 var faldet til (Danmarks Statistik). Af den enkelte gennemleves graviditeten på en klangbund af dels egne erfaringer, forventninger, værdier, præferencer og den gravides personlige emotionelle værktøjskasse, dels det omgivende samfunds normer, sædvaner, forventninger og tilbud af såvel teknologisk, social/sundhedsfremmende som medicinsk/forebyggende karakter. I takt med at biomedicinske og teknologiske nyskabelser har åbnet nye muligheder, har sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet udviklet sig voldsomt de senere år i. Men hvilken tilgang og hvilke informationer, valg, tilbud, foranstaltninger og undersøgelser bidrager faktisk til at ruste og styrke kvinder under graviditeten, så den opleves som en periode med vækst og udvikling, der sætter dem i stand til at modtage barnet og tage vare på det på bedste vis? Forskningen har endnu ikke belyst denne vinkel at forstå de gravides egne tanker, bekymringer, holdninger og behov hvorfor praktikerne mangler viden herom, ikke mindst for at sundhedssystemet og samfundets sociale tilbud fagligt kan tilgodese de gravide bedst muligt. Den tilgrundliggende undersøgelse, og følgelig denne bog, er koncentreret om gravide kvinder, skønt graviditet, familiedannelse og forældreskab oftest er noget, der er tæt vævet sammen med et andet menneske, som regel faderen til barnet, og skønt partneren og parrets fælles planer og prioriteringer har overordentlig stor indflydelse på den gravide kvindes verden. Valget hænger ikke desto mindre sammen med, at det er kvinden, der bærer barnet i sin krop. Hun er den, der via sin levevis kan vælge, hvad hun udsætter barnet for, og hvorledes hun passer på det; hun er den, der er synligt vordende forælder, og derfor også den, der må stå på mål, og som omgivelserne kan bebrejde, hvis hun ikke ta-

22 22 Indkredsning af problemstillingen ger vare på det ufødte barn. Det er også hende, der juridisk set egenhændigt kan bestemme, om hun vil have foretaget en provokeret abort inden for den generelle tidsfrist til udgangen af 12. graviditetsuge, eller om hun efter denne tidsgrænse vil søge om abort. Bogens tese er, at samfundet i dag stiller store krav til borgerne og således også til gravide kvinder og familier krav om stillingtagen og valg i mange af livets forhold, som tidligere var givne vilkår og derfor ikke stod til diskussion. Den øgede kommunikation globalt, som giver enhver adgang til større indsigt i medicinske spørgsmål, fører hos den gravide til dilemmaer, der skal håndteres. Når man beskæftiger sig med menneskers i denne sammenhæng gravide kvinders muligheder for at begå sig i denne verden og med det grundlag, hvorpå de tager stilling til krav og udfordringer, er det vigtigt at kaste et blik på, hvilken verden de er en del af. Nogle aktuelle teoretikeres bud på dette præsenteres derfor her. GRAVIDES VILKÅR I DAG Risikotænkning og teknologi Den tyske sociolog Ulrich Beck karakteriserer det nuværende samfund som et risikosamfund og hævder, at vi lever i, hvad han kalder en antropologisk choktilstand, hvor hovedudfordringen er at beskytte sig selv og sine nærmeste (Beck 1997: 10). Dette samfund er en forlængelse af industrisamfundet, som var et klasse- og lagdelt samfund, hvis drivkraft kunne udtrykkes i sætningen: Jeg er sulten! Til forskel herfra kommer den bevægelse, som ifølge Beck sættes i gang med risikosamfundet, til udtryk i udsagnet: Jeg er bange! (Beck 1997: 67). Risici har altid været en del af menneskelivet, men karakteren af de risici, som omgiver os, har ændret sig. Fra at være risici, man helt personligt kunne vælge at udsætte sig for som fx at sejle ud i dårligt vejr, at tage kampen op mod vilde dyr m.v. handler det nu om globale risici, som truer hele menneskeheden, som fx risikoen ved atomkraft (jf. Tjernobylulykken o.l.) og forurening i øvrigt. Betydningen af risiko er gået fra at vedrøre den enkeltes mod og eventyr til at dreje sig om global udslettelse (Beck 1997: 30), og denne risikofordeling gør ikke forskel

23 Kapitel 1 23 på klasser. Modsat klassesamfundets skæve fordeling af økonomisk velstand er risici som ovennævnte ens for alle (Beck 1997: 32). Hvor farer tidligere var forårsaget af eksterne faktorer som Gud eller naturen, består den historisk nye kvalitet ved risici i, at de på én gang konstitueres videnskabeligt og samfundsmæssigt (Beck 1997: 254). De mange teknologiske muligheder, man i dag har for at vurdere risici i forbindelse med både den gravide kvindes levevis og fostrets udvikling og helbredsstatus, kan frygtes at påvirke kvinders oplevelse af graviditeten i negativ retning. Scanninger, moderkagebiopsier og fostervandsprøver, diverse blodprøveanalyser og andre muligheder for at skaffe viden om fostret, kan ses som en indikation af, at der er en reel og betydende risiko. For kvinden selv er der risiko for, at graviditeten sætter hendes helbred på spil, ligesom fostret dels kan blive udsat for fare allerede i livmoderen, dels kan være i risiko for at være sygt eller handicappet. Der er tale om en risiko, vi må afdække, allerede mens fostret ligger i moderens liv. Samtidig med at risikobevidstheden spiller en dominerende rolle i samfundet i dag, kan et andet aspekt, som kan være med til at forstærke en grundlæggende usikkerhed hos den gravide, være spørgsmålene om, hvordan livet skal planlægges og leves i henseende til familiedannelse. I dag kan man i langt højere grad vælge, om og hvornår man vil være forældre, og man kan skifte partneren ud, hvis man er utilfreds med sit parforhold. Man kan sikre sig kontrol over sine dispositioner i en grad, der ikke tidligere var mulig. Samfundet, som dagens gravide kvinde lever i, er et individualiseret samfund, hvor (næsten) alt er muligt. Samtidig kan følelsen af at miste kontrol være så meget mere angstprovokerende. At vælge familie individualiseringstendenser I 1970 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende lidt under 24 år, mens den i både i 2011 og 2012 var 29,1 år (Statens Serum Institut 2012). Udviklingen afspejler, at kvinder og mænd er mere ligestillede uddannelses- og erhvervsmæssigt, hvilket kommer til udtryk i familiens hverdagsliv (Dencik m.fl. 2008). Op til erne var det almindeligt, at familien prioriterede mandens uddannelse og job højere end kvindens.

24 24 Indkredsning af problemstillingen Ofte havde kvinden ufaglært erhvervsarbejde, mens ægtefællen var under uddannelse, og når han var færdig og havde fået job, blev kvinden hjemmegående eller havde måske deltidsarbejde, mens de var småbørnsfamilie. Det ændrede sig i slutningen af 1900-tallet, hvor kvinderne for alvor kom ind i kampen om uddannelse og karrieremuligheder, og kønnene med hensyn til muligheder i denne henseende blev mere ligestillede. I dag er det at få børn generelt et meget velovervejet valg: Alt er planlagt og forberedt, og motivet er primært, at man gerne vil skabe sin egen familie (Themsen 2008). Meget få får børn, fordi de ønsker at føre slægten videre. Børnenes funktion for familielivet er af ren emotionel betydning de giver mening og livsperspektiv og er katalysatorer for følelser af kærlighed, intimitet og bekræftelse. Derfor er to børn nok, mens flere end to får faldende marginalnytte (Dencik m.fl. 2008). Beck påpeger, at barnet er den eneste tilbageblevne primære relation, som ikke kan opløses eller udskiftes. Man kan bryde med sin ægtefælle/ partner, man kan opsige sit job, og man kan tage en ny uddannelse og skifte profession. Men barnet har man for tid og evighed (Beck 1997: 193). Selvkontrol spiller en enorm rolle i et individualistisk og kompetencestyret samfund, hvor det er op til den enkelte hele tiden at maksimere sine valgmuligheder (Dencik m.fl. 2008). Status og position er for en stor dels vedkommende forbundet med at have kontrol over sig selv, sine valgmuligheder og sociale omgivelser. Kontrol er magt. At miste eller at blive frataget kontrol er derfor ensbetydende med at blive udsat for social deroute eller blive sat under administration. Det bliver meget nemt tilfældet i forbindelse med en graviditet og en fødsel kontroltab kan nærmest ikke undgås (Dencik m.fl. 2008). En kvinde med et stort behov for kontrol kan derfor have meget svært ved at begive sig ud i det, en graviditet og en (kommende) fødsel indebærer af usikkerhed og uforudsigelighed. I et samfund præget af individualisme vokser således mængden af tilgængelige alternativer for relationer og kærlighedsforhold, for job, for beskæftigelse i såvel arbejdstid som fritid, for aktiviteter og dyrkning af særlige interesser, og mere end tidligere må den enkelte vælge mel-

25 Kapitel 1 25 lem disse. Ulrich Beck fastholder, at man ikke bare kan, man er også nødt til at træffe beslutninger om uddannelse, erhverv, job, bopæl, partner, børn osv. (Beck 1997: 216). Også mulighederne for at kortlægge det ventede barns køn, gener, statistiske risiko for en række lidelser og handicap af varierende sværhedsgrad sætter den gravide over for eksistentielle valg. Hun kan tilkøbe 3D- og 4D-scanninger og ekstra jordemoderomsorg, melde sig til kurser i fødselshypnose, hyre en doula 1 til at ledsage sin graviditet og fødsel med mere. Og ikke mindst kan hun eller bør hun? tre måneder inde i graviditeten få undersøgt, om det ventede foster (tilsyneladende) er normalt. Risikovurdering af fostret I Danmark tilbyder man alle gravide at få udført en risikovurdering af fostret sidst i første trimester. Denne undersøgelse er helt central for de vordende forældre, og det faktum, at den eksisterer, og at alle gravide skal forholde sig til den, har betydelige implikationer for bogens fokus: nemlig hvordan det er at være gravid i dag, hvad angår de mange muligheder, som fordrer, at den en gravide tager et valg. Risikovurderingen giver kommende forældre mulighed for at få en viden om fostret, der kan støtte dem i at træffe beslutninger for deres kommende familieliv. Den skal således være en tryghedsskabende faktor i graviditeten. Alligevel er mange forsigtige og afventer denne undersøgelse tre måneder henne i graviditeten, før de for alvor tillader sig at glæde sig til det kommende barn mens andre ikke bekymrer sig om en eventuel problematisk risikovurdering og derfor bliver rystede, hvis de får en sådan. Med undersøgelsen er der tale om en vurdering af, om fostret har høj risiko for at have det handicap, der kendes som Downs syndrom (og enkelte andre handicap/sygdomme). Baggrunden er, at man ønsker at kunne tilbyde alle gravide viden om dette særlige forhold ved fostret, for derved at sætte dem i stand til at tage stilling til fortsættelsen 1 En doula er en ikke-medicinsk uddannet fødselshjælper, som mod betaling er støtteperson for kvinden/parret under graviditeten og fødslen og evt. i barselperioden.