Departementet for Familie og Sundhed August Redegørelse. botilbud og døgninstitutioner på social- og sundhedsområdet

Transkript

1 Departementet for Familie og Sundhed August 2008 Redegørelse om botilbud og døgninstitutioner

2 Indholdsfortegnelse 1 - INDLEDNING RESUMÉ UDBUDDET AF BOTILBUD OG DØGNINSTITUTIONER 6 3A - BØRN OG UNGEOMRÅDET 6 3B - HANDICAPOMRÅDET 10 3C - ÆLDREOMRÅDET BEHOVET FOR BOTILBUD OG DØGNINSTITUTIONER 14 4A - BØRN OG UNGEOMRÅDET 14 4B - HANDICAPOMRÅDET 16 4C - ÆLDREOMRÅDET 17 5 FAGLIGE OG ØVRIGE RESSOURCER 20 5A - BØRN OG UNGEOMRÅDET 20 5B - HANDICAPOMRÅDET 20 5C ÆLDREOMRÅDET OPLÆG TIL UDBYGNING 22 6A - ALLEREDE IGANGSATTE UDBYGNINGER 22 6B - NYE TILBUD OG UDBYGNINGER I ØVRIGT 22 2 / 23

3 1 - Indledning Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed ønsker at styrke samarbejdet og opbygningen af institutioner på det socialfaglige og sundhedsfaglige område. Et samlet institutionsoverblik og en fremtidig prioritering i udviklingen og opbygningen af nye institutioner vil være et godt værktøj til at sikre varetagelsen af social- og sundhedsvæsenets opgaver på således, at der kan opnås et bedre servicetilbud til borgerne. Landsstyremedlemmet har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal afdække området og udarbejde en redegørelse. Arbejdsgruppen fik til opgave: At belyse, hvilke institutioner inden for social- og sundhedsområdet der er mangel på, dvs. inden for børn og ungeområdet, handicapområdet, ældreområdet, samt psykiatriområdet og sundhedsområdet. At opgøre, hvor stor manglen på institutioner er, samt hvor behovet er størst. At redegøre for de institutioner, som allerede findes. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for sundhedsområdet, familieområdet samt KANUKOKA/kommunerne. I denne redegørelse er der udover institutioner medtaget botilbud målrettet personer med vidtgående handicap samt ældre, da disse i et vist omfang supplerer institutionstilbuddet. Eksempelvis fungerer beskyttede boenheder for personer med vidtgående handicap reelt som mini-institutioner, da der er støttepersoner hele døgnet. Og eksempelvis kan bokollektiver for ældre i bygder fungere som mini-alderdomshjem. Der er ikke på sundhedsområdet bo- og institutionstilbud som sådan. I realiteten bor nogle personer med vidtgående handicap samt plejekrævende ældre i en midlertidig periode på sygehus, da der ikke er plads i de sociale botilbud. Denne problematik berøres i redegørelsen. Endelig skal det nævnes, at driftsopgaven, anlægsopgaven samt finansieringen af institutionerne er forskellig på børn og ungeområdet, handicapområdet og ældreområdet, hvilket uddybes i redegørelsen. 3 / 23

4 2 - Resumé Botilbud og døgninstitutioner til børn og unge, personer med vidtgående handicap samt ældre, er reguleret af 3 regelsæt: Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, hvorefter landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge oprettes af landsstyret og finansieres af kommunerne. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvorefter døgninstitutionerne oprettes af drives af landsstyret og finansieres af Landskassen. Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv., hvorefter ældreinstitutionerne oprettes og finansieres af kommunerne. Der er ikke institutionstilbud som sådan inden for sundhedsvæsenet, men personer med vidtgående handicap samt plejekrævende ældre i et vist omfang bor på sygehus pga. manglende pladser på henholdsvis handicapområdet og på ældreområdet. Børn og ungeområdet Der er ultimo 2007 i alt 8 døgninstitutioner for børn og unge med i alt 184 pladser. Der er i 2006 oprettet en central venteliste for alle de landsdækkende børn og unge døgninstitutioner. Aktuelt står 28 børn og unge på ventelisten; flere er dog allerede anbragt på institution, men venter på en anden placering enten på grund af deres alder eller på grund af behandlingsbehovet. Handicapområdet På handicapområdet er der oprettet i alt 7 kommunale bokollektiv og 42 kommunale beskyttede boenheder. Begge boformer har institutionslignede karakter. Der er i alt 5 landsdækkende døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap samt 3 afdelinger / satellitter for personer med vidtgående handicap tilknyttet børn og unge døgninstitutioner. Antal pladser er i alt 109. Der er tendens til en stigning i antallet af personer med et eller flere vidtgående handicap, samt stigning i nye former for vidtgående handicap, bl.a. ADHD eller en diagnose inden for autismespektret. Endvidere er der behov for flere pladser til personer med demens og senhjerneskader. 32 personer med vidtgående handicap er aktuelt anbragt på ældreinstitution. I Danmark bor der 108 grønlandske borgere med et eller flere vidtgående handicap, hvoraf 19 er flyttet til Danmark indenfor de sidste 10 år. Ældreområdet På ældreområdet er det primo 2008 oplyst af 15 ud af 17 kommuner, at der er 242 pladser på alderdomshjem og 153 pladser i plejehjem eller skærmede enheder. Af disse pladser er 350 i brug til beboere, som er 63 år eller ældre, og 32 pladser er i brug til beboere, som er højest 62 år. Kommunerne har endvidere 25 personer på 63 år eller ældre boende på sygehuse. Der er dog igangværende byggeri, således at de fleste, der bor på sygehus, kan flytte til plejehjemsplads eller i skærmet enhed. Der er endvidere oplyst af kommunerne primo 2008, at der i alt er 143 ældre på venteliste / behovsliste til en alderdomshjemsplads og i alt 45 ældre på venteliste / behovsliste til en plads på et plejehjem eller en skærmet enhed. Der er stor variation mellem kommunerne, især vedrørende venteliste / behovsliste til en plads på plejehjem eller skærmet enhed. Der er dog usikkerhed vedrørende talmaterialet. 4 / 23

5 Udbygningstiltag Der er igangsat udbygningstiltag på alle områder. Der foreslås på børn og ungeområdet oprettet en observations- og udredningsinstitution, særlige socialpædagogiske foranstaltninger til unge kriminelle, mv. På handicapområdet foreslås der oprettet botilbud til personer med vidtgående handicap, som er placeret på ældreinstitution, samt landsdækkende enheder til personer med specielle vidtgående handicap, for eksempel senhjerneskader, ADHD eller autisme. På ældreområdet foreslås der oprettet generelt flere pladser på alderdomshjem, plejehjem og i skærmet enhed, samt udbygning af skærmede enheder til ældre med demens samt ældre med hjerneskade, tilbud til gerontopsykiatriske personer (ældre personer med en psykiatrisk diagnose), mv. Området finansieres forskelligt, hvorfor konkrete udbygningstiltag skal drøftes med de pågældende parter. 5 / 23

6 3 - Udbuddet af botilbud og døgninstitutioner Lovgrundlaget for døgninstitutionerne I medfør af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge oprettes landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge af landsstyret; de finansieres af kommunerne. Der er endvidere hjemmel til oprettelse af kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge. I medfør af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap oprettes landsdækkende døgninstitutioner for vidtgående handicappede af landsstyret. Der kan endvidere oprettes kommunale bokollektiver og beskyttede boenheder. Alle hjælpeforanstaltninger efter handicap-forordningen finansieres af Landskassen. I medfør af landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv. oprettes og finansieres ældreinstitutionerne af kommunerne. Kommunerne kan endvidere træffe aftale med sundhedsvæsenet om, at der stilles plejepladser til rådighed på institutioner under sundhedsvæsenet, for personer med særlige plejebehov. Sundhedsvæsenet opkræver en takstbetaling pr. døgn. 3a - Børn og ungeområdet Der er i alt 8 døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 3 har en afdeling / satellit for personer med vidtgående handicap. Der er 184 pladser til børn og unge. Belægningsprocenten var pr %, hvilket reelt er fuld belægning, da der kan være korte perioder, hvor pladser ikke er belagt, f.eks. mellem udskrivning og næste indskrivning. Alle kommuner har indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner børn og unge såvel som personer med vidtgående handicap. Der er dog store forskelle fra kommune til kommune. Aldersfordelingen blandt de indskrevne på børne- og ungeinstitutioner indikerer, at børn anbringes på døgninstitution i en sen alder. Den Centrale Venteliste blev igangsat 1. marts Der er derefter kun én venteliste til de landsdækkende børn og unge døgninstitutioner. Den Centrale Venteliste vedrører alene børn og unge, som er besluttet anbragt på døgninstitution efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. De fleste anbringelser af børn og unge har en varighed af 1 til 3 år. De færreste anbringelser er af meget kort varighed på 0 30 dage. Når et barn er anbragt på døgninstitution i maksimum 14 dage, betragtes det som en akutanbringelse. Vedrørende den primære henvisningsårsag for børn og unge, indikerer talmaterialet, at der er tale om en kombination af omsorgssvigt, manglende forældreevne og misbrug. Flere institutioner har gjort opmærksom på, at der ikke er tilstrækkelige eller hensigtsmæssige fysiske rammer. 6 / 23

7 Udviklingen de seneste år Af de årlige beretninger fra døgninstitutionerne ses, at der tegner sig det samme billede i årene Mange institutioner har oplevet en øget tyngde i beboergruppen, hvor det pædagogiske arbejde derfor er blevet mere krævende. De statistiske oplysninger underbygger dette. Der er dog forskelle fra institution til institution. De statistiske oplysninger vedrørende ressourcerne tegner et meget overordnet billede af det økonomiske forbrug, en stor gennemstrømning af det pædagogiske personale og en prioriteret indsats af kurser og efteruddannelse til personalet alt sammen for at kunne løfte den pædagogiske opgave. De enkelte døgninstitutioner for børn og unge Børnehjemmet i Uummannaq 21 pladser til børn og unge som er omsorgssvigtede, behandlingskrævende Afsnit til familiebehandling for forældre, der har børn på børnehjemmet under opstart 6 pladser til unge udviklingshæmmede (integreret) Sarliaq i Ilulissat 14 pladser til børn og unge som er omsorgssvigtede og behandlingskrævende (efter en kommende totalrenovering vil antallet af pladser stige til 16) Afsnit med 4 pladser til efterbehandling, udslusning Qasapermiut i Sisimiut 9 pladser til unge som har store sociale, adfærdsmæssige og kriminelle problemstillinger Qiviarfik (tilhørende afdeling) 8 pladser til unge som har de samme problemstillinger men i sværere grad. Afdelingen starter op, så snart de overenskomstmæssige forhold for de ansatte er på plads. Pilutaq (tilhørende afdeling) 2 pladser til unge piger med borderline problematikker 7 / 23

8 Inuusuttut Inaat i Qaqortoq 19 pladser til børn, unge og familier Børn og unge bor hhv. på moderinstitutionen og i en mini-bo afdeling ude i byen (Sikkilernerit) Familiebehandlingsafdelingen er ved at specialisere sig fagligt til at modtage unge, udsatte mødre med børn/gravide Det gule hus (handicapafdeling) 3 pladser og 1 aflastningsplads til unge/voksne med autisme Bor pt. i lejet hus medens ny institution bygges (forventes ibrugtaget slut 2009) Meeqqat Illuat i Nuuk 18 pladser til børn Der er meget skadede og som kræver decideret behandling Ophold i Qoornoq og Kapisillit halvdelen af året er en integreret del af behandlingen Aja i Nuuk 8 pladser til unge med psykiske problemer står for udvidelse med 3 pladser når den nye bygning er færdig (medio 2009) 2 pladser til unge/voksne med autisme (lejlighed i ude i byen) Matu (afdeling ude i byen) Pigeprojekt (afdeling ude i byen) 8 pladser til unge med karakterafvigende adfærd og/eller borderline problemer Der er planer om (i 2008) at lægge Matu, pigeprojekt og Uulinermiut sammen til en behandlingsinstitution med særlige projekter og dermed skille Matu og pigeprojekt ud fra Aja med mulighed for at udvide antallet af pladser til unge piger med borderline problematikker Røde Kors børnehjem i Nuuk 32 pladser til børn og unge som er omsorgssvigtede og traumatiserede Heraf: 3 pladser til unge i en mini-bo afdeling ude i byen 6 pladser til unge i sen særlig ungdomsafdeling 8 / 23

9 Prinsesse Margrethes børnehjem i Tasiilaq 17 pladser til børn som er omsorgssvigtede, har brug for akutte ophold og som ikke kan bo hjemme Nasippi 6 pladser til unge og voksne udviklingshæmmede Qaaliaq beskyttet værksted til dagbeskæftigelse (heraf nogle pladser til hjemmeboende) Selvejende døgninstitutioner Illu Paarsivik i Qaqortoq, 8 pladser til vanskelige unge mellem 14 og 18 år Illu Paarsivik i Arsuk, 8 pladser til vanskelige unge mellem 14 og 18 år Illu Paarsivik i Arsuk, 2 pladser til drenge med adfærdsforstyrrelser mellem 14 og 18 år IMP i Nuuk, 6 pladser til vanskelige drenge mellem 12 og 16 år IMP i Maniitsoq, 10 pladser til piger og drenge med ADHD, mellem 10 og 18 år Tugdlik i Nuuk, 10 pladser på skoleskib for særligt vanskelige drenge mellem 14 og 20 år Kissavik i Nuuk, 8 pladser på skoleskib for drenge mellem 10 og 18 år Alle selvejende døgninstitutioner er godkendt af Landsstyret, som også har tilsynsforpligtigelsen. Kommunale institutioner Tupaarnaq i Nuuk, 9 pladser til drenge og piger i alderen 8 17 år Mini-bo i Upernavik, 6 pladser til piger og drenge Tasiigaa i Narsaq, pladser til 6 børn og unge i alderen 6 17 år Alle kommunale døgninstitutioner er godkendt af Landsstyret, som også har tilsynsforpligtelsen. 9 / 23

10 3b - Handicapområdet Bokollektiver og beskyttede boenheder Definitionen af et bokollektiv og en beskyttet boenhed er boformer, som har institutionslignede karakter, da beboerne modtager støtte ud over, hvad der skal til for at kunne klare sig i eget hjem, men i et omfang så de kan klare sig i en bolig, som betragtes som privat bolig, og uden at være anbragt på en døgninstitution. Et bokollektiv er en privat bolig, hvor hver beboer med vidtgående handicap har eget værelse og adgang til opholdsstue, toilet, bad og køkken. Beboerne i bokollektiv er selvhjulpne i en sådan grad, at pædagogisk og praktisk bistand kun er nødvendig i begrænset omfang. Primo 2008 var der i alt 18 personer, som boede i 7 bokollektiver i Qaqortoq, Paamiut, Sisimiut, Aasiaat, Qeqertarsuaq samt Uummannaq. Beboernes handicap var psykisk udviklingshæmmethed, psykisk sygdom, skizofreni, samt hjerneskade. En beskyttet boenhed er en privat bolig med døgndækning, hvor personer med vidtgående handicap har behov for pleje og støtte ud over hvad der kan tilbydes i et bokollektiv. Beboerne har eget værelse samt adgang til opholdsstue, toilet, bad og køkken. Primo 2008 var der i alt 128 personer, som boede i 42 beskyttede boenheder i alle kommuner undtagen Paamiut og Qaanaaq. Beboernes handicap består i mental retardering, psykisk udviklingshæmmethed, manio depressiv, andre psykiske sygdomme, skizofreni, hjernesvind, hjerneskade, lammelse, blindhed, epilepsi, følger af apopleksi, gigtlidelse, psykose, nedsat kommunikationsevne samt ADHD. Den primære hjælpeforanstaltning til beboere i bokollektiv og beskyttet boenhed er støttepersoner, som skal støtte personerne ved vidtgående handicap til at kunne klare hverdagens gøremål. Døgninstitutioner Der er i alt 109 pladser fordelt på 5 landsdækkende døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap samt 3 afdelinger / satellitter for personer med vidtgående handicap ved børn og unge institutioner. Visitation til disse institutioner sker med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. De 3 afdelinger/satellitter: Prs. Margrethes Børnehjem i Tasiilaq har en satellit Nasippi med 6 pladser til unge og voksne udviklingshæmmede. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq har en handicapafdeling Det gule hus med 3 pladser og 1 aflastningsplads til unge/voksne med autisme. Børnehjemmet i Uummannaq har 6 pladser til unge udviklingshæmmede, som bor integreret i børnehjemmet. 10 / 23

11 De enkelte døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat 21 pladser til unge og voksne udviklingshæmmede 1 moderinstitution (Ikinngut) og 4 afdelinger ude i byen (Qajaasaq, Sangusariaq, Qangattalik og Nasiffik) 1 værksted Sannavik til dagbeskæftigelse 1 plads i Qeqertarsuaq til ung kvinde (med sjældent handicap) Gertrud Rask Minde i Sisimiut 14 pladser til udviklingshæmmede børn og unge op til 16 år Heraf 6 pladser til personer, der yderligere har et fysisk handicap Bor pt. på Uiluiit (tidligere elevhjem for døve) da institutionen er under renovering og udvidelse med forventet indflytning i egen bygning i slutningen af Institutionen kan pt. kun rumme 7 beboere pga. pladsforhold 2 pladser børn og unge med ADHD i lejlighed ude i byen Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq 12 pladser til voksne udviklingshæmmede på moderinstitutionen Der bor 5 personer i Sikkerneq = særskilt hus Sannavik Inneruulat beskyttet værksted Ivaaraq i Qaqortoq 10 pladser til multihandicappede børn og unge (netop flyttet ind i ny bygning) 5 pladser til multihandicappede voksne (opstart efter renovering af gammel bygning september 2008) 11 / 23

12 Sungiusarfik Aaqa i Nuuk 36 pladser til voksne med psykiske handicap Heraf: 8 pladser på Aaqa til retspsykiatriske og plejekrævende patienter 10 pladser på Aaqas optræningsafdeling 10 pladser på Aaqas langtidsafdeling 6 pladser i Qinngorput afdeling som starter op primo 2008 for voksne psykisk syge med misbrug 2 pladser i Akuitsut afdeling for Prader Willis syndrom Alloriarfik beskyttet værksted Palleq i Paamiut 10 pladser til voksne udviklingshæmmede Har til huse i lejlighed lejet af kommunen Noter: Når der blot skrives udviklingshæmmede omfatter det også mennesker med visse former for autisme, andre følgehandicap som f.eks. spasticitet, epilepsi, syns- og hørehandicap, fysiske og psykiske lidelser, misbrug og omsorgssvigt m.m. På nogle af institutionerne bor mennesker, der er senhjeneskadede pga. selvmordsforsøg eller ulykker. Generelt kan det siges, at udviklingshæmmet er en samlet betegnelse for mennesker, der pga. hjerneskade har problemer i et eller andet omfang indlæringsmæssigt, socialt og følelsesmæssigt, fordi de ikke har de samme ressourcer som mennesker, hvis hjerne ikke er skadet. 12 / 23

13 3c - Ældreområdet Departementet for Familie og Sundhed har primo 2008 forespurgt alle kommuner vedrørende ældreinstitutionsområdet. Der er indkommet besvarelser fra 15 ud af 17 kommuner. Talmaterialet skal tages med forbehold, da det ikke er cpr.-bårne oplysninger. Pr er der i de 15 kommuner i alt 242 pladser på alderdomshjem 1 samt 153 pladser i plejehjem 2 eller skærmede enheder 3. Af disse pladser er 350 i brug til beboere, som er 63 år eller ældre, og 32 pladser er i brug til beboere, som er højest 62 år. Kommunerne har endvidere 25 personer på 63 år eller ældre boende på sygehuse. Der er dog igangværende byggeri, således at de fleste, der bor på sygehus, kan flytte til plejehjemsplads eller i skærmet enhed inden for et par år. Undersøgelsen viser, at der er i alt 32 pladser på ældreinstitutionerne, der er optaget af personer som falder udenfor målgruppen, da de er yngre end aldersgrænsen for alderspension. Disse personer med vidtgående handicap, får deres ophold på ældreinstitution finansieret af handicapforsorgen. De bor på en ældreinstitution, fordi der ikke er et botilbud i handicapforsorgen pt. Kommunerne har endvidere fremsendt oplysninger om det antal ældre, som står på venteliste / behovsliste til en plads på ældreinstitution. Der er usikkerhed om tallene, men tendensen er klart, at der er et behov for pladser på ældreinstitution, både på alderdomshjem, plejehjem og i skærmet enhed. Det er derfor nødvendigt, at pladser der i dag er optaget af beboere under 63 år flyttes ud af ældreinstitutionerne og ind i et botilbud i handicapforsorgen, således at der kan frigøres pladser til de ældre, som venter på plads i ældreinstitution. Vedrørende ældreinstitutionsområdet henvises endvidere til landsstyrets ældreinstitutionsredegørelse, som afleveres til Landstinget på FM Plejetyngden er typisk under 1 personale pr. beboer. 2 Plejetyngden er typisk 1 personale pr. beboer (til plejeopgaven). 3 Plejetyngden er typisk 2 personale pr. beboer. 13 / 23

14 4 - Behovet for botilbud og døgninstitutioner 4a - Børn og ungeområdet Med henblik på løbende at registrere behovet for institutionspladser blev etableret Den Centrale Venteliste (DCV), som administreres af Døgninstitutionsafdelingen i Departementet for Familie og Sundhed. DCV bruges endvidere til at koordinere anbringelser på døgninstitutionerne. Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om anbringelse udenfor hjemmet på en døgninstitution, fremsender den kommunale forvaltning en ansøgning om optagelse på DCV. Efter registrering på ventelisten, fremsendes orientering til den eller de relevante døgninstitutioner, hvor visitationsudvalget til pågældende døgninstitution tager stilling til, om barnet / den unge kan optages på institutionen. Oplysningerne i registret slettes, når det pågældende barn / den unge er blevet optaget på en døgninstitution, eller pågældende kommunalbestyrelse træffer den ny beslutning om ikke at anbringe det pågældende barn / den unge på en døgninstitution for børn og unge, eller aldersgrænsen for anbringelse på døgninstitution nås, eller hvis barnet / den unge dør. Som nævnt ovenfor er DCV et værktøj til løbende at registrere behovet for institutionspladser. DCV afspejler således løbende behovet for institutionspladser, herunder hvilke grupper som har behov for plads. Der er aktuelt registreret 28 børn og unge på ventelisten; flere er dog allerede anbragt på en institution, men venter på en anden placering enten på grund af deres alder eller på grund af behandlingsbehovet. Udover at vise hvor mange børn og unge, der har behov for en institutionsplads, sikrer DCV, at de bliver anbragt på den rigtige døgninstitution i forhold til deres behov. Derudover viser DCV, hvilke grupper af børn og unge, som har sværest ved at få plads, fordi deres særlige behov ikke kan tilgodeses og behandles i de eksisterende institutioner. Antallet af børn og unge på venteliste, samt disse børn og unges behov er derfor et væsentligt udgangspunkt for at vurdere, hvilket botilbud og døgninstitutionstilbud, som der er behov for. I nogle tilfælde vil det være bedst for barnet / den unge at etablere tilbuddet i lokalsamfundet. I andre tilfælde vil det være bedst for barnet / den unge at etablere tilbuddet et andet sted i Grønland, således at barnet / den unge kommer væk fra det miljø, hvori omsorgssvigtet er sket. Udover de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge er der etableret enkelte kommunale døgninstitutioner samt flere selvejende døgninstitutioner. I overvejelserne om behovet for udbygning af botilbud og døgninstitutionstilbud fremover må tages højde for, i hvilket omfang de kommunale og selvejende døgninstitutioner imødekommer behovet for institutionspladser. Fokuspunkter for institutioner og andre foranstaltninger for børn og unge: Oprettelse af en observations- og udredningsinstitution til at varetage arbejdet med at stille den rette diagnose ville være et meget godt initiativ. Børn og unge med ADHD er stigende i antal. Det er vigtigt for behandlingen af disse børn og unge at sikre (gennem dybtgående 14 / 23

15 udredning), at diagnosen er korrekt. Børn der er traumatiserede og omsorgssvigtede, kan udvise adfærd, der ligner ADHD-adfærd, men den behandling, der skal til, er meget anderledes, end hvis der er tale om en hjerneskade og diagnosen er ADHD. Børn og unge med autisme eller autismelignende træk er også i stigende i antal. Det er vigtigt, at diagnoseredskaberne er tilstrækkelige, fordi der er flere former for autisme og det er vigtigt for behandlingen, at barnet har den rigtige diagnose. Skoleundervisning for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan være meget problematisk, fordi børnene ofte har store sociale problemer med at indgå i almindelige skolesammenhænge. De kan også ofte have deciderede indlæringsvanskeligheder, som ikke kan tilgodeses i skoleregi. Hjemmeundervisning på døgninstitutionerne (i afgrænsede perioder) bør fremmes for disse børn, så de vidensmæssigt kan være på højde med deres jævnaldrende. Der er et stort antal af unge kriminelle (med alvorlige forsyndelser), som har behov for særlige socialpædagogiske foranstaltninger, fordi de ellers vil havne i Kriminalforsorgens regi, evt. på Anstalten. For at etablere særlige socialpædagogiske foranstaltninger, kræves der specificerede, udvidede regler for magtanvendelse (låste døre, fastholdelse mv.), således at de unge kriminelles specielle og ofte aggressive adfærd kan tackles i socialpædagogisk regi. Det kræver også særlige institutioner eller afdelinger, da de typisk ikke kan leve sammen med andre unge især i starten af en behandlingsperiode. Der er aktuelt et forordningsforslag om magtanvendelse til behandling i Landstinget. Der er behov for et tilbud til børn/unge mellem 12 og 14 år, som (endnu) ikke har så store problemer, at de kan betegnes som behandlingskrævende, men som har brug for noget voksenstyring og støtte til personlig udvikling (sådan at de senere måske kan undgå at skulle døgnanbringes, fordi de er rendt ind i så store problemer, at de kun kan tackles ad den vej). Et sådant tilbud kunne være en form for højskoleophold i et år eller noget lignende. Dette vil være at betragte mere som et forebyggende tiltag for at komme en skidt løbebane i forkøbet. Der er behov for udbygning af efterværns- og udslusningsmuligheder for unge, der udskrives fra døgninstitutioner. En del af de unge er ikke udviklet alderssvarende, fordi de har skullet bruge tiden på at bearbejde traumer og finde fodfæste i livet. De har fortsat brug for nogle voksne, de kender og er trygge ved, inden de fungerer selvstændigt nok til at kunne håndtere deres eget liv. Det er en gruppe unge, som typisk ikke har en familie, som de kan vende hjem til. Særlige botilbud ville kunne optimere udslusningsarbejdet og socialiseringsarbejdet i samfundet for disse unge. Endvidere vil Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke rette opmærksomheden på Ado Lyngep Atuarfia, som har hjemmel i 20 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, og endvidere er reguleret ved cirkulære nr. 7/82. Ado Lyngep Atuarfia er en særligt indrettet kostskole, der består af en kostafdeling og en observationsafdeling. På kostafdelingen optages 14 psykisk udviklingshæmmede børn og unge fra hele Grønland i alderen år. Et ophold varer i gennemsnit ca. 4 år. På observationsafdelingen modtages elever fra hele Grønland i alderen 6-10 år. Disse elever tilbydes et ophold på 2-3 ugers varighed, hvor der udarbejdes handlingsplaner, som senere følges op af besøg hos eleverne i deres hjemkommune. 15 / 23

16 4b - Handicapområdet Flere forhold har betydning for udbuddet af botilbud og døgninstitutioner til personer med vidtgående handicap. Tendensen er, at antallet af personer med et eller flere vidtgående handicap stiger. Herudover er der også en stigning i nye former for vidtgående handicap, blandt andet stigning i antal børn og unge, som er diagnosticeret ADHD eller har en diagnose inden for autismespektret. Disse børn og unge udgjorde i ,2 % af nye ansøgninger om omfattelse af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er endvidere behov for flere pladser til personer med demens og senhjerneskader. Tendensen viser også, at der på ældreinstitutionsområdet er et antal personer under 63 år, som optager pladser på ældreinstitutioner. Til disse personer med vidtgående handicap, er der behov for udbygning af botilbud i handicapforsorgen. I den fremtidige model for hvorledes der kan etableres fysiske rammer for det øgede antal pladser på døgninstitutioner, må det overvejes at tage udgangspunkt i små, lokale enheder, hvor personer med et vidtgående handicap kan bevare kontakten med nærmiljøet og familien. Dette er meget krævende ressourcemæssigt og personalemæssigt. Endvidere spiller det en væsentlig rolle for mange personer med vidtgående handicap og deres pårørende, at de bor så tæt på hjemmet som muligt. Det vil derfor være ønskeligt at udbygge i lokalsamfundet med botilbud tilpasset behovet. Det kan eksempelvis være beskyttet boenhed, bokollektiv, eller hvis der allerede er en døgninstitution beliggende i lokalsamfundet, udbygning af denne med afdelinger / satellitter. Alternativet til et botilbud i lokalsamfundet er en døgninstitution andetsteds i Grønland, eller anbringelse i Danmark på institution. Der er en stigning i visse former for vidtgående handicap og i konsekvens heraf behov for udbygning af relevante botilbud. Det kan derfor være nødvendigt at udvikle landsdækkende enheder, som kan rumme personer med specielle vidtgående handicap, for eksempel senhjerneskader, ADHD eller autisme. En landsdækkende institution kan ligeledes være opdelt i små enheder, som er målrettet de enkelte former for vidtgående handicap. I forhold til personer med fysiske vidtgående handicap, er det ofte tilfældet, at de kræver megen pleje og mange hjælpemidler. Denne gruppe af personer med vidtgående handicap bliver ofte mere afhængige af hjælp og støtte, jo ældre de bliver, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de anbringes på plejehjem eller i sygehusregi, som ikke har personale eller fysiske ressourcer, der er specialiserede til deres behov. Der er således behov for tilbud til yngre hjerneskadede personer I Danmark bor der 108 grønlandske borgere med et eller flere vidtgående handicap, hvoraf 19 er flyttet til Danmark indenfor de sidste 10 år. Dette antal dækker de personer, der er anbragt på institution og ikke de personer der er flyttet til Danmark midlertidigt. Der er i alt 51 personer, der de sidste 10 år er rejst til Danmark i en begrænset periode, for at deltage i et specialtilbud så som Nyborgskolen, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet, Hjerneskadecentret og lignende. Til denne gruppe må det løbende vurderes, om der kan etableres botilbud i Grønland. 16 / 23

17 4c - Ældreområdet De ældre er en meget uensartet gruppe. Der foreligger kun få oplysninger om ældres helbredsforhold. Tendensen er, at der bliver flere og flere sunde ældre og samtidigt plejekrævende ældre. I undersøgelsen vedrørende ældreinstitutionsområdet fra starten af 2008 har kommunerne oplyst, at der pr er i alt 143 ældre på venteliste / behovsliste til en alderdomshjemsplads og i alt 45 ældre på venteliste / behovsliste til en plads på et plejehjem eller en skærmet enhed. Der er stor variation mellem kommunerne. Tallene for ældre på venteliste / behovsliste indikerer et udbygningsbehov, hvad angår såvel pladser på alderdomshjem / plejehjem som skærmede enheder. Da der er en vis usikkerhed i talmaterialet fra kommunerne bør der foretages en nærmere undersøgelse af behovet for at finde et tilstrækkeligt grundlag for konkrete udbygningstiltag. En alderdomshjemsplads eller en plads i en skærmet enhed / plejeafdeling er formodentligt sidste bolig for den ældre, inden vedkommende dør. Der er i undersøgelsen vedrørende ældreinstitutionsområdet ikke anmodet om oplysninger om, hvor længe de ældre bor på alderdomshjem, plejehjem eller i en skærmet enhed. Det er derfor ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at lave en gennemstrømningsanalyse. Tre grupper har specielle behov for pleje: Ældre med demens Ældre med hjerneskade Ældre med en speciel plejekrævende psykiatrisk diagnose Specielt for at hjælpe borgere ramt af demens og deres nærmeste er der behov for at etablere en dagcenterfunktion, hvor det er muligt at tilbyde demensramte stimuli og hjælp til personlig hygiejne tilpasset den enkeltes behov. Et tilbud der vil betyde, at demensramte kan blive længere i eget hjem samt en aflastning for eventuel familie. Når det ikke længere er muligt for en demensramt at blive i eget hjem med tilknytning til et dagcenter, er det vigtigt, at det er muligt at komme på en skærmede enheder, der er indrettet til netop denne type af ældre. Tilnærmelsesvis gør de samme forhold sig gældende for hjerneskadede ældre samt ældre med en speciel plejekrævende psykiatrisk diagnose. Det er nødvendigt at lave specielle tiltag målrettet ovennævnte grupper for at sikre livskvalitet hos raske ældre beboere på alderdomshjem og plejehjem. De har behov for en stue / et opholdssted, der kan sidestilles med deres sidste hjem med rolige og trygge omgivelser. Visitation Som konsekvens af den øgede differentiering i gruppen af ældre, har visitationskriterierne til alderdomshjem og plejehjem ændret sig. Der skelnes i dag i langt højere grad end tidligere mellem ældre, der kan klare sig i eget hjem, og mere plejekrævende ælde ved prioritering til en plads på alderdomshjem eller plejehjem. Konsekvensen er, at plejetyngden på alderdomshjemmene og plejehjemmene er øget betydeligt. 17 / 23

18 Plejetyngde Der hvor plejetyngden mærkes mest, er på den mentale del. Der er overalt i landet et stigende antal ældre med demenssymptomer eksempelvis ældre, som er forvirrede, går fra institutionen uden tøj, slår og råber i vrede. Ikke alle disse ældre er dog diagnosticeret som demente. Der er ligeledes et stigende antal ældre med en decideret hjerneskade, der 80 gange i døgnet tilkalder personalet, og som kan være aggressive eller meget udad reagerende i deres handlinger. Der er også ældre med angstneuroser, som ikke tør være alene hjemme og ældre med psykoser, som er hallucinerede, urolige og måske voldelige. Alle grupper af disse ældre har behov for en helt speciel pleje. De har brug for at være et sted, hvor alt er sporet ind på at forebygge voldelige episoder, give dem tryghed i nærkontakten med personalet og give dem livskvalitet og værdighed. Andre grupper er ældre med alvorlige somatiske lidelser, f.eks. ældre der ikke kan spise normalt og derfor får mad gennem en sonde i maven. Ældre som gennem mange års cigaretrygning har fået ødelagt deres lunger og kræftsyge ældre, som kræver en stor psykisk pleje. Endelig er der også en gruppe yngre kræftsyge, der ikke kan være i eget hjem og som ofte er døende. Ældre som kræver ikke blot omfattende somatisk, men også psykisk pleje. I realiteten fungerer plejehjemmene ofte som små sygehuse, da sygehusene ofte sender meget syge mennesker hjem, fordi de er færdigbehandlet, men fortsat så plejekrævende, at det ikke er muligt at blive plejet i eget hjem Nærhed til de pårørende For beboerne på ældreinstitution betyder nærheden til de pårørende meget. De fleste ældre får besøg mindst 1 gang ugentligt, mange får besøg hver dag. I Nuuk gøres der blandt andet meget ud af at introducere de nye pårørende til det at skulle flytte sine nærmeste på plejehjem. Der udveksles gensidige forventninger til hinanden og tales om følelser og handlinger. Det har vist sig at være en god måde, hvor beboere og pårørende oplever en større tryghed og hvor personalet oplever, at tilliden til dem er større. Mange pleje- og alderdomshjemsledere oplever en stigende tendens til, at pårørende overlader ansvaret for deres ældre til institutionen. Nuværende og fremtidige behov Hospice Færdigbehandlede personer, som er i et terminalt stadie af en sygdom og som ikke kan udskrives til eget hjem, har behov for hospice eller lignende, eller anden form for terminalpleje (tilpasset pleje) på en af de eksisterende institutioner. Flere alderdoms- og plejehjemsledere foreslår, at der oprettes hospice til døende, hvor det er muligt at give pleje og omsorg, så døende kan afslutte livet på en værdig måde i trygge omgivelser. 18 / 23

19 Institutioner til ældre med plejekrævende psykiatriske lidelser Der er behov for tilbud til ældre personer med psykiatriske lidelser, da disse har anderledes behov end raske ældre. Aflastning pladser til færdigbehandlede ældre Færdigbehandlede, plejekrævende ældre der er for dårlige til at kunne udskrives til eget hjem, har behov for aflastningsplads på de nuværende pleje- eller alderdomshjem, indtil deres funktionsniveauet er til, at personen kan komme tilbage til eget hjem eller blive vurderet til en permanent plads på institution. 19 / 23

20 5 Faglige og øvrige ressourcer 5a - Børn og ungeområdet Døgninstitutionernes behov for ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave omfatter både de fysiske rammer, personalet, de økonomiske midler og ressourcer i øvrigt, f.eks. båd og hytte. Børn og ungeinstitutionerne giver i deres årlige beretninger generelt udtryk for at have fået mere realistiske budgetter, men at der fortsat er behov for flere midler til at løfte den pædagogiske opgave, hvilket primært skyldes manglen på pædagoguddannet arbejdskraft og / eller mere ressourcekrævende, behandlingskrævende børn og unge. Vedrørende personalesituationen er der fortsat en forholdsvis stor gennemstrømning af personale på mange institutioner, hvilket vanskeliggør det pædagogiske arbejde. Nogle institutioner har et stort forbrug af vikarer. Forbruget på de enkelte døgninstitutioner har en vis sammenhæng med antal pladser og belægningsprocent, men andre faktorer har også indflydelse, f.eks. målgruppe, de fysiske rammer og personalesammensætningen. Mange børn og unge institutioner gør opmærksom på, at der skal flere ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave, fordi klient-gruppen bliver stadig mere krævende. Flere gør endvidere opmærksom på, at opkvalificering og efteruddannelse skal opprioriteres. Flere institutioner fremhæver psykolog-serviceringen som meget vigtig. Det er ofte de faglige ressourcer, som kan begrænse mulighederne for at etablere det rigtige tilbud i forhold til barnets / den unges behov. Der satses derfor løbende på kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejdere på området. Eksempelvis er der på finansloven for 2008 afsat midler til kurser og efteruddannelse på det sociale område. 5b - Handicapområdet Den væsentligste barriere for et botilbud lokalt er oftest de faglige ressourcer, dvs. personale / fagpersoner der kan yde den hjælp og støtte, som de pågældende personer med vidtgående handicap har. Der er derfor behov for udbygning af tilbuddene om opkvalificering samt egentlige uddannelsestilbud. På døgninstitutionsområdet opleves et stort behov for flere faglige ressourcer samt opkvalificering af personalet. 20 / 23

21 5c Ældreområdet Lederne af alderdomshjem og plejehjem oplever, at det er svært at rekruttere faglært arbejdskraft, især sundhedsassistenter og sygeplejersker. Personalet oplever ofte, at deres uddannelse ikke slår til i forhold til de krav, de ældre stiller, samt den efterhånden store gruppe af meget plejekrævende beboere. F.eks. er arbejdet med bl.a. psykisk syge ældre meget belastende, og kræver, at man er uddannet til at tackle de specielle problemstillinger. Sygeplejerskerne i Nuuk oplever, at uddannelserne på såvel sundhedshjælpersom sundhedsassistentniveau ikke giver de færdiguddannede redskaber til at hjælpe disse borgere. Det kræver f.eks. stor professionalitet at arbejde med ældre psykisk syge samt demensramte borgere. Da der ikke er mulighed for at få supervision, tager personalet ofte tunge ting med hjem og får ikke bearbejdet deres følelser i forskellige situationer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt og gavnligt, hvis ansatte på ældreområdet kan få tilbud om supervision. Der kunne eksempelvis være en person i hver by, som kunne varetage supervisionen efter behov eller på nærmere fastlagte tidspunkter. Man kunne måske forestille sig, at man bruger forebyggelseskonsulenterne i de mindre byer. I de større byer er det lettere at få uddannet supervisere. Ny tendens Der ses en ny generation af ældre, som er anderledes end dem institutionerne er vant til. Ældreområdet står overfor en gruppe ældre, som ikke affinder sig med de eksisterende forhold. De stiller krav og har ønsker, der helst skal opfyldes med det samme. Det er en ældregeneration, som kommanderer med personalet, og som kræver, at personalet i langt højere grad er til stede, når den ældre forventer det, og gør hvad der bliver bedt om. De nye ældre vil have tilbud om aktiviteter, ofte af underholdende art. Det kan være meget svært at finde meningsfulde aktiviteter til denne gruppe, og det vil være en gruppe som også vil kræve en anden indretning af hverdagen hos personalet. Det er en udfordring, som vil kræve en yderligere indsats fra personalet i forhold til de nuværende. Kompetenceudvikling Et forslag til kompetenceudvikling er at etablere en overbygning på sundhedsassistentuddannelser i demens og andre skader på hjernen. En sådan uddannelse kan give redskaber til at kunne møde mennesker med disse specielle lidelser. For bedre at kunne tilbyde aktiviteter, der passer til den enkelte, kan det foreslås at etablere et fag i aktiviteter til ældre på institution på socialhjælperuddannelsen eller på pædagoguddannelsen. Socialpædagogisk Seminarium oplyser, at det på begge uddannelser er valgfrit at lave projekt om aktiviteter for ældre, og at eleverne selv skal finde materialer. De får ingen målrettet undervisning af en ekspert på området. 21 / 23

22 6 - Oplæg til udbygning 6a - Allerede igangsatte udbygninger Ifølge Finanslov 2008 er der igangsat udbygning på alle områder. På børn og ungeområdet er afsat midler til udbygning af Sarliaq i Ilulissat, ekstra afdeling til eksisterende børn og unge institution i Narsaq, satellit til unge med særlige behov i Sisimiut, samt der er planlagt udbygning af eksisterende børn og unge institution i Nuuk. På handicapområdet er afsat midler til tilbygning til Nasippi i Ammassalik, satellit til multihandicappede voksne i Qaqortoq samt satellit til handicappede i Maniitsoq. På ældreområdet er der aktuelt tre konkrete institutionsbyggerier under opførelse. Det drejer sig om: Alderdomshjem i Maniitsoq, hvor 1. etape indeholdende 3 boenheder med 14 enkeltværelser samt 4 stk. 2 rumsboliger, forventes ibrugtaget i 2008 Alderdomshjem i Uummannaq, hvor der opføres boliger til 26 beboere, der forventes ibrugtaget 2009 Integreret ældre- og plejeinstitution i Qasigiannguit, der planlægges opført i tilknytning til det eksisterende sundhedscenter. Disse nye faciliteter, som vil skabe plads til 20 plads- og omsorgskrævende beboere, forventes ibrugtaget i b - Nye tilbud og udbygninger i øvrigt Ud fra de behov, som er redegjort for i denne redegørelse, kan følgende foreslås: På børn og ungeområdet: Oprettelse af en observations- og udredningsinstitution til at varetage arbejdet med at stille den rette diagnose, på baggrund af at der er et stigende antal børn og unge med ADHDlignende adfærd, samt et stigende antal børn og unge med autisme eller autismelignende træk. Endvidere foreslås bedre muligheder for hjemmeundervisning på døgninstitutionerne. Særlige socialpædagogiske foranstaltninger til et ret stort antal af unge kriminelle Forebyggende tiltag i form af højskoleophold eller andet til børn/unge mellem 12 og 14 år, som (endnu) ikke har så store problemer, at de kan betegnes som behandlingskrævende. Udbygning af efterværns- og udslusningsmuligheder for unge, der udskrives fra døgninstitutioner. Særlige botilbud ville kunne optimere udslusningsarbejdet. På handicapområdet: Botilbud til personer med vidtgående handicap, som er placeret på ældreinstitution. Landsdækkende enheder til personer med specielle vidtgående handicap, for eksempel senhjerneskader, ADHD eller autisme; evt. en landsdækkende institution opdelt i små enheder, som er målrettet de enkelte former for vidtgående handicap. 22 / 23

23 På ældreområdet: Generelt flere pladser på alderdomshjem, plejehjem og i skærmet enhed. Skærmede enheder til ældre med demens samt ældre med hjerneskade. Etablering af dagcenterfunktion for specielt demensramte. Hospice til døende ældre Tilbud til gerontopsykiatriske personer (ældre personer med en psykiatrisk diagnose) Aflastningspladser på alderdomshjem og plejehjem til færdigbehandlede, plejekrævende ældre, der ikke kan eller er for dårlige til at kunne udskrives til eget hjem. Børn og ungeområdet er finansieret af kommunerne, hvorfor udbygningstiltag skal drøftes med KANUKOKA/kommunerne. Handicapområdet er finansieret af Landskassen, hvorfor udbygningstiltag skal indarbejdes i finansloven. Ældreområdet er finansieret af kommunerne, hvorfor udbygningstiltag er en kommunal prioritering. Landskassen kan yde anlægstilskud på max. 50 %. 23 / 23