VEJLEDENDE PENSUM I UDVIKLINGSPSYKOLOGI (3. semester) Bachelor og sidefagsstuderende Efterår 2008

Transkript

1 VEJLEDENDE PENSUM I UDVIKLINGSPSYKOLOGI (3. semester) Bachelor og sidefagsstuderende Efterår 2008 Pensum er bygget op på denne måde: Berk er grundbogen, hvor næsten alle væsentlige faglige temaer i udviklingspsykologien er samlet. De enkelte artikler er udvalgt med henblik på at uddybe og nuancere særligt udvalgte aktuelle problemstillinger inden for faget. Pensum revideres løbende; men med en vis inerti, da nogle lidt ældre artikler har været og stadigvæk regnes som aktuelle eller banebrydende inden for udviklingspsykologien. Alsaker, F.D. & Kroger, J. (2006). Self-concept, Self-esteem, and Identity. In: Jackson, S. & Goossens, L. (eds.). Handbook of Adolescent Development. New York: Psychology Press, s (28 s). Med fokus på ungdomsårene indkredses det menneskelige selv, selvværd og identitetsdannelse. Endvidere præsenteres resultater fra enkelte empiriske undersøgelser, som kan belyse udviklingspsykologiske temaer af central betydning i ungdomsårene. Baillargeon, R. (1994). How do infants learn about the physical world? Current Directions in Psychological Science, 3, (8 s.) Artiklen er et kortfattet review af Baillargeons teori om, hvorledes spædbarnet lærer om den fysiske verdens indretning. Ligesom E.S. Spelke har Baillargeon udført en lang række eksperimentelle undersøgelser af spædbørns kognitive kompetencer ved hjælp af blikfokuspræference-teknikker. Baillargeon distancerer sig imidlertid fra Spelkes teser om, at barnet kommer til verden med en forprogrammeret kerneviden. Ifølge Baillargeon består barnets kognitive bagage i stedet af nogle såkaldte highly constrained learning mechanisms, som styrer udviklingen af barnets forståelse af et givet domæne af den fysiske verden. Baltes, P.B. (1997). On the incomplete architecture of human ontogeny. Selection, optimization, and compensation as foundation of developmental theory. American Psychologist, 52(4), (15 s.) Der præsenteres en model over, hvorledes biologisk-genetiske og socio-kulturelle strukturer kan tænkes at spille sammen over livsløbet - og ikke mindst i den høje alderdom. Baron-Cohen, S., Leslie, A.M., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a theory of mind? Cognition, 21, (10 s.) Teksten er klassisk i den forstand, at den rummer det første rapporterede studie af, hvorledes børn med autisme klarer sig i en false belief-test. Desuden testes dels en gruppe børn med Downs syndrom og dels en gruppe normaltudviklede børn. Resultaterne viser bl.a., at selvom de autistiske børns mentale alder er højere, end det 1

2 er tilfældet for de øvrige grupper af børn, så klarer de sig markant dårligere i false belief-testen. På baggrund heraf konkluderer forfatterne, at autisme sandsynligvis er en specifik deficit, og at Theory of Mind måske bør anskues som et ganske særligt felt, der kunne tænkes at fungere relativt uafhængigt af andre udviklingspsykologiske domæner. Baumrind, D. (1993). The average expectable environment is not good enough: A response to Scarr. Child Development, 64, (18 s.) Indlæg i den ny opblussede arv/miljø kontrovers. Uoverensstemmelsen findes mellem forskere, der ser udvikling som overvejende arvelig, biologisk bestemt og de, der anskuer udvikling som primært miljøbestemt. Her kritiserer Dianne Baumrind Sandra Scarrs (1992) - tese (se denne i pensum), at genetiske faktorer spiller en markant rolle for udvikling. Baumrind argumenterer, at arvelighedsestimater kun siger noget om kilder til individuelle forskelle mellem fænotyper, men ikke kan bruges som hverken determinanter eller som årsagsforklaring til udvikling. Baumrind mener at kunne dokumentere, at kulturelle faktorer samt familiedynamikker er de afgørende drivkræfter bag udvikling. Scarrs brug af tvillingeundersøgelser som evidens for arvens betydning diskuteres også kritisk. Berk, L. (2008). Child development (8 th. ed., minus kap. 9, 14 & 15). Boston: Allyn and Bacon. (ca. 473 s.) Grundbogen. Bohn, O.-S. (2005). A fond farewell to the Critical Period Hypothesis for non-primary language acquisition. In O.-S. Bohn, A.P. Saleemi, & A. Gjedde (Eds.): In Search of a Language for the Mind-Brain: Can the Multiple Perspectives be Unified? Aarhus University Press, Århus. (26 s.). Kapitlet er en kritisk evaluering af den mest indflydelsesrige hypotese inden for forskningen i andetsprogstilegnelse, the Critical Period Hypothesis (CPH). Det umiddelbart attraktive ved CPH består i, at den forsøger at sammenkæde en hverdagserfaring (at børn er bedre end voksne til at tilegne sig sprog) med milepæle i den neurologiske udvikling. Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory. Developmental Psychology, 28(5), (17 s.) Forfatteren er en af de mest kendte nutidsforskere inden for attachment teorien. Artiklen giver et historisk overblik over emnet og derudover gør den opmærksom på væsentlig nytænkning inden for området. Nogle af de forestillinger, som forfatteren kommer med til sidst kan virke ret udfordrende. Bronfenbrenner, U. (1979). The ecology of human development (kap. 2: Basic concepts). Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press (25 s.). Bronfenbrenner redegør for den økologiske udviklingspsykologis basale begreber ud fra 11 definitioner. Sammenhænge mellem individ - omverden præsenteres, herunder de forskellige systemer, individet påvirkes af i sin udvikling: Mikro-, meso-, exo- og makrosystemerne. Desuden defineres menneskelig udvikling, økologisk transition, 2

3 økologisk og udviklingsmæssig validitet, samt metodemæssige konsekvenser af det økologiske perspektiv. Caspi, A. & Bem, D.J. (1990). Personality continuity and change across the life course. In L.A. Pervin (Ed.), Handbook of Personality. Theory and Research (pp ). New York: The Guilford Press. (27 s) Artiklen analyserer de begrebslige og metodemæssige problemer, der er forbundet med longitudinelle personlighedsundersøgelser. Charman, T. (2006). Imitation and the Development of Language. In S.J. Rogers & J.H.G. Williams (Eds.), Imitation and the Social Mind. (pp ). New York: The Guilford Press. (22 s.) I dette kapitel gennemgår Charman centrale udviklingspsykologiske tilgange til, hvordan det lille barn tilegner sig sproget, fx Piagets, Meltzoffs, Bruners, Bates og Tomasellos (se desuden pensumartiklerne Meltzoff, 1995 og Tomasello et al., 2005). Det er en central pointe i alle tilgangene, at det lille barns verbale sprog ikke kommer ud af det blå, men er tæt knyttet til udviklingen af de evner, som barnet anvender inden sprogets opdukken, fx imitation, kontakt, delt opmærksomhed, intentionsforståelse, nonverbal kommunikation og sociale udvekslinger. Til sidst i kapitlet perspektiveres til den viden, der findes om børn med afvigende sprogtilegnelse, fx børn med autisme og børn med dysfasi (SLI). Det diskuteres desuden, hvilken rolle spejlneuroner spiller i forhold til imitation, sprog og andre sociale evner. Dunn, J., & Brown, J. (1991). Relationships, talk about feelings, and the development of affect regulation in early childhood. In J. Garber & K.A. Dodge (Eds.), The Development of Emotion Regulation and Dysregulation (pp ). Cambridge: Cambridge University Press. (19 s.). Forfatterne argumenterer for, at begrebet om følelsesmæssig regulering skulle gøres bredere ved at inkludere børns forsøg på at bruge andre i forbindelse med deres egne følelsesmæssige behov og hensigter, og deres voksende færdighed til at influere andres følelsesmæssige tilstand. Følelsesmæssig regulering i denne brede forståelse spiller en central rolle i den ændring af børns forhold til andre, som finder sted i løbet af det andet og tredie leveår. Eisenberg, N. & Fabes, R.A. (1992). Emotion, regulation, and the development of social competence. In M. Clark (Ed.), Emotion and Social Behavior: Review of Personality and Social Psychology, 14 (pp ). Newbury Park: Sage Publications. (31 s.) Efter at være et meget overset område gennem årtier, er der kommet en byge af arbejder om udviklingen af følelser og regulering af disse. Som en følge af disse arbejder er det blevet klart, at de følelser, som børn udtrykker, og de måder, som børnene omgås deres følelser på, hænger sammen med mange forskellige former for social adfærd og med andres opfattelser af barnet. Artiklen bringer en oversigt over mange af disse undersøgelser, og der argumenteres for, at undersøgelser af interaktionen mellem individuelle forskelle i følelsesmæssig intensitet og måder at regulere på kan være en frugtbar vej til at forstå forskelle i menneskers personlighed og sociale adfærd. 3

4 Fromkin, V., Rodman, R., & Hyams, N. (2003). An introduction to language (7 th ed., kap. 1: What is language?, pp ) Boston: Thomson & Heinle. (10 s.) Kapitlet er en pædagogisk fremstilling af den komplicerede opgave, som det spæde barn står overfor, når det skal til at lære sprog. Gleason, J.B., & Ratner, N.B. (1998). Language acquisition. In J.B. Gleason & N.B. Ratner (Eds.), Psycholinguistics ( 2 nd ed., pp ). New York: Hartcourt Brace. (61 s.) Teksten er den seneste og opdaterede udgave af et klassisk grundbogskapitel om erhvervelse af sprog. Kapitlet har således til formål at tilvejebringe et overblik over alle centrale dele af sprogudviklingen. Hobson, P. (1993). Understanding persons: The role of affect. In S. Baron-Cohen, H. Tager- Flusberg & D.J. Cohen (Eds.), Understanding Other Minds. New York: Oxford University Press. (23 s.). Dette kapitel behandler emnet Theory of Mind inden for autisme-diskussionen (se også Wellman & Lagattuta, 1999 samt Baron-Cohen et al., 1985). Hobson gør rede for forskellige undersøgelser og synspunkter, men kommer til det resultat, at tidlig emotionel udvikling har særlig betydning for både interpersonelle relationer og kognitiv udvikling og dermed for vor forståelse af det, der er årsag til autisme. Jensen, A.R. (1997). The psychometrics of intelligence. In H. Nyborg (Ed.), The Scientific Study of Human Nature: Tribute to Hans J. Eysenck at Eighty (kap.11). Oxford, England: Elsevier Science Ltd. (19 s.). Kapitlet diskuterer intelligens ud fra et generelt psykometrisk perspektiv. Først kontrasteres den franske Binet-inspirerede opfattelse af intelligens med den engelske Galton-Spearman-Eysenck-Jensenske opfattelse, og begrebsmæssige svagheder i den franske opfattelse påpeges. Dernæst anføres nogle fordele ved at anvende Spearmans g-mål for generel intelligens, og det anbefales at skelne mellem de tre Hebb- Eysenck ske former for intelligens. Slutteligt diskuteres relationer mellem g-målet og mere elementære udtryk for hjernehastighed eller effektivitet, målt ved informationsbehandlingsprocesser. Jørgensen, C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver, kapitel 2: Hvad er identitet? s (52 s). Her præsenteres forskellige identitetsbegreber, udskilles en række niveauer i menneskets identitet og skitseres psykologiske funktioner, der knytter sig til forskellige elementer af menneskets identitet. Kagan, J. (1992). Temperamental contributions to emotion and social behavior: In M. Clark (Ed.), Emotion and Social Behavior: Review of Personality and Social Psychology, 14,( pp ). Newbury Park: Sage Publications. (19 s.) Kagan indleder kapitlet med spørgsmålet om, hvorfor man tidligere har været tilbageholdende i psykologien med at tillægge temperament større værdi, når man ville forklare, hvorfor nogle børn følelsesmæssigt reagerede anderledes end andre. 4

5 Kapitlet handler om, hvordan to temperamentsfaktorer medvirker til specifikke følelses- og adfærdsmæssige profiler, og beskriver de adfærdsmæssige og fysiologiske karakteristika hos disse to typer børn og de tidlige tegn på temperamentet i den spæde alder. Endvidere kommer artiklen ind på implikationerne af disse temperamentsfaktorer for bredere emner inden for social- og personlighedspsykologien. Krøjgaard, P. (2001). Økologisk validitet og eksperimentel spædbarnsforskning. Psyke & Logos, 22, (28 s.) Økologisk validitet er et centralt begreb inden for den økologiske psykologi. I eksperimentel spædbarnsforskning, som er forfatterens eget forskningsfelt, nævnes begrebet til gengæld relativt sjældent. Nærværende artikel har til formål at undersøge, hvorvidt begrebet økologisk validitet kan bidrage til den eksperimentelle spædbarnsforskning. Først præsenteres forskellige definitioner af begrebet. Dernæst sammenholdes og diskuteres begrebet i forhold til en række konkrete eksperimentelle undersøgelser. Det konkluderes, at økologisk validitet er et vigtigt begreb, men at begrebet skal antage en specifik karakter, hvis det skal være anvendeligt. Samtidig søges det vist, at en sådan specificering imidlertid er vanskelig. Larsen, L., Hartmann, P. & Winsløv, J-H. (2007). Personlighedens stabilitet i voksenlivet. I: L. Larsen (red), Gerontopsykologi (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (23 s.) På baggrund af trækpsykologisk personlighedsforskning forsøges det I teksten at besvare følgende spørgsmål: Hvad sker der med personligheden efterhånden som vi bliver ældre? Er personlighedstræk stabile eller forandres de i løbet af voksenlivet? Hvad skyldes deres stabilitet i givet fald? Hvis de forandres, på hvilken måde forandres de så, og hvorfor? I et forsøg på at besvare spørgsmålene sammenstykkes empirisk viden på tværs af undersøgelser, der anvender forskellige trækpsykologiske mål og forsøgsdesigns. Larsen, L. & Hartmann, P. (2007). Forskningsmetodologiske problemstillinger i gerontopsykologien. I: L. Larsen (red), Gerontopsykologi (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (17 s.) Teksten gennemgår forudsætningerne for at kunne frembringe kvalificerede svar på spørgsmål om psykologiske variables aldersrelaterede variation, forandring og kontinuitet i løbet af voksenlivet. Den empiriske undersøgelse opbygges som en forskningsmetodisk proces bestående af 4 overordnede konsekutive faser. Faserne omhandler henholdsvis operationalisering, psykometri, undersøgelsesdesign og stabilitetsformer. Legerstee, M, & Barillas, Y. (2003). Sharing attention and pointing to objects at 12 months: Is the intentional stance implied? Cognitive Development, 18, (20 s.) Der er bred enighed om, at børn i sidste del af første leveår begynder at indgå i triadiske sammenhænge, der ud fra en overfladisk betragtning kunne indikere, at børnene begynder at forstå andres intentioner. Det står imidlertid til diskussion, hvorledes disse adfærdsmæssige manifestationer reelt skal fortolkes. Artiklen rummer konkrete empiriske forsøg, der har til formål at belyse, hvorvidt børns pegen 5

6 reelt er et udtryk for en egentlig forståelse af andre mennesker som intentionelle væsener. Artiklen kan med fordel læses sammen med Charman (2006), Tomasello et al. (2005), og Moore og Corkum (1994). McCrae, R.R. & Costa, P.T. (2003). A five-factor theory of personality. I: Personality in Adulthood A Five-Factor Theory Perspective (2 nd ed., chap. 10). New York: The Guilford Press. (21 s.) På baggrund af flere årtiers empiriske undersøgelser af de 5 personlighedstræk (Neuroticism, Extraversion, Openness to Experience, Agreeableness og Conscientiousness) opstiller forfatterne en personlighedsteoretisk begrebsramme, hvori de forsøger at tage højde for såvel kontinuitet som forandring i livsløbet. Teorien giver et bud på sammenhængen mellem personlighedstræk, selv og livsstruktur. Kapitlet indeholder desuden korte gennemgange af personlighedens biologiske grundlag, udvikling af personlighedstræk og forandringer i individuelle forskelle. Meltzoff, A.N. (1995). Understanding the intentions of others: Re-enactment of intended acts by 18-month-old children. Developmental Psychology, 31, (13 s.) I bestræbelserne på at afdække, på hvilket tidspunkt i ontogenesen vi som mennesker begynder at forstå andre mennesker som intentionelle væsener, har man traditionelt taget udgangspunkt i børns sprogligt formulerede forklaringer på forskellige menneskelige handlinger. Men i den empiriske artikel forsøger Meltzoff derimod at spørge til blot 18 måneder gamle børns forståelse af en intenderet handling, så børnene kan svare uden at skulle gøre brug af sprog. Moore, C., & Corkum, V. (1994). Social understanding at the end of the first year of life. Developmental Review, 14, (24 s.) Artiklen er en kritisk gennemgang af studier og fortolkninger af børns sociale forståelse i sidste del af første leveår. Forfatterne argumenterer for, at mange af de adfærdsmæssige manifestationer, der af nogle tolkes som et udtryk for, at børnene faktuelt forstår den andens intentioner (f.eks. joint attention, social referencing), alternativt kunne fortolkes som adfærd, der ikke nødvendigvis implicerer nogen egentlig forståelse af den andens intentioner, og som desuden udmærket kunne tænkes at være fremkommet som et resultat af simple indlæringsmekanismer frem for på baggrund af medfødte kompetencer. Mortensen, E. L. (2007). Det aldrende intellekt. I: L. Larsen (red), Geronto-psykologi (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (31 s.) Teksten omhandler observationelle studier af aldring og intellektuelle funktioner. Der redegøres detaljeret for undersøgelserne af Glostrup 1914-kohorten, som med Wechslers intelligensprøve er fulgt over en 40-årig periode fra 50- til 90 årsalderen. Det påvises, at der i længdesnitsundersøgelser med tilstrækkeligt lange opfølgningsperioder i høj alder ses et meget betydeligt fald i intellektuel funktion. Der ses dog store individuelle forskelle med hensyn til aldersrelaterede ændringer i intellektuelle funktioner. 6

7 Neisser, U.; Boodoo, G.; Bouchard, T.J.; Boykin, A.W.; Brody, N.; Ceci, S.J.; Halpern, D.F.; Loehlin, J.C.; Perloff, R.; Sternberg, R.J. & Urbina, S. (1996). Intelligence: Knowns and unknowns. American Psychologist, 51, (24 s.) Oversigtsartikel over hvad vi i dag ved om intelligens, i store træk. Quinn, P.C. & Oates, J. (2004). Early category representation and concepts. I: J. Oates & A. Grayson (Eds.), Cognitive and Language Development in Children (Chapter 1). MA: Blackwell Publishing. (38 s.) Kapitlet giver en god introduktion til den tidlige kategorirepræsentation og begreber. Der gives eksempler på forskellige eksperimentelle måder at undersøge kategorier og begreber på, og centrale kontroverser inden for området berøres. Der gøres desuden rede for vigtigheden af evnen til at kunne organisere omverden i kategorier og dennes betydning for den kognitive udvikling. Sameroff, A.J. (1991). Neo-environmental perspective on developmental theory. In. R.M. Hodap, J.A. Burack, & E. Zigler (Eds.), Issues in the Developmental Approach to Mental Retardation (pp ). Cambridge: Cambridge University Press. (20 s.) Artiklen behandler spørgsmålet om, hvorfor nogle ikke opnår en gennemsnitlig grad af intellektuel og følelsesmæssig kompetence. Sameroff diskuterer anvendelse af kausal-modeller til undersøgelse af, hvorvidt et individs øjeblikkelige tilstand - normal eller afvigende - er grundet i individets fortid, men hverken konstitutionelle eller økologiske betingelser synes at kunne give en fuldstændig forklaring på udvikling. Om end ret forskellige, så synes "nature" og "nurture" dog at passe ind i en enkelt udviklingsmæssig model, hvor de processer, ved hjælp af hvilke biologiske og sociale faktorer påvirker den individuelle udvikling, er analoge. Der præsenteres et dynamisk syn på indvirkning af udvikling, inden for et "neo-environmental" perspektiv, som inkorporerer de forskellige kilder til regulering, der skaber den menneskelige vækst - både inden i og uden for individet. Scarr, S. (1992). Developmental theories for the 1990s: Development and individual differences. Child Development, 63, (19 s.) Indlæg i en ny opblusset arv/miljø kontrovers. Her argumenterer Scarr for, at man har undervurderet arvens og genernes indflydelse på udviklingen (med argumenter mod Baumrinds overvejende miljø-position, se Baumrind, 1993). Scarrs hovedpointe er, at evolutionsteori kan forklare både arts-specifik og individuel udvikling. Både artsspecifikke gener og individuelle genetiske variationer samspiller med miljøfaktorer på måder, som må anses for afgørende for en forståelse af udvikling af personlighed og for den sociale og intelligensmæssige udvikling. Scarr inddrager resultater fra bl.a. tvillingestudier til at underbygge sin teori. Scarr, S. (1993). Biological and cultural diversity: The legacy of Darwin for development. Child Development, 64, (20 s.) Denne artikel er Scarrs svar på kritik af hendes position (se Baumrind, 1993). Scarr fastholder sit syn på arvens rolle, men udvider perspektivet ved meget eksplicit at inddrage Darwinistisk evolutionsteori i den hensigt at skabe en syntese mellem genetiske, biologiske, miljømæssige og kulturelle faktorer. I 20 propositioner skitserer hun en teori om udvikling, adfærdsmæssig evolution og miljø. Artiklen 7

8 diskuterer dernæst mere indgående evolutionsteoriens syn på miljøet, herunder interaktion mellem genetiske, neurale, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer i individets udvikling. Til slut argumenterer hun for, at genetiske og biologiske opfattelser baseret på evolutionsteori ikke nødvendigvis står i modsætning til kulturelle ideer om menneskets rettigheder eller hæmmer sociale reformer. Sommer, D. (2003). Barndomspsykologi (2. reviderede og udvidede udgave, kap. 1. og kap. 7). København: Hans Reitzels Forlag. (63 s.) I oversigtsform præsenteres nogle grundlæggende skift i den internationale forsknings syn på barnet. Først redegøres for generelle ændringer i teori og forskning, dernæst følger udvalgt syn på barnets udvikling: Det drejer sig om bevægelsen fra familie- og modercentrisme til barnets flerpersonelle socio-emotionelle verden. Endvidere vises det faglige perspektivskifte fra det vulnerable til det relativt resiliente barn, samt fra barnet som novice mod det relativt kompetente barn. Centrale temaer i paradigmeskiftes stipuleres i en figur, hvor der sondres mellem børnepsykologi og barndomspsykolog. En kontekstuel model for udviklingens rammer og relationer præsenteres. Der afsluttes med et fremtidsperspektiv på faget. Spelke, E.S., Breinlinger, K., Macomber, J. & Jacobsen, K. (1992). Origins of knowledge. Psychological Review, 99, (28 s.) Spelke og hendes kolleger leverer i denne artikel et rationalistisk bud på, hvorledes spædbørns viden om den fysiske verden udvikler sig. Artiklen er et opgør med f.eks. Piagets udviklingsforståelse. Medens Piaget antog, at barnets kognitive udvikling kunne anskues som en trinvis integrationsproces fra motoriske og sensoriske processer over perception og handling til kognition, så argumenterer Spelke et al. for, at barnet kommer til verden med en forprogrammeret kerne-viden om verden, der gennem udviklingen differentieres og nuanceres, men aldrig grundlæggende forandres. Den empiriske del af artiklen er et godt eksempel på moderne eksperimentel spædbarnsforskning. Den teoretiske baggrund for de empiriske undersøgelser samt de mulige konsekvenser heraf er dog her præsenteret mere udførligt, end der normalt er tradition for inden for dette felt, hvilket til dels skyldes tidsskriftet. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden (ANDEN DEL: De fire fornemmelser af selvet, pp ). København: Hans Reitzels Forlag. (133 s.) Med udgangspunkt i normaludviklingen forsøges en integration af psykoanalytisk og udviklingspsykologisk viden om barnet. Grundlæggende antagelser bag tidligere psykoanalytiske opfattelser kritiseres, og et alternativt syn fremlægges med basis i nyere forskning. I fokus er barnets tidlige kompetencer, faser i selvets udvikling samt forholdet selv-andre. Tomasello, M. (2000). The item-based nature of children s early syntactic development. Trends in Cognitive Sciences, (8 s.) I denne artikel giver Tomasello en kondenseret præsentation af sin teori om det lille barns sprogtilegnelse, den brugsbaserede teori, og gennemgår den omfattende nyere empiri, der støtter den. Teorien går ud på, at barnet erhverver sproget, også grammatikken, ved hjælp af generelle kognitive og socialkognitive evner. Den 8

9 brugsbaserede teori er således et opgør med og et alternativ til Chomskys teori om den medfødte universalgrammatik. Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Uderstanding and sharing intentions: The origins of cultural cognition. Behavioral and Brain Sciences, 28, (17 s). I denne allerede klassiske artikel præsenterer Tomasello og hans kolleger deres bud på, hvad det unikt menneskelige er, nemlig delt intentionalitet (shared intentionality). Denne evne kræver dels intentionsforståelse og kulturel indlæring, dels en social motivation til at dele tanker, følelser og oplevelser med andre. Netop den sociale motivation er ifølge forfatterne det, som de store aber og nogle børn med autisme mangler. Vernon, P.A. (1997). Behavioral genetic and biological approaches to intelligence. In H. Nyborg (Ed.), The Scientific Study of Human Nature: Tribute to Hans J. Eysenck at Eighty (kap. 12). Oxford, England: Elsevier Science Ltd. (19 s.) Kapitlet dokumenterer aspekter af den biologiske basis for udvikling af individuelle forskelle i intelligens. Dels diskuteres udvalgte sider af adfærdsgenetiske undersøgelser, dels henvises til undersøgelser af relationer mellem, på den ene side IQ, og på den anden side EEG-målinger, hjernens sukkerstofskifte, nerveledningshastighed og visse personlighedsfaktorer. Wellman, H.M., & Lagattuta, K.H. (1999) Developing understandings of mind. In S. Baron-Cohen, H. Tager-Flusberg, & D. Cohen (Eds.), Understanding other minds: Perspectives from developmental cognitive neuroscience (second edition), pp Oxford University Press. (29 s). Henry Wellman er en central eksponent for den klassiske repræsentationelle forståelse af Theory of Mind. Sammen med Kristin Lagattuta har han skrevet en fin og klar oversigt over, hvorledes barnet gennem de første leveår udvikler en forståelse af andre mennesker, som nogle der besidder mentale tilstande såsom ønsker, antagelser, intentioner, håb, tvivl og mål. Witherington, D.C. (2007). The dynamic systems approach as metatheory for developmental psychology. Human Development, 50, (26 s.) Dynamisk systemteori kan være et bud på en metateoretisk rammeforståelse for studiet af stabilitet og forandring i ontogenesen. Men to lejre eksisterer inden for dynamisk systemteori. Artiklen vurderer disse tilgange der angår hver deres overordnede paradigmer. Det ene approach konceptualiserer udvikling i rene kontekstualistiske termer og prioriterer her-og-nu udviklingsmæssige sammenhænge. Fortalere for den anden tilgang advokerer for en integration af organismiske og kontekstualistiske paradigmer ved at tage hensyn både til lokale kontekster og højere ordens former (f.eks. psykologiske konstruktioner) i deres tilgang. Disse forskellige ontologiske præmisser får betydning for, hvordan hver lejr f.eks. anskuer selvorganiserings processen, princippet om cirkulær kausalitet og fortolkningens natur i udviklingspsykologien som videnskab. I alt sider. 9