Sproglig tekstanalyse - skriftlig eksamen

Transkript

1 Sproglig tekstanalyse - skriftlig eksamen Opgave 2 Informationstekster fra kommune til borger, som den udleverede tekst REGLER OG INDTÆGTSGRÆNSER FOR FRIPLADSTILSKUD 2007 hører under, har til formål at oplyse borgeren om kommunale og/eller samfundsmæssige ændringer og ofte også at opfordre til en adfærd og/eller nogle bestemte handlinger fra borgerens side. Den udleverede tekst viser bl.a tegn på dette i afsenders brug af sprog og talehandlinger (hvilket jeg kommer ind på senere) og paragrafhenvisninger ( 11 institutioner l. 4 og 1 og 2 l. 41) og tal-skemaer (l. 7-11). Ofte udkommer en informationstekst fra kommunen på baggrund af specialiserede, akademiske analyser lavet af fx politikere, økonomer, eksperter etc. For at mindske gabet mellem disse analyser og den almindelige borger, må det være hensigtsmæssigt fra afsenderens side, at tekstens sprog og udsigelse er letlæselig, gennemsigtig og utvetydig. Disse punkter vil jeg undersøge teksten i forhold til. Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i Ole Togebys kommunikationsmodel (Ole Togeby: Fungerer denne sætning? 2003, side 179), da den udgør en bred og overskuelig portal til kommunikationssituationen. Modellen er udformet som en femkant, og begreberne afsender, kanal, modtager, sagsforhold og sprogsystem danner dens sider og er med til at indkredse tekstens samspil. Jeg vil derfor tage fat i de fem begreber, og jeg starter med afsender, kanal, modtager og sagsforhold. Afsenderen af den udleverede tekst er Aarhus Kommune, dog er flere afsendere i spil: Pladsanvisningen, som både nævnes hyppigt gennem teksten (linie 13, 22, 25, 33 og 50) og linkes til i en centreret rubrik under selve teksten. Desuden optræder Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender allerede i 2. linie: Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender har fastsat indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i forbindelse med børns ophold i daginstitution, dagpleje, skolefritidsordning, klub og 11 institutioner (l. 2). Jeg tolker denne introduktion af Ministeriet først i teksten som årsagen til, at teksten er blevet skrevet. Situationen er altså den, at Ministeriet har fastsat nogle indtægtsgrænser, og disse informationer vil Aarhus Kommune adressere til borgerne, dvs. modtagerne. De berørte borgere er mest af alt børnefamilier med børn i institutioner, og der nævnes desuden specielle omstændigheder omkring skilte par, selvstændige 1

2 erhvervsdrivende og studerende. Pladsanvisningen bliver så stedet, hvor borgerne kan finde informationer- og ansøge om økonomisk friplads. På den måde kan man sige, at Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender ligger til grund for teksten, mens Pladsanvisningen er den entitet, der følger efter teksten - altså det sted hvor borgerne kan henvende sig, hvis afsenderen har haft en perlukotionær effekt på dem. Jeg vil nu dykke længere ned i en tekstanalyse med henblik på at vurdere dens hensigtsmæssighed som kommunikationsform. Arndt mener (Arndt: Talehandlinger og anden sprogbrug, 2007), at al tale indeholder handling - altså at man altid har en intention med sine ord, og at man gennem sproget kan udtrykke sig og påvirke andre og verden. Han opstiller fem hovedtyper af talehandlinger: repræsentativer, ekspressiver, regulativer (herunder kommissiver, direktiver, gensidige og institutionelle) samt kontakthandlinger og performativer. Repræsentativer er en objektiv rapportering af verden, mens ekspressiver er en subjektiv ytring. Regulativer er forsøg på at få nogen/nogle til at gøre noget, mens kontakthandlinger er kommunikation for kontaktens skyld (fx Hej) og performativer er ændring ved ordets udsigelse, fx jeg idømmer dig.... I REGLER OG INDTÆGTSGRÆNSER FOR FRIPLADSTILSKUD 2007 findes eksempler på flere forskellige typer talehandlinger. Eksempler på repræsentative talehandlinger er: Fripladstilskud beregnes før eventuelt søskendetilskud (l. 12), I henhold til 16 omregnes den aktuelle indkomst til årsindtægt og reguleres... (l. 15) og Friplads bevilges ud fra forskudsregistreringen... (l. 44). De repræsentative talehandlinger giver tekstens en refererende, objektiv tone. Det er typisk for institutionelle informationstekster som denne, idet skal fremstå professionel og saglig, hvis den skal udstråle objektivitet, saglighed og alvor. Desuden er der regulativer i forskellige afskygninger. Det foregår både eksplicit og kontant med direkte påpegning af modtageren: Forældrene skal selv give Pladsanvisningen meddelelse om ændringer... (l ), mere implicit og venligt: Det er derfor hensigtsmæssigt for modtagere af fripladstilskud at gemme indtægtsdokumentationen... (l ) og uden adressat: Derfor skal rettes henvendelse til PLADSANVISNINGEN, så fripladsen kan omberegnes for indtjeningsperioden (l ). Direktiverne giver modtageren retningslinier omkring den adfærd/de handlinger, der opfordres til, og afsenderen viser her på flere måder - eksplicit som implicit - hvad han/hun forsøger at få modtageren til (Searle, John: Hvad er en talehandling?, 1997). 2

3 Forsøget på at regulere borgerens adfærd kommer til udtryk i kommissive talehandlinger, hvor borgerne forpligtes til at indgå en aftale. Eksempelvis står på linie 24: Modtagere af økonomisk fripladstilskud har pligt til straks at underrette PLADSANVISNINGEN om varige stigninger i indtægten i årets løb.... Desuden oplyses borgeren om risikoen ved at indberette forkert: Pladsanvisningen foretager slutligningskontol af de tildelte fripladsbevillinger... (l ), og Har den faktiske indkomst været over 10% højere end den i bevillingen forudsatte, vil fripladstilskuddet blive reguleret med tilbagevirkende kraft... Der vil i den forbindelse fra Opkrævning blive fremsendt anmodning om efterbetaling af forældrebetaling svarende til det i det pågældende år for meget modtagne fripladstilskud (l ). På den måde oplyses borgeren om de konsekvenser, der kan være ved forkert indberetning, og det kan altså virke som støttende omstændigheder omkring de regulative talehandlinger. Typisk for formelle tekster som denne, kommunikeres der også gennem institutionelle talehandlinger: Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender har fastsat indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud... (l. 2-4) og Pladsanvisningen foretager slutligningskontol af de tildelte fripladsbevillinger... (l ). De institutionelle talehandlinger signalerer autoritet og professionalisme, idet institutionen enerådigt fastsætter regler som denne, foretager kontrol af borgerne og er centrum for henvendelse fra borgerne. Så gennem de repræsentative og regulative talehandlinger (herunder kommissiver og institutionelle talehandlinger) formidles reglementet i en formel, objektiv, opfodrende og alvorlig tone. Dette er i sig selv ikke et problem, da stilen stemmer fint overens med den institutionelle afsender, den objektivitetssøgende modtager, den seriøse kanal og det økonomiske/kommunale sagforhold. Men på Togebys femte kant, sprogsystemet, halter kommunikationen tildels. På grund af den formelle kommunikationssituation og sagforhold, er metaforik og overførte betydninger ikke en del af teksten. De ville også have sløret budskabet, og man kunne risikere, at modtageren misforstod eller mistolkede en metafor, da metaforer jo fremhæver visse sider og skjuler andre mellem kildedomæne og metafordomæne (Lakoff og Johnson: Metaphors We Live By ( oversat i 2002)). Desuden bryder metaforen kraftigere med selektionsrestriktionerne, end metonymien gør - sidstnævnte samler nemlig to nærmere beslægtede områder, end metaforen gør. Metonymier i REGLER OG INDTÆGTSGRÆNSER FOR FRIPLADSTILSKUD 2007 tæller bl.a. Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender har fastsat... - verbet at fastsætte 3

4 kræver en g-rolle (en/nogle der fastsætter, altså levende væsener med handlekraft og bevidsthed) og en e-rolle (noget der bliver fastsat, fx en genstand). Der er altså brud på verbets semantiske selektionsrestriktioner, idet et ministerium ikke kan gå ind under kategorien en/nogle der fastsætter, altså levende væsener med handlekraft og bevidsthed. Men grundet vores viden om verden og princippet om relevans og samarbejde (Grice, H.P.: Logic and Conversation,1975) - at vi forventer, det der bliver sagt, er relevant og meningsfuldt samt at vi samarbejder i kommunikationssituationen for at opnå mening - kan vi stadig forstå metonymien, idet vi omformer den til de mennesker, der arbejder i ministeriet elller lignende. Det gør sig ligeledes gældende, når der står: Der vil i den forbindelse fra Opkrævning blive fremsendt.. (l ) og Pladsanvisningen foretager slutligningskontol af... (33-34). Vi forstår som læsere godt, at Ministeriet for familie. og forbrugsanliggender, Opkrævning og Pladsanvisningen er navne på institutioner, der dækker over levende mennesker. Men stadig giver det læseren et upersonlig og fjernt forhold til disse mennesker, da de aldrig nævnes ved navn eller ved personlige pronominer ( vi, os, jeg etc). Samtidig får især Opkrævning og Pladsanvisning en meget instrumentel og robotagtig klang, som om de blot er institutioner, der kræver op og anviser plads. Sprogbrugen i REGLER OG INDTÆGTSGRÆNSER FOR FRIPLADSTILSKUD 2007 er meget teknisk og akademisk og bærer præg af at være skrevet i en formel, bureaukratisk sammenhæng. Lange, tekniske og sammensatte termer bruges flittigt, fx: indtægtsgrænser (l. 2), fripladstilskud (l. 2-3), husstandsindtægt (l. 14), forskudsregistreringen (l. 16), kapitalindskomst (l. 17), husstandsindkomsten (l. 20), fripladsbevillingen (l. 31), bevillingsgrundlaget (l. 34) og indtægtsdokumentationen (l. 43). Derudover er en del af sætningerne ret lange, fx: Er den faktiske indtægt, der har været til rådighed, væsentlig større end angivet på bevillingstidspunktet, f.eks. på grund af specielle skattetekniske fradrag, vil fripladsen blive omregnet og ekstraopkrævning fremsendt (l ). Sætninger og de lange og støvede ord, gør teksten svært tilgængelig at læse og forstå. Der optræder desuden mange verbalsubstantiver som ændringer (l. 14), sammenlægning (l. 19), modtagelse (l. 22), institutionsskifte (l. 23), bevillingen (l. 26), virkning (l. 31), anmodning (l. 38), tilbagebetaling (l. 40) og ekstraopkrævning (l. 47. Teksten bliver på den måde mere passiv samt mindre dynamisk og billedskabende. Samtidig er der en del passive former som fx bevilges (l. 5), forhøjes (l. 12), omregnes (l. 15), reguleres (l. 15), medtages (l. 17), søges (l. 23) og gives (l. 28), hvilket giver en 4

5 upersonlig effekt - for hvem omregner, medtager, giver osv? Med verbalsubstantiverne og de passive former får vi som læsere kun et svagt indtryk af en afsender og modtager, og teksten bliver statisk, passiv og upersonlig. En anden ting, der påvirker læsningen er de enkelte nominalfraserne med forvægt, fx...end den i bevillingen forudsatte [indtægt]... (l. 30, hvor kernen er [indtægt] ) og... det i det pågældende år for meget modtagne fripladstilskud (l. 39, fripladstilskud er kernen). Nominalfraserne er knudrede at læse, og man skal holde megen information i bevidstheden. Man må nærmest gispe efter vejret for at kæmpe sig igennem alle de ord, der kommer før kernen. Alt i alt tekstens sprog med sine lange tekniske termer, passiver, verbalsubstantiver og svært tilgængelige nominalfraser med forvægt unødvendigt indviklet. For at opnå nemmere, glattere læsning og forståelse hos modtageren kunne afsenderen med fordel lave nogle ændringer. De tekniske begreber kunne modereres (fx kapitalindkomst til løn ), ændre verbalsubstantiver ( tilbagebetaling til betale tilbage ), skifte nogle passiver ud med aktiver (fx bevilges til vi bevilger ) og udforme nominalfraserne med forvægt som en relativsætning ( den indtægt, der forudsættes i bevillingen til...det fripladstilskud, der er modtaget for meget af i det pågældende år ). På den måde ville man opnå en mere dynamisk, levende og personlig tekst, og modtagerens læsning og forståelse af teksten ville lettes. Desuden kunne man med fordel revidere komposition, grafik og skrift. Teksten er delt ind i 14 små afsnit, samtidig med at kompositionens røde tråd er svær at få øje på, og teksten fremstår en anelse rodet. For at ordne teksten kunne man strukturere den efter informationer, lægge afsnit sammen etc for at opnå højere grad af kohærens. Herunder ville forskellige konnektorer, der fx udtrykker tempus, kausavitetet og argumentation (Ulbæk, Ib: Sproglig tekstanalyse introduktion til pragmatisk tekstlingvistik 2005), være egnede til at give læseren forståelse for, hvordan de forskellige sætninger er forbundet til hinanden. Der er kun to steder i teksten, hvor der udtrykkes årsag-virkning-sammenhæng, nemlig: Opkrævningen af den resterende forældrebetaling kan, jævnfør 1 og 2 i lov om forældrelse af visse fordringer finde sted i op til 5 år efter, at årsopgørelsen fra SKAT foreligger for det pågældende skatteår. Det er derfor hensigtsmæssigt for modtagere af fripladstilskud at gemme indtægtsdokumentationen i en tilsvarende periode (l , min understregning) og Bemærk, at en eventuel arbejdsindtægt i ferieperioder har betydning for beregning af friplads. Derfor skal der rettet henvendelse til PLADSANVISNINGEN... (l , min understregning). 5

6 Derudover giver den fede skrifttype, der fx bruges her: modtagere... har pligt til straks at underrette... (l. 24) og Det er ikke tilstrækkeligt, at meddelelsen... (l ), en anelse vred og demonstrativ tone. Samme effekt giver det, at Pladsanvisningen skrives som PLADSANVISNINGEN i linie 25, og at overskriften står som: REGLER OG INDTÆGTSGRÆNSER FOR FRIPLADSTILSKUD Teoriteksten Godt sprog (Jacobsen, Henrik Galberg og Jørgensen, Peter Stray: Håndbog i Nudansk 2005) rummer nogle relevante retningslinier for det gode sprog, der effektivt overfører informationer fra afsender til modtager. Det drejer sig om følgende punkter: 1) Skriv personligt, 2) Skriv ord som læseren forstår, 3) Skriv præcist, 4) Skriv anskueligt, 5) Skriv opløst, 6) Skriv kort og læsbart, 7) Skriv ligeud, 8) Skriv sammenhængende, 9) Skriv ordnet og overskueligt, 10) Skriv korrekt, 11) Skriv vejledende. Skal vi sætte disse punkter i forbindelse med den udleverede tekst, ses det, at sproget med sine passiver og verbalsubstantiver samt det manglende adressat aldeles ikke er personlig (punkt 1). Ligeledes bliver der brugt nogle tekniske og akademiske termer, som læseren ikke nødvendigvis forstår, hvis han/hun ikke selv arbejder på dette område (punkt 2). Afsenderen formulerer sig tildels præcist, men det samlede indtryk af aktører, tal, frister osv. forekommer forvirrende på læseren (punkt 3). De kryptiske, tekniske termer, verbalsubstantiver, lange sætninger og nominalfraser med forvægt gør teksten sværere end nødvendigt for læseren at forstå (punkt 4, 5, 6 og 7). Teksten sammenhæng halter, idet afsnitinddeling og komposition er uklar, og de manglende konnektorer forringer kohærensen (punkt 8). Tekstens afsnit, grafik og brug af fed skrift og caps lock gør teksten rodet at læse, vred i tonen og tager fokus fra indholdet (punkt 9). Der er en enkelte stavefejl ( slutligningskontol l , hvor der mangler et r ). Afsenderen gør det ikke klart for modtageren, hvordan teksten er bygget op, forbereder ikke læseren (pånær lige før tal-skemaet), samler ikke op og benytter sig ikke af metakommunikation, som ellers kan have en vejledende, overbliksskabende effekt på læseren (punkt 11). 6

7 Litteraturliste Arndt, Hans: Talehandlinger og anden sprogbrug, 1. udgave, 1. oplag, Dansklærerforeningens Forlag A/S Grice, H.P.: Logic and Conversation, side fra Cole et. al: Syntax and semantics 3: Speech arts, Lakoff og Johnson: Metaphors We Live By, University of Chicago Press, Chicago, Illinois, USA, Oversat af Hvilshøj, Ulrik og Salomonsen, Hanne: Hverdagens metaforer, Hans Reitzels Forlag a/s, København 2002, side Jacobsen, Henrik Galberg og Jørgensen, Peter Stray: Håndbog i Nudansk, 5. udgave, 1. oplag, 1988, 2005 JP/Politikens Forlagshus A/S, Godt Sprog side Searle, John: Hvad er en talehandling? - oversat af Jensen, Niels H. og Widell, Peter, februar 1997, side Togeby, Ole: Fungerer denne sætning?, Gads Forlag, København 2003, s Ulbæk, Ib: Sproglig tekstanalyse introduktion til pragmatisk tekstlingvistik, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, Academica