Solihuset, 25. juli Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solihuset, 25. juli 1996. Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike."

Transkript

1 Solihuset, 25. juli 1996 Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike. Onsdag den 17. juli var vi tre mennesker til SAK-møde. Vi talte løst og fast om bl.a. SAK, Folkets Park, udelukkelsen afpersoner osv. Vi foreslår, at vi på kommende møde den 31. juli, beslutter, hvad der skal ske med SAK fremover. Hvis du ikke kan komme, så givet praj hurtigst muligt, da vi synes det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i snakken. Kalle, Mike og Lone

2 :i: FORELØBIG DOKUMENTATION AF EN TVANGSARBEJDERS PROTESTER. A: Pressen. 1: "Karen'Jespersen: Arbejde for kontanthjælp"; Berlingske d : 2: Simon Thilf1)~~: "(U)lovlig tvangsaktivering", ~ocialrådgiveren m. 8, : IL: "Nyd nu);res ferie"; Information 18/7 og Socialrådgiveren 26/7. 4: "Svar fra en tvangsaktivator"; Information 8/8. 5: IL: "Til en tvangsaktivator"; sendt til Information 10/8 - ej offentliggjort. 6: "Noget for noget"; Information 29/8 B: Klage over Socialcentret Blågård. 7: IL: "Til sagsbeh~dler Hanne Thomsen", 24/4 8: Socialcentret B1~gård: klage modtaget, 23/5 9: IL: Anmodningom aktindsigt, : IL: "Suppleringtil ankesag vedr. sagsbehandling påblågård Socialcenter", 30/8 C: Borgerrepræsentationen." 11: ILtFaglig Klub: "Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud", 24/5 D: Folketinget. 12: IL: "Kære Karin" (Forslag til spm. til Socialministeren), 30/8. E: Faglig KJub/Servicecentret. 13: IL: "Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak?" (marts/april) 14: ILtFaglig Klub: "Faglig Klub på Servicecentret" Guli).

3 L l i, ~ Il8I1f Dnsd'gZ9.-marls19rj _. Debat - ~-~~==--=-========"==-"- I Karen Jespersen: Arbejde for kontanthjælp~ 1'"':".-->-.,.:- f Ii l AF KAREN JESPERSEN Socia/mj"j~ter (S) eg har bebudeten ændring J<Ir bistandsloven. I den lorbimleise viljrg gemp her 10( te sløret lor nogle tanker, der kommer til at ligge hag denye principper for udbetaling al klmlatlthjælp. Jeg \.;) gerne starte med at slå et rrincip fasl med det skal arbejde for kontanthjælpen. tfogle trar, "t det er!dblcltt al hjælpe dem med meget store ploblemer, Men det er ikke rigtigt, De kan oget. IlA langt, hyls man Uger udg3fl~nktj deres situation, og begynder med nogle ov'erkommelige knv, de er i stand til at honorere. som dem enkelte nmdtager, detuhyre vigtigt, at vi har en men ogs.' som en hjælp til stor gruppe al vellunberende 0delæggelsl kontanthjælpsmodtageren unge. der er parat til... la~ BerUn'8ke ndende br selv. Kontanthjælpen' er ikke fat, Unge 90ITI ikke bue er mll!lsed om dt1: btttiak en borgerloo, og det skalden VIlnt til at drive rundt uden To af moditand heller ikke være. Tvært- nogen id/! om, Jnoad det ril be!k~ (or at Mft imod. Derfor er der en ræk aige elarbejde. gøreise af der'e1ilnoih kp holdnillrer og vaner, som Men det er ikke kun de vide notet om det - a :ri forst rn.~ha~ e gion op unge, det gælder. Alle "kai vinlierne. GI et de vol med. aktiveres, (or det kan jo ikke i det dagup arbejde. 1 alt for mijflre år har vi 11}11e noget, at OJI'l'''';ng.--.t ribare' stukket kontanthjælps sikerer at blive 9It i stl pi R. fremturer med" na, nedavlj i IIJRIIrbejde l modtagerne en pose penge j grund al milngel p6 velfunll&" Frode Iekoblen..tte hånden, og derefter kwllle rende arbej:lsltnlt. Og den selv, erdet litvit Ol' de g~ hjem Ol< lægge sig pa situation kan vi godt risikere Shellhusets dht:nairu $Oben. Uden at stille krav at hame i, hvis vi fon93t Iler, som afrirerfn I s.. 811!rtfnalb '11tIenI mu5sene JndlIr!g.., 001"1"""~ Grove bes~ Del er IIrme beikjil sæuer mod perloller er kun gi"'t fa It ha Itrigshandlinrer, mel Ir bl!sæltellen,. nr I benham, Aarha Ol belkyldnfrqrerne:a Irman tro, det ni" fti,.uet nmldstlllnd8ø Cltr. UdHlØJI5I1I, St tage et medansvar for deres man ha...e et tilbud setlest sætte denne vil~ over slyr_ det en bjl'lrnel;eneste. Det star i et hjørne og gemmer Ved at sulle ret'lie kny til De forhold '.,,'~ " _.. -~,.- -:..\,.,~ Desuden belr)'l1der vi alle samme: Fremover vil sam et kjætlisl. rede nu at have stærkt fuad~t Jscæve a~ Skub bagi brog for de unge i ar~likonbnt 'æi. p. al "-- - vel. Om noøle Jr, hvor virkors om de en hjæ p ti somhedeme (or alvor vil S3 undet for den ydel.se, mangle linge mennesker, er om en modydelse lor hjælpen at vi tabte en hel generation.lktiverillgstilbud. Derfor vi! de s;1 hårdt ror at tjene mine der trænger til at blive ren a<:cepterer den passive for Ol! dermed i virkeligheden ø gulve!. Men Iler blev ikke jegarbejde Ø-. at de kiln fa et penre og belaleen storslut, aet. E.r dllikkemed~ det, et. 9orgelse. ror alvor interessere os for yjort noget ved det. Rcsulta- tilbud noget tidlirere. Slmti- mens han nyder livet på min er der lukket for kassen, Arbejdskraft er en lelfar deres ve oq vel. Den tid er nu tet kender vi så i dag. dir må de lidt ældre 1l011unt- regninr. Det har vi~t sig. at en del dærvelig vare. Vi ved f.eks., forbi. Det er derfot argurende. hjælpmodtallere have dej j) DererfaktiskogsAmallge afdissevelfungerendeunrei at allerede ejter tre mane. I fremtiden vil ri stille at vi meget hurtigt slarter den voksen- og elteruddan- opgaver, der trænger lil at den ~ituation finder ud af, at ders arbejdsløshed, så bekrav ti., QJJI kontanthjælps- med at stille krav, Mr miln nelsesreform. der er på vej. blive udført. Her. tænker jeg de fakti odt kan klare sig gynder selvtilliden at!armodtagere. UdbetalinRen af melder sig på bistandskonto- bl.a. på hjælpetjenester ror ~elv. t siw selvfalgehg sriooe. penre vil blive fulgt af en ret. Med aktil'eringsreior- pensionisterne, plejehjem., sessomengamme a Hvis ogsi1 familie og venpust lil at udfore arbejrl!'lop- men, der trmtei.kzatt den J. D er er ogsa t"n anden vig- Vuuestuer, miljo osv. Il ca an, I s et ner beln'l1der at svigte, d gawerulgamlor~. januar 1994, har vi allerede tig pointe. n:\r det dre- Samtidig vil jeg have de!lom et ær Ilt skub fonvinder det sociale um. Isennem delte kn... om en et iodt arbejdsgrundlag. Lo- jer sig om at kræve arbejde velfungerende unie væk fra e e s Y'I t'esnvere vær, der kan bekræfte, al modydelse (ra samfundets ven siger, at ledige k.ontant- (or konlanthjælpen. Nemiii bisfandskontoret. De lager de gode aktiveringsprojekter man er noget og kan noget. :side opretholder eller for hjælpsmodlarcre under 25 skatteydernes fortsatte vdje lid og koster penge. og ved og hjælpen til dem, der ~r Er man førsl nåetet.langt,d bedrer ri korlanhljælpsmod- ir senest efter tre mlneder Ul at betale lor vore!! VE!I- passivt at forsørge dem igen- brug for det. De. der virkelig!k.al der mange te!$outcer tagernnselytillid således, It ~lul have et tilb!..i om aktive- færdssystem. Som uc!viklin- nem bistandskontoret gor vi har brugfor projekterne. bti- lifi!itor IItøUe iii for at komdel sætter dem i stand til at ring. Er man ov("r 25 år skal gen hilr væ,el, ri:likerer vi at l:tklisk badedem ogsamfun vel' nemt ovetbet. eljer de ml" i gang igen. Kan det wkelia nml ril ho,pitelerltt hlr pligt til Kan dervzre r1kust.., orntiget tiiatatid Ildwel bl!handjell. mildt1 Kø politimorder ebll-'-df sorgere. der plløege de "'It.Il Bjem E!n>qolbC I Landllrettehlfriflndel.e knippel den 18."", 1!K og justltlmlnlstenn oyf dtetl.~ nlnøenl): M UW Itke. aidanne tiif2ide, filer. er farmentljlbunclenet Hvildether~ retnilcker~ J~ Wti..ricll Nitbe1 eget/iv. Ingenskal ufrivilligt ener et år. f'or nar vi betaler ~ store m~ ikke være ddan, at man sig, Detskalvi have lavetom kontanthjælpsmodtageren sættes udenfor. For der er Men vi!ibi videre. Elter skatter, som vi gør her i lan modtager kontanthjælp på. på et tidligt tid!lptl'llkt kan vi Dyrev;ærmfolk er e faktisk brug for alle. min menin!t bør alle ungt' det, sa. spørl!~r folk med ret- mens man i virkeligheden Den itore udfordring i de forebygge mange oø store 21d3.,,~bnd~ Samfundets manglende under 25:\1' faktisk Rarante- te~ H...1d går mine skaue- besjræftigersigmedsinefor~ kommende 1rerat undgå. at problemer _ både for den re at yue"'i~ krav har medført. at ri i dilg res et tilbud om enten re- penge egenilig til. skellige fritid~!;ysler. Dem en slor restgruppe bliver enkelte Oll lorsamlundet.og færd. Vi er beun- II har en stor gruppe al kon- skæltigebe en"r uddannel. Hvis der er den mindsil" har vi ikke råd til at betale overladt til sig $elv. Vi skal dereringen f!r"nd Iii at mer- ~an ~nyt~~~ tanthjælpsmodlagere i slut- se. si1 de slet ikke kommet anledmng til at se el billede (or. sikre, at alleur mu!irhed for nesker, hvis ene!lte problem ra a. re _ e,,. ningen af 20me og op lil 40 ind ad &:Iren ~ bistand~kon- tone frem al en ung U1;;/ld på Derfor kan det være rig- ilt være med i samfunt:!::;iivet. er llrbcjdsll3shed. ~kal Iløres mer I r:ila~on tilla I ~rs alderen, der i alt for lang tord. kontanlhjælp, der lil:lter på ligl, som nere kommuner Men det kræver en stærk og til tunge sociale klienter med B.ere e annger ft'u' tid har faet lov lil at passe sig Når del t:!reier!lig om kon qggen og spiller guitar, ger, at sige til dem. NI' de malrettet ind9als over for misb1'ugsprob/emer _ blot Cllla.r~~~, ~Iv. Resultatet er, at denne W1lhjælpsmodtagere over mens han nyder snlskinnet mtlder op JtI!lishndskonto- dem, der h&r det svært. De,fordi samfundet ikke har gi. væ;~ lin k.. gruppe et svær at li j gang 251r vil Jeg godt pointere. al og en t1ro', sa. sporger hjem- ret med krav om hjælp~ OK. skal opleve, atde kan meget, det at stille nogen knv til ~ :,;.::.e 1} igen. P3 e~ tidspunkt, da ung- ~g aljsol.ut ikke finder det mehjæjperen. kassedamen Vu far nu de penge, s~ ~II og at der er. tn:ug for dem. dem. Det:er derfor vi nu ms ~:d u hvor en; doms2rbejdsiø!lh~dell for al- LillredS3Ullende, ~t dror kan og fiskefiletskæreren; h\'or- har krav pa, men samtid,!! Det et den VIgtIgste opgave kræve arbejde for kontant- ed Z;-' ~),. vl1r satte ind. talte man om, Rå op tit et år rør de lår et (or i alverden sbl jeg arbej- har vi altaa l1og1e ~urs.ten. h31! princippet om. at man hjælpen. :.Il wkk~1i!..._,...~~.,....'., Nar man ler. hvw,,,,.,~,,,,,,..,,~,,,.~_,,,,,,,,_... '.. ~t.'.r..,. ~..-I '...-..~... "~.~_

4 , a prq:spp.a ~'1s~oIO"P!"'P alføllll'l(s'j:lp'launu~l"l\s!p!jilf ap J:lP\oq.lS"ll] 13o lpi0'l( l:lp:l" -<>ql:lpjoq np ';;I.l;;Ipr'<lqJ~JY.lW U1QS so :uæa lap VW 'J<ll!lOlW.;)]" ""m!idd..'3uuw.rul( '30 1"1\ -lia '3U!-I:lA!1'[e UlO lmtre(1 '(:i'~"pit1l"':u) :lp!:lqjb lfl1po's pow 'i30190~ :l'ls'!lioi0:lpl "U:ll III U:lAoJsi~ '''''!1'[e l~ruq apfcll!1 :;I~OU I ~sjjo.rel( :;'IIap"j8o:lW:l:{Jl!lod -rmto'l 'I~:lq l:lu};u'j!læl..læ... :lud f!a l;luasa:l(s'auu:lw 'å'o 'lal( -:1l8:lqspf:lQJE 111 J;)5uruP\oq..11 -![uosl:ld :;I'JI1:ln5 :lull lull!ft,. -5l!lpuru::i l:1!1 -hdln yd :ls\:lfløsjol "pu..'øjæ\ -puruil uap [!1 uana] J:llU:l'Pl J:lBUll1Jj :l'ji'ji!!li. l,!s "'i:lploqj"ao fjurual~hol :lpu:lplæs Vw ep [!lpu! U:JW 'U:li5u!uA!li"OI l:ljp -uæ VIlE JOjl:l8up:l'JI\0.:I IP as -l:lpu:lw:ll.i<lii:;'il løq:la 'J:lp..q jil\nw-suop'luus SU:l"OlspUl!jS -ll( p:lw :lsp:lljmn :l]æa UB'I( llu!-i:lh!diu \r.unuiuj0'j! Jl! uau -O~lUJls!U!Wpe! afu!! "'pu:lj;;lu -!!dtjslp Il;; JE ~l:l:5u:ciliu. ::Sc"-:?--: i.lu:lw:l'5e~u3 20 le"sue,_ 'p:lqleleds'ilu!n!lswo 'u3uun'l _,;~,.iln'jej '1:l1!pq!s'I::lU J:lllæspn _"101 J:;lp 'p:l'ljewsp[~qhl SU:lP ~!1W:lJj Hl :lj:luhdps!p "pnq -11l:lPUIl" W:lUU:l3 t.\ Ull)1 "pjæaai<ls S;l.1:lP 31:læJue ljo OIf\!" s;;.1::lp ::l~'1æu'i le p:l" ~lo"l :ld[æfq III.1:l,\.O.1d!"- lfu 'l~uel1"~u :l~'i!!a le '~d l:lpal "W"Wl:lljelsuesp[:lqlll ilo J:lISauæJelJ J:!2U!-UljJ3 ~'IsJlo~s -~Il ~p U:lJ,~ '''pnql!1~pe4''je:l.j -:l1~ojd sv.lj!lnw ue'l"j:luo!lb'! "YHIJ,\.'I :lpu;;~3!lpu1uå lrolt! ~p JOI[8uew wos 'J:;lJa:l~DI "~l.l;)~ej -1:lP :ljpue p:lw Df!IJU0'l! J;)%,(j wos J:l\lOl ~epsprolq.re 1~4 U;) :l1!qels J~ 0I'1'111:ln~ U3U::l15lOw wo do ~WW0'lUIJ'I~1l'l!J~p'J31 -u~~pi 3.læ.' "'i'l~1 ~uun'll:la ':lj:lljelpollisdlæ[qlueluo'! ~l -1:l'lU:lJoJ J3p:l~!lnWS!l.l~All.J::l ~P:lJP:lqJO] ~pf~qji?~u!..i -ølju:ll lpjvq S::lljep ri W::lU U::lii J::lp:ll(5rrnW5.u~llqJ:l S:l1 -~p ::ljp:lqjoj ae'! 'lloijosl~eq Vd ru'l51~p'::lp!m1j~føq lojlo1ll1 J;)113 '51EspU::lllll1r!P Vd ::lljuqci -ljep JVj "P JøJ 'J\!Z J~p 'J~P::lD -\!W Ol <lp ~ l~p~t(.3!1nws.u~aq :1::l S:lPOlmmppnJ.:U l;lip~q ill1!usu::llpuijjjs 10JlOllq.1:l113: "U::lmnw :ljw1t.3 re T:l1 -J0W ::l:lfueq lejll S:l:rp:lqJOjl:lp -:lqljrrlnus.u:lllqj~ Sl::I1U:lpmS :l'!suioequ':lqø'l JOjlOIl\.i.1::l113: "ll:l3l1pwo J:lW!1 ~lloj::l'lsæded!j:l~opl5ølj::iii[nj :luiw0'lleje l::llp~qlojj:lp:lrrnnnws,jw:lllqj:l ~D!P!llli:lJJ S<:l.1:lP VI I~ IUn.rc.:l! :lj:l~lllpowsdp!rqluejuo'l :l:5' -UEW \!510jlOllq'WJ J:l51~PUnJ'5 -:lq ~~!IileJ :l1~j'iuoll ::lp :ls III ~pu:lpuæds :ljæa::luun'll~o ----pnqfp, illl:lp sl:iæjd le ::IlillgOJd Ull'l : lu"'!l'l ;Uu~p 51:>æJd W0"lE 'i5uil -:lpjtla l::lqu0'l U:l ::llæll ~SlIl! J~p re'ls "ap~j::lil!l0w ~'1'1r <'lp 10.1!1':lJ[lI11j UE'! U:lS;;llll iø.:l i.u::lsj:l~jc1ojilu!upllf:rfljmr Jel[ laq~j:l:lqsp[~qlein J<lSU!U -Pl0l[ ~3!Ju05.1",dJ~ll~ ::l'ls!solo -:lp: '<'llls!l![od lu P~1l "'i:lj:l,' ~U~U -S:llpJOJ1EllW J;>p J;>~31[~10.:l i.m:su~q ~lue"-::ilil r. "U!U -"~Il J"l<l3El~ J:lP 13 ~jpputuhs'iri1f~ilij1!il:;lpij] -JVJd i.l:liilljppul ua:su::lq <'llueil -ruq5!w:lpuaa3!.qs3u!!pueq:lq J:lPUIU::Iq "ag.<s "SJ[::lJ J:l 1::10 ulæftllllmu0'l :ll'å'æu le p:lw u0!ll!ll!10ui ::lpu..{21ll!ui :lj..uo -l1:lfues UI?'1 ~JPf! JOJl:lp ~ JOllq 'io '1PIA:'1splln l'i!laoj I" WOS 'laddnr.jm;)!ij[ \)d JiJldW:ln[:l J:lpIOll:lPU! g-z ru PIl5'O\>, J:lP::l-q'aRHW!>p!::lqJ'll S::lJ~P ~11A:upn le JlllE.red J; <lp III '::lj -Øjj1j![UA:sP~5 UI?'1 ::l.l:ls-.npow -sdlæ~tjluuluo'l UEpJOhq 'Wo :luj<l[8::l1 J::lploq:lPU! W{lS 'ot> 5tI<'lholspUl?lS!q!I::lUIW:lfl[ ::Illeq U::IEU!Ulnls;oq ll!lis dlæ[qlue1 -U0'l]E 3nrusPu-.ns P:lUl S~J:lUO -!1'IUllS tll'ls iiu!..i:lil!l'!e WO 1:l1 "1;lIflll]E :lsr:lpælu3ao S!"H '::Il::l'illllpOW5djæ[q -lu1jlu0'l :lnll l"p l::l..ll;) 5;Z l::lllo wap Jo.:l '3U!J:l"!1'lE wo (pnq -Pl) J~lI1!1l l:lljlls ahell le~s J:lP JOlddnfii :l'lnlllj 'J;;lJ:l[n8:l1 8U!1 -:lil!l'1ll IEnnww0'l wo...01 'dlæ!lllu"cl -U0'llll :i'u!i"ci~qpn :l5pue!s III l:lww;o[q 3!pAl:lllm :5'0 JE[=i.101 J;)P J:lllæDj 1;00 "'"W <l1i"u::idliep \11 PIOlPO]! W:lUU:lli! J::Iple] J:lP 'J~lU:l!l'l ~p :l3ue]do Iq~ :lo "l:lusp::lljj:l1l1lls~1sj3p:luj:l U::I1l "0[<;'J)U1llSlq J"lp djæ(4luciuo)[ uø'ls ~!I8EJ l'm,æd{ uaaol "~[;>J un'l J3 UØ'lS/!IIlCJ'I :lll:lj -auole :lpi!l do 3A:l[ ~!I~iiIØJA!3~ 'P3ljwo~'1Jæwdo Sj;)punjwes IE'IS UOi:l~O l:lg I!JJ '1æll ais ~P[ol[ le P:)A :lp,,----- "Uø'ls,!5IEJOWJ~1 -<la:lj.l:lilo unll J:lP 'J~SU<JlS)'>lI;; " -p ~'1s!1nod l[:lj~u:lel<lwo::l'l! :lp;>'!'!æu'i :lo ::ljl!q POP:l!.l::l -'II "Uø'lS~!I:illIl<lJlIuO:lf'lpnp i U;;lO "<lp::l'll!h 3'1'1! U:lp!P101 I!Il!PU! 1:l wo :liel J~p J:l U:JIlOI 'popoj!1l :l[u!! U3 "auea1spf:lq -spuelslq 11lllJ:lhO wos J:lH \ -le '11æl'!' p<lw fijosjoj11elsui? L_~!lnW:su:M:lp:r""" Sl::lpn 3J~:JHP!l 'i5eq \!IJ:lp'~UE'8 ~J!p!lW;)1j SU:l1U::Illll~ -::I'IUl:l :luu:lp J~ l:lo '1:lss:;ljd Jre'!.l:Ip 'J~u'UneI5Ul!JOl ~p l" J:l'l.JælSlOJ "ajpi! I:lP 1~'11!/I. -tr.lwill::ljjs:ls[:lij!ljæ'ls:lq ~læll ';jillil 5UlJq'80 Pl:l!lpll sueq:l)[j11l le'l5 l:lp III '<luj:l15u!u'ijæw:lq -~d ll!jls 50 gu!uuøpq W::IUU:lE -hol]1) J~3W~ljl:l0 ':i"u!j<'la!llle ue'lla 'å[llil:l]jj l!s]e ;;>Ul;;>:i"røJ lllllllww0'l wo hol1<llj~ pnqll1 ~læq 1l[:lS VW ~o '8lelll:ll<lJjrul ~Jæll'1S!dAlI!IlJ;)'å'U!U1Tl?lSUll10J l1)q U::llU::ll1)I "~rjla <'l!lj SU::llU3 ::lpu:lww::ijis:ls1:l3ll1æ'l~8 -)I'IJE 11?1[nS::IJ l::l 13 qqsu<lhop I!l 3JOj ue'!»pnq "J::l'å'U!U11IllSUEJOl ::lpu:;lwui:llj l:lll:l UOI)EllllOW :lpu::ililuew -S:l,[:lil!UællS:lq! :llillll<'lp J:l!l:l "'Ild J::I/!,'q :lpf:lq.rellepos 'lu:lw ::Ipf..q.re l'8!1:lw!j l:l :l:i"lllpow -eptmll::lp!ilj:ll:ll:sqw::l\qold HA ~'I'I! :lp S!llq 1l~5s-e'l ::l'l'lnl '!SIEJOlU l:l WOS ti0qullll0w UU'I!A '~J::l'å'elPowsdlæ[qlUel :lpu:l[8uew!d:l5 le' P3Å -UO)[ ~ls<:lu ~P 10J u~ljja.'p~1l0l[ W"W J~J.lnOS'S~J J;;Ploq:lpU! l lu 1 '11s'OV 'J~3U~e!'!WJs'<i"1l5.1~ 'J::Iss;):>old "w"wa.1pømsnq wo l:lj:liu:lpo ::Ip{<lqJe l{lll:i :lpu:lpr~qje;ww:lfq lajæil.req -os J::l P'lU~SuA5 :luu~p P<lI"il Jt' ::IJ~U! WOS J::lnæpl'ilæ "aj~'å' U~gU!J::IlU::I!10SPJlWaJJ J::IJp ~ i -lfl :luq\!" J:lIP "pnq!p::lpeq" :lieunwllio'l :l[%ou le 'm ~JOl uq15u!j:lp.llv. ::lli!l15ej ~l~d1u0'l U:lp le ;J)['1n[:lpn ::l'l'l! UEJ[ l5~f pmt!>pl!a ;)'fs1i! I03P! 'lp ;)(foj VW!A -up..j J:lP 'J::I'8U!J:lllO[q ::Ip :lpf':lq -JC~q le U:l1U;;!P1 p"w lj[1!1u0'l So ~::ljje'i=jj~noso.u W<lIIU:l:i' V'S J:l :lp[":lq.re lftlpos '1;;lOl'l0JqJOJl::lP J::I'JS[:luueppn "'5)[~J wo ":l[1m J::lM[ll3: -ilep I U:liillP wo I:lJ:lIU::IUo J:l trnll U"lU~!PI 10JlO"LJ 'sølqvil S:lU -ASU::lP!lW::llJle<JIPn~l'Slfæ.a,do "P::llSBI:lq VS S::IPIAls "SJ[::Ilull'I ti0jli?a!l0w ::IPOOl[8wW u"o _old u.. W05 'uu~lell!low "pua[ "" _iltrelu Sll:;llU:l!PI ::15 le J:l"øJd!h 'SIla W:llqOJd :lre!xlsl~p m u::i'å'euv mos 'lij'å'n!u1s't!1~sua -lu:l!!,! J::15 ~ 'io JOllespn l"j -æll.req U:llU:l!PI 'J::llju~sel::lq ::IP ~ J::I:p[æple uassp::ltfl:lq go OJPr:lqJ1!SiI1l5 '15,llmU:llsh5 W"U -U:l{) \::I)[U!Asu.\s U:lPU"E U::l ~ ';}'P -[::IqlE ltl?!:>05 \!d ~ J::IS1Tl?U1JON S;)J;)sst:''I apf'lq.dl' J[Epos JOj la.5'~lputu9 u;;>puelis J!d DUUj A:u J::Ip l:lwuio)[ 'J::lP -[:lqjij uew lpl\lq JOl>li J"[[:ll"~ -<ml JOhq l:lsuun PueJls lpu:l" -!S::I"PJOu U:l Vd :ltml "1" '15 le WO pnqp.j l:llj1!q ::Itmwwo'! U" Jeq 'S::P::I "ap[:lqn-sojj\5-1s lsørrou!u~w :ljæh uell "pnq l!l~peq"j:lll:l pnq!!l :luq" "":li]rr -W-poW::Ip..'8U!"llll'lS J"p 'pnq -\!l ~uqv wo '8uelS l:i'!iclpu[w "re l:l":l[q J:l "pnqf!l:lpet{«l~ -ani":lqle ')[sp.llwojdwasj:ll:lo J:lpVJWo :ljpu"e Hl ii!s :lp:ljq..min'! ls!unq I~ ::Ipf:lq.re l]t!-:l -os j1! U:l'8u!J::lS'!Jrewnq:lO ~JII?.I1S:lJ:lPJVll: nupu:l 1~wp.~:l1J:lu"Cq ~! :lj{llæj le pol" :lp:lj::i/iil ~ JEt{ '::II(Cl'l _U:l U::Ip Vd :lpual:l"!lowj:l)[j!il ~'1'1! U:ljJeJ15 s~q le 'JOl ;11=11 lolo JllJ1S :Io ~U~ør::lq' W:lU -U::l~ ~U!J:l:i'!1!pSplæJpll ~.lal -:lw!jø!:llls!jq lis[e.low 11::1 P::IW U:lIlOP was U:lJ:lEElpowsdlæf4. -lu"cllloll :ln'l5ue le p:l/l. W::Ilq -old liepos1:;l JOJ l::lp::lls! W:llq -md )[S[EJOW la wos :lp[olq.re JOj UO!l1lh!lOW ::IPU:l(8u"Cw Vd :lsle [!l1pøu ~ JOI SU"CA1]e U<'lg -njq ",J:lWll;:i"~1 11l1lS!h J\!N -'P -f:lqlu lrll~s r.l:'{llll\!d l'i5u...ø f iiulmljr. uo'ij\uq UUpJOlllj :l::ll::1s -A:J1me Vj l"c JO.llinJq J:l J;)O 'pun,lwcs~l[:l'lu:;l l::lp! l:lj;)ls!sli~ '1S!l)[CjlU3J J::IP J:;luuoJSPf<lqJl: ;;lp p;nu :Ju:l.1I,j -U:lWWI:S 5.l::>liU!!l!lS:l10j :l)[s -rf,0l0:lp! <lp Jøaa!1::1pAl <10 J:lq -::IJt1:lqspf::llPl: S<lJO" J::IJ:lS1IUU( -::>rqojd un4.10hq J:lWJoJSPr:iq -re -f,o ;ju!.!:l"fl'l!! wo 5;6/1' :iir U;U;WS!JIJJ!IIPOS I 1::I:'f!ur. s;:ip:" -{l;1lj JOjl[:lO)l UUUV 1]1 )[fjl ' -- "l:lp1,;huo 1,;d t1u!uil!<lilo[ ~pj~[[o)[ U;)P p:lw U:>IUWI1'i l'ifpw l:>s~:ljlæhs::ip J:liiuæq J:liiulPl:>wpn ~ 'u'jrurrll!l -'III f';kii OI'S!::IpU!qJoJ! Ipu::rspn lilli 1:>!J:>lS'!I1JWJl!!XlS 'J:l~U!P -1;>lupn :l'ls!l!lod :lp re 1en1lS~J l:l 'fqq J::l vd :lj<lj15!u!wpe ll! J:lp~IU ;;PU:lJ~l!IOd ;/SS!O.J:ll)[tmdru.-\s a~!fuos -J~IJ ll'o ::l)[s"iejow'<l)[s!lhod SJ':lU --osl;)(!i[:l:lfu:l! l)[und!t.iul!3pn J;l~h:l :l)/o u~au!lla!o"oi}eil::lti -<J!WJIS"!U!WPll 1"C ls!a Jllq UCll -ll'q:.o ';)P!:lqJC llc!-xls! ~Ulllll "lp. lf:lll'njq WO ll!qolp IllV ljlli )1~1I u~[u!ls:5u!j::iil!i)[ ){IHSa!,d ~IJ!llJdJV!J()s 1.umpf "JII! PlJv.J 'Jf,J4.1OJ[1 UQw/SJv.JiJpiJl/8!/1lWSiUiJtllj.JiJ ij;i/pi]ui<j.j!suijl UiJ!PI ;J.JPiJq.JO!/VJjS 8U!JiJtl!IJ[1I11J 'J<J.{iV.J'I UiJtl07 l!jaa!jjfbs~uuaj ~!laoi([})

5 ",.."., ' Nydnu jeres ferie INF. lej=i-q( l j c i. Enten skal tvangsapparatet eller alle de fine ord om arbejdsløses selvværd og selvtillid laves om AKTIVERING AfJESPER LUND tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager KÆRE POLITIKERE, sagsbehandlere og bureaukrater. Tillykke med, ati nu kan holde jeres velfortjente ferie ef~ ter et års dygtigt arbejde. Her tænker jeg særligt på de ansatte i det kommunale system, der gennem den senere tid har udtænkt og indført 'aktiveringstilbud' for kontanthjælpsmodtagere. 'Aktivering' - det er sådant et smukt ord. Og l har fundet frem til mange andre fine formuleringer om 'udarbejdelse af individuel handlingsplan', 'varierende og fleksible tilbud, der kan imødekomme den enkelte modtagers indivi duelle behov og forudsætninger, 'skabe rammer for en meningsfuld tilværelse', 'styrke den enkelte arbejdsløses selvværd, selvtillid og selvrealisering'. Puha, det må have været et hårdt arbejde at finde på alt det. Og selvfølgelig har I fortjent jeres ferie. Vi kontanthjælpsmodtagere vil tænke på jer sommeren fwer. Det har vi rigeligt tid til, mens vi udfører vores tvangsarbejde. Om ikke også vi skal på ferie? Nej, det skal vi ikke. Vi har nemlig ikke ret til en eneste feriedag. Hverken sommer eller vinter, uanset hvor længe vi har været på projekt.. Eller rettere: vi har selvfølgelig' ret til ferie'efter. ferieloven. Men vi stårjo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vi holder en uges ferie, så derfor skal vi heller ikke have kontanthjælp i den periode. Og der er jo ikke nd- get, der hedder feriepenge for mennesker på 'aktivering'. MEN HVAD, ARBEJDE skulle jo være så sundt. Og hvis ikke man havde bistandsklienter til at gøre rent hob pensionisterne, til at renovere offentlige anlæg, til at snedkerere møbler, til at reparere cykler og så videre - også mens andre holder sommerferie - hvem skulle så gøre det, uden løn? Og vi går jo alligevel ikke glip afudlandsrejser, den slags er nemlig ikke tilladt for bistandsklienter. Ligesom man som bistandsklient ikke selv bestemmer. om man kan flytte kommw.e. Sådan er der så meget. Når nu I kommer tilbage fra jeres ferie, solbrændte og udhvilede, med nye kræfter og inapiration, er der lidt finpudsning af 'aktiveringsindsatsen', der skal gøres. I må til at beslutte jer, om 'aktiveringen' skal foregå, sådan som alle de fine ord siger, eller om I skal lave om på de fine formuleringer, sådan så de passer med 'aktivering'. virkelighedens ELLER MED Al'IDRE ord: om formålet med 'aktivering' er at bidrage til at det enkelte mennesker udvikler sig vide re i sit liv, dygtiggør sig, eller om formålet er at nedværdige.og true bistandsklienter samtidig med at den tvangsindskrevne arbejdskraft: udnytte:! til at få udført arbejde, der ikke betales løn for. Hvis I vælger at fortsætte, som I gør nu. må I hellere bringe ordlyden i overensstemmelse med virkeligheden. For at hjælpe Jer lidt på vej, er her et forslag til en ordlyd, der kan forenkle det vir var af love, bekendtgørelser og erklæringer på området, og samtidig udrydde de misforstieiser, der kommer af, at lovene ikke følges: Det skal ikke være sjovt at være bistandsklient, derfo.r skal al sagsbehandling foregå på en truende og nedværdigende måde, og det skal gøres klart, at skylden for arbejds-. løsheden påhviler den enkelte arbejdsløse. I sagsbehandlingen bør det tilstræbes, at kontanthjælpsmodtageren fu så lidt oplysning som muligt..a1le bistandsklienter skal umiddelbart ved henvendelae tvinges på et projekt. I udvælgelsen' af projekt må der ikke tages hensyn til ~ kontantbjælpsmodtagerens situation, ønsker, interesser eller muligheder for at aygtiggøre sig.. Kontanthjælpsmodtagere 'skal sættes til at udføre arbejde, som er nødvendigt - for eksempel erstatte hjemmehjælpere - men uden at få løn for det. Derved opnåes på en gang, at kontanthjælpsmodtagerens livskvalitet daler, at der udføres nødvendigt arbejde med den tvangsindskrevne arbejdskraft og at velhavende medborgere sparer i skat. I KAN' JO OGSA vælge den anden løsning: at leve op til de fine ord. Men det er et større arbejde, for så skal I til at lave hele det store tvangsapparat om, som 1 endelig er ved at have fået stablet på benene. Og det vil jo dræne kasserne, hvis l skal til at leve op til Menneskerettighedskonventionens påbud om, at 'In gen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde' og 'samme vederhig for arbejde af samme værdi uden sondring af nogen art', Valget er jeres. Men føl jer endelig ikke presset af vores forventninger til jer, for eksempel om at menneskerettigheder også skulle gælde for os. Den slags naive forestillinger lærer man som kontanthjælpsmodtager hurtigt at lægge på hylden. Men nyd nu jeres ferie!, il ~ il j B

6 '''IS''.. ~~y A i;holdblart flt fori sad.ili vil det!!for kån et brud :i denne forbin ' ti! nog1e aktuelle ~denselr i befolk 1b.Ask,j bedst kan el!! se ' n udvikspout.j,.c ~rspek. i'perspektiv, hvor haren,bøj grad af l~, ikjt.e mindst i 1fundets høje udfeau og mobilitet, ~, enkelte som en 'herafisøger selv Og q.dliat till politik be~ diddelilårt, at den, p.gerei, sig i :fot~ ri!dcørør 'vedkom-' 'I. Den stigende ~itutiø(llldeltagetelvis ø skoleom~ i lok81samcundct Irket Understrege ens. ;le!t lidtstørre tids ' kan man måske ~ der i; livspolitikiln' terjdens til en almyfrdiggørelse. d-en led, at den en~, nde ~d vil indgå irde IJbUtiske pro Il i et lmere over~ foijif.' \'lde per~ tlogeul.,--1ellem au :,den Politiske del~ kort R4gt udvikles ny måde, hvor der :re er :den samme l rollen som auto Memø bliver ny~ Ile kari være med i ~Htiskø processer. i'lrlebære et grund~ Iiolitisk brud, hvor let fot økonomisk re'auktatisk ratioitatslig ettektivitet ils på det folkelige it, øns''ket om per~ :ligtig~lse og tilde 1\ eenttal plads i de :beslutmngsproces,t strengt taget vil.!ivet trl ettektivitet 'økondmisk vækst. I'l og:selvmyndig. \r kort.sagt en pris. ~ten er et nyt poli!d en tevitalisering lokrattske værdier!ilemn'~"neskeljge, ;Iatio'l',' som ud ~t for 'pu p<:llitiske,\ og ftvornår dette Ar, er :endnu usikat det kommer er l tvivl om. rat_--, 'har heile tiden,~t, at bårvi lige :'t!de en ny ord ~,løste:n preble 'Min kbnklusion,; atd~ var en ~- : 'Iiminuler Mari i/ved dl Jyllatuh- 1:1' har Bltid været iget setvmodsi,'me i Øresundsitakst~I~. Høje,'og sttf,fik. 'lnonopoubtisk ilmkni.ng.!;dagbtfukt Bør"" Svar.Hermed en kommentar til Jesper Lunds»Nyd nujeres' ferie«: Tak, tvangsaktivatoren har nydt siri,. velfortjente ferie BESKAF TIGELSE AfMOGENS STIG MØLLER, socialudvalgsformand i Sleun.s kommune KÆRE Jesper Lund. Tak for dine venlige ønsker til min fe- ' rie i InI. lbt7. Ja. jeg har nydt min velfortjente ferie. Det har du så ikke kan jeg fooltå, og det synes du er urimeligt. Det undrer dig vel ikke, at jeg ikke er. enig med dig. For at starte med det sidste du skriver, så citerer du menneskerettighedskonventionens ord om at..ingen må beordres til at udføre tvangs. eller pligtarbejde_ og så påstår du i fuldt alvor, at det vedrører den situation, du sidder i. Der er et eller andet du har misforstået. Sætningen refererer til arbejdslejre som Hitlers og Stalina etler de kinesiske myndigheders udbredte misbrug af fanger i eksportindustrien etler misbrugen af krigsfanger og ikke til kontanthjælpsmodtagere i dagens Danmark. At nævne denne bestemmelse i den sammenhæng er enten tegn pa en noget ayg humor eller på galopperende proportioneforvridning og er en hån mod de mennesker, der er udsat for del HVIS DET er tvang;jarbejde at skulle yde en arbejdsindsats for at modtage et forsørgelsesgnmdlag så er alt arbejde tvangsarbejde, hvis det udføres for at tjene en løn eller få en profit og så mister begrebet enhver mening. l øvrigt gelulemsyrell tanksgangen afen dobbelt hån mod de mennek8er, der finansierer kontanthjælpen, nemlig ganske almindelige lønmodtagere, der faktisk ikke er specielt velhavende. For det fønte beskæftiger de sig med arbejde, der åbenbart er for ringeldårligtlkedeligt tu dig og for det andel skal de så ar den indtækt. de oppebærer ved denne umenneskelige tvlulg rm8flsiere forsørgelsen al dig uden at måtte stille kmv om en eller anden form for modydelse. Det er en klassisk udbytningasituation med dig som udbytteren. I øvrigt er der en meget simpel mide at undslippe tvangen på. Du kan ba o re ophøre med at modtage fraent'vangsmvator kontanthjælp og så klare dig selv på anden vis, men det vil fonnentlig også' indebære en eller anden form fur arbejdsindsats af mere eller mindre tvangsmæssig karakter. Og sa er du igen frataget dine menneskerettigheder. EN DEL afgrondlaget for aktiveringsbestræbeberne er, at der ikke er indført borgerløn i dagens Danmark. Det kan man så have forskellige holdninger til. PerRflnligt mener jeg, at borgerløn ikke i den nuværende situation er ønsk værdigt, men andre har selvfølgelig andre holdninger. Med andre ord, sa er grundvilkårene far alle, der ikke er pensioneret, syge, har bar selsoclov eller på anden mådc er uarbejdsdygtig'e, at de selv må sørge for deres forsørgelse. Der er.'lå lavet forskellige ordninger for at sikre de, der ikke selv kan skatte sig en indtægt p.g.a. arbejdsløshed, manglende kvalifikationer m.v. Hvis man er tilknyttet A kasse systemet, får man på vi.'lse nænnere angivne vilkår ret til understøttelse ved ar bejdsløshed, og hvis man af den ene eller den anden grund ikke er det, kan man få kontanthjælp. Er man A-kassemedlem, gælder der en.række regler fot at modtage understøttelse. Man ml ikke afvise anvist arbejde, der skal udarbejdes handleplaner, der skal følges af den arbejdsløse O!IV" og overholder man ikke reglerne, fortaber man dagpengeretten i kortere eller længere tid. Med andre ord, man skal stå. til rådighed for arbejdsmarkedet (Ol' at oppebære understøttelse. Kontanthjælpen er sidste sikkerhedsnetfør arbejd8due~ lige mennesker. Men fonnålet med kontanthjælp har ikke været at skabe et borgerløns~ system, men at afhjælpe, at folk midlertidigt ikke var i stand til selv Bt skatte til deres forsørgelse. Da det igennem Arene harvist sig, at flere 0R flere sidder fast ikonbøger ~ og deraf ke "" ~ånden betydelige al.. Nu har vi bibliot køber lidt ind - og l~ ud. Det et flot tilbud det,giver borgerne: hen på biblioteket ( tanthjælpssystemet.og ikke bftidende folks bekostning, for god bog helt grati af egen kran er i stand Ul at jeg mener, at vi alle må være stærk oplevelse, eli, komme ud, prøver man nu at med til at udføre det arbejde, faglig viden. aktivere disse mennesker for at gøre dem i stand til at klader får samfundet til at fungere, hvis vi villlave del i go- Samfundsøkonomi den personlige økonc re sig på arbejdsmarkedet. deme, og derfor ønskerjeg, at en enonn besparelsf I Ar bliver aktiveringsar- vi r stedet for at have nogle, alle behøver købe en. bejdstiden forlænget fra min; der er arbejdsfri, får fordelt,det rammer forfatl;( 20 til min, 30 timer ugentligt, arbejde og fritid ligeligt bl.a: Ulle 'sprogområde, ( DEN ANDEN bestemmelse og i nogle kommuner, bl.a. i via orlovsordninger, således : b!ev der,indført bib der bliver nævnt er.samme den kommune, hvor jeg erso- atvi alle får ret og pligt tilat,,gift., vederlag for arbejde af sam- cialudvalgsfor:rnluld, bar vi ydeen indsats.', ". :,, me...ærdi uden sondring af besluttet 08 til attilbyde 3~ ti-," ". '-'. '''t ; B1B.~O~,KS~Gn,,; nog~n ~-.. ~enn~, best~~-';',r~er der h~or de~ er mu1~~'lf;:til SLV1'",e:t ~artl~~ting1j,~p~i~~;enl~"~ mel119 dre}e~lng om atjcll)mme,.. FonnAlet er at-vænne folk til NAr der nu er3 til 6 manedet's"" J:tenttiges -.o.udnytt:etll kønsdiskrimination og etni3k en normal arbejdsuge og bl.a" paurø mellem 2 aktiverings- værk.., men det er diskrimination til livs, og hvis derved gøre dem bedre kvah tilbud, hvad der som regel er, almisse, en -støtte-! du ønsker at se dig selv på li fieeret til at forsørge sig selv. kan det være lidt søgt at hæv,,: tikeme allennådigst nie med negrene i apartheid- de, at man aldrig har ferie. Bogmomsen er på tidens Sydafrika, så fur min FOR NOGLE år siden blev At mnn ikke kan fa kontan en milliard - det er skyld ingen alann, men får,du der rejst en diskussion af be~ thjælp i udlandet er ikke ens~,at mlul i det sårbar ikke selv en dårlig småg i grebet..meningsfuldt arbej- betydende med, at kontant- sprogområde kun vi rn!lnd~n1. de_, dvs. at arbejde skulle ha.- bjælpsmodtagere ikkemå rej tilbage til forfat Deterrigtigt, at aktiverede ve en nytteværdi. Debatten se. De ma bare betale selv. I den nye ordnin[ ikke oppebærer samme må- blev bl.a. rejst på baggrund af Det samme gælder det atnyt.' sætterne nogle af c nedsløn som andet personale, de tåbelige ting, militærnæg- te. Selvfølgelig kan kontante' modtagere - det er men for det første er antallet tere blev sat til at lave, såsom hjælpsmodtagere 'flytte til en 'ikke mere original I af arbejdstimer sat sådan, at at feje blade sammen i Grib anden kommune, Detde ikke,teratur, argiften sk forskellen i timeløn ikke er skov mv., men senere fik de kan, er at kræve, at tilflyt- men i høj grad og særligt stor, og for det andet kan aktiverede lcdige ikke' batten en efter min mening fejlagtig drejning, så det dre ningskommunen anviser dem en bolig, men lejer de en pribruges til at fjerne nonnerede stillinger, og man kan ikke jede sig om, at arbejdet skulle være meningsfuldt for den, vat bolig kan ingen forhindre dem j at flytte hvorhen de vil. stille de samme krav som man kan til direkte ansatte. der udførte det. Dct er selvfølgelig noget Det gælder vel også for alle 09 andre, atvi kun kan flytte, Derfor kan man heller ikke sammenligne direkte. Så menonsens. Det er rart, hvis arbejdet i hvis vi kan skaffe as noget at bo i. get om de.. ikke overholdte.. konventioner. sig selv har en mening for den, der udfører det, mcn d(lt Det er rigtigt, at det ikke er let at være kontanthjæl~kan ikk~fremføressom et ab solut krav. M8.'lser af arbejde er mere eller mindre rutinepræget, men selvom det ikke indeholder en dybere mening for de, der udfører det, har det betydning for dem, for hvem det udføre:'!, og derfor betaler de en løn for at få det udført. Og lønnen er faktisk det, der rar os til at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi ar andre får besked på, hvad vi skal lave og hvordan vi skal lave det. Den megen snak om arbej dets værdi i sig selv bliver sat i perspektiv af det run, der har været på orlovsordninger og ef\:.crlønflordninger. Med andre ord, kan folk sikre sig en indtægt uden at skulle arbejde for den, vil de helst det. Sådan er vilkårene ror os alle, og sådan må de nødvendigvis også være for kontanthjælpmodtagere. Som socialist har jeg i mange år kæmpet mod kapitalisternes ret til at silen! sig ar bejdsfri indtægter på det ar modtager. Kontanthjælpen er' beregnet på overlevelse i en kortere periode og ikke på va~ rig forsørgelsc, og målet ml være at få så mange som mu ligt ud afkontanthjælpssyste met og gøre dem selvhjulpne. Og det er det, der gerne skul le være endemålet med hele aktiveringsproces8en. SÅ JESPER, jeg vil med god samvittighed nyde den resterende del af min ferie, vel vi-, dende. at vi i. vores kommune gør en indsats for at fil aktiveret især de unge, så vi undgår at gøre dem til professionelle klienter. Det kan godt være, at det ikke altid er lige behageligt, men det er efter min mening det rigtigste, fornunigste og mest menneskelige, vi kan gøre i den nuværende situati:' on Ȯg så ma vi alle gøre vort til, at vi får fordelt det arbej de, der skal udføres, mellem os alle ljammen. Diskette!; tak Disketterne forsynes med navn og adresse og vil blive ~ turneret. Disketter betyder en hurtigere redaktionel forretningsgang og en betydelig besparelse for Infonnation. Da'T miste< Vores lokalra lovgivning st afklædt. Der ikke det mini figenblad til dække over dobbeltmora hykleriet MEDIEPOl AfFLEMMlNG OP og JENS HALD Mi begge MF for Ven.stl LOKALRADIOlavg fonnal er fortsat s staten mnd en lan. de æter-kotlkurren, til DR. Lakalradi", kø buve for store, ' for prcfessioneue e et for stort område gi to friske ekaem den fik' nazisterne deres fønte send Og samtidig luld<, ministeren The Vo Dansk statslig tik 1995: De hæl:! Forslag til kronikker og kommentarer modtages gerne på 'l!" disketter.', ~ ~~stoppes, og skurb ~.k:ytte8 afstaten. J Vores system kan behandle Maeinto.h 3,5" i Word Perte- cen i æteren er UD et, Write Now, Mac Write og Word og PC 3,5" i Word Pet- ;:~ Vi, tror det (ec:t, Word og Dos 'I'ek!!t..påstanden er. at nen 'Ilte Voice ha lille kamp'fejl og Cl Kronikker til Information er af(ormat mu enheder. Kommentarer enheder., Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indsendt.tot den.jundiske k,mht. til selskab c on. Det kostede d deres sendetillbdf ministeren brugte at give '['he Voie men. Og, næsten : dedrag. fik nm første png dew delse.,

7 2"( «Sendt tillnjmnation, der ikke hragte den.» Til en tvangsaktivlltor. "Og husk nll, det er for dit eget bedste", sagde faderen, da han tog bøjlen frem. Kære Mogens Slig l\1øuer, socialudvalgsfonnand i Stevns kommune. Under overskrihen "Svar fra en tvangsaklivator" har du d. 8/8 nogle kommentarer til mit indlæg "Nyd nu jeres ferie" (inf. d. Isn). Nogle afkommentareme vil jeg komme tilbage til, men først: du over~r jo det centrale i mit indlæg, nemlig: "I mit til at heslu//ejer. om "aktiveringen" skalforej(", sådall som alle de flne ordsiger, eller1 skal lave ompå de fine formuleringer, sådan at dr! passer med virkeughedens "aktivering'"'. Men lad os Slitrle.fra en ende af: også for at de, der ikke på egen krop kender "aktiveringssystemet" kan følye med... Min egen histurie gennem "aktiveringen" er, kort fortalt: dajeg pludselig stod uden indkomst, henvendte jen mig på socialcentret. Her blev jeg direkte fra skranken hen~r til et projekt. In.. gen individuel :isgsbehandling, ingen oplysning om rettigheder, ingen oplysninger om, hvor længe det projr:ktophold varer osv. Kun dcn ene ordre. fulgt op aftrusler om, at hvis ikke jeg gjorde nøjagtij.ll, som jeg fik ordre ti~ så ville kontanthjælpen ryge øjeblikkeligt. Det er nu over 6 måneder siden, ogjeg har siden passel det anviste arbejde. Trods henvendel.. ser til min sagshehandler har jegikke siden fået et ords rådgivning eller vejledning. og hand-. lingsplan har p4 intet tid~punkt været på tale. Den behandling er ikke usædvanlig, tværtimod: det er rutinen. Man må gå ud Ira, at du som socialudvalgsformand er bekendt med hovedtrækkene i aktive-. rings- og bistandslovene: når man er kommet i en situation uden indkomst. skal socialcentret I samarbejde med de-9- berørte lægge en handlingsplan, der med udgangspunkt i den berørtes behov og interes~r peger i retning afen integration i det ordinære uddannelses- og arbejdsmarked. Men det blæses der højt og flot på. Det kommer vel ikke bag på dig, for du er åbenbart med til at gøre dd. Og der er du desværre ude på det samme skråplan, som socialministeren, der udtaler al ",Mg stol/erfuldl udde kammuller, der moder de unge meden spand og en Jeool t fraforste rjog.ujm kontanthjælpsmodtagere." ("Søndagsavisen" d. 18/6.) Den udtalelse kunne man forstå.. hvi. den kom fra en privatperson, der udtalte sin private mening. Men det undrer mig. al en socilllminister kan udtale den slags.. for det er faktisk en opfordring til ulovligheder i den sociale adm.inistration. Siden I tilsyneladende har "glemt". hvad der står i Lov om aktivering. må jeg hellere lige minde dig om bare et par afparagrafferne: 2, stk. 2: "Del.'fkal tilstræhes. at IrontanJhjælpsmodtagerinfarflere /ilbud om aktiveringat vælge imellem," r "--~' -""""~~",., J, stk. l: K",m".unalbestyrelsen skalforudfor afgivelse aftilbud om aktivering tilbyde IrontaNthjælp.wllod/agf!me rådgivning og vejledning om, hvorledes de på længere sigt kajl forbedre den!,'r heslcæftigelses- og udda1ujelsesmuligheder." 12: "ni hjiildl,'hjælpsmod/agere, der erfyldt 25 år, har kommunalbestyrelsen pligt til og modtageren ret /il udarbejdelse afen individuel handlingsplan. Planen skal udarbejdes se~ nest efter J maueders Irontanthjælp." Tænk. hvis et litplende forhold gjorde sig gældende på andre områder, at skatteministeren udtalte: "Jeg støner fuldt ud de kommuner, der opkræver høj skat uanset borgerens indtægt". E11~r en justitsminister, der udtalt~: "Jeg støttet fuldt ud de myndigheder, der bevidst ser b~rt fra asylansøgeres retskrav." En sådan minister ville løbe ind i problemer. Men det gør Ibenbart ikke så meget. når bare det er kontanthjælpsmodtagere. det går ud over. At loven på den måde tilsidesættes.. åbenbart med. fuld opbakning fra toppen afsystemel er ikke bare en katastrofe for mange kontanthjælpsmodtagere. Det er ogsl en destruktion afde demokratiske processer. For når loven ikke er det papir værd, den er skrevet pl, så er ogs! al.. le de (mere eller mindre) demokratiske processer, der er giet forud, nytteløse. Og det er svært at diskutere sagen offentligt.. på god demokratisk vis når hele Jovgjvning~n mere virker som en mapipulativ sløring afvirkeligheden, end som den nonn hvor ud fra sagsbehandlingen ska.. bes og vurderes. I realiteten virker lovgivningens telcst som en slags Orwell'sk "New Speak": trusler kaldes "vejledning", at blive frataget retten til selvstændig handlen kaldes "aktivering", ordrer kaldes "tilbud" osv. (Kan du ikke selv se komikken, nar du f.eks. skriver: "l den kom~ mune. hvor jeg er socialudvalgsfonnand. bar vi besluttet os at tilbyde 31 timer, hvor det er muligt"?) På det projekt, jeg er sendt til. arbejder 180 tvangsaktiverede med forskelligt servicearbejde for pensionister. Oftest er det hjemmehjælperarbejde hos pensionister med et anerkendt behov for støtte i hjemmet. Typisk sendes vi ud for at lave den hovedrengøring. sådanne pensionister har retskrav på. Eller vi sendes ud som "hjemmehjælperafløsere" hos ældre mennesker, der har flet nedsat deres hjemmehjælp.. f.eks. har flel strøget rengøringshjælpen. Disse ældre kan si købe sig til en tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager. der hverken er uddannet, interesseret eller omfattet afalmindelige regler om løn, organisationsret, pension, sikkerhedsbestemmelser, erstatning ved arbejdsskade osv. Prisen er godt nok kun på 2S kroner i timen (pengene glr til kommunen), men det kan alligevel være et økonomisk problem at dække med en folkepension. Det er så.. hvad der foreløbig er kommet ud afældrepolitikken med "længst muligt i eget hjem - men si også alt der. støtte, der skal til. " Jøvrigt sorterer projektet under "særligt tilrettelagt aktiveringsforløb i projekt", hvorom det gælder, at uddannelse er del primære ~ enhver produktion skal komme i anden række. l praksis har det vist sig umuligt at få bare 2 sekunders instruktion, f.eks. for de, der sættes til at gå tur med ældre hjerneblødningspatienter. Du beskriver aktiveringssystemet. som om det er "en god ide", sidan i al almindelighed. Men overse ikke. at det er en ganske særlig udvikling, der er ved at ske. Hidtil har vi i dette land haft den opfattelse, at alle skal sikres en fysisk overlevelse. Kontar1thjælp;var således det laveste man kunne falde - selve den økonomiske/fysiske overlevelse var dog sikret. Nu er deme overlevelseshjælp ikke længere rrunimum, og en del vil falde igennem. Det kommer vi nok til al se følgerne afi de kommende år. måske som øget berigelseskriminalitel, hjemløshed osv. Udviklingen på bistandsområdet er dog kun et element i en bredere udvikling i retning afpli vatisering og asocialisering. "Det offentlige" har til opgave at organisere og finansiere de arbejdsopgaver, der er samfundsmæssigt nødvendige (ud fra den humane standard. vi sætter). men som ikke er profitable for det private erhvervsliv. for tiden forsøges stadig flere omdder privatiseret, og dette i takt med at den fædes ansvarlighed for f.eks. fattiges transportmujighe- der i Esbjerg eder for ordentlig hospitalsbebandling til alle daler. TvangsaJctjveringen har sin rolle i deri udvikling: når nu ikke det offentlige vil bruge penge (løn) på at sikre borgerne.! vel.. færd, så er det jo oplagt at tvangsindskrive arbejdskraft til at sikre det nye. skrabede minimum på de områder, der ikke er profilable. (Der forbliver selvfølgelig en del velbetalte l'

8 J" 4..., arbejdspladser i bureaukratiet - aflønnet afsanune skattekasse som os kontanthjælpsmodtagere - men der er jo selvfølgelig tale om mennesker. der "selv sørger for deres forsørgelse".) Og hvis du hævder. at tvangsaktiverede ikke indtager arbejdspladser, som ellers ville være besat som ordina~rejobs. så foregår det anderledes i Stevns_, end i hele resten aflandet, eller også taler du mod bedre vidende. hellere ville dangdere den for sin egen velbehageligheds skyld - det kan også betyde, at der er andet produktivt arbejde, man heuere burde udføre. Og der virker det som en del afskræmmepolitikken at benytte sig afden irritation, der opstår, nm man tvinges til at lade sine ressourcer forblive ubrugte'gennem standardiseret samlebandsbehandling. Man kan selvfølgelig fremhæve' det som "ligelig behandling": at ligegyldigt, hvad det særlige l ens situation (som kontanthjælpsmodtager) er, så bliver der ikke taget højde'for det. Men følgen afen sådan behandling er selvfølgelig meget forskellig, afhængig ar. hvad ens konkrete situation er. Du fremfører det som en forkælet holdning at kræve mening i arbejdet. Selvfølgelig er det da urealistisk som et absolut her & nu-krav. Men hvorfor ikke tilstræbe det, især i en offentlig sektor, hvis eksistensberettigelse burde v::.;re at forbedre borgernes livsbetingelser? Du undrer di~ over, at jegbruger ordet "tvangsarbejde", Det gør jeg selvfølgelig dels for ikke at hoppe med l)å maskeraden om "tilbud" og de andre sukkerovenrukne ord, der skal få den bitre pille ned. Men der er nu også noget om det. Det hænger ikke bare sådan sammen, at hvis "aktiveringen" er tvangsarbejde, ja så er alt arbejde tvangsarbejde..det kapitalistiske samfund er dog bygget sådan op, at man i det mindste har sin arbejdskraft i egen besiddelse. så man selv kan sælge den. Og på den måde er der opstået et arbejdsmarked, hvor arbejde har en vis Hvilke erfaringer drager man så som tvangsaktiveret? pris. "Aktiveringen" fungerer ikke sådan; der er snarere tale om at staten eksproprierer ilf- i Man lærer. at socialcentrene og sagsbehandlere er ens fjender. Hver oplevelse med det system bejdskraften frit de arbejdsløse. og sj udbetaler, hvad der lige skal til for at overleve. Og det er I er en d!rlig oplevelse: fjendtlighed, mistro, trusler - og de har magten til uden varsel at trække -sclvføi-gelig fvi at undgå-den---erkenåelse,at---l-fasthelder-en-betegnelse--s&m--!!-tilbu?-ligesom gukl-tæ-ppet-væk-unde~en.-sa-def---lutetken-et-tilhusleje. mad eller noget som,helst andet De. en vis Godt~lther i filmen afsanune navn. I der kender systemet bedre fortæller. at man skal være meget forsigtig med at være ærlig over Når jeg taler om "tvangsarbejde", erjeg da godt klar over, at det vækker associationer til de. for sin sagsbehandler, da man fra deres side ikke finder nogen støtte, men kun kontrol og konværste eksempler på dette i nyere, europæisk historie - arbejdslejre i nazi-tyskland og Sovjet! sigtet kassetænkende spareiver. Mistro er så ikke bare en persoitjig egenskab, men et objektivt under Stalin. Men det er da den retning, der tegnes for tiden - og der finder jeg det ganske far- I træk ved de betingelser, man lever under. Da systemet er ufleksibelt, lærer man. at hvis man vil ligt, at du latterliggør opmærksomheden på den udviklingsretning. ved det, at bevægelsen ikke have noget igennem, så skal der snydes., (eks. med lægeerklæringer. At der snydes med den er fuldendt. AI tvangsarbejde fik så grusomt et omfang i de regimer skyldtes vel bl.a. at der ik~ I slags handler ikke om at aktiverede er specielt umoralske mennesker, men det handler om at ke blev sagt til:ltrækkeligt tydeligt fra overfor en sådm udviklingsretning, hvor bureaukratiet "moral" mister sin betydning i et umoralsk system. _ unddrager sig demokratisk kontrol og samtidig far total kontrol over en gruppe mennesker, der er berøvl:t Lieres borgerrettigheder. l din kommcnlnr kalder du dig selv for socialist. Ja, socialisme kan så åbenbart være så meget forskelligt. Jc:~ ville ikke kalde mig selv for socialist., hvis jeg var med til...t realisere det fornyede tryk på arhejderklassen efter devisen: Hvis der opstår mangel på arbejdsløshed, må flolci:en drives så meget desto hårdere, og man behøver bare at slå på den bageste ko - så bliver der skubben og nlllsen i hele flokken. Og der vil altid være en bageste ko at slå på. Hvis man skoll prøve at følge din argumentation, så må man have balanceevnen i orden. For først stårdu p(l det ene ben: kontanthjælpsmodtagere er nu såheldige, at de bliver inddraget i det produktiv~ liv; så står du på det andet bel!: kontanthjælpsmodtagere arbejder ikke "rigtigt". derfor skal de ikke have almindelige rettigheder. På den måde kan du i den ene spalte skrive at forskellen i linieløn (op til mindstelønnen) ikke er så stor, fordi tva..lgsarbejdet kun er iltimer om u~en, og i den næste spalte skrive, at nu vil I tilbyde 37 timer om ugen. hvor det er muligt. Hvis nu du i cl øjeblik beholdt begge ben påjorden: vil I. Så.også sætte kont&nthjælpen op til et niveau, der minder pi;nl.ø~e:n for fuld tid på mindsteløn?'(det er et retorisk spørgsmål- du behøver ikke id ~vari.),':\ -':.: -'::. Hvis moraleli ~r der s~ arbejdes for pengen.::, h,,'ad så med at få penge for arbejdet?.-.. Der ligger i dit indlæg en anklage om at bistandsklienter i al almindelighed (og tilsyneladende: mig i særdeleshed) helst ikke vil lave noget produktivt. Ja, at alle mennesker faktisk ikke gider bestille noget. hvis de kan slippe afsted med det. Jeg skal nok lade være med at udtale mig på alles vegne, m"n for en dej afos gælder det., at irritationen over "aktiveringen" især handler om det "merunpuse". Det.handler ikke om, at vi ikke gider bidrage til samfundsproduktionen nej, omvendt: vi vil da bruge vores evner. interesser og ressourcer så optimalt som muligt. bi~ drage med det. vi er bedst til at bidrage med. At kede sig behøver ikke at betyde. at man Selvfølgelig er der en del. der skræmmes væk fra kontanthjælp (ligesom der også søges bort fra ordinære jobs med usædvanligt dårlige forhold). Som flere socialchefer da også med tilfredshed har konstateret. Men der er andre aspekter afproblemet. de ikke har konstateret. En del dropper ud afaktiveringssystemet., og finder så et mere euer mindre usselt job - nogle tigger, nasser eller stjæler. nogle tager et son job. Nød lærer jo "nøgen kvinde at spinde", men ik~ ke altid lige som forvaltningen havde forestillet sig. Nogle tager deres tøm på projekt, men på en måde, der ikke bringer dem nærmere et job på arbejdsmarkedet. Nogle mister kontakten til arbejdsformidlingen, nogle luuer stille ogroligt igennem tvangsarbejdet - det er jo det mest overskuelige, og nm bare man følger ordrer. så har man jo gjort sit - nogle reagerer kontræn: "de prøver at presse mig. det skal de ikke have held til". Og sådan noget som at tage vikararbejde som en indgang til fuldtidsarbejde kan ikke lade sig gøre. Sådan reagerer folk så forskelligt, men en ting er fælles for langt de fleste: en rigtig dlrlige oplevelse afat være uden menneskerettigheder, at egne interesser, kunnen og udviklingsopgaver er uden betydning~ en erfaring om, at det at arbejde er ubehageligt osv. Alt i alt en personlig nedtur (som så kan vendes indad som depression euer udad som vold) ogen "anli-demokratisk" oplevelse: alle de ord om demokrati og menneskeværd gælder åbenbart kun de, der sidder med ved det veldækkede bord. Og den oplevelse ender ikke nødvendigvis bare med politi~ kerlede og had til socialsystemet, men kan give sig udslag i had til "samfundet". Og det er et ringe resultat for et socialsystem, der netop skulle il de forskeuig ender afsamfundet til at hænge sammen. ~J:,.~ ': Ik I I i!.' ~

9 såvel re øvri~ ~rmed. ifristen ra denbestille ag helt lkketid til kl. mindre esuden de venekspe- retning fra Det 1 ; behov ndicap Jontan ~ for en ver vej.!stilling :ten fra fremtil rldeisen tion om nekun- slår, at ler selv g afregc atkupoforsla en desen stor dgiften, ere musien, så kunder mindst r HT, at mulige meøko- færdige dom over en amerikansk nazist, skulle finde stec ran Roskilde Arrest. Som.;3ige afmoddemonstranters protester og aktive modgåelse lykkedes nynazisterne imidlertid ikke med deres forehavende. De personer, der modsatte sig den nynazistiske manifestation udgjordes såvel af 'almindelige' borgere som af autonome aktivister, men med en overvægt af førstnævnte gruppe. Fælles for moddemonstranterne var 'Noget for noget' Det handler om, at folk der har et arbejde og har politisk magt, bestemmer over dem, der ikke har et arbejde, ~ svar til socialudvalgsformand,mogens Stig'Møller ARBEJDS LØSHED 'MMARIA ZECK-HUBERS sociolog, og......r -- -;'0-' '\.~ KIM B. NIEL>iEN. ~ I' jurist '. INORDAN ejil person kan være socialudvalgsfonnand, dvs. have en magtposition, for det har vore kommunale politikerejo en dej af, og have etså umenneskeligt syn på beskæftigelsesområdet, er os en gåde. Mogens Stig Møller giver i en artikel (den ) svar '. nynazisterne -j at marchere, kwme man fra politisk hold have gjort det sværere. Del politiske begrundelse for at opfordre folk til at holde '-sig på fysisk afstand af nynazisternes march, var angiveligt at opretholde 'ro og orden'. Som bekendt forløb det anderledes, og spørgsmålet er om borgmesteren og viceborgmesteren ikke bærer en del af skylden herfor. Kunne det tænkes, at de voldsomme ce~ (Auschwitz, jødeudryddelserne etc.), men tilsyneladende medtænkte disse politikere ikke, at nynazismen aktuelt er et særdeles aktivt fænomen i en række europæiske lande. Således var moddemonstrationen tænkt som en symbolsk imødegåelse af den nynazistiske ideologi, uanset dens geografiske forekomst. Byrådspolitikerne er formentlig udgået fra den opfattelse, at en moddemonstration alene var rettet imod de på en artikel skrevet afjesper.._og ikke til kontanthjælpsmod Lund ( ). fagere i dagens Danmark. At Det det handler om i sidste'-, nævne denne 'bestemmelse i ende er, at folk der har et ar- den sanunenhæng er enten bejde og har politisk magt, be- tegn på en noget syg humor elstemmer over dem, der ikke ler på ga-iopperende proportihar et arbejde, Og hvad værre onsforvridning og er en- hån er, disse 'magt'mennesker me- mod de mennesker, der er udner også at vide, hvad der er sat for det... bedst for de arbejdsløse, og fø- Mogens Stig Møllers postuler derfor ikke trang til at lat om, hvad den pågældende spørge de ledige. De kan endda konventionsbestemmelse betage det som en fornærmelse, skytter, forekommer ikke særnår de arbejdsledige påpeger lig indlysende, og i værste fald at behandlingen af dem er er hans påstand absurd. dybt uetisk. og at den i virke- Lige såvel kan følgende beligheden er udtryk for mang- stemmeise (også refereret i lende respekt for dem. Jesper Lunds artikel):... "sam- Mogens Stig Møller forku- me vederlag for arbejde af ster den fortolkning afmenne- samme værdi uden sondring skerettighedskonyentionens af nogen art...«ifølge Mogens ord vedrørende tvangsarbejde. Stig Møller heller ikke fortalsom Jesper Lund fremfører i kes med, at en bistandsmodtaforbindelse med~-en kritik af ger kan påberåbe sig den beaktiveringen afde'-arbejdsløse, skyttelse, som ligger i mennenemlig at: ll ingen må beor- skerettighedskonventionen. dres til at udføre tvangs- eller Han skriver nemlig: "Denne pligtarbejde. ø: Mogen's Stig bestemmelse drejer sig om at Møller fortæller Jesper Lund komme kønsdiskrimination og på en nedgørende måde, at etnisk diskrimination til livs, merineskerettighedskonventi- og hvis du ønsker at se dig selv onen er rettet mod: "... ar- på linie med negrene i apartbejdslejre som Hitlers og Sta- heidtidens Sydafrika, så for lins eller de kinesiske myndig- min skyld ingen alann, men heders udbredte misbrug af får du ikke selv en dårlig smag fanger i eksportindustrib1 ej- i munden?«ler misbrugen af krigsfanger Man kan undre sig over Mo- på halvtredså~~t-i~~' b~iri~j: sen havde hver enkelt, landsdel og købstad travu,d at fejre denne begivenht:;u, under floromvunden henvisning til modstandskampen. Det blev mere end almindeligt antydet, at Danmark nok kulu1e vlere taknemmelig for den allierede indsats, men vi gjorde også noget for sagen selv. Har størstedelen af byrådspojitikerne i Roskilde ganske tabt denne historiske dimension af syne? [IVF DET ER utroligt, at socialformanden skal helt til Sydafrika og tilbage til Hitlers og Stalins tid for at forsvare sin politiske opfattelse af, hvad menneskerettighedskonventioner regulerer eller ikke regulerer. Vi ved vel allesammen, at bestemmelserne blev lavet dengang, og at de blev udarbejdet med de fonnål, Mogens Stig Møller beskriver. Men vi lever i dag i en samfundsmæssig struktur med andre umenneskelige tendenser og derfor kan disse ovennævnte bestemmelser om menneskerettigheder ligesåvel blive nødvendige redskaber til at forsvare sig med i dagens Darunark. Man kan fonnentlig tale om tvangsarbejde, hvis arbejdspligten for den enkelte er ufrivillig, samtidig med at argens Stig Møllers udsagn om at, hvis en person føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet skal denne afholde sig fra at bekæmpe den uretfærdighed, fordi det er nedværdigende at gøre noget ved diskrimination. Man kulu1e så tij Mogens Stig Møller stille spørgsmålet, om man kun overlader det til kvinder og fremmede at opføre sig nedværdigende? b' _""U..~ ~'-'~ "'''',J bo'" au~i fliktmulighederne. Samtidig har EU en usynlig sikkerhedspolitisk rolle som påpeget i SNU-rapporten om dansk og europæisk sikkerhed fra i foråret. EU har en tiltrlekningskraft, som indebærer, at lande, der ønskerat tilnærme sig EU, vil undlade at foretage sig nog~t. som vil vanskeliggøre dette. Tænk blot på den fredelige skilsmisse mellem 'IJekkiet og Slovakiet. Men EU har langtfra endnu opbygget en effektiv blød sik- Zf1!r;, -~ r- bejdspligten er begnmdet i et hensyn til den økonomiske ud Vikling. Og her tænkes f.eks. på de mange såkaldte aktiveringsforanstaltninger i primærkommunerne, der forekommer at være en fonu for spekulation i at undgå at betale overenskomstmæssige lønninger. Man ville formentlig også kulu1e tale om tvangsarbejde, hvis arbejdspligten er udtryk for en diskriminering. Og her tænkes på f.eks. de mange mennesker, der er på overførselsindkomster i plejesektoren eller på børneinstitutioner, og som udfører samme arbejde, som dem der er i ordinær ansættelse. De pågældende ledige har' ikke de samme lønninger og faglige rettigheder, og de kan nemt argumentere for, at der foreligger en diskriminering afdem. VI VIL foreslå Mogens Stig Møller som politiker, at han lytter til de arbejdsløse i stedet for at sidde og forsvare en politik, der i hvert fald ikke kan beskyldes for at udvise respekt for de ledige. For samfundet er efterhånden godt på vej til at passivisere arbejdsl.øse mere og mere med de ""Y~'~""H~~'b-'--,.~.,_ ~~u... 'U EU miste sin betydning som den dynamiske organisatoriske ramme fo~ ~ europæi~ samarbejde. FOR Socialdemokratiet er det glædeligt, at opinionsmålinger nu viser en stærk folkelig til~ slutning til en udvidelse af EU-samarbejdet. Den Vil styrke fredens muligheder under 1990 J ernes forudsætninger og på konkret vis fremme solidaritet både nationalt og internationak mange aktiveringsbestræbeh ser. der er udarbejdet af den' arbejdende del af befolkningen. Man negligerer de ledige totalt, de bliver f.eks. ikke engang hørt, når der skal foretages ændringer på dagpengeoinrådet. Mogens Stig Møller taler flot om at ville fordele arbejdet, men han ved udmærket, at hverken politikere eller dem, der har et ordinært arbejde ønsker det, for ellers var der ført en politik, der peger i' den retning. Man kan bare henvise til det statslige ansættelsesområde, hvor der findes et overarbejdsfol'orug. der holder ca mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det virker derfor temmeligt hyklerisk, når alle taler om at gøre noget ved arbejdsløsheden uden at man vil sætte ind de steder, hvor man kan Il mennesker ud af ledigheden. Det er helt utroligt, at man kører en hetz i vores samfund mod de arbejdsløse, som beta ler prisen for den førte økonomiske politik. Mogens Stig Møllers slogan 'noget for noget', kan godt opfattes som en hån mod de ledi ge, når det er dem, der betaler prisen for andres forbrug. 'I" '~. ~.~ "; l -:, '.~.-.;.'. I ~~ I.:1,~... ~..,'~~ ~' I',., ~,,

10 Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Det er så åbenbart dig, der nu er min sagsbehandler ~jeg -~~lat deiiuarbejdsdygtighedsattest, du har sendt lil mig.... Jeg har noget ilt spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg ;duiver til dig, i~tedet for at fi'l.øcte op. Selvfølgelig er Jet ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer, skranker, hårde ord. Va~lmand. (En dag blev jeg nærmest angrebet af ham, fordi jeg gik: forbi ham i retning afmin daværende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck. hos ham. Den erfaring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det.kan være svært at få sagsbehandlercl til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk", og holdt i errmistroisk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafklarede spørgsmål Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone, som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forståelise for, at I som sagsbehandlere arbejder under urimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det. Og jeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed, personlige integritet og medmenneskeliije ansvarlighed finder sammen og rar forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu sagen: Jeg er gennem skrankebehandling henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecentret. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse ar min arbejdsevne, og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg ronøgte at komme i tale nled en sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen, og ener temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fik jeg at vide, at min konkrete situation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en arvisning at min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud't. Denne afvisning ønsker jeg begrundet skrirtiigt. Der ud over ønskerjeg oplyst. hvilke rettigheder jeg har ifm. socialcenterbehandlingen generelt og...ktiveringstilbuddet" konkret: kunusbevis, dækning ar udgifter. klagemuligheder osv. (Listen er ikke komplet. da jeg jo - i sagens oatur - ikke ved, hvad det er, jeg: bar krav på at vide.) Jesper Lund Tietgen 2200 København N.. - ~'OHEDSl;.,.. _. _ {iullflhli~i ~ ~ -teaenhp.~~ København, den 23. maj 1995 Socielcentret har den 25. april 1995 modtaget Deres klage over aktivitetsmuligheder. Afgørelsen vil nu blive taget op til ny vurdering. Såfremt socialcentret ps denne baggrund finder anledning til at ændre afgørelsen, vil De bliv8 tilskrevet herom. Fastholder socialcentret den trufne afgørelse, vil sagen snarest muligt blive videresendt til ankeinstansen, hvorfra De vil høre nærmere. Vi beklager den sene fremsendelse af kvitteringsbrevet. Med venlig hilsen et~\'"~ Vicki Henriksen kontorfunktionær Det kan måske...irke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes på tvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden bolil. uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerettigheder. Og sagsbehandleren er ved at fl en rolle som fængselsbetjent. Eller det, der er værre. cpr.:_... ~.~.~~===-'--~-_._~----.~_l-. - Socialcentret Blågård Komgad, 30, 2200 Købonhavn N. nr.; ) 17 direkte tlf.; Telefax:))

11 Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen. (4: ) Det er så åbenbart dig, der nu er min sagsbehandler - kan jeg se at den Uarbejdsdygtighedsattest, du har sendt til mig. Jeg har noget at spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorforjeg skriver til dig, istedet for at møde op. Selvfølgelig er det ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer, skranker, hårde ord. Vagtmand. (En dag blev jeg nærmest angrebet afham, fordi jeg gik forbi ham i retning afmin daværende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck hos ham. Den erfaring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det kan være svært at få sagsbehandlere til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk", og holdt i en mistroisk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafldarede spørgsmål. Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone, som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forståelse for, at I som sagsbehandlere arbejderunderurimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det. Ogjeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed, personlige integritet og medmenneskelige ansvarlighed finder sammen og får forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu sagen: Jeg er gennem skrankebehandling henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecentret. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse afmin arbejdsevne, og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg forsøgte at komme i tale med en sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen, og efter temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fik jeg at vide, at min konkrete situation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en afvisning af min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud". Denne afvisning ønsker jeg begrundet skriftligt. Der ud over øusker jeg oplyst, hvilke rettigheder jeg har ifm. socialcenterbehandlingen generelt og "aktiveringstilbuddet" konkret: kursusbevis, dækning af udgifter, klagemuligheder osv. (Listen er ikke komplet, da jeg jo - i sagens natur - ikke ved, hvad det er, jeg har krav på at vide.) Det kan måske virke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes påtvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden bolig, uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerettigheder. Og sagsbehandleren er ved at få en rolle som fængselsbetjent. Eller det, der er værre. cpr.:

12 j" ~ Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Socialcenter Blågård Korsgade 30..1"', 2200 Københ~VIlf' ANMODNING OM AKTINDSIGT. Jeg anmoder hermed om indsigt i akterne vedrørende sagsbehandlingen afmin person i perioden til Jeg ønsker indsigt omkring: - sagsbehandlernoter/journal, - andre akter/referater i sagsbehandlingen såsom gruppemøder og. lederanbefalinger/-.b~slutninger, og - kommunikationen'mellem Servicecentret og Socialcenter Blågård vedrørende min sag. Jeg anmoder hermed tillige om udstedelse afbevis, hvoraf fremgår, hvilke kvalifikationer, jeg har opnået i "jobtrænings-"/"uddannelses"-forløbet Jesper Lund 2200 København N. ;~. -,~;'.-..-,

13 Til den relevanle ankemyndighed: København d SUPPLERING TIL ANKESAG VEDli.SAGSBEHANDLING PÅ BLÅGÅRD SOCIALCENTER. Ved forespørg:'ld d erjeg afsagsbehandler Hanne Thomsen mundtligt hlevet oplyst, at min forespørgsel af er videresendt til "ankeinstansen". Da min oprindelige forespørgsel ikke er udformet som anke, ønsker jeg at tilføje yderligere hertil. Endvidere ønsker jeg al informere om den sagsbehandling, der er foregået siden socialcentret videresendte min oprindelige forespørgsel som anke. Jeg opfordrer ~nkeinstansen til at sapunenligne den sagsbehandling, jeg har været udsat for, med lovgivnin",en, som den fremgår aflov om aktivering (LA) oglov omsocial bistand (BiL) Jeg er klar over, at det ifølge LA ikke er muligt at anke indholdet afde(t) "tilbud" om aktivering, der gives afsocialcentret - denne ankehenvendelse går derfor på selve de forskellige mi:'lforhold, der har gjort sig gældende i sagsbehandlingen. Forløbet: Dajeg stod uden indkomst Geg havde taget orlov fra mit studie) henvendte jeg mig på socialcenter Blågården.:Min sag blev behandlet ved skranken (det tog blot to minutter, der var jo kø). Ud fra den ene oplysning, atjeg havde orlov fra mit studie, fik jeg besked på at møde på Servi\:ecentret (Ryesgade 27), den første dag, jegikke længere var tilmeldt studiet. Dette gjorde jc:g, men forsøgte endvidere at komme i kontakt med min sagsbehandler, dajeg ønskede en kojlkret sagsbehandling, hvori der blev taget hensyn til min konkrete situation, således at der her ud fra kunne findes adækvate handletiltag/aktivering. Efter stort besvær kom jeg i kontakt liied min tildelte sagsbehandler (på det tidspunkt: Ulla Olsen), der afviste min henvendelse nled henvisning ti~ at min konkrete situation var uden betydning for afgørelsen og at ingcn op lysninger eller argumenter ville ændre afgørelsen. Denne behandling finder jeg er i modsætning til lovgivning, hvorafdet fremgår at: LA 2, stk. 2., "Det skal tilstræbes. at kontanthjælpsmodtageren/årflere tilbud om aktivering al welge imellem." Jeger da klar over. at der her kan modargumcnteres med. at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at opfylde denne bestræbelse, men det er hlevet mig oplyst, at behandlingen af studerende på orlover reguleret afen (for København gældende) intern retningslinie, hvoraf det fremgår, at kontanthjælpsberettigede på orlov hurtigst muligt skal sættes til rengøringsarbejde~ at der således ikke må være nogen valgmulighed. Det er ikke lykkedes mig at afklare, hvorvidt en sådan (skriftlig) retningslinie eksisterer, bla.. fordi jeg ikke har fået noget svar på min forespørgsel af For min konkrete sag, kan det i ogfor sig være ligegyldigt om en sådan retningslinie eksisterer eller ej - men det er afprincipiel vigtighed at afgøre, om dt:f eksisterer skriftlige retningslinier, der direkte er i modstrid med lovgivningen; omden lovstridige praksis, jeg er blevet udsat for, ikke bare er et "uheld", men direkte eren skriftligt formuleret standardprocedure. Under alle omstændigheder harjeg svært ved at se, at der i dette tilfl»lde er foretaget et konkret, fagligt skøn om min mulighed for at kunne profitere afpræcis dett(l "tilbud". LA 3, stk. l.: ''Kommunalbestyrelsen sko/forud/ar afgivelse ajtilbud om aktivering tilbude kontanthjælpsmodtageren rådgivning og vejledning om. hvorledes de pa længere sigt kan forbedre deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder." Jeg har i d,ene sagsforløb ikke modtaget nogen vejledning overhovedet 1 f.eks. ikke om mulighed for supplerende indkomst (BiL 38, stk. 5) eller om mulig udgiftsdækning efter BiL 46a. I sagsbehandlinger er ikke indgået overvejelser eller rådgivning om, hvorledes det kan lade sig gøre for mig at færdiggøre mit studie. Dertil kommer den manglende oplysning om vilkårene omkring det projekt, jeg er henvist til (dækning afudgifter ifin. projektarbejdet, kursusbevis mm.) LA 12: 'Til kontanthjælpsmodtagere, der erfyldt 25 dr, har kommunalbestyrelsen pligt til og modtageren ret til udarbejdelse afen individuel handlingsplan. Planen skal udarbejdes senest efter 3 måneders kontanthjælp. " Hvis ikke jeg havde ~æst loven. ville jeg ikke have anet, at en sådan plan burde lægges. Om forløbet yderligere, har jeg at bemærke: - Min forespørgsel af var ikke udformet som klage, men som en forespørgsel om socialcentrets begrundelser for deres afgørelse. Forespørgslen er der aldrig svaret indholdsmæssigt på. - Da socialcentret valgte at videresende klagen, burde jeg være gjort opmærksom herpå, således at jeg havde mulighed for at bidrage med materiale til ankeinstansen. Jeg er på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at min forespørgsel allerede i maj måned var blevet videresendt som anke (før min mundtlige forespørgsel af ). - Jeg har på intet tidspunkt fået nogen som helst ankevejledning (ogjeg er faktisk ikke klar over, hvilken ankeinstans, jeg nu henvender mig til). Jeg kan yderligere oplyse, atjeg pr har søgt om aktindsigt. Jeg tør dog ikke lade vente på svaret herpå før jeg sender dette brev, dajeg har gjort den erfaring, at det kan vare længe, før socialcentret svarer på en henvendelse, og at et evt. svar ofte er mangelfuldt (Min forespørgsel af blev besvaret med et "tak for deres brev" d , og en senere skriftlig henvendelse af med ønske omafklaring afsituationen. blev først besvaret d , og gav mulighed for et møde d ) Venlig hilsen Jesper Lund epr. Tlf: ~ 2200 København N.

14 Til medlemmern" afbudgetudvalgetlborgerrepræsentationen. Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud. -C0benbavn: d: 2j/~ t99j Det er kommet ()!i for øre, at Budgetudvalget og Borg~epnEs:e:n~atio~~n i juni måned bl.a. beskæftiger sig med aktiveringstilbud for bistandsklienter. I den ai1l.edning ønsker vi at bidrage med information om, hvordan politikken på området virker i praksis for de involverede bistandsklienter. Vi er en gruppe bistandsklienter i aktivering på Servicecentret, Ryesgade 27, der har dannet en faglig klub. Dett~ har vi gjort som reaktion på den behandling, vi møder fra socialcentre og Servicecentret Det er muligt, at I selv tror, at de fine formuleringer om "valg", "selvværd", "meningsfuld tilværelse" osv. betyd~ noget i praksis. Det har vi ikke oplevet, at degør. Tværtimod har vi oplevet en behandling, der tydeligt udtrykker, at vi som bistandsklienter Opfattes som årsagen til arbejdsløsheden. Fraso,"ialcentrene møder vimistro og trusler, og der lægges ikke skjul på, at "aktiveringstilbud" bruges som et forsøg på at presse os ud afbistandssystemet. I "sagsbehandlingen" på socialcentrene er bistandsmodtagernes situation og perspektiv tydeligvis irrelevant. En stor del af de bistandsklienier, der barfået ordre om at møde på Servicecentret, har ikke en gang mødt en sagsbehandler. På Servicecentret lægges der ikke skjul på, at deres opgave er at udnytte vores arbejdskraft ~ de r~ler ingen som helst forpligtelse overfor at bidrage til at bistandsklienter udvikler deres kvalifikationer. Inden I i Budgetudvalget strammer forho[dene for bistandsklienter yderligere, så vær opmærksom på, hvad der allerede sker. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der i praksis berøves almindeligt anerklllldte rettigheder. Tilsyneladende er det ikke noget problem, at arbejdsmiljølovgivningen overtrædes, når det bare gælder bistandsklienter. At de rettigheder, vi har ifølge bistandslovgivningen overtrædes. At vi ikke har ret til at forlade lander, om det så bare er for en søndag eftenniddag. At vi selv skal afholde omkostninger ifm. "aktiveringen" ud afen bistandshjælp, der i forvejen er fattig. At der i "aktiveringstilbudet" ikke tages det fjerneste hensyn til, hvad vi hver i~r har afjcvalifikationer. euer hvad det er i vores interesse at udvikle af kvalifikationer. Selvfølgelig skaber en sådan behandling problemer. De mennesker, det går ud over bliver selvfølgelig nedtrykte og vrede. Nogle finder sig tavst i det, nogle bliver aggressive. Det er ikke særlig rart at blive behandlet som paria, og blive jongleret rundet afbureaukrater, der tilsyneladende lige så godt Irunne b~kæftige sig med tugthusfanger eller kvæg. Vi er borgere i denne kommune og dette land. Det er ikke os, der har skabt arbejdsløsheden. Det er derimod os, der lider under den. Og det virker som om ethvert tiltag på området er rettet mod os. Denne politik. må vendes. Vedlagt: Nyhedsbrev nr. 2 fra Faglig Klub på Servicecentret. -r I I I:, Til: Karin Pedersen Enhedslistens sekr. Christiansborg 1240 K Kære Karin. Københ, Tak for dit brev mm. Jeg har [dag sendt "supplering til ankesag vedr. sagsbehandling på Blågård Socialcenter". Jeg har vedlagt denne, samt min oprindelige forespørgsel af , der startede ankesagen. Så kan du jo læse det, hvis du har lyst. Jeg giver besked når/hvis derkommer en afgørelse afalmen interesse. Angående spørgsmål til socialministeren: jegved ikke, efter hvilke retningslinier og normer, sådanne spørgsmål udfærdiges, men jeg kunne forestille mig sådan noget som: Vil Socialministeren sikre at: - behandlingen afkontanthjælpsmodtagere - herunder he1ivi.rning til akttveringsprojektersker udfra en konkret, faglig vurdering afden enkelte kontatlthjælpsmodtagers behov. interesser ogfremtidige uddajmelses- og beskæftigelsesmuligheder? (Motivering: Nogle kommuner aktiverer kontanthjæ7psmodtagere "på samlebtmd" - uden den individuelle sagsbehandling, der kræves ifolge Lov om aktivering.) - at såfremt aktiveringen afkontanthjælpsmodtagere indebærer arbejdsopgaver, der betragtes som nødvendigefor opretholdelsen afdet offentlige serviceniveau. at denne arbejdsindsats lønnes efter de relevante overenskomstmæssige bestemmelserpå området? (Moffvering: Kontanthjælpsmodtagere udfylderjobjunktioner, der udgør en del afden Offentlige service, uden at lønnes heifor; bla. i daginstitutioner, ældrepleje mm.) venlig hilsen Jesper Lund. Vtlnlig hilsen Faglig Klub på Servicecentrel clo Lager & Hande~ Postbo< 714 Rantzausgade 58, 2200 København N. på klubbens vegne Jesper Luod, talsmand. I r

15 Om bistandsklienter på Servicecentret: Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak? vi finder os ikke i mere! VilkiJrene som tvangsarbejder på Servicecentret er under al kritik: behandlingen afos "ansatte" er nedværdigende, arbejdsmi/jølovgivningen brydes osv. Det vil vi gøre noget ved! Vi er nogle stykker, der er "ansat" som bistandsklienter i Servicecentret. Og vi har fået nok. Derfor er vi gået i gang med at sørge for, at vi får indflydelse på vores arbejdsmiljø og arbejdsopgaver. Som du nok også har fundet ud af, så rar vi intet forærende - ikke en gang det, vi har krav på. Vi har kontakter forskellige fagforeninger, og forhandler med dem om optagelse i en eller anden form. Og det ser ud til, at de vil støtte os i vores krav. Vi indbyder dig til at være med til en møde, hvor vi opretter en faglig klub for tvangsarbejdere på Servicecentret. Mødet foregår torsdag d. 6. april kl i Blågårdens medborgerhus. Hvordan vi fælles går til værks, må vi finde ud af på mødet. Vi har på forhånd gjort os vores tanker, og vi har undersøgt forskellige regler på området. Allerede nu har det vist sig, at den måde tingene kører på i Servicecentret er ulovlig ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Derfor er det' oplagt at vi starter med at kræve disse forhold rettet. Det drejer sig bl.a. om at instruktion i omgang med kemikalier/rengøringsmidler, sikkerhedsbeklædning, meq,indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og retten til at sige fra over for bestemte opgaver. Der ud over må vi have afklaret, hvad vores rettigheder er ifm. forsikring, ferie, arbejdstider, transportgodtgørelse, betaling afarbejdstøj osv. - og hvis vi er utilfredse med de betingelser, må vi finde ud af, hvordan vi rar dem forbedret. Når vi har fået oprettet vores faglige klub, må vi videre finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsplads - en arbejdsplads, hvor vi selv er med til at udvælge arbejdsopgaver og tilrettelægge arbejdet. Det skal ikke være skrankepaver, der flytter rundt med os, alt efter hvem de kan lide eller hvem, der gør vrøvl. Og vi må finde ud af, hvad vi gør ved at vi - som tingene er nu - er med til at nedlægge "rigtige" arbejdspladser, bl.a. blandt hjemmehjælpere. Altså: vi kræver vores rettigheder opfyldt; vi kræver indflydelse på arbejdet; vi kræver et arbejde med mening i - et arbejde, hvor der tages hensyn til, hvad vi kan og hvad vi har brug for. I Kom d. 6. april kl i Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads. Også, hvis du bare er nysgerrig. venlig hilsen Initiativgruppen til oprettelse affaglig klub på Servicecentret.

16 1-,.

17 ,

18 Pressemeddelelse: Autonome planlægger ikke aktioner nytårsaften Københavns politi har i en pressemeddelelse manipuleret med referatet fra AutoKo (Autonom Koordinering), afholdt den 27. november. De tilstedeværende på mødet var enige om, at vi ikke vil tage initiativ til aktioner nytårsaften. Vi ønsker heller ikke at få skylden for eventuel ballade initieret af andre. Ingen, som har læst referatet fra AutoKo, kan være i tvivl om dette. Men politiet forsøger som sædvanlig at fremstille os som en blanding afvoldspsykopater og mafia. De citater, der afpolitiet fremstilles som, at vi opfordrer til hærværk i Indre by nytårsaften, er klippet sammen afcitater fra to forskellige diskussioner på mødet. Der var en generel diskussion i. om gadeuro på Nørrebro, hvor der var enighed om, at vi ikke ønsker uro på Nørrebro. Vi støtter dem, som viser vrede mod kapitalister, der tjener penge på at misbruge mennesker og natur. Men vi støtter også vore små lokale butikker, som storkapitalen forsøger at udrydde. Der er dog ofte mange, som tiltrækkes af "gang i gaden" og hærger i flæng, uden at tænke over, hvem det går ud over. Derfor blev det på mødet bl.a. sagt, at det er bedre at gå amok et andet sted, feks. i Indre by, hvor det er mere sandsynligt, at det kun går ud over firmaer, som har fortjent det. Politiet opfordrer nu københavnerne til at fjerne sig fra "uro" nytårsaften, så politiet ikke mistænker dem for at deltage. Det ligner udgangs- og forsamlingsforbud. Samtidig opruster politiet sig til en mindre borgerkrig, som om København var i undtagelsestilstand. Politiets militæriske tilstedeværelse og brutale fremtoning kan dog meget vel fremprovokere vrede mod politiet blandt københavnere, der er på gaden for at fejre nytår Det kan umuligt komme bag på politiet, at det meste afbyen er på gaden denne nat, feks. for at affyre fyrværkeri. Og det vil næppe more folk at blive overvåget af en deling kampklædte betjente på hvert gadehjørne. Enhver beruset person, der svinger en flaske, risikerer at blive anholdt for optøjer. Politiet burde også vide, at deres oprusting til gadekamp, måske vil tiltrække en masse mennesker \. fra hele StorKøbenhavn, som i forvejen er vrede på politiet og gerne vil slås. Vi forstår godt, at mennesker bliver vrede, når de konstant møder arbejdsløshed, boligmangel og statslig overformynderi, samtidig med at politiet og myndighederne forfølger enhver, der afviger fra borgerligheden. Sidste år var ikke første gang, der blev knust ruder nytårsaften - sådan har det været i mange år, blot har det ikke været så politisk målrettet, som aktionen mod McDonalds sidste år. Vi kan ikke tage ansvaret for, hvad andre gør nytårsaften. Og vi kan heller ikke tage ansvaret, hvis politiet, som tidligere, provokerer til sammenstød. Men politiet vil sandsynligvis bruge enhver urolighed i deres hetz mod autonome. Vi opfordrer politiet til at blive hjemme, i stedet for at ødelægge nytårsaften. Vi opfordrer københavnerne til at forhindre politiet i at bruge vold, som da de slog Benjamin ihjel for fire år siden. Autonome Aktivister

19 Regnbuen. itetshuset j Cikaden 4 l Finn Ejnar Madsen Till.maj: Spovevej l, Hov 8300 Odder cr'1-:jo ~ 13 'f venner,, ",'1 Pl:~orlov ",f,';,,,!:, og:; '.i til er fra mit kliniske psykologjob!inf.med.afd.,hvidovre Hospital (indtil 23.juni d.å.) ser jeg jeres lyst til samarbejde med,"'i""".'. føler en del jeg af. fordr,inger"om' I'" J.. ;!,. ' ' taler for i art'iklen i bogen. Som"'gammel mig uengageret i psykologernes verden; jeg--iif" Alligevel har jeg gennem årene set en nærmest anarkistisk holdning til patienternes' problemer fra ikkepsykoanalystiske psykoterapeuteres side. Jeg kunne godt have lyst til at, sætte et ordentligt angreb i nel, mod den måde, nogle kolleger behandler mennesker med psykiske problemer på. Men er indtil videre for den borgerlige'isolation, der rammer psykologiens.1. etablereøe eile~ trænede psykploger i bogen "Da autonome - en bog om den autonome bevægelse", som imidlertid er så gammel som!paj Og jeg har ',.<:;-, lys't~; til at svare, at jeg godt kunne tænke mig samtaler m.m., i-",:,~ :'" "'f _,I'. " :.., når jeg'. ~&~~~r tilbage til byen. 'J1ii; l'ii')i;::(~', ': \,'.!',~,:. '!eghar selv ideer om en total omkalfatring af den kliniske psykologi, ~'~";~J'e~ mener at den skal defineres socialpsykologisk. I min praktiske ~''',ifi:n''i I,~:;":I ', omgang mecl! patienterne føler jeg at 'jeg står nær de 'i"v","~, '.1" _; " kammeratlig: åbenhed, l ~_:};'!Jk.J'", '\>"~"..; revolutionær,blevet offer ' mig' nu, om I har modtaget dette brev, og om I kan Hermed de bedste hilsner fra,,..

20 april,96. Hi Kalle. ( i al hast inkl. stavefejl) 1): Finere og blidere note, har jeg sjældent set i min post ( & I mean it) TAK. Jeg går ik'ind i hverken filhåndtering, a eller c drev, før a) du har set hva'jeg tit laver, og b) du har vist mig det sidste kuk, ie spor jeg igen som skurestriber har efterladt mig i systemet, 2: Mine kollegaer på arbejde har udleveret et gult kort til kursist for en lille uge siden.hun har taijilet alle og sig selv for meget energi igennem 4 Y, måned nu. Jeg trådte til for 2Y, måned sidenså blev jeg hendes nye sparringspartner, og projektlederen var ikke mere i fokus.han er 35,hun 44 oh jeg den jeg er som 53, Hun havde en samtale for 3 uger siden med bisiddere fra fagforening bl.a. og fra HQ: 3 quindfolk frem for en mandlig projektleder. Her troede mine kollegaer,- eller måske kun den mandlige p"o,jektleder, at der havde været tale om udleveringen et gult kort. Man blev alle officielt enige om nogle muligheder for kursisten at glide af på, og hun meddelte, at hun ville gå i terapi, som nu var etableret som mulighed uden for kursus regi.hun forløber sig siden hen igen, sig over alle grænser overfor denne gang ( gæt hvem), og får derfor et rødgult kort af både kollegaer og kursister, da hun ikke havde ik selv havde forstået, at hun fik det gule kort forrige gang - blev det altså godtnok rødgult. Min projektleder meddeler alle hernæst, bia. til medkusister, at hun er ophørt næste uge efter eget ønske. Vi har siden forstået, at hun ikke er gået i terapi, ikke har fundet arbejde, og medarbejdere er siden blevet informeret af fagforening om, hvor tæt på stregen hun er blevet reddet før af fagforeningen, således f.eks. at et sted strejkede kollegaere imod hende.et andet havde der været tale om en sexchikane sag osv mm. 2 spørgsmål melder sig nu for mig som får løn for at blive kaldt for gamle tand- løse nar ( og det er da..gu da hilligt sluppet )- hvormegen progression kan nogen, medarbejdere eller medkursister tillade sig at fordre efter 3 uger af en 44 år gammel quinde, som er blevet mishndlet igennem mange år, sønnerne er ved at flytte hjemmefra over til faderen, og hun sidder angst og såret og så videre... mange detalje, Min kritik og harme går på, at gruppen af kursister og en stor del af kollegaerne er ved at gentage den klassiske maxime, at det må andre tage sig af, det kan man i1<ke rumme på holdet.., og en næsten rituel Slagtning, bandlysning, bortvisning findfer sted, men ingen vil erkende deres perosnlige med ansvar i det, - e,iheller - hvad der er værst, medansvarlighedfor at det blev det der skete, istedet for det modsatte fordi det ville bl.a. have krævet, at man forholdt sig til sig selv, bevidst...måske overt smertefuldt. 4. Det er uklogt af Lone at referere ureflekterende og ordret, eller i brudstykker, hvad hun evt hører privat derhjemme hos jer fra dig. Det gør at jeg bl.a. ikke orker snakke åbent med hende.hun skal ikke blande sig i mine samtaler. Hun kan derimod sige til gruppen, at hun synes Mike snakker "fylder" for meget, når hun ikke synes at jeg forstår hendes vink og ødelægger SAK's stringens. Hun sl<al ikke forvente, at jeg orker at diskutere Frans'telefonkultur, eller mangel af samme med hende. Lone skal ikke forvente, at jeg vil sidde og diskutere om folk er smukke at se på, eller grimme...lone har igen gjort, at jeg gerne vil undgå at have noget socialt med hende gøre. Derfor hverken Regnbue ( ifgl Søren), og derfor ikke SAI< ifgl Lone.

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD 16 EKSTRA SOCIAL PAS PÅ NÅR DU NY BOG RÅDGIVERE 4 SKIFTER JOB 16 OM RØDDERNE 8 KONFLIKTEN OM GADERUMMET Konflikten mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.)

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling. i NOV, 2014. Serie C-II. Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. i NOV, 2014 (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutis sarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

ORDIIUER GENERALFORSAMLING

ORDIIUER GENERALFORSAMLING Grundejerfrengen 18 Naesby Strand Til grundejerfrengens medlemmer; N^sby Strand, den 8. juli 2012. Hermed dkaldes til RIIUR GNRALFRSAMLING Lrdag den 28. juli 2012 kl. 16.00 i teltet a Grassgangen 11. Husk

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike.

Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike. Solihuset, 25. juli 1996 I i I' l Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike. ~ Onsdag denl7. juli var vi tre mennesker til SAK-møde. Vi talte løst og fast om bl.a. SAK,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Vedr. aktindsigt Skive Kommune

Vedr. aktindsigt Skive Kommune 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedr. aktindsigt Skive Kommune Du har den 26. januar 2012 rettet henvendelse til Stat s- forvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelsesl o- vens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen.

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen. 02118.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00 Fredningen vedrører: Ramsing Kirke Domme Taksatio ns kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-02-1954 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, anmodede den 17. september 2008 Sønderborg Kommune om at indsende oplysninger vedrørende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 331 Offentligt Fra: [mailto:pj@kfst.dk] Sendt: 27. august 2014 09:58 Cc: Louise Marie Kronbak Prahl; Randi Lage Hansen (KFST); Rikke Line

Læs mere

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012 Hå l lf Af: L h K, øh M 2012 ll F f ø f ø ulæ l l. Fl, ø. l ful ulæ V y ø f fæl,. Bø hjl l fl l. Pæ, h f l u, f hu h å j ulæ ull fl hl æ, f hll f Bø ful u l l h æ l læ æ f ø å l l ø, j 10 ll l,. Sjæl.,

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Journalist Heikki Yding DR Østjylland. Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune

Journalist Heikki Yding DR Østjylland. Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune Journalist Heikki Yding DR Østjylland 2 2-08- 2 0 1 3 Kontrol af muligt socialt bedrageri i Aarhus Kommune T i l s y n e t Statsforvaltningen M idtjylland modtog din henvendelse af 25. januar 2013 om en

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere