Solihuset, 25. juli Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solihuset, 25. juli 1996. Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike."

Transkript

1 Solihuset, 25. juli 1996 Til Jesper, Søren, Line, Lars, Rasmus, Frank, Markus, Kalle, Lone og Mike. Onsdag den 17. juli var vi tre mennesker til SAK-møde. Vi talte løst og fast om bl.a. SAK, Folkets Park, udelukkelsen afpersoner osv. Vi foreslår, at vi på kommende møde den 31. juli, beslutter, hvad der skal ske med SAK fremover. Hvis du ikke kan komme, så givet praj hurtigst muligt, da vi synes det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i snakken. Kalle, Mike og Lone

2 :i: FORELØBIG DOKUMENTATION AF EN TVANGSARBEJDERS PROTESTER. A: Pressen. 1: "Karen'Jespersen: Arbejde for kontanthjælp"; Berlingske d : 2: Simon Thilf1)~~: "(U)lovlig tvangsaktivering", ~ocialrådgiveren m. 8, : IL: "Nyd nu);res ferie"; Information 18/7 og Socialrådgiveren 26/7. 4: "Svar fra en tvangsaktivator"; Information 8/8. 5: IL: "Til en tvangsaktivator"; sendt til Information 10/8 - ej offentliggjort. 6: "Noget for noget"; Information 29/8 B: Klage over Socialcentret Blågård. 7: IL: "Til sagsbeh~dler Hanne Thomsen", 24/4 8: Socialcentret B1~gård: klage modtaget, 23/5 9: IL: Anmodningom aktindsigt, : IL: "Suppleringtil ankesag vedr. sagsbehandling påblågård Socialcenter", 30/8 C: Borgerrepræsentationen." 11: ILtFaglig Klub: "Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud", 24/5 D: Folketinget. 12: IL: "Kære Karin" (Forslag til spm. til Socialministeren), 30/8. E: Faglig KJub/Servicecentret. 13: IL: "Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak?" (marts/april) 14: ILtFaglig Klub: "Faglig Klub på Servicecentret" Guli).

3 L l i, ~ Il8I1f Dnsd'gZ9.-marls19rj _. Debat - ~-~~==--=-========"==-"- I Karen Jespersen: Arbejde for kontanthjælp~ 1'"':".-->-.,.:- f Ii l AF KAREN JESPERSEN Socia/mj"j~ter (S) eg har bebudeten ændring J<Ir bistandsloven. I den lorbimleise viljrg gemp her 10( te sløret lor nogle tanker, der kommer til at ligge hag denye principper for udbetaling al klmlatlthjælp. Jeg \.;) gerne starte med at slå et rrincip fasl med det skal arbejde for kontanthjælpen. tfogle trar, "t det er!dblcltt al hjælpe dem med meget store ploblemer, Men det er ikke rigtigt, De kan oget. IlA langt, hyls man Uger udg3fl~nktj deres situation, og begynder med nogle ov'erkommelige knv, de er i stand til at honorere. som dem enkelte nmdtager, detuhyre vigtigt, at vi har en men ogs.' som en hjælp til stor gruppe al vellunberende 0delæggelsl kontanthjælpsmodtageren unge. der er parat til... la~ BerUn'8ke ndende br selv. Kontanthjælpen' er ikke fat, Unge 90ITI ikke bue er mll!lsed om dt1: btttiak en borgerloo, og det skalden VIlnt til at drive rundt uden To af moditand heller ikke være. Tvært- nogen id/! om, Jnoad det ril be!k~ (or at Mft imod. Derfor er der en ræk aige elarbejde. gøreise af der'e1ilnoih kp holdnillrer og vaner, som Men det er ikke kun de vide notet om det - a :ri forst rn.~ha~ e gion op unge, det gælder. Alle "kai vinlierne. GI et de vol med. aktiveres, (or det kan jo ikke i det dagup arbejde. 1 alt for mijflre år har vi 11}11e noget, at OJI'l'''';ng.--.t ribare' stukket kontanthjælps sikerer at blive 9It i stl pi R. fremturer med" na, nedavlj i IIJRIIrbejde l modtagerne en pose penge j grund al milngel p6 velfunll&" Frode Iekoblen..tte hånden, og derefter kwllle rende arbej:lsltnlt. Og den selv, erdet litvit Ol' de g~ hjem Ol< lægge sig pa situation kan vi godt risikere Shellhusets dht:nairu $Oben. Uden at stille krav at hame i, hvis vi fon93t Iler, som afrirerfn I s.. 811!rtfnalb '11tIenI mu5sene JndlIr!g.., 001"1"""~ Grove bes~ Del er IIrme beikjil sæuer mod perloller er kun gi"'t fa It ha Itrigshandlinrer, mel Ir bl!sæltellen,. nr I benham, Aarha Ol belkyldnfrqrerne:a Irman tro, det ni" fti,.uet nmldstlllnd8ø Cltr. UdHlØJI5I1I, St tage et medansvar for deres man ha...e et tilbud setlest sætte denne vil~ over slyr_ det en bjl'lrnel;eneste. Det star i et hjørne og gemmer Ved at sulle ret'lie kny til De forhold '.,,'~ " _.. -~,.- -:..\,.,~ Desuden belr)'l1der vi alle samme: Fremover vil sam et kjætlisl. rede nu at have stærkt fuad~t Jscæve a~ Skub bagi brog for de unge i ar~likonbnt 'æi. p. al "-- - vel. Om noøle Jr, hvor virkors om de en hjæ p ti somhedeme (or alvor vil S3 undet for den ydel.se, mangle linge mennesker, er om en modydelse lor hjælpen at vi tabte en hel generation.lktiverillgstilbud. Derfor vi! de s;1 hårdt ror at tjene mine der trænger til at blive ren a<:cepterer den passive for Ol! dermed i virkeligheden ø gulve!. Men Iler blev ikke jegarbejde Ø-. at de kiln fa et penre og belaleen storslut, aet. E.r dllikkemed~ det, et. 9orgelse. ror alvor interessere os for yjort noget ved det. Rcsulta- tilbud noget tidlirere. Slmti- mens han nyder livet på min er der lukket for kassen, Arbejdskraft er en lelfar deres ve oq vel. Den tid er nu tet kender vi så i dag. dir må de lidt ældre 1l011unt- regninr. Det har vi~t sig. at en del dærvelig vare. Vi ved f.eks., forbi. Det er derfot argurende. hjælpmodtallere have dej j) DererfaktiskogsAmallge afdissevelfungerendeunrei at allerede ejter tre mane. I fremtiden vil ri stille at vi meget hurtigt slarter den voksen- og elteruddan- opgaver, der trænger lil at den ~ituation finder ud af, at ders arbejdsløshed, så bekrav ti., QJJI kontanthjælps- med at stille krav, Mr miln nelsesreform. der er på vej. blive udført. Her. tænker jeg de fakti odt kan klare sig gynder selvtilliden at!armodtagere. UdbetalinRen af melder sig på bistandskonto- bl.a. på hjælpetjenester ror ~elv. t siw selvfalgehg sriooe. penre vil blive fulgt af en ret. Med aktil'eringsreior- pensionisterne, plejehjem., sessomengamme a Hvis ogsi1 familie og venpust lil at udfore arbejrl!'lop- men, der trmtei.kzatt den J. D er er ogsa t"n anden vig- Vuuestuer, miljo osv. Il ca an, I s et ner beln'l1der at svigte, d gawerulgamlor~. januar 1994, har vi allerede tig pointe. n:\r det dre- Samtidig vil jeg have de!lom et ær Ilt skub fonvinder det sociale um. Isennem delte kn... om en et iodt arbejdsgrundlag. Lo- jer sig om at kræve arbejde velfungerende unie væk fra e e s Y'I t'esnvere vær, der kan bekræfte, al modydelse (ra samfundets ven siger, at ledige k.ontant- (or konlanthjælpen. Nemiii bisfandskontoret. De lager de gode aktiveringsprojekter man er noget og kan noget. :side opretholder eller for hjælpsmodlarcre under 25 skatteydernes fortsatte vdje lid og koster penge. og ved og hjælpen til dem, der ~r Er man førsl nåetet.langt,d bedrer ri korlanhljælpsmod- ir senest efter tre mlneder Ul at betale lor vore!! VE!I- passivt at forsørge dem igen- brug for det. De. der virkelig!k.al der mange te!$outcer tagernnselytillid således, It ~lul have et tilb!..i om aktive- færdssystem. Som uc!viklin- nem bistandskontoret gor vi har brugfor projekterne. bti- lifi!itor IItøUe iii for at komdel sætter dem i stand til at ring. Er man ov("r 25 år skal gen hilr væ,el, ri:likerer vi at l:tklisk badedem ogsamfun vel' nemt ovetbet. eljer de ml" i gang igen. Kan det wkelia nml ril ho,pitelerltt hlr pligt til Kan dervzre r1kust.., orntiget tiiatatid Ildwel bl!handjell. mildt1 Kø politimorder ebll-'-df sorgere. der plløege de "'It.Il Bjem E!n>qolbC I Landllrettehlfriflndel.e knippel den 18."", 1!K og justltlmlnlstenn oyf dtetl.~ nlnøenl): M UW Itke. aidanne tiif2ide, filer. er farmentljlbunclenet Hvildether~ retnilcker~ J~ Wti..ricll Nitbe1 eget/iv. Ingenskal ufrivilligt ener et år. f'or nar vi betaler ~ store m~ ikke være ddan, at man sig, Detskalvi have lavetom kontanthjælpsmodtageren sættes udenfor. For der er Men vi!ibi videre. Elter skatter, som vi gør her i lan modtager kontanthjælp på. på et tidligt tid!lptl'llkt kan vi Dyrev;ærmfolk er e faktisk brug for alle. min menin!t bør alle ungt' det, sa. spørl!~r folk med ret- mens man i virkeligheden Den itore udfordring i de forebygge mange oø store 21d3.,,~bnd~ Samfundets manglende under 25:\1' faktisk Rarante- te~ H...1d går mine skaue- besjræftigersigmedsinefor~ kommende 1rerat undgå. at problemer _ både for den re at yue"'i~ krav har medført. at ri i dilg res et tilbud om enten re- penge egenilig til. skellige fritid~!;ysler. Dem en slor restgruppe bliver enkelte Oll lorsamlundet.og færd. Vi er beun- II har en stor gruppe al kon- skæltigebe en"r uddannel. Hvis der er den mindsil" har vi ikke råd til at betale overladt til sig $elv. Vi skal dereringen f!r"nd Iii at mer- ~an ~nyt~~~ tanthjælpsmodlagere i slut- se. si1 de slet ikke kommet anledmng til at se el billede (or. sikre, at alleur mu!irhed for nesker, hvis ene!lte problem ra a. re _ e,,. ningen af 20me og op lil 40 ind ad &:Iren ~ bistand~kon- tone frem al en ung U1;;/ld på Derfor kan det være rig- ilt være med i samfunt:!::;iivet. er llrbcjdsll3shed. ~kal Iløres mer I r:ila~on tilla I ~rs alderen, der i alt for lang tord. kontanlhjælp, der lil:lter på ligl, som nere kommuner Men det kræver en stærk og til tunge sociale klienter med B.ere e annger ft'u' tid har faet lov lil at passe sig Når del t:!reier!lig om kon qggen og spiller guitar, ger, at sige til dem. NI' de malrettet ind9als over for misb1'ugsprob/emer _ blot Cllla.r~~~, ~Iv. Resultatet er, at denne W1lhjælpsmodtagere over mens han nyder snlskinnet mtlder op JtI!lishndskonto- dem, der h&r det svært. De,fordi samfundet ikke har gi. væ;~ lin k.. gruppe et svær at li j gang 251r vil Jeg godt pointere. al og en t1ro', sa. sporger hjem- ret med krav om hjælp~ OK. skal opleve, atde kan meget, det at stille nogen knv til ~ :,;.::.e 1} igen. P3 e~ tidspunkt, da ung- ~g aljsol.ut ikke finder det mehjæjperen. kassedamen Vu far nu de penge, s~ ~II og at der er. tn:ug for dem. dem. Det:er derfor vi nu ms ~:d u hvor en; doms2rbejdsiø!lh~dell for al- LillredS3Ullende, ~t dror kan og fiskefiletskæreren; h\'or- har krav pa, men samtid,!! Det et den VIgtIgste opgave kræve arbejde for kontant- ed Z;-' ~),. vl1r satte ind. talte man om, Rå op tit et år rør de lår et (or i alverden sbl jeg arbej- har vi altaa l1og1e ~urs.ten. h31! princippet om. at man hjælpen. :.Il wkk~1i!..._,...~~.,....'., Nar man ler. hvw,,,,.,~,,,,,,..,,~,,,.~_,,,,,,,,_... '.. ~t.'.r..,. ~..-I '...-..~... "~.~_

4 , a prq:spp.a ~'1s~oIO"P!"'P alføllll'l(s'j:lp'launu~l"l\s!p!jilf ap J:lP\oq.lS"ll] 13o lpi0'l( l:lp:l" -<>ql:lpjoq np ';;I.l;;Ipr'<lqJ~JY.lW U1QS so :uæa lap VW 'J<ll!lOlW.;)]" ""m!idd..'3uuw.rul( '30 1"1\ -lia '3U!-I:lA!1'[e UlO lmtre(1 '(:i'~"pit1l"':u) :lp!:lqjb lfl1po's pow 'i30190~ :l'ls'!lioi0:lpl "U:ll III U:lAoJsi~ '''''!1'[e l~ruq apfcll!1 :;I~OU I ~sjjo.rel( :;'IIap"j8o:lW:l:{Jl!lod -rmto'l 'I~:lq l:lu};u'j!læl..læ... :lud f!a l;luasa:l(s'auu:lw 'å'o 'lal( -:1l8:lqspf:lQJE 111 J;)5uruP\oq..11 -![uosl:ld :;I'JI1:ln5 :lull lull!ft,. -5l!lpuru::i l:1!1 -hdln yd :ls\:lfløsjol "pu..'øjæ\ -puruil uap [!1 uana] J:llU:l'Pl J:lBUll1Jj :l'ji'ji!!li. l,!s "'i:lploqj"ao fjurual~hol :lpu:lplæs Vw ep [!lpu! U:JW 'U:li5u!uA!li"OI l:ljp -uæ VIlE JOjl:l8up:l'JI\0.:I IP as -l:lpu:lw:ll.i<lii:;'il løq:la 'J:lp..q jil\nw-suop'luus SU:l"OlspUl!jS -ll( p:lw :lsp:lljmn :l]æa UB'I( llu!-i:lh!diu \r.unuiuj0'j! Jl! uau -O~lUJls!U!Wpe! afu!! "'pu:lj;;lu -!!dtjslp Il;; JE ~l:l:5u:ciliu. ::Sc"-:?--: i.lu:lw:l'5e~u3 20 le"sue,_ 'p:lqleleds'ilu!n!lswo 'u3uun'l _,;~,.iln'jej '1:l1!pq!s'I::lU J:lllæspn _"101 J:;lp 'p:l'ljewsp[~qhl SU:lP ~!1W:lJj Hl :lj:luhdps!p "pnq -11l:lPUIl" W:lUU:l3 t.\ Ull)1 "pjæaai<ls S;l.1:lP 31:læJue ljo OIf\!" s;;.1::lp ::l~'1æu'i le p:l" ~lo"l :ld[æfq III.1:l,\.O.1d!"- lfu 'l~uel1"~u :l~'i!!a le '~d l:lpal "W"Wl:lljelsuesp[:lqlll ilo J:lISauæJelJ J:!2U!-UljJ3 ~'IsJlo~s -~Il ~p U:lJ,~ '''pnql!1~pe4''je:l.j -:l1~ojd sv.lj!lnw ue'l"j:luo!lb'! "YHIJ,\.'I :lpu;;~3!lpu1uå lrolt! ~p JOI[8uew wos 'J:;lJa:l~DI "~l.l;)~ej -1:lP :ljpue p:lw Df!IJU0'l! J;)%,(j wos J:l\lOl ~epsprolq.re 1~4 U;) :l1!qels J~ 0I'1'111:ln~ U3U::l15lOw wo do ~WW0'lUIJ'I~1l'l!J~p'J31 -u~~pi 3.læ.' "'i'l~1 ~uun'll:la ':lj:lljelpollisdlæ[qlueluo'! ~l -1:l'lU:lJoJ J3p:l~!lnWS!l.l~All.J::l ~P:lJP:lqJO] ~pf~qji?~u!..i -ølju:ll lpjvq S::lljep ri W::lU U::lii J::lp:ll(5rrnW5.u~llqJ:l S:l1 -~p ::ljp:lqjoj ae'! 'lloijosl~eq Vd ru'l51~p'::lp!m1j~føq lojlo1ll1 J;)113 '51EspU::lllll1r!P Vd ::lljuqci -ljep JVj "P JøJ 'J\!Z J~p 'J~P::lD -\!W Ol <lp ~ l~p~t(.3!1nws.u~aq :1::l S:lPOlmmppnJ.:U l;lip~q ill1!usu::llpuijjjs 10JlOllq.1:l113: "U::lmnw :ljw1t.3 re T:l1 -J0W ::l:lfueq lejll S:l:rp:lqJOjl:lp -:lqljrrlnus.u:lllqj~ Sl::I1U:lpmS :l'!suioequ':lqø'l JOjlOIl\.i.1::l113: "ll:l3l1pwo J:lW!1 ~lloj::l'lsæded!j:l~opl5ølj::iii[nj :luiw0'lleje l::llp~qlojj:lp:lrrnnnws,jw:lllqj:l ~D!P!llli:lJJ S<:l.1:lP VI I~ IUn.rc.:l! :lj:l~lllpowsdp!rqluejuo'l :l:5' -UEW \!510jlOllq'WJ J:l51~PUnJ'5 -:lq ~~!IileJ :l1~j'iuoll ::lp :ls III ~pu:lpuæds :ljæa::luun'll~o ----pnqfp, illl:lp sl:iæjd le ::IlillgOJd Ull'l : lu"'!l'l ;Uu~p 51:>æJd W0"lE 'i5uil -:lpjtla l::lqu0'l U:l ::llæll ~SlIl! J~p re'ls "ap~j::lil!l0w ~'1'1r <'lp 10.1!1':lJ[lI11j UE'! U:lS;;llll iø.:l i.u::lsj:l~jc1ojilu!upllf:rfljmr Jel[ laq~j:l:lqsp[~qlein J<lSU!U -Pl0l[ ~3!Ju05.1",dJ~ll~ ::l'ls!solo -:lp: '<'llls!l![od lu P~1l "'i:lj:l,' ~U~U -S:llpJOJ1EllW J;>p J;>~31[~10.:l i.m:su~q ~lue"-::ilil r. "U!U -"~Il J"l<l3El~ J:lP 13 ~jpputuhs'iri1f~ilij1!il:;lpij] -JVJd i.l:liilljppul ua:su::lq <'llueil -ruq5!w:lpuaa3!.qs3u!!pueq:lq J:lPUIU::Iq "ag.<s "SJ[::lJ J:l 1::10 ulæftllllmu0'l :ll'å'æu le p:lw u0!ll!ll!10ui ::lpu..{21ll!ui :lj..uo -l1:lfues UI?'1 ~JPf! JOJl:lp ~ JOllq 'io '1PIA:'1splln l'i!laoj I" WOS 'laddnr.jm;)!ij[ \)d JiJldW:ln[:l J:lpIOll:lPU! g-z ru PIl5'O\>, J:lP::l-q'aRHW!>p!::lqJ'll S::lJ~P ~11A:upn le JlllE.red J; <lp III '::lj -Øjj1j![UA:sP~5 UI?'1 ::l.l:ls-.npow -sdlæ~tjluuluo'l UEpJOhq 'Wo :luj<l[8::l1 J::lploq:lPU! W{lS 'ot> 5tI<'lholspUl?lS!q!I::lUIW:lfl[ ::Illeq U::IEU!Ulnls;oq ll!lis dlæ[qlue1 -U0'l]E 3nrusPu-.ns P:lUl S~J:lUO -!1'IUllS tll'ls iiu!..i:lil!l'!e WO 1:l1 "1;lIflll]E :lsr:lpælu3ao S!"H '::Il::l'illllpOW5djæ[q -lu1jlu0'l :lnll l"p l::l..ll;) 5;Z l::lllo wap Jo.:l '3U!J:l"!1'lE wo (pnq -Pl) J~lI1!1l l:lljlls ahell le~s J:lP JOlddnfii :l'lnlllj 'J;;lJ:l[n8:l1 8U!1 -:lil!l'1ll IEnnww0'l wo...01 'dlæ!lllu"cl -U0'llll :i'u!i"ci~qpn :l5pue!s III l:lww;o[q 3!pAl:lllm :5'0 JE[=i.101 J;)P J:lllæDj 1;00 "'"W <l1i"u::idliep \11 PIOlPO]! W:lUU:lli! J::Iple] J:lP 'J~lU:l!l'l ~p :l3ue]do Iq~ :lo "l:lusp::lljj:l1l1lls~1sj3p:luj:l U::I1l "0[<;'J)U1llSlq J"lp djæ(4luciuo)[ uø'ls ~!I8EJ l'm,æd{ uaaol "~[;>J un'l J3 UØ'lS/!IIlCJ'I :lll:lj -auole :lpi!l do 3A:l[ ~!I~iiIØJA!3~ 'P3ljwo~'1Jæwdo Sj;)punjwes IE'IS UOi:l~O l:lg I!JJ '1æll ais ~P[ol[ le P:)A :lp,,----- "Uø'ls,!5IEJOWJ~1 -<la:lj.l:lilo unll J:lP 'J~SU<JlS)'>lI;; " -p ~'1s!1nod l[:lj~u:lel<lwo::l'l! :lp;>'!'!æu'i :lo ::ljl!q POP:l!.l::l -'II "Uø'lS~!I:illIl<lJlIuO:lf'lpnp i U;;lO "<lp::l'll!h 3'1'1! U:lp!P101 I!Il!PU! 1:l wo :liel J~p J:l U:JIlOI 'popoj!1l :l[u!! U3 "auea1spf:lq -spuelslq 11lllJ:lhO wos J:lH \ -le '11æl'!' p<lw fijosjoj11elsui? L_~!lnW:su:M:lp:r""" Sl::lpn 3J~:JHP!l 'i5eq \!IJ:lp'~UE'8 ~J!p!lW;)1j SU:l1U::Illll~ -::I'IUl:l :luu:lp J~ l:lo '1:lss:;ljd Jre'!.l:Ip 'J~u'UneI5Ul!JOl ~p l" J:l'l.JælSlOJ "ajpi! I:lP 1~'11!/I. -tr.lwill::ljjs:ls[:lij!ljæ'ls:lq ~læll ';jillil 5UlJq'80 Pl:l!lpll sueq:l)[j11l le'l5 l:lp III '<luj:l15u!u'ijæw:lq -~d ll!jls 50 gu!uuøpq W::IUU:lE -hol]1) J~3W~ljl:l0 ':i"u!j<'la!llle ue'lla 'å[llil:l]jj l!s]e ;;>Ul;;>:i"røJ lllllllww0'l wo hol1<llj~ pnqll1 ~læq 1l[:lS VW ~o '8lelll:ll<lJjrul ~Jæll'1S!dAlI!IlJ;)'å'U!U1Tl?lSUll10J l1)q U::llU::ll1)I "~rjla <'l!lj SU::llU3 ::lpu:lww::ijis:ls1:l3ll1æ'l~8 -)I'IJE 11?1[nS::IJ l::l 13 qqsu<lhop I!l 3JOj ue'!»pnq "J::l'å'U!U11IllSUEJOl ::lpu:;lwui:llj l:lll:l UOI)EllllOW :lpu::ililuew -S:l,[:lil!UællS:lq! :llillll<'lp J:l!l:l "'Ild J::I/!,'q :lpf:lq.rellepos 'lu:lw ::Ipf..q.re l'8!1:lw!j l:l :l:i"lllpow -eptmll::lp!ilj:ll:ll:sqw::l\qold HA ~'I'I! :lp S!llq 1l~5s-e'l ::l'l'lnl '!SIEJOlU l:l WOS ti0qullll0w UU'I!A '~J::l'å'elPowsdlæ[qlUel :lpu:l[8uew!d:l5 le' P3Å -UO)[ ~ls<:lu ~P 10J u~ljja.'p~1l0l[ W"W J~J.lnOS'S~J J;;Ploq:lpU! l lu 1 '11s'OV 'J~3U~e!'!WJs'<i"1l5.1~ 'J::Iss;):>old "w"wa.1pømsnq wo l:lj:liu:lpo ::Ip{<lqJe l{lll:i :lpu:lpr~qje;ww:lfq lajæil.req -os J::l P'lU~SuA5 :luu~p P<lI"il Jt' ::IJ~U! WOS J::lnæpl'ilæ "aj~'å' U~gU!J::IlU::I!10SPJlWaJJ J::IJp ~ i -lfl :luq\!" J:lIP "pnq!p::lpeq" :lieunwllio'l :l[%ou le 'm ~JOl uq15u!j:lp.llv. ::lli!l15ej ~l~d1u0'l U:lp le ;J)['1n[:lpn ::l'l'l! UEJ[ l5~f pmt!>pl!a ;)'fs1i! I03P! 'lp ;)(foj VW!A -up..j J:lP 'J::I'8U!J:lllO[q ::Ip :lpf':lq -JC~q le U:l1U;;!P1 p"w lj[1!1u0'l So ~::ljje'i=jj~noso.u W<lIIU:l:i' V'S J:l :lp[":lq.re lftlpos '1;;lOl'l0JqJOJl::lP J::I'JS[:luueppn "'5)[~J wo ":l[1m J::lM[ll3: -ilep I U:liillP wo I:lJ:lIU::IUo J:l trnll U"lU~!PI 10JlO"LJ 'sølqvil S:lU -ASU::lP!lW::llJle<JIPn~l'Slfæ.a,do "P::llSBI:lq VS S::IPIAls "SJ[::Ilull'I ti0jli?a!l0w ::IPOOl[8wW u"o _old u.. W05 'uu~lell!low "pua[ "" _iltrelu Sll:;llU:l!PI ::15 le J:l"øJd!h 'SIla W:llqOJd :lre!xlsl~p m u::i'å'euv mos 'lij'å'n!u1s't!1~sua -lu:l!!,! J::15 ~ 'io JOllespn l"j -æll.req U:llU:l!PI 'J::llju~sel::lq ::IP ~ J::I:p[æple uassp::ltfl:lq go OJPr:lqJ1!SiI1l5 '15,llmU:llsh5 W"U -U:l{) \::I)[U!Asu.\s U:lPU"E U::l ~ ';}'P -[::IqlE ltl?!:>05 \!d ~ J::IS1Tl?U1JON S;)J;)sst:''I apf'lq.dl' J[Epos JOj la.5'~lputu9 u;;>puelis J!d DUUj A:u J::Ip l:lwuio)[ 'J::lP -[:lqjij uew lpl\lq JOl>li J"[[:ll"~ -<ml JOhq l:lsuun PueJls lpu:l" -!S::I"PJOu U:l Vd :ltml "1" '15 le WO pnqp.j l:llj1!q ::Itmwwo'! U" Jeq 'S::P::I "ap[:lqn-sojj\5-1s lsørrou!u~w :ljæh uell "pnq l!l~peq"j:lll:l pnq!!l :luq" "":li]rr -W-poW::Ip..'8U!"llll'lS J"p 'pnq -\!l ~uqv wo '8uelS l:i'!iclpu[w "re l:l":l[q J:l "pnqf!l:lpet{«l~ -ani":lqle ')[sp.llwojdwasj:ll:lo J:lpVJWo :ljpu"e Hl ii!s :lp:ljq..min'! ls!unq I~ ::Ipf:lq.re l]t!-:l -os j1! U:l'8u!J::lS'!Jrewnq:lO ~JII?.I1S:lJ:lPJVll: nupu:l 1~wp.~:l1J:lu"Cq ~! :lj{llæj le pol" :lp:lj::i/iil ~ JEt{ '::II(Cl'l _U:l U::Ip Vd :lpual:l"!lowj:l)[j!il ~'1'1! U:ljJeJ15 s~q le 'JOl ;11=11 lolo JllJ1S :Io ~U~ør::lq' W:lU -U::l~ ~U!J:l:i'!1!pSplæJpll ~.lal -:lw!jø!:llls!jq lis[e.low 11::1 P::IW U:lIlOP was U:lJ:lEElpowsdlæf4. -lu"cllloll :ln'l5ue le p:l/l. W::Ilq -old liepos1:;l JOJ l::lp::lls! W:llq -md )[S[EJOW la wos :lp[olq.re JOj UO!l1lh!lOW ::IPU:l(8u"Cw Vd :lsle [!l1pøu ~ JOI SU"CA1]e U<'lg -njq ",J:lWll;:i"~1 11l1lS!h J\!N -'P -f:lqlu lrll~s r.l:'{llll\!d l'i5u...ø f iiulmljr. uo'ij\uq UUpJOlllj :l::ll::1s -A:J1me Vj l"c JO.llinJq J:l J;)O 'pun,lwcs~l[:l'lu:;l l::lp! l:lj;)ls!sli~ '1S!l)[CjlU3J J::IP J:;luuoJSPf<lqJl: ;;lp p;nu :Ju:l.1I,j -U:lWWI:S 5.l::>liU!!l!lS:l10j :l)[s -rf,0l0:lp! <lp Jøaa!1::1pAl <10 J:lq -::IJt1:lqspf::llPl: S<lJO" J::IJ:lS1IUU( -::>rqojd un4.10hq J:lWJoJSPr:iq -re -f,o ;ju!.!:l"fl'l!! wo 5;6/1' :iir U;U;WS!JIJJ!IIPOS I 1::I:'f!ur. s;:ip:" -{l;1lj JOjl[:lO)l UUUV 1]1 )[fjl ' -- "l:lp1,;huo 1,;d t1u!uil!<lilo[ ~pj~[[o)[ U;)P p:lw U:>IUWI1'i l'ifpw l:>s~:ljlæhs::ip J:liiuæq J:liiulPl:>wpn ~ 'u'jrurrll!l -'III f';kii OI'S!::IpU!qJoJ! Ipu::rspn lilli 1:>!J:>lS'!I1JWJl!!XlS 'J:l~U!P -1;>lupn :l'ls!l!lod :lp re 1en1lS~J l:l 'fqq J::l vd :lj<lj15!u!wpe ll! J:lp~IU ;;PU:lJ~l!IOd ;/SS!O.J:ll)[tmdru.-\s a~!fuos -J~IJ ll'o ::l)[s"iejow'<l)[s!lhod SJ':lU --osl;)(!i[:l:lfu:l! l)[und!t.iul!3pn J;l~h:l :l)/o u~au!lla!o"oi}eil::lti -<J!WJIS"!U!WPll 1"C ls!a Jllq UCll -ll'q:.o ';)P!:lqJC llc!-xls! ~Ulllll "lp. lf:lll'njq WO ll!qolp IllV ljlli )1~1I u~[u!ls:5u!j::iil!i)[ ){IHSa!,d ~IJ!llJdJV!J()s 1.umpf "JII! PlJv.J 'Jf,J4.1OJ[1 UQw/SJv.JiJpiJl/8!/1lWSiUiJtllj.JiJ ij;i/pi]ui<j.j!suijl UiJ!PI ;J.JPiJq.JO!/VJjS 8U!JiJtl!IJ[1I11J 'J<J.{iV.J'I UiJtl07 l!jaa!jjfbs~uuaj ~!laoi([})

5 ",.."., ' Nydnu jeres ferie INF. lej=i-q( l j c i. Enten skal tvangsapparatet eller alle de fine ord om arbejdsløses selvværd og selvtillid laves om AKTIVERING AfJESPER LUND tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager KÆRE POLITIKERE, sagsbehandlere og bureaukrater. Tillykke med, ati nu kan holde jeres velfortjente ferie ef~ ter et års dygtigt arbejde. Her tænker jeg særligt på de ansatte i det kommunale system, der gennem den senere tid har udtænkt og indført 'aktiveringstilbud' for kontanthjælpsmodtagere. 'Aktivering' - det er sådant et smukt ord. Og l har fundet frem til mange andre fine formuleringer om 'udarbejdelse af individuel handlingsplan', 'varierende og fleksible tilbud, der kan imødekomme den enkelte modtagers indivi duelle behov og forudsætninger, 'skabe rammer for en meningsfuld tilværelse', 'styrke den enkelte arbejdsløses selvværd, selvtillid og selvrealisering'. Puha, det må have været et hårdt arbejde at finde på alt det. Og selvfølgelig har I fortjent jeres ferie. Vi kontanthjælpsmodtagere vil tænke på jer sommeren fwer. Det har vi rigeligt tid til, mens vi udfører vores tvangsarbejde. Om ikke også vi skal på ferie? Nej, det skal vi ikke. Vi har nemlig ikke ret til en eneste feriedag. Hverken sommer eller vinter, uanset hvor længe vi har været på projekt.. Eller rettere: vi har selvfølgelig' ret til ferie'efter. ferieloven. Men vi stårjo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vi holder en uges ferie, så derfor skal vi heller ikke have kontanthjælp i den periode. Og der er jo ikke nd- get, der hedder feriepenge for mennesker på 'aktivering'. MEN HVAD, ARBEJDE skulle jo være så sundt. Og hvis ikke man havde bistandsklienter til at gøre rent hob pensionisterne, til at renovere offentlige anlæg, til at snedkerere møbler, til at reparere cykler og så videre - også mens andre holder sommerferie - hvem skulle så gøre det, uden løn? Og vi går jo alligevel ikke glip afudlandsrejser, den slags er nemlig ikke tilladt for bistandsklienter. Ligesom man som bistandsklient ikke selv bestemmer. om man kan flytte kommw.e. Sådan er der så meget. Når nu I kommer tilbage fra jeres ferie, solbrændte og udhvilede, med nye kræfter og inapiration, er der lidt finpudsning af 'aktiveringsindsatsen', der skal gøres. I må til at beslutte jer, om 'aktiveringen' skal foregå, sådan som alle de fine ord siger, eller om I skal lave om på de fine formuleringer, sådan så de passer med 'aktivering'. virkelighedens ELLER MED Al'IDRE ord: om formålet med 'aktivering' er at bidrage til at det enkelte mennesker udvikler sig vide re i sit liv, dygtiggør sig, eller om formålet er at nedværdige.og true bistandsklienter samtidig med at den tvangsindskrevne arbejdskraft: udnytte:! til at få udført arbejde, der ikke betales løn for. Hvis I vælger at fortsætte, som I gør nu. må I hellere bringe ordlyden i overensstemmelse med virkeligheden. For at hjælpe Jer lidt på vej, er her et forslag til en ordlyd, der kan forenkle det vir var af love, bekendtgørelser og erklæringer på området, og samtidig udrydde de misforstieiser, der kommer af, at lovene ikke følges: Det skal ikke være sjovt at være bistandsklient, derfo.r skal al sagsbehandling foregå på en truende og nedværdigende måde, og det skal gøres klart, at skylden for arbejds-. løsheden påhviler den enkelte arbejdsløse. I sagsbehandlingen bør det tilstræbes, at kontanthjælpsmodtageren fu så lidt oplysning som muligt..a1le bistandsklienter skal umiddelbart ved henvendelae tvinges på et projekt. I udvælgelsen' af projekt må der ikke tages hensyn til ~ kontantbjælpsmodtagerens situation, ønsker, interesser eller muligheder for at aygtiggøre sig.. Kontanthjælpsmodtagere 'skal sættes til at udføre arbejde, som er nødvendigt - for eksempel erstatte hjemmehjælpere - men uden at få løn for det. Derved opnåes på en gang, at kontanthjælpsmodtagerens livskvalitet daler, at der udføres nødvendigt arbejde med den tvangsindskrevne arbejdskraft og at velhavende medborgere sparer i skat. I KAN' JO OGSA vælge den anden løsning: at leve op til de fine ord. Men det er et større arbejde, for så skal I til at lave hele det store tvangsapparat om, som 1 endelig er ved at have fået stablet på benene. Og det vil jo dræne kasserne, hvis l skal til at leve op til Menneskerettighedskonventionens påbud om, at 'In gen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde' og 'samme vederhig for arbejde af samme værdi uden sondring af nogen art', Valget er jeres. Men føl jer endelig ikke presset af vores forventninger til jer, for eksempel om at menneskerettigheder også skulle gælde for os. Den slags naive forestillinger lærer man som kontanthjælpsmodtager hurtigt at lægge på hylden. Men nyd nu jeres ferie!, il ~ il j B

6 '''IS''.. ~~y A i;holdblart flt fori sad.ili vil det!!for kån et brud :i denne forbin ' ti! nog1e aktuelle ~denselr i befolk 1b.Ask,j bedst kan el!! se ' n udvikspout.j,.c ~rspek. i'perspektiv, hvor haren,bøj grad af l~, ikjt.e mindst i 1fundets høje udfeau og mobilitet, ~, enkelte som en 'herafisøger selv Og q.dliat till politik be~ diddelilårt, at den, p.gerei, sig i :fot~ ri!dcørør 'vedkom-' 'I. Den stigende ~itutiø(llldeltagetelvis ø skoleom~ i lok81samcundct Irket Understrege ens. ;le!t lidtstørre tids ' kan man måske ~ der i; livspolitikiln' terjdens til en almyfrdiggørelse. d-en led, at den en~, nde ~d vil indgå irde IJbUtiske pro Il i et lmere over~ foijif.' \'lde per~ tlogeul.,--1ellem au :,den Politiske del~ kort R4gt udvikles ny måde, hvor der :re er :den samme l rollen som auto Memø bliver ny~ Ile kari være med i ~Htiskø processer. i'lrlebære et grund~ Iiolitisk brud, hvor let fot økonomisk re'auktatisk ratioitatslig ettektivitet ils på det folkelige it, øns''ket om per~ :ligtig~lse og tilde 1\ eenttal plads i de :beslutmngsproces,t strengt taget vil.!ivet trl ettektivitet 'økondmisk vækst. I'l og:selvmyndig. \r kort.sagt en pris. ~ten er et nyt poli!d en tevitalisering lokrattske værdier!ilemn'~"neskeljge, ;Iatio'l',' som ud ~t for 'pu p<:llitiske,\ og ftvornår dette Ar, er :endnu usikat det kommer er l tvivl om. rat_--, 'har heile tiden,~t, at bårvi lige :'t!de en ny ord ~,løste:n preble 'Min kbnklusion,; atd~ var en ~- : 'Iiminuler Mari i/ved dl Jyllatuh- 1:1' har Bltid været iget setvmodsi,'me i Øresundsitakst~I~. Høje,'og sttf,fik. 'lnonopoubtisk ilmkni.ng.!;dagbtfukt Bør"" Svar.Hermed en kommentar til Jesper Lunds»Nyd nujeres' ferie«: Tak, tvangsaktivatoren har nydt siri,. velfortjente ferie BESKAF TIGELSE AfMOGENS STIG MØLLER, socialudvalgsformand i Sleun.s kommune KÆRE Jesper Lund. Tak for dine venlige ønsker til min fe- ' rie i InI. lbt7. Ja. jeg har nydt min velfortjente ferie. Det har du så ikke kan jeg fooltå, og det synes du er urimeligt. Det undrer dig vel ikke, at jeg ikke er. enig med dig. For at starte med det sidste du skriver, så citerer du menneskerettighedskonventionens ord om at..ingen må beordres til at udføre tvangs. eller pligtarbejde_ og så påstår du i fuldt alvor, at det vedrører den situation, du sidder i. Der er et eller andet du har misforstået. Sætningen refererer til arbejdslejre som Hitlers og Stalina etler de kinesiske myndigheders udbredte misbrug af fanger i eksportindustrien etler misbrugen af krigsfanger og ikke til kontanthjælpsmodtagere i dagens Danmark. At nævne denne bestemmelse i den sammenhæng er enten tegn pa en noget ayg humor eller på galopperende proportioneforvridning og er en hån mod de mennesker, der er udsat for del HVIS DET er tvang;jarbejde at skulle yde en arbejdsindsats for at modtage et forsørgelsesgnmdlag så er alt arbejde tvangsarbejde, hvis det udføres for at tjene en løn eller få en profit og så mister begrebet enhver mening. l øvrigt gelulemsyrell tanksgangen afen dobbelt hån mod de mennek8er, der finansierer kontanthjælpen, nemlig ganske almindelige lønmodtagere, der faktisk ikke er specielt velhavende. For det fønte beskæftiger de sig med arbejde, der åbenbart er for ringeldårligtlkedeligt tu dig og for det andel skal de så ar den indtækt. de oppebærer ved denne umenneskelige tvlulg rm8flsiere forsørgelsen al dig uden at måtte stille kmv om en eller anden form for modydelse. Det er en klassisk udbytningasituation med dig som udbytteren. I øvrigt er der en meget simpel mide at undslippe tvangen på. Du kan ba o re ophøre med at modtage fraent'vangsmvator kontanthjælp og så klare dig selv på anden vis, men det vil fonnentlig også' indebære en eller anden form fur arbejdsindsats af mere eller mindre tvangsmæssig karakter. Og sa er du igen frataget dine menneskerettigheder. EN DEL afgrondlaget for aktiveringsbestræbeberne er, at der ikke er indført borgerløn i dagens Danmark. Det kan man så have forskellige holdninger til. PerRflnligt mener jeg, at borgerløn ikke i den nuværende situation er ønsk værdigt, men andre har selvfølgelig andre holdninger. Med andre ord, sa er grundvilkårene far alle, der ikke er pensioneret, syge, har bar selsoclov eller på anden mådc er uarbejdsdygtig'e, at de selv må sørge for deres forsørgelse. Der er.'lå lavet forskellige ordninger for at sikre de, der ikke selv kan skatte sig en indtægt p.g.a. arbejdsløshed, manglende kvalifikationer m.v. Hvis man er tilknyttet A kasse systemet, får man på vi.'lse nænnere angivne vilkår ret til understøttelse ved ar bejdsløshed, og hvis man af den ene eller den anden grund ikke er det, kan man få kontanthjælp. Er man A-kassemedlem, gælder der en.række regler fot at modtage understøttelse. Man ml ikke afvise anvist arbejde, der skal udarbejdes handleplaner, der skal følges af den arbejdsløse O!IV" og overholder man ikke reglerne, fortaber man dagpengeretten i kortere eller længere tid. Med andre ord, man skal stå. til rådighed for arbejdsmarkedet (Ol' at oppebære understøttelse. Kontanthjælpen er sidste sikkerhedsnetfør arbejd8due~ lige mennesker. Men fonnålet med kontanthjælp har ikke været at skabe et borgerløns~ system, men at afhjælpe, at folk midlertidigt ikke var i stand til selv Bt skatte til deres forsørgelse. Da det igennem Arene harvist sig, at flere 0R flere sidder fast ikonbøger ~ og deraf ke "" ~ånden betydelige al.. Nu har vi bibliot køber lidt ind - og l~ ud. Det et flot tilbud det,giver borgerne: hen på biblioteket ( tanthjælpssystemet.og ikke bftidende folks bekostning, for god bog helt grati af egen kran er i stand Ul at jeg mener, at vi alle må være stærk oplevelse, eli, komme ud, prøver man nu at med til at udføre det arbejde, faglig viden. aktivere disse mennesker for at gøre dem i stand til at klader får samfundet til at fungere, hvis vi villlave del i go- Samfundsøkonomi den personlige økonc re sig på arbejdsmarkedet. deme, og derfor ønskerjeg, at en enonn besparelsf I Ar bliver aktiveringsar- vi r stedet for at have nogle, alle behøver købe en. bejdstiden forlænget fra min; der er arbejdsfri, får fordelt,det rammer forfatl;( 20 til min, 30 timer ugentligt, arbejde og fritid ligeligt bl.a: Ulle 'sprogområde, ( DEN ANDEN bestemmelse og i nogle kommuner, bl.a. i via orlovsordninger, således : b!ev der,indført bib der bliver nævnt er.samme den kommune, hvor jeg erso- atvi alle får ret og pligt tilat,,gift., vederlag for arbejde af sam- cialudvalgsfor:rnluld, bar vi ydeen indsats.', ". :,, me...ærdi uden sondring af besluttet 08 til attilbyde 3~ ti-," ". '-'. '''t ; B1B.~O~,KS~Gn,,; nog~n ~-.. ~enn~, best~~-';',r~er der h~or de~ er mu1~~'lf;:til SLV1'",e:t ~artl~~ting1j,~p~i~~;enl~"~ mel119 dre}e~lng om atjcll)mme,.. FonnAlet er at-vænne folk til NAr der nu er3 til 6 manedet's"" J:tenttiges -.o.udnytt:etll kønsdiskrimination og etni3k en normal arbejdsuge og bl.a" paurø mellem 2 aktiverings- værk.., men det er diskrimination til livs, og hvis derved gøre dem bedre kvah tilbud, hvad der som regel er, almisse, en -støtte-! du ønsker at se dig selv på li fieeret til at forsørge sig selv. kan det være lidt søgt at hæv,,: tikeme allennådigst nie med negrene i apartheid- de, at man aldrig har ferie. Bogmomsen er på tidens Sydafrika, så fur min FOR NOGLE år siden blev At mnn ikke kan fa kontan en milliard - det er skyld ingen alann, men får,du der rejst en diskussion af be~ thjælp i udlandet er ikke ens~,at mlul i det sårbar ikke selv en dårlig småg i grebet..meningsfuldt arbej- betydende med, at kontant- sprogområde kun vi rn!lnd~n1. de_, dvs. at arbejde skulle ha.- bjælpsmodtagere ikkemå rej tilbage til forfat Deterrigtigt, at aktiverede ve en nytteværdi. Debatten se. De ma bare betale selv. I den nye ordnin[ ikke oppebærer samme må- blev bl.a. rejst på baggrund af Det samme gælder det atnyt.' sætterne nogle af c nedsløn som andet personale, de tåbelige ting, militærnæg- te. Selvfølgelig kan kontante' modtagere - det er men for det første er antallet tere blev sat til at lave, såsom hjælpsmodtagere 'flytte til en 'ikke mere original I af arbejdstimer sat sådan, at at feje blade sammen i Grib anden kommune, Detde ikke,teratur, argiften sk forskellen i timeløn ikke er skov mv., men senere fik de kan, er at kræve, at tilflyt- men i høj grad og særligt stor, og for det andet kan aktiverede lcdige ikke' batten en efter min mening fejlagtig drejning, så det dre ningskommunen anviser dem en bolig, men lejer de en pribruges til at fjerne nonnerede stillinger, og man kan ikke jede sig om, at arbejdet skulle være meningsfuldt for den, vat bolig kan ingen forhindre dem j at flytte hvorhen de vil. stille de samme krav som man kan til direkte ansatte. der udførte det. Dct er selvfølgelig noget Det gælder vel også for alle 09 andre, atvi kun kan flytte, Derfor kan man heller ikke sammenligne direkte. Så menonsens. Det er rart, hvis arbejdet i hvis vi kan skaffe as noget at bo i. get om de.. ikke overholdte.. konventioner. sig selv har en mening for den, der udfører det, mcn d(lt Det er rigtigt, at det ikke er let at være kontanthjæl~kan ikk~fremføressom et ab solut krav. M8.'lser af arbejde er mere eller mindre rutinepræget, men selvom det ikke indeholder en dybere mening for de, der udfører det, har det betydning for dem, for hvem det udføre:'!, og derfor betaler de en løn for at få det udført. Og lønnen er faktisk det, der rar os til at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi ar andre får besked på, hvad vi skal lave og hvordan vi skal lave det. Den megen snak om arbej dets værdi i sig selv bliver sat i perspektiv af det run, der har været på orlovsordninger og ef\:.crlønflordninger. Med andre ord, kan folk sikre sig en indtægt uden at skulle arbejde for den, vil de helst det. Sådan er vilkårene ror os alle, og sådan må de nødvendigvis også være for kontanthjælpmodtagere. Som socialist har jeg i mange år kæmpet mod kapitalisternes ret til at silen! sig ar bejdsfri indtægter på det ar modtager. Kontanthjælpen er' beregnet på overlevelse i en kortere periode og ikke på va~ rig forsørgelsc, og målet ml være at få så mange som mu ligt ud afkontanthjælpssyste met og gøre dem selvhjulpne. Og det er det, der gerne skul le være endemålet med hele aktiveringsproces8en. SÅ JESPER, jeg vil med god samvittighed nyde den resterende del af min ferie, vel vi-, dende. at vi i. vores kommune gør en indsats for at fil aktiveret især de unge, så vi undgår at gøre dem til professionelle klienter. Det kan godt være, at det ikke altid er lige behageligt, men det er efter min mening det rigtigste, fornunigste og mest menneskelige, vi kan gøre i den nuværende situati:' on Ȯg så ma vi alle gøre vort til, at vi får fordelt det arbej de, der skal udføres, mellem os alle ljammen. Diskette!; tak Disketterne forsynes med navn og adresse og vil blive ~ turneret. Disketter betyder en hurtigere redaktionel forretningsgang og en betydelig besparelse for Infonnation. Da'T miste< Vores lokalra lovgivning st afklædt. Der ikke det mini figenblad til dække over dobbeltmora hykleriet MEDIEPOl AfFLEMMlNG OP og JENS HALD Mi begge MF for Ven.stl LOKALRADIOlavg fonnal er fortsat s staten mnd en lan. de æter-kotlkurren, til DR. Lakalradi", kø buve for store, ' for prcfessioneue e et for stort område gi to friske ekaem den fik' nazisterne deres fønte send Og samtidig luld<, ministeren The Vo Dansk statslig tik 1995: De hæl:! Forslag til kronikker og kommentarer modtages gerne på 'l!" disketter.', ~ ~~stoppes, og skurb ~.k:ytte8 afstaten. J Vores system kan behandle Maeinto.h 3,5" i Word Perte- cen i æteren er UD et, Write Now, Mac Write og Word og PC 3,5" i Word Pet- ;:~ Vi, tror det (ec:t, Word og Dos 'I'ek!!t..påstanden er. at nen 'Ilte Voice ha lille kamp'fejl og Cl Kronikker til Information er af(ormat mu enheder. Kommentarer enheder., Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indsendt.tot den.jundiske k,mht. til selskab c on. Det kostede d deres sendetillbdf ministeren brugte at give '['he Voie men. Og, næsten : dedrag. fik nm første png dew delse.,

7 2"( «Sendt tillnjmnation, der ikke hragte den.» Til en tvangsaktivlltor. "Og husk nll, det er for dit eget bedste", sagde faderen, da han tog bøjlen frem. Kære Mogens Slig l\1øuer, socialudvalgsfonnand i Stevns kommune. Under overskrihen "Svar fra en tvangsaklivator" har du d. 8/8 nogle kommentarer til mit indlæg "Nyd nu jeres ferie" (inf. d. Isn). Nogle afkommentareme vil jeg komme tilbage til, men først: du over~r jo det centrale i mit indlæg, nemlig: "I mit til at heslu//ejer. om "aktiveringen" skalforej(", sådall som alle de flne ordsiger, eller1 skal lave ompå de fine formuleringer, sådan at dr! passer med virkeughedens "aktivering'"'. Men lad os Slitrle.fra en ende af: også for at de, der ikke på egen krop kender "aktiveringssystemet" kan følye med... Min egen histurie gennem "aktiveringen" er, kort fortalt: dajeg pludselig stod uden indkomst, henvendte jen mig på socialcentret. Her blev jeg direkte fra skranken hen~r til et projekt. In.. gen individuel :isgsbehandling, ingen oplysning om rettigheder, ingen oplysninger om, hvor længe det projr:ktophold varer osv. Kun dcn ene ordre. fulgt op aftrusler om, at hvis ikke jeg gjorde nøjagtij.ll, som jeg fik ordre ti~ så ville kontanthjælpen ryge øjeblikkeligt. Det er nu over 6 måneder siden, ogjeg har siden passel det anviste arbejde. Trods henvendel.. ser til min sagshehandler har jegikke siden fået et ords rådgivning eller vejledning. og hand-. lingsplan har p4 intet tid~punkt været på tale. Den behandling er ikke usædvanlig, tværtimod: det er rutinen. Man må gå ud Ira, at du som socialudvalgsformand er bekendt med hovedtrækkene i aktive-. rings- og bistandslovene: når man er kommet i en situation uden indkomst. skal socialcentret I samarbejde med de-9- berørte lægge en handlingsplan, der med udgangspunkt i den berørtes behov og interes~r peger i retning afen integration i det ordinære uddannelses- og arbejdsmarked. Men det blæses der højt og flot på. Det kommer vel ikke bag på dig, for du er åbenbart med til at gøre dd. Og der er du desværre ude på det samme skråplan, som socialministeren, der udtaler al ",Mg stol/erfuldl udde kammuller, der moder de unge meden spand og en Jeool t fraforste rjog.ujm kontanthjælpsmodtagere." ("Søndagsavisen" d. 18/6.) Den udtalelse kunne man forstå.. hvi. den kom fra en privatperson, der udtalte sin private mening. Men det undrer mig. al en socilllminister kan udtale den slags.. for det er faktisk en opfordring til ulovligheder i den sociale adm.inistration. Siden I tilsyneladende har "glemt". hvad der står i Lov om aktivering. må jeg hellere lige minde dig om bare et par afparagrafferne: 2, stk. 2: "Del.'fkal tilstræhes. at IrontanJhjælpsmodtagerinfarflere /ilbud om aktiveringat vælge imellem," r "--~' -""""~~",., J, stk. l: K",m".unalbestyrelsen skalforudfor afgivelse aftilbud om aktivering tilbyde IrontaNthjælp.wllod/agf!me rådgivning og vejledning om, hvorledes de på længere sigt kajl forbedre den!,'r heslcæftigelses- og udda1ujelsesmuligheder." 12: "ni hjiildl,'hjælpsmod/agere, der erfyldt 25 år, har kommunalbestyrelsen pligt til og modtageren ret /il udarbejdelse afen individuel handlingsplan. Planen skal udarbejdes se~ nest efter J maueders Irontanthjælp." Tænk. hvis et litplende forhold gjorde sig gældende på andre områder, at skatteministeren udtalte: "Jeg støner fuldt ud de kommuner, der opkræver høj skat uanset borgerens indtægt". E11~r en justitsminister, der udtalt~: "Jeg støttet fuldt ud de myndigheder, der bevidst ser b~rt fra asylansøgeres retskrav." En sådan minister ville løbe ind i problemer. Men det gør Ibenbart ikke så meget. når bare det er kontanthjælpsmodtagere. det går ud over. At loven på den måde tilsidesættes.. åbenbart med. fuld opbakning fra toppen afsystemel er ikke bare en katastrofe for mange kontanthjælpsmodtagere. Det er ogsl en destruktion afde demokratiske processer. For når loven ikke er det papir værd, den er skrevet pl, så er ogs! al.. le de (mere eller mindre) demokratiske processer, der er giet forud, nytteløse. Og det er svært at diskutere sagen offentligt.. på god demokratisk vis når hele Jovgjvning~n mere virker som en mapipulativ sløring afvirkeligheden, end som den nonn hvor ud fra sagsbehandlingen ska.. bes og vurderes. I realiteten virker lovgivningens telcst som en slags Orwell'sk "New Speak": trusler kaldes "vejledning", at blive frataget retten til selvstændig handlen kaldes "aktivering", ordrer kaldes "tilbud" osv. (Kan du ikke selv se komikken, nar du f.eks. skriver: "l den kom~ mune. hvor jeg er socialudvalgsfonnand. bar vi besluttet os at tilbyde 31 timer, hvor det er muligt"?) På det projekt, jeg er sendt til. arbejder 180 tvangsaktiverede med forskelligt servicearbejde for pensionister. Oftest er det hjemmehjælperarbejde hos pensionister med et anerkendt behov for støtte i hjemmet. Typisk sendes vi ud for at lave den hovedrengøring. sådanne pensionister har retskrav på. Eller vi sendes ud som "hjemmehjælperafløsere" hos ældre mennesker, der har flet nedsat deres hjemmehjælp.. f.eks. har flel strøget rengøringshjælpen. Disse ældre kan si købe sig til en tvangsaktiveret kontanthjælpsmodtager. der hverken er uddannet, interesseret eller omfattet afalmindelige regler om løn, organisationsret, pension, sikkerhedsbestemmelser, erstatning ved arbejdsskade osv. Prisen er godt nok kun på 2S kroner i timen (pengene glr til kommunen), men det kan alligevel være et økonomisk problem at dække med en folkepension. Det er så.. hvad der foreløbig er kommet ud afældrepolitikken med "længst muligt i eget hjem - men si også alt der. støtte, der skal til. " Jøvrigt sorterer projektet under "særligt tilrettelagt aktiveringsforløb i projekt", hvorom det gælder, at uddannelse er del primære ~ enhver produktion skal komme i anden række. l praksis har det vist sig umuligt at få bare 2 sekunders instruktion, f.eks. for de, der sættes til at gå tur med ældre hjerneblødningspatienter. Du beskriver aktiveringssystemet. som om det er "en god ide", sidan i al almindelighed. Men overse ikke. at det er en ganske særlig udvikling, der er ved at ske. Hidtil har vi i dette land haft den opfattelse, at alle skal sikres en fysisk overlevelse. Kontar1thjælp;var således det laveste man kunne falde - selve den økonomiske/fysiske overlevelse var dog sikret. Nu er deme overlevelseshjælp ikke længere rrunimum, og en del vil falde igennem. Det kommer vi nok til al se følgerne afi de kommende år. måske som øget berigelseskriminalitel, hjemløshed osv. Udviklingen på bistandsområdet er dog kun et element i en bredere udvikling i retning afpli vatisering og asocialisering. "Det offentlige" har til opgave at organisere og finansiere de arbejdsopgaver, der er samfundsmæssigt nødvendige (ud fra den humane standard. vi sætter). men som ikke er profitable for det private erhvervsliv. for tiden forsøges stadig flere omdder privatiseret, og dette i takt med at den fædes ansvarlighed for f.eks. fattiges transportmujighe- der i Esbjerg eder for ordentlig hospitalsbebandling til alle daler. TvangsaJctjveringen har sin rolle i deri udvikling: når nu ikke det offentlige vil bruge penge (løn) på at sikre borgerne.! vel.. færd, så er det jo oplagt at tvangsindskrive arbejdskraft til at sikre det nye. skrabede minimum på de områder, der ikke er profilable. (Der forbliver selvfølgelig en del velbetalte l'

8 J" 4..., arbejdspladser i bureaukratiet - aflønnet afsanune skattekasse som os kontanthjælpsmodtagere - men der er jo selvfølgelig tale om mennesker. der "selv sørger for deres forsørgelse".) Og hvis du hævder. at tvangsaktiverede ikke indtager arbejdspladser, som ellers ville være besat som ordina~rejobs. så foregår det anderledes i Stevns_, end i hele resten aflandet, eller også taler du mod bedre vidende. hellere ville dangdere den for sin egen velbehageligheds skyld - det kan også betyde, at der er andet produktivt arbejde, man heuere burde udføre. Og der virker det som en del afskræmmepolitikken at benytte sig afden irritation, der opstår, nm man tvinges til at lade sine ressourcer forblive ubrugte'gennem standardiseret samlebandsbehandling. Man kan selvfølgelig fremhæve' det som "ligelig behandling": at ligegyldigt, hvad det særlige l ens situation (som kontanthjælpsmodtager) er, så bliver der ikke taget højde'for det. Men følgen afen sådan behandling er selvfølgelig meget forskellig, afhængig ar. hvad ens konkrete situation er. Du fremfører det som en forkælet holdning at kræve mening i arbejdet. Selvfølgelig er det da urealistisk som et absolut her & nu-krav. Men hvorfor ikke tilstræbe det, især i en offentlig sektor, hvis eksistensberettigelse burde v::.;re at forbedre borgernes livsbetingelser? Du undrer di~ over, at jegbruger ordet "tvangsarbejde", Det gør jeg selvfølgelig dels for ikke at hoppe med l)å maskeraden om "tilbud" og de andre sukkerovenrukne ord, der skal få den bitre pille ned. Men der er nu også noget om det. Det hænger ikke bare sådan sammen, at hvis "aktiveringen" er tvangsarbejde, ja så er alt arbejde tvangsarbejde..det kapitalistiske samfund er dog bygget sådan op, at man i det mindste har sin arbejdskraft i egen besiddelse. så man selv kan sælge den. Og på den måde er der opstået et arbejdsmarked, hvor arbejde har en vis Hvilke erfaringer drager man så som tvangsaktiveret? pris. "Aktiveringen" fungerer ikke sådan; der er snarere tale om at staten eksproprierer ilf- i Man lærer. at socialcentrene og sagsbehandlere er ens fjender. Hver oplevelse med det system bejdskraften frit de arbejdsløse. og sj udbetaler, hvad der lige skal til for at overleve. Og det er I er en d!rlig oplevelse: fjendtlighed, mistro, trusler - og de har magten til uden varsel at trække -sclvføi-gelig fvi at undgå-den---erkenåelse,at---l-fasthelder-en-betegnelse--s&m--!!-tilbu?-ligesom gukl-tæ-ppet-væk-unde~en.-sa-def---lutetken-et-tilhusleje. mad eller noget som,helst andet De. en vis Godt~lther i filmen afsanune navn. I der kender systemet bedre fortæller. at man skal være meget forsigtig med at være ærlig over Når jeg taler om "tvangsarbejde", erjeg da godt klar over, at det vækker associationer til de. for sin sagsbehandler, da man fra deres side ikke finder nogen støtte, men kun kontrol og konværste eksempler på dette i nyere, europæisk historie - arbejdslejre i nazi-tyskland og Sovjet! sigtet kassetænkende spareiver. Mistro er så ikke bare en persoitjig egenskab, men et objektivt under Stalin. Men det er da den retning, der tegnes for tiden - og der finder jeg det ganske far- I træk ved de betingelser, man lever under. Da systemet er ufleksibelt, lærer man. at hvis man vil ligt, at du latterliggør opmærksomheden på den udviklingsretning. ved det, at bevægelsen ikke have noget igennem, så skal der snydes., (eks. med lægeerklæringer. At der snydes med den er fuldendt. AI tvangsarbejde fik så grusomt et omfang i de regimer skyldtes vel bl.a. at der ik~ I slags handler ikke om at aktiverede er specielt umoralske mennesker, men det handler om at ke blev sagt til:ltrækkeligt tydeligt fra overfor en sådm udviklingsretning, hvor bureaukratiet "moral" mister sin betydning i et umoralsk system. _ unddrager sig demokratisk kontrol og samtidig far total kontrol over en gruppe mennesker, der er berøvl:t Lieres borgerrettigheder. l din kommcnlnr kalder du dig selv for socialist. Ja, socialisme kan så åbenbart være så meget forskelligt. Jc:~ ville ikke kalde mig selv for socialist., hvis jeg var med til...t realisere det fornyede tryk på arhejderklassen efter devisen: Hvis der opstår mangel på arbejdsløshed, må flolci:en drives så meget desto hårdere, og man behøver bare at slå på den bageste ko - så bliver der skubben og nlllsen i hele flokken. Og der vil altid være en bageste ko at slå på. Hvis man skoll prøve at følge din argumentation, så må man have balanceevnen i orden. For først stårdu p(l det ene ben: kontanthjælpsmodtagere er nu såheldige, at de bliver inddraget i det produktiv~ liv; så står du på det andet bel!: kontanthjælpsmodtagere arbejder ikke "rigtigt". derfor skal de ikke have almindelige rettigheder. På den måde kan du i den ene spalte skrive at forskellen i linieløn (op til mindstelønnen) ikke er så stor, fordi tva..lgsarbejdet kun er iltimer om u~en, og i den næste spalte skrive, at nu vil I tilbyde 37 timer om ugen. hvor det er muligt. Hvis nu du i cl øjeblik beholdt begge ben påjorden: vil I. Så.også sætte kont&nthjælpen op til et niveau, der minder pi;nl.ø~e:n for fuld tid på mindsteløn?'(det er et retorisk spørgsmål- du behøver ikke id ~vari.),':\ -':.: -'::. Hvis moraleli ~r der s~ arbejdes for pengen.::, h,,'ad så med at få penge for arbejdet?.-.. Der ligger i dit indlæg en anklage om at bistandsklienter i al almindelighed (og tilsyneladende: mig i særdeleshed) helst ikke vil lave noget produktivt. Ja, at alle mennesker faktisk ikke gider bestille noget. hvis de kan slippe afsted med det. Jeg skal nok lade være med at udtale mig på alles vegne, m"n for en dej afos gælder det., at irritationen over "aktiveringen" især handler om det "merunpuse". Det.handler ikke om, at vi ikke gider bidrage til samfundsproduktionen nej, omvendt: vi vil da bruge vores evner. interesser og ressourcer så optimalt som muligt. bi~ drage med det. vi er bedst til at bidrage med. At kede sig behøver ikke at betyde. at man Selvfølgelig er der en del. der skræmmes væk fra kontanthjælp (ligesom der også søges bort fra ordinære jobs med usædvanligt dårlige forhold). Som flere socialchefer da også med tilfredshed har konstateret. Men der er andre aspekter afproblemet. de ikke har konstateret. En del dropper ud afaktiveringssystemet., og finder så et mere euer mindre usselt job - nogle tigger, nasser eller stjæler. nogle tager et son job. Nød lærer jo "nøgen kvinde at spinde", men ik~ ke altid lige som forvaltningen havde forestillet sig. Nogle tager deres tøm på projekt, men på en måde, der ikke bringer dem nærmere et job på arbejdsmarkedet. Nogle mister kontakten til arbejdsformidlingen, nogle luuer stille ogroligt igennem tvangsarbejdet - det er jo det mest overskuelige, og nm bare man følger ordrer. så har man jo gjort sit - nogle reagerer kontræn: "de prøver at presse mig. det skal de ikke have held til". Og sådan noget som at tage vikararbejde som en indgang til fuldtidsarbejde kan ikke lade sig gøre. Sådan reagerer folk så forskelligt, men en ting er fælles for langt de fleste: en rigtig dlrlige oplevelse afat være uden menneskerettigheder, at egne interesser, kunnen og udviklingsopgaver er uden betydning~ en erfaring om, at det at arbejde er ubehageligt osv. Alt i alt en personlig nedtur (som så kan vendes indad som depression euer udad som vold) ogen "anli-demokratisk" oplevelse: alle de ord om demokrati og menneskeværd gælder åbenbart kun de, der sidder med ved det veldækkede bord. Og den oplevelse ender ikke nødvendigvis bare med politi~ kerlede og had til socialsystemet, men kan give sig udslag i had til "samfundet". Og det er et ringe resultat for et socialsystem, der netop skulle il de forskeuig ender afsamfundet til at hænge sammen. ~J:,.~ ': Ik I I i!.' ~

9 såvel re øvri~ ~rmed. ifristen ra denbestille ag helt lkketid til kl. mindre esuden de venekspe- retning fra Det 1 ; behov ndicap Jontan ~ for en ver vej.!stilling :ten fra fremtil rldeisen tion om nekun- slår, at ler selv g afregc atkupoforsla en desen stor dgiften, ere musien, så kunder mindst r HT, at mulige meøko- færdige dom over en amerikansk nazist, skulle finde stec ran Roskilde Arrest. Som.;3ige afmoddemonstranters protester og aktive modgåelse lykkedes nynazisterne imidlertid ikke med deres forehavende. De personer, der modsatte sig den nynazistiske manifestation udgjordes såvel af 'almindelige' borgere som af autonome aktivister, men med en overvægt af førstnævnte gruppe. Fælles for moddemonstranterne var 'Noget for noget' Det handler om, at folk der har et arbejde og har politisk magt, bestemmer over dem, der ikke har et arbejde, ~ svar til socialudvalgsformand,mogens Stig'Møller ARBEJDS LØSHED 'MMARIA ZECK-HUBERS sociolog, og......r -- -;'0-' '\.~ KIM B. NIEL>iEN. ~ I' jurist '. INORDAN ejil person kan være socialudvalgsfonnand, dvs. have en magtposition, for det har vore kommunale politikerejo en dej af, og have etså umenneskeligt syn på beskæftigelsesområdet, er os en gåde. Mogens Stig Møller giver i en artikel (den ) svar '. nynazisterne -j at marchere, kwme man fra politisk hold have gjort det sværere. Del politiske begrundelse for at opfordre folk til at holde '-sig på fysisk afstand af nynazisternes march, var angiveligt at opretholde 'ro og orden'. Som bekendt forløb det anderledes, og spørgsmålet er om borgmesteren og viceborgmesteren ikke bærer en del af skylden herfor. Kunne det tænkes, at de voldsomme ce~ (Auschwitz, jødeudryddelserne etc.), men tilsyneladende medtænkte disse politikere ikke, at nynazismen aktuelt er et særdeles aktivt fænomen i en række europæiske lande. Således var moddemonstrationen tænkt som en symbolsk imødegåelse af den nynazistiske ideologi, uanset dens geografiske forekomst. Byrådspolitikerne er formentlig udgået fra den opfattelse, at en moddemonstration alene var rettet imod de på en artikel skrevet afjesper.._og ikke til kontanthjælpsmod Lund ( ). fagere i dagens Danmark. At Det det handler om i sidste'-, nævne denne 'bestemmelse i ende er, at folk der har et ar- den sanunenhæng er enten bejde og har politisk magt, be- tegn på en noget syg humor elstemmer over dem, der ikke ler på ga-iopperende proportihar et arbejde, Og hvad værre onsforvridning og er en- hån er, disse 'magt'mennesker me- mod de mennesker, der er udner også at vide, hvad der er sat for det... bedst for de arbejdsløse, og fø- Mogens Stig Møllers postuler derfor ikke trang til at lat om, hvad den pågældende spørge de ledige. De kan endda konventionsbestemmelse betage det som en fornærmelse, skytter, forekommer ikke særnår de arbejdsledige påpeger lig indlysende, og i værste fald at behandlingen af dem er er hans påstand absurd. dybt uetisk. og at den i virke- Lige såvel kan følgende beligheden er udtryk for mang- stemmeise (også refereret i lende respekt for dem. Jesper Lunds artikel):... "sam- Mogens Stig Møller forku- me vederlag for arbejde af ster den fortolkning afmenne- samme værdi uden sondring skerettighedskonyentionens af nogen art...«ifølge Mogens ord vedrørende tvangsarbejde. Stig Møller heller ikke fortalsom Jesper Lund fremfører i kes med, at en bistandsmodtaforbindelse med~-en kritik af ger kan påberåbe sig den beaktiveringen afde'-arbejdsløse, skyttelse, som ligger i mennenemlig at: ll ingen må beor- skerettighedskonventionen. dres til at udføre tvangs- eller Han skriver nemlig: "Denne pligtarbejde. ø: Mogen's Stig bestemmelse drejer sig om at Møller fortæller Jesper Lund komme kønsdiskrimination og på en nedgørende måde, at etnisk diskrimination til livs, merineskerettighedskonventi- og hvis du ønsker at se dig selv onen er rettet mod: "... ar- på linie med negrene i apartbejdslejre som Hitlers og Sta- heidtidens Sydafrika, så for lins eller de kinesiske myndig- min skyld ingen alann, men heders udbredte misbrug af får du ikke selv en dårlig smag fanger i eksportindustrib1 ej- i munden?«ler misbrugen af krigsfanger Man kan undre sig over Mo- på halvtredså~~t-i~~' b~iri~j: sen havde hver enkelt, landsdel og købstad travu,d at fejre denne begivenht:;u, under floromvunden henvisning til modstandskampen. Det blev mere end almindeligt antydet, at Danmark nok kulu1e vlere taknemmelig for den allierede indsats, men vi gjorde også noget for sagen selv. Har størstedelen af byrådspojitikerne i Roskilde ganske tabt denne historiske dimension af syne? [IVF DET ER utroligt, at socialformanden skal helt til Sydafrika og tilbage til Hitlers og Stalins tid for at forsvare sin politiske opfattelse af, hvad menneskerettighedskonventioner regulerer eller ikke regulerer. Vi ved vel allesammen, at bestemmelserne blev lavet dengang, og at de blev udarbejdet med de fonnål, Mogens Stig Møller beskriver. Men vi lever i dag i en samfundsmæssig struktur med andre umenneskelige tendenser og derfor kan disse ovennævnte bestemmelser om menneskerettigheder ligesåvel blive nødvendige redskaber til at forsvare sig med i dagens Darunark. Man kan fonnentlig tale om tvangsarbejde, hvis arbejdspligten for den enkelte er ufrivillig, samtidig med at argens Stig Møllers udsagn om at, hvis en person føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet skal denne afholde sig fra at bekæmpe den uretfærdighed, fordi det er nedværdigende at gøre noget ved diskrimination. Man kulu1e så tij Mogens Stig Møller stille spørgsmålet, om man kun overlader det til kvinder og fremmede at opføre sig nedværdigende? b' _""U..~ ~'-'~ "'''',J bo'" au~i fliktmulighederne. Samtidig har EU en usynlig sikkerhedspolitisk rolle som påpeget i SNU-rapporten om dansk og europæisk sikkerhed fra i foråret. EU har en tiltrlekningskraft, som indebærer, at lande, der ønskerat tilnærme sig EU, vil undlade at foretage sig nog~t. som vil vanskeliggøre dette. Tænk blot på den fredelige skilsmisse mellem 'IJekkiet og Slovakiet. Men EU har langtfra endnu opbygget en effektiv blød sik- Zf1!r;, -~ r- bejdspligten er begnmdet i et hensyn til den økonomiske ud Vikling. Og her tænkes f.eks. på de mange såkaldte aktiveringsforanstaltninger i primærkommunerne, der forekommer at være en fonu for spekulation i at undgå at betale overenskomstmæssige lønninger. Man ville formentlig også kulu1e tale om tvangsarbejde, hvis arbejdspligten er udtryk for en diskriminering. Og her tænkes på f.eks. de mange mennesker, der er på overførselsindkomster i plejesektoren eller på børneinstitutioner, og som udfører samme arbejde, som dem der er i ordinær ansættelse. De pågældende ledige har' ikke de samme lønninger og faglige rettigheder, og de kan nemt argumentere for, at der foreligger en diskriminering afdem. VI VIL foreslå Mogens Stig Møller som politiker, at han lytter til de arbejdsløse i stedet for at sidde og forsvare en politik, der i hvert fald ikke kan beskyldes for at udvise respekt for de ledige. For samfundet er efterhånden godt på vej til at passivisere arbejdsl.øse mere og mere med de ""Y~'~""H~~'b-'--,.~.,_ ~~u... 'U EU miste sin betydning som den dynamiske organisatoriske ramme fo~ ~ europæi~ samarbejde. FOR Socialdemokratiet er det glædeligt, at opinionsmålinger nu viser en stærk folkelig til~ slutning til en udvidelse af EU-samarbejdet. Den Vil styrke fredens muligheder under 1990 J ernes forudsætninger og på konkret vis fremme solidaritet både nationalt og internationak mange aktiveringsbestræbeh ser. der er udarbejdet af den' arbejdende del af befolkningen. Man negligerer de ledige totalt, de bliver f.eks. ikke engang hørt, når der skal foretages ændringer på dagpengeoinrådet. Mogens Stig Møller taler flot om at ville fordele arbejdet, men han ved udmærket, at hverken politikere eller dem, der har et ordinært arbejde ønsker det, for ellers var der ført en politik, der peger i' den retning. Man kan bare henvise til det statslige ansættelsesområde, hvor der findes et overarbejdsfol'orug. der holder ca mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det virker derfor temmeligt hyklerisk, når alle taler om at gøre noget ved arbejdsløsheden uden at man vil sætte ind de steder, hvor man kan Il mennesker ud af ledigheden. Det er helt utroligt, at man kører en hetz i vores samfund mod de arbejdsløse, som beta ler prisen for den førte økonomiske politik. Mogens Stig Møllers slogan 'noget for noget', kan godt opfattes som en hån mod de ledi ge, når det er dem, der betaler prisen for andres forbrug. 'I" '~. ~.~ "; l -:, '.~.-.;.'. I ~~ I.:1,~... ~..,'~~ ~' I',., ~,,

10 Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Det er så åbenbart dig, der nu er min sagsbehandler ~jeg -~~lat deiiuarbejdsdygtighedsattest, du har sendt lil mig.... Jeg har noget ilt spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg ;duiver til dig, i~tedet for at fi'l.øcte op. Selvfølgelig er Jet ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer, skranker, hårde ord. Va~lmand. (En dag blev jeg nærmest angrebet af ham, fordi jeg gik: forbi ham i retning afmin daværende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck. hos ham. Den erfaring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det.kan være svært at få sagsbehandlercl til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk", og holdt i errmistroisk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafklarede spørgsmål Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone, som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forståelise for, at I som sagsbehandlere arbejder under urimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det. Og jeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed, personlige integritet og medmenneskeliije ansvarlighed finder sammen og rar forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu sagen: Jeg er gennem skrankebehandling henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecentret. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse ar min arbejdsevne, og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg ronøgte at komme i tale nled en sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen, og ener temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fik jeg at vide, at min konkrete situation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en arvisning at min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud't. Denne afvisning ønsker jeg begrundet skrirtiigt. Der ud over ønskerjeg oplyst. hvilke rettigheder jeg har ifm. socialcenterbehandlingen generelt og...ktiveringstilbuddet" konkret: kunusbevis, dækning ar udgifter. klagemuligheder osv. (Listen er ikke komplet. da jeg jo - i sagens oatur - ikke ved, hvad det er, jeg: bar krav på at vide.) Jesper Lund Tietgen 2200 København N.. - ~'OHEDSl;.,.. _. _ {iullflhli~i ~ ~ -teaenhp.~~ København, den 23. maj 1995 Socielcentret har den 25. april 1995 modtaget Deres klage over aktivitetsmuligheder. Afgørelsen vil nu blive taget op til ny vurdering. Såfremt socialcentret ps denne baggrund finder anledning til at ændre afgørelsen, vil De bliv8 tilskrevet herom. Fastholder socialcentret den trufne afgørelse, vil sagen snarest muligt blive videresendt til ankeinstansen, hvorfra De vil høre nærmere. Vi beklager den sene fremsendelse af kvitteringsbrevet. Med venlig hilsen et~\'"~ Vicki Henriksen kontorfunktionær Det kan måske...irke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes på tvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden bolil. uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerettigheder. Og sagsbehandleren er ved at fl en rolle som fængselsbetjent. Eller det, der er værre. cpr.:_... ~.~.~~===-'--~-_._~----.~_l-. - Socialcentret Blågård Komgad, 30, 2200 Købonhavn N. nr.; ) 17 direkte tlf.; Telefax:))

11 Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen. (4: ) Det er så åbenbart dig, der nu er min sagsbehandler - kan jeg se at den Uarbejdsdygtighedsattest, du har sendt til mig. Jeg har noget at spørge dig om vedrørende min sag. Men først vil jeg lige forklare, hvorforjeg skriver til dig, istedet for at møde op. Selvfølgelig er det ubehageligt bare det at træde ind på Blågårdens Socialcenter. Køer, skranker, hårde ord. Vagtmand. (En dag blev jeg nærmest angrebet afham, fordi jeg gik forbi ham i retning afmin daværende sagsbehandlers kontor. Jeg var ikke klar over at man skulle melde sig til sikkerhedscheck hos ham. Den erfaring er der sikkert mange, der deler med mig.) Men hvad vigtigere er: Jeg har for mange erfaringer med, at det kan være svært at få sagsbehandlere til at svare på spørgsmål. At "sagsbehandlingen" som regel er stresset og udelukkende "juridisk", og holdt i en mistroisk og truende tone. At der efter samtalen er for mange uafldarede spørgsmål. Og dertil kommer, at jeg nægter at finde mig i en så nedværdigende tone, som jeg til tider er blevet præsenteret for. (Jeg har forståelse for, at I som sagsbehandlere arbejderunderurimelige betingelser. Betingelser, hvor det simpelt hen ikke er muligt at udføre arbejde ordentligt. Men det skal vel ikke gøre, at jeg finder mig i det. Ogjeg håber, at I ud fra jeres faglige stolthed, personlige integritet og medmenneskelige ansvarlighed finder sammen og får forbedret jeres arbejdsbetingelser.) Nå, men nu sagen: Jeg er gennem skrankebehandling henvist til "særligt tilrettelagt jobtræningsforløb" på Servicecentret. Det er elendigt arbejde; betingelserne er under al kritik, det er ringe udnyttelse afmin arbejdsevne, og det bringer ikke mig videre i mit liv. Jeg forsøgte at komme i tale med en sagsbehandler om at komme i anden aktivering. Jeg fik tildelt Ulla Olsen, og efter temmelig mange gange at være blevet henvist til andre, fik jeg at vide, at min konkrete situation og min interesse var uden betydning for afgørelsen. Det var således en afvisning af min anmodning om valgmulighed omkring aktiverings"tilbud". Denne afvisning ønsker jeg begrundet skriftligt. Der ud over øusker jeg oplyst, hvilke rettigheder jeg har ifm. socialcenterbehandlingen generelt og "aktiveringstilbuddet" konkret: kursusbevis, dækning af udgifter, klagemuligheder osv. (Listen er ikke komplet, da jeg jo - i sagens natur - ikke ved, hvad det er, jeg har krav på at vide.) Det kan måske virke kværulantisk og krakilsk med sådan en henvendelse. Men for mig at se er sagen ikke uden alvor. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der sendes påtvangsarbejde. Med den bestandige trussel om med øjeblikkelig virkning at stå uden en krone på lommen - uden mad, uden bolig, uden mulighed for socialt liv. Og stort set uden menneskerettigheder. Og sagsbehandleren er ved at få en rolle som fængselsbetjent. Eller det, der er værre. cpr.:

12 j" ~ Til: Sagsbehandler Hanne Thomsen Socialcenter Blågård Korsgade 30..1"', 2200 Københ~VIlf' ANMODNING OM AKTINDSIGT. Jeg anmoder hermed om indsigt i akterne vedrørende sagsbehandlingen afmin person i perioden til Jeg ønsker indsigt omkring: - sagsbehandlernoter/journal, - andre akter/referater i sagsbehandlingen såsom gruppemøder og. lederanbefalinger/-.b~slutninger, og - kommunikationen'mellem Servicecentret og Socialcenter Blågård vedrørende min sag. Jeg anmoder hermed tillige om udstedelse afbevis, hvoraf fremgår, hvilke kvalifikationer, jeg har opnået i "jobtrænings-"/"uddannelses"-forløbet Jesper Lund 2200 København N. ;~. -,~;'.-..-,

13 Til den relevanle ankemyndighed: København d SUPPLERING TIL ANKESAG VEDli.SAGSBEHANDLING PÅ BLÅGÅRD SOCIALCENTER. Ved forespørg:'ld d erjeg afsagsbehandler Hanne Thomsen mundtligt hlevet oplyst, at min forespørgsel af er videresendt til "ankeinstansen". Da min oprindelige forespørgsel ikke er udformet som anke, ønsker jeg at tilføje yderligere hertil. Endvidere ønsker jeg al informere om den sagsbehandling, der er foregået siden socialcentret videresendte min oprindelige forespørgsel som anke. Jeg opfordrer ~nkeinstansen til at sapunenligne den sagsbehandling, jeg har været udsat for, med lovgivnin",en, som den fremgår aflov om aktivering (LA) oglov omsocial bistand (BiL) Jeg er klar over, at det ifølge LA ikke er muligt at anke indholdet afde(t) "tilbud" om aktivering, der gives afsocialcentret - denne ankehenvendelse går derfor på selve de forskellige mi:'lforhold, der har gjort sig gældende i sagsbehandlingen. Forløbet: Dajeg stod uden indkomst Geg havde taget orlov fra mit studie) henvendte jeg mig på socialcenter Blågården.:Min sag blev behandlet ved skranken (det tog blot to minutter, der var jo kø). Ud fra den ene oplysning, atjeg havde orlov fra mit studie, fik jeg besked på at møde på Servi\:ecentret (Ryesgade 27), den første dag, jegikke længere var tilmeldt studiet. Dette gjorde jc:g, men forsøgte endvidere at komme i kontakt med min sagsbehandler, dajeg ønskede en kojlkret sagsbehandling, hvori der blev taget hensyn til min konkrete situation, således at der her ud fra kunne findes adækvate handletiltag/aktivering. Efter stort besvær kom jeg i kontakt liied min tildelte sagsbehandler (på det tidspunkt: Ulla Olsen), der afviste min henvendelse nled henvisning ti~ at min konkrete situation var uden betydning for afgørelsen og at ingcn op lysninger eller argumenter ville ændre afgørelsen. Denne behandling finder jeg er i modsætning til lovgivning, hvorafdet fremgår at: LA 2, stk. 2., "Det skal tilstræbes. at kontanthjælpsmodtageren/årflere tilbud om aktivering al welge imellem." Jeger da klar over. at der her kan modargumcnteres med. at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at opfylde denne bestræbelse, men det er hlevet mig oplyst, at behandlingen af studerende på orlover reguleret afen (for København gældende) intern retningslinie, hvoraf det fremgår, at kontanthjælpsberettigede på orlov hurtigst muligt skal sættes til rengøringsarbejde~ at der således ikke må være nogen valgmulighed. Det er ikke lykkedes mig at afklare, hvorvidt en sådan (skriftlig) retningslinie eksisterer, bla.. fordi jeg ikke har fået noget svar på min forespørgsel af For min konkrete sag, kan det i ogfor sig være ligegyldigt om en sådan retningslinie eksisterer eller ej - men det er afprincipiel vigtighed at afgøre, om dt:f eksisterer skriftlige retningslinier, der direkte er i modstrid med lovgivningen; omden lovstridige praksis, jeg er blevet udsat for, ikke bare er et "uheld", men direkte eren skriftligt formuleret standardprocedure. Under alle omstændigheder harjeg svært ved at se, at der i dette tilfl»lde er foretaget et konkret, fagligt skøn om min mulighed for at kunne profitere afpræcis dett(l "tilbud". LA 3, stk. l.: ''Kommunalbestyrelsen sko/forud/ar afgivelse ajtilbud om aktivering tilbude kontanthjælpsmodtageren rådgivning og vejledning om. hvorledes de pa længere sigt kan forbedre deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder." Jeg har i d,ene sagsforløb ikke modtaget nogen vejledning overhovedet 1 f.eks. ikke om mulighed for supplerende indkomst (BiL 38, stk. 5) eller om mulig udgiftsdækning efter BiL 46a. I sagsbehandlinger er ikke indgået overvejelser eller rådgivning om, hvorledes det kan lade sig gøre for mig at færdiggøre mit studie. Dertil kommer den manglende oplysning om vilkårene omkring det projekt, jeg er henvist til (dækning afudgifter ifin. projektarbejdet, kursusbevis mm.) LA 12: 'Til kontanthjælpsmodtagere, der erfyldt 25 dr, har kommunalbestyrelsen pligt til og modtageren ret til udarbejdelse afen individuel handlingsplan. Planen skal udarbejdes senest efter 3 måneders kontanthjælp. " Hvis ikke jeg havde ~æst loven. ville jeg ikke have anet, at en sådan plan burde lægges. Om forløbet yderligere, har jeg at bemærke: - Min forespørgsel af var ikke udformet som klage, men som en forespørgsel om socialcentrets begrundelser for deres afgørelse. Forespørgslen er der aldrig svaret indholdsmæssigt på. - Da socialcentret valgte at videresende klagen, burde jeg være gjort opmærksom herpå, således at jeg havde mulighed for at bidrage med materiale til ankeinstansen. Jeg er på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at min forespørgsel allerede i maj måned var blevet videresendt som anke (før min mundtlige forespørgsel af ). - Jeg har på intet tidspunkt fået nogen som helst ankevejledning (ogjeg er faktisk ikke klar over, hvilken ankeinstans, jeg nu henvender mig til). Jeg kan yderligere oplyse, atjeg pr har søgt om aktindsigt. Jeg tør dog ikke lade vente på svaret herpå før jeg sender dette brev, dajeg har gjort den erfaring, at det kan vare længe, før socialcentret svarer på en henvendelse, og at et evt. svar ofte er mangelfuldt (Min forespørgsel af blev besvaret med et "tak for deres brev" d , og en senere skriftlig henvendelse af med ønske omafklaring afsituationen. blev først besvaret d , og gav mulighed for et møde d ) Venlig hilsen Jesper Lund epr. Tlf: ~ 2200 København N.

14 Til medlemmern" afbudgetudvalgetlborgerrepræsentationen. Angående bistandsklienter og aktiveringstilbud. -C0benbavn: d: 2j/~ t99j Det er kommet ()!i for øre, at Budgetudvalget og Borg~epnEs:e:n~atio~~n i juni måned bl.a. beskæftiger sig med aktiveringstilbud for bistandsklienter. I den ai1l.edning ønsker vi at bidrage med information om, hvordan politikken på området virker i praksis for de involverede bistandsklienter. Vi er en gruppe bistandsklienter i aktivering på Servicecentret, Ryesgade 27, der har dannet en faglig klub. Dett~ har vi gjort som reaktion på den behandling, vi møder fra socialcentre og Servicecentret Det er muligt, at I selv tror, at de fine formuleringer om "valg", "selvværd", "meningsfuld tilværelse" osv. betyd~ noget i praksis. Det har vi ikke oplevet, at degør. Tværtimod har vi oplevet en behandling, der tydeligt udtrykker, at vi som bistandsklienter Opfattes som årsagen til arbejdsløsheden. Fraso,"ialcentrene møder vimistro og trusler, og der lægges ikke skjul på, at "aktiveringstilbud" bruges som et forsøg på at presse os ud afbistandssystemet. I "sagsbehandlingen" på socialcentrene er bistandsmodtagernes situation og perspektiv tydeligvis irrelevant. En stor del af de bistandsklienier, der barfået ordre om at møde på Servicecentret, har ikke en gang mødt en sagsbehandler. På Servicecentret lægges der ikke skjul på, at deres opgave er at udnytte vores arbejdskraft ~ de r~ler ingen som helst forpligtelse overfor at bidrage til at bistandsklienter udvikler deres kvalifikationer. Inden I i Budgetudvalget strammer forho[dene for bistandsklienter yderligere, så vær opmærksom på, hvad der allerede sker. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der i praksis berøves almindeligt anerklllldte rettigheder. Tilsyneladende er det ikke noget problem, at arbejdsmiljølovgivningen overtrædes, når det bare gælder bistandsklienter. At de rettigheder, vi har ifølge bistandslovgivningen overtrædes. At vi ikke har ret til at forlade lander, om det så bare er for en søndag eftenniddag. At vi selv skal afholde omkostninger ifm. "aktiveringen" ud afen bistandshjælp, der i forvejen er fattig. At der i "aktiveringstilbudet" ikke tages det fjerneste hensyn til, hvad vi hver i~r har afjcvalifikationer. euer hvad det er i vores interesse at udvikle af kvalifikationer. Selvfølgelig skaber en sådan behandling problemer. De mennesker, det går ud over bliver selvfølgelig nedtrykte og vrede. Nogle finder sig tavst i det, nogle bliver aggressive. Det er ikke særlig rart at blive behandlet som paria, og blive jongleret rundet afbureaukrater, der tilsyneladende lige så godt Irunne b~kæftige sig med tugthusfanger eller kvæg. Vi er borgere i denne kommune og dette land. Det er ikke os, der har skabt arbejdsløsheden. Det er derimod os, der lider under den. Og det virker som om ethvert tiltag på området er rettet mod os. Denne politik. må vendes. Vedlagt: Nyhedsbrev nr. 2 fra Faglig Klub på Servicecentret. -r I I I:, Til: Karin Pedersen Enhedslistens sekr. Christiansborg 1240 K Kære Karin. Københ, Tak for dit brev mm. Jeg har [dag sendt "supplering til ankesag vedr. sagsbehandling på Blågård Socialcenter". Jeg har vedlagt denne, samt min oprindelige forespørgsel af , der startede ankesagen. Så kan du jo læse det, hvis du har lyst. Jeg giver besked når/hvis derkommer en afgørelse afalmen interesse. Angående spørgsmål til socialministeren: jegved ikke, efter hvilke retningslinier og normer, sådanne spørgsmål udfærdiges, men jeg kunne forestille mig sådan noget som: Vil Socialministeren sikre at: - behandlingen afkontanthjælpsmodtagere - herunder he1ivi.rning til akttveringsprojektersker udfra en konkret, faglig vurdering afden enkelte kontatlthjælpsmodtagers behov. interesser ogfremtidige uddajmelses- og beskæftigelsesmuligheder? (Motivering: Nogle kommuner aktiverer kontanthjæ7psmodtagere "på samlebtmd" - uden den individuelle sagsbehandling, der kræves ifolge Lov om aktivering.) - at såfremt aktiveringen afkontanthjælpsmodtagere indebærer arbejdsopgaver, der betragtes som nødvendigefor opretholdelsen afdet offentlige serviceniveau. at denne arbejdsindsats lønnes efter de relevante overenskomstmæssige bestemmelserpå området? (Moffvering: Kontanthjælpsmodtagere udfylderjobjunktioner, der udgør en del afden Offentlige service, uden at lønnes heifor; bla. i daginstitutioner, ældrepleje mm.) venlig hilsen Jesper Lund. Vtlnlig hilsen Faglig Klub på Servicecentrel clo Lager & Hande~ Postbo< 714 Rantzausgade 58, 2200 København N. på klubbens vegne Jesper Luod, talsmand. I r

15 Om bistandsklienter på Servicecentret: Er dette forvaring, tvangsarbejde - eller rent gak-gak? vi finder os ikke i mere! VilkiJrene som tvangsarbejder på Servicecentret er under al kritik: behandlingen afos "ansatte" er nedværdigende, arbejdsmi/jølovgivningen brydes osv. Det vil vi gøre noget ved! Vi er nogle stykker, der er "ansat" som bistandsklienter i Servicecentret. Og vi har fået nok. Derfor er vi gået i gang med at sørge for, at vi får indflydelse på vores arbejdsmiljø og arbejdsopgaver. Som du nok også har fundet ud af, så rar vi intet forærende - ikke en gang det, vi har krav på. Vi har kontakter forskellige fagforeninger, og forhandler med dem om optagelse i en eller anden form. Og det ser ud til, at de vil støtte os i vores krav. Vi indbyder dig til at være med til en møde, hvor vi opretter en faglig klub for tvangsarbejdere på Servicecentret. Mødet foregår torsdag d. 6. april kl i Blågårdens medborgerhus. Hvordan vi fælles går til værks, må vi finde ud af på mødet. Vi har på forhånd gjort os vores tanker, og vi har undersøgt forskellige regler på området. Allerede nu har det vist sig, at den måde tingene kører på i Servicecentret er ulovlig ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Derfor er det' oplagt at vi starter med at kræve disse forhold rettet. Det drejer sig bl.a. om at instruktion i omgang med kemikalier/rengøringsmidler, sikkerhedsbeklædning, meq,indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og retten til at sige fra over for bestemte opgaver. Der ud over må vi have afklaret, hvad vores rettigheder er ifm. forsikring, ferie, arbejdstider, transportgodtgørelse, betaling afarbejdstøj osv. - og hvis vi er utilfredse med de betingelser, må vi finde ud af, hvordan vi rar dem forbedret. Når vi har fået oprettet vores faglige klub, må vi videre finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsplads - en arbejdsplads, hvor vi selv er med til at udvælge arbejdsopgaver og tilrettelægge arbejdet. Det skal ikke være skrankepaver, der flytter rundt med os, alt efter hvem de kan lide eller hvem, der gør vrøvl. Og vi må finde ud af, hvad vi gør ved at vi - som tingene er nu - er med til at nedlægge "rigtige" arbejdspladser, bl.a. blandt hjemmehjælpere. Altså: vi kræver vores rettigheder opfyldt; vi kræver indflydelse på arbejdet; vi kræver et arbejde med mening i - et arbejde, hvor der tages hensyn til, hvad vi kan og hvad vi har brug for. I Kom d. 6. april kl i Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads. Også, hvis du bare er nysgerrig. venlig hilsen Initiativgruppen til oprettelse affaglig klub på Servicecentret.

16 1-,.

17 ,

18 Pressemeddelelse: Autonome planlægger ikke aktioner nytårsaften Københavns politi har i en pressemeddelelse manipuleret med referatet fra AutoKo (Autonom Koordinering), afholdt den 27. november. De tilstedeværende på mødet var enige om, at vi ikke vil tage initiativ til aktioner nytårsaften. Vi ønsker heller ikke at få skylden for eventuel ballade initieret af andre. Ingen, som har læst referatet fra AutoKo, kan være i tvivl om dette. Men politiet forsøger som sædvanlig at fremstille os som en blanding afvoldspsykopater og mafia. De citater, der afpolitiet fremstilles som, at vi opfordrer til hærværk i Indre by nytårsaften, er klippet sammen afcitater fra to forskellige diskussioner på mødet. Der var en generel diskussion i. om gadeuro på Nørrebro, hvor der var enighed om, at vi ikke ønsker uro på Nørrebro. Vi støtter dem, som viser vrede mod kapitalister, der tjener penge på at misbruge mennesker og natur. Men vi støtter også vore små lokale butikker, som storkapitalen forsøger at udrydde. Der er dog ofte mange, som tiltrækkes af "gang i gaden" og hærger i flæng, uden at tænke over, hvem det går ud over. Derfor blev det på mødet bl.a. sagt, at det er bedre at gå amok et andet sted, feks. i Indre by, hvor det er mere sandsynligt, at det kun går ud over firmaer, som har fortjent det. Politiet opfordrer nu københavnerne til at fjerne sig fra "uro" nytårsaften, så politiet ikke mistænker dem for at deltage. Det ligner udgangs- og forsamlingsforbud. Samtidig opruster politiet sig til en mindre borgerkrig, som om København var i undtagelsestilstand. Politiets militæriske tilstedeværelse og brutale fremtoning kan dog meget vel fremprovokere vrede mod politiet blandt københavnere, der er på gaden for at fejre nytår Det kan umuligt komme bag på politiet, at det meste afbyen er på gaden denne nat, feks. for at affyre fyrværkeri. Og det vil næppe more folk at blive overvåget af en deling kampklædte betjente på hvert gadehjørne. Enhver beruset person, der svinger en flaske, risikerer at blive anholdt for optøjer. Politiet burde også vide, at deres oprusting til gadekamp, måske vil tiltrække en masse mennesker \. fra hele StorKøbenhavn, som i forvejen er vrede på politiet og gerne vil slås. Vi forstår godt, at mennesker bliver vrede, når de konstant møder arbejdsløshed, boligmangel og statslig overformynderi, samtidig med at politiet og myndighederne forfølger enhver, der afviger fra borgerligheden. Sidste år var ikke første gang, der blev knust ruder nytårsaften - sådan har det været i mange år, blot har det ikke været så politisk målrettet, som aktionen mod McDonalds sidste år. Vi kan ikke tage ansvaret for, hvad andre gør nytårsaften. Og vi kan heller ikke tage ansvaret, hvis politiet, som tidligere, provokerer til sammenstød. Men politiet vil sandsynligvis bruge enhver urolighed i deres hetz mod autonome. Vi opfordrer politiet til at blive hjemme, i stedet for at ødelægge nytårsaften. Vi opfordrer københavnerne til at forhindre politiet i at bruge vold, som da de slog Benjamin ihjel for fire år siden. Autonome Aktivister

19 Regnbuen. itetshuset j Cikaden 4 l Finn Ejnar Madsen Till.maj: Spovevej l, Hov 8300 Odder cr'1-:jo ~ 13 'f venner,, ",'1 Pl:~orlov ",f,';,,,!:, og:; '.i til er fra mit kliniske psykologjob!inf.med.afd.,hvidovre Hospital (indtil 23.juni d.å.) ser jeg jeres lyst til samarbejde med,"'i""".'. føler en del jeg af. fordr,inger"om' I'" J.. ;!,. ' ' taler for i art'iklen i bogen. Som"'gammel mig uengageret i psykologernes verden; jeg--iif" Alligevel har jeg gennem årene set en nærmest anarkistisk holdning til patienternes' problemer fra ikkepsykoanalystiske psykoterapeuteres side. Jeg kunne godt have lyst til at, sætte et ordentligt angreb i nel, mod den måde, nogle kolleger behandler mennesker med psykiske problemer på. Men er indtil videre for den borgerlige'isolation, der rammer psykologiens.1. etablereøe eile~ trænede psykploger i bogen "Da autonome - en bog om den autonome bevægelse", som imidlertid er så gammel som!paj Og jeg har ',.<:;-, lys't~; til at svare, at jeg godt kunne tænke mig samtaler m.m., i-",:,~ :'" "'f _,I'. " :.., når jeg'. ~&~~~r tilbage til byen. 'J1ii; l'ii')i;::(~', ': \,'.!',~,:. '!eghar selv ideer om en total omkalfatring af den kliniske psykologi, ~'~";~J'e~ mener at den skal defineres socialpsykologisk. I min praktiske ~''',ifi:n''i I,~:;":I ', omgang mecl! patienterne føler jeg at 'jeg står nær de 'i"v","~, '.1" _; " kammeratlig: åbenhed, l ~_:};'!Jk.J'", '\>"~"..; revolutionær,blevet offer ' mig' nu, om I har modtaget dette brev, og om I kan Hermed de bedste hilsner fra,,..

20 april,96. Hi Kalle. ( i al hast inkl. stavefejl) 1): Finere og blidere note, har jeg sjældent set i min post ( & I mean it) TAK. Jeg går ik'ind i hverken filhåndtering, a eller c drev, før a) du har set hva'jeg tit laver, og b) du har vist mig det sidste kuk, ie spor jeg igen som skurestriber har efterladt mig i systemet, 2: Mine kollegaer på arbejde har udleveret et gult kort til kursist for en lille uge siden.hun har taijilet alle og sig selv for meget energi igennem 4 Y, måned nu. Jeg trådte til for 2Y, måned sidenså blev jeg hendes nye sparringspartner, og projektlederen var ikke mere i fokus.han er 35,hun 44 oh jeg den jeg er som 53, Hun havde en samtale for 3 uger siden med bisiddere fra fagforening bl.a. og fra HQ: 3 quindfolk frem for en mandlig projektleder. Her troede mine kollegaer,- eller måske kun den mandlige p"o,jektleder, at der havde været tale om udleveringen et gult kort. Man blev alle officielt enige om nogle muligheder for kursisten at glide af på, og hun meddelte, at hun ville gå i terapi, som nu var etableret som mulighed uden for kursus regi.hun forløber sig siden hen igen, sig over alle grænser overfor denne gang ( gæt hvem), og får derfor et rødgult kort af både kollegaer og kursister, da hun ikke havde ik selv havde forstået, at hun fik det gule kort forrige gang - blev det altså godtnok rødgult. Min projektleder meddeler alle hernæst, bia. til medkusister, at hun er ophørt næste uge efter eget ønske. Vi har siden forstået, at hun ikke er gået i terapi, ikke har fundet arbejde, og medarbejdere er siden blevet informeret af fagforening om, hvor tæt på stregen hun er blevet reddet før af fagforeningen, således f.eks. at et sted strejkede kollegaere imod hende.et andet havde der været tale om en sexchikane sag osv mm. 2 spørgsmål melder sig nu for mig som får løn for at blive kaldt for gamle tand- løse nar ( og det er da..gu da hilligt sluppet )- hvormegen progression kan nogen, medarbejdere eller medkursister tillade sig at fordre efter 3 uger af en 44 år gammel quinde, som er blevet mishndlet igennem mange år, sønnerne er ved at flytte hjemmefra over til faderen, og hun sidder angst og såret og så videre... mange detalje, Min kritik og harme går på, at gruppen af kursister og en stor del af kollegaerne er ved at gentage den klassiske maxime, at det må andre tage sig af, det kan man i1<ke rumme på holdet.., og en næsten rituel Slagtning, bandlysning, bortvisning findfer sted, men ingen vil erkende deres perosnlige med ansvar i det, - e,iheller - hvad der er værst, medansvarlighedfor at det blev det der skete, istedet for det modsatte fordi det ville bl.a. have krævet, at man forholdt sig til sig selv, bevidst...måske overt smertefuldt. 4. Det er uklogt af Lone at referere ureflekterende og ordret, eller i brudstykker, hvad hun evt hører privat derhjemme hos jer fra dig. Det gør at jeg bl.a. ikke orker snakke åbent med hende.hun skal ikke blande sig i mine samtaler. Hun kan derimod sige til gruppen, at hun synes Mike snakker "fylder" for meget, når hun ikke synes at jeg forstår hendes vink og ødelægger SAK's stringens. Hun sl<al ikke forvente, at jeg orker at diskutere Frans'telefonkultur, eller mangel af samme med hende. Lone skal ikke forvente, at jeg vil sidde og diskutere om folk er smukke at se på, eller grimme...lone har igen gjort, at jeg gerne vil undgå at have noget socialt med hende gøre. Derfor hverken Regnbue ( ifgl Søren), og derfor ikke SAI< ifgl Lone.

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Alle mænd er nogle svin

Alle mænd er nogle svin Alle mænd er nogle svin Jeg tror, du vil kunne lide mit næste blogindlæg, sagde jeg til min drengeven (jo, dem har jeg sgu også). Det handler om, at kvinder er nogle hykleriske sexister. Ikke overraskende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen Samrådstale i forbindelse med spørgsmål fra Anne Baastrup (SF): Ministeren bedes uddybe sine udtalelser om

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v. Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere