AFTALE MELLEM REGERINGEN (S OG RV) OG SF og ENHEDSLISTEN OM: PASSAGERTOGTRAFIK I DANMARK marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFTALE MELLEM REGERINGEN (S OG RV) OG SF og ENHEDSLISTEN OM: PASSAGERTOGTRAFIK I DANMARK 2015-2024. 10. marts 2015"

Transkript

1 1 AFTALE MELLEM REGERINGEN (S OG RV) OG SF og ENHEDSLISTEN OM: PASSAGERTOGTRAFIK I DANMARK marts 2015

2 2 1. Hovedelementer i aftalen Som følge af de seneste års massive investeringer i kollektiv trafik vil der i løbet af de kommende år ske betydelige ændringer af jernbanens infrastruktur. Der bygges helt nye højhastighedsstrækninger, hastigheden på eksisterende strækninger opgraderes, og hovednettet elektrificeres, så der kan indkøbes moderne, driftsikre og miljøvenlige el-tog. Hertil kommer de igangværende projekter som fx signalprogrammet og en ny bane København-Ringsted. Med Togfonden DK realiseres på sigt visionen om en jernbane, hvor togturen kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Effekterne af de hurtigere togforbindelser vil ikke kun gælde mellem de store byer. De hurtigere rejsetider vil sprede sig til hele landet via gode og hurtige regionaltogforbindelser. Disse markante infrastrukturinvesteringer vil således ændre vilkårene for jernbanedriften i Danmark væsentligt, når de står færdige, men de vil også påvirke driftsvilkårene, mens de gennemføres. Når jernbanen undergår en så stor forandring i løbet af de kommende godt 10 år, er det helt afgørende, at en ny trafikkontrakt med DSB og planer for udbud hænger sammen med de planlagte investeringer. Parterne er enige om at indgå en 10-årig kontrakt med DSB frem til ultimo 2024, som bygger på dagens organisering af jernbanesektoren. Kontrakten med DSB omfatter både fjern-, regional- og S- togtrafikken. Når hele infrastrukturen er under udbygning og omlægning i de næste 10 år, er det ikke hensigtsmæssigt i øget omfang at satse på udbud. Der vil være tvivl om, hvad der kan udbydes hvornår, og private operatører vil kræve for høj en kontraktbetaling, når risikoen for driftsforstyrrelser er stor. For at kunne håndtere fremtidige forventede udbudskrav fra EU er parterne imidlertid enige om at igangsætte to analyser: En analyse af DSB s fremtidige organisering og en analyse af en masterplan for udbud. Det vil tage tid at skabe en udbudsegnet jernbanesektor i Danmark, og derfor finder parterne det nødvendigt at påbegynde disse analyser allerede i 2015, så der kan skabes en samlet strategi med klare udviklingsmål for jernbanen, hvor det er afgørende, at togpassagerernes behov imødekommes bedst muligt, og der fortsat sikres ordentlige vilkår for medarbejderne. I forlængelse heraf igangsættes en analyse af organiseringen af stationerne, herunder af om der kan skabes værdi ved at inddrage private aktører og kommunerne i udviklingen af disse Kontrakten med DSB Parterne er enige om, at DSB skal levere et attraktivt og rettidigt togprodukt, der er let tilgængeligt for de danske togpassagerer. DSB skal gennem en sund økonomi og en god service bidrage til den fremtidige passagervækst. Passagerernes behov skal være i centrum, herunder skal DSB tilstræbe en ligebehandling af alle typer af passagerer uanset forskellige behov. DSB skal sikre høj transparens i særligt sine passagervendte aktiviteter og aktivt bidrage til sammenhængskraften i den kollektive trafik. Parterne er enige om, at DSB skal levere trafikudvidelser, som medfører, at trafikomfanget i den nuværende fjern- og regionaltrafik stiger i kontraktperioden med 10 pct. til i alt 42,5 mio. togkm. For at imødekomme de forventede mange nye passagerer samt væksten i trafikomfanget udvides antallet af siddepladser, så der over kontraktperioden køres med ca. 25 pct. flere pladskilometre i fjern-

3 3 og regionaltrafikken. Udvidelsen er baseret på den forventede passagerudvikling i kontraktperioden og vil blive tilpasset den faktiske passagerudvikling. Parterne er endvidere enige om at følge op på, at DSB omsætter den stadigt forberede infrastruktur til en højere hastighed for togene og dermed en kortere rejsetid for passagererne. Parterne er enige om, at indføre et ambitiøst nyt kunderettidighedsmål, som giver et mere retvisende billede af kundernes daglige oplevelse af togenes rettidighed. Parterne enige om, at der skal stilles krav til DSB om tilfredse kunder, og at kundetilfredsheden ikke må falde i løbet af kontraktperioden. Parterne er også enige om, at der er behov for at gøre assistancen til personer med handicap langt mere fleksibel end den er i dag. Derfor nedsættes varslingstiden fra 48 timer til 24 timer allerede efter sommerferien 2015, og der sikres døgnbemanding af kundecentret. Varslingstiden reduceres yderligere til 12 timer, så snart det er praktisk muligt. Varsling for assistance på Kystbanen fastholdes på 2 timer fsva. de afgange, som betjenes af handicapegnet materiel (med lavgulv), når denne integreres i den forhandlede kontrakt. Efter de første 5 år af kontraktperioden vil der blive foretaget en evaluering af DSB s resultater. Hvis DSB ikke har leveret på tilfredsstillende vis, forpligter parterne sig til at tage de nødvendige skridt til finde en løsning, som muliggør en genopretning af DSB s målopfyldelse. Parterne er enige om, at der skal gennemføres mere togtrafik for kontraktbetalingen. DSB s effektiviseringer i kontraktperioden reinvesteres i forbedringer for passagererne, hvilket især muliggør trafikudvidelser i takt med færdiggørelsen af de store infrastrukturinvesteringer, indkøb af nyt elmateriel og indsættelse af flere siddepladser til at imødekomme den forventede passagervækst. Der afsættes 41,4 mia. kr. i kontraktbetaling over den 10-årige kontraktperiode Nye el-tog I den kommende kontraktperiode påbegyndes anskaffelse el-materiel, som på sigt skal erstatte de nuværende dieseltog. Nyt elektrisk materiel er en forudsætning for at kunne realisere de hurtigere rejsetider, som Togfonden DK muliggør til gavn for passagerne. Parterne er enige om, at DSB skal forelægge et beslutningsgrundlag for forligskredsen vedrørende anskaffelse af nye el-tog som led i en samlet materielplan. Parterne noterer sig, at det eksterne review af IC4/IC2 anbefalede, at projektet videreføres. Det lægges derfor til grund for det videre arbejde, at DSB fortsætter idriftsættelsen af IC4/IC Passagertrafik, som ikke udføres af DSB Parterne er enige om, at trafikken i Midt- og Vestjylland genudbydes. Med aftalen forudsættes gennemført ændringer i DSB s trafik i kontraktperioden, således at regionaltrafikken i Nordjylland samt på Grenåbanen i henhold til gældende planer overdrages til henholdsvis regionalt ansvar og letbanedrift. Desuden noterer parterne sig, at IC-Bornholm indstilles,

4 4 jf. betingelserne i Aftale om Den fremtidige færgebetjening af Bornholm af december Der igangsættes en analyse af muligheden for at overdrage DSB s drift af Lille Syd til Region Sjælland. Parterne er enige om, at Kystbanen gradvist adskilles fra trafikken over Øresund for dermed at reducere antallet af forsinkelser. Kystbanetrafikken kan mest hensigtsmæssigt drives som en integreret del af den forhandlede DSB-kontrakt, mens denne adskillelse sker, idet en forudsætning for en fuld adskillelse er, at et tilstrækkeligt antal strækninger på Sjælland er elektrificeret. Parterne noterer sig dog, at der pågår et analysearbejde sammen med svenskerne om muligheden for, at operatøren af den svenske del af Øresundstrafikken overtager den danske del, når adskillelsen er sket. Nedenfor uddybes hovedelementerne i aftalen. 2. Ny trafikkontrakt med DSB Med aftalen indgås der en 10-årig trafikkontrakt med DSB. Kontrakten med DSB omfatter som udgangspunkt perioden og omfatter fjern, regional og S-togtrafikken Hovedmål og evaluering efter 5 år Parterne lægger afgørende vægt på, at en ny forhandlet kontrakt med DSB sikrer, at DSB leverer det lovede rettidige togprodukt til kunderne. Parterne lægger endvidere afgørende vægt på, at Danmark får mest mulig jernbanetrafik for pengene. Et effektivt DSB er med til at sikre et økonomisk råderum i DSB til indkøb af nye el-tog og er en forudsætning for at kunne yde passagererne en god trafikbetjening og højt serviceniveau idenfor den afsatte kontraktbetaling. For at kunne evaluere om målopfyldelsen for DSB er tilfredsstillende, vil parterne løbende følge udviklingen i særligt to målindikatorer for hhv. regularitet (operatørrettidighed) og effektiv anvendelse af de økonomiske midler (effektivitet). Der vil efter de første 5 år af kontraktperioden blive foretaget en evaluering af DSB s resultater målt på disse indikatorer, som forelægges forligskredsen. Hvis DSB ikke har leveret tilfredsstillende forpligter parterne sig til efter aftale i forligskredsen - at tage de nødvendige skridt til finde en løsning, som muliggør en genopretning af DSB s målopfyldelse. Ved opgørelse af målopfyldelsen tillægges opfyldelse af hhv. rettidighedsmålet og effektivitetsmålet i ét år hvert 1 point. Såfremt DSB samlet set opnår mindre end 5 point i perioden kan kontrakten for udførelse af trafikken opsiges helt eller delvist. Hovedmål 1: Operatørrettidighed Parterne er enige om, at DSB skal sikre en operatørrettidighed for fjern- og regionaltog hhv. S-tog, som over kontraktperioden forbedres fra 93,6 procent til 95,1 procent for Fjern- og regionaltrafik og fastholdes på mindst 97,5 procent for S-tog. Ved operatørrettidighed forstås den samlede togrettidighed med fradrag af forsinkelser, der skyldes forhold, som DSB ikke er ansvarlig for. Ankomster anses for rettidige, hvis de er forsinkede mindre end 3 minutter mens aflysninger grundet forhold hos DSB, der ikke er varslet med 72 timer, indregnes som en forsinkelse.

5 5 Hovedmål 2: Effektivitet Parterne er enige om, at DSB skal sikre en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, hvilket både forudsætter en stadig bedre udnyttelse af givne produktionsressourcer og en optimal tilrettelæggelse af produktionen for at maksimere nettopassagerindtægterne. Det samlede effektiviseringskrav måles ved indtægtsdækningen i form af passagerindtægter pr. omkostningskrone, som forudsættes vedvarende at stige gennem kontraktperioden. Effektivitetsmålet fastsættes i kontrakten for 3-årige perioder ad gangen og kan blive justeret også nedad bl.a. i lyset af den faktiske passager- og indtægtsudvikling for togtrafikken Trafikomfang Parterne er enige om, at DSB skal levere trafikudvidelser, som medfører at trafikomfanget i den nuværende fjern- og regionaltrafik stiger med 10 pct. frem til 2021 til i alt 42,5 mio. togkm. i DSB skal som et led i trafikudvidelsen fra 2019 indføre et nyt direkte regionaltogssystem København- Køge-Næstved via den nye bane København-Ringsted hver time samt yderligere et tog hver time i dagtimerne hverdage, lørdage og søndage. Med dette tog skabes nye, hurtige forbindelser fra Sydsjælland til hovedstadsområdet. Dette svarer til en trafikudvidelse på 1,2 mio. togkm. årligt. Regionaltogsbetjeningen Roskilde-Ringsted samt Ringsted-Nykøbing Falster skal fra 2019 udvides til også at omfatte to tog i timen om aftenen. Dette svarer til en udvidelse på i alt 0,4 mio. ekstra togkm. Den nye bane København-Ringsted forudsættes betjent med lyntog, et IC-tog og et regionaltog pr. time, som omlægges fra den gamle bane over Roskilde til den nye over Køge. Dette giver hurtigere rejsetider for passagererne. Fra 2021 skal driften mellem København og Aarhus udvides med et nyt ekstra lyntog i hver retning pr. time. Dette tog indsættes som en ny hurtig lyntogsforbindelse, der kan udnytte hastighedsopgraderingen mellem Ringsted og Odense. Udvidelsen udgør i alt 2,6 mio. togkm. årligt. Parterne er enige om, at styringen af DSB s trafikforpligtelse skal ske gennem Trafikeringsplanen, som fastlægger trafikomfanget, og hvornår togene placeres over driftsdøgnet samt Standsningsplanen, som fastsætter minimumskrav til betjeningen på de enkelte stationer samt en Linjeplan, som angiver kravet til gennemgående tog. DSB fastlægger selv køreplanen for, hvornår alle tog præcist skal køre. Parterne er herudover enige om, at DSB skal tildeles større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af trafikken ved, at trafikken i kontrakten er defineret som en minimumsforpligtelse. Dette betyder, at DSB frit kan vælge, hvorvidt der skal køre flere tog i det omfang, at dette kan betale sig. Parterne noterer sig, at de øgede frihedsgrader kan betyde visse omlægninger i trafikken på de enkelte delstrækninger, så svagt benyttede tog typisk i ydertimerne omlægges til at køre i tidsrum på samme delstrækninger, hvor afgangene kommer flere passagerer til gavn Krav til siddepladser For at imødekomme de forventede mange nye passagerer samt væksten i trafikomfanget udvides antallet af siddepladser, så der over kontraktperioden køres med ca. 25 pct. flere pladskilometre i fjern-

6 6 og regionaltrafikken. Udvidelsen er baseret på den forventede passagerudvikling i kontraktperioden og vil blive tilpasset den faktiske passagerudvikling, så DSB overholder de kontraktuelle belægningsmålsætninger. Disse vil svare til de nuværende krav til DSB s udbud af siddepladser, som stiller krav om, at alle passagerer kan få en siddeplads ved 90 % af togafgangene i myldretiden og i 95 % af de øvrige afgange. DSB er dog ikke forpligtet til at indsætte kapacitet udover sin faktiske materielkapacitet Nyt mål for rettidighed, som afspejler kundeoplevelsen Parterne er enige om, at indføre et nyt rettidighedsmål, som giver et mere retvisende billede af kundernes oplevelse. Det nye kunderettidighedsmål skal være ens for både fjern-, regional- og S- togtrafikken og baseres på, at et tog er forsinket allerede efter 3 minutter og desuden skal der vægtes i opgørelsen for antallet af passagerer i toget. Herudover medregnes aflysninger. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at DSB i samarbejde med BaneDanmark skal sikre en kunderettidighed for fjern- og regionaltog hhv. S-tog svarende mindst til nedenstående tabel. Årligt minimumskrav til kunderettidigheden Procent Fjern- og regionaltrafik 81,3 81,8 82,4 82,9 83,4 86,1 86,8 87,4 88,1 88,7 S-tog 92,2 92,3 92,3 92,3 92,3 92,3 92,3 92,3 92,4 92,4 Anm.: Kystbane- og Kastrupbane-trafikken indgår i opgørelsen af fjern- og regionaltrafik. Parterne er endvidere enige om, at DSB s pendlerkompensation fremover skal basere sig på det nye mål om kunderettidighed. Hermed indføres et mål, som ligger sig tættere op ad den faktiske oplevelse, som pendlerne har, når deres tog er forsinket. Parterne er også enige om at videreføre DSB s nuværende basiskompensationsordning uændret, idet der er tale om en kompensation, som udbetales på baggrund af den faktiske kundeoplevede forsinkelse Hurtigere rejsetid Rejsetiden har stor betydning for togets attraktivitet og er ligeledes en vigtig samfundsøkonomisk faktor, idet en reduktion af rejsetiden er et centralt mål for alle store baneprojekter. De samfundsøkonomiske resultater, som ligger til grund for den politiske beslutning om et projekt, er således i høj grad en afspejling af de tidsgevinster, som et projekt forventes at have. Derfor er parterne enige om, at stille krav til DSB om at reducere rejsetiden i takt med de løbende infrastrukturforbedringer, således at der sikres en hurtigere rejsetid til de danske passagerer i DSB s køreplaner. Opfyldelsen heraf registreres gennem en opgørelse af hastigheden for togene, som skal vise en stigende udvikling for at reducere rejsetiden. Den faktiske køreplanhastighed opgøres som den gennemsnitlige hastighed i årets normale køreplan for alle fjern- og regionaltog hhv. S-tog opgjort på en typisk tirsdag udenfor ferieperioderne.

7 7 Mål for gennemsnitlig årlig køreplanhastighed km/t Km/timen Fjern- og regionaltog 82,0 82,5 78,9 80,5 80,5 82,5 83,3 84,8 87,1 87,1 87,7 S-tog 47,6 47,6 48,0 48,0 47,9 47,9 47,7 47,7 47,7 47,7 47,7 Anm. At hastigheden i 2016 falder i kravet til fjern- og regionaltrafikken beror på, at gennemsnitshastigheden påvirkes af at de relativt langsomme tog i Øresundstrafikken indgår i kontrakten fra dette år. Åbning af nye stationer medfører, at gennemsnitshastigeden vil falde, hvad der f. eks. marginalt slår igennem på S-banen i 2018 (Køge Nord) og 2020 (Hillerød Syd) Tilfredse kunder Tilfredse kunder er en vigtig parameter i vurderingen af, om DSB tilbyder et godt og attraktivt togprodukt til de danske togpassagerer. Derfor er parterne enige om, at der skal stilles krav til DSB om tilfredse kunder og at kundetilfredsheden ikke må falde i løbet af kontraktperioden. DSB skal halvårligt fremsende resultatet af målingerne til Transportministeriet. I tilfælde af, at der sker et fald på 1,0 på den benyttede skala fra én undersøgelse til den næst følgende skal DSB fremsende en redegørelse til Transportministeriet for tiltag til forbedring af kundetilfredsheden. Ligeledes skal DSB sende en redegørelse, hvis enkeltparametre opnår en tilfredshedsgrad under 3,75 på en skala fra Forbrugerrådet Tænk iværksætter som en del af Passagerpulsen nationale passagertilfredshedsundersøgelser. Parterne er enige om, at disse målinger skal erstatte DSB s egne målinger som grundlag for vurderingen af målopfyldelsen. Således vil DSB s kundetilfredshedsmålinger fremover ikke blive gennemført af DSB selv, men af Forbrugerrådet Takster Parterne lægger vægt på, at DSB skal overholde takststigningsloftet i bekendtgørelsen. Parterne er endvidere enige om at videreføre DSB s forpligtelse til at yde en særlig rabat til udvalgte passagergrupper (pensionister, førtidspensionister, unge og personer med handicap), således at disse grupper opnår en rabat på minimum 25 pct. For personer med handicap gælder, at de kan rejse alene til halv pris eller medbringe en ledsager til én billets pris. Parterne er enige om at give DSB større muligheder for prisdifferentiering, idet det nuværende prisloft på pladsbilletter ophæves. Parterne lægger vægt på, at DSB med dette instrument får mulighed for at sprede passagererne mere jævnt ud over døgnet, hvilket kan medføre øget komfort for de passagerer, som rejser på spidsbelastningstidspunkterne. Parterne er samtidig enige om at forpligte DSB til at tilbyde alternative afgange uden krav om pladsbillet, når der kræves pladsbillet med standardbilletter.

8 Internet i tog Parterne noterer sig, at der i medfør af aftalen om Togfonden DK er aftalt en løsning, som skal sikre danskerne god internetdækning i alle tog på hele statens jernbanet. Målet er, at passagererne bl.a. skal kunne anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads. Parterne noterer sig i den sammenhæng, at forligskredsen om Togfonden DK har reserveret 100 mio. kr. til opgradering af Banedanmarks masteinfrastruktur med henblik på at sikre god internet- og mobildækning til togpassagererne. I den forbindelse har DSB forpligtet sig til at etablere såkaldte repeatere i DSB-togene, hvorved signalet langt bedre kan trænge ind i togene samt etablere WiFi både på stationer og i tog, som sikrer at kapaciteten yderligere kan deles mere ligeligt mellem passagererne Kystbanen og Øresundstrafikken Parterne noterer sig, at der vurderes trafikale og rettidighedsmæssige fordele ved at Kystbanen i fremtiden drives i sammenhæng med den sjællandske regionaltrafik. Dette vil kunne ske gradvist mhp. fuld adskillelse, når flere banestrækninger på Sjælland er elektrificeret, og infrastrukturen er tilstrækkelig robust fx på grund af nye signaler, hvilket forventes at være tilfældet i begyndelsen af 2020 erne. Derfor er parterne enige om, at Kystbanen indtil da ikke skal udbydes, men i stedet drives som en integreret del af DSB-kontrakten, når DSB Øresunds kontrakt udløber 15. december Herudover er parterne enige om at stille krav til DSB om at gennemføre en modernisering af de 24 først indkøbte Øresundstogsæt, som koordineres med den svenske modernisering. De 10 sidst indkøbte Øresundstogsæt moderniseres på tilsvarende vis, når disse opnår samme alder som de 24 togsæt. Parterne lægger vægt på, at det vil være muligt at trække Øresundstrafikken ud af DSB-kontrakten med to års varsel, hvilket muliggør et evt. genudbud af Øresundstrafikken, når der i praksis bliver mulighed for at adskille driften på Øresundsbanen og Kystbanen i forventeligt begyndelsen af 2020 erne. Parterne noterer sig endvidere, at der pågår et analysearbejde sammen med svenskerne om muligheden for, at operatøren af den svenske del af Øresundstrafikken overtager den danske del, når adskillelsen er sket. Med aftalen får Kystbanen samme status som den øvrige danske togtrafik Handicap DSB skal så vidt muligt sikre, at personer med handicap kan benytte DSB s togprodukt på så lige vilkår som muligt i forhold til andre passagerer. Adgang til kollektiv transport er afgørende for, at personer med handicap i videst muligt omfang kan deltage i samfundet på lige vilkår. Parterne er enige om, at der er behov for at gøre assistancen til personer med handicap langt bedre og mere fleksibel end den er i dag. DSB forpligtes derfor til at tilbyde en assistance, hvor varslingstiden nedsættes markant i forhold til i dag, Derfor nedsættes varslingstiden fra 48 timer til 24 timer allerede efter sommerferien 2015 og der sikres døgnbemanding af kundecentret. Varslingstiden reduceres yderligere til 12 timer, så snart det er praktisk muligt. Hermed yder DSB en assistance, som er langt bedre end EU-kravene på området.

9 9 Parterne er endvidere enige om at fastholde en varsling for assistance på Kystbanen på 2 timer fsva. de afgange, som betjenes af handicapegnet materiel (med lavgulv), når denne integreres i den forhandlede kontrakt, således at vilkårene for passagererne på Kystbanen ikke forringes. Parterne noterer sig, at Kystbanen hermed har en kortere varslingstid end resten af landet, og derfor er parterne også enige om, at der så vidt muligt skal ske en harmonisering af varslingstiden, således at en varsling på 2 timer på sigt kan komme til at gælde for hele landet Rapportering For at sikre transparens i DSB s udførelse af togtrafikken og til dokumentation for kontraktens overholdelse er parterne enige om, at DSB skal fremsende rapporteringer til Transportministeriet om en relevante forhold vedrørende de forpligtelser, som følger af kontrakten. Dette gælder fx DSB s strækningsøkonomi, planer for stationsmoderniseringer, kompensationsordningen samt månedlige opgørelser i relation til driften. Disse rapporteringer ligger ud over de krav, som stilles til DSB gennem gældende regnskabsreglement for DSB samt i DSB-loven. Rapporteringerne skal sikre, at DSB orienterer om alle væsentlige forhold vedrørende DSB s forpligtelser i medfør af kontrakten. Rapporteringerne skal endvidere sikre åbenhed og gennemsigtighed i de for kontrakten relevante oplysninger. Derfor lægger parterne afgørende vægt på, at de relevante oplysninger, som DSB sender til Transportministeriet, bliver løbende offentligt tilgængelige Øvrige elementer Øvrige servicemål og kontraktelementer fastholdes som i den nuværende kontrakt. Kontrakten mellem Transportministeriet og DSB vil træde i kraft, når der foreligger et godkendt aktstykke herom. 3. Den økonomiske ramme for DSB-trafikkontrakten Parterne er enige om, at der skal gennemføres mere togtrafik for kontraktbetalingen. DSB s effektiviseringer i kontraktperioden vil muliggøre trafikudvidelser i takt med færdiggørelsen af de store infrastrukturinvesteringer, indkøb af nyt el-materiel og indsættelse af flere siddepladser til imødekommelse af den forventede passagervækst. Den samlede ramme fastholdes svarende til 41,4 mia. kr. over den 10-årige kontraktperiode. Kontraktbetalingen tilrettelægges, så kontraktbetalingen er relativt højere i starten af kontraktperioden med henblik på at forbedre DSB s resultat i de første kontraktår, jf. nedenstående tabel. Kontraktbetaling til DSB Mio. kr. (PL15) Kontraktbetaling Note: Kontraktbetalingen er inkl. S-togstrafik og integration af Øresundstrafik fra december I kontraktbetalingen er endvidere korrigeret for lokaltrafik, der overgår/forventes at overgå til henholdsvis Aarhus Letbane og region Nordjylland. Kontraktbetalingen er ekskl. tilskud til anskaffelse af dobbeltdækkervogne.

10 10 Forligskredsen noterer sig dog endvidere, at der forventes et underforbrug på Transportministeriets driftsramme for 2015 på 71 mio. kr. Disse midler afsættes i 2015 dels til dækning af udestående finansieringsbehov i DSB og dels til analyser af en masterplan for udbud samt en stationsanalyse (16 mio. kr.). Transportministeren forelægger aktstykke herom. Med den økonomiske ramme fjernes den budgetregulering vedr. effektivisering af DSB, som på FL15 ( ) reducerer den samlede ramme til DSB med 313 mio. kr. årligt fra Nye el-tog Det er lagt til grund for kontrakten med DSB, at der i den kommende kontraktperiode påbegyndes anskaffelse el-materiel, som på sigt skal erstatte de nuværende dieseltog på de strækninger, hvor der gennemføres elektrificering. DSB s økonomi forudsættes derfor i kontraktperioden at blive belastet af afskrivninger på nyt materiel, og der er indregnet en ramme på 1,5 mia. kr. til investeringer i nyt elmateriel inklusive følgeinvesteringer i DSB s økonomi for kontraktperioden. Den endelige omkostning fastsættes først i forbindelse med beslutning om de konkrete materielanskaffelser Beslutning om indkøb af nye el-tog Forligskredsen er enig om, at DSB skal forberede køb af nye elektrisk materiel til brug for betjeningen af Timemodellen, når infrastrukturen er etableret. Nyt elektrisk materiel er en forudsætning for at kunne realisere de hurtigere rejsetider, som Togfonden DK muliggør, til gavn for passagerne. Samtidig er nyt elektrisk materiel et væsentligt bidrag til en mere miljørigtig togdrift. En fremtidig materielstrategi skal bygge på, at der skal indkøbes nye elektriske Timemodelstog til lyntogstrafikken som fra omkring midten af 2020-erne kan betjene Timemodellen. Der skal sikres overgang til el-drift i regionaltrafikken ved køb af nye elektriske regionaltog eller el-lokomotiver til at trække de eksisterende dobbeltdækkervogne. Såfremt IC4 kan indsættes i fuldt omfang, jf. nedenfor, forudsættes IC-trafikken betjent med eksisterende dieselmateriel, indtil IC4 er fuldt afskrevet. Forligskredsen noterer sig, at anvendelsen af IC4 i IC-trafikken - på grund af muligheden for at driftskoble - muliggør et driftskoncept med gennemgående tog fra København til bl.a. Herning, Struer og Frederikshavn. For at sikre et grundigt og fagligt beslutningsgrundlag for anskaffelsen af nyt el-materiel, er forligskredsen enige om, at DSB skal udarbejde en samlet materielstrategi, som bl.a. indarbejder de anbefalinger, som den eksterne kvalitetssikring kom med til DSB s beslutningsgrundlag Fremtidens tog. Forligskredsen lægger vægt på, at udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget sker i et tæt samarbejde mellem DSB og Transportministeriet. Forligskredsen lægger vægt på, at det nye beslutningsgrundlag forholder sig til alle væsentlige risikofaktorer, og at DSB opnår enighed med den eksterne kvalitetssikring om hovedudsagnene i DSB s analyser, således at forligskredsen har et tilstrækkeligt solidt grundlag at træffe beslutning indkøbet af de nye el-tog på. Parterne er enige om, at erfaringerne fra købet af IC4/IC2 skal indgå i arbejdet med anskaffelsen af nyt materiel. Parterne lægger således vægt på, at anskaffelsen af nyt materiel i videst muligt omfang baseres på gennemprøvet teknologi, så udvikling til særlige danske ønsker begrænses mest muligt. Parterne noterer sig i den forbindelse, at det i udgangspunktet betyder, at nyt materiel ikke kan forventes at have en funktionalitet og et serviceniveau, som adskiller sig fra europæisk standard. Parterne er enige om, at

11 11 muligheden for at kunne medtage barnevogne, kørestole, cykler mv. samlet set skal forbedres i forbindelse med anskaffelsen af nyt materiel. Beslutningsgrundlaget rækker ud over kontraktperioden og skal bl.a. forberede anskaffelsen af nyt elmateriel til håndtering af den forventede passagervækst, fornyelse af materielflåden og betjening af Timemodellen. DSB s beslutningsgrundlag skal forelægges for forligskredsen senest i 2016 med henblik på, at forligskredsen kan træffe beslutning om igangsætning af udarbejdelsen af udbudsmateriale for anskaffelsen af de materieltyper, som skal anskaffes som led i den samlede materielplan Anvendelsen af IC4/IC2 Parterne noterer sig, at det eksterne review af IC4/IC2 anbefalede, at projektet videreføres. Det lægges derfor til grund for det videre arbejde med beslutningsgrundlaget for materielanskaffelser, at DSB fortsætter idriftsættelsen af IC4/IC2 på baggrund af DSB s samlede overvejelser af transportbehov, økonomi og risici set i forhold til Proses resultater og anbefalinger. Det lægges således til grund, at IC4/IC2 anvendes i togenes fulde økonomiske levetid, idet togene i en periode efter elektrificeringen af hovedstrækningerne forventes at betjene IC-trafikken, mens superlyntogene vil blive kørt af nye højhastighedstog. Parterne noterer sig, at der kan ske en tidligere udfasning af IC4 og IC2, såfremt der over kontraktperioden sikres et holdbart økonomisk råderum hertil. Parterne er således enige om, at også IC-trafikken på sigt skal overgå til betjening med el-materiel. Parterne har noteret sig, at DSB anbefaler, at der ultimo 2016 tages stilling til hvor mange IC4/IC2, der skal færdiggøres og idriftsættes på baggrund af de yderligere erfaringer, der er gjort. DSB skal på den baggrund forelægge en anbefaling for forligskredsen om den videre færdiggørelse og idriftsættelse af IC4/IC2. Parterne noterer sig, at en eventuel beslutning ultimo 2016 om ikke at anvende IC4/IC2 som forudsat, vil medfører en ændring i forudsætningerne for det beslutningsgrundlag, som DSB forudsættes at forelægge for forligskredsen i Forligskredsen lægger afgørende vægt på, at DSB i udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget, som forventes forelagt for forligskredsen, har taget tilstrækkeligt højde for risikohåndteringen i forhold til en eventuel anbefaling fra DSB ultimo 2016 om en ændret forudsætning for anvendelsen af IC4/IC2, herunder ved at have forholdt sig til indkøbstakt og optioner i de fremtidige materielanskaffelser. 5. Analyse af DSB s organisering Parterne er enige om, at der er behov for en mere konsekvent opdeling af trafik- og myndighedsopgaver, hvor centrale produktionsressourcer i DSB på sigt adskilles fra operatøropgaven med at køre togene. Dette vil sikre en effektiv håndtering af de centrale produktionsfaciliteter, der har væsentlige træk til fælles med infrastrukturer som skinner og signaler. Målet er, at DSB skal foretage trafikselskabslignende opgaver, og således fortsætte som et slags Movia på skinnerne Parterne er enige om, at en central enhed under statslig kontrol, som har ansvaret for både billetsystemer, stationer og ejerskab af materiel, kan sikre et ensartetet og sammenhængende togprodukt overfor passagerne, ligesom man kan drage nytte af stordriftsfordelene, når én aktør

12 12 varetager de samme funktioner i hele landet. Hvis produktionsapparatet ikke varetages hensigtsmæssigt også i en situation med udbud risikerer man at miste sammenhængen i den danske togtrafik. Med aftalen forpligtes DSB s bestyrelse derfor til at forberede og gennemføre en organisatorisk ændring af DSB-koncernen, som sikrer, at der efter kontraktens udløb i 2024 er en organisation, der kan varetage sammenhængen i den danske togtrafik, uanset hvilke operatører, som måtte stå for togdriften. Parterne noterer sig, at DSB s bestyrelse har tilkendegivet, at man ikke ønsker at byde på eventuelle fremtidige udbud af togtrafik. Ændringen af DSB-koncernen skal bestå i en opdeling af virksomheden indenfor rammen af DSB SOV, hvor DSB s togdrift (togoperatør og vedligehold) adskilles fra produktionsapparatet (togmateriel, stationer og tværgående systemer, herunder billetsystemer). Parterne lægger vægt på, at en sådan opdeling også vil rumme fordele gennem en mere transparent økonomi, hvor det tydeligere fremgår, hvad statens betaling til DSB går til. DSB s bestyrelse skal primo 2016 fremlægge en implementeringsplan for forligskredsen, som skal konkretisere håndteringen af denne opdeling. Den samlede implementeringsplan skal eksternt kvalitetssikres, inden den fremlægges. DSB s bestyrelse skal efterfølgende og inden et af forligskredsen nærmere fastsat tidspunkt implementere de nødvendige ændringer i virksomheden. Parterne noterer sig, at der i forbindelse med en omorganisering af DSB s virksomhed vil blive arbejdet på en ændring af DSB-loven, så denne understøtter DSB s nye organisering, herunder opdelingen i klare forretningsmæssige aktiviteter (togdrift) hhv. trafik- og myndighedsopgaver. 6. Analyse af masterplan for udbud og trafikken i Midt- og Vestjylland samt på Lille Syd Forligskredsen noterer sig, at EU-Kommissionen har fremsat forslag om en 4. jernbanepakke, hvor det foreslås en ændring af den såkaldte forordning om indkøb af offentlig service trafik, så al tilskudskrævende togtrafik skal i udbud. Tidshorisonten herfor er uklar, men det vurderes ikke at få konsekvenser i kontraktperioden. Forligskredsen er derfor enig om, at udbud af togtrafik er et vilkår, som skal forberedes i den kommende kontraktperiode. Et helt afgørende element i den sammenhæng er, at der sikres en samlet statslig varetagelse af produktionsapparatet. Det er nødvendigt med en statslig varetagelse, idet politisk kontrol med de dele af produktionsapparatet, der har karakter af naturlige monopoler eller er nødvendige for at passagerne oplever et sammenhængende produkt, er afgørende i et regime med fuldt udbud af togtrafik. Forligskredsen er på den baggrund enig om behovet for at klarlægge, hvordan udbud kan tilrettelægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt med henblik på at opnå de bedste og billigste løsninger. Det skal herunder undersøges grundigt, hvordan det i forbindelse med udbud sikres en fortsat sammenhængende togtrafik og i videst mulige omfang undgå snitfladeproblematikker. Udbudsanalysen skal således foregå i koordination med en analyse af DSB s organisering.

13 13 Udbudsanalysen skal tage sigte på en situation, hvor al togtrafik kan være udbudt i ca. 2030, idet gennemførelse af yderligere udbud i udgangspunktet først forudsættes at ske efter 2024, hvor DSBkontrakten udløber. Udbudsanalysen skal således afdække, hvornår og hvordan der i koordination med de besluttede forbedringer og udbygninger af infrastruktur, elektrificering og fornyelse af materiel kan gennemføres udbud af jernbanetrafikken, der er økonomisk fordelagtigt. Udbudsanalysen skal afdække, hvordan udbud bedst håndteres, så brugerne af togtrafikken oplever en attraktiv, brugervenlig og sammenhængende togtrafik, og så netværksfordele i forhold til fx en effektiv anvendelse af det rullende materiel i videst mulige omfang fastholdes. Der skal ved udbuddene indgå relevante arbejdsklausuler, så der sikres ordentlige vilkår for medarbejderne. Udbudsanalysen forelægges forligskredsen. Transportministeriet udarbejder et kommissorium for udbudsanalysen, som forelægges for forligskredsen til godkendelse. Udbudsanalysen forelægges ligeledes for forligskredsen, når analysen er gennemført i Udbud i Midt- og Vestjylland samt mulig overdragelse af Lille Syd Forligskredsen er enig om, at trafikken i Midt- og Vestjylland genudbydes. Det nuværende udbud udløber ultimo 2018 med option på forlængelse til ultimo Forligskredsen træffer beslutning om, hvorvidt optionen i den nuværende kontrakt skal kaldes, og genudbuddet dermed først får driftsstart ultimo Dette sker på baggrund et oplæg fra Transportministeriet til forligskredsen i Parterne noterer sig, at der kan være fordele ved at sammenbinde driften på den nordlige del af Lille Syd (Køge-Roskilde), som i dag køres af DSB, med Østbanen (Køge-Rødvig/Faxe Ladeplads), som i dag køres af Regionstog. Derfor er parterne enige om, at der igangsættes en analyse til af mulighederne for at overlade ansvaret for trafikken på strækningen Køge-Roskilde til lokal udførelse. Analysen forelægges forligskredsen i Analyse af stationsområdet I sammenhæng med opdelingen af DSB s virksomhed er parterne enige om at rette et særligt fokus på stationsområdet. Derfor er parterne enige om at igangsætte en stationsanalyse, som har til formål at afdække mulighederne for at optimere DSB s og Banedanmarks drift af de danske stationer samt mulighederne for at andre interessenter, fx kommuner, foreninger eller private aktører, anvender bygninger og arealer tilknyttet stationerne. Transportministeriet udarbejder et kommissorium for Stationsanalysen, som forelægges for forligskredsen. Stationsanalysen forelægges ligeledes for forligskredsen, når analysen er gennemført i 2016.

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen

Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen v/ Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen og Karsten Røn Andersen, Arriva Tog A/S Ny statslig opgave I januar 2002 indgik Trafikministeren kontrakt

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Notat DSB. Orientering til Pressen. Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne

Notat DSB. Orientering til Pressen. Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne Notat Orientering til Pressen DSB Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne 20. maj 2009 Nedenfor gennemgås status for opfyldelsen af DSB's ultimatum til AnsaldoBreda og DSB's beslutning om det

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om: Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner

Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner cand.polyt Ole Schleeman, økonomi- og planlægningschef, Nordjyllands Trafikselskab cand.polyt

Læs mere

Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014

Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014 Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014 Titel: Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn 4. Analyse af

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9.

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt Status & Strategi Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. oktober 2012 1 Program 1. Indledning Bestyrelsesformand Peter Schütze 2. Status

Læs mere

Brugerundersøgelse november 2013 viser: Handlingsplan for forbedringer fortsættelse af hidtidig indsats

Brugerundersøgelse november 2013 viser: Handlingsplan for forbedringer fortsættelse af hidtidig indsats Orientering om hjemtagelse af løn fra KMD - Økonomiudvalget den 16. december 2013 Brugerundersøgelse november 2013 viser: Øget utilfredshed med lønadministrationen hos KMD BPO Øget tilfredshed med lønsystemerne

Læs mere

Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik

Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Udgivet af: Transportministeriet

Læs mere

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 Den 18. marts 2011 Mogens Granborg, Bestyrelsesformand Klaus Pedersen, Konst. adm. direktør ƒ Pressemeddelelse og forvaltningspåtegning ƒ Årsregnskab ƒ Spørgsmål Forbehold i Forvaltningsrevisionen

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

Den danske Stat. Hovedaktionær

Den danske Stat. Hovedaktionær Jetrans den 17 maj 2010 2001 2 gamle privatbaner fusioneres Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær Nordjyllands Trafikselskab Indsatsområder

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN D202/07

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN D202/07 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN D202/07 Faktuelt notat til Statsrevisorerne om DSB s drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad I. Indledning 1. På mødet den 24. januar 2007 anmodede

Læs mere

Virtualisering og data på banen

Virtualisering og data på banen Virtualisering og data på banen EMC Forum 18. november 2009 Præsenteret af CIO, Kenneth Lau Rentius, Banedanmark Virtualisering og data på banen Keynote Præsentation Server virtualisering Backup og arkivering

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus Banebranchen 2015 ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen ITS på banen: Mål med ITS Status i dag Fremtiden. Status vision - strategi Regionstog A/S Vores 4 linjer: 110R/210R Østbanen 410 Tølløsebanen

Læs mere

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier Præsentation af og kategoristrategier Agenda Formål med en Fremgangsmåde og involvering Præsentation af overordnet Præsentation af kategoristrategier Almindelig rutekørsel Servicebuskørsel Telebuskørsel

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Resumé 4. Indledning 7. Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8

Resumé 4. Indledning 7. Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8 Trafikkøb 2010 Indhold Resumé 4 Indledning 7 Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8 Trafikstyrelsens udbud 9 Formål med udbud

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OG ENHEDSLISTEN OM: EN MODERNE JERNBANE UDMØNTNING AF TOGFONDEN DK. 14.

AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OG ENHEDSLISTEN OM: EN MODERNE JERNBANE UDMØNTNING AF TOGFONDEN DK. 14. AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OG ENHEDSLISTEN OM: EN MODERNE JERNBANE UDMØNTNING AF TOGFONDEN DK 14. januar 2014 1 Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17.

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Beslutningsoplæg til Internet i Tog. Anden analysefase

Beslutningsoplæg til Internet i Tog. Anden analysefase Beslutningsoplæg til Internet i Tog Anden analysefase Beslutningsoplæg til Beslutningsoplæg til Internet i Tog Anden analysefase Version Cathrine Carøe Indkøb Telefon ccro@bane.dk Senior markedsanalytiker

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

ØGET KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF JERNBANESEKTOREN

ØGET KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF JERNBANESEKTOREN ØGET KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF JERNBANESEKTOREN 2009 The Boston Consulting Group Amaliegade 15 1256 Copenhagen K Denmark Tel. +45 77 32 34 00 Fax +45 77 32 34 99 THE BOSTON CONSULTING GROUP, DENMARK REGISTRATION

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Forhandlingerne om Arvesølvet er i gang Transportminister Magnus Heunicke vil gerne udlicitere mere af DSB

Forhandlingerne om Arvesølvet er i gang Transportminister Magnus Heunicke vil gerne udlicitere mere af DSB Politisk Kommentar af chefredaktør Knud Meldgaard Foto: Jens Hasse/Chili foto Forhandlingerne om Arvesølvet er i gang Transportminister Magnus Heunicke vil gerne udlicitere mere af DSB Det kan jo være

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om DSB s økonomi. Marts 2014

Beretning til Statsrevisorerne om DSB s økonomi. Marts 2014 Beretning til Statsrevisorerne om DSB s økonomi Marts 2014 BERETNING OM DSB S ØKONOMI Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. DSB som selskab... 3 B. DSB som selvstændig

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 20. juni 2013 Henrik Visborg Thune 05 Budget 2014 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetforslaget oversendes til andenbehandling

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 05-03-2014 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 3. marts 2014 05-03-2014 Entreprenørudvalgsmøde 2 1. FORVENTET REGNSKAB 2013 Styr på økonomien Fortsat stigende indtægter i bustrafikken - 40 mio. kr. over 2012, 5%

Læs mere

Referat. Kommerciel. Pendlertræf 2013. Ad. 2 - DSB overordnet

Referat. Kommerciel. Pendlertræf 2013. Ad. 2 - DSB overordnet Referat Deltagere: Henrik Larsen Elsa Munk Rasmussen Monica Rixen Bodil Bach Søren Blok Madsen Jesper Røpke Lars Kjær Hansen Bent Gade Helge Poulsen John Ole Rasmussen Ole Christiansen Michael Randropp

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Lone Keller Madsen 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: at bestyrelsen

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Finansloven for 2013 på Transportministeriets indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til finansloven

Finansloven for 2013 på Transportministeriets indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til finansloven 1 Finanslov 2013 2 Finansloven for 2013 Finansloven for 2013 på Transportministeriets indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til finansloven for 2012: Der er med Aftale om finansloven for 2013

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog

Læs mere

Kørselsanalyse i Ishøj Kommune

Kørselsanalyse i Ishøj Kommune Kørselsanalyse i Ishøj Kommune AFRAPPORTERING December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 2 KØRSELSANALYSEN - OVERORDNEDE RESULTATER OG SAMMENFATNING... 4 3 KØRSELSANALYSEN MERE DETALJERET...

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Rettidigheds-ledelse 14 October 2010 Præsenteret for TØF af Jacob Dorner Baggrund På opfordring af den danske transportminister blev der oprettet

Læs mere