Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding"

Transkript

1 Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

3 Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger Rammerne for affaldssektoren Rammer for energisektoren Forbrændingsmængder og kapacitet i Nordjylland Varmeforsyning i Hjørring og omegn Teknologier til affaldsbehandling Fjernvarmeproduktionsomkostninger Økonomiske analyser af udbygningsscenarier Konsekvenser for CO 2 -udledningen Bilag 1 - Affaldsafgifter Bilag 2 - Selskabsgørelse Bilag 3: Affaldsbehandling i Danmark Bilag 4: Biomassemarked Bilag 5: Brændværdier for affaldsfraktioner Bilag 6: Anvendelse af biomasse på affaldsforbrændingsanlæg Bilag 7: Økonomiberegningsresultater (basisforudsætninger) Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

4 1 Sammenfatning og anbefalinger I Region Nordjylland ledes årligt godt tons affald og biobrændsler til forbrændingsanlæggene i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Skagen. Heraf brændes ca tons på AVV I/S anlæg i Hjørring 1. AVV I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brønderslev og Hjørring kommuner. AVV s forbrændingsanlæg består af to ovnlinier på henholdsvis 3 ton/h og 7 ton/h. AVV har i lighed med de andre affaldsselskaber i regionen konkrete planer om at etablere ny forbrændingskapacitet som erstatning for eksisterende anlæg samt for at udvide forbrændingskapaciteten. AVV fik i juli 2010 afslag på ansøgning om godkendelse af et udvidet affaldsgrundlag. Energistyrelsen bemærker i afslaget, at de har modtaget ansøgninger om i alt 1,6 mio. tons, samt at der de kommende 5-8 år ikke vurderes at være behov for en generel forhøjelse af behandlingskapaciteten for affald. Endvidere henledes opmærksomheden på et tværministerielt arbejde om fremtidens organisering af affaldsforbrændingssektoren. Efterfølgende har AVV vurderet forskellige muligheder for at løse den konkrete lokale udfordring med den dårligt fungerende ovnlinie 2 (3 tons/h). Der er overfor ejerkommunerne Brønderslev og Hjørring peget på en løsning med etablering af en ny 10 tons ovn, og hvor ovnlinie 3 (7 tons/h) overgår som støtteovn eller som biomassekedel. Ovnlinie 2 nedlægges. Den ovnlinje vurderes at indebære en investering på ca. 530 mio. kr. AVV vurderer, at der vil gå ca. tre år fra en endelig beslutning om etablering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg, til værket står klar. Realistisk set vil et nyt affaldsforbrændingsanlæg derfor tidligst kunne stå klar i Muligheder og risici Ved vurderingen af, hvilken løsning der er den rigtige for ejerkommunerne, og hvornår den i givet fald bør implementeres, er det afgørende at sammenligne forskellige muligheder på et objektivt grundlag. I denne sammenligning er det også vigtigt at vurdere risikoen for fejlinvesteringer, såfremt fremtiden udvikler sig anderledes end forventet Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

5 Herunder kan der især peges på følgende forhold, som bør indgå i en sådan vurdering: Udvikling i de samlede affaldsmængder i regionen sammenlignet med planlagt kapacitet, samt Muligheder for øget genbrug og potentialet for alternative affaldshåndteringsteknologier Potentialet for øget regionalt samarbejde om affaldsforbrænding for at reducere de samlede omkostninger Usikkerhed omkring rammerne for affaldsforbrændingen, herunder regeringens udmeldinger omkring den såkaldte licitationsmodel. Risiko for at overkapacitet på affaldshåndtering kan give konkurrence om affaldet og derved lavere indtægter for forbrændingsanlæggene. Affaldsprognoser Som følge af finanskrisen i 2008, er mængderne af forbrændingsegnet affald faldet betydeligt både lokalt og i hele Nordeuropa. Dette har medført, at en række forbrændingsanlæg har haft ledig kapacitet, samt at priserne på forbrænding af især erhvervsaffald er dykket. Miljøstyrelsen udgav i maj 2010 en prognose for forbrænding af affald frem til Denne prognose forudser fortsat stigende mængder af forbrændingsegnet affald med gennemsnitlig ca. 1,4 % årligt fra Allerede i august 2010 udsendte Miljøstyrelsen en revideret fremskrivning af affaldsmængderne med en betydeligt lavere vækst og frem mod 2020 sågar faldende affaldsmængder. Prognosen fra august 2010, regeringens affaldsstrategi og afslagene på ansøgningerne om kapacitetsudbygning er blevet drøftet og kritiseret i branchen. Blandt andet bemærker affald danmark i et høringsbrev omkring august prognosen, at der i regeringens affaldsstrategi ikke er nævnt konkrete initiativer, der kan sikre den forventede stigning i genanvendelse af husholdningsaffald. Et simpelt gennemsnit af de to prognoser vil vise en vækst på ca. 0,5 % for affald til forbrænding frem mod 2020 og herefter en noget kraftige stigning. Dette gennemsnit anvendes som basisfremskrivning i denne rapport. Særligt fremskrivningen af erhvervsaffald vurderes dog at være behæftet med betydelig usikkerhed, da affaldsmængderne herfra meget konjunkturfølsomme. 5 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

6 Figur 1 viser den forudsatte udvikling i mængden af affald til forbrænding i AVVs opland sammenholdt med kapaciteterne på de to eksisterende ovnlinjer. Data for er statistik. Det fremgår, at fra omkring 2022 kan der være utilstrækkelig kapacitet på de eksisterende to ovnlinjer. Det fremgår også, at den eksisterende ovn 3 på 7 tons/time har tilstrækkeligt kapacitet til at behandle al dagrenovations og storskraldsaffald i hele fremskrivningsperioden. ton Læsø m.fl. Erhvervsaffald Storaffald Dagrenovation Kapacitet (7 ton + 3 ton) Kapacitet (7 ton) Kapacitet (3 ton) Figur 1: Fremskrivning af affaldsmængder til AVV. Det er forudsat, at affaldet fra den tidligere Dronninglund Kommune også fremadrettet sendes til forbrænding hos Reno Nord i Aalborg. Alternative behandlingsteknologier Forbrænding af husholdningsaffald og forbrændingsegnet erhvervsaffald har stor udbredelse i en række lande i Europa, herunder Danmark, Sverige, Østrig, Holland, Belgien og Tyskland. Op gennem 1900 tallet har forbrænding udviklet sig som et effektivt og miljøvenligt alternativ til deponi, især når energien kan udnyttes til både el- og varmeproduktion. Der er igennem årene udfoldet betydelige anstrengelser for at øge genanvendelsen af forskellige affaldsfraktioner, samt for at udvikle alternative behandlingsformer. Alternative behandlingsformer er bl.a. termisk forgasningsteknologi, udsortering og bioforgasning af den bionedbrydelige del af affaldet, samt oparbejdelse af de tørre fraktioner til et granuleret brændselsprodukt (RDF). Især udsortering og bioforgasning vurderes af forskellige kilder at ville vokse betydeligt i Europa de kommende år, især i Tyskland. Der er dog et stykke vej 6 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

7 endnu, før disse teknologier kan konkurrere med forbrænding ud fra et økonomisk og energiudnyttelsesperspektiv. Udsortering og genanvendelse af fraktioner som papir og glas har vundet stor udbredelse, medens mange plasticfraktioner fortsat går til forbrænding. En analyse fra 2010 viser, at Danmark er et af de lande i Europa, der har den laveste genbrugsprocent for plastic i husholdningsaffald. Såfremt der udvikles rutiner og teknologier til mere effektiv udsortering og håndtering af plastic og eventuelt også af de biologiske fraktioner, og disse teknologier vinder fremme, kan det på sigt i betydeligt omfang påvirke de affaldsmængder, der er til rådighed for forbrænding. I affaldsrammedirektivet fra 2008 (2008/98/EC) blev det besluttet, at alle EU medlemslande inden 2020 skal genanvende mindst halvdelen af al vores papir, plast, metal og glas fra husholdningsaffaldet. Ifølge en rapport fra European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production fra marts 2011 genanvendte Danmark 44% af husholdningsaffaldet. Miljøstyrelsen har fået foretaget en analyse 2, som viser, at Danmark kan opfylde 50 % målet, såfremt vi opretholder det niveau af indsamling af genanvendelige fraktioner, vi i dag har opnået på vores indsamlingsordninger og at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til Hvis materialesammensætningen i perioden ændres fx mod en større relativ andel af plast stiller denne udvikling større krav til de fremtidige indsamlingssystemer, fordi indsamling og udsortering af plast til genbrug vurderes at være vanskeligere. Rammerne for affaldsforbrænding De lovgivningsmæssige rammer har stor betydning for beslutninger om etablering af ny kapacitet til forbrænding af affald i Danmark. Eksisterende regulering Hvis en kommune mangler forbrændingskapacitet, er den i dag forpligtet til enten selv eller i samarbejde med andre at opføre ekstra forbrændingskapacitet eller til alternativt at indgå aftale med andre, der råder over ledig forbrændingskapacitet. Ved midlertidige kapacitetsproblemer kan kommunalbestyrelsen anvise forbrændingsegnet affald (typisk erhvervsaffald eller storskrald) til midlertidig oplagring i op til et år. I december 2010 blev markedet for erhvervsaffald liberaliseret, i forbindelse med at Danmark implementerede EU's affaldsrammedirektiv 3. Samtidigt ud- 2 Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet. Ole Kaysen og Claus Petersen, Econet AS, Direktiv 2008/98/EF. 7 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

8 sendte en tværministeriel arbejdsgruppe rapporten Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet om affaldssektorens fremtidige organisering. Mulig fremtidig regulering Det tværministerielle udvalg anbefaler, at den fremtidige regulering af affaldsforbrændingen sker efter principperne i udvalgets licitationsscenarie. Dette scenarie tager udgangspunkt i en situation, hvor affaldsforbrænding markedsudsættes. Kommunerne skal stadig have anvisningsret og kapacitetsforpligtelse for husholdningsaffald, men forbrænding af dette affald skal udbydes. Kapacitetspligt og anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald afskaffes. Udbudspligten for forbrændingsegnet husholdningsaffald gælder uanset, om kommunerne er medejere af forbrændingsanlæg eller ej. Forbrændingsanlæg med kommunalt ejerskab skal desuden udskilles fra øvrige kommunale aktiviteter og gøres til selvstændige anparts- eller aktieselskaber. Selskabsgørelsen skal skabe konkurrence på lige vilkår, dvs. at selskaberne underlægges de samme skatteregler, og der sker en mere klar adskillelse mellem kommunens ejerrolle og myndighedsrolle. Selskabsgørelsen skal desuden skabe øget gennemsigtighed i forhold til kommuners engagement i affaldsforbrændingssektoren, samt hvilke risici kommunerne pådrager sig. Med den eksisterende regulering kan tarifferne tilpasses, så de svarer til omkostninger til affaldsbehandlingen. Med et liberaliseret affaldsmarked risikerer affaldsselskaber, der ikke er konkurrencedygtige, at lukke ned med eventuelle tab til følge for de kommuner, der har investeret eller stillet garanti for lån. Kommentarer til arbejdsgruppens anbefalinger En række aktører i sektoren har udtalt sig skeptisk i forhold til den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger. Bl.a. har RenoSam peget på, at kommunerne ikke vil have interesse i at stå som ejere af forbrændingsanlæg, hvis de ikke har ret til at benytte anlægget. Endvidere har RenoSam gjort opmærksom på, at der kan opstå store kommunale tab (strandede omkostninger) for kommuner, hvis anlæg ikke kan afskrives ellers sælges til mindst restværdien af anlægget. Konkurrencepakkeaftale 11. april 2011 vedtog regeringen (plus DF, LA og KD) imidlertid en konkurrencepakkeaftale, som bl.a. indebærer at principperne fra licitationsscenariet, skal implementeres. Som en del af konkurrencepakken indføres en over- 8 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

9 gangsordning fra det gamle til det nye system: For at give mulighed for tilpasning til den nye regulering kan der i en overgangsperiode på op til 5 år gives mulighed for, at kommunalt ejede forbrændingsanlæg, der er vanskeligt stillet, kan tiltrække husholdningsaffald fra ejerkommunerne uden udbud. 4 Forslaget om liberaliseringen er dog så omfattende, at et lovforslag tidligst bliver fremsat i oktober 2012 ifølge Miljøminister Karen Ellemann 5. Det er således overvejende sandsynligt, at den fremtidige regulering vil lægge sig op af tankerne i licitationsscenarie. Det skal dog bemærkes, at vi ikke er bekendt med oppositionens holdning til spørgsmålet. Øget samarbejde om affaldsforbrænding Fordelene ved øget samarbejde på affaldsområdet ligger især i, at anlægsstørrelsen bedre kan optimeres i forhold til varmeforsyningen lokalt. Der kan være mange penge at spare ved at bygge få større anlæg frem for mange mindre. Hertil kommer, at der kan spares alternative brændselsresurser ved at affaldsforbrændingen tilpasses det lokale varmemarked således at der bortkøles mindst mulig affaldsvarme samlet set. På baggrund af Energistyrelsens teknologikatalog vurderes det eksempelvis, at etableringen af én 20 tons ovn frem for to 10-tons ovne indebærer en besparelse på investeringsomkostningen på mio. kr. Dertil kan der være meget betydelige besparelser på omkostningerne til drift og vedligehold. En udfordring ved at bygge få større ovne er, at affaldsvarmen koncentreres på færre byer. Affaldsforbrænding bør som tommelfingerregel ikke levere mere end % af varmebehovet i et varmemarked, da større affaldsandele vil indebære et væsentligt behov for bortkøling og/eller mellemdeponering af affald. 4 Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. 11. april april Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

10 Fjernvarmenet Andel affaldsvarme i 2009 Fjernvarmebehov i alt, TJ Hjørring-Hirtshals 33 % 1220 Frederikshavn 36% 800 Aalborg 20% Brønderslev 0 % 440 Skagen 38 % 300 Tabel 1: Andel fjernvarme og samlet fjernvarmeforbrug (an værk) i udvalgte byer i Nordjylland For at udnytte affaldsvarmen optimalt og undgå bortkøling kan en fælles løsning indebære en tættere sammenkobling af fjernvarmesystemerne i regionen. Hirtshals og Hjørring har siden 2010 været forbundet med en 19 km transmissionsforbindelse (14 MW varmekapacitet) med en investeringsomkostning på godt 50 mio. kr. Afstanden mellem Frederikshavn og Hjørring er ca. 35 km, og mellem Hjørring og Brønderslev ca. 25 km. På baggrund af erfaringerne med transmissionsforbindelsen til Hirtshals vurderes en transmissionsforbindelse mellem Hjørring og Frederikshavn at kunne anlægges for ca. 100 mio. og mellem Hjørring og Brønderslev for ca. 70 mio. kr. Ovenstående peger på, at besparelsen ved på længere sigt kun at bygge ét affaldsværk i Frederikshavn, Hjørring eller et sted derimellem, rigeligt vil kunne finansiere etableringen af et fælles varmetransmissionsnet i regionen. Den årlige gevinst ved at bygge et stort anlæg i stedet for to mindre anlæg er estimeret til ca. 16 mio. kr., jf. Tabel 2. Sammenkoblingen af de store byer vil desuden muliggøre forsyningen af mindre fjernvarmebyer som fx Sindal og Vrå med forbrug på henholdsvis 120 og 100 TJ. 10 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

11 2 mindre anlæg (2 * tons) 1 stort anlæg ( tons) Investering 1060 mio. kr. (2 * 530 mio.kr.) 930 mio. kr. (830 mio. kr. + transmissionsledning til 100 mio. kr.) Variabel drift og vedligehold 40 mio. kr. 36 mio. kr. Fast D&V + adm. 30 mio. kr. 22,5 mio. kr. Mer-transport 2,8 mio. kr. Varmetab og drift transmissionsledning 3 mio. kr. Forsyning af Sindal mv. Gevinst (ikke kvantificeret) Totale årlige omkostninger (kapitalomkostninger og drift og vedligehold*) Ca. 155 mio. kr. Ca. 139 mio. kr. Tabel 2: Sammenligning af økonomi ved investering i to mindre hhv. et stort affaldsforbrændingsanlæg til at håndtere affaldet i AVV og AVØ s områder. *Kapitalomkostninger er beregnet på baggrund af en økonomisk levetid af investeringerne på 20 år og 5 % realrente. Varmens værdi afhænger desuden af, hvad affaldsvarmen fortrænger fortrængning af naturgas har større værdi end fx kulkraftvarme. Ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv spiller også afgifter en væsentlig rolle. Fossile brændsler som naturgas og kul er ligesom affald pålagt betydelige afgifter, hvilket øger værdien af at afsætte affaldsvarme til byer, der forsynes med disse brændsler, sammenholdt med fjernvarmenet, hvor der forsynes med fx biomasse. Figur 2 viser beregnede selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for udvalgte relevante teknologier Naturgas KV Naturgaskedel Træpille varmekedel Træflis varmekedel Kul KV (udtag) Biomasse KV (modtryk) Kapitalomkostninger kr/gj-varme Afgifter og kvoter kr/gj-varme Drift og vedligehold kr/gj-varme Eltilskud kr/gj-varme Elsalg kr/gj-varme Brændsel kr/gj-varme Samlet varmeomk. kr/gj-varme Figur 2: Selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger (kr./gj) i 2015 beregnet på baggrund af Energistyrelsens brændselsprisprognoser. Den totale varmeproduktionsomkostning (sum af indtægter og udgifter) er markeret med en sort firkant. Det er forudsat, at de naturgasfyrede KV værker og gaskedler er kvoteomfattede. Kul kraftvarme (KV) repræsenterer Nordjyl- 11 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

12 landsværket. Biomasse KV repræsenterer Nordjyllandsværket efter en eventuel ombygning til træpiller. Status i nabokommunerne Som det fremgår af ovenstående, kan der være god økonomi i at se en eventuel udbygning med affaldskapacitet i sammenhæng med planerne for affald og for fjernvarme i nabokommunerne Aalborg Reno Nord i Aalborg har i dag tons nyrenoveret forbrændingskapacitet i reserve, som kun anvendes, når hovedovnlinjen er til revision. Reno Nord har ansøgt Energistyrelsen om, at tage reservekapaciteten aktivt i brug i årets koldeste måneder, bl.a. for at kunne bistå andre kommuner og forbrændingsanlæg efter behov, men selskabet har fået afslag på denne ansøgning, begrundet med at affaldsgrundlaget er utilstrækkeligt. Fremadrettet med knaphed på affaldskapacitet i regionen, må det dog antages, at anlægget vil kunne tages i brug. Skagen Affaldsforbrændingsanlægget i Skagen er et forholdsvist lille anlæg med en kapacitet på tons årligt. Anlægget er desuden forholdsvist gammelt, etableret i 1979 og vurderes at være udtjent inden for de næste 10 år. Frederikshavn Affaldsforbrændingsanlægget i Frederikshavn har en kapacitet på tons og blev sat i drift i I forbindelse med AVØs overtagelse af anlægget ved årsskiftet 2010/11 blev der udarbejdet en analyse af værkets tilstand og forventede levetid. På den baggrund vurderer AVØ, at værket kan køre i 10 år endnu, hvis der foretages den nødvendige løbende vedligeholdelse. Til den tid vil man vurdere, om der skal foretages yderligere levetidsforlængelse. For at vurdere, om der er tilstrækkelig affaldsforbrændingskapacitet i hele Region Nordjylland, er kapaciteterne sammenlignet med en fremskrivning af affaldsmængderne sendt til forbrænding, se Figur 3. Fremskrivningen er baseret på historiske mængder fra selskabernes grønne regnskaber, og fremskrevet med samme princip som for AVV, dvs. et gennemsnit af Miljøstyrelsens to prognoser fra Der er gjort følgende forudsætninger om nedlukning af eksisterende kapacitet: Fælles Forbrændingen i Hobro lukker ned i Fra 2010 til 2020 antages mængderne at stige med 0,5% årligt. Herefter stiger de med 1,8% årligt frem til 2030 og derefter med 1,16% årligt. 12 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

13 AVØs anlæg i Skagen lukker i AVØs anlæg i Frederikshavn lukkes i 2020 AVVs Ovn 2 lukkes i 2012 AVVs ovn 3 lukkes i 2020 De øvrige anlæg antages at være i drift efter Figur 3: Affaldsbalance i Region Nordjylland under forudsætning af lukning af anlæggene i Skagen, Frederikshavn, Hjørring og Hobro. Som det ses på figuren ovenfor, vil der komme til at mangle kapacitet fra ca Der bør udarbejdes konkrete planer om erstatningskapacitet der kan gå i drift omkring dette tidspunkt, men i årene inden indikerer fremskrivningen, at der er betydelig overkapacitet i regionen. Regionen er således ikke i en situation med mangel på affaldskapacitet. Hvis værket i Skagen lukkes ned, vil Reno Nord i Aalborg umiddelbart kunne overtage disse mængder. Det samme gælder eventuelle overskydende mængder fra Hjørring og Brønderslev, hvis Ovn 2 lukkes ned. Da afstanden fra Brønderslev til Hjørring er omtrent den samme som til Aalborg, vurderes dette ikke at føre til en nævneværdig ændring i behovet for transport af affald. Ovenstående gennemgang peger også på, at såfremt det på sigt er en god ide at etablere et tæt samarbejde om et nyt affaldsforbrændingsanlæg, der kan forsyne Hjørring, Frederikshavn, Hirtshals og eventuelt Brønderslev med af- 13 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

14 faldsvarme, er det ikke en beslutning, der haster, idet værket i Frederikshavn ikke er udtjent før omkring Økonomisk analyse af investeringer på AVV I forbindelse med projektet er der gennemført en økonomisk analyse af forskellige handlemuligheder for AVV. Den økonomiske analyse er foretaget som en fremskrivning af økonomien for AVV for perioden 2011 til 2035, men med fokus på konsekvenserne frem til Når vi fokuserer på perioden frem til 2020, skyldes det bl.a., at usikkerheden omkring en række nøglefaktorer som elpris, varmepris, affaldstakst mv. øges på lang sigt. Derudover er analysens hovedformål at analysere, om det vil være fordelagtigt at udskyde investeringen i ny ovn (fx 5-10 år), eller om det vil være fordelagtigt at investere med det samme. Fire modeller for den fremtidige affaldsbehandling i Hjørring er belyst. Model 1: Udskyd. 10 tons ovn i 2020 I model 1 foretages ingen investeringer i ny affaldsbehandlingskapacitet før 2020, hvor Ovn 3 vurderes at være udskiftningsmoden. I 2020 investeres i en ny ovnlinje 4 på 10 tons/time. Ovn 2 antages at fortsætte i drift i 2011 og Herefter tages den ud af drift. Eventuelt overskydende affald eksporteres til affaldsbehandling på eksternt anlæg. Model 2: Renover. Renovere 3 tons ovn i I model 2 renoveres Ovn 2 i 2013, hvilket gør det muligt, at holde ovnen i drift i yderligere 6 år. Renoveringen vurderes på baggrund af data fra AVV at koste 60 mio. kr. I 2020 investeres i en ny ovnlinje 4 på 10 tons/time. Model 3: Byg. 10 tons ovn i I model 3 investeres i en ny Ovnlinje 4 på 10 tons/time i Ovn 2 nedlægges, mens Ovn 3 benyttes til biomasse. Investeringen forbundet med at etablere ovnlinje 4 vurderes at udgøre 533 mio. kr. Model 4: Samarbejd. 20 tons ovn i I model 4 investeres i en ny Ovnlinje 4 på 20 tons/time i % af varmen afsættes til Frederikshavn via en ny varmetransmissionsforbindelse. Frem til 2020 foretages ingen renoveringer eller investeringer i ny forbrændingskapacitet. 14 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

15 Der er ikke taget stilling til om 20 tons ovnen placeres i Hjørring, Frederikshavn eller et sted midt i mellem. Sammenligning I Figur 4 foretages en tværgående økonomisk sammenligning af de analyserede modeller. Det skal bemærkes, at model 1 og 4 har identiske forløb frem til 2020, hvorfor de overlapper hinanden i figuren. Det samme gælder model 1, 2 og 3 for perioden efter Med de angivne forudsætninger fremstår model 4, som den selskabsøkonomisk mest attraktive af de 3 modeller. Model 1 fremstår desuden som mere attraktiv end model 2, hvilket peger på at det formentligt ikke vil kunne svare sig at renovere Ovn2 med de angivne forudsætninger. Det fremgår, også at alle modeller fremviser positiv økonomi, dog med den bemærkning at af afdrag og lån på eksisterende anlæg, som nævnt ikke er inddraget i analysen. Den samfundsøkonomiske analyse viser ligeledes, at model 4 med basisforudsætningerne er den mest attraktive af modellerne. Kr Selskabsøkonomi M1 og M4 M1, M2 og M3 M1: 10 tons i M2: Renovere 3 tons ovn i M3: 10 tons i M4: 20 tons i Figur 4: Sammenligning af selskabsøkonomisk nettoresultat for de tre modeller (Kr/år). Tabel 10 viser de selskabsøkonomiske konsekvenser opgjort som nutidsværdier beregnet med en diskonteringsrente på 5 %. Tabellen viser desuden resultaterne af en række følsomhedsanalyser på behandlingstakt, vækst i affaldsmængder og værdi af den afsatte varme. 15 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

16 Selskabsøkonomi (mio. kr.) Basis Takst 300 kr./ton Takst 700 kr./ton 3,5 % vækst til ,5 % vækst til % vækst til % lavere varmeværdi M1: 10 tons i M2: Renovere 3 tons ovn i M3: 10 tons i M4: 20 tons i Tabel 3: Selskabsøkonomisk nutidsværdi under forskellige følsomhedsanalyser 35 % højere varmeværdi Som det fremgår, falder model 4 ud, som den økonomisk set mest attraktive model i alle følsomhedsanalyserne. De økonomiske analyser peger således på, at det vil være fordelagtigt at udskyde beslutningen om at investere i et nyt forbrændingsanlæg og samtidig stile mod at etablere et stort fællesforbrændingsanlæg. Udover muligheden for at samtænke investeringen med tilsvarende udbygningsplaner i Frederikshavn, kan der åbne sig andre muligheder ved at udskyde investeringen, fx nye billigere affaldsbehandlingsteknologier. For at udskyde investeringen taler også de generelle usikkerheder forbundet med liberalisering af erhvervsaffald i EU samt det nylige udspil om liberalisering af affaldssektoren i Danmark. Om nogle år vil de fremtidige rammer for affaldssektoren forhåbentlig ligge mere fast, og konsekvenserne af en eventuel liberalisering kendes bedre. Herved vil bedre informerede beslutninger kunne træffes. At udskyde investeringsbeslutningen vil af samme grund være den løsning, som indeholder færrest umiddelbare risici for Brønderslev og Hjørring Kommuner, som må formodes at skulle stille lånegaranti, hvis AVV skal investere i en ny ovnlinje. Udfordring på længere sigt Om 8-10 år kan det blive nødvendigt at erstatte ovn 3 pga. af nedslidning. Dette behov kan opstå samtidig med behov for renovering eller nyetablering i Frederikshavn. Etablering af en ny ovn til den tid kan derfor med fordel ses i sammenhæng med behovet for forbrændingskapacitet i hele regionen, særligt i Frederikshavn. Eksisterende varmekontrakter AVV har indgået aftaler om levering af varme til Hjørring Fjernvarme og Hirtshals Fjernvarme som løber til Såfremt Ovn2 lukkes ned i 2013, vil AVV derefter ikke fuldt ud kunne overholde sine varmeforpligtelser. Da en ny ovn 4 under alle omstændigheder ikke kan stå klar før 2015, kan det blive tilfældet for en periode, uanset om man beslutter at bygge nyt værk nu eller ej. AVV 16 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

17 bør derfor under alle omstændigheder undersøge konsekvenserne af ikke kunne opfylde de kontraktlige forpligtelser. Det skal understreges, at der er rigeligt med alternativ varmeproduktionskapacitet hos Hjørring Fjernvarme og i Hirtshals, og forsyningssikkerheden er derfor på ingen måde truet. Anbefalinger På baggrund af analyserne gives følgende anbefalinger Beslutning om etablering af en ny ovn i Hjørring sættes i bero i f.eks. 2 år. Der indledes drøftelser mellem affaldsselskaber og varmeselskaber i hele regionen, med henblik på at udvikle en samlet strategi for affald og for udbygning af varmetransmission. De umiddelbart mest oplagte projekter, som bør belyses nærmere er: o Fordele og ulemper ved ét fælles affaldsanlæg i det nordlige Vendsyssel o Etablering af varmetransmissionskapacitet mellem Hjørring og Frederikshavn og Hjørring og Brønderslev o Alternative affaldsbehandlingsmetoder herunder bl.a. RDF og biologisk behandling. o Mulighed for at øge energiudnyttelsen på AVV s eksisterende ovnlinjer via røggaskondensationsanlæg. AVV bør undersøge mulighederne for konkrete aftaler om afbrænding af affald fra Brønderslev og Hjørring i fx Aalborg, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt. AVV bør undersøge konsekvenserne af ikke kunne opfylde de kontraktlige forpligtelser om levering af varme til Hjørring og Hirtshals Fjernvarme, når Ovn2 lukkes. Hjørring og Brønderslev kommuner tager initiativ til afholdelsen af en regional workshop i efteråret Formålet skulle være, at alle fremlægger deres planer, og at man drøfter fordele/ulemper ved øget samarbejde. Man bør også invitere Energistyrelsen, KL og Miljøstyrelsen til workshoppen 17 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

18 2 Rammerne for affaldssektoren Både de lovgivningsmæssige rammer og justerede forventninger til affaldsmængderne i fremtiden har stor betydning for beslutninger om etablering af ny kapacitet til forbrænding af affald i Danmark. I december 2010 blev markedet for erhvervsaffald liberaliseret, og en tværministeriel arbejdsgruppe udsendte rapporten Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet om affaldssektorens fremtidige organisering. Det tværministerielle udvalg anbefaler, at den fremtidige regulering af affaldsforbrændingen sker efter principperne i udvalgets licitationsscenarie. Dette scenarie tager udgangspunkt i en situation, hvor affaldsforbrænding markedsudsættes. Konkurrencepakkeaftale 11. april 2011 vedtog regeringen (plus DF, LA og KD) en konkurrencepakkeaftale, som bl.a. indebærer at principperne fra licitationsscenariet, skal implementeres. 7 Forslaget om liberaliseringen er dog så omfattende, at et lovforslag tidligst bliver fremsat i oktober 2012 ifølge Miljøminister Karen Ellemann 8. Med udgangspunkt i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport og vurderingen fra KKR Nordjylland (september 2009) om organisering af affaldssektoren i Region Nordjylland beskrives rammerne for affaldssektoren og de mulige ændringer heri. Implikationerne af rammerne for den fremtidige affaldsforbrænding i Nordjylland skitseres. 2.1 Organisering og ejerskab af affaldssektoren i dag Rammebetingelserne for affaldsforbrænding i Danmark har betydet en omfattende kommunal involvering i sektoren, hvor 79 af de 98 kommuner er ejere eller medejere af 21 af de 29 eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, jf. figuren neden for. 7 Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. 11. april april Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

19 Af de 27 eksisterende dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i Danmark er 13 anlæg ejet af kommunale fællesskaber, seks anlæg er ejet af enkeltkommuner, to er ejet gennem kommunal-privat ejerskab, mens seks er ikkekommunale anlæg. Af sidstnævnte er fire ejede af de statslige energiselskaber DONG Energy og Vattenfall, mens anlæggene i Aars og Hammel er forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Der gælder ingen restriktioner for, hvem der kan eje eller drive et forbrændingsanlæg, og det udbredte kommunale ejerskab er især historisk betinget. Hvis en kommune mangler forbrændingskapacitet, er den i dag forpligtet til enten selv eller i samarbejde med andre at opføre ekstra forbrændingskapacitet eller til alternativt at indgå aftale med andre, der råder over ledig forbrændingskapacitet. Ved midlertidige kapacitetsproblemer kan kommunalbestyrelsen anvise forbrændingsegnet affald (typisk erhvervsaffald eller storskrald) til midlertidig oplagring i op til et år. Det har siden 1997 været forbudt at deponere forbrændingsegnet affald permanent. Kommunerne har således ansvaret for at sikre den nødvendige forbrændingsog deponeringskapacitet. Virksomheder har pligt til at benytte det eller de forbrændings- og deponeringsanlæg, som kommunen anviser til. Under den nuværende regulering har der været ringe incitamenter for kommercielle aktører til at investere i affaldsforbrændingskapacitet. Der er ikke mulighed for at optjene overskud under hvile-i-sig-selv -reguleringen, og den kommunale anvisning stiller ikke-kommunale anlæg dårligt, når de skal tiltrække affald, der giver indtægter fra affaldstakster og salg af el og varme. Den tværministerielle arbejdsgruppe 9 vurderer i deres rapport fra december 2010, at det alene er af historiske årsager, at kommercielle investorer er på markedet for affaldsforbrænding. 9 Forbrænding af affald Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet, Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

20 Figur: Affaldsanlæg i Danmark fordelt på ejerform. Kilde: Finansministeriet, Siden figuren blev lavet er anlægget i Frederikshavn købt af kommunen (AVØ), ligesom anlæggene i Vejen og Herning er nedlagt. I dag er de kommunale anlæg hovedsageligt ejede af interessentskaber (I/S). De øvrige anlæg ejes især af aktieselskaber (A/S), mens enkelte anlæg er ejet af andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA). 2.2 Regulering og afgifter i Danmark Prisregulering Indtægterne for affaldsforbrænding kommer fra henholdsvis salg af el, salg af varme og fra affaldstaksterne. 20 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

forbrænding af affald

forbrænding af affald Kommunernes fremtidige rolle vedrørende forbrænding af affald Analyse af konsekvenser for kommuner og kommunale anlæg ved konkurrenceudsættelse, herunder pligt til udbud af husholdningsaffald Kommunernes

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Må man tjene penge på (affalds)varme?

Må man tjene penge på (affalds)varme? Må man tjene penge på (affalds)varme? Advokat Klavs V. Gravesen 7. marts 2011 Regler, der hindrer overskud på varmeforsyning 1. Miljøretligt hvile-i-sig-selv-princip, jf. miljøbeskyttelseslovens 48 om

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark 26. marts 2014 Udarbejdet for: Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og KL Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere