Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding"

Transkript

1 Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

3 Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger Rammerne for affaldssektoren Rammer for energisektoren Forbrændingsmængder og kapacitet i Nordjylland Varmeforsyning i Hjørring og omegn Teknologier til affaldsbehandling Fjernvarmeproduktionsomkostninger Økonomiske analyser af udbygningsscenarier Konsekvenser for CO 2 -udledningen Bilag 1 - Affaldsafgifter Bilag 2 - Selskabsgørelse Bilag 3: Affaldsbehandling i Danmark Bilag 4: Biomassemarked Bilag 5: Brændværdier for affaldsfraktioner Bilag 6: Anvendelse af biomasse på affaldsforbrændingsanlæg Bilag 7: Økonomiberegningsresultater (basisforudsætninger) Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

4 1 Sammenfatning og anbefalinger I Region Nordjylland ledes årligt godt tons affald og biobrændsler til forbrændingsanlæggene i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Skagen. Heraf brændes ca tons på AVV I/S anlæg i Hjørring 1. AVV I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brønderslev og Hjørring kommuner. AVV s forbrændingsanlæg består af to ovnlinier på henholdsvis 3 ton/h og 7 ton/h. AVV har i lighed med de andre affaldsselskaber i regionen konkrete planer om at etablere ny forbrændingskapacitet som erstatning for eksisterende anlæg samt for at udvide forbrændingskapaciteten. AVV fik i juli 2010 afslag på ansøgning om godkendelse af et udvidet affaldsgrundlag. Energistyrelsen bemærker i afslaget, at de har modtaget ansøgninger om i alt 1,6 mio. tons, samt at der de kommende 5-8 år ikke vurderes at være behov for en generel forhøjelse af behandlingskapaciteten for affald. Endvidere henledes opmærksomheden på et tværministerielt arbejde om fremtidens organisering af affaldsforbrændingssektoren. Efterfølgende har AVV vurderet forskellige muligheder for at løse den konkrete lokale udfordring med den dårligt fungerende ovnlinie 2 (3 tons/h). Der er overfor ejerkommunerne Brønderslev og Hjørring peget på en løsning med etablering af en ny 10 tons ovn, og hvor ovnlinie 3 (7 tons/h) overgår som støtteovn eller som biomassekedel. Ovnlinie 2 nedlægges. Den ovnlinje vurderes at indebære en investering på ca. 530 mio. kr. AVV vurderer, at der vil gå ca. tre år fra en endelig beslutning om etablering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg, til værket står klar. Realistisk set vil et nyt affaldsforbrændingsanlæg derfor tidligst kunne stå klar i Muligheder og risici Ved vurderingen af, hvilken løsning der er den rigtige for ejerkommunerne, og hvornår den i givet fald bør implementeres, er det afgørende at sammenligne forskellige muligheder på et objektivt grundlag. I denne sammenligning er det også vigtigt at vurdere risikoen for fejlinvesteringer, såfremt fremtiden udvikler sig anderledes end forventet Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

5 Herunder kan der især peges på følgende forhold, som bør indgå i en sådan vurdering: Udvikling i de samlede affaldsmængder i regionen sammenlignet med planlagt kapacitet, samt Muligheder for øget genbrug og potentialet for alternative affaldshåndteringsteknologier Potentialet for øget regionalt samarbejde om affaldsforbrænding for at reducere de samlede omkostninger Usikkerhed omkring rammerne for affaldsforbrændingen, herunder regeringens udmeldinger omkring den såkaldte licitationsmodel. Risiko for at overkapacitet på affaldshåndtering kan give konkurrence om affaldet og derved lavere indtægter for forbrændingsanlæggene. Affaldsprognoser Som følge af finanskrisen i 2008, er mængderne af forbrændingsegnet affald faldet betydeligt både lokalt og i hele Nordeuropa. Dette har medført, at en række forbrændingsanlæg har haft ledig kapacitet, samt at priserne på forbrænding af især erhvervsaffald er dykket. Miljøstyrelsen udgav i maj 2010 en prognose for forbrænding af affald frem til Denne prognose forudser fortsat stigende mængder af forbrændingsegnet affald med gennemsnitlig ca. 1,4 % årligt fra Allerede i august 2010 udsendte Miljøstyrelsen en revideret fremskrivning af affaldsmængderne med en betydeligt lavere vækst og frem mod 2020 sågar faldende affaldsmængder. Prognosen fra august 2010, regeringens affaldsstrategi og afslagene på ansøgningerne om kapacitetsudbygning er blevet drøftet og kritiseret i branchen. Blandt andet bemærker affald danmark i et høringsbrev omkring august prognosen, at der i regeringens affaldsstrategi ikke er nævnt konkrete initiativer, der kan sikre den forventede stigning i genanvendelse af husholdningsaffald. Et simpelt gennemsnit af de to prognoser vil vise en vækst på ca. 0,5 % for affald til forbrænding frem mod 2020 og herefter en noget kraftige stigning. Dette gennemsnit anvendes som basisfremskrivning i denne rapport. Særligt fremskrivningen af erhvervsaffald vurderes dog at være behæftet med betydelig usikkerhed, da affaldsmængderne herfra meget konjunkturfølsomme. 5 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

6 Figur 1 viser den forudsatte udvikling i mængden af affald til forbrænding i AVVs opland sammenholdt med kapaciteterne på de to eksisterende ovnlinjer. Data for er statistik. Det fremgår, at fra omkring 2022 kan der være utilstrækkelig kapacitet på de eksisterende to ovnlinjer. Det fremgår også, at den eksisterende ovn 3 på 7 tons/time har tilstrækkeligt kapacitet til at behandle al dagrenovations og storskraldsaffald i hele fremskrivningsperioden. ton Læsø m.fl. Erhvervsaffald Storaffald Dagrenovation Kapacitet (7 ton + 3 ton) Kapacitet (7 ton) Kapacitet (3 ton) Figur 1: Fremskrivning af affaldsmængder til AVV. Det er forudsat, at affaldet fra den tidligere Dronninglund Kommune også fremadrettet sendes til forbrænding hos Reno Nord i Aalborg. Alternative behandlingsteknologier Forbrænding af husholdningsaffald og forbrændingsegnet erhvervsaffald har stor udbredelse i en række lande i Europa, herunder Danmark, Sverige, Østrig, Holland, Belgien og Tyskland. Op gennem 1900 tallet har forbrænding udviklet sig som et effektivt og miljøvenligt alternativ til deponi, især når energien kan udnyttes til både el- og varmeproduktion. Der er igennem årene udfoldet betydelige anstrengelser for at øge genanvendelsen af forskellige affaldsfraktioner, samt for at udvikle alternative behandlingsformer. Alternative behandlingsformer er bl.a. termisk forgasningsteknologi, udsortering og bioforgasning af den bionedbrydelige del af affaldet, samt oparbejdelse af de tørre fraktioner til et granuleret brændselsprodukt (RDF). Især udsortering og bioforgasning vurderes af forskellige kilder at ville vokse betydeligt i Europa de kommende år, især i Tyskland. Der er dog et stykke vej 6 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

7 endnu, før disse teknologier kan konkurrere med forbrænding ud fra et økonomisk og energiudnyttelsesperspektiv. Udsortering og genanvendelse af fraktioner som papir og glas har vundet stor udbredelse, medens mange plasticfraktioner fortsat går til forbrænding. En analyse fra 2010 viser, at Danmark er et af de lande i Europa, der har den laveste genbrugsprocent for plastic i husholdningsaffald. Såfremt der udvikles rutiner og teknologier til mere effektiv udsortering og håndtering af plastic og eventuelt også af de biologiske fraktioner, og disse teknologier vinder fremme, kan det på sigt i betydeligt omfang påvirke de affaldsmængder, der er til rådighed for forbrænding. I affaldsrammedirektivet fra 2008 (2008/98/EC) blev det besluttet, at alle EU medlemslande inden 2020 skal genanvende mindst halvdelen af al vores papir, plast, metal og glas fra husholdningsaffaldet. Ifølge en rapport fra European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production fra marts 2011 genanvendte Danmark 44% af husholdningsaffaldet. Miljøstyrelsen har fået foretaget en analyse 2, som viser, at Danmark kan opfylde 50 % målet, såfremt vi opretholder det niveau af indsamling af genanvendelige fraktioner, vi i dag har opnået på vores indsamlingsordninger og at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til Hvis materialesammensætningen i perioden ændres fx mod en større relativ andel af plast stiller denne udvikling større krav til de fremtidige indsamlingssystemer, fordi indsamling og udsortering af plast til genbrug vurderes at være vanskeligere. Rammerne for affaldsforbrænding De lovgivningsmæssige rammer har stor betydning for beslutninger om etablering af ny kapacitet til forbrænding af affald i Danmark. Eksisterende regulering Hvis en kommune mangler forbrændingskapacitet, er den i dag forpligtet til enten selv eller i samarbejde med andre at opføre ekstra forbrændingskapacitet eller til alternativt at indgå aftale med andre, der råder over ledig forbrændingskapacitet. Ved midlertidige kapacitetsproblemer kan kommunalbestyrelsen anvise forbrændingsegnet affald (typisk erhvervsaffald eller storskrald) til midlertidig oplagring i op til et år. I december 2010 blev markedet for erhvervsaffald liberaliseret, i forbindelse med at Danmark implementerede EU's affaldsrammedirektiv 3. Samtidigt ud- 2 Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet. Ole Kaysen og Claus Petersen, Econet AS, Direktiv 2008/98/EF. 7 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

8 sendte en tværministeriel arbejdsgruppe rapporten Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet om affaldssektorens fremtidige organisering. Mulig fremtidig regulering Det tværministerielle udvalg anbefaler, at den fremtidige regulering af affaldsforbrændingen sker efter principperne i udvalgets licitationsscenarie. Dette scenarie tager udgangspunkt i en situation, hvor affaldsforbrænding markedsudsættes. Kommunerne skal stadig have anvisningsret og kapacitetsforpligtelse for husholdningsaffald, men forbrænding af dette affald skal udbydes. Kapacitetspligt og anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald afskaffes. Udbudspligten for forbrændingsegnet husholdningsaffald gælder uanset, om kommunerne er medejere af forbrændingsanlæg eller ej. Forbrændingsanlæg med kommunalt ejerskab skal desuden udskilles fra øvrige kommunale aktiviteter og gøres til selvstændige anparts- eller aktieselskaber. Selskabsgørelsen skal skabe konkurrence på lige vilkår, dvs. at selskaberne underlægges de samme skatteregler, og der sker en mere klar adskillelse mellem kommunens ejerrolle og myndighedsrolle. Selskabsgørelsen skal desuden skabe øget gennemsigtighed i forhold til kommuners engagement i affaldsforbrændingssektoren, samt hvilke risici kommunerne pådrager sig. Med den eksisterende regulering kan tarifferne tilpasses, så de svarer til omkostninger til affaldsbehandlingen. Med et liberaliseret affaldsmarked risikerer affaldsselskaber, der ikke er konkurrencedygtige, at lukke ned med eventuelle tab til følge for de kommuner, der har investeret eller stillet garanti for lån. Kommentarer til arbejdsgruppens anbefalinger En række aktører i sektoren har udtalt sig skeptisk i forhold til den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger. Bl.a. har RenoSam peget på, at kommunerne ikke vil have interesse i at stå som ejere af forbrændingsanlæg, hvis de ikke har ret til at benytte anlægget. Endvidere har RenoSam gjort opmærksom på, at der kan opstå store kommunale tab (strandede omkostninger) for kommuner, hvis anlæg ikke kan afskrives ellers sælges til mindst restværdien af anlægget. Konkurrencepakkeaftale 11. april 2011 vedtog regeringen (plus DF, LA og KD) imidlertid en konkurrencepakkeaftale, som bl.a. indebærer at principperne fra licitationsscenariet, skal implementeres. Som en del af konkurrencepakken indføres en over- 8 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

9 gangsordning fra det gamle til det nye system: For at give mulighed for tilpasning til den nye regulering kan der i en overgangsperiode på op til 5 år gives mulighed for, at kommunalt ejede forbrændingsanlæg, der er vanskeligt stillet, kan tiltrække husholdningsaffald fra ejerkommunerne uden udbud. 4 Forslaget om liberaliseringen er dog så omfattende, at et lovforslag tidligst bliver fremsat i oktober 2012 ifølge Miljøminister Karen Ellemann 5. Det er således overvejende sandsynligt, at den fremtidige regulering vil lægge sig op af tankerne i licitationsscenarie. Det skal dog bemærkes, at vi ikke er bekendt med oppositionens holdning til spørgsmålet. Øget samarbejde om affaldsforbrænding Fordelene ved øget samarbejde på affaldsområdet ligger især i, at anlægsstørrelsen bedre kan optimeres i forhold til varmeforsyningen lokalt. Der kan være mange penge at spare ved at bygge få større anlæg frem for mange mindre. Hertil kommer, at der kan spares alternative brændselsresurser ved at affaldsforbrændingen tilpasses det lokale varmemarked således at der bortkøles mindst mulig affaldsvarme samlet set. På baggrund af Energistyrelsens teknologikatalog vurderes det eksempelvis, at etableringen af én 20 tons ovn frem for to 10-tons ovne indebærer en besparelse på investeringsomkostningen på mio. kr. Dertil kan der være meget betydelige besparelser på omkostningerne til drift og vedligehold. En udfordring ved at bygge få større ovne er, at affaldsvarmen koncentreres på færre byer. Affaldsforbrænding bør som tommelfingerregel ikke levere mere end % af varmebehovet i et varmemarked, da større affaldsandele vil indebære et væsentligt behov for bortkøling og/eller mellemdeponering af affald. 4 Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. 11. april april Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

10 Fjernvarmenet Andel affaldsvarme i 2009 Fjernvarmebehov i alt, TJ Hjørring-Hirtshals 33 % 1220 Frederikshavn 36% 800 Aalborg 20% Brønderslev 0 % 440 Skagen 38 % 300 Tabel 1: Andel fjernvarme og samlet fjernvarmeforbrug (an værk) i udvalgte byer i Nordjylland For at udnytte affaldsvarmen optimalt og undgå bortkøling kan en fælles løsning indebære en tættere sammenkobling af fjernvarmesystemerne i regionen. Hirtshals og Hjørring har siden 2010 været forbundet med en 19 km transmissionsforbindelse (14 MW varmekapacitet) med en investeringsomkostning på godt 50 mio. kr. Afstanden mellem Frederikshavn og Hjørring er ca. 35 km, og mellem Hjørring og Brønderslev ca. 25 km. På baggrund af erfaringerne med transmissionsforbindelsen til Hirtshals vurderes en transmissionsforbindelse mellem Hjørring og Frederikshavn at kunne anlægges for ca. 100 mio. og mellem Hjørring og Brønderslev for ca. 70 mio. kr. Ovenstående peger på, at besparelsen ved på længere sigt kun at bygge ét affaldsværk i Frederikshavn, Hjørring eller et sted derimellem, rigeligt vil kunne finansiere etableringen af et fælles varmetransmissionsnet i regionen. Den årlige gevinst ved at bygge et stort anlæg i stedet for to mindre anlæg er estimeret til ca. 16 mio. kr., jf. Tabel 2. Sammenkoblingen af de store byer vil desuden muliggøre forsyningen af mindre fjernvarmebyer som fx Sindal og Vrå med forbrug på henholdsvis 120 og 100 TJ. 10 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

11 2 mindre anlæg (2 * tons) 1 stort anlæg ( tons) Investering 1060 mio. kr. (2 * 530 mio.kr.) 930 mio. kr. (830 mio. kr. + transmissionsledning til 100 mio. kr.) Variabel drift og vedligehold 40 mio. kr. 36 mio. kr. Fast D&V + adm. 30 mio. kr. 22,5 mio. kr. Mer-transport 2,8 mio. kr. Varmetab og drift transmissionsledning 3 mio. kr. Forsyning af Sindal mv. Gevinst (ikke kvantificeret) Totale årlige omkostninger (kapitalomkostninger og drift og vedligehold*) Ca. 155 mio. kr. Ca. 139 mio. kr. Tabel 2: Sammenligning af økonomi ved investering i to mindre hhv. et stort affaldsforbrændingsanlæg til at håndtere affaldet i AVV og AVØ s områder. *Kapitalomkostninger er beregnet på baggrund af en økonomisk levetid af investeringerne på 20 år og 5 % realrente. Varmens værdi afhænger desuden af, hvad affaldsvarmen fortrænger fortrængning af naturgas har større værdi end fx kulkraftvarme. Ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv spiller også afgifter en væsentlig rolle. Fossile brændsler som naturgas og kul er ligesom affald pålagt betydelige afgifter, hvilket øger værdien af at afsætte affaldsvarme til byer, der forsynes med disse brændsler, sammenholdt med fjernvarmenet, hvor der forsynes med fx biomasse. Figur 2 viser beregnede selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for udvalgte relevante teknologier Naturgas KV Naturgaskedel Træpille varmekedel Træflis varmekedel Kul KV (udtag) Biomasse KV (modtryk) Kapitalomkostninger kr/gj-varme Afgifter og kvoter kr/gj-varme Drift og vedligehold kr/gj-varme Eltilskud kr/gj-varme Elsalg kr/gj-varme Brændsel kr/gj-varme Samlet varmeomk. kr/gj-varme Figur 2: Selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger (kr./gj) i 2015 beregnet på baggrund af Energistyrelsens brændselsprisprognoser. Den totale varmeproduktionsomkostning (sum af indtægter og udgifter) er markeret med en sort firkant. Det er forudsat, at de naturgasfyrede KV værker og gaskedler er kvoteomfattede. Kul kraftvarme (KV) repræsenterer Nordjyl- 11 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

12 landsværket. Biomasse KV repræsenterer Nordjyllandsværket efter en eventuel ombygning til træpiller. Status i nabokommunerne Som det fremgår af ovenstående, kan der være god økonomi i at se en eventuel udbygning med affaldskapacitet i sammenhæng med planerne for affald og for fjernvarme i nabokommunerne Aalborg Reno Nord i Aalborg har i dag tons nyrenoveret forbrændingskapacitet i reserve, som kun anvendes, når hovedovnlinjen er til revision. Reno Nord har ansøgt Energistyrelsen om, at tage reservekapaciteten aktivt i brug i årets koldeste måneder, bl.a. for at kunne bistå andre kommuner og forbrændingsanlæg efter behov, men selskabet har fået afslag på denne ansøgning, begrundet med at affaldsgrundlaget er utilstrækkeligt. Fremadrettet med knaphed på affaldskapacitet i regionen, må det dog antages, at anlægget vil kunne tages i brug. Skagen Affaldsforbrændingsanlægget i Skagen er et forholdsvist lille anlæg med en kapacitet på tons årligt. Anlægget er desuden forholdsvist gammelt, etableret i 1979 og vurderes at være udtjent inden for de næste 10 år. Frederikshavn Affaldsforbrændingsanlægget i Frederikshavn har en kapacitet på tons og blev sat i drift i I forbindelse med AVØs overtagelse af anlægget ved årsskiftet 2010/11 blev der udarbejdet en analyse af værkets tilstand og forventede levetid. På den baggrund vurderer AVØ, at værket kan køre i 10 år endnu, hvis der foretages den nødvendige løbende vedligeholdelse. Til den tid vil man vurdere, om der skal foretages yderligere levetidsforlængelse. For at vurdere, om der er tilstrækkelig affaldsforbrændingskapacitet i hele Region Nordjylland, er kapaciteterne sammenlignet med en fremskrivning af affaldsmængderne sendt til forbrænding, se Figur 3. Fremskrivningen er baseret på historiske mængder fra selskabernes grønne regnskaber, og fremskrevet med samme princip som for AVV, dvs. et gennemsnit af Miljøstyrelsens to prognoser fra Der er gjort følgende forudsætninger om nedlukning af eksisterende kapacitet: Fælles Forbrændingen i Hobro lukker ned i Fra 2010 til 2020 antages mængderne at stige med 0,5% årligt. Herefter stiger de med 1,8% årligt frem til 2030 og derefter med 1,16% årligt. 12 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

13 AVØs anlæg i Skagen lukker i AVØs anlæg i Frederikshavn lukkes i 2020 AVVs Ovn 2 lukkes i 2012 AVVs ovn 3 lukkes i 2020 De øvrige anlæg antages at være i drift efter Figur 3: Affaldsbalance i Region Nordjylland under forudsætning af lukning af anlæggene i Skagen, Frederikshavn, Hjørring og Hobro. Som det ses på figuren ovenfor, vil der komme til at mangle kapacitet fra ca Der bør udarbejdes konkrete planer om erstatningskapacitet der kan gå i drift omkring dette tidspunkt, men i årene inden indikerer fremskrivningen, at der er betydelig overkapacitet i regionen. Regionen er således ikke i en situation med mangel på affaldskapacitet. Hvis værket i Skagen lukkes ned, vil Reno Nord i Aalborg umiddelbart kunne overtage disse mængder. Det samme gælder eventuelle overskydende mængder fra Hjørring og Brønderslev, hvis Ovn 2 lukkes ned. Da afstanden fra Brønderslev til Hjørring er omtrent den samme som til Aalborg, vurderes dette ikke at føre til en nævneværdig ændring i behovet for transport af affald. Ovenstående gennemgang peger også på, at såfremt det på sigt er en god ide at etablere et tæt samarbejde om et nyt affaldsforbrændingsanlæg, der kan forsyne Hjørring, Frederikshavn, Hirtshals og eventuelt Brønderslev med af- 13 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

14 faldsvarme, er det ikke en beslutning, der haster, idet værket i Frederikshavn ikke er udtjent før omkring Økonomisk analyse af investeringer på AVV I forbindelse med projektet er der gennemført en økonomisk analyse af forskellige handlemuligheder for AVV. Den økonomiske analyse er foretaget som en fremskrivning af økonomien for AVV for perioden 2011 til 2035, men med fokus på konsekvenserne frem til Når vi fokuserer på perioden frem til 2020, skyldes det bl.a., at usikkerheden omkring en række nøglefaktorer som elpris, varmepris, affaldstakst mv. øges på lang sigt. Derudover er analysens hovedformål at analysere, om det vil være fordelagtigt at udskyde investeringen i ny ovn (fx 5-10 år), eller om det vil være fordelagtigt at investere med det samme. Fire modeller for den fremtidige affaldsbehandling i Hjørring er belyst. Model 1: Udskyd. 10 tons ovn i 2020 I model 1 foretages ingen investeringer i ny affaldsbehandlingskapacitet før 2020, hvor Ovn 3 vurderes at være udskiftningsmoden. I 2020 investeres i en ny ovnlinje 4 på 10 tons/time. Ovn 2 antages at fortsætte i drift i 2011 og Herefter tages den ud af drift. Eventuelt overskydende affald eksporteres til affaldsbehandling på eksternt anlæg. Model 2: Renover. Renovere 3 tons ovn i I model 2 renoveres Ovn 2 i 2013, hvilket gør det muligt, at holde ovnen i drift i yderligere 6 år. Renoveringen vurderes på baggrund af data fra AVV at koste 60 mio. kr. I 2020 investeres i en ny ovnlinje 4 på 10 tons/time. Model 3: Byg. 10 tons ovn i I model 3 investeres i en ny Ovnlinje 4 på 10 tons/time i Ovn 2 nedlægges, mens Ovn 3 benyttes til biomasse. Investeringen forbundet med at etablere ovnlinje 4 vurderes at udgøre 533 mio. kr. Model 4: Samarbejd. 20 tons ovn i I model 4 investeres i en ny Ovnlinje 4 på 20 tons/time i % af varmen afsættes til Frederikshavn via en ny varmetransmissionsforbindelse. Frem til 2020 foretages ingen renoveringer eller investeringer i ny forbrændingskapacitet. 14 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

15 Der er ikke taget stilling til om 20 tons ovnen placeres i Hjørring, Frederikshavn eller et sted midt i mellem. Sammenligning I Figur 4 foretages en tværgående økonomisk sammenligning af de analyserede modeller. Det skal bemærkes, at model 1 og 4 har identiske forløb frem til 2020, hvorfor de overlapper hinanden i figuren. Det samme gælder model 1, 2 og 3 for perioden efter Med de angivne forudsætninger fremstår model 4, som den selskabsøkonomisk mest attraktive af de 3 modeller. Model 1 fremstår desuden som mere attraktiv end model 2, hvilket peger på at det formentligt ikke vil kunne svare sig at renovere Ovn2 med de angivne forudsætninger. Det fremgår, også at alle modeller fremviser positiv økonomi, dog med den bemærkning at af afdrag og lån på eksisterende anlæg, som nævnt ikke er inddraget i analysen. Den samfundsøkonomiske analyse viser ligeledes, at model 4 med basisforudsætningerne er den mest attraktive af modellerne. Kr Selskabsøkonomi M1 og M4 M1, M2 og M3 M1: 10 tons i M2: Renovere 3 tons ovn i M3: 10 tons i M4: 20 tons i Figur 4: Sammenligning af selskabsøkonomisk nettoresultat for de tre modeller (Kr/år). Tabel 10 viser de selskabsøkonomiske konsekvenser opgjort som nutidsværdier beregnet med en diskonteringsrente på 5 %. Tabellen viser desuden resultaterne af en række følsomhedsanalyser på behandlingstakt, vækst i affaldsmængder og værdi af den afsatte varme. 15 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

16 Selskabsøkonomi (mio. kr.) Basis Takst 300 kr./ton Takst 700 kr./ton 3,5 % vækst til ,5 % vækst til % vækst til % lavere varmeværdi M1: 10 tons i M2: Renovere 3 tons ovn i M3: 10 tons i M4: 20 tons i Tabel 3: Selskabsøkonomisk nutidsværdi under forskellige følsomhedsanalyser 35 % højere varmeværdi Som det fremgår, falder model 4 ud, som den økonomisk set mest attraktive model i alle følsomhedsanalyserne. De økonomiske analyser peger således på, at det vil være fordelagtigt at udskyde beslutningen om at investere i et nyt forbrændingsanlæg og samtidig stile mod at etablere et stort fællesforbrændingsanlæg. Udover muligheden for at samtænke investeringen med tilsvarende udbygningsplaner i Frederikshavn, kan der åbne sig andre muligheder ved at udskyde investeringen, fx nye billigere affaldsbehandlingsteknologier. For at udskyde investeringen taler også de generelle usikkerheder forbundet med liberalisering af erhvervsaffald i EU samt det nylige udspil om liberalisering af affaldssektoren i Danmark. Om nogle år vil de fremtidige rammer for affaldssektoren forhåbentlig ligge mere fast, og konsekvenserne af en eventuel liberalisering kendes bedre. Herved vil bedre informerede beslutninger kunne træffes. At udskyde investeringsbeslutningen vil af samme grund være den løsning, som indeholder færrest umiddelbare risici for Brønderslev og Hjørring Kommuner, som må formodes at skulle stille lånegaranti, hvis AVV skal investere i en ny ovnlinje. Udfordring på længere sigt Om 8-10 år kan det blive nødvendigt at erstatte ovn 3 pga. af nedslidning. Dette behov kan opstå samtidig med behov for renovering eller nyetablering i Frederikshavn. Etablering af en ny ovn til den tid kan derfor med fordel ses i sammenhæng med behovet for forbrændingskapacitet i hele regionen, særligt i Frederikshavn. Eksisterende varmekontrakter AVV har indgået aftaler om levering af varme til Hjørring Fjernvarme og Hirtshals Fjernvarme som løber til Såfremt Ovn2 lukkes ned i 2013, vil AVV derefter ikke fuldt ud kunne overholde sine varmeforpligtelser. Da en ny ovn 4 under alle omstændigheder ikke kan stå klar før 2015, kan det blive tilfældet for en periode, uanset om man beslutter at bygge nyt værk nu eller ej. AVV 16 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

17 bør derfor under alle omstændigheder undersøge konsekvenserne af ikke kunne opfylde de kontraktlige forpligtelser. Det skal understreges, at der er rigeligt med alternativ varmeproduktionskapacitet hos Hjørring Fjernvarme og i Hirtshals, og forsyningssikkerheden er derfor på ingen måde truet. Anbefalinger På baggrund af analyserne gives følgende anbefalinger Beslutning om etablering af en ny ovn i Hjørring sættes i bero i f.eks. 2 år. Der indledes drøftelser mellem affaldsselskaber og varmeselskaber i hele regionen, med henblik på at udvikle en samlet strategi for affald og for udbygning af varmetransmission. De umiddelbart mest oplagte projekter, som bør belyses nærmere er: o Fordele og ulemper ved ét fælles affaldsanlæg i det nordlige Vendsyssel o Etablering af varmetransmissionskapacitet mellem Hjørring og Frederikshavn og Hjørring og Brønderslev o Alternative affaldsbehandlingsmetoder herunder bl.a. RDF og biologisk behandling. o Mulighed for at øge energiudnyttelsen på AVV s eksisterende ovnlinjer via røggaskondensationsanlæg. AVV bør undersøge mulighederne for konkrete aftaler om afbrænding af affald fra Brønderslev og Hjørring i fx Aalborg, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt. AVV bør undersøge konsekvenserne af ikke kunne opfylde de kontraktlige forpligtelser om levering af varme til Hjørring og Hirtshals Fjernvarme, når Ovn2 lukkes. Hjørring og Brønderslev kommuner tager initiativ til afholdelsen af en regional workshop i efteråret Formålet skulle være, at alle fremlægger deres planer, og at man drøfter fordele/ulemper ved øget samarbejde. Man bør også invitere Energistyrelsen, KL og Miljøstyrelsen til workshoppen 17 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

18 2 Rammerne for affaldssektoren Både de lovgivningsmæssige rammer og justerede forventninger til affaldsmængderne i fremtiden har stor betydning for beslutninger om etablering af ny kapacitet til forbrænding af affald i Danmark. I december 2010 blev markedet for erhvervsaffald liberaliseret, og en tværministeriel arbejdsgruppe udsendte rapporten Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet om affaldssektorens fremtidige organisering. Det tværministerielle udvalg anbefaler, at den fremtidige regulering af affaldsforbrændingen sker efter principperne i udvalgets licitationsscenarie. Dette scenarie tager udgangspunkt i en situation, hvor affaldsforbrænding markedsudsættes. Konkurrencepakkeaftale 11. april 2011 vedtog regeringen (plus DF, LA og KD) en konkurrencepakkeaftale, som bl.a. indebærer at principperne fra licitationsscenariet, skal implementeres. 7 Forslaget om liberaliseringen er dog så omfattende, at et lovforslag tidligst bliver fremsat i oktober 2012 ifølge Miljøminister Karen Ellemann 8. Med udgangspunkt i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport og vurderingen fra KKR Nordjylland (september 2009) om organisering af affaldssektoren i Region Nordjylland beskrives rammerne for affaldssektoren og de mulige ændringer heri. Implikationerne af rammerne for den fremtidige affaldsforbrænding i Nordjylland skitseres. 2.1 Organisering og ejerskab af affaldssektoren i dag Rammebetingelserne for affaldsforbrænding i Danmark har betydet en omfattende kommunal involvering i sektoren, hvor 79 af de 98 kommuner er ejere eller medejere af 21 af de 29 eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, jf. figuren neden for. 7 Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. 11. april april Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

19 Af de 27 eksisterende dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i Danmark er 13 anlæg ejet af kommunale fællesskaber, seks anlæg er ejet af enkeltkommuner, to er ejet gennem kommunal-privat ejerskab, mens seks er ikkekommunale anlæg. Af sidstnævnte er fire ejede af de statslige energiselskaber DONG Energy og Vattenfall, mens anlæggene i Aars og Hammel er forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Der gælder ingen restriktioner for, hvem der kan eje eller drive et forbrændingsanlæg, og det udbredte kommunale ejerskab er især historisk betinget. Hvis en kommune mangler forbrændingskapacitet, er den i dag forpligtet til enten selv eller i samarbejde med andre at opføre ekstra forbrændingskapacitet eller til alternativt at indgå aftale med andre, der råder over ledig forbrændingskapacitet. Ved midlertidige kapacitetsproblemer kan kommunalbestyrelsen anvise forbrændingsegnet affald (typisk erhvervsaffald eller storskrald) til midlertidig oplagring i op til et år. Det har siden 1997 været forbudt at deponere forbrændingsegnet affald permanent. Kommunerne har således ansvaret for at sikre den nødvendige forbrændingsog deponeringskapacitet. Virksomheder har pligt til at benytte det eller de forbrændings- og deponeringsanlæg, som kommunen anviser til. Under den nuværende regulering har der været ringe incitamenter for kommercielle aktører til at investere i affaldsforbrændingskapacitet. Der er ikke mulighed for at optjene overskud under hvile-i-sig-selv -reguleringen, og den kommunale anvisning stiller ikke-kommunale anlæg dårligt, når de skal tiltrække affald, der giver indtægter fra affaldstakster og salg af el og varme. Den tværministerielle arbejdsgruppe 9 vurderer i deres rapport fra december 2010, at det alene er af historiske årsager, at kommercielle investorer er på markedet for affaldsforbrænding. 9 Forbrænding af affald Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet, Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

20 Figur: Affaldsanlæg i Danmark fordelt på ejerform. Kilde: Finansministeriet, Siden figuren blev lavet er anlægget i Frederikshavn købt af kommunen (AVØ), ligesom anlæggene i Vejen og Herning er nedlagt. I dag er de kommunale anlæg hovedsageligt ejede af interessentskaber (I/S). De øvrige anlæg ejes især af aktieselskaber (A/S), mens enkelte anlæg er ejet af andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA). 2.2 Regulering og afgifter i Danmark Prisregulering Indtægterne for affaldsforbrænding kommer fra henholdsvis salg af el, salg af varme og fra affaldstaksterne. 20 Det fremtidige grundlag for affalds-forbrænding i Hjørring

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9. 17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Effektivisering af affaldsenergisektoren

Effektivisering af affaldsenergisektoren NOTAT Effektivisering af affaldsenergisektoren Dansk Affaldsforening bemærkninger til rapport afgivet af arbejdsgruppen til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren september 2016 Indledende bemærkninger

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen ndsættelse, på billedet det bagerst. Effektivisering af affaldssektoren Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Oversigt Baggrund Aktuel arbejdsgruppe Fremtidige rammer Dansk Fjernvarme - erfagruppe

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

forbrænding af affald

forbrænding af affald Kommunernes fremtidige rolle vedrørende forbrænding af affald Analyse af konsekvenser for kommuner og kommunale anlæg ved konkurrenceudsættelse, herunder pligt til udbud af husholdningsaffald Kommunernes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Rammeværkets betydning for affaldsforbrændingens konkurrenceevne

Rammeværkets betydning for affaldsforbrændingens konkurrenceevne Rammeværkets betydning for affaldsforbrændingens konkurrenceevne Juli 2010 Forsidebillede: http://www.tantal.dk/images/vestfor/vestfor1597_port1.jpg Udarbejdet af: Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

FO R S L A G TIL BUDGET

FO R S L A G TIL BUDGET FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere