Tanker om psykiatriplanen. Sygeplejeoplevelser. Østeuropa. Kredsbestyrelsen - anno 2008

Transkript

1 Tanker om psykiatriplanen Sygeplejeoplevelser i Østeuropa Kredsbestyrelsen - anno 2008 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2008 MARTS 2. ÅRGANG

2 KOLOFON Kreds Syddanmark DSR Kreds Syddanmark Medlemsbladet fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Indhold Tanker om psykiatriplanen...4 I forsommeren 2007 blev det politisk bestemt at, psykiatrien skulle bevares som et selvstændigt direktørområde. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Lill Gadeberg administrativ sekretær, DSR, Esbjerg Janni Potempa faglig sekretær, DSR, Vejle Mette Honoré Poulsen kommunikationsmedarbejder DSR, Odense Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Produktion: HansenGrafisk Journalistisk arbejde: Mette Honoré Poulsen mettehonorepoulsen@dsr.dk Sygeplejeoplevelser i Østeuropa...6 Sygeplejerske Ulla Simonsen boede og arbejdede i Sønderjylland fra 1973 til 1989, hvor hun havde nogle gode år både personligt og fagligt. Derefter flyttede hun med sin mand til Silkeborg senere til Litauen og til sidst til Rusland. Tilmelding via - til kurser, møder og øvrige kredsaktiviteter. 5 hurtige spørgsmål...10 Redaktionen har stillet fem hurtige spørgsmål til Bente Posselt. OK I de overenskomstforhandlinger som DSR og Sundhedskartellet i skrivende stund er i fuld gang med at forhandle med arbejdsgiverne, kræver vi markante lønstigninger. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsen er efterhånden kommet på plads og arbejdstøjet er fundet frem. Vinderen er...14 I første nr. af kredsbladet udlovede vi en dejlig købmandskurv, til den der havde det bedste forslag til, hvad bladet skulle hedde. Nyt fra Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

3 Vi skal ikke bøje os for politisk pression Kære medlemmer Mens jeg skriver disse linjer, ved jeg ikke, om vi alle sammen er på vej ud i en konflikt på grund af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Under alle omstændigheder skal du vide, at Dansk Sygeplejeråd fortsat arbejder stålsat på at sikre dig og dine kolleger en lønudvikling, der i 2015 skal bringe os op på siden af privatansatte med en tilsvarende uddannelse. Det er efterhånden en kendt sag, at sygeplejersker kun tjener 71 kr., hver gang en privatansat tjener 100 kr. Vores kampånd er på ingen måde svækket af statsminister Anders Fogh Rasmussens kovending i synet på landets økonomiske situation efter folketingvalget. Da han med gyldne løfter om skattelettelser for 10 milliarder kroner og at frede kommunerne, selv om de havde overskredet budgetterne, havde sikret sig den fortsatte magt, var tiden hurtigt inde til at trække i land. Nu står og falder landets ve og vel pludselig med, om vi offentligt ansatte viser samfundssind og holder igen med vore lønkrav. Vi ønsker ikke at spille rollen som underdanige undersåtter i den drejebog, som Anders Fogh Rasmussen med vanlig sans for timing og taktiske finesser allerede havde skrevet inden folketingsvalget i november. Tværtimod er det vigtigt, at vi ikke bliver bløde i knæene og bøjer os for den form for politisk pression på højt plan. Undersøgelser viser, at langt hovedparten af sygeplejerskerne er klar til konflikt for at få en lønfremgang, der kan mærkes. Såfremt udviklingen i Sundhedskartellets forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere har udmøntet sig i, at der er afsendt konfliktvarsel, forbereder vi os i denne tid på at gå i konflikt om nogle uger. Vi har i forhandlingerne hele tiden konstruktivt gået efter et godt resultat, der tilgodeser vores langsigtede mål om lønudvikling. Når vi det, vil også de delforlig om fremskridt på en række andre områder, komme medlemmerne til gode. Når vi det ikke, ligger det i den danske aftalemodel, at vi kan gå i lovlig konflikt. Det behøver man hverken være venstredrejet eller rabiat for at være en del af. Hvis det kommer så vidt, er det vigtigt, at du bakker 100 procent op. Din tillidsrepræsentant påtager sig i en sådan situation en ledelsesopgave med at udarbejde alle vagtplaner, så de tilgodeser det aftalte akutte beredskab. Det er essentielt for sygeplejerskers anseelse, at patienter og borgere fortsat får den optimale pleje i konfliktsituationer. Vær derfor påpasselig med hele tiden at være til at få kontakt med, hvis der sker ændringer i vagtberedskabet, og der er behov for at være til rådighed. Hvis du ikke er med i noget akutberedskab, bakker du bedst op ved at samles med dine kolleger og bidrage til at bevare den gejst og det sammenhold, der i den sidste ende skal gøre det klart for vores modpart og landets politikere, at vi mener det alvorligt. Vis initiativ og kom med gode ideer til, hvordan vi kan markere vores utilfredshed med forhandlingerne og vores vilje til at bevare et stærkt offentligt sundhedsvæsen med kvalificerede medarbejdere. Besøg vore cafeer på kontorerne i Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg. Her vil du møde kolleger, der vil det samme som dig, og som heller ikke har tænkt sig at bøje sig for utidig politisk pression fra landets statsminister. Hvis forhandlingerne modsat skulle have vist sig at give et resultat, der indfrier vore forventninger, kan vi glæde os over, at vi denne gang er blevet hørt, og at vi ved OK 08 har taget det første skridt i retning af at sikre os en lønudvikling, der matcher vores centrale placering i det danske sundhedsvæsen. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark LEDEREN DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Tanker om psykiatriplanen I FORSOMMEREN 2007 BLEV DET POLITISK BESTEMT AT PSYKIATRIEN SKULLE BEVARES SOM ET SELVSTÆNDIGT DIREKTØROMRÅDE. Den fremtidige psykiatriplan tager afsæt i de politiske hensigtserklæringer, som sætter fokus på nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende. FTR for psykiatrien på Fyn Line Gessø og FTR for psykiatrien i Sønderjylland Dorte Ruge har begge holdninger til den nye psykiatriplan. Her kan du læse, hvad de finder godt og mindre godt i den nye plan. Sygeplejerske og FTR i psykiatrien i Sønderjylland Dorte Ruge Dorte mener, det var en rigtig fornuftig beslutning politikkerne tog og måske den vigtigste beslutning for at sikre kvaliteten i den fremtidige psykiatri i Region Syddanmark. Var psykiatrien på det tidspunkt blevet lagt sammen med somatikken, kunne hun sagtens have frygtet, at psykiatrien nemt var kommet til at drukne i den store sammenhæng med risiko for, at det i sidste ende ville gå ud over kvaliteten af den psykiatriske behandling af den sindslidende. Dorte mener, at nøglebegreber er utrolig vigtige at fastholde i hele implementeringsplanen for indførelsen af den fremtidige psykiatriplan. I den fremtidige psykiatriplan er sengepladserne for hele Region Syddanmark samlet i fire hovedfunktioner. I Sønderjylland betyder det, at de nuværende to psykiatriske Sygehuse i Augustenborg og Haderslev skal sammenlægges i en hovedfunktion. Det betyder selvfølgelig, at nogle borgere vil få længere transporttid til det psykiatriske sygehus. Til gengæld mener Dorte, at ved at samle ekspertisen inden for psykiatrien i én hovedfunktion, er muligheden for faglig udvikling hos personalet meget bedre end den er i dag. Større faglighed hos personalet er for Dorte en garanti for en bedre kvalitet i behandlingen af den enkelte borger. Så med udgangspunkt i en overordnet faglig vurdering støtter hun sammenlægningen af psykiatrien i Regionen i fire hovedfunktioner. I Sønderjylland vil der fremover komme et lokalpsykiatrisk center i hver af de fire kommuner. Dette er for Dorte at se den optimale placering, når der skal etableres et samarbejde med socialpsykiatrien, kommunerne og praksissektoren. Det, at der kommer et lokalpsykiatrisk center i hver kommune vil også betyde nærhed for den enkelte borger. Dorte kunne på længere sigt godt forestille sig, at samarbejdet mellem de lokalpsykiatriske centre og socialpsykiatrien ville blive så udbygget, at det på et tidspunkt vil være oplagt at sammenlægge de to instanser. Dette ville for Dorte at se også skabe bedre service for borgeren. Sygeplejerske og FTR i psykiatrien i Sønderjylland Dorte Ruge Antallet af retspsykiatriske patienter har været stigende gennem en årrække, og denne udvikling forventes at fortsætte. Derfor er det med stor tilfredshed at retspsykiatrien skal udbygges fra de nuværende 30 døgnpladser til 70 døgnpladser, således at behandlingen af denne patientgruppe fremover kan ske på forsvarlig vis. Dette vil samtidig betyde, at det terapeutiske miljø i de almene psykiatriske afdelinger vil blive mere optimalt og dermed til gavn for patienten. I Sønderjylland skal hovedfunktionen placeres på det nuværende Åbenrå Sygehus. Dette er en god central geografisk placering i forhold til optagerområdet, Placeringen er også velvalgt i forhold til rekruttering af fagligt uddannet persona- 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 le. I Sønderjylland er det besluttet, at der skal bygges et nyt somatisk sygehus. Dette skal placeres mellem Sønderborg og Åbenrå. Det er ærgerligt, at psykiatrien og somatikken ikke placeres på samme matrikel. Dette vanskeliggør, at der kan skabes samarbejde og faglige miljøer på tværs af somatik og psykiatri, som ville kunne være til gavn for patienterne. FTR og sygeplejerske Dorte Ruge Det, at der skal bygges et nyt somatisk Sygehus, før end psykiatrien kan flytte sammen i en hovedfunktion betyder, at der nok mindst vil gå 10 år før end psykiatriplanen vil være på plads i Sønderjylland. Det er en lang tidshorisont at arbejde med, og med den udvikling der sker i vores samfund og indenfor den medicinske og psykiatriske forskning, ja - så synes hun, det kan være svært at vide om psykiatriplanen holder. Mange af Dortes nuværende kolleger vil om 10 år være gået på pension, og derfor er motivationen for at engagere sig i implementeringen af den nye psykiatriplan naturlig nok på et meget lille sted. For 10 år er lang tid, også for dem som fortsat vil være på arbejdsmarkedet på det tidspunkt det er jo nærmest umuligt at forudsige, om vi da fortsat vil være beskæftiget inden for psykiatrien. Sygeplejerske og FTR i psykiatrien på Fyn Line Gessø Psykiatriplanen er en ambitiøs plan. Den lægger vægt på det faglige og opdeler derfor efter specialer og ikke kun geografi. Det er en klar fordel for den psykiatriske patient, som derfor kan få en mere kvalificeret behandling. Det er desuden befordrende for personalet, som kan fordybe sig og specialisere sig i de enkelte psykiatriske diagnoser. Der bliver lagt vægt på den ambulante psykiatri, som vil blive udbygget. Psykisk syge vil i stigende grad blive behandlet i eget hjem og ambulant. En af de største udfordringer i psykiatriplanen er at give en kvalificeret behandling af de retspsykiatriske patienter. Der har i mange år været behov for en udbygning af retspsykiatrien. Retspsykiatriske patienter har optaget mange pladser på almenpsykiatriske afdelinger, det har været uhensigtsmæssigt både for personale og patienter. Psykiatriplanen har en række løsningsforslag til disse problematikker. Der er på regionsplan allerede oprettet seks distriktspsykiatriske sygeplejestillinger til behandling af retspsykiatriske patienter. Den ambulante tilgang kan forhåbentlig betyde, at færre patienter bliver indlagt. Psykiatriplanen skitserer desuden at der skal oprettes 70 sengepladser til retspsykiatriske patienter. Det er 40 mere end der er i skrivende stund. Desværre kan disse ekstra sengepladser først oprettes når Middelfart psykiatriske afdeling bliver udbygget. I øjeblikket bliver der arbejdet på en midlertidig løsning indtil byggeriet står færdigt. Psykiatriplanen lægger op til mange forandringer. Der skal bygges nyt og bygges om flere steder. Der vil være afdelinger, som lægges sammen, flytter og nogle lukker. Det betyder store forandringer for personalet. Mange personaler er allerede nu ved at skifte afdeling. Der bliver oprettet nye stillinger, især på det ambulante område. I øjeblikket arbejdes der på at lave en ny ledelsesstruktur, som skal afløse den nuværende centerstruktur. Det betyder ændringer i den øverste ledelse af psykiatrien i Region Syddanmark. For patienterne betyder det, at der vil være længere afstande til de psykiatriske sygehuse, det er svært når patienten er indlagt og gerne vil på hjemmebesøg. Til gengæld vil der være mere nærhed når man ikke er indlagt, i kraft af udbygningen af de ambulante funktioner, som skal knyttes til hver kommune. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Sygeplejerske og FTR i psykiatrien på Fyn Line Gessø 5

6 Sygeplejeoplevelser i Østeuropa Sygeplejerske, Ulla Simonsen Sygeplejerske Ulla Simonsen boede og arbejdede i Sønderjylland fra 1973 til 1989, hvor hun havde nogle gode år både personligt og fagligt. Derefter flyttede hun med sin mand til Silkeborg senere til Litauen og til sidst til Rusland. De fleste vil mene, at det var langt væk og hvorfor der? Sygeplejerske Ulla Simonsen Ullas mand begyndte på Danfoss i Rusland i 1993, og meningen var, at Ulla skulle følge efter, når det så bæredygtigt ud. På det tidspunkt havde hun siden 1990 siddet i to afdelingsledelser på Viborg Sygehus, og hun vidste, at hvis hun forlod sin ledende stilling i det danske sygehusvæsen, ville hun ikke komme tilbage. Ulla Simonsens længsel efter at rejse ud begyndte dog allerede i 1991, da hun fra Viborg Sygehus var aktiv i samarbejdet med et venskabshospital 60 km uden for Moskva. Hun besøgte hospitalet sammen med en anden oversygeplejerske med henblik på at hjælpe dem i den svære overgang. Hele projektet strandede dog af økonomiske grunde. Men det gav et godt indblik i sovjetisk hospitalsindretning og problematikker. En tur til Litauen Inden Ulla nåede at begive sig over til sin mand, blev hun fra Paraplegifunktionen (Vestdanmarks optræningscenter for folk med spinaltraumer), involveret i to projekter i Litauen. Ad sære omveje og underlige sammentræf blev overlægen, sygehuschefen og jeg spurgt, om vi kunne hjælpe en optræningsafdeling i Vilnius, der havde patienter med spinaltraumer, men kun ringe viden. OOORKKK ja, sagde vi. Sygeplejerske, Ulla Simonsen Det første projekt drejede sig om oplæring af de forskellige faggrupper. Som forberedelse var overlægen og Ulla rundt i Litauen og se de mange rehabiliteringscentre. Det var i begyndelsen meget forvirrende, for hvor mange para-tetraplegipatienter havde de da? Danskerne lærte, at rehabilitering bruges synonymt med de gamle sanatoriebehandlinger, vi afskaffede for mange år siden. Men det sovjetiske styre honorerede arbejderne med gratis ophold, fuld kost og smukke omgivelser, og folk havde virkelig brug for at komme bort, for pengene var små og rejser uopnåelige. Derfor de mange, mange rehabiliteringscentre. Overlægen og Ulla så mange for os i Danmark løjerlige behandlinger! Frustrerende oplevelser I projektårene 1993 til 1995 drog en dansk tværfaglig gruppe fra Viborg til Vilnius tre gange, og litauerne kom sent i forløbet på besøg i Viborg. Som projektleder beskrev Ulla projektet, sendte ansøgningen til Ministeriet og arrangerede alt det praktiske, inklusiv afrapportering. Det indebar en del forberedende rejser for at opklare flere uklare og modsigende forhold. Til trods for dette og den korte geografiske afstand, var der stor forskel på et utal af områder, for på det tidspunkt var Litauen både i system og i tankegang præget af sovjetiske tider. Der var mange tilløb til frustrerende oplevelser. Et af dem var på det sygeplejemæssige område. Sovjetisk sygepleje er at assistere lægerne med det praktiske. Det vil sige, at selve pasningen og plejen blev varetaget af familien, der også medbragte god mad, da kostbudgettet var meget skrabet. Hvis familien ikke kunne være til stede, betalte de sygeplejerskerne for at tage sig af patienten. Men heller ikke sygeplejerskerne havde vestlig sygeplejeviden. Ulla underviste i det faste sengelejes komplikationer, for at undgå kontrakturer, tryksår og dehydrering samt det mere specielle når det drejede sig om para-tetraplegipatienter. Der opstod en konflikt, da Ulla blev klar over, at nogle sygeplejersker, med overlægens viden, af familier blev betalt for at passe et par patienter. Det kunne bare ikke harmonere med, at vi underviste i den nye sygepleje og forventede, at alle udførte den, og så samtidig godtog, at et par stykker oven i købet fik ekstra betaling for at gøre det, de andre blot skulle udføre i udviklingens navn. Sygeplejerske, Ulla Simonsen Overlægen forsvarede det med, at deres løn var virkelig ussel, men han havde ikke tænkt over, at det var de andres også. Han ville søge ekstra betaling til dem, men om de fik det, vides ikke. Ulla var også vidne til, at en af afdelingens unge sygeplejersker stod op på talerstolen ved en Baltisk Spinalkonference og argumenterede for sygeplejerskers arbejde med intermit- 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 terende kateterisation af spinalpatienter. Det var stort. Speciallæger fra Rusland indrømmede åbent, at Vilnius i rehabilitering var langt forud for Rusland og andre lande i østblokken. Især ergoterapeuten havde det svært, da der ikke fandtes et sådant speciale i det sovjetiske hospitalssystem. Al behandling var fysiurgisk passiv, og para-tetraplegipatienter kom til at opholde sig hjemme, indendørs og for det meste liggende. Derfor kunne eller ville man i Sovjet (med tilhørende lande) ikke se eller erkende, at man havde handicappede borgere. Man måtte derfor ty til gamle, selvlavede hjælpemidler, som familierne selv kunne strikke sammen. Midtvejs i projektet blev Ulla helt klar over, at man ikke kan rehabilitere ved kun at undervise fagligt, der skal hjælpemidler og et ændret samfundssyn til. Bosat i Litauen Det andet projekt blev udarbejdet, og det medførte, at Ulla bosatte sig i Litauen i to år. Aftalen blev bl.a. lavet med det Nationale Råd for Handicappede. I de to år oplevede hun sovjetindflydelsen i det politiske system og i folks tankegang. Tre rehabiliteringsafdelinger, heraf to nybyggede efter dansk idé og materialer, blev startet. Mindre hjælpemidler blev produceret af risikovillige erhvervsfolk, mens de større måtte produceres af det statslige apparat, hvor mange forskellige interesser kolliderede. Generelle samfundsmæssige ændringer indebærer altid lang tid. Men Ulla kom med indlæg til Boligministeriet, og havde et godt samarbejde med arkitekter, der lavede ombygning til handicappede borgere. Ligeledes havde hun et godt samarbejde med forskellige patientforeninger, men Det Nationale Handicap Råd, der fik penge fra staten, havde flere indbyrdes stridigheder, og det holdt hun sig langt fra. Hendes indtryk var, at de lappede og trøstede, men ingen ville revolutionen, for hvem bider den hånd, der fodrer en? Et ordentligt krumspring Ud over projektet blev Ulla involveret i Dansk Sygeplejeråds (DSR s) udviklingsarbejde med at indføre vestlig sygepleje i samarbejde med det litauiske Sundhedsministeriet og alle landets sygeplejeskoler. Det fandt hun meget spændende. Hun underviste blandt andet i problemløsning og plejeplaner til skolernes undervisere, der for det meste var læger. Det at dreje en tankegang fra lægebehandling til vestlig sygepleje var et ordentligt krumspring. Da det omsider var ved at gå op for lægerne, hvilke kompetencer sygeplejerskerne fik, blev der røre. Men Ulla forsvarede den nye sygepleje med, at det ikke var behandling, det var faktisk forebyggelse. For at hjælpe sygeplejersker, der arbejdede ved lave senge, der står op ad væggen, fik hun igangsat en landsdækkende undervisning i løfteteknik. Det var med undervisere fra Aalborg og Viborg sygehuse. Senere i forløbet var der et opfølgningskursus, hvor der blev arrangeret regionale netværksgrupper, for det var et helt nyt område, der skulle indarbejdes. Flere skoler havde efterhånden taget emnet på deres læreplan. Da projekterne sluttede i 1997, drog Ulla videre til Rusland. Personligt og kulturelt har det været en formidabel oplevelse. Men det afgjorde bestemt, at når jeg kom til Rusland ville jeg intet have at gøre med sygepleje eller handicap. Sygeplejerske, Ulla Simonsen Arbejdet med arbejdsmiljø i Rusland Arbejdsmiljø tja, det KUNNE være en by i Rusland, men Sygeplejerske, Ulla Simonsen Trods et meget stort lægeligt videnskabeligt arbejdsmiljøsystem, bliver det undermineret af dem selv. Lægesystemet er kun behandlende, ikke forebyggende. Der er et kæmpe sæt love, der i stor udstrækning ligner de danske, men de inspicerende statsinspektører var alle over en kam korrupte. De kunne altid finde noget at påpege, men det kunne da ordnes i mindelighed, og hvem laver så om på sit arbejdsmiljø? International Labour Organization (ILO) er i gang med at lave et meget stort arbejde, helt fra bunden. Love ændres, arbejderne bliver oplært, sikkerhedsgrupper bliver dannet, man laver IT netværksstøttegrupper over de store afstande i landet, og inspektørerne skal have andre roller. Meget spændende, meget nødvendigt og Ulla havde et godt samarbejde med ILO. For egentlig har Ulla altid været interesseret i arbejdsmiljø. Hun havde sygeplejestuderende i første observationspraktik ude på arbejdspladser i Silkeborg, og arbejdsmiljø lå hende meget på sinde i hendes tid som leder i Viborg. Da DSR lancerede det første arbejdsmiljøkursus i 1999, mens Ulla var i Rusland, sprang hun på for egen regning. Imellem modulerne skulle der udarbejdes et praktisk projekt, og der var ikke andet for end at spørge direktøren på Danfoss Rusland, om hun måtte lave projektet der. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Kørestole anno

8 Et lille køkken, hvor alle alternative arbejdsmetoder blev brugt. Det måtte hun. Fordelene var store. Russere er overhovedet ikke forvænt med opmærksomhed på deres befindende. Som en medarbejder sagde: Nu har jeg set mange arbejdsmiljøinspektører gå med næsen i vejret og blyanten på papiret, men der er intet sket for os på gulvet. Ulempen var, at Ulla var direktørens kone, hvilket betød, at hun mest arbejdede med rene fakta. Hun måtte desværre undlade det psykiske arbejdsmiljø. Men i forhold til hvad russere oplever på russiske arbejdspladser, så er en vestlig ledelse noget helt andet og opleves godt. Oplysning og undervisning Efter afsluttende opgave var Ullas arbejde i firmaet at oplyse og undervise. Hun havde en fast klumme i virksomhedsavisen samt på sin egen opslagstavle for sikkerhedsarbejdet. Der var ingen SI grupper, systemet er kun under opbygning, og der er ingen sikkerhed i loven for repræsentanterne. Der var nok at tage fat i. Først og fremmest var der kontorpersonalet, som der var flest af. Der skulle kigges på siddestillinger, lys, støj (russere taler ikke i telefon, de råber) og tør luft (det er fastlandsklima med hede somre og meget kolde og tørre vintre). Danfoss var i øvrigt de første i Rusland til at få hæve-/sænkeborde og rullemus. De sidste måtte man aflevere et par stykker af til tolden, for sådanne havde de aldrig hørt om før, og hvad kunne det nu være. Produktionen var organiseret af en god dansk produktionsleder, så de var godt hjulpet på vej. Rengøringsdamerne Puha, I skulle se dem slæbe en spand med snavset vand hen ad de alenlange gange. Derfor fik vi købt ordentlige vogne, koste og handsker til dem. Vi gav dem undervisning og sikke en taknemmelighed. Man er både rørt og flov. Sygeplejerske, Ulla Simonsen Salgsfolkene havde deres problemer med lange rejser, tungt udstillingsmateriale og lange nætter med for meget vodka. Med tiden blev det muligt at skaffe lettere udstillingsmateriale, og ledelsen måtte understrege, at en ordre ikke skulle afhænge af, om man ville drikke den halve nat. For i Rusland, der er halvvejs til Japan, er handel og ordrer betinget af, om man dyrker det sociale og det personlige. Og en underskreven ordre kan ALTID laves om, ikke, min ven? Lagerfolkene skulle undervises i løfteteknik. Det var meget svært at finde en underviser, da det ikke skulle være Ulla selv. Ved henvendelse til fysiurgisk institut blev hun mødt med spørgsmålet: Hvad præcist skal der undervises i? Der kom en venlig fysioterapeut, der var meget teoretisk. Og det er SÅ typisk for landet. Men Ulla fik alligevel sat fokus på arbejdsmiljøet, og forskellige hjælpemidler kom til. Tilbage var der køkkenet. Inden Ulla og hendes mand forlod Rusland, fik de bygget en ny fabrik. Her sloges Ulla meget for at få et godt indrettet køkken med bl.a. ordentlig udsugning. Og køkkenpersonalet var lykkelige. Men de har stadigvæk for mange småskader og maden skal stadig ændres, så det indeholder mindre fedt og sukker. Men det må blive til eftertiden. Ulla nåede ikke at arbejde med chaufførerne, ud over at give dem et par gode råd. Dels er russiske mænd Tarzaner, og dels bekymrer deres russiske leder sig ikke om de lavestes velbefindende. Så de affinder sig. Med de enorme transporttider og køer i Moskva er chaufførernes måltider mere end sporadiske. Samtidig går de sidst i seng efter at have bragt alle hjem, og de er de første, der står op igen for at være klar til at bringe medarbejderne til arbejdet, så egentlig er det i firmaets interesse og for alles helbreds skyld, at de både får sovet og får mad. Men også det må vente. Ulla havde sat næsen op efter en afløser, en nyuddannet arbejdsmiljølæge, som med engelskkundskaber skulle samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten i Nordborg, og andre internationale organer. Hun havde lavet arbejdsbeskrivelse og fået indrettet lokaler i den nye fabrik, men af forskellige grunde blev det desværre ikke til noget. Ulla er nu på efterløn og savner ikke sit arbejde, lige meget hvor interessant og opslugende det end var. Jeg har brugt alle sider af sygeplejen på forskellige planer, og nu bruges det organisatoriske og administrative i mit landsbyarbejde. Det pædagogiske aspekt bruger jeg, når jeg hjælper med lektierne i en familie fra Congo. Den sundhedsmæssige tænkning bliver til indhold i begge arbejdsområder. JO, vi har et godt fag. Sygeplejerske, Ulla Simonsen 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 Tilmelding via - TIL KURSER, MØDER OG ØVRIGE KREDSAKTIVITETER. Der er i Kreds Syddanmark truffet beslutning om, at alle tilmeldinger til Kreds Syddanmarks arrangementer fremover bliver modtaget via hjemmesidens tilmeldingsmodul på Det betyder, at når du ønsker at tilmelde dig et arrangement, skal du logge ind på hjemmesiden og derefter tilmelde dig arrangementet. Kredsbestyrelsen opfordrer til, at medlemmerne eventuelt søger hjælp hos kolleger, på kredsens hjemmeside eller hos kredsens medarbejdere, hvis de er utrygge ved at håndtere elektronisk tilmelding. På under Aktiviteter i kredsen ligger der en Vejledning vedr. tilmeldinger til møder, kurser & arrangementer, som giver en udførlig beskrivelse af, hvordan man tilmelder sig et arrangement. Hurtige og praktiske fordele Tilmeldingsformen effektiviserer tilmeldingsproceduren væsentligt med store fordele for medlemmerne i Kreds Syddanmark. For det første er det muligt at tilmelde sig døgnet rundt. Det betyder, at du kan tilmelde dig, når det passer dig. Derudover går alle tilmeldinger via tilmeldingsmodulet direkte ind i en kursusdatabase, så det enkelte medlem kort efter tilmeldingen får automatisk besked om tilmeldingsstatus via en . Hvis et medlem framelder sig, og der er venteliste, bliver den første på ventelisten automatisk rykket op og pågældende får automatisk en om dette. Tilmelding Når du er logget på hjemmesiden kan du tilmelde dig det eller de arrangementer som du ønsker at deltage i. Du kan se den fulde annoncering ved at klikke på arrangementet. Du finder aktiviteterne under punktet Aktiviteter i kredsen og Medlemsaktiviteter på Når du har klikket på arrangementer og kan læse annonceringen, har du mulighed for at tilmelde dig til aktiviteten. Du tilmelder dig ved at klikke på det grå felt nederst på siden [Tilmeld]. Kredsen får herefter automatisk din tilmelding og dine medlemsdata og du får automatisk en bekræftelse på din tilmelding. en bliver sendt til den mailadresse som du begyndte med at acceptere ved at sige OK eller ændret. Hvis du ønsker at melde afbud til et arrangement skal du melde fra via tilmeldingsmodulet ved at logge på og derefter vælge det arrangement som du ikke længere ønsker at deltage I klik derefter på feltet: [Frameld]. Hvis der er en venteliste til arrangementet vil din plads automatiske tilgå en kollega på ventelisten. Det er derfor også vigtigt, at du melder afbud, hvis du ikke længere ønsker at fastholde en ventelisteplads, således ventelisten afspejler et reelt billede af, hvem der ønsker at deltage. Tjek e-posten! Optimal nytte af den nye tilmeldingsform fås selvfølgeligt, når medlemmerne jævnligt holder øje med den elektroniske post s fra Kreds Syddanmark. Har man ikke en mailadresse via sit arbejde eller privat, er det oplagt at bruge sin gratis hos DSR. Se adressen ved at vælge [WEBmail] øverst i højre hjørne på Det kræver, at man er logget ind efter log in proceduren på hjemmesiden. Kreds Syddanmark står klar med råd og vejledning om log in og tilmelding. Kontakt dit lokale kontor på telefon: Esbjerg: Odense: Vejle: Åbenrå: DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 5 hurtige spørgsmål... Bente er uddannet sygeplejerske i år Desuden har hun en bachelor fra Københavns Universitet i religionsvidenskab med kunsthistorie som sidefag. Hun har arbejdet på forskellige somatiske afdelinger, indtil hun fandt psykiatrien - et område hun finder meget spændende og udviklende. Hun er fuldtidsansat på åbent afsnit IP på Svendborg Sygehus. REDAKTIONEN HAR STILLET FEM HURTIGE SPØRGSMÅL TIL BENTE POSSELT 1) Hvilke udfordringer ser du for psykiatrien i fremtiden? I fremtiden ser jeg det helt store problem - både i psykiatrien såvel som i det somatiske - manglen på kvalificeret arbejdskraft. De store årgange går på efterløn/pension derudover er der et stort frafald pga. stress, og i gruppen af de 25 til 50- årige er der flere og flere der forlader omsorgsfagene eller tænker på at gøre det. Helt grundlæggende er problemet at det er svært at lave god psykiatri uden personale. 2) Hvilke forventninger har du til Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark? At de sætter mere ind i forhold til at kræve et godt arbejdsmiljø Eksempelvis mener jeg, der skal kæmpes for at give sikkerhedsrepræsentanterne samme vilkår som tillidsrepræsentanterne. 3) Hvor mener du at fokus skal være i den sundhedspolitiske debat? Jeg mener fokus i højere grad end nu skal rette sig mod forebyggelse og en debat af, hvordan vi indretter vores samfund, liv og arbejdspladser. Vores samfunds og arbejdspladsers høje tempo og krav om effektiv produktion er inhumant og gør folk syge. På længere sigt er det fordyrende i forhold til det man sparer ved effektiviteten. Jeg mener også, at der skal være debat om forudsætningerne for fordelingen af midler til forskning. Hvilke interesser er det, der spiller ind i denne fordeling? Det mener jeg, er væsentligt at kigge på. 4) Hvornår er en arbejdsdag god for dig? Når jeg har tid, mulighed, ro og rum til at udføre en sygepleje jeg fagligt og personligt kan stå inde for i forhold til patienter og pårørende. 5) Hvornår er en arbejdsdag mindre god for dig? Når der ikke er tid, mulighed, ro og rum til at udføre den sygepleje jeg fagligt og personligt ønsker at kunne levere. Eventyrløbet 2008 Den fynske tradition videreføres i den nye Kreds Syddanmark. Så sæt X i kalenderen Kr. Himmelfartsdag, den 1. maj 2008, hvor Eventyrløbet finder sted. Traditionen tro har vi telt på pladsen, hvor vi gentager tidligere års succeser med pølser m/brød, chips, frugt, øl og vand. Tilmelding Tilmelding kan udelukkende ske på Her kan du også læse mere om arrangementet. Sidste rettidige tilmeldingsfrist og betaling er den 15. marts Efter denne dato kan der ikke modtages tilmeldinger på sygeplejerskernes hold. Vi gør samtidig opmærksom på, at tilmelding først registreres, når betalingen er tilgået os. Vi glæder os til at se rigtigt mange til Eventyrløbet. Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 OK-08 I DE OVERENSKOMST- FORHANDLINGER SOM DSR OG SUNDHEDSKARTELLET I SKRIVENDE STUND ER I FULD GANG MED AT FORHANDLE MED ARBEJDSGIVERNE, KRÆVER VI MARKANTE LØNSTIGNINGER. I de overenskomstforhandlinger som Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet i skrivende stund er i fuld gang med at forhandle med arbejdsgiverne, kræver vi markante lønstigninger. Det gør vi, fordi lønefterslæbet i forhold til det private arbejdsmarked er betydeligt, og fordi vores løn ikke står mål med den høje værdi vi har for samfundet. Samtidig kræver vi en ligelønsreform. Det er den eneste måde, der kan blive gjort op med det historiske lønefterslæb, som de offentligt ansatte især kvinderne har i forhold til de privatansatte med samme uddannelseslængde. Det er ikke rimeligt, at når privatansatte med en mellemlang uddannelse som eksempelvis en journalist eller diplomingeniør tjener 100 kr., så tjener en sygeplejerske, der har samme uddannelseslængde og som er ansat i det offentlige, 74 kr. Denne store lønforskel er der nødt til at blive sat en stopper for. Der er ikke nogen tvivl om, at det offentlige sundhedsvæsen kommer under pres i de kommende år. Derfor er det nu, at der skal gøres en massiv indsats for at rekruttere og fastholde flere sygeplejersker. Gode løn- og arbejdsvilkår er helt afgørende i den sammenhæng. Allerede i dag mangler der ca sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen, og i de kommende år bliver det endnu sværere at fastholde de erfarne medarbejdere og rekruttere ny og veluddannet arbejdskraft. I 2015 vil der mangle sygeplejersker. Gode beslutningstagere er fremsynede og visionære. Det er det, vi kræver af arbejdsgiverne og Folketinget denne gang. Vi forventer at de tager deres ansvar alvorligt! Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet går efter at forhandle sig til et resultat, som I som medlemmer kan stemme ja til. Der bliver i skrivende stund arbejdet på at indgå en række delforlig om blandt andet kompetenceudvikling, seniorordninger mv. Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår vil for alvor ske i slutningen af februar. Skulle det vise sig, at det ikke er muligt at forhandle sig frem til et tilfredsstillende resultat, vil Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet forholde sig til at afgive konfliktvarsel. For at være klar til det, er tillidsrepræsentanterne allerede nu i gang med at lave medlemskontrol og anden forberedelse. Der er mange spørgsmål til en eventuel konflikt, og konsekvenserne for afvikling af ferie mv. Nedenfor skitserer vi det forventede tidsforløb. Skitsen beskriver, hvornår der tidligst kan afgives varsel og hvornår en konflikt tidligst kan træde i kraft. Vi vil opfordre til, at I er i løbende kontakt med jeres tillidsrepræsentant, for at holde jer ajour med situationen. Du kan se mere under OK-08 på DSR s hjemmeside: Herunder se svar på de mest stillede spørgsmål om, hvordan skal jeg forholde mig?. I tilfælde af en konflikt vil alle medlemmer få tilsendt en Konflikt ABC, som vil give svar på de fleste spørgsmål. 29. februar april april april 2008 Fristen udløber for at parterne kan forhandle sig til et resultat. Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet kan herefter varsle konflikt med fire ugers varsel. En konflikt kan tidligst træde i kraft den 1. april I perioden fra udgangen af februar og indtil 31. marts 2008 kan forhandlingerne fortsættes i Forligsinstitutionen. Forligsinstitutionen kan vælge ikke at udsætte konflikten, men kan også vælge at udsætte den med 1 gange 14 dage eller med 2 gange 14 dage. En konflikt kan træde i kraft efter udsættelse med 1 gange 14 dage. Konflikten kan dog tidligst træde i kraft på 5. dagen efter udløbet af udsættelsen. En konflikt kan træde i kraft efter udsættelse med 2 gange 14 dage. Konflikten kan dog tidligst træde i kraft på 5. dagen efter udløbet af udsættelsen. En konflikt kan træde i kraft på en som helst dato, og begynder ved døgnets begyndelse. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Linda Rise 1. kredsnæstformand, Kreds Syddanmark 11

12 Kredsbestyrelsen - anno 2008 Anne-Dorthe Jeppesen kredsnæstformand Kreds Syddanmark Den nye Kredsbestyrelse anno 2008 KREDSBESTYRELSEN ER EFTERHÅNDEN KOMMET PÅ PLADS OG ARBEJDSTØJET ER FUNDET FREM. Børnesygdommene har vi næsten overstået, samtidig med, at vi har en masse spændende opgaver der er i fuld gang. Vi er en bestyrelse på 35 medlemmer, mange er gengangere, men der er også en del bestyrelsesmedlemmer, der er helt nye i bestyrelsesarbejdet. Kredsbestyrelsen har været på to seminar i januar 2008 som handlede om dels samarbejdet i en bestyrelse af vores størrelse, samt hvordan vi som kredsbestyrelse kan være med til at sætte et politisk aftryk. Dette har været med til at sætte gang i debatten om, hvilke politiske temaer vi vil arbejde med i denne bestyrelsesperiode. Samtidig har seminarerne styrket os som bestyrelse. Kongres 2008 Som kredsbestyrelse er vi en del af kongressen, der er den øverste myndighed i Dansk Sygeplejeråd. Kongressen finder sted i maj 2008, men allerede til marts 2008 skal Kreds Syddanmarks kongresforslag sendes ind. Dette arbejde har vi taget hul på, men det seje træk kommer nu her til sidst. Nogle af de emner kredsbestyrelsen arbejder med, er bl.a. tillidsmandsvilkår. Her går vi især ind og ser på suppleantstatus. Valglove tidsperspektivet i, fra valgmateriale udsendes til selve valget afholdes, denne tid er meget lang. Denne periode ønsker vi nedsat. Strukturdebatten er endnu ikke færdigdebatteret her diskuterer vi blandt andet om kredsbestyrelsen har den rette størrelse, om sammensætningen med én kredsformand og fire kredsnæstformænd er den rette, samt et meget spændende emne der går på, at vi ønsker at etablere et vikarbureau inden for DSR for hvorfor skal provenuet ikke gå til den enkelte sygeplejerske frem for til et bureau? Emnerne skal ses som foreløbige rå skitser til mulige emner til kongressen. Overordnet vil et tema på kongressen være Tillidsmænd i det forgangne år har der været et projekt om tillidsmænd og resultatet vil blive forelagt kongressen. Sidst men ikke mindst skal der vælges formand for Dansk Sygeplejeråd på denne kongres. Administrativ organisering Den administrative struktur for Kreds Syddanmark har også fyldt en del på kredsbestyrelsesmøderne. De fire tidligere amtsbestyrelser besluttede i sin tid, at der fremover skal være ét kontor i Kreds Syddanmark, hvilket den nuværende kredsbestyrelse også har tilsluttet sig. Det er en lang proces med mange ukendte faktorer. For eksempel selve placeringen. Kontoret eller domicilet, som vi også kalder kredskontoret, skal dog ligge i Kolding/Middelfart-området. Det er besluttet at leje frem for at købe. Beslutningen om at leje frem for at eje, er taget ud fra det faktum, at vi er så nye, at vi faktisk ikke ved, hvordan vi ser ud, når vi kommer et par år længere frem det ville være dumt at sætte sig enten for stort eller småt. Desuden er der også aspektet omkring de lokale kontorer. De lokale kontorer, som vi kender i dag vil forsvinde i stedet vil vi meget gerne have lokale satellitkontorer, men den økonomiske side af sagen skal først undersøges nærmere. Hvilken udformning skal de have? Kan vi låne lokaler ved andre fagforeninger, mod at de kan låne af os? Alt sammen spørgsmål, som den nærmeste fremtid vil give svar på. Kredsbestyrelsen har det økonomiske ansvar og er derfor meget interesseret i, hvordan organisationen bliver fremover. Der arbejdes på at lave en organisationsplan, men den administrative del er skilt fra den politiske del, så på det punkt skal kredsbestyrelsen ikke blande sig. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 OK 08 Vi har en overenskomst for døren, hvilket har fyldt og stadig fylder rigtigt meget på kredsbestyrelsesmøderne. Der er indgået delforlig, om bl.a. barsel, kompetence, senior aftale som vi har debatteret. I slutningen af februar kommer forhandlingerne til løndelen og i skreven stund vides det ikke, om vi har fået et resultat som vi er tilfredse med, eller om der er varslet konflikt. Dialog med medlemmerne Som kredsbestyrelse vil vi meget gerne i direkte dialog med medlemmerne. Derfor har medlemsmøderne, som vi har afholdt fem steder i kredsen i forbindelse med forberedelse til en eventuel konflikt, været et forum hvor medlemmerne har haft mulighed for at møde formandskabet, samt lokale medlemmerne af kredsbestyrelsen. Dette har været en succes, som vi helt sikkert vil gentage. Når vi møder medlemmerne på denne måde, giver det os mulighed for at drøfte hverdagens problemer, som vi evt. kan tage op på et andet plan i kredsbestyrelsen. Dog har det alt overskyggende tema været overenskomsten. I forhold til overenskomsten har der været arrangeret happenings med både honninghjerter og fastelavn, som kredsbestyrelsen har støttet op om. Også her der det en rigtigt god måde at møde både medlemmer og befolkningen på. Det er vigtigt, at vi som bestyrelse også kommer ud blandt medlemmerne og viser flaget. Vi ønsker at slå et slag for overenskomstforhandlinger og vise, at sygeplejersker mener det alvorligt, når vi siger mere i løn. Anne-Dorthe Jeppesen kredsnæstformand du har ret til VED DU AT... at kende hovedferiens placering minimum 3 måneder før afholdelse af ferien? Derudover har du ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj september. En ferieuge består af 7 sammenhængende dage. Læs mere i Løn og ansættelsesvejledningen på Invitation til maj - arrangement 2008 i Odense Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark inviterer medlemmer af Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Sygepleje-studerendes Landssammenslutning (SLS) med familie til 1. maj arrangement Du får en unik mulighed for at møde kolleger, nuværende og fremtidige samarbejds-partnere og sygeplejestuderende i en afslappet atmosfære, hvor du kan drøfte de kommende overenskomstforhandlinger, sundhedspolitiske spørgsmål eller andet. Program for 1. maj 2008 Hvem: Medlemmer af DSR og SLS med familie Hvornår: Torsdag den 1. maj 2008 Hvor: Vi mødes i Odense, på Flakhaven kl og efter talerne går vi med optoget til Ansgar Anlæg. Ansgar Anlæg: Vi holder åbent telt for alle interesserede. Der vil være mulighed for at diskutere med fagforeningsledere og politikere, og der er underholdning for børnene. Mulighed for at købe øl, vand og pølser. Afslutning kl Gør dagen til en familiedag... - og vis din mening! DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Vinderne er... I FØRSTE NR. AF KREDSBLADET UDLOVEDE VI EN DEJLIG KØBMANDSKURV, TIL DEN DER HAVDE DET BEDSTE FORSLAG TIL, HVAD BLADET SKULLE HEDDE. Vi modtog rigtigt mange og gode forslag, men specielt ét forslag faldt i vores smag. Vinderen Linda Uhrenholdt får her overrakt sin købmandskurv af kredsnæstformand Jytte Kristensen Som I har set, hedder det nye blad: Kredsløbet Navnet er kort og let at huske Derudover refererer det til det faglige aspekt, samt symbolværdien i, at noget er i løb rundt i Kreds Syddanmark. Både Kirsten Boie Jeppesen fra Langeskov og Linda Uhrenholt fra Vejle havde foreslået Kredsløbet og de får naturligvis derfor begge en købmandskurv. Vinderen Kirsten Boie med sin købmandskurv Hvorfor Kredsløbet? Både Linda Uhrenholt og Kirsten Boie Jeppesen havde reflekteret over navnet. Linda ræsonnerede, at ordet kreds naturligvis skulle være indeholdt i navnet. Dernæst tænkte hun i faglige baner kredsløbet. Derudover var der den symbolske betydning i Kredsløbet, hvorde fire amtskredse er blevet til én ny kreds, hvor de indbyrdes er f orbundet med hinanden. For Kirsten faldt navnet hende helt spontant ind, nu da den lokale andegård er blevet større. Løbet indikerer en vis form for fart, som symboliserer, at formidling af nyhedsstof skal ud til alle sygeplejersker i Kreds Syddanmark. Desuden syntes hun, at navnet måtte have noget med faget at gøre, derfor Kredsløbet. Det er et ord med dynamik i! Tillykke til begge vindere og tak til alle Jer, som har deltaget i konkurrencen. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Nyt fra Kreds Syddanmark I FORBINDELSE MED BRUGEN AF DET FÆLLES TELEFON- NUMMER HAR DER DESVÆRRE VÆRET TEKNISKE PROBLEMER, DER HAR GJORT, AT VI HAR VALGT AT SÆTTE NUMMERET I BERO INDTIL DER ER FUNDET ET FÆLLES KREDSKONTOR. Faglig sekretær Gerda Dam Kristensen fra kontoret i Vejle har orlov og ferie indtil august Faglig sekretær Charlotte Storm fra kontoret i Vejle har orlov og ferie indtil august Der er derfor ansat tre vikarer på henholdsvis Vejle og Odense kontoret. Anni Månsson er blevet ansat som faglig sekretær på kontoret i Odense fra 1. februar december Conny Rasmussen er blevet ansat som faglig sekretær på kontoret i Odense fra 1. april december Lone Oest Olesen er blevet ansat som faglig sekretær på kontoret i Vejle fra 1. februar september Indtil videre vil det derfor være som tidligere, at man kontakter det lokale kontor på deres lokale telefonnumre. Med hensyn til etablering af et fælles kredskontor er der nedsat en gruppe bestående af medarbejdere og politikere som sammen med konsulenter afsøger muligheder. I øjeblikket sker der meget omkring medarbejderne på de fire kontorer i kredsen. Nogle søger orlov for at uddanne sig, andre for at prøve udfordringer i nye jobs, mens andre igen ønsker at holde forældreorlov. Derudover har kredschef Stinne Døssing meddelt, at hun af helbredsmæssige årsager desværre ikke har mulighed for at varetage jobbet som kredschef i Kreds Syddanmark. Hun vil i stedet overgå til en stilling som chefkonsulent. Faglig sekretær og kontorleder i Esbjerg Hanne Damgaard er ansat som chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Tidligere kontorleder fra kontoret i Odense, Pernille Byskov har orlov indtil februar Faglig sekretær Annemarie Schiøler fra kontoret i Odense har orlov og afspadsering indtil oktober Administrativ sekretær Dorthe Rasmussen fra kontoret i Odense har orlov og ferie indtil april gode tips og idéer til historier..! Kredsløbets redaktion efterlyser gode idéer og spændende tips til emner og historier, som Kredsløbet skal se nærmere på. Deadline for idéer eller artikelforslag til Kredsløbet nr. 2/2008 der udkommer sidst i maj, skal være indleveret senest mandag den 31. marts Redaktionen er naturligvis også uden for deadline altid interesseret i gode tips og idéer til historier, ris og ros. Det skal understreges, at bladets fornemste formål er at være fagblad for ca dygtige og engagerede sygeplejersker i DSR s Kreds Syddanmark. Eneste betingelse er, at medlemmernes idéer og tips har en karakter, der gør dem velegnede til offentliggørelse i Kredsløbet og på Send en mail til: Kommunikationsmedarbejder Mette Honoré Poulsen på: mettehonorepoulsen@dsr.dk - hvis du har gode idéer og spændende tips til emner og historier. På forhånd tak. EFTERLYSER DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 Der blev slået et slag for overenskomstforhandlingerne til fastelavn ÅBNINGSTIDER Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Kontoret i Odense Falen Odense C Telefon: Fax: Lokal åbningstid: Mandag - torsdag Fredag / Kontoret i Vejle Vestre Engvej 10, 1. sal 7100 Vejle Telefon: Fax: Lokal åbningstid: Mandag/onsdag/torsdag kl Fredag kl Kontoret i Aabenraa Møllemærsk 29, Aabenraa Telefon Fax Lokal åbningstid: Mandag - fredag: Kontoret i Esbjerg Torvegade 49, Esbjerg Telefon Fax VED DU AT... du ikke kan afholde ferie under en eventuel konflikt, selvom den har været planlagt længe? Undtagelsen er, at hvis din ferie er påbegyndt ved konfliktens begyndelse, afholder du den som planlagt. Læs mere om reglerne på under OK 08. Lokal åbningstid: mandag, tirsdag og fredag kl onsdag kl torsdag lukket