Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Karlsvognen, Havnegade 70, 3730 Nexø, telefon: Dato for tilsynsbesøg: 12. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 5. marts 2008, 29. september 2009, 7. december 2010, 5. december 2011 Tilstede ved tilsyn: Afdelingsleder: Annemette Tranberg, forældre: Karina Christensen, medarbejder Inge Gulstad, distriktsleder: Kirsten Petersen, tilsynsførende: faglig konsulent Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i : Der ønskes fortsat pædagoger på diplomuddannelse: Der arbejdes i samarbejde med UCN om etablering af diplomuddannelse for skolelærere og pædagoger. Afdelingsleder ønsker det bliver til foråret. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn syntes det går rigtigt godt, der var lidt bekymring omkring lukningen af Solen, der kom 5 børn fra Solen til Karlsvognen, der er kommet et skift i både børne- og personalegruppe, forældre oplever dette som et skift fra mere til mindre struktur, hvilket opfattes som værende positivt. Renovation af legepladsen sidste sommer via overskud i distriktet er forældre (og personale) glade for. Hvad fungerer særligt godt: Personalert er gode til at overholde månedsplanen, det er dejligt at vide hvad der skal ske og kunne snakke med sit barn om det. Det mærkes i dagligdagen at Karlsvognen er en Idrætsbørnehave, der er meget bevægelse, idræt og leg. Hver onsdag tages der i idrætshallen i Povlsker, det kræver at børnene møder ind 8.15, da man skal nå bussen. Tilbuddet i Povlsker hallen er fantastisk, der er kasser med rekvisitter til leg og bevægelse og meget andet. Vuggestuebørnene tilbydes en gang om struktureret leg, bevægelse og rytmik i mindre grupper. Der er løbe og cykelklub en gang om ugen. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Forældre ved tilsyn glæder sig til intranettet og madordning. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Kontakt Carsten Clemmensen vedr. fordeling af hal tider, som certificeret Idrætsbørnehave bør der fordeles tid til Karlsvognen på lige fod med skolerne. Dialog om inklusion Status: Der arbejdes intenst med inklusion, vi har temaet inklusion oppe som emne på alle p-møder, er bevidste i dagligdagen. Tre dage om ugen deles børnene op i to grupper, hvoraf den ene gruppe tager til solen, der deles grupperne yderligere op i mindre grupper, dette for at inkludere de børn der har det svært. Det er en meget bevidst opdeling af børnene der foregår, for at sikre den bedst mulige sammensætning. Grupperne følger det samme program. I dagtilbud Øst mødes spydspidserne med specialpædagogerne og distriktsleder. Lp modellen passer 3

4 godt ind i vores arbejde med inklusion, vi bruger principperne fra inklusion og LP i en sammenhæng, så der skabes en rød tråd og forståelse for sammenhængen hos de enkelte medarbejdere. Der forsøges endvidere, at gøre det så konkret i hverdagen som muligt. Distriktsleder roser medarbejderne for deres arbejde med inklusion, det stiller krav til personalet om fleksibilitet, samt at de kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe. Der er afsat tid til stuemøde en gang hver fjortende dag, hvor der koordineres og sikres en rød tråd i den pædagogiske indsats. Hvad fungerer særligt godt: Opdelingen af børn i mindre grupper fungerer særligt godt. At vi har vores egen specialpædagog i distriktet fungerer rigtigt godt, vores specialpædagog er utrolig faglig dygtig, vi føler vi er kommet meget tæt på hinanden og har fået etableret et godt samarbejde, hvor ressourcerne udnyttes optimalt og til gode for så mange børn som muligt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi har børn i vanskeligheder, der har brug for ekstra fokus, vi afholder netværksmøder og tager fat i udfordringerne. Ideer og fremtidsplaner: Fortsat at blive dygtigere. Spydspids skal på konference i inklusion. Vi har planer om at arbejde med små observationer i personalegruppen, kigge på hinandens praksis give hinanden respons. På personalemøder vil vi have mere debat, læse og debattere omkring inklusion. På både forældre og bestyrelsesmøder er der blevet talt om, hvordan forældre inddrages i tankegang og arbejde med inklusion, distriktsbestyrelsen har foreslået at der i velkomstmateriale skrives hvilke forventninger der er til forældrene i forhold til mobning og inklusion. Til eventuel opfølgning: Fortsætte arbejdet. Dialog om LP-modellen Status: Alle opgaver i forhold til uddannelsen observation af børnegrupper er lavet. Nu er kortlægningsundersøgelsen startet op, der er sendt samtykkeerklæring ud til forældrene. Vi arbejder med LP - modellen på p-møder, bruger den når vi søger specialpædagogiske ressourcer. Det har været spændende og sjovt at lave opgaverne forbundet med undervisningen, fint at få respons fra vejleder i PPR, det fylder meget på p-møderne 1 time til inklusion og 1 time til LP, det tager tid at implementere nyt, men mange ting vi før havde på dagsordnen får vi alligevel debatteret i de to timer. Hvad fungerer særligt godt: Som arbejdsmetode er det med til at konkretisere og sætte fokus på det væsentlige. Alle kender modellen og kan bruge den. Igennem brug af modellen opstår der mange gode pædagogiske debatter, den er med til at sætte fokus på egen praksis og åbne op for kollegial respons. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Ingen Til eventuel opfølgning: Fortsat arbejde med modellen. Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: To pædagoger har deltaget i sprogpakken, det har de været rigtig glade for. I vuggestuen arbejdes der struktureret med sprog en gang om ugen, hvor der leges, spilles, rimes, remses og synges, stimulering af mundmotorik osv. I børnehaven arbejder pædagog med udvalgte børn der har brug for 4

5 ekstra fokus på sproget. Vores specialpædagog har to sproggrupper en til to gange om ugen. Der samarbejdes mellem pædagog i børnehaven og specialpædagogen, der bruges det samme materiale og man støtter hinanden fagligt. Der deltages i netværksmøder omkring arbejdet med børns sprog. Hvad fungerer særligt godt: Opdelingen af børn i mindre grupper har stor effekt, det er imponerende at se hvilken betydning og hvilke resultater der opnås, når der arbejdes målrettet i mindre grupper. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Fortsætte den gode udvikling. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om overgange i barnets liv Status: Der arbejdes udfra den røde tråd ved alle overgange. Overleveringen til skole sker på et alt for tidligt tidspunkt. Fra vuggestue til børnehave laves en TRAS samt overleveringsskema, det giver et godt billede af hvilket barn der gives videre og hvad vi både som pædagoger og forældre skal have fokus på. Vores overleveringer er blevet meget mere strukturerede og faglige. Det fungerer fint med overleveringsmøder i dagplejen. Der er aftalt at vi i distriktet laver gæstepleje i Stjernehuset. Overleveringsskemaet er fint, man kommer godt rundt om de relevante fokusområder, godt at supplere med TRAS. Hvad fungerer særligt godt: Vi har fint samarbejde omkring alle overgange. I samarbejde med Paradisbakkeskolen er lavet et årshjul. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? At der følges op på de i børnehaven igangsatte fokus og indsatsområder når barnet starter i skole, så der er en pædagogisk og holdningsmæssig sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Ideer og fremtidsplaner: Der er indkøbt TRAS MO til registrering af børnenes sansemotoriske udvikling, materialet er helt nyt vi har ikke afprøvet det endnu. Til eventuel opfølgning: Hvordan går det med TRAS MO? Forældre ved tilsyn kritiserer overleveringsmøde i skolen, hvor både børn og forældre var inviteret til informations/opstartsmøde i SFO, der var ingen der bød velkommen eller informerede om noget som helst, børnene løb rundt, forældre fik udleveret en kuvert hvor der stod hvor børnene hørte til, det virkede uorganiseret og uden indhold, distriktsleder fører dette videre til skolen. Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder Status: Der afholdes netværksmøder samarbejdes med de relevante fag personer, der arbejdes med LP analysemodel og sproggrupper, der afholdes mange samtaler med forældre. Der er et godt samarbejde med psykolog og tale- hørekonsulent, man tages alvorligt og der reageres hurtigt. Vi tager udgangspunkt i de muligheder der er, personalet er engagerede og fagligt dygtige. Hvad fungerer særligt godt: Opdeling af børn og voksne i mindre grupper. Det gode forældresamarbejde. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi griber ind så hurtigt som muligt, etablerer et trygt og godt forhold til forældrene allerede i vuggestuen som er basis for den svære 5

6 samtale. Ideer og fremtidsplaner: Vi vil følge med i alt det nye, så vi hele tiden kan hjælpe børn og forældre bedst muligt. Til eventuel opfølgning: Nej Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS 2012 Ja Nej Bemærkninger Skal prøve Innomate for første gang. Andet Vi er spændte på vores nye kommende afdeling, hvor skal den ligge, får vi indflydelse? Starten af frokostordningen er også spændende, håber det bliver en god ordning. Konkrete emner til opfølgning 2013: Opfølgning Anbefalinger: Kontakt Carsten Clemmensen vedr. fordeling af hal tider, som certificeret Idrætsbørnehave bør der fordeles tid til Karlsvognen på lige fod med skolerne. 6

7 Opfølgning: Hvordan går det med TRAS MO? Forslag fra distriktsbestyrelse: Distriktsbestyrelsen har foreslået at der i velkomstmateriale skrives hvilke forventninger der er til forældrene i forhold til mobning og inklusion. Der er ved tilsynet ikke givet nogle henstillinger. 7