Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Allinge-Tejn Børnehus, Søndervænget 4, 3770 Allinge Dato for tilsynsbesøg: 27. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: Allinge Børnehus: 8. maj 2008, 17. juni 2009, 21. maj 2010, 22. november 201. Børnehuset i Tejn: 8. maj 2008, 2. juni 2009, 28. maj 2010, 22. november 2011 Siden sidste tilsynsbesøg er de to afdelinger blevet sammenlagt til en afdeling: Allinge-Tejn Børnehus. Tilstede ved tilsyn: Afdelingsleder: Peter Cornelius Pedersen, distriktsleder: Ann Rubæk-Nielsen, forældre: Gabi Swartzenburg, medarbejder: Helle Kofod, tilsynsførende: faglig konsulent Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og 1

2 personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2011 Allinge Børnehus: Til MUS samtalerne planlagt afholdt 2012, bruges Innomate.: 2012: Der er afholdt MUS for alle i Allinge og vi er gået i gang i Tejn. Innomate tager lidt tid når det er første gang man bruger det, men det opleves som et godt og fremadrettet værktøj. Vi har lavet en ny uddannelsesplan og praktikbeskrivelse for de pædagogstuderende. Derudover er der lavet en praktikbeskrivelse for PAU. Ide: Læg uddannelsesplaner ud på BRK hjemmeside. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Der opleves fra forældreside en rigtig god stemning, der var lidt uro inden sammenlægningen, men efter sommerferien har man intet negativt hørt. Det er altid muligt som forældre, at komme til personalet og få en snak. De gamle forældre og personale har i fællesskab været med til, at skabe ro og tryghed i forhold til nye vuggestuebørns forældre, som naturligvis godt kan være urolige når deres barn skal starte i vuggestue og passes af andre for første gang. I sommerferien slog vi de to afdelinger sammen, lukkede ned i den ene og samlede børnene i den anden, for at børnene kunne lære hinanden af kende. I den ene uge var der mange børn, men ikke så mange af de gamle garvede personaler, det har vi evalueret på og erkendt, at det skal vi tænke over en anden gang. En fordel ved sammenlægningen er at vi ved sygdom, kan ringe til hinanden og spørge om mulighed for hjælp. Børn og forældre har fået et kendskab til den samlede personalegruppe på tværs af de to huse, det er med til skabe tryghed. Hvad fungerer særligt godt: Forældre ved tilsyn fremhæver arbejdet med Den røde tråd, overgange i barnets liv, personalet arbejder i de to huse sammen med skolen på en hel særlig måde. Traditioner som brombærtur og sommerfest er også dejlige. Forældrerådene på tværs af de to huse har både før og efter sammenlægningen, været gode til at samarbejde, nu er der et forældreråd som også fungerer godt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Sammenlægningen kræver stadig et øget fokus på at vi er en institution med to afdelinger med tilknyttet dagpleje. Det er en fordel nu at vi kan bruge begge vuggestuegrupper som gæstepleje, forældrene kan vælge hvad der passer dem bedst. Pt. har vi også gæsteplejebørn fra Klemensker Børnehus, indtil de får bygget færdigt. Ideer og fremtidsplaner: Vi vil fastholde brugen af Skovhuset og arbejde frem imod at gøre det 3

4 mere fælles fro de to huse. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om inklusion Status: Vi har været rigtigt glade for at være på inklusionskurser og diplomuddannelse, det har givet et løft. Det er ikke helt nyt for os at arbejde med inklusion, men det er rart at få tingene frisket op. Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi i vores planlægning skal tage mere udgangspunkt i børnene, de skal ses og de skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet. I vores sammenlægningsproces har vi også kunne tage udgangspunkt i inklusion, hvordan inkluderer jeg mine nye kollegaer? hvordan får vi mødt hinanden med måske hver vores menneskesyn? I forældrerådet har der også været en snak om inklusion, hvad kan forældre gøre i forhold til at alle børn skal inkluderes. Dagplejen inkluderes også i vores fællesskab til trods for, at de ligger i Sandvig. I forbindelsen med sammenlægningen har vi lavet en model med to tovholdere der er ansvarlige for hver deres aldersgruppe på tværs af dagpleje, vuggestue og børnehave. Et større fællesskab giver øgede muligheder for at skabe kammeratskaber og danne relationer mellem børnene. Hvad fungerer særligt godt: At der tages udgangspunkt i det enkelte barn, at vi justerer forventninger og aktiviteter i forhold til barnet og børnegruppen, for at behandle alle ens skal man behandle dem forskelligt. Vi har pt. samarbejde med en konsulent der hjælper os med at de to personalegrupper bliver et nyt fællesskab, vi har været sammen en weekend hvor vi lærte hinanden at kende, ved at arbejde sammen på tværs i forskellige sammenhænge nærmer vi os hinanden og lærer hinanden at kende. Det er stadig i proces men vi opfatter at vi er godt på vej, inklusion er ikke en afsluttende proces, det kører uendeligt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Afdelingsleder siger, at jo bedre de voksne kan rumme hinanden jo bedre fungerer det på gulvet. Medarbejder peger på, at det vigtigt der rusket lidt op i den samlede personalegruppe, så alle involverer sig og får gjort det der er fælles besluttet. Ideer og fremtidsplaner: At matriklerne/grænserne mellem de to huse forsvinder med tiden. Til eventuel opfølgning: Der er tre medarbejdere der ikke har været på inklusionskursus, de ønsker sig en form for opfølgning. Lene undersøger hvor mange på ø-plan der står i samme situation og tager problematikken op i styregruppen for inklusion. Dialog om LP-modellen Status: Vi har talt om hvordan vi kan gøre det så simpelt som muligt, når vi arbejder med modellen, vi har printet skemaet de opretholdene faktorer, som vi hænger op på de enkelte stuer, så man hurtigt kan tage fat i modellen, når man står i en situation hvor der er behov for at analysere hvad der sker omkring et barn. Vi har arbejdet med landkort og afdækket relationerne barn voksen. Vi har arbejdet med praksisfortællinger, skrevet ting vi ser, hvorefter vi har vendt det i personalegruppen. I distriktet arbejder vi i fællesskab på at skabe sammenhæng mellem LP og inklusion. Vi har valgt at bringe det 4

5 faktum ind, at der er stor forskel på hvordan piger og drenge har det, ind i vores netværksarbejde. Hvad fungerer særligt godt: LP modellen bruges i mange sammenhænge, både i forhold til børnene og i forhold til vores personalesamarbejde. Vi tager modellen op på personalemøder, taler om gør vi nu også gør det vi siger at vi gør. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? At vi bruger LP modellen som redskab, at den kommer til at ligge på rygraden når vi står i en situation eller et dilemma, der skal afklares. Ideer og fremtidsplaner: Fortsat at arbejde med modellen. I og med vi har det på dagsordnen både på stue og personalemøder, bliver det et fælles værktøj som vi sammen hjælper hinanden med at bruge. Personale på tværs af dagpleje, vuggestue og børnehave kan bruge modellen til kollegialt at understøtte hinanden. Til eventuel opfølgning: Vi er kommet igennem opgaverne i E-læringsgrupperne, men mangler den endelige afslutning med vejlederne i PPR, vi har haft lidt tekniske problemer. Vi ser frem til den næste kortlægningsundersøgelse, det bliver spændende at se om der er sket forandringer. Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: En medarbejder har været på Sprogpakkekursus, 4 medarbejdere deltog i PPR interne sprogkursus. Hvad fungerer særligt godt: Vi leger med rim og remser, arbejder med kort med billeder på til dialog, sang og aktiviteter med børnene. Vi har benyttet os af børnene fik lov til at gå på nettet, men det er slut nu, idet IT afdelingen forbød os, at børnene måtte gå på nettet. Vi arbejder med sproggrupper og sætter fokus på sprog alle de øjeblikke vi har. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Der er et område vi konstant har fokus på. Ideer og fremtidsplaner: Vi kunne tænke os at lave nogle sprogkasser. Vi deltager i BUPL s projekt, hvor vi har fået to kameraer som kun børnene må tage billeder af. Til eventuel opfølgning: Børnenes mulighed for at gå på internettet! Henstillinger: Inegn Dialog om overgange i barnets liv Status: Vi har fokus på overgangen fra dagplejen til vuggestuen, vores samarbejde og tilknytning med dagplejen har stor betydning. Vi har etableret samarbejde med skole Nord, hvor samarbejdet går rigtigt godt med den ene af afdelingerne, det vil vi gerne udvide til begge afdelinger. Vi samarbejder også med flere af de private skoler. Hvad fungerer særligt godt: Forældreside ved tilsyn fortæller, at fra forældreside kan man se og opleve, at det bare fungerer, børnene føler sig trygge, de når at lære de voksne at kende som de skal være sammen med i skolen. Vi har planlagt at markere international børnedag dagtilbud og skole sammen. Vores SoL projekt kører også i samarbejde dagtilbud og skole imellem. Overgangsskemaerne i den røde tråd fungerer godt, skemaerne opleves gode, både forældre og skole giver positivt udtryk for skemaerne. Vi tager SPU med til forældresamtaler, så forældrene kan se hvilket redskab vi bruger i forhold til 5

6 vurdering af barnets skoleparathed. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi skal være opmærksomme på, at vores børn skal gå på flere forskellige skoler ikke kun Kongeskærskolen. Skoleplaceringer giver uro langt ned i vuggestuen, det er et tema der behandles på mange forældrerådsmøder. Det er vigtigt børnenes skoleplacering sker i så god tid som muligt i forhold til intentionerne og processerne i den røde tråd, det skulle gerne komme børnene til gode. Ideer og fremtidsplaner: At etablere et tættere samarbejde med afdeling Svartingedal. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder Status: Vi arbejder så godt vi kan med de ressourcer vi har, vi oplever da en gang imellem, at vi godt kunne tænke os flere ressourcer, men ved at arbejder med inklusion og LP har vi redskaber til at give det enkelte barn følelsen af at være betydningsfuld og blive en del af fælleskabet. Vi har ideer til igangsættelse af længerevarende projekter med fokus på at gribe børnenes ideer. Her vil vi bruge børnenes bud til at belyse temaet. Temaet kunne munde ud i en udstilling eller en forestilling der involverer både forældre og bedsteforældre. Det er vigtigt at gribe ting og ideer i hverdagen, at sikre børnene oplevelser med hinanden på tværs af de fastsatte gruppemønstre. Hvad fungerer særligt godt: Når vi står i et dilemma prøver vi helt konkret at tænke LP modellen ind, vi sætter os selv og vores egen person og faglighed i spil, er vi selv en af de opretholdene faktorer? Det kræver at man er åben og tør se andre løsningsmuligheder end dem man er vant til. Den tætte dialog og samarbejdet med forældrene er også noget der fungerer godt, det er et fælles ansvar når vi oplever et barn der har brug for noget særligt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Udvikle og optimere arbejdet med børn i vanskeligheder. Hvordan får vi bedst muligt udnyttet de specialpædagogiske ressourcer, hvordan kan vi tilgodese enkelte børns behov ved at tilbyde og yde indsatsen i grupper/fælleskaber. Til eventuel opfølgning: Nej Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser 2012 Ja Nej Bemærkninger De faste medarbejdere har, ikke tilkaldevikarerne, det anbefales at alle har grundkursus 6

7 hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Hænger synligt i p-stuen, alle skal læse den og den tages derefter op på et p-møde. Andet I forbindelse med sammenlægningen af de to afdelinger kunne medarbejder ved tilsyn, godt tænke sig at personalegruppen fik en individuel samtale med afdelingsleder, hvor gensidige forventninger kunne blive afstemt og man kunne lære hinanden lidt bedre at kende, inden man tog fat på MUS samtaler. Afdelingsleder har to faste dage i hvert hus, den sidste dag går lidt på skift. Afdelingsleder er under lederuddannelse, hvilket der også skal bruges tid på. Sammenlægningsprocessen opfattes som værende godt i gang, der skal fortsat arbejdes på at blive en afdeling, det tager tid at skabe forandringer og ny kultur. Det er også en proces der for medarbejdere kan være præget af usikkerhed, den usikkerhed er det vigtig at forholde sig til og arbejde med. Til hjælp i sammenlægningsprocessen er tilknyttet en psykolog, som fungerer som konsulent for ledelse og medarbejdere. Opfølgning Konkrete emner til opfølgning i 2013: Der er tre medarbejdere der ikke har været på inklusionskursus, de ønsker sig en form for opfølgning. Lene undersøger hvor mange Børnenes mulighed for at gå på internettet! Ideer og fremtidsplaner: At etablere et tættere samarbejde med afdeling Svartingedal. Proces i forhold til sammenlægning 7