Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Aakirkeby Idrætsbørnehave, Syrenvej 4, 3720 Aakirkeby. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 28. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 14, april 2008, 26. juni 2009 og 7. september 2010, 12. december 2012 Tilstede ved tilsyn: Afdelingsleder: Jane Stender, distriktsleder: Jens Holm, forældre: Lea Munch Marcher, medarbejder: Desieree Westh Mortensen og tilsynsførende: faglig konsulent Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2011 Der skal i den kommende periode fokuseres på sammenlægning af Legestedet og Idrætsbørnehaven. Der er aftalt procedure for opfølgning af beredskabsplan, den følges op på det første personalemøde hver januar måned. Børnemiljøvurderingen opdateres i forbindelse med, at den integreres i den nye pædagogiske læreplan, som skal udarbejdes i forbindelse med sammenlægningsproces. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Generelt syntes vi, at vi har mange tilfredse forældre. I det daglige er der dialog på mellem forældrene og medarbejdere. Vi tilbyder en samtale med forældrene 3 måneder efter de er startet, et år efter tilbydes de atter samtale, og dernæst en samtale inden skole. SFO og børnehaveklasse fra Vestermarie skole og Mosaikskolen har været på besøg hos os og deltaget i overleveringssamtalerne. LP kortlægningen viste at der er en generel forældretilfredshed. Forældre udviser forståelse for at der ikke altid er tid til at slippe hvad vi har i hænderne, for at gå fra og tale her og nu. Forældre ved tilsyn har den samme opfattelse. Forældrerådet er meget engageret og aktive i forhold til vores arrangementer, for eksempel vores årlige olympiske lege, halvdelen af personalet deltager i OL, den anden halvdel deltager ved vores årlige arbejdslørdag. Forældre har selv arrangeret at vi spiser sammen efter OL, alle tager en ret med, det er gode faste traditioner. Forældrerådet har en arrangement kasse der sættes frem ved festlige lejligheder, her kan forældrene putte penge i, som bruges til ekstraordinære indkøb til børnene eller til arrangementer. Forældrerådet tager stilling til hvad pengene skal bruges til Hvad fungerer særligt godt: Forældresamtalerne samt de daglige samtaler, forældre ved tilsyn siger at det daglige møde mellem personale og forældre er positivt, personalet er gode til at komme og fortælle hvad der er sket. Som forældre opleves det som om personalet fungerer godt sammen, medarbejder ved tilsyn bakker op om dette. Der er en god tone mellem personalet der er en ånd hvor man kan lave lidt sjov. Vi lægger vægt på at det skal være en god tone imellem alle, det er vigtigt om morgnen at der hilses, at alle oplever de bliver set. Vi har bedt forældre om ikke at aflevere når vi har frugtsamling, da det forstyrrer børnene, de mister opmærksomheden, da samme gælder om eftermiddagen når vi har samling i ca. 15. minutter. Forældre ved tilsyn syntes det er et godt initiativ, det er godt ikke at forstyrre i samlingerne. Forældre på tværs er gode til at hilse på hinanden, mange kender hinanden fra sport og andre fritidsbeskæftigelser. Vi arbejder på at skabe gode oplevelser for alle forældre. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Ikke udover at fortsætte det der fungerer og udvikle det. Vi har arbejdet med meget at få sagt det vi ser på en god måde, så forældrene ikke oplever, at det er dem der er problemet, vi arbejder med den anerkendende indfaldsvinkel. Gennem arbejdet med modellen Jeg 3

4 kan vender fokus fra forældrene, til det barnet skal lære at hun/han godt kan, det gør vi i samarbejde med forældrene og børn. Igennem arbejdet med jeg kan modellen oplever vi at barnet føler sig inddraget, anerkendt og meget stolt. Forældre ved tilsyn kunne tænke sig der var ressourcer til, at alle børn kunne komme igennem proces med jeg kan. Modellen er også god i forhold til forældresamarbejdet, forældre oplever nu arbejder vi sammen om det her med henblik for det bedste for barnet. Til eventuel opfølgning: Intet. Dialog om inklusion Status: Personalet oplevede at ugekurserne i inklusion var rigtig gode, det var dejligt at være væk fra hverdagen og lære noget nyt. Inklusion kræver ressourcer, vi er 6 ansatte til 45 børn, det er ikke nok og det mærker forældre ved tilsyn også. Det er nødvendigt at være i nuet, at kunne koncentrere sig om børnene og aktiviteten. Vi arbejder med at dele børnene op i mindre grupper. Der kan være eftermiddage hvor pædagog ved tilsyn fortæller, at hun er alene med 21 børn, dog med mulighed for at hidkalde en kollega. Forældre ved tilsyn sætter stor pris på at personalet bliver uddannet og er i faglig udvikling. Hvad fungerer særligt godt: Medarbejdere er gode til at bevare roen, at arbejde alene med en børnegruppe, vi er meget bevidste om at fortælle børnene hvad vi forventer af dem, i stedet for at sige hvad de ikke må. Vi har fokus på at børnene skal tale pænt til og med hinanden. Vi skal ikke lave problemer men løsninger. Inklusionslaboratorium: Hvornår er det vi som ansatte fratager børn muligheden for at hjælpe hinanden. Vi syntes det er vigtigt at man godt må være særlig, vi kan noget forskelligt og er forskellige. At bruge jeg kan modellen. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Det er svært for os at deltage 2 personer i netværksmøderne. Vi vil hellere være en medarbejder til 8 børn end 2 til 15 børn, vi skal blive bedre til at gå i ene rum 1 til 8 end at være sammen i den større gruppe. Ideer og fremtidsplaner: Månedstema med fokus på at børn hjælper hinanden og fortsætte med jeg kan. Til eventuel opfølgning: Det er en løbende proces. Dialog om LP-modellen Status: LP modellen har ikke vores højeste prioritet, det der fungerer godt er at vi har lært modellen, vi har talt om muligheden for at bruge LP og jeg kan modellen som en integreret model. Vi bruger LP modellen på vores netværksmøder med tale- hørekonsulent og psykolog. Uddannelsesforløbet observation af børnegrupper har været for hårdt og tidspresset, det er ressourcekrævende. Vi er en E lærings gruppe er nået til opgave tre, mangler en opgave har aftale med vejleder fra PPR. Vi ser frem til at LP i 2013 kan blive lagt i dagtimerne med rotationsydelse. Hvad fungerer særligt godt: Det tværfaglige samarbejde, at vi samarbejder om brug af modellen igennem et fælles sprog. 4

5 Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Flere ressourcer til at bruge modellen, vi har brug for tid til andet arbejde tilsvarende skoleområdet. Ideer og fremtidsplaner: Nej Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Nej Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: Vi har et godt samarbejde med vores tale- hørekonsulent, hun melder hurtigt tilbage, og laver forslag til hvordan man kan arbejde med børns sprog. Vi bruger samlingen og spisningen, som sprogstimulerende forum. Tale- hørekonsulent arbejder nu med to børn, det gør hun i samarbejde med en ansat. Vi havde ikke en medarbejder med på sprogpakken, vi kunne ikke overskue at sende en af sted, vores specialpædagog deltog. Hvad fungerer særligt godt: Vores samlinger hvor vi synger, laver rim og remser bruger fagter, har figurer som børnene for eksempel kan vælge sange udfra, lave borddukketeater, børnene vil meget gerne, er ivrige. Især i efterår vinterperioden laver vi disse aktiviteter. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? De børn der specifikt har udtalevanskeligheder og målrettet kræver særlig indsats, vi forsøger at tilgodese de enkelte børns behov sammen med de andre børn i grupper. Der er ingen børn der driller de børn der kan være svære at forstå. Ideer og fremtidsplaner: Nej, vi fortsætter den gode stil. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om overgange i barnets liv Status: Forældre ved tilsyn er mor til forsigtig pige, mor oplevede der blev taget hensyn til at hendes datter skulle have en god overgang fra dagpleje til børnehave, pædagog fra børnehaven deltog i møde med dagplejer og mor hjemme hos dagplejer, det var en meget positiv oplevelse det betød, at vi i samarbejde udsatte børnehavestart et par måneder, så hun startede op i en for børnehaven og hende rolig periode, hun kunne ved sin start også blive knyttet til en fast og blivende voksen. Tilsvarende kan vi tage børn tidligere fra dagplejen hvis det er til fordel for barnet, vores samarbejde giver mulighed for fleksibilitet. Der leves ikke op til intentionen i den røde tråd ved overgang fra dagpleje til vuggestue, det betyder at overgangssamtale mellem dagpleje, børnehave og forældre ikke holdes i alle tilfælde, dagplejen skriver sine notater ned om barnet, som tages op på møde mellem forældre og børnehave ved barnets start. Forældre ved tilsyn mener der er for få ressourcer til at efterleve principperne i den røde tråd i forhold til kravet om overleveringssamtaler, hun syntes det er fint at man i børnehaven tilpasser ressourcerne, der bør tilføres ekstra ressourcer til en bedre normering, hvis det skal være muligt at leve op til kravene. Principielt syntes forældre ved tilsyn, at den røde tråd er en rigtigt god, men at der skal være ressourcer til at efterleve den. 5

6 Distriktsleder ved tilsyn bakker om personalets prioriteringer. Overgang fra børnehave til skole: Vi vil meget gerne have evalueret overgangsskemaerne, de er meget omfattende og tidskrævende. Afdelingsleder forestiller sig det kunne gøres i en anden og mindre form. Sidste år havde vi nogle fine samtaler med forældrene, vi tog ikke så meget udgangspunkt i skemaerne. Afdelingsleder har bedt om en tilbagemelding fra skolerne om hvordan de efterfølgende har brugt skemaerne, om det er noget der kan bruges fremadrettet i forhold til barnets skolestart. Hvad fungerer særligt godt: At vi nu kan invitere skole og SFO over til os, vi er blevet mere ligeværdige samarbejdspartnere idet vi kan tage initiativet til besøget. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Idet vi er en ren børnehave modtager vi udelukkende børn fra dagplejen, det betød for eksempel i år at vi havde 15 nye børn, for hvem der skulle afholdes overleveringssamtaler, vi er anderledes stillede en afdelinger der ved at have vuggestue leverer en stor del af børnene til sig selv. Ideer og fremtidsplaner: At overleveringsskemaerne evalueres. Til eventuel opfølgning: Forældre ved tilsyn undrer sig meget over, at der er så stor forskel på for eksempel holdning til kost, i dagplejen er der stor fokus på hvad børnene spiser, det er der ligeledes når de kommer i børnehave, der er kostpolitik med tilnærmelse til nul - sukkerforbrug, når de kommer i skole bruges sukker som belønning, det er meget uforståeligt. Ovenstående tages op på fælles fagrådsmøde. Henstillinger: Overgang fra dagpleje til vuggestue skal følges som beskrevet i den røde tråd. Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder Status: Vi bruger jeg kan modellen. Hvad fungerer særligt godt: Det der fungerer rigtigt godt er samarbejdet med forældrene, talehørekonsulent og psykolog igennem brug af netværksmøder. Vi har tilknyttet specialpædagogiske ressourcer til 2 spirebørn, vi har et godt samarbejde med specialpædagogen, som også melder tilbage at de er meget glade for at være tilknyttet distriktet. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi oplever det rigtigt svært at få kontakt til sagsbehandler. Der skal gøres en indsats i forhold til at efterleve intentionerne i den tværfaglige håndbog som er rigtig god og handlevenlig, men tråden knækker i forhold til samarbejdet med sagsbehandlerne. Ideer og fremtidsplaner: Ingen Til eventuel opfølgning: Samarbejdet med sagsbehandlerne. 6

7 Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS 2012 Ja Nej Bemærkninger Vi har endnu ikke prøvet Innomate, har en aftale med HR og at lave mulighed for at afholde GRUS. Jane kontakter Peter Loth Sejersen vedr. GRUS. Andet Sammenlægning: Afholdt 6 møder sammen med Legestedet, der sker noget fra gang til gang vi lærer hinanden mere og mere at kende. Det at få bygget en ny afdeling har vores store prioritet. Distriktsleders umiddelbare opfattelse er at men tager det professionelt og afslappet, vi skal have det bedst mulige ud af det. Vi har arbejdet med at afdække og synliggøre kompetencer og ønsker til placering i henholdsvis vuggestue og børnehave. Der er en god stemning, mødet mellem de to personalegrupper udvikler sig gennem møde og dialog, det bliver mere og mere harmonisk. Vi har talt værdigrundlag og været igennem de mere bløde processer, fremadrettet bliver det mere og mere konkret i forhold til den bygningsmæssige og pædagogiske proces. Konkrete emner til opfølgning i 2013: Opfølgning Henstilling: Overgang fra dagpleje til vuggestue skal følges som beskrevet i den røde tråd Brug af Innomate. 7