Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Rytmehuset Villa Bælla, Pederskervejen 73, Pedersker 3720 Aakirkeby. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 1. oktober 2012 Forrige tilsynsbesøg: 1. april 2008, 23. juni 2009, 14.juni 2010, 16. december 2011 Tilstede ved tilsyn: Afdelingsleder: Dorthe Schow, forældre: Gitte Jensen, medarbejder: Anni Bech distriktsleder: Jerns Holm og tilsynsførende: faglig konsulent for dagtilbud: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2011 Afdelingsleder: Sidst talte vi om muligheden for at vuggestuebørnene skule have en dokumentationsmappe hvor der dokumenteres hver dag på lige fod med børnehavebørnene, i vuggestuen dokumenteres nu et par gange om ugen med udgangspunkt i de pædagogiske læreplanstemaer det syntes vi fungerer fint, så vi laver ingen ændringer i forhold til det. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre fortæller her er rart og overskueligt, hersker en god stemning, der er forholdsvis meget ro, som forældre er jeg fuldstændig tryg når jeg går ud af døren, jeg oplever at mit barn udvikler sig når hun er her, hun bliver godt stimuleret. Medarbejder fortæller at hun har oplevet ny tilflyttede forældres forundring over, at man har tid til, at sætte sig ned og kommunikere med forældrene, forældre oplever at det er ok at blive her. Hvad fungerer særligt godt: Afdelingsleder: Vores forældreråd er godt fungerende, det er et godt råd med mange forskelligartede opgaver, de hjælper til med stort set alt, generelt har vi en stærk og engageret forældregruppe, forældre ved tilsyn siger at det er fordi personalet giver plads til forældrene, det opleves som om alle har et ejerskab til huset, der opleves en god og åben dialog ved forældrerådsmøder. Det er rart som forældre at kunne læse på tavlen, hvad er der sket i dag, det er en god indgangsvinkel til en samtale med barnet. Som personale oplever vi at forældre tager sig tid til at læse den information vi laver, det er rart at opleve at den indsats vi yder, bliver brugt og anerkendt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Renovering af vores hus. Teknik og Miljø har været her og kikke på bygningerne flere gange, vi har endnu ikke modtaget en samlet rapport. Rapporten skulle have været færdig medio Vi oplever problemer i forhold til at få vores energibudget til at holde, allerede på nuværende tidspunkt har vi overskredet energibudgettet. Ideer og fremtidsplaner: At vi i samarbejde med forældrerådet sikrer en renovering af vores bygninger. Forældre ved tilsyn fortæller at forældrerådet syntes, det ville være dejligt hvis standarden på de ydre rammer blev optimeret, så det svarende til den standard og service der tilbydes rent indholdsmæssigt, forældrerådet kan være bange for at blive glemt nu der er sat anlægsmidler af til bygning af tre nye institutioner, det er vigtigt at de gamle huse også bliver optimeret. Til eventuel opfølgning: Distriktsleder følger op på rapporten fra Teknik og Miljø, så den politiske beslutning om, at der skal foretages en bygningsmæssig gennemgang af Rytmehuset Villa Bælla bliver effektueret. Distriktsleders bemærkning: Der er foretaget en bygningsmæssig gennemgang der er indhentet en række håndværkertilbud, som Teknik og Miljø er bekendt med der mangler pt. rapporten og den videre behandling der fra. Distriktsleder rykker for rapporten og sørger for det videre forløb. 3

4 Dialog om inklusion Status: Medarbejder ved tilsyn er spydspids i inklusion, hun har taget diplomuddannelsen social inklusion. Vi har sat et fast punkt på dagsordnen til vores personalemøder: inklusion, her samler vi op på arbejdet med inklusion, får referater fra eventuelle møder. Vi syntes egentligt at vi altid har arbejdet inkluderende, men nu har vi mere fokus på inklusion om det vi nu går og gør også er inkluderende, nu sætter vi mere ord på begrebet end vi gjorde tidligere. Vi syntes det er rigtigt vigtigt at vi også inkluderer forældre og nye personalemedlemmer. Inklusion omhandler os alle, vi skal skabe et fællesskab hvor alle føler sig som en del. Vi bruger vores morgensang til at mødes omkring musik og rytmik som vi har valgt at profilere os på. Hvad fungerer særligt godt: At vi bruger det musiske, rytmiske og sproget som redskaber til at arbejde med inklusion. Vi har fokus på at dele børnene op i mindre grupper i det omfang det kan lade sig gøre, ved at dele op i mindre grupper oplever vi også en større fleksibilitet, hvor vi på tværs af vuggestue og børnehave laver ting sammen. 2 gange om måneden laver vi rytmik på tværs af vuggestue og børnehave i aldersopdelte grupper. Forældre ved tilsyn fortæller at de er blevet løbende informeret om inklusionsprocessen. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Afdelingsleder gør opmærksom på, at hver gang en medarbejder skal på kursus eller uddannelse, tages ressourcerne fra børnene, dette til trods for eventuel vikardækning, det er et dilemma. Ideer og fremtidsplaner: Vi er i gang. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om LP-modellen Status: Vi har taget modellen til os, vi har en tovholder. Ved alle vores p-møder har vi 45 minutter hvor vi arbejder med LP, her tager vi konkrete udfordringer eller emner op. Vores specialpædagog i distriktet deltager også en gang imellem. Stuerne arbejder videre med analyse og tiltag, som så igen samles op på p-møder. Vi har nedprioriteret besvarelserne i uddannelsesforløbet observation af børnegrupper, vi har færdiggjort 2 ud af 4 opgaver. Hvad fungerer særligt godt: At vi bruger analysemodellen og oplever at det virker. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi ville gerne prøve at nå alle besvarelser og prioritere at få lavet alle 4. Uddannelsesforløbene i LP 2011 har kostet os 41 % af vores samlede vikarbudget. Ideer og fremtidsplaner: Den måde vi arbejder med LP modellen nu fungerer rigtigt godt, det giver øget faglighed på p-møderne, så det fortsætter vi med. Til eventuel opfølgning: Færdiggørelse af de 4 LP opgaver. Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: Vi kan mærke det har en positiv effekt på børnenes sprog at vi har fokus på musik og rytmik. 4

5 Vi har en sprogaktivitetsgruppe som vi definerer som værende inkluderende, i gruppen deltager børn med særlige behov, samt nogle af deres kammerater. Vi har fået respons fra skolen om at man kan mærke når børnene kommer fra os, at det er tydeligt der arbejdes med børnenes sprog. Hvad fungerer særligt godt: Den musiske og rytmiske indflydelse på børnenes sprog. Helt nede i vuggestuen kan det høres at børnene får flere og flere ord på igennem sangene. Vi oplever at vores børn synger dagen igennem, de bruger melodierne og digter selv teksten. Vi inviterer gæster udefra der kommer og synger og spiller for os, vi lærer for eksempel, hvordan vi bruger hele kroppen når vi skal synge. Vi har haft bedsteforældre på besøg som har lært os bornholmske sange. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej. Ideer og fremtidsplaner: Vi vil gerne udvide vores fokus, så naturen bliver en del af det musiske/rytmiske, det er aftalt i forældreråd og p- gruppe at starte det op i løbet af foråret Vi samarbejder med en naturvejleder, vi skal for eksempel se hvilke klange der er i naturen, lave vores egne instrumenter og så videre, skal udmøntes i et åbent hus arrangement. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om overgange i barnets liv Status: Vi følger principperne ved overgange i den røde tråd, vi har endnu ikke benyttet overgangsskemaerne, fordi vi var glade for vores egne. Hvad fungerer særligt godt: Overleveringssamtalerne: vi prioriterer dialogen og der er et godt samarbejde og en god dialog for at skabe det bedst mulige for barnet. Vi oplever at det er nemt at skabe en god overgang fra vuggestue til børnehave som integreret institution, vi skal arbejde på en anden måde, når det er børn der kommer udefra, de skal have en anden form for opmærksomhed og vi skal sikre de bliver en del af fællesskabet, at vi lærer hinanden gensidigt at kende. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi har prioriteret at når det kun er et enkelt barn der skal starte i skole, deltager vi i overleveringssamtale med forældre og personale på skole, prioriterer ikke at deltage i for besøg det gør forældrene selv, efter aftale med de enkelte forældre. Vi har børn til 7 forskellige skoler. Ideer og fremtidsplaner: Ingen. Til eventuel opfølgning: Nej.. Henstillinger: Overgangsskemaerne i den røde tråd skal bruges. Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder Status: Vi drøfter alle børn på stuemøder, vi observerer børnene i hverdagen lader det udvikle sig derfra og beslutter eventuelt om vi skal have ekstra fokus på et barn, vi bruger LP modellen. Vi prøver så vidt muligt at informere alle i p-gruppen i forhold til indsatser om enkelte børn. Der udarbejdes handleplaner på de enkelte børn, hvor der skal en ekstra indsats til. Får et barn tilknyttet specialpædagogiske ressourcer, samarbejdes med forældre, specialpædagog, PPR og eventuelt andre samarbejdspartnere. Det er i samarbejde med forældrene og specialpædagog, at den endelige handleplan bliver udarbejdet. Har vi børn med meget specifikke vanskeligheder har vi ofte vores distriktsleder indover. Hvad fungerer særligt godt: Samarbejdet omkring børn i vanskeligheder fungerer godt, især med forældre, tale- og hørekonsulent og psykolog i PPR. Der er et godt samarbejde med vores 5

6 specialpædagog i distriktet. Samarbejdet med sagsbehandlere BFC fungerer, men på et andet plan end med PPR, det er frustrerende at der ingen tilbagemelding er på konkrete sager, hvor vores børn er involverede. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Afdelingsleder kunne godt tænke sig at gøre brug af faglig konsulent for dagtilbud til sparring, men har ikke gjort det idet hun syntes der er en konflikt imellem at faglig konsulent samtidigt er tilsynsførende. Ideer og fremtidsplaner: Vi taler hele tiden om hvordan vi foretager de bedste prioriteringer, så vi kan nå så meget som muligt og tilgodese så mange børn og forældre bedst muligt. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ring eller kald gerne på faglig konsulent for dagtilbud. Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Intet Ja Nej Bemærkninger Det gør distriktsleder. Afholdes november 2012, afdelingsleder har droppet brug af Innomate. Indtil videre bruger vi vores egen model. Tilsynsførende foreslår at der aftales et møde med HR kommer ud og guider, så I kan komme i gang. Andet 6

7 Opfølgning Konkrete emner til opfølgning i 2013: Færdiggørelse af de 4 LP opgaver. Henstillinger: Overgangsskemaerne i den røde tråd skal bruges. Anbefaling: Ring eller kald gerne på faglig konsulent for dagtilbud. 7