Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Børnehuset Vestermarievej 16, Vestermarie 3700 Rønne. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 18. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 4. november 2008, 11. august 2009, 29. juni 2010, 20. december 2011 Tilstede ved tilsyn: Afdelingsleder (konstitueret): Evy Poulsen, distriktsleder: Jens Holm, forældre: Elina Rasmussen medarbejder: Monica Urup Rasmussen, tilsynsførende: konsulent for dagtilbud Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i : Bemærkninger, anbefalinger og evt. henstillinger til ovenstående: Konstitueret afdelingsleder ved ikke om der er udarbejdet mål og metoder for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, hun ved heller ikke om de Tages op når ny leder er ansat. Opstillede krav til distrikter/afdelinger i Appetitvækkeren fra 2010 er udført. Dialog om sagsforløb i forhold til involveret medarbejder ved forrige tilsyn. Henstillinger fra 2011: APV skal udarbejdes Alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp samt opfølgning: Alle har været på grundkursus, men ikke på opfølgning, deltager enten på næste opfølgningskursus eller grundlæggende kursus. Der skal udarbejdes børnemiljøvurdering: Det er endnu ikke gjort, skal indarbejdes i læreplanerne. Mål og metoder er beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Opfølgning fra 2011: Der er udarbejdet APV. Der er stadig medarbejdere der mangler opfølgningskursus i førstehjælp, de deltager på næste udbudte kurser. Der foreligger læreplaner med tilhørende handleplaner, disse skal evalueres og der skal indarbejdes Børnemiljøvurdering i læreplanerne. Når ny afdelingsleder Ana Bay Harsberg starter 1. oktober 2012, tages fat på læreplanerne og dermed også på arbejdet med børnemiljøvurdering. Ved forrige uanmeldte tilsyn opstod nogle misforståelser omkring Krokodillerummets benyttelse, der er efterfølgende fulgt op på forrige tilsyn og sket en afklaring. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn er rigtig glad for Børnehuset, det er et godt koncept at et barn kan gå fra dagplejen og videre i skolen i et sammenhængende forløb. Der er god mulighed for dialog man kan altid komme og tale med personalet, forældrerådet er gode til at komme med forslag, har en god dialog, der opleves indflydelse fra forældreside i forhold til personalet. Hvad fungerer særligt godt: At dagplejen kommer på besøg hver fredag, så børnene er trygge 3

4 når de skal starte i Børnehuset. Dagplejebørnene er med til morgensamlinger når de når en alder hvor de er tæt på børnehavestart, hvilken giver en god indkøring, eller som afdelingsleder siger den røde tråd i barnets liv. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? I forældrerådet har vi tit formidling fra personale til forældre oppe, vi prøver forskellige metoder, lige nu har vi en månedsplan som vi er glade for og som har været savnet i sommerens løb. Vi har planlagt en høstfest, derudover der er mange arrangementer i forhold til højtider hvor forældrene deltager. Ideer og fremtidsplaner: I forhold til rullende skolestart, er der mange ting der endnu ikke er afklaret, vippen er afskaffet, men forældre har fået indkaldelse til møde om vippen. Der er planer om, at afholde møde med den private institution Løvfrøen, forældrerådet skal inddrages i planer og udmøntning af den rullende skolestart. Til eventuel opfølgning: Rullende skolestart. Dialog om inklusion Status: Pædagog ved tilsyn er spydspids i inklusion og dermed har taget uddannelsen Social inklusion. Hun fortæller at der i forbindelse med inklusionsprojektet er blevet ændret på flere processer, børnene deles meget mere op i mindre grupper, hvor vi laver forskellige aktiviteter for eksempel læser vi meget og har fokus på børnenes sprog. Vi har et projekt Har du spurgt en kammerat først, vi gør det at de voksne stille og roligt starter med at spørge børn der henvender sig til en voksen om barnet har spurgt et barn først. Vi arbejder med at nedtone andre børns fokus på børn i udsatte positioner. Arbejder med SIP analyse= social inkluderende praksisanalyse, en model der tager udgangspunkt i fire meget enkelte spørgsmål. Vi har dagens hjælper, hvilket går på skift blandt børnene, barnet hjælper med at hente mad osv. dagens hjælper må vælge et andet barn der skal hjælpe. På uge kurset inklusion sprog og billedkunst, samt inklusion krop og bevægelse blev vi inspirerede og har brugt de aktiviteter vi lærte der. Næsten hver dag er børnene ude at løbe inden de spiser formiddags mad, til vinter vil vi bruge hallen. Der er udarbejdet inspirationsmateriale fra den ene uge kursus, der er planer om at lave materiale også fra krop og bevægelseskursus. Pt. har vi i børnegruppen et par børn, hvor der skal tages særlige tilsyn, det er åbnet for børnene og de udviser forståelse. Hvad fungerer særligt godt: At vi deler børnene op i mindre grupper, en voksen går for eksempel på tur med fire børn, det giver mere ro og tid til fordybelse. Grupperne mødes til sidst i skoven, men vi går hver sin vej. Forældre ved tilsyn fortæller at der kommer flere guldkorn fra personalets side om de enkelte børn. Dagen starter med en fælles samling, derefter deles børnene op. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Tid på personalemødet til at arbejde med SIP, i forhold til alt nyt skal vi have tid til at komme i gang. Distriktsleder: Centralt pålagte opgaver for eksempel arbejdet med LP - modellen og inklusion gør, at områder man virkeligt brænder for ude i institutionerne begrænses. Det er en generel problemstilling, det blandt medarbejderne opleves som en frustration. Forholdene er blevet drøftet i distriktets ledergruppe, hvor der samstemmende ønskes større frirum. Det er fint med politiske pejlemærker; der 4

5 bør dog være betydelig mindre central styring i selve udmøntningen. Her ville det være på sin plads, at distriktet i sit hele kunne arbejde mere selvstændigt i udviklingsprocesserne. Pædagog ved tilsyn siger at der nu er brug for ro, der har været gang i mange kurser, nu har vi brug for at det falder på plads. Ideer og fremtidsplaner: Vi vil bruge de ideer vi har fået fra uge kurserne når vi bruger hallerne til vinter. Pædagog er glad fordi der er oprettet netværk i inklusion. Til eventuel opfølgning: Nej, det er i proces. Anbefalinger: At finde den Røde tråd i de igangsatte processer: LP modellen og inklusionsprojekt og arbejdet med overgange i barnets liv, det behøver ikke at opfattes som særskilte forløb/projekter, idet det grundlæggende hviler på den systemiske teori og tankegang. Dialog om LP-modellen Status: Distriktsleder fortæller, at i perioden efter forrige afdelingsleders fratrædelse, var der ikke ressourcer til at arbejde med og implementere LP-modellen, specielt var det problematisk at nå e- lærings forløbene, efter aftale mellem distriktsleder og tidligere områdechef blev det sat på standby. Når ny afdelingsleder starter til oktober tages der igen fat i LP-modellen. Hvad fungerer særligt godt: Vi har ikke fået startet modellen op, så vi kan ikke fremhæve en præcis ting. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? At, komme med modellen. Ideer og fremtidsplaner: At få det startet op sammen med vores nye leder. Til eventuel opfølgning: At vi kommer i gang. Anbefalinger: Ny afdelingsleder tager fat på arbejdet med LP-modellen. Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: Vi samarbejder med tale- hørekonsulenten, har aftalt at hun kommer i løbet af efteråret. Vi har arbejdet med sproglig opmærksomhed i flere år, sprogpakken og sprogkursus via PPR, har givet os ny inspiration til at gøre tingene på andre måder. Vi har lavet små sprogkufferter, så der er lettere tilgængeligt at starte en sprogleg op i hverdagen. Vi er opmærksomme på hvilke børn der har særlige behov i forhold til deres sprog, så vi kan arbejde målrettet for at udvikle børnenes sprog. Hvad fungerer særligt godt: Kufferterne: at materialet er lige til at gå til, at snakke om begreber med børnene. Vi har et godt samarbejde med vores tale- hørekonsulent, hun er god til at melde skriftligt tilbage, hun har en god fornemmelse for den pædagogiske praksis. Forældre ved tilsyn syntes personalet er gode til at sætte fokus på hvordan man taler til hinanden. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi skal altid være særligt opmærksomme på børnenes sprog, om de har tale eller hørevanskeligheder. Ideer og fremtidsplaner: Sætte sprogforløb i gang i samarbejde med tale- hørekonsulent. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om overgange i barnets liv 5

6 Status: Vi følger overgangsprocedure fra Den røde tråd. Når et barn starter i børnehaven, har vi efter ca. en måned en opfølgningssamtale med forældrene. Overgangen til skolen er meget naturlig for børnene, lærerne kommer herind og siger godmorgen og er synlige i hverdagen, lærere og personale i børnehuset kender også hinanden godt, de har fælles personalestue og der er et godt samarbejde imellem dem. Vi har mange fælles arrangementer med skolen, hvor de ældste af vores børnehavebørn deltager. Derudover har vi arrangementer, hvor alle børn fra både skole og Børnehus deltager, for eksempel by rensning, markering af højtider. Vi samarbejder med Løvfrøen, hvor de kommende skolebørn mødes med Løvfrøens kommende skolebørn i hallen, på den måde lærer børnene hinanden at kende inden de starter i skole. Afdelingsleder deltager i faglærermøder to gange om året pr. klasse. Børnehuset er med i opstarten i børnehaveklassen. Hvad fungerer særligt godt: Samarbejdet mellem dagpleje, Løvfrøen, skole og Børnehus. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Den rullende skolestart. Ideer og fremtidsplaner: Implementering af den rullende skolestart. Til eventuel opfølgning: Den rullende skolestart. Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder Status: Børnehavedel: Børnehuset har ikke søgt specielpædagogiske ressourcer til børn med særlige behov, vi har søgt råd og fået gode råd og selv løst udfordringerne. SFO: Vi har haft børn der har haft behov for særlig indsats, vi har søgt hjælp igennem distriktsskolen til specielpædagogiske ressourcer, der er blevet afholdt møder men ikke opnået resultater, vi har oplevet manglende helhedssyn på barnet og dets behov fra distriktsskolen. Der mangler en procedure når der opstår akutte problematikker og børn har brug for ekstra indsats. Børnene kan godt have hjælpen i skolen, men den fortsætter ikke ind i SFOén det er et stort problem. Distriktsleder har vendt problematikken med skolechefen, fået at vide det skal løses mellem distriktsskoleleder og ham. Hvad fungerer særligt godt: Samarbejdet med vores skole her i Vestermarie kører rigtigt godt i forhold til børn i vanskeligheder. Er der børn i skolen der er meget glade for personalet i Børnehuset, kan det meget vel være dem, der går ned i skolen og tager en snak med barnet, lærerne kan på samme måde komme i SFO en. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Muligheden for at få tildelt specielpædagogiske ressourcer i SFO delen. Ideer og fremtidsplaner: Fortsætte det gode samarbejde med lokalskolen. Til eventuel opfølgning: Nej 6

7 Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS 2012 Ja Nej Bemærkninger Det faste personale. Det anbefales at alle også vikarer deltager i førstehjælp uddannelsen. Der er fire medarbejdere der ikke har fået certifikat for deres grundkursus. Det anbefales at modtage tilbud fra Trine Dorow, forslaget vil blive behandlet og orienteret om på et personalemøde. Vi afventer vores nye leder. Vi glæder os til vores nye leder. Andet Opfølgning Konkrete emner til opfølgning i 2013: Arbejdet med de pædagogiske læreplaner samt børnemiljøvurdering implementere børnemiljøvurderingen i den pædagogiske læreplan Anbefaling: At finde den Røde tråd i de igangsatte processer: LP modellen og inklusionsprojekt og arbejdet med overgange i barnets liv, det behøver ikke at opfattes som særskilte forløb/projekter, idet det grundlæggende hviler på den systemiske teori og tankegang Genoptage arbejdet med LP modellen 7