Sporet. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15. Sporet. Hvidovre Kommune

Transkript

1 Sporet Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Sporet Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad kendetegner Sporets elever Hvordan arbejdes der med Sporets elever? Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015?... 6 Samarbejde med folkeskolerne... 6 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 ELEVTRIVSEL Elevernes trivsel Elevfravær Skolens kommentar til elevernes trivsel og udvikling i elevfraværet DEL 4 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: der knytter sig til Folkeskolen skal udfordrer alle elever så de bliver så dygtige de kan Mål 2: der knytter sig til folkeskolen skal mindske betydningen af sociale skel Mål 3: der knytter sig til respekt for viden DEL 5 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 15

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er Sporets lokale kvalitetsrapport. Sporets elever, der aflægger afgangsprøverne i 9. klasse, aflægger prøverne via Ungdomsskolen (hvor de indgår som en del af Ungdomsskolens resultater), hvorfor denne rapport har fokus på Sporets arbejde generelt og ikke på afgangsresultaterne. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet bestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at bestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger i de lokale kvalitetsrapporter. Sporets bestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 15

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Thomas Gaarde-Johansen Viceskoleleder: Lene Nielsen I skoleåret 2014/2015 havde skolen pr. 5. september 2014 indskrevet 20 elever. Skolen er inddelt i 3 faser. Sporet har løbende optag og udslusning og elevtallet kan således varierer en del i løbet af et skoleår. 1.2 Hvad kendetegner Sporets elever Sporets elever kan overordnet opstilles i tre forskellige grupper. 1. Gruppen af elever med kontakt og trivsels lignende vanskeligheder. 2. Gruppen af elever i svære sociale og måske følelsesmæssige vanskeligheder. 3. Gruppen af elever i dybe følelsesmæssige og måske sociale vanskeligheder. Elever fra første og delvist fra anden kategori har adfærdsmæssige vanskeligheder, der nødvendiggør specialpædagogisk indsats. Eleverne er karakteriseret ved manglende eller ingen erfaringer med at slå til, ved voldsomme adfærdsmæssige vanskeligheder, ved oppositionel adfærd. Det er elever som er i stand til at indgå i relationer og som vi derfor kan arbejde klassisk relationelt med. Det vil sige, at arbejdet er centreret omkring det vi som mennesker kan opbygge sammen, omkring et meningsfuldt fælles tredje. Det er elever som langt hen af vejen dybest set er i stand til at deltage i undervisning, til at modtage anvisninger, som besidder en grad af agenthed og som efterfølgende kan navigere hensigtsmæssigt mellem rigtigt og forkert. Elever fra tredje og delvist fra anden kategori er elever har haft så mangelfuldt et samvær med primære omsorgspersoner, at deres følelsesmæssige udvikling er sat i stå eller aldrig kommet i gang. Det er elever der er karakteriseret ved at være drevet af deres primære overlevelsesstrategier - kamp, flugt og freece. Det er elever, der godt kan være kognitivt velfungerende og som ex. kan indgå i fornuftige samtaler om rigtigt og forkert, men som ikke umiddelbart er i stand til følelsesmæssigt at omsætte ord til handling og som således ikke profiterer af typiske pædagogiske redskaber som samtale, mundtlige anvisninger, refleksioner etc. Elever fra tredje og delvist anden kategori er de elever vi (sammen med deres forældre) i første omgang tilbyder behandling i Sporet. Side 4 af 15

5 1.3 Hvordan arbejdes der med Sporets elever? Arbejdet med eleverne i sporet har tre lige vægtede aspekter. 1. Det faglige arbejde med fagene 2. Det socialpædagogiske arbejde med fokus på barnets generelle udvikling 3. Det specifikt behandlingsmæssige arbejde med børnenes følelsesmæssige udvikling. Ad1. Ligesom alle andre elever i Danmark bliver eleverne i Sporet tilbudt undervisning i samtlige folkeskolens fag. Alle elever i Sporet er på et tidligere tidspunkt stået af på den undervisning folkeskolen har tilbudt dem. Derfor er vores udgangspunkt, at eleverne i Sporet skal opleve undervisningen anderledes, i andre rammer, med en anden stemning og med større fokus på differentiering end det de og deres forældre fortæller de tidligere har oplevet. Arbejdet med fagene i Sporet tager udgangspunkt i de trinmål, der er for faget. Mange af vores elever er ikke aldersvarende fagligt og derfor bruger læreren meget energi på at omsætte målene for faget på trinnet til elevernes zone for nærmeste udvikling. Når niveauet er fundet undervises med stor fokus på bevægelse, på musisk kreativ tilgang, på nærvær, og på relevans. Vi er ofte på undervisningsture og benytter os i det hele taget af de muligheder byen og naturen tilbyder os i forhold til gennemførelse af undervisningsaktiviteter. Vi bruger også flere ressourcer på ex. understøttende undervisning. På Sporet har den understøttende undervisning et rum for sig selv og fylder en del for eleverne. Understøttende aktiviteter med henblik på at kunne komme bedre rustet tilbage til undervisningen kan være: mountainbike, klatring, kajak, madlavning, bål og udeliv, vandreture etc. Ad.2. Der arbejdes intenst med elevernes sociale udvikling i Sporet. Vi har ikke elever der er indskrevet i Sporet af faglige årsager. Kun elever der er indskrevet på grund af adfærd. Derfor er dette arbejde naturligt centralt for de ansatte i Sporet. Der arbejdes med børnenes sociale udvikling ved skemalagt gruppe Theraplay aktiviteter, ved gruppemøder, ved både individuelle og gruppe mål, der struktureres socialpædagogiske forløb for eleverne med konkrete målsætninger, indenfor aktiviteterne sport, udeliv og madlavning. Elevernes netværk inviteres ind i samarbejdet og der holdes fast mindst tre netværksmøder årligt. Desuden samarbejder vi i høj grad med klubberne i Hvidovre om elevernes sociale udvikling. Ad.3. Behandlingsarbejdet i Sporet tager udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi med fokus på metoden Theraplay. Theraplay er en legebaseret behandlingsmetode, der arbejder inde for områderne struktur, omsorg, udfordring og engagement. Metoden bliver både brugt i individuelle forløb med børn og forældre samt i gruppeforløb af børn med op til fem i hver gruppe. Gruppeforløbene er skemalagt og for alle. De individuelle forløb er for færre. Arbejdes varetages af fire ansatte, der alle er i gang med et uddannelsesforløb, der enten har som mål at de skal fuldt certificeres eller blot understøtte en faglig progression. Alle forløb superviseres. Side 5 af 15

6 1.4. Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015? Skoleåret 2014/15 har i høj grad været kendetegnet ved, at det var året hvor vi i Sporet og USK heltidsundervisningen skulle finde ind i et samarbejde omkring vores ældste elever. Både på lærer/pædagog niveau og på ledelsesniveau har vi skulle finde ind i en samarbejdskultur. Det har været en både prøvende og givende proces og vi er kommet rigtigt langt. Af de ting man kan fremhæve er bl.a. at udskolingen nu fungerer som en afdeling. I afdelingen er der ansat fire lærere fra sporet og to fra USK. De varetager al undervisning sammen på tværs af de to personalegrupper. Vi bliver superviseret sammen og der bliver afholdt fælles teammøder. Skoleåret har også været kendetegnet ved at det var året, hvor vi omlagde vores behandlingsmæssige indsats fra alene at have et narrativt udgangspunkt til i højere grad at tage udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi konkretiseret i metoden Theraplay. Vi har ansat en ergoterapeut til at drive processen fremad og vi har igangsat uddannelsesforløb for en lærer og en pædagog som udover deres almindelige arbejde i klasserne skal varetage behandlingsopgaven sammen med ergoterapeuten og Sporets leder. Til sidst har året været kendetegnet ved, at vi har arbejdet på at få struktureret vores vejleder indsats. Vi har nu to læsevejledere og er i gang med at uddanne en matematikvejleder. Dette arbejde er igangsat men ingenlunde tilendebragt. Samarbejde med folkeskolerne Sporet har en særlig funktion på paletten af forskellige funktioner idet vi har et udgående team, som yder support til almenområdet i forhold til børn som står på randen af eksklusion. Arbejdet er organiseret af Sporet og det er gennem Sporet indsatsen igangsættes. Det vil sige, at det ikke er en indsats der visiteres til gennem det centrale visitationsudvalg. Der ydes i indsatsen konkret hjælp til enkelte børn, deres forældre, lærerteams, afdelinger, eller enkelte lærere. Indsatserne kan have forskellig længde alt efter vanskelighedernes omfang eller kompleksitet. Der ydes efterværn i forhold til de indsatser der har været i gang. DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Side 6 af 15

7 Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Side 7 af 15

8 De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag Det faglige niveau Sporet er kendetegnet ved, at de ikke fører elever op til afgangsprøverne i 9. klasse. De elever der skal aflægge afgangsprøver indskrives i Ungdomsskolens Heltidsundervisning og aflægger afgangsprøve herfra. Det betyder, at der ikke forelægger datagrundlag for Sporets elevers resultater i forhold til afgangsprøverne, da de registreres under Ungdomsskolen. Nedenstående afsnit beskriver Sporets arbejde med elevernes faglighed Skolens arbejde med elevernes faglighed Som nævnt i tidligere afsnit om hvordan vi arbejder med eleverne i Sporet, bliver alle elever først og fremmest tilbudt undervisning i alle folkeskolens fag. Stort set alle elever i Sporet er aldersmæssigt ikke på fagligt niveau. Derfor tilrettes trinmålene for de enkelte fag ud fra elevernes konkrete individuelle niveau, sådan at vi rammer de enkelte elevers zone for nærmeste udvikling. Der arbejdes i alle fag med bevægelseselementer, musisk kreativ tilgang, samt med udvidet understøttelse. Der er næsten altid flere ansatte om en gruppe af børn og der evalueres kontinuerligt på de opnåede mål. Der arbejdes ligeledes med logbog - både i forhold til faglighed og social udvikling. For elever, både i indskoling, mellemtrin og udskoling gælder det, at vi arbejder med "opdeling" i undervisningen. "Opdeling" handler om at tilbyde børn en højere grad af understøttende aktivitet ind i de faglige kontekster, end det folkeskolerne typisk kan tilbyde eleverne. Det er vigtigt at sige, at "opdeling" altid har et fagligt såvel som socialt sigte. I indskolingen er undervisningen i udpræget grad individuelt struktureret, på mellemtrinnet lidt mindre og i udskolingen er fokus rettet mod afgangseksamen, hvorfor frihedsgraden til at arbejde helt individuelt er mindre. Sporets elever bliver testet i både frivillige og nationale test, ligesom vi følger kommunens plan for læsetestning Skolens vurdering af elevernes faglige progression Sporets elevers faglige progression følges via test og logbog. Men i endnu højere grad af lærernes individuelle og eller kollektive vurderinger af elevernes progression. Mange af Sporets elever klarer sig relativt skidt i test situationer. Vores vurdering af dette forhold baserer sig på vores viden om børnenes store vanskeligheder med ex. selvværd og selvtillid. Mange af vores elever stivner eller regrediere i test situationer og i situationer, hvor de er utrygge ved de krav, der bliver stillet til dem. Derfor er situationen, at Sporets elever ofte præsterer bedre i undervisningssituationer, som de er trygge ved end i testsituationen. Side 8 af 15

9 Elevernes logbog er et udtryk for elevernes og lærernes vurdering af deres faglige formåen. Logbogen er vores narrativ om elevernes faglige progressionen og vi tillægger narrativerne meget stor betydning. Det er ikke et evidensbaseret evalueringssystem, men er medvirkende til at styrke vores viden om og fornemmelse af børnenes udvikling. Vurderingen er, at børn og unge i Sporet generelt profiterer af den undervisningssituation, der bliver dem budt. Vi har i skoleåret 14/15 ikke haft afgangselever, men de unge der gik til afgangseksamen i USK regi, men som har været undervist af Sporets folk klarede sig rigtigt godt. (Se evt. USK kvalitetsrapport) Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Side 9 af 15

10 Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Tendensen i udviklingen af de nationale test er, at Sporets elever er meget forskellige. De præsterer forskelligt fordi deres grundlæggende følelsesmæssige, sociale og faglige niveau er indbyrdes afhængige. Vi oplever, at en del af vores elever præsteret langt under niveau, hvis de sidder alene med testen, men præsterer indenfor det almindelige, hvis der sidder en kendt lærer eller pædagog ved siden af dem, mens de tester. Det er forståligt, når man tager deres meget store følelsesmæssige vanskeligheder i betragtning. DEL 3 ELEVTRIVSEL 3.1. Elevernes trivsel Sporets elevers trivsel kan tydeligt aflæses på deres fremmøde i skolen. Vi har i skoleårets 14/15 haft en generel og en konkret tendens. Generelt har vi mange elever specielt i indskoling og mellemtrin som stort set altid er i skole. Vores vurdering er, at disse børn profiterer rigtigt meget af tilbuddet i Sporet, at vi har en tæt og tillidsfuld kontakt til deres forældre og at vi i vid udstrækning formår at stabilisere disse elevers konfliktniveauer så meget, at de nyder at være i skolen. Det kan bl.a. aflæses ved at det i dette skoleår lykkedes os, at sluse fire elever tilbage til almenområdet. I udskolingen rammes mange af vores elever af mistrivsel - ikke kun i skolen, men i livet som sådan. Det kan aflæses i deres niveau for misbrug, småkriminalitet etc. Det er meget vanskeligt at passe sin skole, hvis man er misbruger, ikke sover om natten eller på anden måde lever et parallelt liv uden tilstrækkelig støtte af forældre, døgnpædagoger og lignende. Disse elever har af og til fraværsprocenter på mellem 40 % og 75 %, hvilket fylder voldsomt meget i en statistik, hvor 20 børn tæller lige meget. Der holdes jævnligt elevsamtaler, hvor den enkelte elev får lejlighed til at fremføre godt og skidt fra skolelivet, ligesom der ugentligt bliver holdt klassemøder. Eleverne og deres læreren/pædagoger fører ligeledes logbog over elevernes trivsel. Logbogen og dens indhold bliver evalueret kontinuerligt, dels med gruppen og dels med den enkelte. Der opstilles konkrete sociale mål på baggrund af disse evalueringer. Mål som er tydelige og synlige for alle i sporet Elevfravær Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Da der kun er ét tilbud i stil med Sporet i Hvidovre Kommune, så er tallet for Hvidovre Kommune og Sporet sammenfaldende i graf 1. Side 10 af 15

11 Fravær Fravær Graf 1: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Sporet 9,4% 6,8% 14,2% Kommunegns. 9,4% 6,8% 14,2% Landsgns. 9,4% 8,8% 8,5% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 2: Udvikling i typer af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Sporet 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 2,0% 4,7% 2,6% 2013/2014 2,1% 1,6% 3,1% 2014/2015 3,3% 4,5% 6,4% Side 11 af 15

12 Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.4. Skolens kommentar til elevernes trivsel og udvikling i elevfraværet Elevfravær Vores elevfravær er steget drastisk fra 13/14 til 14/15. Næsten al elevfravær er ulovligt. Næsten al fravær ligger endvidere i udskolingen og det er centreret specifikt hos enkelte elever med et meget højt fravær (mellem 40 og 75 %). Det er et ganske godt billede på, at de elever vi får fat på, hvor vi har kontakten til deres forældre de kommer i skole, medens de ganske få vi ikke får fat på bliver væk. Meget ofte ligger der store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder til grund for at disse elever ikke formår at komme i skolen. Der kan ligge forhold som misbrug, kriminalitet og social skrøbelighed til grund for enkelte elvers store fravær. DEL 4 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/15 Side 12 af 15

13 4.1. Mål 1: der knytter sig til Folkeskolen skal udfordrer alle elever så de bliver så dygtige de kan Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Opkvalificerer vores vejleder indsats i dansk og matematik mhb. på at måle de indskrevne børns udbytte af den undervisning vi udsætter dem for. Vi har brugt tid og midler på at uddanne en læsevejleder og en matematikvejleder. Vi har desuden opkvalificeret en anden læsevejleder så hun nu er certificeret ALKALÆR vejleder. Vi arbejder stadig med en vejledningsform der giver mening for de ansatte på Sporet. En af vanskelighederne er, at vores matematikvejleder også er matematiklæreren i indskoling og mellemtrin. Hvis vi skulle følge kommunens vejledningsplan (konferenceplanen) skulle hun i praksis vejlede sig selv. Det er selvfølgeligt ikke meningsfuldt. Vi arbejder derfor med en form hvor den faglige vejledning er en del af den almindelige faglige sparring mellem lærer og ledelse. Det betyder, at det i praksis er mig der sparrer med matematikvejlederen i forhold til undervisning, etc. Læsevejlederne har lidt, men ikke helt samme vanskelighed. Der er lidt flere forskellige lærere inde over dansk undervisningen. Derfor arbejder vi på at læsevejlederne på vores tre spor i samarbejde med de andre dansklærere udvikler undervisningsmetoder i forhold til det enkelte barn. Læsevejlederne har en central rolle i denne praksisudvikling, men er ikke på samme måde som i kommunens folkeskoler den helt centrale person. Både læsevejlederne og matematikvejlederen står for at teste vores elever ligesom de tolker på testene og giver deres vurdering af hvilken undervisningsform eleverne generelt profiterer af på teammøder mindst tre gange om året. Ud over dette råder og vejleder de deres kollegaer i Sporet om undervisningen generelt. Specielt omkring faglig læsning kan der være aspekter ved undervisningen, som den enkelte faglærer kan have vanskeligt ved at arbejde med, hvis ikke denne vejledning var en mulighed. Vi vil vurdere at vi er kommet et skridt videre med dette mål, men vi er ikke sikre på at vi har fundet den helt rigtige form og vi skal arbejde videre med dette mål i skoleåret 15//16 Side 13 af 15

14 4.2. Mål 2: der knytter sig til folkeskolen skal mindske betydningen af sociale skel Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? 1. Arbejde på at børnene i Sporet får undervisningsmuligheder der ligger inde for zonen for nærmeste udvikling. 2. At så mange børn i Sporet som det giver mening for har så stor en kontakt med almensystemer som muligt 1. Vi er kommet rigtigt langt med dette mål. Vores store fokus på den neuroaffektive udviklingspsykologi har medført at vi meget mere automatisk snakker om børnenes nærmeste udviklingszone i alle snakke om børnenes progression i forhold til de fokusområder vi arbejder med. Vi snakker altid om undervisningen ud fra områderne struktur, omsorg, udfordring og engagement. Vi har i arbejdet særligt fokus på at alle børn har konkrete og synlige mål for den kommende periode. Der bliver fulgt op på målene i logbøger og i samtaler. 2. Alle elever i Sporet for hvem det giver mening har kontakt med almenområdet. Vi har i skoleåret udsluset fire elever helt, mens seks drenge fra mellemtrinnet og en fra indskolingen går helt eller delvist i almene fritidstilbud. Vi samarbejder med fritidstilbuddene om disse elever Mål 3: der knytter sig til respekt for viden Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Arbejde på at synliggøre hvor vigtig specialpædagogisk viden er dels i forhold til inklusion og dels i forhold til almenpædagogik Sporet har i 2014/15 sammen med syv andre kommuner deltaget i et forskningsprojekt under ledelse af Lotte Hedegaard og DPU. Forskningsprojektet er afsluttet og Lotte er ved at skrive konklusion. I forlængelse af dette har Sporets leder i samarbejde med faglig klub for specialskoleledere og COK planlagt et seminar til foråret med særligt fokus på dette emne. Sporet har lokalt arbejdet på, at det udgående team bestående af en lærer og en pædagog fra Sporet samt Sporets leder, får udbredt kendskabet til hvad den specialpædagogiske tilgang kan tilbyde børn og lærere i folkeskolen. Det er lykkedes så godt at de to ansatte i store dele af året har haft venteliste på deres indsats. Vi har i teamet udarbejdet en evalueringsmodel, som skolerne bruger i forlængelse af et forløb. De tilbagemeldinger vi har fået peger på, at indsatserne i det store hele har en positiv effekt og at de er med til at skabe forbedringer i klassernes sociale liv. Vi mener selv at denne indsats vil kunne blive meget central de kommende år og skal arbejde på at videreudvikle den. Side 14 af 15

15 DEL 5 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Først og fremmest kan man sige, at Sporet som specialskole har skullet finde sine ben i forhold til reformen. Specielt de længere skoledage for de ældste elever har det været vanskeligt at finde mening i. Lov 409 har ikke haft den store betydning for Sporets lærere. På specialskolerne har vi i årevis tilbragt meget tid på arbejdspladsen og det at det har været formaliseret har ikke ændret de ansattes arbejdspraksis særligt meget. Sporets personale var ikke en del af lockouten og det har måske også betydning for, at de har været relativt upåvirkede af de ændrede arbejdsforhold. Ud over disse udefrakommende opgaver har skoleåret budt på en stor udfordring i form af det formaliserede samarbejde med USK heltidsundervisningen. Vurderingen er at vi er kommet meget godt fra land og at personalet i de to skoler i samarbejde har opnået at skabe en udskoling der både levere trivsel og gode faglige resultater. Indskolingen og mellemtrinet blev nydannet ved skoleårets start. Specielt mellemtrinnet er blevet meget velfungerende og har formået at skabe en skarp profil på deres pædagogiske og faglige indsats. Indskolingen lider lidt under, at de er den afdeling der procentvist har fået tilført flest nye børn i skoleåret og som har den største andel af de behandlingskrævende børn. Vi følger dem fra ledelsen tæt og det er vores oplevelse af de langsomt for form på deres struktur og deres indhold. De er ressourcemæssigt i underkanten af hvad der er rimeligt, men vi er meget bundet af den samarbejdsstruktur der er i udskolingen, så vi har ikke umiddelbart mulighed for at flytte ressourcer. Dette er et stort problem. I slutningen af skoleåret og frem mod det næste har vi forsøgt at strukturerer en anden form for samarbejde mellem indskoling og mellemtrin, men det efterlader stadig oplevelsen af, at opgaven i indskolingen er meget vanskelig. Skoleåret har også været præget af etableringen af Theraplay som den behandlingsmetode vi satser på. Specifikt er fire medarbejdere ved at uddanne sig indenfor området og generelt har personalet været på kurser i, hvordan man kan arbejde med grupper af børn indenfor metoden. Det tager lang tid at vende en organisation til en ny måde at arbejde på, men vi er kommet længere end vi havde håbet og personalet har taget det nye til sig. Det er vores indtryk, at de fleste medarbejdere finder den både hjælpsom og meningsfuld. Alt i alt tænker vi, at vi er kommet langt med vores tre (fire) mål, men endnu længere med andre indsatser Theraplay, folkeskolereform etc. Side 15 af 15