TIDS SKRIFT MARTS K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDS SKRIFT MARTS 2011. K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker"

Transkript

1 TIDS SKRIFT MARTS 2011 ISSN ÅRGANG NR. 1 K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

2 Bestyrelsen for FS K&T Formand Ansvar: DSR, Web Medansvar: Nordisk-baltisk gruppe Legat Inge Schjødt Fortebakken 33, 8240 Risskov Mobil: Tlf Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C Mail: Tlf Næstformand Medansvar: DSR DASYS SIG-grupper Lili Vallebo Frugtparken 26, 2820 Gentofte Mail: Mobil: Tlf Sygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Kardiologisk Laboratorium Mail: Tlf Kasserer Ansvar: Legat ESVS Lise Westerlin Alsikemarken Søborg Mail: Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Karkirurgisk Klinik, Gentofte Post 712 Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: Tlf Ansvar: Landskursus SATNU Medansvar: Web Anita Tracey Falstersgade 34, 9000 Aalborg Mail: Mobil: Tlf Klin. udd. ansvarlig sygeplejerske Formand SATNU Aarhus Universitetshospital, Aalborg Thoraxkirurgisk Afdeling Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Mail: Tlf Ansvar: Uddannelse, udvikling DASYS Medansvar: Europæisk samarbejde Charlotte Simony Krudthusvej 14, 4200 Slagelse Mail: Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, cand. pæd. Formand DASYS Uddannelsesråd Slagelse Sygehus Kardiologisk Afdeling B Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Tlf Ansvar: Europæisk samarbejde SIG-grupper Dorthe Stengaard Bødker Myrholmen Måløv Tlf Mobil Klin. Udd. Ansvarlig Sygeplejerske, MVO Gentofte Hospital Kardiologisk Afdeling P Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: Tlf Ansvar: Forskning Medansvar: Kasserer Legat Europæisk samarbejde Pernille Palm Rude Vang Holte Mobil: Sygeplejerske med klinisk specialist funktion, MKS Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 Tlf Suppleant til bestyrelse Ansvar: Nordisk-baltisk samarbejde Medansvar: Landskursus Tidsskrift Anne Dorthe Bjerrum Søkæret 12, Stenild 9500 Hobro Mobil Oversygeplejerske, DS, MPA Kardiologisk Afdeling Aalborg Sygehus Tlf Suppleant til bestyrelse Ansvar: Tidsskrift Medansvar: Uddannelse og udvikling Forskning Ida Elisabeth Højskov Skovagervej Charlottenlund Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, cand. cur. Hjertekirurgisk afsnit Rigshospitalet Tlf

3 Man deler da viden Af Inge Schjødt, gæsteredaktør og formand Tilslutningen til FSK&T s landkursus 2010 med temaet»inddragelse af patienten«var rekordstor. Der var tilmed indsendt flere oplæg/abstrakts, end der var plads til at præsentere på Landet Rundt. Det vidner om et stort, fagligt engagement og lyst til vidensdeling blandt selskabets medlemmer. Etableringen af den 4. SIG-gruppe under FSK&T,»SIG-atrieflimren«, i 2010 illustrerer med stor tydelighed, at medlemmerne gerne vil være med til at generere og dele evidensbaseret viden til gavn for såvel sygeplejersker som patienter. For at nå så vidt forudsættes, at den nye viden/evidensen omsættes til handling og bruges til udvikling af de bedste pleje- og behandlingstilbud til de kardiovaskulære og thoraxkirurgiske patienter. Det kan indebære ændringer eller justeringer af eksisterende praksis. At forene ny viden med gammel viden og vaner er en udfordring. Man kan f.eks. ikke indføre nye tiltag, uden at de bliver tolket af sundhedspersonalet i forhold til eksisterende lokal praksis. Derfor må der ved indførelse af nye tiltag være muligheder for at drøfte, hvordan de påvirker eksisterende praksis, hvis vi vil sikre, at den bedste tilgængelige viden skal komme patienterne til gavn. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer er stadig i sin vorden. Vi har endnu ikke set den første inden for kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje, men flere synes at være på vej ifølge Center for Kliniske Retningslinjer. FSK&T opfordrer derfor til at samle kræfterne på tværs af hospitalerne, så der udarbejdes flere kliniske retningslinjer. Derfor er det oplagt at nedsætte ad hoc-grupper, som kunne påtage sig denne opgave eksempelvis i regi af FSK&T og gerne i samarbejde med de ledende sygeplejersker. Spring Meeting on Cardiovascular Nursing 2012 holdes d marts 2012 i Bella Center i København. FSK&T og ESC Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions (CCNAP) har indgået aftale om dansk medværtskab for det årlige Spring Meeting. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at være med til at bringe dansk kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje i national som international fokus. Begynd allerede nu at overveje deltagelse, herunder præsentationer af forskning og kliniske projekter, så vi kan få et Spring Meeting på et højt fagligt niveau. 3

4 Europæisk karkirurgisk sygepleje Af Lise Westerlin 4 Danskere og svenskere er langt fremme med forebyggende behandlinger for karkirurgiske patienter inden sygeplejen. Det var en af de vigtige pointer, da The European Society for Vascular Surgery (ESVS) mødtes for 24. gang i Amsterdam i efteråret Det er 2. gang, at sygeplejersker deltager, og tilslutningen var ligesom forrige gang (Oslo 2009) stor med 120 deltagende sygeplejersker fra næsten 20 europæiske lande. Over to dage blev der afholdt tre symposier omhandlende: AAA Treatment Wound Care Multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients Indlæggene var spændende og relevante, men bar præg af at repræsentationen af sygepleje er ny i selskabet, idet mange oplæg blev præsenteret af læger. Foredragene afspejlede derfor en meget naturvidenskabelig tilgang til den karkirurgiske patientpleje. Det sidste symposium,»multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients«handlede overvejende om forebyggelse og rehabilitering. Her var den sygeplejefaglige ekspertise og specialisering i høj grad i fokus. Nord Europa var godt repræsenteret og to sygeplejersker (fra Danmark og Sverige) holdt to gode indlæg. Den danske indlægsholder Margit Roed, klinikoversygeplejerske fra Rigshospitalet/Gentofte Hospital, fortalte om de teoretiske og praktiske aspekter af sygeplejen indenfor kompetenceudvikling, forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i forhold til sygeplejen til karkirurgiske patienter. Hendes gennemgang tog blandt andet udgangspunkt i konkrete erfaringer med en etableret funktion ved Gentofte Hospital og Rigshospitalet for forebyggelse og rehabilitering. Konklusionen er, at vi i Danmark er langt fremme med at indtænke årsagen til sygdommen og hele patientens situation i en samlet behandling i karkirurgisk regi. Det giver mening både fagligt og i patientforløbet, at kompetencen til selvstændigt at varetage denne funktion ligger hos sygeplejerskerne. Den svenske indlægsholder Christine Waan-Hansson, universitetslektor fra

5 Malmø, holdt oplæg om et gennemført litteraturstudie, hvor formålet var at få en øget viden om, hvorvidt screening for abdominal aorta aneurismes har betydning for den enkeltes psykosociale velbefindende. 7 studier belyste patientens perspektiv, og disse studier viste overvejende, at patienterne oplevede øget angst, nervøsitet samt formindsket livskvalitet sammenlignet med patienter, der havde normal aorta. Studierne havde ikke nogen entydig konklusion på de psykosociale konsekvenser, der følger efter screening for abdominal aorta aneursime. 25 års jubilæet for ESVS afholdes i Athen september Vi håber, at flere sygeplejersker har lyst og mulighed for at deltage. I Amsterdam var der tid tilbåde erfaringsudveksling med kollegaer og lidt sightseeing, hvilket der formentlig også vil være mulighed for i Athen. På hjemmesiden kan du holde dig orienteret. Den lokale komite er godt i gang med planlægningen af dette års ESVS program. I Amsterdam meldte Lone Haas, klinisk sygeplejespecialist fra Karkirurgisk klinik på Rigshospitalet/Gentofte Hospital, sig som medarrangør til sygeplejesymposiet i Hvis du har input, indlæg eller andre ideer til konferencen i Athen, er du velkommen til at kontakte hende pr. mail. Program og information vedrørende registrering vil fremgå af hjemmesiden fra midten af februar. Lise Westerlin er afdelingssygeplejerske på Karkirurgisk Klinik Rigshospitalet, Ambulatoriet Gentofte Hospital og bestyrelsesmedlem i FS K&T. 5 Legat FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed for medlemmerne i form af legat. Formålet med legattildeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Legat kan ydes til studiebesøg, kursusog kongresdeltagelse. Se den fulde ordlyd på FS K&T s webside. Ansøgningsfrist for legat er 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august, 1. oktober samt 1. december. Ansøgningsblanketten findes i Medlemsbladet eller på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik, Gentofte, Post 712, Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup

6 »Det er ikke bare atrieflimren!«sig atrieflimren vil byde kardiologiens askepot op til dans Af Vibeke Høgh, Ulla Dam-Schmidt og Louise Støier 6 Sygeplejen til patienter med atrieflimren har vist sig at være yderst sparsomt belyst (1) på trods af, at sygdommen kan påvirke menneskets liv i mange forhold. Herunder opfattelse af egen fysiske formåen, tanker om og forventninger til fremtiden samt værdiprioriteringer og syn på egen krop (2). Desuden oplever patienterne med atrieflimren ofte at blive genindlagt grundet recidiv af atrieflimren, hvilket kan opleves frustrerende og som spild af tid. Desuden påvirkes patienterne af følelsen af personalets forventninger til, at de kan gebærde sig hjemmevant i afdelingen i lighed med den kroniske patient, men uden at være defineret som dette. At være et kendt ansigt kan betyde, at patienterne ikke altid oplever at blive mødt med åbenhed, tid eller plads til dialog, da de jo kender hele»rumlen«og derved kan opleve at stå tilbage med ubesvarede spørgsmål, når de udskrives efter en genindlæggelse. Derudover kan patienterne opleve at modtage mange forskellige informationer i forbindelse med en indlæggelse, da der ikke er konsensus af behandlingen til patienter med atrieflimren. Dette kan give anledning til oplevelse af utryghed og usikkerhed for patienterne (3). SIG-atrieflimren I maj 2010 startede vi derfor en Særlig Interesse Gruppe (SIG-atrieflimren) under FS K&T med det formål at samle, indhente og udbrede viden om patienter, der lever med atrieflimren ud i det ganske land. Atrieflimren er tidligere blevet kaldt kardiologiens Askepot, og vi vil derfor populært sagt»byde kardiologiens Askepot op til dans«. Formålet med gruppen er at beskrive den gode, den kloge og den rigtige sygepleje til patienter med atrieflimren ud fra national såvel som international viden og erfaringer. Af internationale kontakter kan nævnes Hendriks i Maarstricht, Holland, der arbejder med at måle cost-effective-ness af en sygepleje styret ambulant klinik for patienter med atrieflimren, samt Mid America Heart Institute i Kansas city, hvor der arbejdes med at udvikle et rehabiliterings tilbud til patienter med atrieflimren.

7 Indsatsområder Vi vil undersøge, hvilke tilbud om rehabilitering patienter med atrieflimren tilbydes rundt i landet. Derudover vil vi ved hjælp af litteraturstudier og vores nævnte internationale kontakter, beskrive, hvilke tilbud patienter med atrieflimren burde tilbydes. Vi ved, at Hjerteforeningen i hovedstadsområdet tilbyder patienter med atrieflimren at deltage i en lukket patientstyret gruppe. Vi har kontaktet denne gruppe med henblik på et fokusgruppeinterview, som kunne give os et indblik i, hvilken viden denne patientgruppe efterspørger. Vi vil ud fra den indhentede viden og erfaring udvikle en landsdækkende patientinformation og samtidig arbejde på at udvikle nationalt skriftligt informationsmateriale til patienter med atrieflimren i form af en pjece. Vi ønsker at være netværks bindeled for sygeplejersker i Danmark og håber, at alle medlemmer af FS K&T vil få gavn af vores nuværende og kommende indsatsområder. Det betyder også, at vi er meget lydhøre over for ideer og tiltag og hører gerne fra jer, hvis I måtte sidde inde med ny viden vedrørende patienter med atrieflimren eller har ideer til hvad, der kunne arbejdes med i fremtiden. Referencer: 1) Støier, L.»Atrieflimmer kardiologiens Askepot«. Klinisk Sygepleje, nr. 3, ) Berg, S.K; Pedersen, B. Helbredsoplevelser i forbindelse med kronisk atrieflimren, Tidsskrift for sygeplejeforskning, nr. 3, ) Høgh, V et al.»nu må de da kende mig. Klinisk Sygepleje nr. 4, ) Hendriks, J.M.L. et al.»an integrated chronic care programme for patients with atrial fibrillation«, European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S2. 5) C. Decker et al.»advice from Atrial Fibrillation (AF) patients to other patients with newly diagnosed AF«. European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S3. 7 Spring Meeting 2012, Danmark For første gang holdes Spring Meeting on Cardiovascular Nursing i Danmark. Spring Meeting afholdes d marts 2012 i København, Bella Center

8 Hjertepatienters vurdering af timingen af præoperativ information et pilotprojekt Af Dorte Bæk Olsen & Dorthe Overgaard 8 Indledning Artiklen bygger på en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt udskrevne patienter, som har fået foretaget hjertekirurgi på Hjertekirurgisk klinik Gentofte, og som har modtaget skriftlig og mundtlig information præoperativt en uge før operation. Undersøgelsen bidrager med en viden om patienternes vurdering af timingen af præoperativ information»1 uge før operation«. Undersøgelsen er i tråd med anbefalingerne i»patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet«, hvor det anføres, at inddragelse af patienten kan betragtes som et middel til at evaluere patienttilfredshed, da patienten kan bidrage med vigtig viden til sikring og udvikling af afdelingens kvalitet (1). Ventetid og hjerteoperation Årligt foretages 800 coronarbypass (CABG) og hjerteklapoperationer på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Antallet af elektive operationer er 720, hvor patienten er registreret med en gennemsnitlig ventetid på 7-10 dage (opgivet fra hjertekirurgisk klinik Gentofte). Flere studier peger på, uanset hvor lang ventetiden er til operation, kan det for patient og pårørende være forbundet med bekymring og usikkerhed (2-4), og kan have en negativ indflydelse på flere områder af patientens liv, herunder arbejdsliv, sociale aktiviteter, familierelationer, samliv og den privatøkonomisk situation (5). Ventetiden kan være forbundet med en traumatisk oplevelse for patienten, hvor specielt angst og psykosocial lidelse er overvældende (4), og kan påvirke hverdagslivet indenfor en række områder. Præoperation information Hvordan patienten håndterer disse oplevelser afhænger i høj grad af hjælp og støtte fra familie og venner, og støtte og vejledning fra sundhedspersonale (2). Flere undersøgelser peger på, at patienterne efterspørger god og passende information, som kan bidrage til at skabe tryghed og håb, samt støtte

9 patienten i at kunne tolke egne oplevelser og vurdere egen tilstand (2,6). I Danmark er det præoperative forløb for den hjertekirurgiske patient forskellig fra afdeling til afdeling. Typisk gives den præoperative information om behandling og pleje dagen før operation, og indeholder en struktureret information, hvor der indgår både skriftlig og mundtlig information om det præ og postoperative pleje- og behandlingsforløb. På Hjertekirurgisk Klinik Gentofte indkaldes patienterne til præoperativ information en uge før operation frem for dagen før, som var tidligere procedure. Efterfølgende er opstået en undren i plejegruppen om timingen af den præoperative information en uge før, er passende. En undren som viser sig i spørgsmålet, om det er for lang tid før operationstidspunktet, at den præoperative information gives, og i modsat fald kan skabe utryghed hos patient og pårørende. Litteraturfund For at identificere eksisterende viden på området er følgende søgestrategi anvendt. Litteratursøgningens fund er læst, vurderet, refereret og sluttelig samlet i en sammenfattende beskrivelse (7). Der er søgt på emneordene: cardiac surgery, preoperative information, timing, patient education, anxiety, waiting, patient experience, nursing research, preoperative care, patient information. Der er søgt i følgende databaser: Artikelbasen, PubMed, SweMed+ og CINAHL. Der er foretaget afgrænsning i forhold til aldersgruppe og sprog. Søgeperioden omfatter publikationer fra de sidste 11 år. Sammenfattende peger fund i litteraturen på, at der er udbredt enighed om, at ventetiden op til hjertekirurgisk operation kan være forbundet med angst og usikkerhed, og at ventetiden med fordel kan udnyttes til at reducere angst og forbedre livskvalitet, gennem en struktureret og målrettet sundhedsfaglig indsats (2, 8-10). Endvidere vises i litteraturen, at præoperativ information og vejledning har en positiv effekt i forhold til rekonvalescens, øget patienttilfredshed og nedsættelse af postoperative komplikationer. Ved at sammenholde de kvalitative fund ses, at det er essentielt, at man i sygeplejen stiler informationen mod patientens individuelle behov og udføre det tidsmæssigt tilpas, så usikkerhed og angst reduceres. Timing af præoperativ information En ideel timing for at tilbyde præoperativ vejledning og information fremgår ikke af litteraturen. Kvantitative fund antyder dog, at man i organiseringen af den præoperative information og vejledning med fordel kan have fokus på angstniveau og dets indvirkning på modtagelse af information. 9

10 10 Angstniveauet er lavere 5-14 dage før operationstidspunktet, og peger i retning af, at være et godt tidspunkt for undervisning (11). Ovenstående vidner om, at det er essentielt at den hjertekirurgiske patient præoperativt i ventetiden tilbydes information og vejledning for at reducere angst og usikkerhed, men om timingen en uge før, medvirker til dette, er uvist. Morse fastslår, at behovet for information begynder, når sygdommen debuterer, hvilket sker førend patienten møder sundhedspersonalet på selve indlæggelsestidspunktet for operationen (12). En afklaring af hvordan og hvornår patienterne skal modtage information og støtte præoperativt, og af hvem, er væsentligt at beskæftige sig med for sundhedsvæsnet (13). Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ undersøgelse, hvor dataindsamlingen er sket ved brug af spørgeskema. Endvidere har der været mulighed for at give kommentarer til flere af spørgsmålene. Undersøgelsen er gennemført som et pilotprojekt i juliaugust 2009 blandt 70 udskrevne patienter efter hjertekirurgi på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Deltagerne fik tilsendt et struktureret spørgeskema med kategoriske svarmuligheder og skriftlig information om undersøgelsen umiddelbart efter udskrivelsen. Undersøgelsen er godkendt i henhold til Fælles sikkerhedsbestemmelser for Region Hovedstaden under J.nr Alle besvarelser er analyseret i statistikprogram SPSS, v. 18 (14) i forhold til kategorierne aldersgruppe, køn, boform og uddannelsesstatus. Der er anvendt deskriptiv statistik. Resultater I alt svarede 63 patienter på det postomdelte spørgeskema, hvilket gav en svarprocent på 90%. De 63 patienter, der indgik i undersøgelsen, fordelte sig forskelligt med hensyn til følgende baggrundsvariable: køn, alder, boform og uddannelsesstatus. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen var mænd med 73%, mens kvinderne udgjorde 27 % af undersøgelsens deltagere. Aldersfordelingen viste, at langt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var over 60 år. 71,3% af deltagerne var i alderen år. Gennemsnitsalderen var 64,7 år. Patientens vurdering af timingen af præoperativ information en uge før Patienterne vurderede overvejende timingen af informationen præoperativt passende. Når de blev spurgt, hvordan de vurderede at blive vejledt en uge før operationen ses af figur 1, at 90.2% fandt det passende med vejledning en uge før, mens kun 8.2% fandt, at det var for lang tid før opera-

11 Figur 1. Vurdering af præoperativ samtale en uge før tion. Dette resultat finder vi er undersøgelsens vigtigste. Patienterne blev i spørgeskemaet bedt om, at besvare om det ambulante besøg en uge før operation havde indflydelse på forberedelse til operation på en række udvalgte områder. Samlet set fandtes, at patienterne ikke lavede særlige aftaler før operationen, bortset fra de aftaler, de lavede med pårørende. Hele 25% vurderede, at ventetiden ikke har nogen indflydelse på forberedelser til operationen. Nedenfor ses uddrag af patienternes kommentarer til om forberedelsen til operation kunnet være foregået anderledes.»nej, det var meget fintman kan jo ikke forberede nogen på det, man ved først, hvad man er i, når det er overståetmangler åben dialog, også om konsekvenseren uge er for lang tid før, sætter fantasien i gang (3 personer)«patientens vurdering af information og vejledning præoperativt I undersøgelsen blev der spurgt til, om patienterne oplevede at Hjertepjecen, som de havde modtaget forud for den præoperative samtale, var brugbar, og om de havde søgt yderligere information om sygdom og behandling. På figur 2 ses, at hovedparten af patienterne fandt, at pjecen var brugbar, i alt 96.83%, hvilket er et meget positivt resultat. Vi ser en sammenhæng Figur 2. Var Hjertepjecen brugbar? 11

12 12 med besvarelserne på spørgsmålet: Med hvilket formål læste du pjecen, hvor 92.1% svarede, at formålet var, at være informeret om forestående operation, og 77.8% at det var for at være informeret om forestående indlæggelsesforløb. Patienterne uddybede spørgsmålet med følgende kommentarer:»for at berolige mig selv og min familiefor at få indsigt i hjertets funktionfor at læse om leve måde efter operation«til trods for den positive besvarelse omkring den skriftlige information, ses at 83% af patienterne søgte yderligere information om sygdom og behandling præoperativt. Patienterne blev spurgt, hvor de har søgt information. Dette med henblik på, at kunne identificere yderligere informationskilder, som patienterne fandt relevante til belysning af deres sygdom og behandlingsforløb præoperativt. Når patienterne blev spurgt, hvor de havde søgt information, svarede størstedelen, at de havde søgt på internetbaserede kilder, og i deres omgangskreds, hvilket fremgår af tabel 1. Især ses Hjerteforeningens hjemmeside for 21.9% af patienterne at være vigtig informationskilde. Venner/omgangskreds skiller sig ligeledes ud med 23.8%. Besvarelserne peger i retning af, at patienterne generelt er tilfredse med information og vejledning i forbindelse med forberedelse til operation, hvilket er i tråd med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-oplevelser 2009 for Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Diskussion Resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse peger i retning af, at mange af de adspurgte patienter svarer, at de finder timingen for den præoperative information»1 uge før operation«passende. På baggrund af litteraturen Tabel 1. Informationskilder

13 findes ikke et mere eksakt tidspunkt. Vi har som nedslagspunkt for timing undersøgt om tidspunktet»1 uge før operation«var passende. Andre tidspunkter er ikke undersøgt, hvilket kan forklares med, at afdelingens personale på baggrund af en undren over tidspunktet, og for at kvalitetsforbedre plejen så patienterne oplevede tryghed, var begyndt at ændre praksis. Undersøgelsen indgår i en større ændringsproces i personalets planlægning af plejen. På baggrund af at patienterne ikke benytter ventetiden til at arrangere og forberede sig i den præoperative tid til den postoperative tid, kan det risikere, at timingen er for tidlig. Dette kunne med fordel undersøges nærmere. Men samtidig bruger patienterne tiden præoperativt til at søge yderligere oplysninger om deres sygdomsforløb på internettet, hvilket kan fortolkes positivt, men kan også ses om et uudtømmeligt behov for information/vejledning og som et svar på at de ikke følte sig velinformeret. Hjertepjecen var brugbar og indholdet i pjecen, var en støtte både i forhold til at være informeret om operation og indlæggelsesforløb. Endvidere ses af patientkommentarerne, at det også omhandlede støtte i forhold til at berolige familien, samt at få indsigt i hjertets funktion og ny levemåde. Den høje svarprocent må anses for god samt at patienterne fandt undersøgelsen relevant. En anden fordel er, at vi har spurgt patienterne direkte, om hvad de synes om timingen præoperativt, og om de fandt Hjertepjecen brugbar. Denne indfaldsvinkel, stikker dybere end hvad patienttilfredshedsundersøgelser opnår i deres mere generelle spørgsmål. Denne undersøgelses begrænsninger er bl.a. at det er en mindre undersøgelse, der kan betragtes som en pilottestning af, hvad patienterne mener om timingen og kan bruges til at give en pejling på, hvilke tendenser patienterne opfatter som væsentlige. Der er foretaget deskriptive statistiske analyser og især er der benyttet frekvenser og få sammenhænge er undersøgt. Vi har på baggrund af det lille patientmateriale ikke grupperet patienterne, da vi fandt antallet for spinkelt. Vi har i denne kvantitative analyse ikke fundet svar på, om vejledningen 1 uge før operation gjorde, at patienterne blev mere eller mindre trygge følelsesmæssigt. Vi havde i projektgruppen et ønske om, at operationalisere patienternes følelsesmæssige påvirkninger, hvilket ikke gav klare resultater. Der kan undersøges nærmere fx via dybdeinterviews for at få svar på dette. Implikationer for praksis Resultaterne kan ses som en motiverende faktor for den videre udvikling af patientforløbet og specielt det præoperative forløb. De positive resultater kan indtænkes i den videre organise- 13

14 14 ring af praksis, hvor patienternes vurdering i forhold til timingen af det præoperative forløb kan inddrages. Det er interessant, at så stor en andel af patienterne har søgt viden på Internettet. Det er værdifuld viden i forhold til at planlægge placeringen af den skriftlige information, eksempelvis Hjertepjecen, som med fordel kan indgå og være tilgængelig i en Internetbaseret sammenhæng. Anvendt litteratur 1. Amtsrådsforeningen. Patientens møde med sundhedsvæsenet: de mellemmenneskelige relationer: anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. [Kbh.]: Amtsrådsforeningen; Ivarsson B, Larsson S, Sjoberg T. Patients experiences of support while waiting for cardiac surgery. A critical incident technique analysis. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Jul;3(2): Fitzsimons D, Parahoo K, Stringer M. Waiting for coronary artery bypass surgery: a Qualitative analysis. J Adv Nurs 2000;32(5): McCormick KM, Naimark BJ, Tate RB. Uncertainty, symptom distress, anxiety, and functional status in patients awaiting coronary artery bypass surgery. Heart Lung 2006 Jan-Feb;35(1): Jonsdottir H, Baldursdottir L. The experience of people awaiting coronary artery bypass graft surgery: the Icelandic experience. J.Adv.Nurs Jan;27(1): Grønnestad BK, Blystad A. Pasienters opplevelse av informasjon i forbindelse med en operasjon - En kvalitativ studie. Vård i Norden 2001;24(74): Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing research: methods, appraisal, and utilization. 6. edition ed. Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins; McHugh F, Lindsay GM, Hanlon P, Hutton I, Brown MR, Morrison C, et al. Nurse led shared care for patients on the waiting list for coronary artery bypass surgery: a randomised controlled trial. Heart 2001 Sep;86(3): Heather MA. Effect of a Preoperative intervention on Preoperative and Postoperative Outcomes in Low-Risk Patients Awaiting elective Coronary Artery Bypass Graft Surgery, RCT. Ann. intern medicine ;133: Mooney M, Fitzsimons D, Richardson G.»No more couch-potato!«patients experiences of a pre-operative programme of cardiac rehabilitation for those awaiting coronary artery bypass surgery. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Mar;6(1): Martin CG et al 2006.Nursing Care of the Patient undergoing coronary Artery Bypass Grafting. Journal of Cardiovascular nursing Vol. 21; No. 2 pp Morse JM, Johnson J. The illness experience: dimensions of suffering. SAGE ed. USA: Newbury Park; Ivarsson B, Sjoberg T, Larsson S. Waiting for cardiac surgery-support experienced by next of kin. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Jun;4(2): SPSS, Data Mining, Statistical Analysis Software, Predictive Analysis, Predictive Analytics, Decision Support Systems Available at: Accessed 3/7/2010, Forside Enheden for Brugerundersøgelser Available at: Accessed 3/7/2010, Dorte Bæk Olsen er klinisk sygeplejespecialist, MKS på Hjertekirurgisk Klinik, Gentofte, & Dorthe Overgaard er forsker i klinisk sygepleje, Ph.D i Rigshospitalets Hjertecenter. Mail:

15 Tag med på Nordic-Baltic Congress of Cardiology 2011 Den XXIII Nordic-Baltic Congress of Cardiology (NBCC) finder sted d juni 2011, Riga, Letland. Det sygeplejefaglige program på kongressen er sammensat af den Nordisk-baltisk gruppe, hvori FSK&T er repræsenteret. Det sygeplejefaglige program indeholder 4 sessioner med temaerne: Invasive Treatment Nurse Led Monitoring Quality of Life Prevention Oplægsholderne på sessionerne vil være sygeplejersker fra de nordiske lande og fra medværtslandet Letland. Som Key Note Speaker kommer sygeplejeforsker Tone Norkvål fra Norge. Derudover vil der være en poster session og to mundtlige abstrakts sessioner. Der være gode muligheder for at drøfte sygepleje og»networke«under kongressen. Den første aften afholdes et Get together party. 15 Early Registration Deadline er d. 15 april Du kan finde flere oplysninger om kongressen på eller via linket på FSK&T s hjemmeside. FSK&T s Landskursus november 2011 Hotel Nyborg Strand

16 Journal Club Spot på Evidensen Hvordan kan sygeplejersker tilrettelægge undervisning for patienter med hjerteinsufficiens? Resumé af et systematisk review af Irene Sommer 16 Fredericks S, Beanlands H, Spalding K, Da Silva M. Effects of characteristics of teaching on the outcomes of heart failure patient education interventions: A systematic review. European Journal of Cardiovascular Nursing 9 (2010) Mange studier har vist, at undervisning af patienter med hjerteinsufficiens kan reducere indlæggelsestid, øge patienters viden og mulighed for adfærdsændring, samt lette håndteringen af symptomer. Derimod ved vi ikke meget om hvilken undervisningsmæssig indsats, der skal til for at give ovenstående resultater. Dette review fra Canada er udarbejdet med formålet: at beskrive tilrettelæggelse af undervisningen med hensyn til fremgangsmåde, formidlingsmetoder og antal undervisningsseancer at undersøge i hvilken grad forskelle i undervisningens enkelte elementer har betydning for resultatet af interventionen Undervisning af patienter med hjerteinsufficiens drejer sig om behandling og håndtering af hjerteinsufficiens. Målet med undervisningen er, at patienten opnår tilstrækkelig viden til at tage vare på sig selv i hjemmet, til at reducere symptomer på hjerteinsufficiens og komplikationer, samt intensivere forbedring i tilstand og livskvalitet. Typiske emner, der indgår i undervisningen er: medicinsk behandling, aktivitet, ernæring, tegn og symptomer på komplikationer samt smertebehandling. Resultat af undervisningen forstås som viden om at klare sig selv (self-care knowlegde), adfærd i forhold til at klare sig selv (self-care behaviour) og symptomoplevelse. Litteratursøgning Der er søgt i CINAHL, MEDLINE, PUBMED, EMBASE, COCHRANE og HEALTH STAR med søgetermer: discharge plan, heart failure, heart failure management, education, teaching, heart failure education, heart failure teaching. Søgningen er begrænset til artikler publiceret på engelsk

17 fra 1986 til 2008 omhandlende voksne mennesker. 69 studier er inkluderet i det systematiske review. Resultater Fremgangsmåden forstås som standardiseret undervisning, hvor professionelle fastsætter fokus, eller individualiseret undervisning, hvor fokus er emner valgt af patienten. I reviewet findes, at undervisningen overvejende er tilrettelagt standardiseret nemlig ved 65,2 % af studierne, individualiseret i 34,8% af studierne og ved 11,6% indgår såvel standardiseret som individualiseret undervisning. Self-care knowlegde ses bedst ved den individualiserede tilgang, og self-care behaviour ses begrænset ved begge former for undervisning. Formidlingsmetoder indeholder hvilket formidlingsmedie der anvendes, f.eks. face-to-face kontakt sundhedsprofessionel patient, telefonkontakt, skrevne materialer i form af papir eller on-line og audio-visiuelle materialer. Formidlingsmetoder refererer også til, hvordan undervisningen tilbydes, er det f.eks. ved en-til-en kontakt, eller ved gruppesessioner. Formidling ved face-to-face kontakt, telefon og skrevne materialer anvendes i 37,7% af studierne. Alene faceto-face ses ved 53,6% af studierne, og 62,6% anvender alene skrevne materialer. Der ses signifikant forbedring af self-care knowlegde og self-care behaviour både ved anvendelse af skreven information og ved anvendelse af kombinerede formidlingsmetoder, dog er effekten størst ved sidstnævnte. Ved alle studier sker formidlingen individuelt, ingen anvender formidling til grupper af patienter. I forhold til dosis ses det, at i 40,5% af studierne består interventionen af mere end en session, hvilket giver bedre resultat end blot en enkelt undervisningssession. Perspektiver for praksis Reviewet understøtter, at den pædagogiske praksis bør udvikles yderligere, således at indhold rettes mod den enkelte patients behov, problemer og ressourcer, samt der skal anvendes forskellige medier til formidling. Undervisningen bør gives mere end en gang, og en-til-en undervisning mellem sundhedsprofessionel og patient har effekt. I reviewet indgår ikke studier med gruppeundervisning, hvorfor det ikke kan afgøres, hvorvidt denne metode vil have gunstige resultater. Irene Sommer er uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS, Hjertemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby 17

18 Med SATNU i Oslo Referat af Liselotte Brahe 18 Dette års skandinaviske thoraxkirurgiske kongres blev afholdt i Oslo: The second joint Coference of SATS, SCANSECT og SATNU. Kongressen blev afholdt på Holmenkollen Park Hotel Rica. Smukke omgivelser, flot udsigt og den nye højteknologiske skihopbakke i baghaven. En perfekt ramme om et fagligt arrangement hvor tid, udsyn og nytænkning er i højsæde. Det er nu andet år, hvor den selvstændige sygeplejefaglige organisation SATNU er repræsenteret på lige fod med læger og perfusionister. Det er tydeligvis hårdt arbejde, som kræver ihærdige ildsjæle, at få en sådan organisation givet et bæredygtigt liv på tværs af de skandinaviske lande. Heldigvis er der engagerede ildsjæle i alle lande. SATNUI har nuværende ca. 100 medlemmer, men er helt afhængig af, at der kommer flere til. Så hermed et slag for det. Men hvad for man så ud af at være medlem af SATNU? Der på forskellig vis mulighed for at præge den faglige udvikling inden for hjerte lunge kirurgien. Dels ved at deltage i kongressen, hvor networking og erfaringsudveksling er en stor og vigtig del. Dels ved at få mulighed for at fortælle om og blive inspireret ift. de gode ideer og udviklings- eller forskningstiltag fra egen kliniske praksis. Det faglige niveau i abstracts og de tilhørende oplæg på kongressen er forbedret i løbet af de sidste år. I år var der 10 oplæg fra sygeplejersker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Sidstnævnte var godt repræsenteret. Der var i oplæggende specielt fokus på forskningsundersøgelser vedrørende rehabilitering og livskvalitet, hvor patientperspektivet i højre grad medtænkes. Derudover var der organisatoriske og faglige udviklingstiltag f.eks ift. GUCH patienter, intensivpatienters søvn (eller mangel på samme), effektivisering på operationsgangen ift. at undgå aflysninger. Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery Kari Hanne Gjeilo, RN, PhD, Department of Cardiothoracic Surgery, St. Olavs Hospital, The National Centre for Complex Disorders and Faculty of Nursing, Sør Trøndelag University College, Norway, havde et interessant oplæg om Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery

19 Ud fra tesen:»women are sicker, men die quicker«havde hun foretaget en spændende undersøgelse om livskvalitet efter coronar kirurgi. Undersøgelsen varede 1 år. Kvinder der har fået foretaget hjertekirurgi har generelt lavere livskvalitet end mænd og end kvinder i almindelighed. Specielt ift de fysiske dimensioner. I undersøgelsen indgik patienter der fik foretaget et hjertekirurgisk indgreb. De skulle besvare et spørgeskema før operationen og igen efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet, der var udarbejdet til undersøgelsen inkluderede også den kendte SF-36 spørgeskema. Resultaterne blev opgjort ud fra disse. Hovedkonklusionerne var, at sammenhængen mellem præoperative risikofaktorer og kønsforskelle efter hjertekirurgi er komplekse ift mortalitet, morbiditet og patientoplevelser af livskvalitet. Konklusioner ift køn og livskvalitet: samme fysiologiske udbytte af operationen som mænd Der er ensartede rehabiliteringsmønstre for både mænd og kvinder Anbefalinger: Kønsforskelle må undersøges prospektivt Hjerterehabilitering må forbedres, så den tilgodeser kvinder Ud over de spændende faglige oplæg med efterfølgende dialog og networkning, var der tid til hyggeligt samvær og kulturelt in-put. Bl.a. på Kon-Tiki Museet, hvor det at sejle en sivbåd over Atlanten vel nogenlunde kan sammenlignes med de bedrifter sygeplejersker i de skandinaviske lande foretager ift at udvikle deres fag. Samlet set synes jeg, der er kommet mere fokus på selve faget SYGE- PLEJEN med vores selvstændige organisation SATNU. Det lover godt for fremtiden. 19 Der er kønsforskelle ift livskvalitet både før og efter hjertekirurgi Kvinder scorer lavere, men har det Liselotte Brahe er uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS på Afdeling T, ÅUH Skejby

20 Second Joint Scandinavian Conference in Cardio-Thoracic Surgery, 2010 Referat af Margrethe Bisgaard 20 Det andet fælles møde for SATS (Scandinavian Association for Thoracic Surgey), SCANSECT (Scandinavian Society for Extracorporal Technology), SATNU (Scandinavian Association of Thoracic Nurses), Cardiothoracic Anaesthesiology and Intensive Care og Physiotherapy in Cardiothoracic Surgery blev afholdt fra d august i Oslo, Norge. Sygeplejerskernes sessioner var i år lagt sammen med fysioterapeuternes sessioner, således at programmet skiftede mellem det sygeplejefaglige og det fysioterapeutiske. Kongressen startede ved middagstid torsdag, blev afholdt på Holmekollen. Det første indlæg under SATNU/ Physiotherapy startede kl Det gennemgående tema for eftermiddagens sessioner var»kirurgi ved den ældre patient«. Der var 3 indlæg denne eftermiddag. Disse var omkring»stentklapbehandling«,»gruppebaseret genoptræning efter hjertekirurgi«samt»livskvalitet for børn og unge, efter operation for tragtbryst«. Indlægget omkring stentklapbehandling var fra University Hospital, Tromsø og blev præsenteret af Sissel Berg. I Tromsø er der udført 50 stentklapoperationer, transcatheter aortic valve implantation, TAVI. De patienter, der tilbydes denne behandling er højrisikopatienter over 80 år med svær aortastenose, som ikke tilbydes konventionel klapoperation pga.deres tilstand i øvrigt. Det team, der deltager under proceduren består af to kirurger, en operationssygeplejerske, en kardiolog, en kardiologisk sygeplejerske, en perfusionist samt to radiologer. Årsag til klapsubstitution er enten at klappen er utæt eller er stenotisk. Aortaklappen kan indsættes på to måder, dels transfemoralt og dels transapikalt. Det foregår i fuld anæstesi, men patienten vækkes på lejet. Der indføres et ballonkateter, herpå sættes klappen, hvorefter den placeres det rette sted og ballonkatetret fjernes igen ja, det lyder enkelt. Operationen har en varighed på 1 til 2 timer. Patienterne er i gennemsnit indlagt 8 dage postoperativt og mobiliseres allerede fra første aften. God kommunikation er vigtig, idet patienterne er meget gamle. Der skal

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

TIDS SKRIFT. TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

TIDS SKRIFT. TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker TIDS SKRIFT AUGUST 2012 Malet af Astrid Lauberg, udviklingssygeplejerske, cand.cur, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus ISSN 1904-013X 22. ÅRGANG NR. 2 K TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009. Schæffergården København

40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009. Schæffergården København 40. årsmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab 6. 7. november 2009 Schæffergården København Program fredag 6. november 2009 E kursus: Tilbyder vi den bedste behandling til vore patienter? 9.00 9.15 Ankomst,

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere