TIDS SKRIFT MARTS K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDS SKRIFT MARTS 2011. K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker"

Transkript

1 TIDS SKRIFT MARTS 2011 ISSN ÅRGANG NR. 1 K & TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

2 Bestyrelsen for FS K&T Formand Ansvar: DSR, Web Medansvar: Nordisk-baltisk gruppe Legat Inge Schjødt Fortebakken 33, 8240 Risskov Mobil: Tlf Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C Mail: Tlf Næstformand Medansvar: DSR DASYS SIG-grupper Lili Vallebo Frugtparken 26, 2820 Gentofte Mail: Mobil: Tlf Sygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Kardiologisk Laboratorium Mail: Tlf Kasserer Ansvar: Legat ESVS Lise Westerlin Alsikemarken Søborg Mail: Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Karkirurgisk Klinik, Gentofte Post 712 Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: Tlf Ansvar: Landskursus SATNU Medansvar: Web Anita Tracey Falstersgade 34, 9000 Aalborg Mail: Mobil: Tlf Klin. udd. ansvarlig sygeplejerske Formand SATNU Aarhus Universitetshospital, Aalborg Thoraxkirurgisk Afdeling Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Mail: Tlf Ansvar: Uddannelse, udvikling DASYS Medansvar: Europæisk samarbejde Charlotte Simony Krudthusvej 14, 4200 Slagelse Mail: Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, cand. pæd. Formand DASYS Uddannelsesråd Slagelse Sygehus Kardiologisk Afdeling B Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Tlf Ansvar: Europæisk samarbejde SIG-grupper Dorthe Stengaard Bødker Myrholmen Måløv Tlf Mobil Klin. Udd. Ansvarlig Sygeplejerske, MVO Gentofte Hospital Kardiologisk Afdeling P Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: Tlf Ansvar: Forskning Medansvar: Kasserer Legat Europæisk samarbejde Pernille Palm Rude Vang Holte Mobil: Sygeplejerske med klinisk specialist funktion, MKS Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 Tlf Suppleant til bestyrelse Ansvar: Nordisk-baltisk samarbejde Medansvar: Landskursus Tidsskrift Anne Dorthe Bjerrum Søkæret 12, Stenild 9500 Hobro Mobil Oversygeplejerske, DS, MPA Kardiologisk Afdeling Aalborg Sygehus Tlf Suppleant til bestyrelse Ansvar: Tidsskrift Medansvar: Uddannelse og udvikling Forskning Ida Elisabeth Højskov Skovagervej Charlottenlund Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, cand. cur. Hjertekirurgisk afsnit Rigshospitalet Tlf

3 Man deler da viden Af Inge Schjødt, gæsteredaktør og formand Tilslutningen til FSK&T s landkursus 2010 med temaet»inddragelse af patienten«var rekordstor. Der var tilmed indsendt flere oplæg/abstrakts, end der var plads til at præsentere på Landet Rundt. Det vidner om et stort, fagligt engagement og lyst til vidensdeling blandt selskabets medlemmer. Etableringen af den 4. SIG-gruppe under FSK&T,»SIG-atrieflimren«, i 2010 illustrerer med stor tydelighed, at medlemmerne gerne vil være med til at generere og dele evidensbaseret viden til gavn for såvel sygeplejersker som patienter. For at nå så vidt forudsættes, at den nye viden/evidensen omsættes til handling og bruges til udvikling af de bedste pleje- og behandlingstilbud til de kardiovaskulære og thoraxkirurgiske patienter. Det kan indebære ændringer eller justeringer af eksisterende praksis. At forene ny viden med gammel viden og vaner er en udfordring. Man kan f.eks. ikke indføre nye tiltag, uden at de bliver tolket af sundhedspersonalet i forhold til eksisterende lokal praksis. Derfor må der ved indførelse af nye tiltag være muligheder for at drøfte, hvordan de påvirker eksisterende praksis, hvis vi vil sikre, at den bedste tilgængelige viden skal komme patienterne til gavn. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer er stadig i sin vorden. Vi har endnu ikke set den første inden for kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje, men flere synes at være på vej ifølge Center for Kliniske Retningslinjer. FSK&T opfordrer derfor til at samle kræfterne på tværs af hospitalerne, så der udarbejdes flere kliniske retningslinjer. Derfor er det oplagt at nedsætte ad hoc-grupper, som kunne påtage sig denne opgave eksempelvis i regi af FSK&T og gerne i samarbejde med de ledende sygeplejersker. Spring Meeting on Cardiovascular Nursing 2012 holdes d marts 2012 i Bella Center i København. FSK&T og ESC Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions (CCNAP) har indgået aftale om dansk medværtskab for det årlige Spring Meeting. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at være med til at bringe dansk kardiovaskulær og thoraxkirurgisk sygepleje i national som international fokus. Begynd allerede nu at overveje deltagelse, herunder præsentationer af forskning og kliniske projekter, så vi kan få et Spring Meeting på et højt fagligt niveau. 3

4 Europæisk karkirurgisk sygepleje Af Lise Westerlin 4 Danskere og svenskere er langt fremme med forebyggende behandlinger for karkirurgiske patienter inden sygeplejen. Det var en af de vigtige pointer, da The European Society for Vascular Surgery (ESVS) mødtes for 24. gang i Amsterdam i efteråret Det er 2. gang, at sygeplejersker deltager, og tilslutningen var ligesom forrige gang (Oslo 2009) stor med 120 deltagende sygeplejersker fra næsten 20 europæiske lande. Over to dage blev der afholdt tre symposier omhandlende: AAA Treatment Wound Care Multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients Indlæggene var spændende og relevante, men bar præg af at repræsentationen af sygepleje er ny i selskabet, idet mange oplæg blev præsenteret af læger. Foredragene afspejlede derfor en meget naturvidenskabelig tilgang til den karkirurgiske patientpleje. Det sidste symposium,»multidisciplinary Care for Vascular Surgical Patients«handlede overvejende om forebyggelse og rehabilitering. Her var den sygeplejefaglige ekspertise og specialisering i høj grad i fokus. Nord Europa var godt repræsenteret og to sygeplejersker (fra Danmark og Sverige) holdt to gode indlæg. Den danske indlægsholder Margit Roed, klinikoversygeplejerske fra Rigshospitalet/Gentofte Hospital, fortalte om de teoretiske og praktiske aspekter af sygeplejen indenfor kompetenceudvikling, forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i forhold til sygeplejen til karkirurgiske patienter. Hendes gennemgang tog blandt andet udgangspunkt i konkrete erfaringer med en etableret funktion ved Gentofte Hospital og Rigshospitalet for forebyggelse og rehabilitering. Konklusionen er, at vi i Danmark er langt fremme med at indtænke årsagen til sygdommen og hele patientens situation i en samlet behandling i karkirurgisk regi. Det giver mening både fagligt og i patientforløbet, at kompetencen til selvstændigt at varetage denne funktion ligger hos sygeplejerskerne. Den svenske indlægsholder Christine Waan-Hansson, universitetslektor fra

5 Malmø, holdt oplæg om et gennemført litteraturstudie, hvor formålet var at få en øget viden om, hvorvidt screening for abdominal aorta aneurismes har betydning for den enkeltes psykosociale velbefindende. 7 studier belyste patientens perspektiv, og disse studier viste overvejende, at patienterne oplevede øget angst, nervøsitet samt formindsket livskvalitet sammenlignet med patienter, der havde normal aorta. Studierne havde ikke nogen entydig konklusion på de psykosociale konsekvenser, der følger efter screening for abdominal aorta aneursime. 25 års jubilæet for ESVS afholdes i Athen september Vi håber, at flere sygeplejersker har lyst og mulighed for at deltage. I Amsterdam var der tid tilbåde erfaringsudveksling med kollegaer og lidt sightseeing, hvilket der formentlig også vil være mulighed for i Athen. På hjemmesiden kan du holde dig orienteret. Den lokale komite er godt i gang med planlægningen af dette års ESVS program. I Amsterdam meldte Lone Haas, klinisk sygeplejespecialist fra Karkirurgisk klinik på Rigshospitalet/Gentofte Hospital, sig som medarrangør til sygeplejesymposiet i Hvis du har input, indlæg eller andre ideer til konferencen i Athen, er du velkommen til at kontakte hende pr. mail. Program og information vedrørende registrering vil fremgå af hjemmesiden fra midten af februar. Lise Westerlin er afdelingssygeplejerske på Karkirurgisk Klinik Rigshospitalet, Ambulatoriet Gentofte Hospital og bestyrelsesmedlem i FS K&T. 5 Legat FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed for medlemmerne i form af legat. Formålet med legattildeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Legat kan ydes til studiebesøg, kursusog kongresdeltagelse. Se den fulde ordlyd på FS K&T s webside. Ansøgningsfrist for legat er 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august, 1. oktober samt 1. december. Ansøgningsblanketten findes i Medlemsbladet eller på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik, Gentofte, Post 712, Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup

6 »Det er ikke bare atrieflimren!«sig atrieflimren vil byde kardiologiens askepot op til dans Af Vibeke Høgh, Ulla Dam-Schmidt og Louise Støier 6 Sygeplejen til patienter med atrieflimren har vist sig at være yderst sparsomt belyst (1) på trods af, at sygdommen kan påvirke menneskets liv i mange forhold. Herunder opfattelse af egen fysiske formåen, tanker om og forventninger til fremtiden samt værdiprioriteringer og syn på egen krop (2). Desuden oplever patienterne med atrieflimren ofte at blive genindlagt grundet recidiv af atrieflimren, hvilket kan opleves frustrerende og som spild af tid. Desuden påvirkes patienterne af følelsen af personalets forventninger til, at de kan gebærde sig hjemmevant i afdelingen i lighed med den kroniske patient, men uden at være defineret som dette. At være et kendt ansigt kan betyde, at patienterne ikke altid oplever at blive mødt med åbenhed, tid eller plads til dialog, da de jo kender hele»rumlen«og derved kan opleve at stå tilbage med ubesvarede spørgsmål, når de udskrives efter en genindlæggelse. Derudover kan patienterne opleve at modtage mange forskellige informationer i forbindelse med en indlæggelse, da der ikke er konsensus af behandlingen til patienter med atrieflimren. Dette kan give anledning til oplevelse af utryghed og usikkerhed for patienterne (3). SIG-atrieflimren I maj 2010 startede vi derfor en Særlig Interesse Gruppe (SIG-atrieflimren) under FS K&T med det formål at samle, indhente og udbrede viden om patienter, der lever med atrieflimren ud i det ganske land. Atrieflimren er tidligere blevet kaldt kardiologiens Askepot, og vi vil derfor populært sagt»byde kardiologiens Askepot op til dans«. Formålet med gruppen er at beskrive den gode, den kloge og den rigtige sygepleje til patienter med atrieflimren ud fra national såvel som international viden og erfaringer. Af internationale kontakter kan nævnes Hendriks i Maarstricht, Holland, der arbejder med at måle cost-effective-ness af en sygepleje styret ambulant klinik for patienter med atrieflimren, samt Mid America Heart Institute i Kansas city, hvor der arbejdes med at udvikle et rehabiliterings tilbud til patienter med atrieflimren.

7 Indsatsområder Vi vil undersøge, hvilke tilbud om rehabilitering patienter med atrieflimren tilbydes rundt i landet. Derudover vil vi ved hjælp af litteraturstudier og vores nævnte internationale kontakter, beskrive, hvilke tilbud patienter med atrieflimren burde tilbydes. Vi ved, at Hjerteforeningen i hovedstadsområdet tilbyder patienter med atrieflimren at deltage i en lukket patientstyret gruppe. Vi har kontaktet denne gruppe med henblik på et fokusgruppeinterview, som kunne give os et indblik i, hvilken viden denne patientgruppe efterspørger. Vi vil ud fra den indhentede viden og erfaring udvikle en landsdækkende patientinformation og samtidig arbejde på at udvikle nationalt skriftligt informationsmateriale til patienter med atrieflimren i form af en pjece. Vi ønsker at være netværks bindeled for sygeplejersker i Danmark og håber, at alle medlemmer af FS K&T vil få gavn af vores nuværende og kommende indsatsområder. Det betyder også, at vi er meget lydhøre over for ideer og tiltag og hører gerne fra jer, hvis I måtte sidde inde med ny viden vedrørende patienter med atrieflimren eller har ideer til hvad, der kunne arbejdes med i fremtiden. Referencer: 1) Støier, L.»Atrieflimmer kardiologiens Askepot«. Klinisk Sygepleje, nr. 3, ) Berg, S.K; Pedersen, B. Helbredsoplevelser i forbindelse med kronisk atrieflimren, Tidsskrift for sygeplejeforskning, nr. 3, ) Høgh, V et al.»nu må de da kende mig. Klinisk Sygepleje nr. 4, ) Hendriks, J.M.L. et al.»an integrated chronic care programme for patients with atrial fibrillation«, European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S2. 5) C. Decker et al.»advice from Atrial Fibrillation (AF) patients to other patients with newly diagnosed AF«. European Journal of Cardiovascular Nursing, Journal of Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Final Programme and Abstract Book from the 10 th Annual Spring Meeting on Cardiovascular Nursing. p. S3. 7 Spring Meeting 2012, Danmark For første gang holdes Spring Meeting on Cardiovascular Nursing i Danmark. Spring Meeting afholdes d marts 2012 i København, Bella Center

8 Hjertepatienters vurdering af timingen af præoperativ information et pilotprojekt Af Dorte Bæk Olsen & Dorthe Overgaard 8 Indledning Artiklen bygger på en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt udskrevne patienter, som har fået foretaget hjertekirurgi på Hjertekirurgisk klinik Gentofte, og som har modtaget skriftlig og mundtlig information præoperativt en uge før operation. Undersøgelsen bidrager med en viden om patienternes vurdering af timingen af præoperativ information»1 uge før operation«. Undersøgelsen er i tråd med anbefalingerne i»patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet«, hvor det anføres, at inddragelse af patienten kan betragtes som et middel til at evaluere patienttilfredshed, da patienten kan bidrage med vigtig viden til sikring og udvikling af afdelingens kvalitet (1). Ventetid og hjerteoperation Årligt foretages 800 coronarbypass (CABG) og hjerteklapoperationer på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Antallet af elektive operationer er 720, hvor patienten er registreret med en gennemsnitlig ventetid på 7-10 dage (opgivet fra hjertekirurgisk klinik Gentofte). Flere studier peger på, uanset hvor lang ventetiden er til operation, kan det for patient og pårørende være forbundet med bekymring og usikkerhed (2-4), og kan have en negativ indflydelse på flere områder af patientens liv, herunder arbejdsliv, sociale aktiviteter, familierelationer, samliv og den privatøkonomisk situation (5). Ventetiden kan være forbundet med en traumatisk oplevelse for patienten, hvor specielt angst og psykosocial lidelse er overvældende (4), og kan påvirke hverdagslivet indenfor en række områder. Præoperation information Hvordan patienten håndterer disse oplevelser afhænger i høj grad af hjælp og støtte fra familie og venner, og støtte og vejledning fra sundhedspersonale (2). Flere undersøgelser peger på, at patienterne efterspørger god og passende information, som kan bidrage til at skabe tryghed og håb, samt støtte

9 patienten i at kunne tolke egne oplevelser og vurdere egen tilstand (2,6). I Danmark er det præoperative forløb for den hjertekirurgiske patient forskellig fra afdeling til afdeling. Typisk gives den præoperative information om behandling og pleje dagen før operation, og indeholder en struktureret information, hvor der indgår både skriftlig og mundtlig information om det præ og postoperative pleje- og behandlingsforløb. På Hjertekirurgisk Klinik Gentofte indkaldes patienterne til præoperativ information en uge før operation frem for dagen før, som var tidligere procedure. Efterfølgende er opstået en undren i plejegruppen om timingen af den præoperative information en uge før, er passende. En undren som viser sig i spørgsmålet, om det er for lang tid før operationstidspunktet, at den præoperative information gives, og i modsat fald kan skabe utryghed hos patient og pårørende. Litteraturfund For at identificere eksisterende viden på området er følgende søgestrategi anvendt. Litteratursøgningens fund er læst, vurderet, refereret og sluttelig samlet i en sammenfattende beskrivelse (7). Der er søgt på emneordene: cardiac surgery, preoperative information, timing, patient education, anxiety, waiting, patient experience, nursing research, preoperative care, patient information. Der er søgt i følgende databaser: Artikelbasen, PubMed, SweMed+ og CINAHL. Der er foretaget afgrænsning i forhold til aldersgruppe og sprog. Søgeperioden omfatter publikationer fra de sidste 11 år. Sammenfattende peger fund i litteraturen på, at der er udbredt enighed om, at ventetiden op til hjertekirurgisk operation kan være forbundet med angst og usikkerhed, og at ventetiden med fordel kan udnyttes til at reducere angst og forbedre livskvalitet, gennem en struktureret og målrettet sundhedsfaglig indsats (2, 8-10). Endvidere vises i litteraturen, at præoperativ information og vejledning har en positiv effekt i forhold til rekonvalescens, øget patienttilfredshed og nedsættelse af postoperative komplikationer. Ved at sammenholde de kvalitative fund ses, at det er essentielt, at man i sygeplejen stiler informationen mod patientens individuelle behov og udføre det tidsmæssigt tilpas, så usikkerhed og angst reduceres. Timing af præoperativ information En ideel timing for at tilbyde præoperativ vejledning og information fremgår ikke af litteraturen. Kvantitative fund antyder dog, at man i organiseringen af den præoperative information og vejledning med fordel kan have fokus på angstniveau og dets indvirkning på modtagelse af information. 9

10 10 Angstniveauet er lavere 5-14 dage før operationstidspunktet, og peger i retning af, at være et godt tidspunkt for undervisning (11). Ovenstående vidner om, at det er essentielt at den hjertekirurgiske patient præoperativt i ventetiden tilbydes information og vejledning for at reducere angst og usikkerhed, men om timingen en uge før, medvirker til dette, er uvist. Morse fastslår, at behovet for information begynder, når sygdommen debuterer, hvilket sker førend patienten møder sundhedspersonalet på selve indlæggelsestidspunktet for operationen (12). En afklaring af hvordan og hvornår patienterne skal modtage information og støtte præoperativt, og af hvem, er væsentligt at beskæftige sig med for sundhedsvæsnet (13). Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ undersøgelse, hvor dataindsamlingen er sket ved brug af spørgeskema. Endvidere har der været mulighed for at give kommentarer til flere af spørgsmålene. Undersøgelsen er gennemført som et pilotprojekt i juliaugust 2009 blandt 70 udskrevne patienter efter hjertekirurgi på Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Deltagerne fik tilsendt et struktureret spørgeskema med kategoriske svarmuligheder og skriftlig information om undersøgelsen umiddelbart efter udskrivelsen. Undersøgelsen er godkendt i henhold til Fælles sikkerhedsbestemmelser for Region Hovedstaden under J.nr Alle besvarelser er analyseret i statistikprogram SPSS, v. 18 (14) i forhold til kategorierne aldersgruppe, køn, boform og uddannelsesstatus. Der er anvendt deskriptiv statistik. Resultater I alt svarede 63 patienter på det postomdelte spørgeskema, hvilket gav en svarprocent på 90%. De 63 patienter, der indgik i undersøgelsen, fordelte sig forskelligt med hensyn til følgende baggrundsvariable: køn, alder, boform og uddannelsesstatus. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen var mænd med 73%, mens kvinderne udgjorde 27 % af undersøgelsens deltagere. Aldersfordelingen viste, at langt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var over 60 år. 71,3% af deltagerne var i alderen år. Gennemsnitsalderen var 64,7 år. Patientens vurdering af timingen af præoperativ information en uge før Patienterne vurderede overvejende timingen af informationen præoperativt passende. Når de blev spurgt, hvordan de vurderede at blive vejledt en uge før operationen ses af figur 1, at 90.2% fandt det passende med vejledning en uge før, mens kun 8.2% fandt, at det var for lang tid før opera-

11 Figur 1. Vurdering af præoperativ samtale en uge før tion. Dette resultat finder vi er undersøgelsens vigtigste. Patienterne blev i spørgeskemaet bedt om, at besvare om det ambulante besøg en uge før operation havde indflydelse på forberedelse til operation på en række udvalgte områder. Samlet set fandtes, at patienterne ikke lavede særlige aftaler før operationen, bortset fra de aftaler, de lavede med pårørende. Hele 25% vurderede, at ventetiden ikke har nogen indflydelse på forberedelser til operationen. Nedenfor ses uddrag af patienternes kommentarer til om forberedelsen til operation kunnet være foregået anderledes.»nej, det var meget fintman kan jo ikke forberede nogen på det, man ved først, hvad man er i, når det er overståetmangler åben dialog, også om konsekvenseren uge er for lang tid før, sætter fantasien i gang (3 personer)«patientens vurdering af information og vejledning præoperativt I undersøgelsen blev der spurgt til, om patienterne oplevede at Hjertepjecen, som de havde modtaget forud for den præoperative samtale, var brugbar, og om de havde søgt yderligere information om sygdom og behandling. På figur 2 ses, at hovedparten af patienterne fandt, at pjecen var brugbar, i alt 96.83%, hvilket er et meget positivt resultat. Vi ser en sammenhæng Figur 2. Var Hjertepjecen brugbar? 11

12 12 med besvarelserne på spørgsmålet: Med hvilket formål læste du pjecen, hvor 92.1% svarede, at formålet var, at være informeret om forestående operation, og 77.8% at det var for at være informeret om forestående indlæggelsesforløb. Patienterne uddybede spørgsmålet med følgende kommentarer:»for at berolige mig selv og min familiefor at få indsigt i hjertets funktionfor at læse om leve måde efter operation«til trods for den positive besvarelse omkring den skriftlige information, ses at 83% af patienterne søgte yderligere information om sygdom og behandling præoperativt. Patienterne blev spurgt, hvor de har søgt information. Dette med henblik på, at kunne identificere yderligere informationskilder, som patienterne fandt relevante til belysning af deres sygdom og behandlingsforløb præoperativt. Når patienterne blev spurgt, hvor de havde søgt information, svarede størstedelen, at de havde søgt på internetbaserede kilder, og i deres omgangskreds, hvilket fremgår af tabel 1. Især ses Hjerteforeningens hjemmeside for 21.9% af patienterne at være vigtig informationskilde. Venner/omgangskreds skiller sig ligeledes ud med 23.8%. Besvarelserne peger i retning af, at patienterne generelt er tilfredse med information og vejledning i forbindelse med forberedelse til operation, hvilket er i tråd med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-oplevelser 2009 for Hjertekirurgisk Klinik Gentofte. Diskussion Resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse peger i retning af, at mange af de adspurgte patienter svarer, at de finder timingen for den præoperative information»1 uge før operation«passende. På baggrund af litteraturen Tabel 1. Informationskilder

13 findes ikke et mere eksakt tidspunkt. Vi har som nedslagspunkt for timing undersøgt om tidspunktet»1 uge før operation«var passende. Andre tidspunkter er ikke undersøgt, hvilket kan forklares med, at afdelingens personale på baggrund af en undren over tidspunktet, og for at kvalitetsforbedre plejen så patienterne oplevede tryghed, var begyndt at ændre praksis. Undersøgelsen indgår i en større ændringsproces i personalets planlægning af plejen. På baggrund af at patienterne ikke benytter ventetiden til at arrangere og forberede sig i den præoperative tid til den postoperative tid, kan det risikere, at timingen er for tidlig. Dette kunne med fordel undersøges nærmere. Men samtidig bruger patienterne tiden præoperativt til at søge yderligere oplysninger om deres sygdomsforløb på internettet, hvilket kan fortolkes positivt, men kan også ses om et uudtømmeligt behov for information/vejledning og som et svar på at de ikke følte sig velinformeret. Hjertepjecen var brugbar og indholdet i pjecen, var en støtte både i forhold til at være informeret om operation og indlæggelsesforløb. Endvidere ses af patientkommentarerne, at det også omhandlede støtte i forhold til at berolige familien, samt at få indsigt i hjertets funktion og ny levemåde. Den høje svarprocent må anses for god samt at patienterne fandt undersøgelsen relevant. En anden fordel er, at vi har spurgt patienterne direkte, om hvad de synes om timingen præoperativt, og om de fandt Hjertepjecen brugbar. Denne indfaldsvinkel, stikker dybere end hvad patienttilfredshedsundersøgelser opnår i deres mere generelle spørgsmål. Denne undersøgelses begrænsninger er bl.a. at det er en mindre undersøgelse, der kan betragtes som en pilottestning af, hvad patienterne mener om timingen og kan bruges til at give en pejling på, hvilke tendenser patienterne opfatter som væsentlige. Der er foretaget deskriptive statistiske analyser og især er der benyttet frekvenser og få sammenhænge er undersøgt. Vi har på baggrund af det lille patientmateriale ikke grupperet patienterne, da vi fandt antallet for spinkelt. Vi har i denne kvantitative analyse ikke fundet svar på, om vejledningen 1 uge før operation gjorde, at patienterne blev mere eller mindre trygge følelsesmæssigt. Vi havde i projektgruppen et ønske om, at operationalisere patienternes følelsesmæssige påvirkninger, hvilket ikke gav klare resultater. Der kan undersøges nærmere fx via dybdeinterviews for at få svar på dette. Implikationer for praksis Resultaterne kan ses som en motiverende faktor for den videre udvikling af patientforløbet og specielt det præoperative forløb. De positive resultater kan indtænkes i den videre organise- 13

14 14 ring af praksis, hvor patienternes vurdering i forhold til timingen af det præoperative forløb kan inddrages. Det er interessant, at så stor en andel af patienterne har søgt viden på Internettet. Det er værdifuld viden i forhold til at planlægge placeringen af den skriftlige information, eksempelvis Hjertepjecen, som med fordel kan indgå og være tilgængelig i en Internetbaseret sammenhæng. Anvendt litteratur 1. Amtsrådsforeningen. Patientens møde med sundhedsvæsenet: de mellemmenneskelige relationer: anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. [Kbh.]: Amtsrådsforeningen; Ivarsson B, Larsson S, Sjoberg T. Patients experiences of support while waiting for cardiac surgery. A critical incident technique analysis. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Jul;3(2): Fitzsimons D, Parahoo K, Stringer M. Waiting for coronary artery bypass surgery: a Qualitative analysis. J Adv Nurs 2000;32(5): McCormick KM, Naimark BJ, Tate RB. Uncertainty, symptom distress, anxiety, and functional status in patients awaiting coronary artery bypass surgery. Heart Lung 2006 Jan-Feb;35(1): Jonsdottir H, Baldursdottir L. The experience of people awaiting coronary artery bypass graft surgery: the Icelandic experience. J.Adv.Nurs Jan;27(1): Grønnestad BK, Blystad A. Pasienters opplevelse av informasjon i forbindelse med en operasjon - En kvalitativ studie. Vård i Norden 2001;24(74): Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing research: methods, appraisal, and utilization. 6. edition ed. Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins; McHugh F, Lindsay GM, Hanlon P, Hutton I, Brown MR, Morrison C, et al. Nurse led shared care for patients on the waiting list for coronary artery bypass surgery: a randomised controlled trial. Heart 2001 Sep;86(3): Heather MA. Effect of a Preoperative intervention on Preoperative and Postoperative Outcomes in Low-Risk Patients Awaiting elective Coronary Artery Bypass Graft Surgery, RCT. Ann. intern medicine ;133: Mooney M, Fitzsimons D, Richardson G.»No more couch-potato!«patients experiences of a pre-operative programme of cardiac rehabilitation for those awaiting coronary artery bypass surgery. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Mar;6(1): Martin CG et al 2006.Nursing Care of the Patient undergoing coronary Artery Bypass Grafting. Journal of Cardiovascular nursing Vol. 21; No. 2 pp Morse JM, Johnson J. The illness experience: dimensions of suffering. SAGE ed. USA: Newbury Park; Ivarsson B, Sjoberg T, Larsson S. Waiting for cardiac surgery-support experienced by next of kin. Eur.J.Cardiovasc.Nurs Jun;4(2): SPSS, Data Mining, Statistical Analysis Software, Predictive Analysis, Predictive Analytics, Decision Support Systems Available at: Accessed 3/7/2010, Forside Enheden for Brugerundersøgelser Available at: Accessed 3/7/2010, Dorte Bæk Olsen er klinisk sygeplejespecialist, MKS på Hjertekirurgisk Klinik, Gentofte, & Dorthe Overgaard er forsker i klinisk sygepleje, Ph.D i Rigshospitalets Hjertecenter. Mail:

15 Tag med på Nordic-Baltic Congress of Cardiology 2011 Den XXIII Nordic-Baltic Congress of Cardiology (NBCC) finder sted d juni 2011, Riga, Letland. Det sygeplejefaglige program på kongressen er sammensat af den Nordisk-baltisk gruppe, hvori FSK&T er repræsenteret. Det sygeplejefaglige program indeholder 4 sessioner med temaerne: Invasive Treatment Nurse Led Monitoring Quality of Life Prevention Oplægsholderne på sessionerne vil være sygeplejersker fra de nordiske lande og fra medværtslandet Letland. Som Key Note Speaker kommer sygeplejeforsker Tone Norkvål fra Norge. Derudover vil der være en poster session og to mundtlige abstrakts sessioner. Der være gode muligheder for at drøfte sygepleje og»networke«under kongressen. Den første aften afholdes et Get together party. 15 Early Registration Deadline er d. 15 april Du kan finde flere oplysninger om kongressen på eller via linket på FSK&T s hjemmeside. FSK&T s Landskursus november 2011 Hotel Nyborg Strand

16 Journal Club Spot på Evidensen Hvordan kan sygeplejersker tilrettelægge undervisning for patienter med hjerteinsufficiens? Resumé af et systematisk review af Irene Sommer 16 Fredericks S, Beanlands H, Spalding K, Da Silva M. Effects of characteristics of teaching on the outcomes of heart failure patient education interventions: A systematic review. European Journal of Cardiovascular Nursing 9 (2010) Mange studier har vist, at undervisning af patienter med hjerteinsufficiens kan reducere indlæggelsestid, øge patienters viden og mulighed for adfærdsændring, samt lette håndteringen af symptomer. Derimod ved vi ikke meget om hvilken undervisningsmæssig indsats, der skal til for at give ovenstående resultater. Dette review fra Canada er udarbejdet med formålet: at beskrive tilrettelæggelse af undervisningen med hensyn til fremgangsmåde, formidlingsmetoder og antal undervisningsseancer at undersøge i hvilken grad forskelle i undervisningens enkelte elementer har betydning for resultatet af interventionen Undervisning af patienter med hjerteinsufficiens drejer sig om behandling og håndtering af hjerteinsufficiens. Målet med undervisningen er, at patienten opnår tilstrækkelig viden til at tage vare på sig selv i hjemmet, til at reducere symptomer på hjerteinsufficiens og komplikationer, samt intensivere forbedring i tilstand og livskvalitet. Typiske emner, der indgår i undervisningen er: medicinsk behandling, aktivitet, ernæring, tegn og symptomer på komplikationer samt smertebehandling. Resultat af undervisningen forstås som viden om at klare sig selv (self-care knowlegde), adfærd i forhold til at klare sig selv (self-care behaviour) og symptomoplevelse. Litteratursøgning Der er søgt i CINAHL, MEDLINE, PUBMED, EMBASE, COCHRANE og HEALTH STAR med søgetermer: discharge plan, heart failure, heart failure management, education, teaching, heart failure education, heart failure teaching. Søgningen er begrænset til artikler publiceret på engelsk

17 fra 1986 til 2008 omhandlende voksne mennesker. 69 studier er inkluderet i det systematiske review. Resultater Fremgangsmåden forstås som standardiseret undervisning, hvor professionelle fastsætter fokus, eller individualiseret undervisning, hvor fokus er emner valgt af patienten. I reviewet findes, at undervisningen overvejende er tilrettelagt standardiseret nemlig ved 65,2 % af studierne, individualiseret i 34,8% af studierne og ved 11,6% indgår såvel standardiseret som individualiseret undervisning. Self-care knowlegde ses bedst ved den individualiserede tilgang, og self-care behaviour ses begrænset ved begge former for undervisning. Formidlingsmetoder indeholder hvilket formidlingsmedie der anvendes, f.eks. face-to-face kontakt sundhedsprofessionel patient, telefonkontakt, skrevne materialer i form af papir eller on-line og audio-visiuelle materialer. Formidlingsmetoder refererer også til, hvordan undervisningen tilbydes, er det f.eks. ved en-til-en kontakt, eller ved gruppesessioner. Formidling ved face-to-face kontakt, telefon og skrevne materialer anvendes i 37,7% af studierne. Alene faceto-face ses ved 53,6% af studierne, og 62,6% anvender alene skrevne materialer. Der ses signifikant forbedring af self-care knowlegde og self-care behaviour både ved anvendelse af skreven information og ved anvendelse af kombinerede formidlingsmetoder, dog er effekten størst ved sidstnævnte. Ved alle studier sker formidlingen individuelt, ingen anvender formidling til grupper af patienter. I forhold til dosis ses det, at i 40,5% af studierne består interventionen af mere end en session, hvilket giver bedre resultat end blot en enkelt undervisningssession. Perspektiver for praksis Reviewet understøtter, at den pædagogiske praksis bør udvikles yderligere, således at indhold rettes mod den enkelte patients behov, problemer og ressourcer, samt der skal anvendes forskellige medier til formidling. Undervisningen bør gives mere end en gang, og en-til-en undervisning mellem sundhedsprofessionel og patient har effekt. I reviewet indgår ikke studier med gruppeundervisning, hvorfor det ikke kan afgøres, hvorvidt denne metode vil have gunstige resultater. Irene Sommer er uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS, Hjertemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby 17

18 Med SATNU i Oslo Referat af Liselotte Brahe 18 Dette års skandinaviske thoraxkirurgiske kongres blev afholdt i Oslo: The second joint Coference of SATS, SCANSECT og SATNU. Kongressen blev afholdt på Holmenkollen Park Hotel Rica. Smukke omgivelser, flot udsigt og den nye højteknologiske skihopbakke i baghaven. En perfekt ramme om et fagligt arrangement hvor tid, udsyn og nytænkning er i højsæde. Det er nu andet år, hvor den selvstændige sygeplejefaglige organisation SATNU er repræsenteret på lige fod med læger og perfusionister. Det er tydeligvis hårdt arbejde, som kræver ihærdige ildsjæle, at få en sådan organisation givet et bæredygtigt liv på tværs af de skandinaviske lande. Heldigvis er der engagerede ildsjæle i alle lande. SATNUI har nuværende ca. 100 medlemmer, men er helt afhængig af, at der kommer flere til. Så hermed et slag for det. Men hvad for man så ud af at være medlem af SATNU? Der på forskellig vis mulighed for at præge den faglige udvikling inden for hjerte lunge kirurgien. Dels ved at deltage i kongressen, hvor networking og erfaringsudveksling er en stor og vigtig del. Dels ved at få mulighed for at fortælle om og blive inspireret ift. de gode ideer og udviklings- eller forskningstiltag fra egen kliniske praksis. Det faglige niveau i abstracts og de tilhørende oplæg på kongressen er forbedret i løbet af de sidste år. I år var der 10 oplæg fra sygeplejersker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Sidstnævnte var godt repræsenteret. Der var i oplæggende specielt fokus på forskningsundersøgelser vedrørende rehabilitering og livskvalitet, hvor patientperspektivet i højre grad medtænkes. Derudover var der organisatoriske og faglige udviklingstiltag f.eks ift. GUCH patienter, intensivpatienters søvn (eller mangel på samme), effektivisering på operationsgangen ift. at undgå aflysninger. Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery Kari Hanne Gjeilo, RN, PhD, Department of Cardiothoracic Surgery, St. Olavs Hospital, The National Centre for Complex Disorders and Faculty of Nursing, Sør Trøndelag University College, Norway, havde et interessant oplæg om Gender Differences in QoL after Cardiac Surgery

19 Ud fra tesen:»women are sicker, men die quicker«havde hun foretaget en spændende undersøgelse om livskvalitet efter coronar kirurgi. Undersøgelsen varede 1 år. Kvinder der har fået foretaget hjertekirurgi har generelt lavere livskvalitet end mænd og end kvinder i almindelighed. Specielt ift de fysiske dimensioner. I undersøgelsen indgik patienter der fik foretaget et hjertekirurgisk indgreb. De skulle besvare et spørgeskema før operationen og igen efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet, der var udarbejdet til undersøgelsen inkluderede også den kendte SF-36 spørgeskema. Resultaterne blev opgjort ud fra disse. Hovedkonklusionerne var, at sammenhængen mellem præoperative risikofaktorer og kønsforskelle efter hjertekirurgi er komplekse ift mortalitet, morbiditet og patientoplevelser af livskvalitet. Konklusioner ift køn og livskvalitet: samme fysiologiske udbytte af operationen som mænd Der er ensartede rehabiliteringsmønstre for både mænd og kvinder Anbefalinger: Kønsforskelle må undersøges prospektivt Hjerterehabilitering må forbedres, så den tilgodeser kvinder Ud over de spændende faglige oplæg med efterfølgende dialog og networkning, var der tid til hyggeligt samvær og kulturelt in-put. Bl.a. på Kon-Tiki Museet, hvor det at sejle en sivbåd over Atlanten vel nogenlunde kan sammenlignes med de bedrifter sygeplejersker i de skandinaviske lande foretager ift at udvikle deres fag. Samlet set synes jeg, der er kommet mere fokus på selve faget SYGE- PLEJEN med vores selvstændige organisation SATNU. Det lover godt for fremtiden. 19 Der er kønsforskelle ift livskvalitet både før og efter hjertekirurgi Kvinder scorer lavere, men har det Liselotte Brahe er uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS på Afdeling T, ÅUH Skejby

20 Second Joint Scandinavian Conference in Cardio-Thoracic Surgery, 2010 Referat af Margrethe Bisgaard 20 Det andet fælles møde for SATS (Scandinavian Association for Thoracic Surgey), SCANSECT (Scandinavian Society for Extracorporal Technology), SATNU (Scandinavian Association of Thoracic Nurses), Cardiothoracic Anaesthesiology and Intensive Care og Physiotherapy in Cardiothoracic Surgery blev afholdt fra d august i Oslo, Norge. Sygeplejerskernes sessioner var i år lagt sammen med fysioterapeuternes sessioner, således at programmet skiftede mellem det sygeplejefaglige og det fysioterapeutiske. Kongressen startede ved middagstid torsdag, blev afholdt på Holmekollen. Det første indlæg under SATNU/ Physiotherapy startede kl Det gennemgående tema for eftermiddagens sessioner var»kirurgi ved den ældre patient«. Der var 3 indlæg denne eftermiddag. Disse var omkring»stentklapbehandling«,»gruppebaseret genoptræning efter hjertekirurgi«samt»livskvalitet for børn og unge, efter operation for tragtbryst«. Indlægget omkring stentklapbehandling var fra University Hospital, Tromsø og blev præsenteret af Sissel Berg. I Tromsø er der udført 50 stentklapoperationer, transcatheter aortic valve implantation, TAVI. De patienter, der tilbydes denne behandling er højrisikopatienter over 80 år med svær aortastenose, som ikke tilbydes konventionel klapoperation pga.deres tilstand i øvrigt. Det team, der deltager under proceduren består af to kirurger, en operationssygeplejerske, en kardiolog, en kardiologisk sygeplejerske, en perfusionist samt to radiologer. Årsag til klapsubstitution er enten at klappen er utæt eller er stenotisk. Aortaklappen kan indsættes på to måder, dels transfemoralt og dels transapikalt. Det foregår i fuld anæstesi, men patienten vækkes på lejet. Der indføres et ballonkateter, herpå sættes klappen, hvorefter den placeres det rette sted og ballonkatetret fjernes igen ja, det lyder enkelt. Operationen har en varighed på 1 til 2 timer. Patienterne er i gennemsnit indlagt 8 dage postoperativt og mobiliseres allerede fra første aften. God kommunikation er vigtig, idet patienterne er meget gamle. Der skal

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Person-Centred Care Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Irene Sommer, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Hjertesygdomme, AUH

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. EVALUERING Baggrund Partnerskab om PROM i klinisk praksis blev skudt i gang den 15. marts 2016. Dagen blev markeret med en konference med overskriften: Patient Reported Outcome Measures (PROM) Hvordan

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4 ONKOLOGISK AFD. D Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER 8. juni 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

3. Kommunikationsstrategi 2013

3. Kommunikationsstrategi 2013 1 Referat fra 20. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Tirsdag d. 10. december, 2013 kl. 11.00 15.00 Sted Mødeleder Referent Tove Lindhardt Leanne Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30

Læs mere

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Spørgeskemaet er udsendt til 185 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2010. 68 % af disse svarede

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Tidsskrift. NR 1 23. årgang September 2013

Tidsskrift. NR 1 23. årgang September 2013 Tidsskrift NR 1 23. årgang September 2013 2 Leder 3 ICN konferencen i Melbourne 4 Referat fra Oslo 5 Valg til bestyrelsen. Læs de 3 genopstillinger 8 Opslagstavlen 9 Kalenderen 10 Årsmøde Program 14 Landskursus

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Neurorehabilitering Senge Lemvig Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Udvikling af kontaktsygeplejerske netværket i Hjerteforeningen

Udvikling af kontaktsygeplejerske netværket i Hjerteforeningen Udvikling af kontaktsygeplejerske netværket i Hjerteforeningen Indhold Baggrund for projektet Hjerteforeningen har siden 1999 haft et netværk af kardiologiske sygeplejersker fra mange af Danmarks hjerteafdelinger

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 61 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere