side 5 Stædige studerende slipper for tvungen orlov side 3 MØD CAVLINGPRISVINDEREN PETER ØVIG KNUDSEN SPÆNDT OP Føl Mikkels muskler Se verdens bedste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side 5 Stædige studerende slipper for tvungen orlov side 3 MØD CAVLINGPRISVINDEREN PETER ØVIG KNUDSEN SPÆNDT OP Føl Mikkels muskler Se verdens bedste"

Transkript

1 FOKUS 10 FOTOJOURNALISTER Se verdens bedste BLÆR 19 POKALER Smag Bjørns metal BLÆR 16 SPÆNDT OP Føl Mikkels muskler MARTS ÅRGANG NR. 1 MØD CAVLINGPRISVINDEREN PETER ØVIG KNUDSEN side 5 Stædige studerende slipper for tvungen orlov side 3

2 2 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 Peter Schøler og Wickie M. Iversen LEDER Vi pisser i egen baghave Et kritisk skoleblad må betragtes som et sundhedstegn for en institution, som stræber efter at uddanne kritiske journalister. Og det gør Journalisthøjskolen. Derfor vil Illustreret Bunker også i kommende sæson sætte problemer på skolen under lup, hvor de måtte ramme skolens studerende. Nærværende udgave er ingen undtagelse. Journalisthøjskolen lever for og af kommunikation. Derfor er det bemærkelsesværdigt, hvor mange formidlingsmæssige brist, studerende og ansatte oplever i hverdagen. Det gælder, når læseplaner lægges ud dagen før et undervisningsforløb; når hold ændres på dagen; eller når evalueringerne for vinterens samfundsfag endnu ikke er gennemført. Vi skal som kommende journalister være omstillingsparate, og øjnene er da heller ikke vådere, end at de kan tørres af i en hurtig bevægelse med håndryggen. Men i tilfældet Kristian Foss Brandt, som vi skriver om i denne udgave, bør der end ikke være et levn af tvivl om proceduren. Det var der, og hele forløbet fremstår mudret. Kristian Foss Brandt er nu på tvungen orlov. Selv om vi til tider pisser i egen baghave, så gør vi det af kærlighed. For der er intet sted, vi hellere vil være med til at præge. Derfor er denne udgave af Illustreret Bunker også en hyldest til alt det, vi kan og vil her på Journalisthøjskolen. Alt det, der får studerende til at stable et magasin på benene mod hårde odds. Alt det, der får frivillige til at tilbringe lange fredage bag disken i baren; ved mødebordet i De Studerendes Råd eller på rustur med nye studerende. Det, der får 200 studerende og ansatte til at bruge deres torsdag aften på at vise skolen frem for fremtidens journaliststuderende. Det er en tung avis, denne første udgave i tiende årgang af Illustreret Bunker. Læs den, smid den ud og tag så en ny, hvis ikke du fik det hele med. Der er en del at komme efter! Foto Uffe Poulsgaard Frandsen Tilbageblik Illustreret Bunker, marts 1999 Historien om hvordan interviewofferet narrede journalisteleven Under forudsætning af at alle person- og stednavne fjernes, samt enhver anden detalje, der kunne føre en nysgerrig læser på sporet af hvem historien handler om, har Illustreret Bunker fået eneret på at gengive følgende hændelse, som når de ovennævnte forbehold er taget, naturligvis er den pure sandhed. Den håbefulde journalistelev, der i sin kreation af journalistiske produkter, brugte et apparat, hvormed man kan fremstille en form for levende billeder, havde forud for et interview lavet sådanne billeder af den bygning hvori interviewet skulle foregå. Da journalisteleven gør sin entre i det lokale hvor interviewet skal foregå ser journalisteleven at der hænger et stort elghoved på væggen. Da interviewofferet ser at journalisteleven kigger imponeret på hovedet siger han: ja, resten hænger ude på den anden side af muren. Er det rigtigt, siger journalisteleven, det så jeg slet ikke! Åbent Hus Udsalg Åbne mikrofoner og brandvarmt bogudsalg, da Journalisthøjskolen torsdag den 28. februar holdt åbent hus for fremtidens studerende. Salgstalen i Frøberts stod Anne-Marie Dohm og Solveig Schmidt for, mens frivillige grønne guider gelejdede gæsterne rundt i Bunkerens korridorer. At dømme efter fremmødet bør skolen ikke frygte for tomme pladser, når der inviteres til optagelsesprøve sidste lørdag i april. /PS Redaktionen inviterer til Bunkerens første: BYLINE-PARTY Vi håber at se alle flittige skribenter og fotografer, der har bidraget til avisens tilblivelse på dette semester. De bedste, flittigste og mest kreative vil modtage en ganske speciel form for anerkendelse. - Flere festlige detaljer følger... GÆSTELISTEN: (vil løbende blive opdateret) Svend-Vilhelm, David, Niels, Lars, Anders, Alice, Charlotte, Tine, Justin, Astrid, Kristoffer, Martin, Per, Heidi, Kathrine, Sarah, Christian, Louise, Nikolai, Thomas, Janus, Angelina, Peter, Sisse, Anne, Hakan, Lærke, Iben, Lise, Rasmus... Mange venlige hilsner REDAKTIONEN redaktionen wickie møller iversen (ansv.) peter schøler jørgen richard ahler lisbeth sung johansson karoline amalie markholst fotoredaktører uffe poulsgaard frandsen casper christoffersen bagsiden rasmus lund morten aamand webredaktør jakob andresen kasserer jørgen richard ahler annoncer peter schøler forsidefoto anders debel illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n tryk otm avistryk herning-ikast oplag 1900 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. udgivelse 4. marts årgang - 1. oplag næste ideudvikling 6. marts næste deadline næste udgivelse 1. april

3 ILLUSTRERET BUNKER MARTS Tvungen orlov er en tilfældig affære Den nye studieordning giver studerende, der dumper førsteårsprøven, mulighed for at gå videre på tredje semester. Desværre er det ikke alle studerende, der får tilbuddet Wickie M. Iversen Klokken er onsdag den 19. december. Der er syv minutter til deadline på førsteårsopgaven. Kristian Foss Brandt vågner panisk op med den færdige opgave liggende ved siden af sengen. Han ringer til en taxa. Den kommer Løbet er kørt. Klokken løber han gennem vandrehallen, og direkte ind på Anne-Marie Dohms kontor. Der er intet at stille op. Hos administrationen er beskeden klar: Jeg kunne betragte mig som værende på orlov, og jeg ville ikke få mulighed for at fortsætte med min årgang, fortæller han. Klokken betaler han taxaen, der holder og venter. 170 kroner lød regningen på. Ihærdighed belønnes En måned tidligere fik Mikkel Heilmann ikke tilmeldt sig førsteårsprøven tids nok. Her var beskeden den samme, orlov, men efter gentagne besøg hos administrationen, blev svaret et andet. Modsat Kristian Brandt kunne han godt få lov at forsætte på første del af tredje semester uden en bestået eksamen i bagagen. Selvom der ikke var nogen generel forskel på deres situation, var behandlingen af de to sager altså ganske forskellig. Mikkel blev ved med at spørge til det. Han var ihærdig og fandt altså ud af, at der var mulighed for at fortsætte, fortæller studievejleder Solveig Schmidt. Kristian derimod husker man slet ikke hos administrationen. Jeg var jo smadret, psykisk helt nede. Det var begrænset, hvor meget ihærdighed jeg kunne præstere efter at have fået sådan en tur i maskinen, da jeg afleverede for sent, siger Kristian Brandt. Han mener, det var administrationens opgave at fortælle ham, hvilke muligheder han havde. I samarbejde med Marie Rønde, tidligere formand for De Studerendes Råd, forfattede han en mail til Solveig Schmidt og Anne-Marie Dohm med henstilling om at få lov til at gå til reeksamen, men uden held. Ny studieordning De, der havde afleveret en opgave i december men ikke bestod, fik endnu en chance til reeksamen i januar. Dette gjaldt dog ikke Kristian. Uden at have afleveret første gang, var der ingen mulighed for reeksamen. Det var heller ikke alle Kristians medstuderende, der klarede prøven i anden runde. Normalt ville dette føre til tvungen orlov. Men en ændring af studieordningen har medført anderledes vilkår denne gang. Vi har arbejdet på at forbedre studieordningen, så den er mere gennemskuelig. Men det er stadig de studerendes opgave at kende den, mener studieleder, Solveig Schmidt. Ifølge hende kan det være svært at komme tilbage og skrive en stor opgave efter en lang orlov. Skolen ser derfor en fordel i, at de der dumper tager første del af tredje semester, inden de forsøger sig med førsteårsopgaven igen. Tidligere har det været sådan, at man ikke kunne gå fra andet til tredje semester uden en bestået førsteopgave. Sådan er det ikke længere. Men nye regler til trods, måtte Kristian endnu en gang se sig sat uden for døren. Forskelsbehandling Så snart Kristian erfarede, at to af hans venner havde fået lov til at fortsætte, selvom de dumpede reeksamen, og ligesom ham selv ikke havde en bestået førsteårsopgave, gik han til administrationen. De fortalte mig, at de andre havde fået lov at fortsætte, fordi de havde lavet nye regler i januar. Eftersom det var i december, jeg skulle have afleveret, gjaldt de gamle regler for mig, og jeg fik ikke lov at fortsætte. I efteråret stod der dog heller intet konkret om, at det var umuligt at fortsætte uden bestået eksamen. Det blev jo tilbudt Mikkel Heilmann i november, så Kristian Brandt stiller sig uforstående over for skolens måde at behandle hans sag på. Jeg synes, at det er uretfærdigt. Jeg har lagt så meget tid og kræfter i den skole. Jeg føler mig svigtet. Det ødelægger et halvt år af mit liv, og skolen forsøger ikke en gang at give mig informationer, der kan hjælpe mig. Hos ANDREA, De Studerendes Råd, er man også forarget over situationen. Signe Rugholt Carlsen, formand for DSR udtaler: Det er komplet uacceptabelt, at skolen forskelsbehandler studerende. Det er ikke første gang, at det er sket, og selv om skolen har forsøgt at gøre noget ved problemet, er det tydeligvis ikke lykkedes. Skolen bør hoste op med en undskyldning. I dag har Kristian dog affundet sig med situationen og arbejder nu som kommunikationsmedarbejder hos VESTAS, indtil han atter skal prøve kræfter med førsteårsprøven til sommer. Jeg er indstillet på at starte med en ny årgang. Men jeg havde virkelig et godt netværk før, så det bliver svært. Orlov: Kristian Brandt er skuffet over ledelsen FAKTA Tvungen orlov: To dumpede førsteårsprøver har tidligere ført til, at man må tage orlov et semester. Derefter kunne man forsøge sig med prøven en sidste gang i slutningen af det efterfølgende semester. Reeksamen: Det er kun muligt at gå til reeksamen, såfremt man har afleveret en opgave og efterfølgende er blevet eksamineret i denne. Ny studieordning: Ifølge punkt 3.5 i den nye studieordning er det ikke muligt at søge praktik uden en bestået førsteårsprøve. Du kan finde den nye studieordning på: Bunkebryllup på DJH Peter Schøler Det er slut med soloræs på Journalisthøjskolen. Redaktioner, Rusværter og Bartendere indgår for fremtiden i en samlet storgruppe med de øvrige medlemmer af De Studerendes Råd (DSR). Det blev vedtaget på DSRs generalforsamling fredag d. 29. februar. Fælles platform Målet er at sikre kontinuitet i arbejdet med de studerendes interesser. En akilleshæl på Journalisthøjskolen har været, at studerende bruger masser af kræfter på et projekt for så at tage i praktik, hvorpå meget arbejde startes forfra af nytilkomne. Måske ligger det til faget - når man får en idé, realiserer man den. Det kunne være godt at få etableret Fredagsbaren, Rusværterne, Citat og Illustreret Bunker er blevet lagt ind under De Studerendes Råd. Fælles front og fællesøkonomi er fremtiden noget erfaringsopsamling, siger rektor Anne-Marie Dohm, der har været med i tilblivelsesprocessen. I hvert fald på idéplan. Der er trukket på erfaringer fra hendes egen studietid. Jeg kan huske, at KaJ kørte fint, mens DSR blev indholdsløst. Et udvidet DSR er en måde at skabe en fælles, styrket platform for de studerende på. Anne-Marie Dohm lægger vægt på, at det nu er op til de studerende selv at fordele de økonomiske midler ( kr. pt.), skolen hvert semester deler ud. Tidligere har det været op til skolens ledelse at bestemme, hvem der skulle have hvor meget. Denne beslutning vil i fremtiden ske i DSR-regi. Fællesøkonomi og farvel til Andrea Ord som samarbejde og solidaritet blev droppet i flæng blandt de 20 fremmødte på generalforsamlingen fredag eftermiddag i lille auditorium. Men det var spørgsmålet om den fælles økonomi, der optog meget af diskussionen. Handler det her ikke bare om, hvordan vi skal fordele fredagsbarens overskud? ville én vide. Men det gør det ikke, lød svaret. Og så dog alligevel. For fredagsbaren er den eneste af organisationerne, der potentielt kan generere et overskud til gavn for de studerende. Vi ønsker ikke at tage suveræniteten fra nogen, siger den nyvalgte næstformand i DSR, Jakob Møller Volf om udsigten til et samlet budget. Men nu får vi et semester til at rette det hele ind, og så skal det nok blive godt. Fusionen er først endeligt formaliseret fra næste semesters start. Jeg glæder mig til at komme i gang. Sammenlægningen giver os mulighed for at dele ud af erfaringer i DSR. Vi bliver klogere, siger formanden, der skal stå i spidsen for De Studerendes Råd, Signe Rugholt Carlsen. Den første, synlige beslutning man har taget i DSR er at tage afsked med det tidligere navn Andrea. Det sker for at undgå den værste begrebsforvirring. Andrea er død, Rusværter, Fredagsbar, Citat og Illustreret Bunker lever videre i De Studerendes Råd.

4 4 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 INDENFOR Koks med DJH-mail en Forsvundne mails og ufrivillig spam er resultat af to måneders tekniske vanskeligheder for skolens mail-portal. Skolens DJH-mail har igennem snart ni år fungeret upåklageligt. Det til trods for, at det mail-vaskeri, der er til for at beskytte de studerende mod udefrakommende spam-mails og virus, længe har været gammelt og nedslidt. Selv om der længe har været snak om og forståelse for, at vores firewall burde Et æble om dagen holder lægen fra døren. Hvis altså du husker at skylle det. På trods af at kantinens æbler og pærer ligger i fine fletkurve blandt spiseklare boller og bananer, så er de ikke så spiseklare endda. Klistermærkerne afslører, at de er uskyllede. Frugter skal skylles inden spisning - og det anbefaler Mette Holm, som er biolog ved Fødevarestyrelsen, at man tager temmelig alvorligt.»der kan sidde jord og støv samt meget andet snavs på frugterne, som kan indeholde skadelige bakterier,«siger Mette Holm. Den eneste adgang til rindende vand, som alle studerende har, er imidlertid på skolens toiletter, og det kan afholde mange fra at skylle det frugt, som de spiser fra kantinen. Uskyllede blive skiftet ud, er det aldrig sket, fordi skolen ikke har haft tilstrækkelig plads i budgettet, forklarer skolens IT-chef Niels Mørk. Krisestyring Men pludselig en mandag midt i januar brød systemet sammen, og firewallen spærrede for mail-kommunikationen mellem de studerende. frugter eller toiletskyllede frugter. Det ligner et valg mellem rådne æbler og pærer. Fødevarebiologen er dog ikke selv i tvivl om, hvad hun ville gøre:»generelt har mad intet at gøre på toiletter, men stillet over for det valg, ville jeg uden tvivl selv vælge, at skylle mit frugt der. Det er langt værre at lade være,«rådgiver Mette Holm. Sofies sundhedssavn Sofie Skamris, som i februar begyndte på 1. semester, spiser tit frugt, som hun blandt andet køber i skolens kantine. Og hun er meget bevidst om, at frugterne skal skylles, så det har hun gjort på skolens toilet.»jeg ved ikke, om disse kan købes herhjemme, men jeg købte et kæmpe lager af dem, da jeg var i Singapore,«siger Sofie, mens hun vifter med en lille gennemsigtig flaske af mærket Dettol. Det er et desinficerende middel til hverdagsbrug, som blandt andet kan bruges til hænderne. Hun demonstrerer, hvordan hun giver frugterne en Således var ingen i et par dage i stand til at modtage mails fra hinanden eller fra deres undervisere. Da IT-afdelingen blev klar over problemet, gik de straks i krisestyring. De kontaktede udbyderen af en ny firewall, og i løbet af kort tid var mailporten oppe at køre på normalt niveau igen. Til trods for, at krisen kun varede et par dage, så vil ITafdelingen ikke afvise, at der kan være forsvundet mails Skyl din frugt på lokummet Nok er det ulækkert, men det er værre at lade være, mener fødevarebiolog. Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen David Wedege HYGIEJNE Skyller du dine frugter? Foto: Jakob Djurhus lille tur med midlet i forbindelse med toiletskylningen.»jeg har det meget ambivalent med at vaske dem på toilettet. Der kan være mange ulækre bakterier derude, men det er jo også pisseulækkert at give sin hånd til en mand, som lige har pisset på sin,«vrænger Sofie. Hun er meget utilfreds med, at skolen ikke skyller æblerne. Den begrænsede adgang til vand besværliggør, ifølge hende, ikke bare frugtskylningen, men den gør det også vanskeligt at følge almindelige sundhedsråd som for eksempel at drikke rigeligt med vand.»vi tilbringer mange timer heroppe. Hvis ikke der er mulighed for at leve sundt her og følge de gængse anbefalinger, så er det svært at være en aktiv og engageret studerende,«pointerer Sofie. Hendes brændende ønske er, at skolen sætter standere op på gangene, som kan forsyne forbipasserende med rindende koldt vand. Dem savner hun fra Århus Akademi, hvor hun tidligere tog et HF-kursus. Ingen sikkerhed nu Marie Rønde var indtil 29. februar formand for ANDREA, de studerendes råd på DJH. Hun har endnu ikke hørt nogen beklage sig over adgangen til vand.»det er helt nyt for mig, men det er beklageligt, hvis nogen synes, at forholdene er utilfredsstillende, og vi vil tage det alvorligt, hvis nogen studerende henvender sig om det,«siger ANDREA-formanden. under operationen. Vi har kun fået en enkelt henvendelse fra én, som mener at have mistet nogle mails. Det vigtigste er dog, at folk er opmærksomme på, at det kan være sket, forklarer Niels Mørk. Den samme mail 30 gange Et andet problem med mailporten opstod kun et par uger efter og fik specielt betydning for én af de studerende Jakob Andresen. Ufrivilligt spammede han sig selv og flere andre studerende, ved op til 30 gange at sende de sam-me mails op til 30 gange. Jeg opdagede problemet ved, at jeg sendte en mail fra DJH til en feedliste, hvorefter jeg så selv modtog den samme mail to gange. I løbet af dagen modtog jeg så mailen igen med jævne mellemrum, og inden for et døgn havde jeg nok modtaget 30 udgaver af den samme mail, forklarer Jakob Andresen. Han var dog ikke den eneste, der blev ved at modtage mailen. Alle de andre tilmeldte på feedlisten blev også ved med at se Jakobs mail fylde deres inbox op. Problemet fortsatte, og selv om man hos IT-afdelingen forsøgte at slette Jakob Andresens mail for derefter at genoprette den på ny, blev det ikke løst. Ikke DJH-mail ens skyld Hos IT-afdelingen forklarer Niels Mørk dog, at problemet sandsynligvis ikke skyldes DJH s mailport. Vi har aldrig oplevet det problem før, og vi kan ikke finde en fejl i vores system, forklarer Niels Mørk. Han gætter i stedet på, at problemet ligger hos en anden mail-udbyder, hvis SMTP-server Jakob Andresen benytter sig af, også når han sender mails via DJH. Denne sender hans mail i en form for loop. Udover Jakob Andresen har også to andre studerende på DJH for nyligt oplevet netop dette samme problem. Problemet med Jakob Andresens DJH-mail er endnu ikke løst, og derfor er han for en stund holdt op med at bruge denne. Undersøgende journalistik Månedsmagasinet Euroman er landets største og mest ambitiøse magasin for mænd med læsere om måneden. Vi er altid på jagt efter grundige, velskrivende, velresearchende journalister, som kan bidrage til magasinet på freelancebasis. Vi opfordrer derfor studerende på Danmarks Journalisthøjskole til at henvende sig til redaktionen, hvis I arbejder med undersøgende journalistik, som egner sig til et månedsmagasin, og som rummer væsentlige fortællemæssige elementer. Hvem ved, måske ender du med at se din afslørende artikel spredt ud over otte sider på glittet Euromanpapir, illustreret med fotos af Danmarks bedste fotografer. Vi foretrækker, at henvendelser sker på mail på Venlig hilsen, Redaktionen

5 INDENFOR 5 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden bliver dramatiset på DR1 i foråret Serien skal løbe over otte i afsnit. - tvnyt.com At skrive kort gør mig utilfreds Han havde regnet med at sælge højst eksamplarer af bøgerne om Blekingegadebanden. Nu har salget rundet , og han har fået Cavlingprisen. Mød Peter Øvig Knudsen Niels Toftegaard Det er efterhånden ret svært at finde nye steder på skolen, der ikke er brugt til portrætter, siger fotografen Anders Debel. Derfor er han taget tidligt op på Journalisthøjskolen for at forberede sig og udse potentielle locations. Dagens offer har nemlig travlt. Peter Øvig Knudsen har netop vundet årets Cavlingpris for sit to-binds værk om Blekingegadebanden et værk, der efterhånden har fået status som bestseller, hvilket har gjort forfatteren til en eftertragtet foredragsholder og interviewperson. Derfor har han flere ting på programmet i dag, hvor han lægger vejen forbi skolen. Senere skal han holde foredrag i Hammel, og i aften skal han spise middag hos sin ven i PET, uden at han i øvrigt gør mere ud af at fortælle hvem vennen er, og hvad vennen kan. Forfatter eller journalist? Men selvom Peter Øvig Knudsen har travlt i dag, handler det i hans verden om at skrive langt og bruge meget tid på historien. Og det har fået ham til at spekulere over, hvad han egentlig er. Når man laver journalistik over tre år og to bind, så ligner det mere en forfatters arbejde. Og jeg har overvejet fortælleteknik meget mere, fordi jeg har skulle fortælle en historie på sider, siger Peter Øvig Knudsen. Selv om han er journalist af uddannelse og har arbejdet for flere aviser, overvejede han indtil for nylig at melde sig ud af Journalistforbundet. Han følte ikke, at der var noget fællesskab mellem ham og resten af journaliststanden. Når snakken går om bøgerne, kalder han Ulrik Thomsen og Jacob Ejersbo, som har været test-læsere på manuskriptet, for sine forfatterkolleger. Men efter Cavlingprisen kalder han sig for forfatter og journalist. Han bliver også hængende lidt endnu i Journalistforbundet. Jeg havde lidt glemt, at det jeg har været ude i er et journalistisk stykke arbejde, lige indtil jeg fik Cavlingprisen. For det er jo rigtigt nok, at bøgerne om Blekingegadebanden er klassisk undersøgende journalistik. Arbejdsog researchmetoder er jo de samme. Nyheder er utilfredsstillende Allerede på Journalisthøjskolen gik Peter Øvig FAKTABOKS Født i Århus og uddannet fra DJH i 1987 med praktik på Ekstra Bladet. Har tre børn og en marineblå Jaguar og bor i Jægersborg lidt nord for København Tidligere ansat på Weekendavisen, Information og månedsmagasinet PRESS Det næste stykke tid skal han holde foredrag og forberede opsætningen af Blekingegadebanden som teater. På længere sigt vil han gerne skrive om hippiebevægelsen i 70 erne. Portræt Tæt på Cavlingprisvinder Peter Øvig Knudsen Knudsen imod strømmen af nyhedshunde og fik i stedet en forkærlighed for de lange, tidløse historier. Jeg har altid interesseret mig mere for det, som altid er relevant og evigt aktuelt. Jeg har prøvet at skrive dag-til-dag-nyheder, og det bliver jeg meget utilfreds af. Jeg synes, jeg kommer til at skrive artikler, som jeg simpelthen ikke ved om er rigtige, siger han. Selv om historien om Blekingegadebanden er over tyve år gammel, mener Cavling-prisvinderen, at den har relevans i dag. I stedet for at kæmpe for en ideologi, som de venstreorienterede medlemmer af Blekingegadebanden gjorde, er kampen i dag blevet religiøs, men det er de samme grundlæggende mekanismer, mener Øvig Knudsen. Det har medvirket til den overraskende succes, bøgerne har fået. Samtidig med, at historien har nogle elementært spændende thrillerelementer i sig, er det en udviklingshistorie om en flok idealister, der starter med at kæmpe for en i deres øjne god sag, hvorfra det så går galt. Jeg tror ikke, at man kan sælge så mange bøger, hvis folk ikke interesserer sig for mere end bare det spændende. Så kunne man lige så godt lave en film, siger Peter Øvig Knudsen. Jeg havde lidt glemt, at det, jeg har været ude i, er et journalistisk stykke arbejde, lige indtil jeg fik Cavlingprisen. TV2 News er en pølsefabrik En anden forklaring på de gode salgstal er, at folk simpelthen efterspørger klassisk journalistik, der beskriver og dokumenterer virkeligheden, som centerleder Troels Mylenberg fra SDU udtrykte det i Berlingske Tidende i begyndelsen af februar. Det håber Peter Øvig Knudsen også, for han synes at journalister lidt for tit springer over, hvor gærdet er for lavt. Aviser og tv går for meget i retning af de korte nyheder, synes han, og bruger de interviews, han selv har været igennem på TV2 News som eksempel. Jo mere der skal produceres, jo dårligere research, og til sidst er den væk. Journalister på den station har spurgt mig, hvad de skulle spørge mig om, fordi de ikke har læst bøgerne og ikke sat sig ind i sagerne. Det virker som en pølsefabrik, hvor nyhedsproduktionen bliver helt maskinel uden nogen Foto: Anders Debel kvalitetskrav, mener han. Videre i Jaguaren Kvalitetskravene er Peter Øvig Knudsen ene om at stille, efter at han i 2003 forlod Weekendavisen og gik freelance for at hellige sig de dybdegående fortællinger, som han mener har trange kår i øjeblikket. Jeg håber der er flere journalister, der tager sagen i egen hånd. Ellers skal vi vente på, at cheferne ser de kommercielle fordele i den form for journalistik, siger Peter Øvig Knudsen. Økonomisk er det ikke det enkleste i verden at sige et fast job fra, til fordel for en usikker tilværelse som freelancer. Trods det har han nu i et par år kørt rundt i sin Jaguarlimousine, og det er den han sætter sig ud i nu, efter at have holdt foredrag på DJH, blevet fotograferet af Anders Debel og talt med Illustreret Bunker.

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS russere siger tak til KaJ for øl og vand på turen til Stendis Det nye kuld Dagen før Dagen var igen i år en succes Lars Sejr Foto Anders Debel Mandag den 4. februar dukkede et nyt kuld unge håbefulde journalistspirer op i bunkeren i det nordlige Århus. Med nervøse hænder plantet i forlommerne og håret set to impress gjorde de mange journalistaspiranter sig klar til deres nye studium. Aftenen forinden var der traditionen tro blevet afholdt Dagen Før Dagen, hvor de forskellige klasser mødes til en øl og en snak inden alle hold samles - denne gang på Studenterhuset. Undertegnede var muldvarp på hold 3, og det lærte man meget af. Vidste du, at Fredagsbaren én gang om måneden holder den vildeste fest, der varer til langt ud på natten? Eller vidste du måske, at underviserne på første semester er hårde ved karaktergivningen, når artiklerne skal bedømmes? Meget kan man sige om hold 3, men de virkede skarpe lige fra start. Snakken flød overraskende hurtigt, og rusværternes Slots blev der hurtigt drukket mange af. Alle virkede glade for endelig at starte på det nye studium. Så glade, at end ikke en anden muldvarp, en blind mand, kunne rokke ved deres tro på det alsidige DJH: han kan jo bare lave radio? At holdet er lidt for godtroende, vil holdets rusvært Wickie Iversen ikke høre tale om. Hun synes, at holdet klarede aftenen til et 13- tal. De var fab! De startede lidt generte ud, men så tog fanden ved dem, og det blev en super hyggelig aften, med et minimum af pinlig stilhed, forklarer hun og pointerer: De er ikke for godtroende. De er bare åbne over for skæve eksistenser. Da klokken nærmede sig 22:00, mødtes alle de seks nye hold på Studenterhuset. I grupper fordelte holdene sig rundt omkring ved Studenterhusets borde. Bevæbnede med kølige fadbamser kunne de løsne endnu mere op, og den hyggelige stemning bredte sig hurtigt til rusværterne, der primært hang ud i baren, hvor de kunne overvåge de nye russere. Da klokken slog midnat var det desværre så godt som slut. Mange skulle sikkert hjem til Super Bowl, imens andre nok bare ville være klare i hovedet til første dag på DJH. Men at aftenen havde været en succes kunne både rusværter og russere nikke bekræftende til, da lamperne var ved at slukkes. Det har helt klart været en positiv oplevelse at møde sine medstuderende på denne her måde. Det har været en rigtig god aften, og det gør også, at man ikke er ligeså nervøs, når man starter oppe på skolen, lød vurderingen fra 23-årige Magnus Krabbe. FAKTA Her fra Illustreret Bunker vil vi godt sikre os, at alle fra første semester får en god start. Derfor har vi samlet et par punkter, som er værd at vide, når man begynder på DJH. Enjoy. - Hvis Lars Bjerg siger noget, så lad være med at brokke dig. Han har ret. - Undgå at bagtale underviserne på toiletterne. Der kunne jo sidde en ude på tønden undskyld Lars Bjerg. - Der findes to køer i kantinen. I behøver ikke at danne meterlange køer, hver gang klokken slår Gå i en stor bue udenom Banjo Kims kontor. Han siger alligevel bare nej! Semesterets klassiske journalist Navn: Magnus Krabbe Alder: 23 år Hold 2 Semesterets hottie Navn: Nadia Filt Alder: 20 år Hold 3 Semesterets kommende MTV-vært Navn: Kirstine Dalsgaard Larsen Alder: 22 år Hold 5 Semestrets look-alike/kurt Cobain Navn: Søren Staal Alder: 27 år Hold 4 Hvorfor har du valgt journalistikken? Navn: Der var ikke noget alternativ for mig. Det har altid gerne ville være journalist. Hvis dine rusværter var karakterer fra Simpsons, hvem ville de så være? Magnus: Jeppe ville helt klart være Sideshow Bob på grund af håret. Maria og Sofie må være henholdsvis Paddy og Selma. Har du et journalistisk forbillede? Magnus: Michael Bertelsen, han har en super humor på et højt plan. Hvad er det dummeste, du har gjort i en brandert? Magnus: Jeg stoppede hele metrotrafikken i København nytårsaften ved simpelthen at hive i nødbremsen. Vi slap med at blive smidt af metroen, hvilket var billigt sluppet. Vi havde ikke engang billet. Hvordan har det være at møde dit nye hold? Nadia: Det var super at møde det nye hold. Folk virker forskellige, og det er rart så bliver det ikke så kedeligt. Er du single? Nadia: Øhhmm Ja, jeg er single? Hvad skal der til for at score dig? Nadia: Jeg ta r, hvad jeg kan få. Hvad er det pinligste, du har gjort i en brandert? Nadia: Hvis man ikke kan huske det, er det så pinligt? Hvad har gjort størst indtryk på dig i dag? Nadia: Det har du! Hvorfor journalistik? Kirstine: Det lyder som en fantastisk uddannelse både med det samfundsfaglige, det at man lærer at formidle, og det at man kan arbejde med så mange forskellige emner. Hvordan scorer man dig? Kirstine: Man inviterer på en god middag og viser, at man vil gøre en indsats. Bare en ganske traditionel date. Hvad er det pinligste du har gjort i en brandert? Kirstine: Jeg har nøgenbadet i Storkespringvandet i København. Der var vist en del turister, der tog billeder. Efterlysning: Skulle en lille gris være faldet over de billeder, bedes de sendes til mail.djh.dk Hvorfor DJH? Søren: Det er den eneste uddannelse for en fotojournalist, hvor man får et bredt spekter af de forskellige genrer. Hvordan scorer en pige dig? Søren: Det kan hun ikke. Jeg kan ikke blive scoret, jeg scorer. Hvad er det pinligste, du har gjort i en brandert? Søren: Jeg er engang blevet.øhm.. Nej, jeg må tænke på førstegangsindtrykket. Lad os bare sige, at jeg har udgivet mig for at være noget, som jeg ikke var. Har du før hørt, at du ligner Kurt Cobaine fra Nirvana? Søren: Nej, det har jeg godt nok aldrig hørt før?

7 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS semester studerende meldte sig til Studenterradioen, da der var søgning i december af dem fik jobbet. Hør dem i Nyhederne mandag-fredag på 98,7 fm. Citat er født! Det var en hård fødsel næsten uden hjælp fra KaJ og skolen, men nu er første nummer af Citat på gaden Alice Petersen Overalt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole breder sig et nyt medie. I holdere, på borde og i folks tasker finder man Citat, de journaliststuderendes nye magasin. Men det har krævet fire måneders hårdt arbejde at gøre ideen til virkelighed uden startkapital. KaJ har købt en stor annonce i den første udgivelse, men vil vente med at lave en fast støtteaftale, til det første nummer er udgivet. Vi har aftalt, at vi sætter os og skruer en støtteaftale sammen, når Citat har overblik over udgifterne, men de får ikke nødvendigvis samme støtte som Illustreret Bunker, fortæller KaJ-formand Håkon Stolberg. Vi ville gerne have lidt mere frihed til at lave det, vi er her for: journalistik og ikke regnskaber Desuden vil skolen ikke betale portoen til at sende bladet ud, som de gør med Illustreret Bunker. Men det har ikke stoppet redaktører, skribenter og fotografer. Ikke en døgnflue Redaktørerne har skaffet kroner i annonceindtægter. - Laura Bøge Mortensen, Citat redaktør Penge de har tryllet frem af det blå uden andet at fremvise end visioner. Men det koster kr. at trykke bladet, og Citat skal mere end løbe rundt, hvis de skal bevise overfor KaJ, at de ikke er et engangsprojekt. For redaktørerne betyder pengene blandt andet, at de ikke længere selv skal lægge ud til kage til ideudviklingerne. Men lykken er på lånt tid, og de kan se frem til mere hårdt arbejde, når der skal rejses penge til det næste nummer. Vi ville gerne have lidt mere frihed til at lave det, vi er her for: journalistik og ikke regnskaber, mener redaktør Laura Bøge Mortensen.Derfor håber de også, at KaJ vil beslutte at støtte Citat mere rundhåndet i fremtiden. Men de er ikke i tvivl om, at de vil fortsætte uanset hvad. Det er bare et spørgsmål om, at annoncearbejdet skal organiseres bedre. Og Laura Bøge Mortensen er slet ikke i tvivl om, at Citat er alle anstrengelserne værd: Det er helt ubeskriveligt godt at have bladet ude. Vi er meget tilfredse med produktet. * Citat udkommer to gange pr. semester. * D. 10. Marts holder citat releaseparty på Citatkontoret kl Alle er velkomne. Opdatering af Medianet forsinket Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Computersystemet Medianet har en lang og broget fortid på DJH. Systemet har tidligere været misrygtet for at operere meget langsomt, og det har ofte måttet bukke under ved forholdsvis mindre belastninger. I november sidste år, da problemerne med det udskældte system var på sit højeste, var meldingen fra IT-afdelingen, at man ville forsøge at løse problemerne med Medianet under semesterskiftet i februar, hvor man ville skifte én af systemets bærende servere ud. Nu er semesterskiftet for længst ovre, men serveren er stadig ikke blevet skiftet ud. Det er gået lidt langsomt, men vi skulle være klar til at skifte serveren i løbet af næste uge, og derefter køre test for at se, om det virker efter hensigten, forklarer IT-medarbejder Chester Folming, der til daglig er den ansvarlige for driften af Medianet. Han understreger dog, at selvom serveren endnu ikke er blevet skiftet ud, så har der ikke været problemer med Medianet siden november sidste år. Medianet er ikke brudt sammen endnu på dette semester, så det tager vi som et godt tegn. Men vi arbejder selvfølgelig altid på at gøre systemet hurtigere og bedre, slutter Chester Folming. Billeder fra Jomfrufesten! Se alle de frække og kulørte billeder fra årets Jomfrufest på TV når det er bedst Med få klik kan du nu få adgang til de studerendes egne tv-produktioner Fredagsbarens ti bud: 1) Elsk din bartender som du elsker Anne Marie Dohm! 2) Dans på poolbordet! 3) Tal pænt til din tender! 4) Køb kander! w 5) Smid aldrig med øllen! 6) Skid ikke på toiletterne i Fredagsbaren. Vi orker ikke stanken! 7) Ryg aldrig i baren, men gå ud på trappen! 8) Du må ikke stjæle øl! Vi vil gerne vise omverdenen, hvad det er, vi kan. Sådan lyder ordene fra Thomas Pallesen, underviser i tv-feature, reportage og portræt på tredje semester. Han mener, det er på tide, at de studerende vender sig til, at deres produktioner offentliggøres. Sådan vil det være, når de kommer i praktik. Det kan være lidt grænseoverskridende, hvis man ikke har prøvet det før, så nu får de muligheden. Endvidere mener han, at de studerende indbyrdes kan lære meget af at se hinandens indslag. Og så er det jo også bare fedt tv! Klikker man ind på www. journalisthojskolen.blip.tv kan man blandt andet komme en tur bag om kulisserne i ishockey-verdnen, møde Trine og hendes retningshat, samt 9) knæk dig i toilette, ikke i håndvasken 10) Ingen kredit, vi er også på røven se hvordan tingene driller, når Århus å skal indvies. Kort sagt er der rig mulighed for at komme ind bag ellers lukkede døre. Du kan se tv-produktionerne på:

8 8 ILLUSTRERET BUNKER PRAKTIK MARTS 2008 Hver tredje DJH-praktikant har problemer med stress eller depression. Det viser en rundspørge, som praktikvejleder Pia Færing har sendt rundt til alle 5. og 6. semester studerende. Læs mere i næste udgave af Illustreret Bunker. Drop prestigevalget Mange studerende på DJH søger praktikplads efter, hvad der lyder godt i andres ører. Det er dog en meget kortsigtet karriereplan, mener praktikvejleder Pia Færing Charlotte Ruge Står der Politiken, DR eller TV2 på cv et, giver det fribillet til Børsen, Ekstra Bladet og mange andre arbejdspladser. Denne illusion går mange praktiksøgende med. Men sådan fungerer det ikke, fortæller praktikvejleder Pia Færing. Det er ikke sådan, at bare fordi DR eller Politiken engang har valgt dig som praktikant, så har du fået et stempel i røven, hvor der står, du er dygtig, fortæller Pia Færing. Det er hendes erfaring, at de studerende søger praktikplads efter, hvad der ser godt ud på visitkortet og ud fra, hvad de andre gør. Det er jo sørgeligt at se ansøgningsmønstret, siger praktikvejlederen. Hun forklarer, at de studerende ikke ved, hvem de er, og hvad de kan, men de tror, at hvis de store vælger dem, så får de pludselig en identitet. Det er rigtigt dumt at vælge praktikplads ud fra den tankegang, mener Pia Færing. Det er det samme som at låne en smuk kæreste og sige så er jeg nok også smuk. Hun mener, at den eneste prestige, man får af det, er den i fredagsbaren og til familiemiddagen. Der er slet ikke den slags prestige i branchen, fortæller praktikvejlederen. Praktik Praktikvejleder Pia Færing opfordrer til at overveje praktivalg grundigt Kend dig selv I stedet for at smykke sig med lånte fjer, mener Pia Færing, at man bør prioritere på en helt anden måde. Der er ingen praktikpladser, der er ideelle for alle, og der er ingen, der er ideel for alle praktikpladser, forklarer hun. Man bør derfor overveje, hvad der vil passe bedst til én selv. Og det er vigtigt, at man kender sig selv rigtig godt, forklarer Pia Færing. Kend dine prioriteter Man bør overveje, hvilken slags journalistik, man kunne tænke sig at lave. Dybdeborende eller hurtig journalistik, og om det skal være inden for det skrivende medie, radio, tv eller web. Noget vigtigt at overveje, er hvorvidt det skal være en praktikplads på et uafhængigt medie eller på en kommunikationsafdeling hos for eksempel LEGO, Arla eller SAS. Karriereovervejelser Hvis man samtidig gerne vil gøre sig nogle karriereovervejelser, bør man tænke langsigtet, mener Pia Færing. Hun synes ikke, at man bør vælge sit ønskejob i praktikken, hvis man gerne vil arbejde der, når man engang er færdiguddannet. Om fem år er I alligevel ikke på den arbejdsplads, er Pia Færings erfaring. Hun mener, at man i stedet bør overveje, hvor man kunne tænke sig at være om ti år, og hvad man skal gøre for at komme derhen. Praktikvejlederen synes, at man bør spørge sig selv: Hvor kan jeg få det netværk, der kan bringe mig hen til det job, jeg allerhelst Foto: Justin Bromberg vil have om ti år. Det kan være hvilket netværk, der kan bringe en derhen, samt hvilke kompetencer, der vil være gode at have netop der. Men som Pia Færing siger; Det er jo ikke garanti for et rigtigt valg. Men et bedre valg. Tjek praktikpladserne ud på afdelinger.djh.dk/praktik

9 PRAKTIK 9 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 Tør du sætte dig selv på spil? Selvstændighed og mod til at udfordre sig selv er eftertragtede kvaliteter. Så klart er budskabet fra praktikstederne Tine Damgård Snart er tiden ved at være inde for 3. semester. De skal dette forår søge praktik uden for Bunkeren. På DJH florerer mange myter om, hvordan man med et fyldigt cv er sikret drømmepraktikken. Er du én af de mange, der har lyttet til disse myter? Og er du derfor begyndt at udfylde dit journalistiske cv i en sidste kreativ krampetrækning? Drop det. Praktikstederne fortæller nemlig, at de prioriterer personlighed og selvtillid højere end en tilfældig udgivelse i et eller andet magasin. Personlighed eller cv Hos praktikstederne Jyllands-Posten og Bastard Film spiller journalistisk arbejde ved siden af skolen ingen større rolle. Det er vigtigere at få den rette person med den rette indstilling, som har noget livserfaring, frem for den der har fået trykt en artikel i en eller anden avis, siger praktikantvejleder på Jyllands-Posten i København, Peter Ernstved Rasmussen. Han synes tværtimod, at det tæller op, hvis ansøgeren har prøvet andre områder af livet end journalistikken. Dog har de hos Jyllands-Posten også med succes ansat folk, der er gået den direkte skolevej. Det hele kommer an på, hvordan personen er, når vi sidder over for hinanden, forklarer han. Administrerende direktør for Bastard Film, Søren Steen Jespersen, giver ligeledes udtryk for, at personlighed vejer tungere end frivilligt arbejde uden for skolen. Han understreger imidlertid, at dét, der tæller på cv et, er, at man har prøvet noget forskelligt. Det kan være alt lige fra at arbejde i en børnehave til at rejse jorden rundt. Vi havde på et tidspunkt én, der for egen regning og risiko var taget til Afghanistan for at lave en reportage. Sådan noget gør sgu da indtryk, griner Søren Steen Jespersen. Åbent Hus-dagenes betydning En anden udbredt myte går på, at man er nødt til at gøre sig bemærket på forårets Åbent Hus-arrangementer hos praktikstederne. Her skal man dog være opmærksom på, at medierne tillægger disse arrangementer vidt forskellige betydninger. Vil man i praktik hos Bastard Film, er det essentielt, at man kommer til Åbent Hus-dagene. Søren Steen Jespersen fortæller, at de allerede her lægger mærke til kandidaterne. Derfor er det vigtigt for ham, at folk er åbne og kommunikerende, når de møder op. Derimod spiller Åbent Hus-arrangementerne hos Jyllands-Posten ingen rolle i forhold til udvælgelsen. Peter Ernstved Rasmussen var bortrejst ved de seneste arrangementer og deltog derfor ikke, selvom han er én af dem, der sidder og ansætter på Panikdagen. Åbent Hus-dagenes formål er nemlig blot at give ansøgerne et indtryk af avisen. Man skal altså ikke tro, at man vinder points hos dem, der ansætter, ved at dukke op og have det store smil på, lægge visitkort og gøre opmærksom på sit navn. Det gør man ikke, siger han. Vigtigt med selvtillid Ifølge Peter Ernstved Rasmussen er selvtillid nøgleordet, hvis man vil gøre et godt indtryk. Han prioriterer til enhver tid en velovervejet og velfunderet kandidat frem for én, der er usikker på, hvad vedkommende egentlig vil. Man kan sagtens sidde over for en ung pige i begyndelsen af 20 erne, hvor man umiddelbart tænker, at hun ikke har prøvet særlig meget, men hvor man kan fornemme, at dén pige har ben i næsen og en selvtillid, der ikke er til at skyde igennem. Hos Bastard Film påpeger Søren Steen Jespersen, at det er vigtigt, at praktikansøgeren er åben og kommunikerende. Det handler om, at man er på og giver udtryk for, hvem man er. Her er jeg ligeglad med, at folk siger noget dumt eller forkert. Det vigtigste er, at man tør sætte sig selv på spil! V O X - P O P Hvad tror du vægter højest, når medierne skal udvælge deres praktikanter? Foto: Justin Bromberg Foto: Justin Bromberg Foto: Justin Bromberg Anders Riisgaard, 3. semester: Det, der vægter højst, er nok arbejdet, man har udført på skolen, og ens personlighed til selve ansættelsessamtalen. Og så er det vigtigt at møde op til Åbent Hus-arrangementerne hos medierne. Thomas Gaardsvig, 3. semester Jeg håber, de kigger på ens talent og evner ud fra f.x. de artikler, vi har skrevet på skolen. Jeg tror, at tidligere erfaringer fra erhvervslivet og frivilligt arbejde, både fagligt og socialt, ved siden af skolen er vigtigt. Og så tæller et godt udseende forhåbentligt op! Troels Kingo, 3. semester Jeg tror, de kigger rigtig meget efter, hvordan man sælger sig selv i ansøgningen. De lægger nok også vægt på, hvor engageret man har været i projekter uden for skolen, fordi det viser en form for overskud.

10 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS Marts 2008 Astrid Dalum Kristoffer Juel Fotojournalister i verdensklasse Journalisthøjskolen har siden 1992 uddannet mange anerkendte fotojournalister. De har modtaget utallige nationale såvel som internationale fotopriser. Et lille udpluk fortæller her, hvad Journalisthøjskolen gav dem med på vejen, og hvad de beskæftiger sig med nu. Lars Bech Alder: 33 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar Guldholdet, ha ha. Hvad laver du nu? Partner i Das Büro med Ulrik Jantzen. Jeg laver magasinting, kommunikation, PR og udvikler visuel identitet for virksomheder. Èn gang om året laver jeg et personligt fotoprojekt. Hvad er det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? At alt kan lade sig gøre. Aldrig, jeg gentager ALDRIG, gi op! Fotografi er en livsstil, et begær. Din karrieres højdepunkt? Jeg ser livet med foto som én lang Tour de France-etape, der aldrig ender. Jeg vandt forskellige priser som elev og igen som nyuddannet. Det svarer i det store hele bare til at være blandt de første over første bjergstigning. Nu er jeg fokuseret på at komme i mål. Mads Nissen Alder: 28 år. Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar 2007 Hvad laver du nu? Efter DJH flyttede jeg til Shanghai i Kina. Jeg laver reportager og fotojournalistik. Mine faste kunder er Politiken, Børsen og Der Spiegel. Jeg har lige været i Niger med Operation Dagsværk. Desuden har jeg bidraget til en bog om verdens drikkevand. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Jeg lærte vildt meget på DJH. Udover bordfodbold, en kæreste og en masse gode venner, tror jeg, at DJH har gjort mig bedre til at gøre det, jeg brænder for. Din karrieres højdepunkt Hele sidste år gik det ret okay. I januar afsluttede jeg DJH med min Amazonas-reportage, der blev rigtig godt modtaget i Danmark og i udlandet. I februar blev et af mine billeder kåret som Årets Pressefoto, og resten af året lykkedes det mig at banke min freelance tilværelse op i Kina med masser af frihed og jobs. Lige nu sidder jeg på mit nye kontor og kigger ud på en af de første forårsdage i Shanghai. Der er kaffe i koppen, billeder fra Niger på skærmen og i maven har jeg en følelse af kun lige at være begyndt. Peter Funch Alder: 34 år. Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? December Hvad laver du nu? Fotograf med agent i USA, England, Tyskland og Danmark. Bor i New York, hvor jeg har studie. Arbejder pt. på en udstilling med projektet Babel Tales, der åbner 27. marts i New York under kunstmessen Armory Show. Skal til Los Angeles på tirsdag og fotografere en kampagne for telefonselskabet O2. Forberedelser og optagelser varer 14 dage, hvorefter der er omkring en uges retouch, som bliver lavet i London. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Dokumentarstilen i fotografiet og evnen til at fortælle historier og til at researche. Samtidig har det også taget en del år at fjerne sig helt fra journalistikken og komme over i kunstverdenen. Din karrieres højdepunkt? Det ved jeg sgu ikke... Det er virkelig tilfredsstillende at bruge mere og mere tid på egne projekter og ikke skulle lade sig diktere af, hvad andre siger, man skal gøre. Erik Refner Alder: 37 år. Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Hvad laver du nu? Arbejder som fastansat på Berlingske Tidende med ret til at lave opgaver for kunder i udlandet. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? En god solid bund som fotograf. Din karrieres højdepunkt? World Press Photo of the Year.

11 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER Marts Miriam Dalsgaard Alder: 36 år. Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Hvad laver du nu? Fastansat fotograf på Politiken. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Det bedste ved uddannelsen var tiden til at fordybe sig. Ottende semester var det pureste guld. Der lavede jeg reportagefotografi, og vi havde nogle fantastiske gæstelærere. Det absolut bedste var at lave hovedopgave. Jeg brugte 10 dage koncentreret på at fotografere og brugte derefter to dage på at ligge og kigge op i et hvidt loft for at få ro i øjnene. Derefter brugte jeg lige så lang tid på at redigere de 5000 billeder. Den slags luksus findes sjældent på en avis, men jeg har visheden om, hvor godt det er for sjælen at bruge lang tid på et projekt. Og mon ikke snart jeg prøver at finde plads til at gøre det igen. Din karrieres højdepunkt? Mit møde med min fuldstændig vanvittigt kloge chef, Per Folkver. Jeg elsker at fotografere. Per Folkver tvinger mig og mine kolleger til at sætte ord på, hvad det er, vi fotograferer, og hvorfor vi fotograferer. Det værdsætter jeg utrolig meget, da det er ordene og eftertænksomheden, som udvikler avisfotografiet. Steven Achiam Alder: 32 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Sommeren Hvad laver du nu? Fastansat finansfotograf. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Dét at tro på mig selv, og at fotografi kommer af hårdt arbejde, mere end af talent. Din karrieres højdepunkt? Sidste år i Amsterdam, hvor jeg var inviteret til at holde en 10 minutters præsentation foran et World Press publikum, deriblandt min kæreste, min kommende chef og så mine søde forældre, som ikke rigtig forstår sig på fotografi. Der var meget på spil og samtidig alt at vinde, men alligevel var jeg ved at skide i bukserne, før jeg skulle gå på. Men i sidste ende var det jo bare en kæmpe chance, at få lov til at tale ved verdensmesterskabet i pressefotografi og oplagt at møde andre nørdede og søde fotografer. Jacob Langvad Alder: 30 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 2003 Hvad laver du nu? Efter DJH fik jeg et scholarship til Fabrica i Italien og flyttede dertil. Nu bor jeg i Sao Paolo, hvor jeg har været med til at starte et designstudio. Jeg arbejder som fotograf og visual director, og laver desuden freelancejobs som fotograf. Har været her et år og tager snart videre. Regner med at være i Europa sommeren over, derefter New York indtil nytår. Brasilien, Beijing og Tokyo i det nye år. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Praktisk rutine fra praktiktiden og en god grunduddannelse, som man kan bygge videre på. Venskaber og faglig inspiration fra andre elever. Din karrieres højdepunkt? Lige nu laver jeg præcist, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg synes er allermest spændende. Casper Dalhoff Alder: 35 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 1999 Hvad laver du nu? Efter at have været freelancer og deltidsansat på Ingeniøren er jeg i dag ansat på Jyllands-Posten. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Fire års fantastisk uddannelse. Jeg fik en stor forståelse af fotografiet, og hvad jeg kan bruge fotografiet til. At lære at gå på opdagelse og finde frem til det personlige fotografi. Din karrieres højdepunkt? Mit projekt fra Sølund, The Dark Side, som jeg også har fået en del international anerkendelse for. Projektet var meget personligt, og der opstod noget i mit fotografi som efterfølgende er noget, jeg jagter, når jeg skal lave projekter. Jakob Dall Alder: 37 år. Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Hvad laver du nu? Arbejder i dag som freelance fotojournalist. Jeg arbejder bl.a. for Dansk Røde Kors, hvor jeg laver reportager fra forskellige steder i verden, hvor der ofte er brug for ekstra hjælp. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Jeg fik en forbedret fortælleevne i forhold til mine billeder og en tro på, at verden ligger åben for mine fødder og kamera. Din karrieres højdepunkt? Højdepunktet venter stadig på at blive indtaget, men indtil videre var det nok, da et af mine billeder blev udvalgt til en pris i World Press Photo. Billedet viser en bedende kvinde i Pakistan, der sørger over sin døde søn. Billedet blev taget 14 dage efter jordskævet i oktober Lene Esthave Alder: 38 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar 2000 Hvad laver du nu? Freelancefotograf i Sønderjylland. Redaktionel- og reklamefoto samt undervisning. Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Min ægtefælle. Fagligt var det at kunne skrue en historie sammen som et selvstændigt produkt i både tekst og billeder. En kunnen jeg bruger meget i dag. Din karrieres højdepunkt? Der er ikke et, men mange. De vigtigste højdepunkter er de daglige; når et billede virker, når kilden er fantastisk, når feedbacken er intelligent. Den slags højdepunkter er dem, der gør det værd at blive ved.

12 12 ILLUSTRERET BUNKER HVAD KAN VI? Marts 2008 FOKUS: HVAD KAN VI PÅ DJH? Børn af Bunkeren Hvor end man kigger hen i medierne, så er de der de kendte journalister fra DJH Martin Møller Aamand Cecilie led af præstationsangst. Nu siger hun godmorgen til hele Danmark i fjernsynet. Morten følte sig ikke som rigtig journalist. Nu interviewer han ministre og stjerner i sofaen på Hovedbanegården. Johannes stod ikke forrest i køen til fredagsbaren. Nu står han i front, når nyheden skal ud på tv til det ganske danske land. Cecilie Frøkjær Jeg var simpelthen så lykkelig, da jeg kom ind, siger Cecilie Frøkjær om dengang hun blev optaget på Journalisthøjskolen. Cecilie Frøkjær blev færdig som journalist i Hun gik på årgang med blandt andre Troels Mylenberg og Jeppe Nybroe, og hun skrev såmænd hovedopgave med Cecilie Beck. Cecilie Frøkjær ser tiden på Journalisthøjskolen som en indføring i at tænke journalistisk, mens det var i praktikperioden, hun virkelig lærte noget. Det skete i Holstebro, da Cecilie Frøkjær var praktikant på TV/Midt-Vest. Når hun tænker tilbage på sin tid på Journalisthøjskolen, er minderne i høj grad positive. Alligevel er der en ting, hun ville ønske, hun havde fået undervisning i, da hun gik på DJH: Angsten for ikke at være god nok. Jeg var ekstremt præstationsangst, fortæller Cecilie Frøkjær og fortsætter: Jeg koldsvedte fra morgen til aften hver eneste gang, jeg skulle lave en opgave. Hun troede, hun var alene med den følelse og følte sig som en stor taber. Men det var ikke tilfældet. Andre havde det på samme måde. Der var bare ingen, der turde sige det højt, siger hun. Med rutinen fik Cecilie Frøkjær dog styr på nerverne og ringet til alverdens kilder. Jo flere gange man gør det, jo nemmere bliver det, lyder det fra hende. Morten Resen Ved Cecilie Frøkjærs side i Go Morgen Danmark finder vi Morten Resen, der på sin vis også har gået på DJH. På sin vis, fordi han ikke har taget den fireårige uddannelse i Århus, men derimod en diplomuddannelse i journalistik. Som 19-årig begyndte Morten Resen at arbejde på P3. Der arbejdede han i knap ti år og tog sideløbende sin diplomuddannelse i journalistik. Selvom Morten Resen ikke er klassisk eller rigtig journalist og var en smule nervøs for at dumpe, fandt han hurtigt ud af, at han kunne producere journalistik alligevel. Det var fedt at finde ud af, at man faktisk godt kunne være journalist uden egentlig at være journalist bare man lavede sit arbejde ordentligt og gjorde det på sin egen måde, siger han. Morten Resen erkender, at der også skal nogle redskaber og teoretisk viden til, men tilføjer: Man skal gøre tingene på sin egen måde, for ellers bliver alt jo bare sterilt og ensartet. Johannes Langkilde DJH er et fantastisk sted, og man får stillet nogle formidable rammer til rådighed, og så gælder det bare om at udnytte dem, siger Johannes Langkilde. Og udnyttet dem, det har han. Han blev uddannet fra Journalisthøjskolen i 2004 og er i dag allerede et kendt ansigt som nyhedsvært på TV 2. Mine medstuderende ville nok have kaldt mig kedelig dengang, for jeg brugte meget tid og energi på det faglige og knap så meget tid i fredagsbaren, siger Johannes Langkilde. Selvom hans fokus på det faglige tydeligvis har båret frugt rent karrieremæssigt, er Johannes Langkilde ikke bleg for at indrømme mindst én fordel ved en tur forbi baren i kælderen: Man må som udgangspunkt aldrig fortryde noget, men jeg kunne måske godt have brugt noget mere tid i fredagsbaren. Jeg tror, det havde givet mig et større netværk i dag, og en øl er der ingen, der tager skade af. Ring til Fogh og vær kold i røven De praktiske opgaver fylder meget i undervisningen på DJH. Gåsehud bliver forvandlet til hår på brystet, når man springer ud, hvor man ikke kan bunde Per Skovkjær Sand Trine Ruby Laursen er ude at lave sit første erfaringsinterview. Hun sidder overfor en kvinde, der fortæller om, da hun mistede sin mand. Når kvinden holder op med at tale, og stilheden lægger sig som en trykkende dyne over dem, er Trine Ruby Laursen hele tiden ved at bryde ind. Men hun æder stilheden i sig og venter på, om kvinden har mere at fortælle. Det er i dag snart tre år siden. Erfaringsinterviewet er en af de mange praktiske opgaver, man som journaliststuderende på DJH bliver stillet. Pædagogikken på skolen er learning by doing. Trine Ruby Laursen fra 7. semester har selv oplevet, hvordan de praktiske opgaver har gjort hende til en bedre journalist. Man kan godt læse bøger, der hedder Husk nu at se, Husk nu at føle, Husk nu at høre, Husk nu at beskrive. Men det er først, når man sidder derude og har prøvet det på egen krop, at man forstår, hvor vigtigt det er, siger hun. Studieleder Solveig Schmidt er med til at lave studieordningen og udforme den pædagogik, der undervises efter. Hun har ingen skrupler ved at sende de studerende af sted på opgaver, der fordrer dem til at bryde grænser. Hun mener, at skolen skal skubbe de studerende ud fra badebroen. Dybt vand Første gang er man bare på dybt vand. Sådan er det. Sådan er det også første gang, du sidder på en cykel. Det har vi det fint med, for vi ved, at I kan, siger Solveig Schmidt. Men det er vigtigt, at man bagefter reflekterer over, hvorfor det gik, som det gik med opgaven. I arbejder bevidst med, hvad der sker samtidig med, at I prøver det i praksis. Vi tror, det er måden at lære journalistik på, siger hun. Solveig Schmidt mener ikke, man kan blive en god journalist ved kun at bladre i tykke bøger: Det eneste man ville få ud af det var, at jeres skræk for at komme ud ville blive meget større, siger hun. Trine Ruby Laursen frygtede at ringe til kilder, da hun startede på DJH. Jeg gik ud på gangen, for det var enormt grænseoverskridende for mig at ringe til alle de her mennesker, siger hun. Men efter at være blevet skubbet ud fra badebroen et utal af gange, har hun lært, at hun faktisk godt kan svømme. Kold i røven Man opdager, at det ikke går galt. Det er fint nok. Din historie er god nok, og de taler pænt til dig. Ens usikkerhed bliver gjort til skamme ved, at der ikke er nogen, der siger: Undskyld, hvad fanden har du gang i?, siger Trine Ruby Laursen. Hun har i sin praktiktid på DR Nyheder talt med samtlige ministre og oplevet Pia Kjærsgaard dreje forbi hende med indestængt vrede og et stramt ansigt, da hun lagde op til et kritisk spørgsmål. Men det bider ikke længere på hende. Trine Ruby Laursen må Foto: Karoline A. Markholst erkende, at en ældre studerende havde ret, da han fortalte hende og de andre på hendes 1. semester: Jeg lover jer, at når I er færdige med den her skole, så kan I ringe til statsministeren og være kolde i røven!

13 HVAD KAN VI? ILLUSTRERET BUNKER Marts Der blev uddelt ti 12-taller, karaktergennemsnittet blev på 8,0 for hovedopgaverne i januar studerende dumpede. Danmarks Journalisthøjskole - et skridt foran Traditionelle journalistiske arbejdsmetoder vil blive suppleret af CAR-journalistik - herunder mapping - i langt højere grad i fremtiden end i dag. Det vurderer Nils Mulvad, journalist og underviser på Danmarks Journalisthøjskole. Heidi Qvistgaard Jensen Du sidder på redaktionen, og meldingen kommer: Der er fundet en død fugl. Da der kan være tale om fugleinfluenza, skal du finde frem til samtlige fjerkræavlere i sikkerhedszonen omkring fundstedet. Med mapping (kortlægning, red.) kan dette gøres meget let og hurtigt. Situationen med en død fugl er kun et eksempel på, hvad vi som journalister kan bruge mapping til. Det et rigtig godt eksempel, mener Nils Mulvad, der har arbejdet med mapping og CAR-journalistik (Computer Assisted Reporting, red.) gennem ti år, blandt andet i forbindelse med sin stilling som chef for det tidligere DICAR (Center for analyserende journalistik, red.). Informationsparadis Du har i forvejen data over alle fjerkræavlere i Danmark, og det præcise fundsted blev oplyst da meldingen kom. Nu skal du blot kortlægge, hvilke af de mange avlere, der ligger i sikkerhedszonen. Med mapping-programmet X-point kan fjerkræavlere lægges ind på et kort. Ovenpå kan fundstedet og sikkerhedszonen nemt lægges ind. Programmet kan nu give dig informationer om de avlere, som ligger i zonen. Således bliver det meget hurtigt og enkelt for dig at finde frem til flere avlere, der risikerer at miste sine fugle, fordi besætningerne ligger i sikkerhedszonen. Dermed har du fundet dine kilder til en potentiel historie. Mapping er mere Man slipper ikke for at analysere tal og data som journalist, siger Nils Mulvad. Han bifalder dermed det faktum, at de studerende på DJH får forholdsvist meget undervisning i analyserende journalistik, herunder muligheden for mapping. Mapping-undervisningen er enestående for studerende ved Danmarks Journalisthøjskole, i det ingen af de to øvrige uddannelsessteder for journalister tilbyder deres studerende det samme. Mapping er at analysere sammenhængen mellem geografi og præsentation af nyheder geografisk, siger Nils Mulvad. I det ligger også, at mapping er god til at præsentere sine nyheder med, især er det velegnet til internetpræsentationer. Danske medier er bagud I Danmark er udviklingen på området ikke særlig udbredt endnu, men Nils Mulvad spår det en meget stor fremtid. Ved hjælp af kortpræsentationen Googlemaps kan man allerede nu lave forholdsvis avancerede præsentationer. Modsat et kort i en trykt avis, kan man på internettet gøre kortet levende og indsætte flere lag. Dermed kan læseren hente meget mere information end på et trykt kort. Det, vi vil se, er at analyse og præsentation vokser sammen, siger Mulvad. Det betyder, at mens vi journalister analyserer ved hjælp af mapping i bred forstand, så laver vi samtidig kortpræsentationen til læseren. Han sammenligner det med, at man skal skrive mens man laver sin reseach, og ikke vente til alt reseach er afsluttet. Det er svært at forestille sig, hvad vi kan på området om bare 4-5 år, siger Nils Mulvad. På talerstolen i Texas I slutningen af februar skal Nils Mulvad til Texas, USA, hvor han, sammen med sin arbejdspartner Tommy Kaas, skal deltage i en stor international messe. Her skal han blandt andet holde oplæg om Scrapping, som han har specialiseret sig i, og som også er CARjournalistik. Herefter vender Nils Mulvad tilbage til Århus, hvor han vil give interesserede 2.semesterstuderende et kursus i avanceret internetsøgning og i det avancerede program acces. Praktikant på Christiansborg Politik skaber og holder sammen på samfundet - den politiske journalistik får samfundet til at flytte sig. Derfor er politisk journalistik så spændende, og derfor er Christiansborg-erfaring altid god bagage. Netavisen Altinget er med ti journalister en af Christiansborgs store redaktioner. De tre er praktikanter (tolv måneder). Vi udgiver på uvildigt grundlag syv snart otte - portaler med nyhedsbreve samt redigerer politik.tv2.dk. Før du skal i praktik så log på med mailadressen og koden opslag. Detaljeret uddannelsesplan på journalisteripraktik.dk Gammel Strand København K Tlf

14 14 AR ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 Foto og tekst: Kathrine Damkjær Marianne 31 år Jeg sprættede min arm op med en passer. Det er 8 år siden. Det var ikke første gang, jeg havde skåret i mig selv. Det havde stået på gennem flere år, men det her var ret drastisk. Jeg skar i mig selv som en form for straf. Når jeg havde gjort noget eller sagt noget, som jeg fortrød, så skar jeg i mig selv. Jeg var virkelig langt ude på det tidspunkt, og så langt skal jeg ikke ud igen. Det er skræmmende, men jeg kan faktisk ikke huske, hvad der udløste episoden med passeren. Jeg boede lige ved siden af sygehuset, så jeg tog et viskestykke om armen, da jeg havde sprættet den op og gik derover. Jeg blev syet med en sting. I dag er arret en nostalgisk påmindelse om, hvordan jeg havde det i den periode, men jeg tænker, at min frustration kunne være kommet ud på måder, der var værre jeg kunne have drukket eller taget stoffer i stedet. Den periode i mit liv har sat et fingeraftryk på mig, men arret gør mig ikke så meget. Jeg synes, at det at være fejlfri er mangel på individualitet.

15 ILLUSTRERET BUNKER MARTS Anton 26 år Jeg var 10 eller 11, da vores golden retriever bed mig i ansigtet. Vi havde leget med en bold på køkkengulvet, da den pludselig sad i kæben på mig. Vi havde kun haft hunden i 14 dage, vi havde fået den af nogen, der skulle flytte i lejlighed. Jeg kan huske, at jeg var så fattet, at jeg kunne sidde og stikke tungen ud gennem hullet i kinden. Det syntes min far slet ikke var sjovt. Jeg var ret heldig. Havde hunden bidt højere oppe, havde jeg mistet øjet. Havde den bidt længere nede, havde den ramt luftrøret. Jeg fik 75 sting i ansigtet. I dag er jeg ret ligeglad med det, men det var rigtig svært, da jeg var teenager, og da det betød noget, hvad pigerne syntes om en. Jeg er kronraget og arret i ansigtet gør, at folk tror det værste om mig, men jeg synes, at det giver mit ansigt karakter. I øvrigt skød min far hunden dagen efter den bed mig. Annette 52 år Det værste var, da jeg skulle fortælle det til mine døtre. Jeg havde opdaget en lille knude i det højre bryst og fik det undersøgt. Det viste sig at være brystkræft. Lægerne sagde, at de ikke behøvede at fjerne hele brystet, men jeg insisterede. Det viste sig at være ret heldigt, for knuden var kegleformet og sad kun 3 millimeter fra lungehinden. Jeg vil ikke have brystet rekonstrueret, jeg vil have muligheden for at mærke, hvis der kommer nye knuder. I stedet har jeg en brystprotese, som jeg altid har på, når jeg forlader huset. Min kvindelighed ligger ikke i brysterne, jeg prøver at fokusere på andre fortrin i stedet. Jeg synes man skylder sig selv og sine nærmeste at finde optimismen frem, når sådan noget sker for en. Og egentlig er jeg glad for arret. Jeg synes at kirurgen har lavet et rigtig flot stykke arbejde Charlotte 25 år For cirka tre år siden fandt lægerne ud af, at jeg havde hul mellem forreste højre og venstre hjertekammer. Hullet er der, når man bliver født, men det skal lukke sig af sig selv umiddelbart efter fødslen. Lægerne kunne ikke forstå, at jeg havde kunne leve normalt, og jeg skulle straks opereres, så hjertet ikke tog permanent skade. Det var underligt at gå fra at føle sig helt rask til pludselig at være alvorligt syg. Jeg blev opereret to gange. Ved første operation savede de mit brystben op, og bagefter blev jeg sat sammen med ståltråd, inden de lukkede huden. Efter første operation var jeg nødt til at blive hård. Jeg var så bange for at dø, for at noget kunne gå galt. Jeg havde sådan en indstilling, at dør jeg, så dør jeg. Ståltråden fra første operation endte med at genere rigtig meget. Så jeg blev opereret igen. Denne gang skulle ståltråden fjernes og de fik syet såret sammen, så arret blev pænere. Hver gang jeg bliver nervøs eller stresset får jeg vild eller uregelmæssig hjertebanken. Det er som om min hovedpine og mavepine sidder i hjertet i stedet. Anders 27 år Jeg var 16 år og på skiferie i Sverige. Jeg var slet ikke god, det var kun anden eller tredje gang, jeg var af sted. Jeg styrtede og jeg brækkede højre ben lige over skistøvlen. Benet hang og dinglede, og jeg kom ned på lazarettet. Musklen var hævet så meget efter mit styrt, at den ikke kunne være i den hinde, der omgiver musklerne, så lægerne blev nødt til at skære mit ben op to steder, for at gøre plads til hævelsen. Jeg lå på intensiv afdeling i to dage i Sverige og derefter knap to måneder på Vejle Sygehus. Efter tre uger var hævelsen i mit ben faldet så meget, at de kunne sy huden sammen på indersiden af benet, men så gabte hullet på ydersiden af benet, og lægerne transplanterede hud fra mit lår for at kunne lukke såret. Jeg synes, det er lidt af et kunststykke, så jeg er ikke ked af mit ar. Jeg kalder det fisken, fordi det ligner det lidt.

16 16 BLÆR ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2008 TEMA BLÆR Livrem og seler udspiles til bristepunktet, når Bunkeren flekser den store blære-muskel på de følgende sider. Der ryger manchetknapper, når Mads Christensen dropper personlige klichéer i flæng i grænselandet mellem Jantelov og kapitalistisk junglelov. I Randers giver Ralf los og lader asfalten æde gummi på hans VW Polo Og så viser Bjørn, Zia og Tara os alle, hvor pokalskabet skal stå. God fornøjelse! Besat af biceps Bredskuldrede blærerøve er der nok af, men hos de helt store drenge handler det om mere end at flexe på diskoteket Sarah Risbøl Jacobsen Mikkel samler et par 18 kg. håndvægte op fra gulvet: Jeg tager lige et sæt, siger han, og de næste 30 sekunder er der ingen forbindelse. Kun sved, voldsom prusten og ildrøde, smerteligt forvrængede grimasser. Han fortæller, at han træner op mod 10 timer om ugen: Og det er ved siden af mit fuldtidsjob som tømrer. Jeg laver stort set ikke andet end at arbejde, træne, spise og sove. Jeg er helt afhængig af min træning. Hvis jeg ikke træner, føler jeg, at jeg skrumper ind. Med fordomshatten godt trukket ned over ørerne er vi taget ned i blærerøvenes mekka, et fitnesscenter i Århus midtby, for at finde ham Blærerøven. Ham, hvis altoverskyggende formål med træningen er at kunne flashe musklerne på diskotekerne fredag aften. Ham, hvis opsvulmede muskelfibre ikke står tilbage for et slagsmål mod en spagettiarm. Vi vil finde ud af, hvem han er og om vi har ret i vores fordom om, at bodybuildere hører til blandt landets største blærerøve. Selvfølgelig findes der også blærerøve i den her sport. Musklerne stiger dem til hovedet, og de opfører sig, som om de ejer det hele og ved alt. Men det er typer, som der bliver set ned på, både i centrene og til konkurrencer. De ødelægger sporten. Men der er heldigvis ikke ret mange af dem, og det er sjældent dem, som stiller op i konkurrencer. Mikkel, som er en af de rigtig store drenge, er ved at træne sig op til DM i Fitness Class i København til oktober. En høj, flot fyr midt i tyverne, med glatbarberet isse og tatoveringer ned af højre arm. Han er iført en tætsiddende, hvid T-shirt, og han har guldringe i ørerne, som glimter når han bevæger hovedet. Syv år uden ferie Mikkel har slet ikke tid til at stå og spille med musklerne til ære for os almindelige dødelige. Hverken i centeret eller på diskotekerne. Han tager sin træning meget seriøst. Så seriøst, at han aldrig holder ferie, fortæller han: Det er syv år siden, jeg holdt min sidste ferie. Jeg får en ubehagelig uro i kroppen, når jeg ikke træner som normalt. Drivkraften bag en sådan livsstil er ifølge Mikkel at kunne se de radikale ændringer på kroppen: Før jeg begyndte at træne, var jeg bare en høj og ranglet fyr, og det synes jeg ikke var særlig pænt. Det ville jeg gerne gøre noget ved. Min far var bodybuilder, og han var jo flot og udstrålede selvsikkerhed, og damerne kiggede efter ham, når han var i byen. Bodybuildere var sådan nogle, som jeg så op til. Det var det, der fik mig i gang med træningen, forklarer han. Mikkel tager endnu et sæt. I dag skal han træne muskelgrupper i arme og ben. Der er næsten tomt i centeret, og udover baggrundsmusikken er de eneste lyde Mikkels nærmest eksplosive prust og lyden af metal mod metal fra fitnessmaskinerne. Han fortæller, at det gælder om ikke at lade musklerne vende sig til en bestemt belastning: Det gælder om at overanstrenge og derved sprænge musklen, bogstaveligt talt, så den kan vokse sammen igen og blive større. Mikkel indrømmer med et skævt smil, at han ikke har nogen øvre grænse for, hvor stor han vil være: Lige nu synes jeg bare, at jeg skal være større. Men det skal jo stadig passe sammen. Symmetrien i kroppen skal være i orden. Det kigger dommerne meget på til konkurrencerne. Han forklarer, at de mange spejle i centrene netop bliver brugt til at tjekke kroppens symmetri og ikke som mange almindelige brugere af centeret tror til at stå og nyde synet af sin egen muskelmasse. Meget konkurrence Mikkel er færdig med sin træning for i dag, og går med til at få taget nogle fotografier i omklædningsrummet, selvom maven endnu ikke er i DM-form, undskylder han på forhånd. Det er først til juni, fem måneder før DM, at den virkelig hårde træning og stramme diæt går i gang. Indtil da gælder det mest om at spise en masse, og træne som normalt - altså 10 timer om ugen. Luften i omklædningsrummet er tung og våd af sved og damp, og kameralinsen dugger. Mikkel smider sin T-shirt, ser sig i spejlet, spænder hver en fiber, og igen, dette smertende udtryk i ansigtet. Musklerne hæver sig under den fugtige hud, og blodårerne svulmer. Han retter blikket mod linsen, og i et splitsekund forvandler han sig fra Mikkel til personificeringen af vores vildeste fordom; her har vi ham! Blærerøven fra diskoteket. Men øjeblikket varer ikke længe. Nu sidder han igen med musklerne gemt væk bag en tyk jakke og ser helt almindelig ud. Mikkel er ikke nogen blærerøv, men han indrømmer, at der er meget indbyrdes konkurrence blandt bodybuildere: Man sammenligner hele tiden sig selv med andre. Det gør man altid, hele dagen. Man tjekker lige ud, hvor meget vægt de andre har på, når de træner. Men man hjælper først og fremmest hinanden. Både med tips til træning og opbakning før konkurrencer. Der er et utrolig godt sammenhold og kammeratskab blandt bodybuildere, siger han. Konkurrence, ja. Blær? Nej. Kun som undtagelsen, der bekræfter reglen. Vi siger farvel til Mikkel. Og held og lykke til DM. Foto: NIikolai Linares

17 BLÆR ILLUSTRERET BUNKER MARTS »Hykler: Falbert tør ikke trykke royale bøssebilleder.«er ifølge Esben Ørberg, kommunikationschef i DJ årets danske spiseseddel Se den og læs artiklen bag i Illustreret Bunker # på dk. Et liv som blærerøv Mads Christensen er indbegrebet af blær. Men hvad gemmer der sig bag rolexurene og de store slipseknuder? Illustreret Bunker forsøger at finde svaret Christian Bøje Jensen Vi kender ham som ham den rapkæftede fra fjernsyn og radio. Ham der ved, hvordan man åbner en flaske champagne med en sabel, og ham der altid er ulasteligt klædt i italiensk designertøj. Han er Danmarks selvbestaltede blærerøv nummer ét. Igennem et årti har han gennem bøger, foredrag og regelmæssige tvoptrædener belært danskerne om alt fra gode manerer, til korrekt påklædning. Der findes vel derfor næppe nogen, der er bedre egnet til at tage temperaturen på danskernes forhold til blær, Jantelov og alt det midt imellem. Janteloven har sværere kår i dag, end den havde for tyve år siden. Men den er stadig gennemsyrende i vores selvsyn og vores holdninger. Jeg er tilhænger af en vis form for beskedenhed, men man sku også gerne række hænderne i vejret engang imellem og sige se hvad jeg har gjort, siger han og fortsætter: Jeg synes, at ordet blærerøv kan tilskrives rigtig mange gode træk. Og man skal passe på med ikke at gemme sine talenter og evner bag påtaget ydmyghed. Et samfund i forandring Tiderne skifter, og vi forsøger at følge med, så godt vi kan. Ifølge Mads Christensen, har vores måde at agere mellem hinanden på også ændret sig. Vi har ikke tid til at gå på stævnemøder i hundrede år før det første kys. Sådan opererer vi ikke i dag. Vi skal af sted, og det skal være nu. Man bliver nødt til at gribe livet omkring struben, og man er simpelthen nødt til at acceptere, at hvis man vil noget, så må man have varen præsenteret hurtigt og effektivt. Hvis et rolexur er blæret, så må to være dobbelt så blæret En hverdag som foredragsholder, klummeskribent og offentlig provokatør fornægter sig ikke. I løbet af interviewet falder kommentarerne som konstante maskingeværssalver. Intet emne er tabu, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Man kan understrege sin egen person med sin påklædning, og det synes jeg er spændende. Men det der med bare at rende rundt som en fucking lemming, og gøre som modebladene dikterer, det synes jeg er patetisk. Netop påklædningen, og ikke mindst et rolexur på hvert håndled, har klæbet til Mads Christensen, siden han skrev sin første bog. Når folk spørger mig, hvorfor jeg har to rolexure på, svarer jeg, at hvis et rolexur er blæret, så må to være dobbelt så blæret. Med tiden er de blevet en del af min uniform. Jeg føler mig sgu nøgen uden dem, siger Mads Christensen. Mads og medierne Et liv på avisernes forsider og i tv- og radioprogrammer har givet Mads Christensen et indblik i og en holdning til de danske medier. Han er opmærksom på forholdet mellem form og indhold i nyhedsdækningen, men mener ikke, at personificering har taget overhånd. Jeg er som udgangspunkt fortaler for, at man etablerer en visuel identitet til at få et budskab frem. Men man Foto: Showbiz Denmark skal passe på, at nyhederne ikke drukner i den karakter, der formidler dem. Vi skal jo ikke ud i sådan nogle amerikanske tilstande, hvor man sidder og smiler til hinanden i sådan en grad, at der ikke er tid til at læse nyhederne op, siger han. Mads Christensen siger sin mening. Også når kameraet ruller. Og det har givet både venner og fjender. Jeg har bestemt ikke nogen ambition om, at alle skal elske mig. Det hænder da også, at jeg af omveje hører, at folk foragter mig i en sådan grad, at de ønsker at grave mig ned i deres have. Jeg siger ikke nej til noget som helst. Hvis det er godt betalt, så gør jeg det også i bar røv Men det er vilkårene, når man som jeg siger sin mening uden omsvøb. Privatpersonen Christensen Mads Christensen lægger ikke skjul på, at pengene er drivkraften bag hans virke i medierne. Privat har han både kone, børn, et hus under ombygning, og en kælder med vand i, men der er ikke vandtætte skotter mellem familie og arbejde. Min fremtoning i medierne er en hurtig vej til nemme penge, det er ikke nogen hemmelighed. Og jeg har da også haft Bo Bedre hjemme og tage billeder af min røv, mens jeg var i bad. Man kan jo ikke betale husleje med gode intentioner, udtrykker han. De seneste måneder har man kunnet se Mads Christensen i reklamer for SU-indkøbsmekkaet Netto. Et træk, som ikke umiddelbart går i spænd med Mads Christensens image som dekadent livsnyder i den dyre skala. Men forklaringen ligger lige for: Jeg kan da godt se, at min reklame for Netto i nogle sammenhænge kan konflikte med mit budskab om eksklusivitet, men det vil jeg altså skide på. Jeg har fået for den reklame, og dem kan jeg fint bruge. Jeg siger ikke nej til noget som helst. Hvis det er godt betalt, så gør jeg det også i bar røv. Har du ikke fået nok blær, så klik dig ind på

18 18 ILLUSTRERET BUNKER BLÆR MARTS 2008 Unge mænd i gamle biler Gamle biler, masser af hjulspind og drengerøvsstemning - og kun en lille smule blær. Bunkeren var til biltræf i Randers og foto Thomas Nørtoft Poulsen og Louise Leth-Espensen Der har vi politiet, kommer det lettere irriteret fra nogen i baggrunden. En patruljevogn kører langsomt forbi de cirka ti biler, der er tilbage af denne aftens biltræf. Det er meget normalt, at de lige dukker op og registrerer, hvem der er med til træffet, men det får aldrig yderligere konsekvenser, forklarer Morten, som også får sin nummerplade noteret i politiets sorte bog. Politibilen forsvinder igen, og snart efter fordufter de sidste fra parkeringspladsen. Trods vind og kulde Forud er gået godt to timer med snak, latter, imponerede blikke, høj musik og kraftige hjulspind på parkeringspladsen foran Kvik Køkkener i Randers. Via hjemmesiden Bilgalleri.dk er der arrangeret, at alle bilinteresserede kan komme og se, hvad andre har lavet ved deres bil, for at vise deres egen frem, eller bare komme for at møde nye mennesker eller snakke med gamle venner. Det er fortrinsvis unge mænd mellem 20 og 30 år, samt en håndfuld unge piger, der har valgt at trodse vinterkulden denne fredag aften i februar. Der er omkring 75 mennesker i alt, og cirka halvt så mange biler, fordelt i små grupper. Om sommeren plejer der at være flere hundrede biler til sådan et træf. Anlæg i bagagerummet Temperaturen er krøbet under frysepunktet, men stemningen på parkeringspladsen er i top. Drengerøvsstemningen stortrives på pladsen. En af de fremmødte er den 20-årige elektriker, Ralf, som er ankommet i sin røde og sorte VW Polo fra Ralf viser os anlægget i bagagerummet. To styk 240W højttalere, en 750W subwoofer samt en 800W forstærker optager næsten al pladsen. Ud over det er bilen udstyret med skørter, nye sidespejle, tonede ruder, forlygter med LED-lys samt meget andet ekstraudstyr. Indeni er der blåt og rødt lys ved fødderne. Alt er noget Ralf selv har købt og sat på bilen,. Han har ikke helt styr Jeg er blæret, du er ikke Janus Bek Julin Foto Angelina Siff Nanet Nielsen Blær kan tage sig ud på mange, forfærdeligt forskellige måder, alt efter i hvilken kontekst netop du finder det passende at være en showoff. Hvis man kunne finde noget, som alle i hele verden fandt blæret, ville man nok være rimeligt fucking velhavende. Kan man måske forestille sig en veganer falde helt i staver over hvor sej den californiske verdensrekordindehaver i hotdogæderi, Joey Chestnut, der præsterede at æde hele 108 hede hunde på otte minutter, er? Sandsynligheden taler ikke så varmt for det. Tror du måske at automekanikereleven, med en lydpotte lavet af larm, og en ride rigget med ræser-rat og rævehale har meget til overs for ham der blæser rundt i byen på sin cruisercykel, og skubber alle andre af cykelstien med sit halvanden meter brede styr? Nah. Og hvad så med tattoo-fetichisten, der skuler skævt til mappedyret, og gymnasieeleverne, der griner af pedellerne med de monumentale nøglebundter, der rasler som rustninger - pedelmiljøets statussymboler. Èn gruppe mennesker morer sig stort over metroseksuelle mænd med makeup, der internt konkurrerer om, hvem der kan anlægge den mest mørkorange teint. De tænker så måske i mellemtiden, at de, der griner, er svansene, fordi de ikke selv tør. på, hvor mange penge, eller hvor meget tid han har brugt på bilen men det er rigtig meget, indrømmer han. Ikke bare blær Ralfs bil ser godt ud på trods af sin alder, i modsætning til mange af de andre biler, som ligner noget, man burde score skrotpræmien på, mens det stadig er muligt. Men bag den slidte, rustne facade gemmer der sig ofte mange timers hårdt arbejde med istandsættelser og finjusteringer. Det er ikke trangen til at blære sig, der driver disse mennesker. Ingen af dem vi talte med, gav udtryk for, at Blær et banalt, men bredt begreb. Det lader til, at jo mere rendyrket blær er, jo smallere er målgruppen; og jo bredere en gruppe af udenforstående kan så få sig et godt grin ud af det. Og det kan være behageligt bekræftende at grine af de ublærede, ikke også? Sidst skal ej forglemmes sprogminimalisterne, der nok græmmer sig, når de graver sig gennem sådan en grel gang sproggøgl som den, der har gået sin gang nu. Ublæret, det sku ikke have været, tænker de; måske. blæreelementet er den egentlige drivkraft. I dag mødes vi mest for at snakke, sparke dæk, få ideer og udveksle erfaringer fortæller 32-årige Morten, som er kommet for at få inspiration til, hvad han kan gøre ved sin egen bil. men før i tiden gik vi meget op i at køre stærkt og brænde dæk af tilføjer han og afslører, at han i modsætning til mange andre er blevet for gammel til den slags. De fristende brændere Biler bakket op til kantstenen har som hovedregel højttalere i bagagerummet, og ejeren har tænkt sig at Blær på uddannelsen underholde forsamlingen med techno-musik. Når ejeren af bilen skruer op for anlægget, defilerer folk forbi og slår en sludder af med ham. Det hele foregår stilfærdigt. Andre kan ikke lade være med at gøre opmærksom på sig selv ved at lave kraftigt hjulspind brændere eller ræse fra parkeringspladsen og ud på de omkringliggende veje. Både hensynsløs kørsel og brændere er ulovlige, og de fleste er irriterede over, at politiet på den baggrund bliver tiltrukket af de annoncerede biltræf. Men der er ingen interne sanktioner politiets tilstedeværelse synes at være en accepteret del af kulturen. Forsamlingen af bilentusiaster vender forfrosne fødder og næse hjemad efter to timer i hinandens selskab - måske allerede med en ny plan for et kommende bilprojekt. Som journaliststuderende blærer du dig muligvis med dit pressekort, dine formidable skriveevner eller dit kvikke hoved. Men er der mon lige så meget blær på andre uddannelser? Maj Christiansen og Maria Wind Retoft tog ud på de århusianske uddannelsessteder for at undersøge, hvad de blærer sig med dér Andreas Arendt, sygeplejestuderende, 4. semester Q: Hvad er det mest blærede ved dit studium? A: Der er utroligt mange kvinder her. Så man bliver nærmest immun til sidst. Man glemmer helt at kigge efter røv og patter. Og så er der jo også det, at man kan gå rundt og få lov til at stikke nåle i hinanden og hygge sig med den slags. Christine Nielsen, molekylærbiologi, 6. semester Q: Hvad er det mest blærede ved din uddannelse? A: Man kan imponere folk med, at man kan klone dyr. Vi laver en masse dna-ting. Og så prøver vi på at kurere kræft. Det er jo ofte er sådan noget, man kun ser på fjernsyn. Eller noget som kloge laboratoriemennesker gør. Folk tror, man er vældig klog. Ivan Nielsen, teologi, 4. semester Q: Hvad blærer I jer med på teologi? A: Vi kan helbrede folk og sende folk i himlen eller i helvede. Hvis man for eksempel kommer ind i en bar og siger, at man læser til præst, så beder de én om at sende dem i himlen, og så giver de en øl. Det er ret fedt. Q: har du prøvet det? A: Ja, det har jeg!

19 ILLUSTRERET BUNKER BLÆR MARTS p o k a l e r & m e d a l j e r ZIA og TARA, tvillinger, 15 år: Dansere, Det er mindet om følelsen af at være den bedste, der giver dem værdi. BJØRN, 13 år: Skakspiller, De minder mig om, hvor sej jeg er til at spille skak. De er store og små, tykke og tynde. Brune, gule og sølvfarvede. Som oftest er de lavet i metal, og husker man at pudse dem, kan man spejle sig i dem. Nogle har et låg, man kan tage af og sætte på igen, og andre ligner mere en vase, bare uden blomster i. Der findes også en fladere mere mobil variant, som bæres i en ofte farverig snor om halsen. Alligevel bliver den dog aldrig brugt som smykke ved festlige lejligheder. og foto Kristoffer Juel

20 20 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MARTS 2008 UDENFOR Kirstine Cavling ligger begravet på Assistens Kirkegård. Ved siden af hende ligger hendes mand, Henrik, begravet. - gravsted.dk Med en Cavling på skrivebordet Cavlingprisen er blevet uddelt til journalistiske dukse i over 60 år. Hver januar modtager journalister med væg-til-væg-smil den ærefulde statuette. Prisen betyder først og fremmest prestige for en af vinderne Peter Bollerup Andersen Det er en af de dage, som ligner alle de andre. Olav Hergel sidder på sit lille kontor i Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København og udfører det arbejde, der har brødfødt ham i 20 år. Han har ingen anelse om det scenario, der skal udspille sig om få minutter. Om lidt vil han få beskeden, han har drømt om hele sit voksne liv. Telefonen ringer. Han når kun at præsentere sig før han taber mælet og røret. Og begynder at råbe og skrige og danse rundt i sit lille kontor Det er alligevel ikke en dag som alle de andre. Journalistikkens Hall of Fame Olav Hergel og fotojournalisten Miriam Dalsgaard vandt Cavlingprisen 2006 for en artikelserie om asylcentret Kongelunden og om de vanskelige forhold, som særligt børnene levede under. Når Olav Hergel i dag reflekterer over, hvad Cavlingprisen har betydet for ham, så fremhæver han den personlige stolthed over at være skrevet på listen over vindere: Tænk, at de vil have mig med i det selskab. Og det er uden tvivl fint selskab, mener forfatter og journalist Niels Krause- Kjær. Han har et indgående kendskab til dansk journalistik med blandt andet en fortid som leder for journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Han er ikke i tvivl, når han skal kategorisere Cavlingprisen: I mange år troede jeg, at journalistik ikke kunne flytte en skid det er forkert. Det er ubetinget det største og mest prestigefyldte, man kan opnå inden for dansk journalistik. Først og fremmest er det et kollegialt skulderklap af de helt store. Fra ens egne kolleger. For selve den kontante pris er ikke særlig høj. Der ligger derimod nærmest en ikonisering i prisen. Olav Hergel mener nu, at en egentlig ikonisering nok er at tage munden for fuld. Anerkendelse er mere korrekt. Journalistik kan flytte noget Olav Hergel mener, at hans artikler og al den anden omtale, der har sat fokus på forholdene på asylcentrene, har haft indflydelse på den politiske dagsorden. Asyldebatten var vel den vigtigste årsag til, at Ny Alliance opstod. Og under sidste valgkamp var det jo det helt store tema. I mange år troede jeg, at journalistik ikke kunne flytte en skid det er forkert, siger Olav Hergel og uddyber: Der var en opfattelse i samfundet af, at der var noget helt galt med forholdene på asylcentrene. Det blev politikerne nødt til at lytte efter. En milliard? Nej tak Selvom det er over et år siden, at Olav Hergel fik beskeden om, at han havde vundet en Cavling-statuette, kan han stadig blive næsten salig ved tanken. Han har efterhånden vundet flere journalistiske hædersbeviser og fælles for dem alle er, at han bliver enormt glad. Men han er ikke i tvivl om, hvordan han vægter sine priser. Cavling er den største. Det er nummer 1. Jeg vil sgu ikke bytte den for en milliard. Det vil jeg vitterligt ikke. Når folk spørger mig i dag, om jeg har fået armene ned, så svarer jeg: næ, og det får jeg på sin vis aldrig Om Cavling: Pressefoto Cavlingprisen blev stiftet i 1944 i forbindelse med Journalistforbundets 40 års jubilæum og til minde om forbundets stifter, journalist Henrik Cavling. Den er siden hvert år blevet overrakt til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent det foregående år. Med prisen følger en Cavling-statuette og kroner. TA BUSSEN - LINIE 888 ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN Online booking: KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation. Telefon Postkort fra primærvalget Kære Bunker Jeg savner jeres kompromisløse journalistik. Verden er stor, men Amerika større. Posten som boss for det hele er ledig næste år. Manden som spiser kage, når hans undersåtter drukner i New Orleans, eskorteres hjem til Texas snart. Det tegner godt, hvis man ser bort fra, at hans konkurrerende efterfølgere synes ude af kontakt med resten af dette land. I stedet for at snakke politik, snakker de om hinanden, hvilket kunne være interessant, hvis parallellerne til Britney Spears liv ikke var så intense, som de er. Jeg synes, at det er synd for USA. Der er så mange gode intentioner og mennesker herovre, som drukner i bureaukrati og frygt, og jeg vil mene, at en Khaderstrofe kunne være bedre her. Han lagde i det mindste ikke skjul på, at han ikke anede en pind. Det er ærligt. Alt det bedste, Sisse Sejr-Nørgaard, 8. semester San Fransisco

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 16/11 2014 klokken 12-15. Sted: DJ s lokaler på Gammel Strand 42, 1202 København K Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nyhedsbrev, marts 2013

Nyhedsbrev, marts 2013 Nyhedsbrev, marts 2013 Klubnyt Kære venner Årets første Nyhedsbrev er just tikket ind i din mailboks, og hvad skal du så bruge det til? Jo - vi bringer sidste nyt fra klubben til aktive og passive, og

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

HVERDAGSAVISEN TORSDAG TORSDAG BANKRØVERI!! Bankrøveri! Onsdag kl. ca. 10:50, blev banken røvet af to forbrydere. Forbryderne havde taget pengekassen, og de flygtede! Flemming Hansen ved ikke, hvor meget de har taget, og de

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET Klassiske studier INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 VELKOMMEN PÅ! Først og fremmest: Tillykke med optagelsen på studiet, være det sig Klassisk Filologi, Klassisk Arkæologi, Latin,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere