Skolebestyrelsernes svar på de ni spørgsmål udsendt af Børne- og Ungeudvalget den 13. januar 2016.

Transkript

1 Skolebestyrelsernes svar på de ni spørgsmål udsendt af Børne- og Ungeudvalget den 13. januar Skolens navn er et link direkte til besvarelsen Udtalelse, antal sider Ans Skole 3 Balleskolen 4 Bryrup Skole 4 Buskelundskolen 5 Dybkærskolen 5 Frisholm Skole 5 Funder og Kragelund Skoler 4 Fårvang Skole 3 Gjern Skole 3 Gjessø Skole 4 Grauballe Skole 4 Gødvadskolen 2 Hvinningdalskolen 4 Kjellerup Skole 3 Langsøskolen 4 Resenbro Skole 5 Sejs Skole 6 Sjørslev Skole 3 Skægkærskolen 3 Sorring Skole 9 Sølystskolen 2 Thorning Skole 2 Vestre Skole 3 Vinderslev Skole 3 Virklund Skole 3 Voel Skole 3 Silkeborg Ungdomsskole 3 Dybkær Specialskole 4

2 Svar på de 9 spørgsmål fra skolebestyrelsen på Ans Skole Spørgsmål 1: Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Et meget overordnet spørgsmål hvem kender fremtidens krav? Er fremtidens krav målene fra skolereformen, så er vi, i samarbejde med inklusionscenteret Skolen i Nørskovlund, i stand til at imødekomme krav om at eleverne skal blive så dygtige som de kan, bedre trivsel og bryde den sociale arv. Vi er en skole med næsten 100 medarbejdere, alle med kompetente pædagogiske ressourcer, hvilket betyder at vi er allerede er langt med at imødekomme skolereformens mål. Om vi har de økonomiske midler/råderum i 2021 er mere tvivlsomt. Vi kan komme et stykke og måske også nærme os mål ved yderligere at effektivisere og optimere ressourceforbrug m.v., men det bliver en svær opgave, der vil kunne mærkes. De Frie midler vil komme under voldsomt pres, og dem kan vi ikke undvære de er, sammen med et dygtigt personale, det der kendetegner vores skole og gør den veldrevet. For at komme i mål, kunne det være en ide at søge samarbejde med anden skole på udvalgte områder f.eks. omkring vejledere, ressourcepersoner og tiltag for særlige elever. Spørgsmål 2: Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven? Bedre udnyttelse af ressourcerne ved holddeling og samlæsning kan være en vej. Dette bliver udnyttet i det omfang det giver mening i øjeblikket. Øget holddeling/samlæsning kræver grundigt forarbejde, og det bør gennemtænkes nøje, og skal implementeres gradvist, så både ledelse og medarbejdere er klædt på. Aldersintegreret undervisning er ikke aktuelt med nuværende og kendte fremtidige klassestørrelser på Ans Skole. Spørgsmål 3: Vil jeres skole fremover være tilstrækkeligt dækket ind med linjefagskompetencer? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses? Vi har en rimelig størrelse i samarbejdet med inklusionscenteret Skolen i Nørskovlund til at kunne dække linjefagskompetencerne. Derudover er efter/videreuddannelse svaret og naturligvis fokus på linjefag ved fremtidige ansættelser. Spørgsmål 4: Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? Der er modsatrettede tendenser i dette spørgsmål! Større enheder i en udskolingsstruktur vil også give øget risiko for, at de svageste elever tabes og dermed ikke får taget en ungdomsuddannelse.

3 Specialisering på linjer bliver lettere. Større valgmuligheder for eleverne. Mulighed for at lave en mere praktisk orienteret linje, en elite-linje, en international linje, en friluftslinje etc. Spørgsmål 5: På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende? Forsøg på at besvare, hvad vi direkte bliver spurgt om: Der vil kunne opnås fordele ved at samarbejde med andre skoler om nogle opgaver. F.eks. AKT-medarbejdere, læsevejledere, andre vejledere. Vi har allerede et samarbejde med Kjellerup skole, hvor vi deler en IT-ekspert hhv. 2 og 3 dage om ugen. Dette princip vil kunne bruges ved andre opgaver også. Vi ser også muligheder i flere fælles projekter med andre skoler, hvor f.eks. det virtuelle læringsrum udnyttes. Vi ser et samarbejde omkring udskoling som det bedste eksempel (jf. spørgsmål 4) Ved samarbejder i denne form er det meget væsentligt at de involverede skolebestyrelser og medarbejdergrupper inddrages i planlægningen af samarbejdet og samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje at målet skal være højeste kvalitet, og at almendannelsen ikke må glemmes som den primære opgave. Spørgsmål 6: Hvis I ser forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? Kjellerup, men vi er åbne for samarbejde med andre naboskoler. Vi lægger vægt på at det skal være et ligeværdigt samarbejde, dog ønsker vi geografien og de fysiske afstande tænkt ind. Spørgsmål 7: Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? De administrative funktioner er et væsentligt omdrejningspunkt for den lokale forankring, hvorfor det er vigtigt, at disse ikke centraliseres. Der skal være et reelt team med forskelligartede kompetencer min. 4 5 personer (se under spørgsmål 8) Spørgsmål 8: Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse? Vi indgår allerede i en form for skolefællesskab med Skolen i Nørskovlund, som er et af kommunens Inklusionscentre. Medarbejderstaben omkring Nørskovlund er stort set lige så stor som for distriktsskolen. Ledelsesmæssigt er vi tilsammen p.t. kun 4 én overordnet skoleleder, én afdelingsleder for Skolen i Nørskovlund, én pædagogisk leder for distriktsskolen og en administrativ leder, der varetager personaleledelse og økonomistyring for begge afdelinger. SFO-leder/indskolingsleder er vakant. Samarbejdet giver en robusthed, der er unik

4 for vores område. Elevtallet på distriktsskolen må betragtes som stabilt også inden for de næste år og elevtilgangen er stadig støt stigende på Skolen i Nørskovlund. En tendens, der ligeledes ser ud til at fortsætte i årene fremover. Spørgsmål 9: Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Tildelingsmodellen bør totalt gentænkes. Der bør stiles efter en differentieret model, der tager højde for skolernes forskellighed, demografi, geografi m.v. Der er stor forskel på byskoler og landskoler. Man kan ikke bruge samme model til alle skoler. 1,5 % besparelse på skolerne betyder en meget stor variationen i midler til frie timer fra minus 3 mio. kr. til plus 3 mio. kr. Dette kan man ikke skævvride sig ud af. Det er vigtigt at definere, hvad grundydelsen koster og hvilket minimum der skal være af frie timer, og så fordele efter disse overvejelser. Giver disse beregninger anledning til, at der vil være skoler som bliver uforholdsmæssigt dyre, må det overvejes, om disse skoletilbud skal opretholdes. Sæt skatten op! Skæv til Odense kommune. Læs her: Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Ans Skole Connie Lynge Georgi

5 Balleskolens UDTALELSE i anledning af de 9 spørgsmål Af 4. februar 2016 Udtalelse fra Balleskolens skolebestyrelse på baggrund af de 9 spørgsmål Skolebestyrelsen på Balleskolen kvitterer hermed for modtagelsen af Børne- og Ungeudvalgets de 9 spørgsmål og det medfølgende bilagsmateriale. Vi er opmærksomme på vores pligt i henhold til folkeskolelovens 44, stk. 10, 2. pkt. til at afgive en udtalelse om de forelagte spørgsmål. 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, ( ) Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Vi anerkender, at vi med de 9 spørgsmål bliver inddraget og dermed har fået mulighed for at få indflydelse på den politiske beslutningsproces. Vi er dog kede af, at der ikke kan afses os mere tid til at give mere konstruktive og fyldestgørende svar på de listede problemstillinger. Skolebestyrelsen på Balleskolen udtaler sig hermed om den væsentligste del af de rejste problemstillinger, indeholdt i de 9 spørgsmål. Skolebestyrelsen på Balleskolen udtrykker overordnet set følgende holdning, som vi underbygger nedenfor: 1. Balleskolen ønsker at fortsætte som selvstændig skole 2. Balleskolen indgår gerne i en dialog med andre skoler om eventuelle videre samarbejder 3. Der appelleres til bæredygtige løsninger for alle skoler i et langsigtet perspektiv Baggrund På den korte tid, der har været os til rådighed, har vi været samlet til to møder, heraf var det ene ekstraordinært og alene øremærket Børne- og Ungeudvalgets spørgsmål og oplæg, af hensyn til denne bundne opgave. Herudover har vi arbejdet intensivt mellem disse møder, før og efter. Vores svar baserer sig på en den daglige ledelses kvalificering af det fremsendte materiale og de grundlæggende begreber, herunder frie timer, kompetencedækning, nøgletal, budget og økonomi. Dette materiale taler sit eget tydelige sprog: Der er forelagt borgerne og skolebestyrelserne en liste over en række mindre skoler, hvis økonomi ikke hænger sammen. Som politikere fortæller I os, at I ikke vil anvise de nødvendige midler til skoleområdet, men tvært imod vil reducere i tildelingen. Kort fortalt: Der skal drives mere og bedre skole for færre midler. Samtidig har I opstillet en række faste præmisser herunder bl.a.: At der ikke skal lukkes skoler, at elever i klasse skal gå i skole tæt på bopælen, at der ikke skal være rene overbygningsskoler, og

6 Balleskolens UDTALELSE i anledning af de 9 spørgsmål Af 4. februar 2016 at der ikke skal konstrueres en landsbymodel Balleskolen er imidlertid ikke en af de skoler, der har en økonomisk udfordring på grund af bevillingen, og det er heller ikke helt så kritisk med den fremlagte besparelse på 4-6 %, for Balleskolen hverken nu eller i et 5-årigt perspektiv. Såfremt man politisk ville afstå fra den nuværende udligningsordning mellem skoler, vil Balleskolen fint kunne klare fremtiden. I den forbindelse er det vigtigt for os at bemærke, at det er tildelingsmodellen, som ikke er rimelig. 1. Balleskolen ønsker at fortsætte som selvstændig skole Vi har på Balleskolen en tradition for at indtænke økonomien og budgettet i alle dispositioner. Uanset hvilke pædagogiske beslutninger, der er truffet og bliver truffet på Balleskolen, sker det altid ud fra en bevidst og ansvarlig økonomisk prioritering. Økonomisk, socialt, pædagogisk, ledelses-, lærings- og kompetencemæssigt driver vi i Balle en af de billigste folkeskoler; den er veldrevet og økonomisk bæredygtig. Derfor finder skolebestyrelsen det velbegrundet, at Balleskolen fortsætter under den nuværende organisations- og ledelsesstruktur. Dette fordi Økonomisk: I henhold til de valgte parametre i jeres opgørelse og fremsendte bilag (kaldet: Opgørelse af forventede udfordringer i skoleåret 20/21 ) fremgår det, at Balleskolen ikke har udfordringer selv ikke i overslagsårene, hverken vedrørende frie timer i %, Frie timer i kroner, elevtal 20/21 eller spor i overbygning. Socialt: Balleskolen har en passende størrelse med 3 spor på 10 årgange, og eleverne udtrykker stor tilfredshed, jf. også seneste trivselsmåling. Der er således elever nok til at sikre både den differentiering og den bredde, som ligger i folkeskolens grundtanke. Desuden har vi allerede eksisterende samarbejder med andre skoler omkring fritidsinteresser uden for skoletiden. Til brug herfor anvendes også skolens arealer og lokaler. Kompetencemæssigt: Vi er fint dækket ind på kompetencerne, særligt de grundlæggende fag i henhold til folkeskolereformen, dvs. dansk og matematik. Balleskolen har allerede nået 2020-målet for kompetencedækning. Pædagogisk og læringsmæssigt: Den daglige ledelse har sammen med medarbejderstaben og skolebestyrelsen arbejdet hårdt fra og med skoleåret 2013/2014 for at rammesætte og tilrettelægge en skoledag, der bygger på Balleskolens oprindelige værdigrundlag fra begyndelsen af 1970 erne om bl.a. åbenhed (i rum, tid og ånd - herunder åben plan), parallellagte timer, inddragelse af pædagogerne og dækkende linjefagskompetencer. Her er der bl.a. løbebånd, læsebånd, børn, som lærer børn, og eleverne er sikret et varieret udbud af fag, i kombination med et højt fagligt niveau, både pædagogisk og læringsmæssigt, således at alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Ledelsesmæssigt: Med en nyligt sammensat og nøje udvalgt treenig ledelse, som stod klar op til folkeskolereformens 1. år, kunne Balleskolen ikke være bedre rustet til at drive folkeskole - både nu og fremover. Ledelsen har søgt Balle på et oplyst grundlag og besidder ikke blot de rette kvalifikationer, men også det særlige værdisæt, som ligger i netop denne skole. Endelig arbejdes der på ledelsesplan med at videreudvikle værdisættet. På alle mulige måder er grundlag og forudsætninger til stede for, at Balleskolen kan fortsætte som hidtil - veldrevet og økonomisk bæredygtig.

7 Balleskolens UDTALELSE i anledning af de 9 spørgsmål Af 4. februar Balleskolen indgår gerne i en dialog med andre skoler om eventuelle videre samarbejder I udgangspunktet ønsker Balleskolen fortsat at være en selvstændig skole med selvstændig ledelse og egen skolebestyrelse. Samtidig er vi åbne over for fremtidige samarbejder med andre selvstændige skoler, i det omfang man gennem dialog kan enes herom, og det måtte give mening for en forbedring af den fælles økonomi og allervigtigst en sikring af kvaliteten. Vi vil gerne indgå i dialog med Skægkærskolen om et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem to selvstændige skoler. I en dialog og omkring en aftale samles lige parter på et frivilligt grundlag. En sådan dialog tager Balleskolen som sagt gerne. Det skal give mening at drive en skole, og naturligvis giver det mening at samles om kvaliteten. 3. Find bæredygtige løsninger for alle skoler i et langsigtet perspektiv Imidlertid vil vi gerne opponere imod den præmis, der synes at ligge bag de 9 spørgsmål til skolebestyrelserne: At der skal fjernes så mange millioner kroner ud af skolernes driftsbudget, at det er først og fremmest eleverne og kommende generationer, som skal holde for, samt at ansvaret for at sikre økonomien til driften af skolerne bliver placeret decentralt. Hvorvidt der skal tages drastiske beslutninger, som indebærer sammenlægning af skoler, skolefællesskaber eller endog skolelukninger, er og bliver en politisk beslutning. Den slags politiske beslutninger påhviler kommunalbestyrelsen på indstilling fra Børne- og Ungeudvalget. Dette er ikke en opgave for skolebestyrelserne! Vi appellerer derfor til, at politikerne nøje overvejer så drastiske tiltag, som tidligere bebudet, og at der alene tages skridt til omlægning af eksisterende skolestrukturer, såfremt der er både økonomiske og kvalitetsmæssige forbedringer forbundet hermed og kun såfremt sådanne forbedringer også må kunne forventes at holde i et langsigtet perspektiv. Afsluttende bemærkninger Silkeborg Kommune har lige nu en bredde og variation i folkeskolen i kraft af de mange forskellige enkeltskoler og deres forskellige tilgange og måder at arbejde med læring på. Denne skolestruktur afspejler en bred vifte af pædagogiske muligheder, der harmonerer med befolkningen. Problemet som vi er blevet præsenteret for er blot, at Silkeborg Kommune ikke har råd til at fortsætte ad samme spor som hidtil. I bund og grund er dette en udfordring, som kommunalbestyrelsen selv må løse, idet de enkelte skoler og deres skolebestyrelser alene skal sikre det faglige indhold og den pædagogiske linje for den enkelte skole, mens det er kommunalbestyrelsens ansvar at levere den økonomiske ramme til formålet, jf. folkeskolelovens 40. I skolebestyrelsen mener vi med ovenstående svar at have anvist JER nogle handlemuligheder og også påpeget relevante overvejelser. Vi håber hermed at kunne bidrage til, at der i Silkeborg Kommune vil kunne drives gode skoler med forskelligt pædagogisk sigte, at lærere og daglige ledere får arbejdsro til dette pædagogiske arbejde og dermed også kan varetage de

8 Balleskolens UDTALELSE i anledning af de 9 spørgsmål Af 4. februar 2016 sociale opgaver med at favne bredden, herunder også til eventuelt at byde andre elever velkomne. - Alt dette, for at vi som en del af ét samlet skolevæsen kan leve op til målsætningen om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og samtidig mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel. 1 Med venlig hilsen fra Skolebestyrelsen på Balleskolen, Silkeborg 1 jf.

9 Ni svar Bryrup den Kære Børn og unge udvalg, Tak for de ca. ni spørgsmål, inden I når til vores svar får I her et kort oprids af vores holdning til fremtiden skole i Silkeborg kommune. Vi mener ikke at økonomi og udbytte af undervisning hænger sammen 1:1, men siden vi i 2007 fik kommunefællesskaber har vi kontinuert barberet folkeskolen. Nu er vi på et niveau hvor det lovpligtige minimums timetal kun kan dækkes, hvis man har 20 elever i hver klasse. Det er hårdt for de fleste skoler og peger økonomisk i retningen af storskoler, som de oprindeligt foreslåede skolefællesskaber. Er det virkelig det I vil? Vi mener at: Der skal tilføres flere penge til skoleområdet. Hvis Silkeborg kommune brugte hvad de danske kommuner bruger gennemsnitligt pr. elev ville fx Bryrup skole have ,- mere i budgettet. Tildelingsmodellen skal revideres, så den balancerer mellem klasses og elev. Det kan ikke være rigtigt, at der skal være 20 elever i en klasse for at have penge nok til minimumstimetallet. Vi mener grundlæggende at skoleområdet er et af de væsentligste områder, hvis man som kommune vil gøre sig attraktiv. Vi tror ikke at Vi bruger færrest penge på skole er det bedste slogan. Vi tror på at intentionen i det oprindelige forslag til skolestruktur var at skabe den bedst mulige skole med en yderligere reduktion af skolebudgettet, men det sker ved at flytte børn og mindske forældres indflydelse. Det mener vi ikke er rigtigt og vi ser det som et udtryk for at man nu har skåret for dybt. Vi mener man politisk skal prioritere folkeskolen højere.

10 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vi har en hær af engagerede lærere, elever og forældre. Vi er klar til udvikling. Vi tror på, at lokale skoler kan udvikles fremadrettet, både som skoler og i endnu højere grad som lokale kulturcentre. 2. Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven? Undervisning på store hold har vi gode erfaringer med. Hvis valget står direkte mellem aldersintegreret undervisning og undervisning på store hold, så foretrækker vores lærergruppe generelt store hold. Vi har i et par år forsøgt med aldersintegreret undervisning med blandede resultater. Både rigtig gode erfaringer og det modsatte. For os blev det klart, at der er forskel på hvor godt et fag eller en aldersklasse egner sig til det. Vi tror det klart vi være en fordel, at udveksle ideer og erfaringer med aldersintegreret undervisning, samlæsning, holddeling, børn lærer børn, flipped classroom eller andre undervisningstiltag på tværs af skoler. Vi mener det er vigtigt, at man fokuserer på at forbedre undervisningen når man laver eksperimenter med nye undervisningsformer. Vi tror det er vigtigt, at man sikrer at lærerne føler sig klædt på til og endnu vigtigere bakker op om forsøgene, ellers bliver det meget svært at komme i mål. Vi er som skole ikke bange for at eksperimentere, fejle og lære. 3. Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses? Før i tiden så vi ved ansættelser mere på om læreren var den rigtige end om alle fagene passede i skemaet. Men med den nye lovgivning er vores fokus skiftet. Vi fokuserer meget mere på den faglige profil og på den måde vil vores kompetencedækning øges. Men, hvis vi skal i mål til 2020 skal midlerne til efteruddannelse skal øges. 4. Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? Vi tror ikke at samarbejde mellem overbygningsskoler nødvendigvis løfter kvaliteten. MEN vi tror at et løft af kvaliteten skal være målet med et udbygget samarbejde. Der kunne være god mening i, at lave et fælles udbud i valgfag. Men det bør laves som fulde dage, så dagen ikke ædes af meningsløs transport. 5. På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere

11 kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende? Vi tror at selvstændige skoler giver en bedre lokal forankring og af den vej en højere kvalitet. Vi tror, at man med fordel kan dele vejledere på tværs af skoler. Faglig sparring. I den private virkelighed eksisterer faglig sparring primært hvis man planlægger den. Det kan man også gøre på tværs af skoler og endda på tværs af rigtig mange skoler. Måske kunne lærere med særlige fag eller interesser få lov til at køre undervisningsforløb på flere skoler. Vi tænker ikke, at lærere skal stemple ind på flere forskellige skoler hver dag. Men at man sagtens kan forstille sig, at et fagforløb/projekt kan fungere på mere end én skole. Måske kunne man lave fælles vikarcentral. (Til spørgsmålet om hvordan man gør det forpligtende er svaret, at hvis skolechefen skriver til skolerne, at samarbejde er noget man skal tjae, så skal man ) 6. Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? I det lokale område, synes vi det giver udmærket mening Frisholm, Gjessø, Vestre, Virklund. Faktisk vil vi gerne samarbejde og udveksle med skoler i hele kommunen. Måske giver det en højere kvalitet, at samarbejde og lære af andre skoler, længere væk. Hvorfor ser man ikke mod Odense/København/Hamborg/Sydney? 7. Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? (På Bryrup skole er vi meget tilfredse med vores ledelse, de styrer!) Hvad mener Børn og unge udvalget med ledelseskraft? Hvis det I mener er at øge tiden til den pædagogiske ledelse på skolerne, så vil en forøgelse af budgettet kunne flytte fokusset fra tal til børn og læring. Jo strammere skolernes økonomi er jo mere fokus har vi på den. Derudover kunne man overveje, at lave et centralt sekretariat til at håndtere nogle af driftsopgaverne for skolerne. Så kan de skoler/skoleledere der har behov købe hjælp udefra, på samme måde som en selvstændig tømrer ville hyre en revisor. En sekretariatsløsning betyder, at beslutningerne ligger hos den lokale skoleleder og ikke hos storskoleleder i et skolefællesskab.

12 8. Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse? Vi tror ikke skolefælleskaber er en god idé. Vi synes ikke de giver mening og vi kan ærligt talt ikke se, at de kan skabes uden et tab af lokal indflydelse. Vi ser skolefælleskaber som endnu et eksempel på hvordan den demokratiske indflydelse rykker længere væk. 9. Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Tag børnetallet i betragtning. Følger det nuværende lave børnetal ikke de små årgange fra 80 erne? Hvis de gør ville man så ikke kunne forvente at vi lige straks knækker kurven? Hvordan mener I vi gør kommunen attraktiv for børnefamilier hvis I ikke vil investere i folkeskolen? Jo mere attraktive vi gør skolerne i kommunens udkant, jo flere elever kan man trække ind over kommunegrænsen. Det er ganske simpelt godt kommunalt købmandsskab. Tænk decentralt. Lad initiativer gro nedefra. Lav en ny tildelingsmodel, hvor man ikke skal have 20 elever i hver klasse før man kan dække det lovpligtige minimumstimetal. Hvordan vil I håndtere flygtningenes skolegang? Hvor tæller de med? -og igen: tak fordi I spørger. På skolebestyrelsens vegne Jesper Carol Nielsen Formand for skolebestyrelsen Bryrup skole

13 Folkeskolen 2021 Høringssvar fra Buskelundskolens Skolebestyrelse. 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vi har på Buskelundskolen i 16 år arbejdet efter mottoet fremtidens skole for nutidens børn. Det har medvirket til en skoleudvikling med en pædagogisk tilgang, der har givet større værdi for eleverne med øget trivsel, øget læring og øget kvalificeret selvbestemmelse og samtidig har skolen udviklet en organisering, der er økonomisk rentabel og meget fleksibel styringsmæssigt. En enkel, men meget vigtig, pointe er, at udviklingen er sket igennem et pædagogisk udviklingsarbejde med børnenes læring og hverdag i fokus, og der ser vi gerne fortsætte også frem mod 2021 (og videre frem) og vi ser, at skolen på mange måder er rustet til de fremtidige krav. Vi har gode erfaringer med at lokalt udviklingsarbejde og lokal forankring giver en god robusthed og agilitet til at håndtere ikke bare de pt. kendte udfordringer men endnu vigtigere: kan nok også håndtere de udfordringer vi bliver stillet over for i fremtiden. Idéen med større, forpligtigende samarbejder er god, da dette kan være medvirkende til at skabe de nye idéer, som fremtidens udfordringer kalder på. Vi har her på Buskelundskolen gode erfaringer fra den tid, hvor vi indgik i et formelt, spændende og frugtbart samarbejde med Buskelundbørnehaven. Vi kan således sagtens forlige os med tanken om at skabe et konstruktivt samarbejde indenfor vores lokalområde. Men det skal primært hvile på en pædagogisk vision om at skabe større værdi for børnene og sekundært på at skabe stordriftsfordele. Opgaven bliver at skabe grundlag for en kvalitet i hele børneområdet. Konkret ser vi pt. udfordringer i forhold til distrikter/indskrivning samt overbygning med tilstrækkelig volumen. Begge disse udfordringer, mener vi, kan imødekommes med forpligtende lokalt samarbejde på to områder: Samarbejde i det lokale og nære børneområde 0-12 år, hvor børnehaver og lokalskolen laver et tæt samarbejde på børne-, personaleog forældreplan samt et større geografisk forpligtende samarbejde omkring overbygningen, hvor de begyndende unge mennesker får bredere muligheder uden at de mister den lokale base. 2. Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven? Buskelundskolen er aldersintegreret organiseret, men for at forstå vores organisering er det vigtigt at pointere to forhold: Målet er ikke det aldersintegrerede, men at alle børn lærer mest. Og vores organisering er et både-og ; På Buskelundskolen arbejder vi nu med aldersintegrering, holddannelse og samlæsning på tværs af fag og klasser. Ikke som undtagelser engang imellem, men som en konsekvent model udviklet over de seneste 10 år. Skolens måde at lave

14 skole på med udgangspunkt i det enkelte barns læringspotentiale har således vist sig at også at medføre nogle helt andre organisatoriske muligheder for at tilpasse sig de vilkår, som en given skole må stå i i forhold til elevtal og klassestørrelse. Med en Buskelundmodel vil små og større skoleenheder kunne organiseres på nye og inspirerende måder, der ikke er afhængige af om der f.eks. skal oprettes en klasse med 12 elever, hvis der ikke er flere på den årgang i det pågældende skoledistrikt. Måden, hvorpå det er sikret, at ledere og medarbejdere er klædt på til opgaven er sket gennem et langt udviklingsarbejde. Pointen her er, at det ikke har været nogle få, der har udviklet, men hele organisationen. Dvs. at de nye praksisser er udviklet i hverdagen. Dermed sikres, at ledere og medarbejdere oparbejder kompetencerne igennem udviklingsarbejdet samtidig oparbejdes en kompetence til at lære nyt, indarbejde det nye i det eksisterende og tænke ud af boksen. Vores erfaringer er desuden, at følgende vilkår er meget væsentlige for succes: Kommunen har en klar og meningsfuld vision for skolen Der er formuleret et læringsgrundlag Der er tilknyttet forskning/forstyrrelse udefra Modig, tydelig og lyttende ledelse (inkl. bestyrelse) Teamarbejdet er struktureret og konsekvent Hyppig opfølgning på praksis Organisatorisk refleksiv kultur med videndeling Teamsamtaler med ledelsen Intro- og rekrutteringsforløb med nye medarbejdere 3. Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses? Buskelundskolens kompetencedækning er pt. meget fin, hvilket også fremgår af kvalitetsrapporten, hvor vi ligger pænt over både kommunalt og nationalt gennemsnit. Dette skyldes flere forhold, men igen vil vi pege på vores organisering, der betyder at faglærere bruger deres kompetencer på en bredere måde og at flere elever får glæde af den enkelte lærers kompetencer. Desuden mener vi, at meget af kompetencedækningen kan klares gennem almindelig rekruttering og videreuddannelse. Vi ser dog spændende muligheder for at gøre kompetencesækningen endnu bedre, f.eks. i det lokale 0-12-samarbejde med delingen af pædagogkompetencer mellem børneinstitutioner, skole, klub og fritid samt i det større samarbejde med lærerkompetencer i et samarbejdende overbygningstilbud. 4. Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever På Buskelundskolen har vi allerede opnået vores målsætning om at alle elever skal være i gang med en ungdomsuddannelse 1½ år efter FSA (98 % i årgang 2013 og 100 % årgang 2012). Men uanset dette må vi

15 bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? erkende, at Buskelundskolens nuværende distrikt kun fordrer en 2-sporet overbygning, og dermed kan vi være lidt i underkanten af en både spændende pædagogisk samt økonomisk bæredygtig model. Vi kan derfor godt se os i en samarbejdsmodel, hvor elever fra klasser kan søge på tværs af et udvidet skolesamarbejde, specielt hvis udbuddet på de enkelte skoleenheder differentieres, f.eks. projektorienterede, musiske, kreative, sproglige, tekniske, elitesport eller andre profilerede spor, som kan udbydes på de forskellige matrikler. Vi oplever i praksis, at flere af de ældre elever søger mod andre skoler, såvel til som fra os. Årsagerne kan naturligvis være af såvel social som faglig karakter. Men vi tror, at der på den lange bane er brug for en ny vision for overbygningen, hvor elever i et større geografisk område får mulighed for at deltage i undervisningen på flere skoler i løbet af deres klasseforløb. Vi mener, at det vil have en værdi, hvis eleverne kan tage semestre på andre spor/andre skoler uden at de mister deres lokale forankring. Vi ser for os en udvidelse af profil-modellen med større frihed til den enkelte elev samtidig med, at de enkelte skoleenheder i samarbejdet kan kvalificere og specialisere deres spændende læringsmiljø. 5. På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende? Vi foretrækker helt klart det forpligtigende samarbejde frem for fællesskaber, da en negativ konsekvens af den kompetenceafgivelse, som indgåelse i et formelt fællesskab, kan være, at Buskelundskolens ikke får mulighed for at bevare sine kvaliteter fremadrettet. En succesfuld sammenlægning i et skolefælleskab vil typisk kræve at de sammenlagte enheder drives ud fra omtrent samme princip/tankegang. Et forpligtende samarbejde hvor de enkelte enheder bevarer deres særkende vil derimod kunne blive en dynamo for udviklingen i hele Vi ser således gerne Buskelundskolens og kommunens øvrige skolers - kvaliteter videreført de næste mange år og vil derfor være interesseret i at der skabes nye relationer mellem de enkelte skoler og i 0-16-området i kommunen, der tager hensyn til dette og som udnytter de gode idéer og potentialer, som den enkelte skole/enhed har vist. Vi så allerhelst den pædagogiske vision og praksis være bærende for dannelsen af skoler, der arbejder forpligtigende sammen, men vi erkender også, at der er geografiske forhold, der spiller en altovervejende rolle for at samarbejdet kan kunne fungere i praksis. Dermed kan vi kun pejle os ind på vore naboskoler i Hvinningdal, Balle samt Skægkær og mener, at netop forskelligheden mellem skolerne og på sigt en større forskel vil kunne give et dynamisk samarbejde i overbygningen. 6. Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke Selvom vi i Buskelund helst så den pædagogiske vision og praksis være bærende for dannelsen af skoler der arbejder forpligtigende sammen, erkender vi også, at

16 skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? der er geografiske forhold, der spiller en altovervejende rolle for at samarbejdet kan kunne fungere i praksis. Dermed kan vi kun pejle os ind på vore naboskoler i Hvinningdal, Balle samt Skægkær og mener, at netop forskelligheden mellem skolerne og på sigt en større forskel vil kunne give et dynamisk samarbejde i overbygningen. Vi peger derfor på følgende mulige konstellationer til forpligtigende samarbejde: Buskelund / Hvinningdal Buskelund / Skægkær Buskelund / Balle Buskelund / Hvinningdal / Skægkær / Balle Alle fire skoler har øvrigt tilsammen 9,2 overbygningsspor i 2021 prognosen og ville på sigt kunne blive en spændende campus for de unge mennesker. En campus, hvor de er lokalt forankret i deres gamle lokalskole, men kan tage semestre/kurser på alle de andre enheder i samarbejdet og dermed nyde godt af hele stor-distriktets mange muligheder uden allerede i 7. årgang at skulle lægge sig fast på en enkelt profil. 7. Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? Vi vil anbefale at der fortsat er mulighed for at have skoleledere og bestyrelser på den enkelte matrikel, men at der også skabes forpligtende samarbejder omkring f.eks. ressourcer, økonomi og teknisk service i enten det lokale 0-12-årssamarbejde eller det lokale stor-distrikt med overbygningsskolerne. Det vil styrke ledelseskraften med både videndeling og stordriftsmuligheder. 8. Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse? På Buskelundskolen ser vi et stort dilemma i forhold til at bevare den lokale skolekultur, hvis vi skal indgå i et påtvunget skolefællesskab. De unikke elementer i skolens drift og opbygning vil uundgåelig blive udvandet, hvis skolen skal drives i en tilpasset version og integreres ledelsesmæssigt med andre skoler. Vi bekymrer os især om muligheden for at fastholde Buskelundskolens egenart med dens kultur, pædagogiske platform og organisering af såvel elever som personale. Et kompromis er sjældent at foretrække og også et uproduktivt udgangspunkt. Hvordan kan man sikre mulighed for at den enkelte skole i fælleskabet bevarer sin egenart når fælleskabets skolebestyrelse skal etablere en fælles vision, og den strategiske og pædagogiske ledelse skal sætte kursen for hele fællesskabet? På det praktiske plan kan man også forvente store problemer med differentieret ledelsespraksis mellem de enkelte skoler i fællesskabet. F.eks. principper for inddragelse af pædagoger i undervisning, undervisningstimer per lærer per uge, organiseringen i afdelinger og af eleverne mm.. Vores anbefaling er derfor at lade de forpligtigende samarbejde være et første - og måske blivende trin frem mod deciderede fællesskaber.

17 Hvis vi skal pege på konkrete skoler vil det være de samme som nævnt under punkt 6. Ved et decideret skolefællesskab vil vi ikke anbefale meget store enheder, det vil blive for uoverskueligt for alle. Derfor vil et decideret skolefællesskab hvor Buskelund arbejder sammen med f.eks. Skægkær, Balle eller Hvinningdal være det enkleste, men der vil blive brug for megen energi til at få det etableret og der vil gå flere år inden dette fællesskab vil kunne åbne sig for sin omverden. 9. Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Tænk helt nyt med fællesskaber 0-16: Hvis det er målet at bevare de lokale kulturer og tilknytningen til lokalområdet vil vi kraftigt opfordre til at genoptage idéen om fællesskaber i årsområdet kombineret med nye samarbejder i området. Det vil understøtte alle Silkeborg Kommunes politikker. Erfaringerne fra Buskelundskolens første 16 år er, at det har både pædagogiske og økonomiske fordele. Især hvis der etableres nye fællesskaber, der er større end én skole og én børnehave, så vil det have alle fordelene pædagogisk, driftsmæssigt og lokalt. Målet er ikke at skolerne skal overtage børnehaverne, men derimod at skabe robuste enheder med ledelser til begge områder. Modellen vil betyde, at de lokale institutioner og skoler i småbyerne kan bevares og vitaliseres, hvilket også vil være et godt signal til eventuelle tilflyttere et signal om at Silkeborg har nogle spændende og levedygtige småbyer, der vil kunne tiltrække nye borgere til kommunen. Samtidigt vil modellen med 0-12 i lokalområdet være medvirkende til, at vi her i Buskelundområdet får løst de dilemmaer, der er mellem skoledistrikter, indskrivningsprocedurer og visitationsprincipper. Dilemmaer der pt. udfordrer os mere og mere, da forældre meget gerne ser, at deres børn fortsætter i den skole, hvor børnehaven ligger. Det er simpelthen ikke tidssvarende at 0-6-årsområdet har en procedure/struktur og skolerne en helt anden! Dette, kombineret med et nyt overbygningssamarbejde, hvor årsområdet bliver vitaliseret, kunne føre til en værdiskabende agenda indadtil på de enkelte skoler/institutioner samt udadtil i forhold til hele kommunen og potentielle kommende borgere modsat en evig besparelsesagenda.

18 Høringssvar fra Dybkærskolens bestyrelse 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vi vurderer på nuværende tidspunkt, at Dybkærskolen har særdeles gode muligheder i fremtiden for fortsat at skabe fremtidens skole for nutidens børn. Et punkt vil vi dog fremhæve, som et nødvendigt indsatsområde, og det er vores bygningsmasse. Hvis vi skal realisere målene for folkeskolen, er det nødvendigt at investere i rammer, der kan understøtte nye og ændrede fag og den didaktiske udvikling (fx. bevægelse i undervisningen). 2. Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven. Ja, vi har allerede samlæsning, aldersintegreret undervisning og holddeling, hvor vi vurderer, det giver mening i forhold til elevernes læring. Det har også i perioder været nødvendigt af økonomiske årsager. Der er tæt dialog mellem ledelse og teams, og vi betragter vores tilgang som en opgave, der langt hen ad vejen læner sig op ad det, vi allerede kan i forhold til differentiering. Men dagskurser for lærere og ledelse vedr. didaktik og organisering vil kunne videreudvikle kvaliteten. 3. Vil I fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning? Hvis ikke, hvordan ser I så, at denne udfordring kan løses? Vi ser ikke de store problemer i at kunne dække de fornødne kompetencer. Dog vil vi have behov for flere lærere, der skal uddannes på 2-sprogsområdet, hvorfor det vil være vigtigt med kommunalt uddannelsestiltag på dette felt. Der kan også være nogle af de smalle fag, som kan være en udfordring. Et tæt fagsamarbejde på tværs af skoler kunne afhjælpe dette kombineret med kortere kurser. De lange linjefagsuddannelser er for omkostningstunge og omfangsrige i forhold til udbyttet.

19 4. Hvordan ser I, at et øget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? Som udgangspunkt har Dybkærskolen den nødvendige tyngde ift. elevtal og kompetencedækning til at kunne gøre eleverne klar til ungdomsuddannelserne. Vi ser dog et potentiale i en fortsat udvikling af: a. Samarbejde imellem Ungdomsskolen og Dybkærskolen/andre overbygningsskoler omkring valgfag. Fortsat samarbejde med ungdomsuddannelserne om valgfag. b. Fælles valgfagskatalog skolerne imellem, koordineret af Ungdomsskolen c. Fortsat mulighed for undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne. 5. På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende? Vi ser et potentiale i at opbygge kapacitet, ved at man styrker samarbejdet mellem skoler. Lærere, pædagoger og ledelser vil i et større fællesskab have øget mulighed for at kunne indgå i faglige fællesskaber, der kan tilvejebringe den professionelle tyngde og refleksion der er nødvendig for at kunne udvikle sin praksis. Et tættere samarbejde vil også give mulighed for at bringe vejledere og særlige kompetencer (fx. inden for inklusion og specialområdet) yderligere i spil. Ved at vi deler den viden, vi har, får alle adgang til mere. Dette kunne i et vist omfang også gøre sig gældende ift. materialer. Samarbejdet vil blive reelt forpligtende, når det opleves som relevant og givende ift. den daglige praksis. Derfor er det vigtigt, at de ansatte er med til at finde, udforske og vurdere de flader, der skal samarbejdes om. Bud på områder hvor der kan samarbejdes er: a. Flere skoler kan gøre brug af de samme faglokaler på en af skolerne. Eksempel: Gødvadskolen har ikke noget hjemkundskabslokale, derfor tager de en gang om ugen til Dybkærskolen for at bruge Dybkærskolens faglokale. b. Fag, hvor det er svært at rekruttere faglærere f.eks. tysk, kan tilbydes på en af skolerne. Eleverne kan komme til faglæreren i lighed med, at de som nu kommer og bruger et faglokale.

20 c. Samarbejde på specialområder: for eksempel samme sundhedsplejerske og skolepsykolog der betjener skoler. Læringsvejledere og inklusionsvejledere kunne have et professionelt samarbejde og vidensdele. Dette ville spare udviklingstid. 6. Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem lokale skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? Se spørgsmål Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole sikres? Det er et stort ønske og behov, at lederne er til stede på skolerne, så der er en daglig pædagogisk ledelse tæt på undervisningen. Det er nødvendigt, at ledelsen på skolen har en reel ledelsesret, og at der ikke opbygges et trægt og bureaukratisk system. Vi vil derfor opfordre skoleforvaltningen og byrådet til at undersøge størrelsen af forvaltningen (antallet af konsulenter), set i lyset af forvaltningens need to opgaver. Dette forslag skal forstås ud fra en vurdering af, at den fornemmeste opgave for forvaltningen er at stå til tjeneste for elevernes læring via den lokale ledelse. Sagt med andre ord: Forvaltningen skal først og fremmest understøtte og svare på de behov, der formuleres fra skolerne. Det er bl.a. den tilgang, der har været med til at sikre succesen for skoleudviklingen i Ontario, hvor vores skolereform i høj grad er inspireret fra. Skolerne er fyldt med engagerede og samvittighedsfulde professionelle, der har et skarpt blik for hvilke initiativer, der er nødvendige for at skabe den allerbedste skole for præcis deres elever. Hvor stor en forvaltning der derfor kræves, kan vi ikke præcist vurdere, men vi er af den overbevisning, at der vil kunne findes en besparelse, samtidig med at ledelseskraften styrkes, fordi der vil være fokus på skolernes behov. Det vil styrke ledelseskraften, hvis der er et større antal læringsvejledere på skolerne, som kan varetage dele af den faglige og pædagogiske vejledning.

21 8. Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i skolefællesskab med? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den demokratiske indflydelse? Vi oplever, at der er meget stor modstand mod skolefællesskaber. Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om det skal realiseres. Hvis det alligevel realiseres, kunne Dybkærskolen se sig i et samarbejde med Gødvadskolen og evt. med Grauballe Skole. Dette er udtryk for Dybkærskolens holdning og altså ikke afstemt med de 2 andre skoler. Vi kan dog allerede se en søgning mellem skolerne. I en fremtidig skolestruktur skal der skabes grundlag og rammer, hvor ejerskabet til og medindflydelsen på skolen fortsat er stærk fra forældrene. Derfor skal der sikres en lokal forankring mellem skole og forældre, hvor forældrene har både reel og formel mulighed for at påvirke beslutninger, der berører børnenes skolegang. På det overordnede plan skal forældrene sikres muligheder for indflydelse via skolebestyrelsen, der skal repræsentere alle forældre - også i det tilfælde at skolen består af flere matrikler/afdelinger. Det burde ikke være problematisk, da der allerede i dag er et sådant krav til sammensætning af bestyrelser for skoler, der dækker flere matrikler. De enkelte forældre skal sikres retten til ekstraordinær indflydelse i situationer, hvor deres barn/børn evt. skal flytte klasse eller skole for at skabe bæredygtige klassestørrelser, som er et af målene i strategien. Vi forudsætter selvsagt her, at skoleledelsen i alle sammenhænge praktiserer en inddragende og løsningsrettet dialog med forældre, der har til formål at give hver enkelt elev den optimale skolegang - socialt og fagligt.

22 9. Har I eventuelle andre bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Politisk MOD! Mod til at træffe de nødvendige beslutninger - som byrådet er valgt til, der skaber langsigtet klarhed for alle parter ift. strukturen for fremtidens skoler. Forudsat at oversigten: Opgørelse af forventede udfordringer i skoleåret 2020/21 er det reelle og bedste datagrundlag, synes de nødvendige beslutninger at træde forholdsvist tydeligt frem. De skoler, der åbenlyst ikke har en bæredygtig fremtid, bør enten sammenlægges, indgå i skolefællesskaber eller lukkes. En højere grad af strategisk tænkning, så fejlinvesteringer undgås, og de økonomiske midler anvendes mere målrettet i forhold til en planlagt udvikling. Investering i fremsynet byggeri, så lappeløsninger undgås og renomméet øges, hvilket kan føre til øget elevtal altså at satse på en vækststrategi. Med venlig hilsen Dybkærskolens bestyrelse

23 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm har vi fysiske rammer til en tre-sporet overbygning. Vi har en velholdt skole med opdaterede og velfungerende faglokaler og værksteder. Vi har et stort flot musikhus, samt hal, multihal og svømmehal på den af siden af gaden. Vi kan tilbyde et spændende ungdomsmiljø, som skal summe af fælleskab, læring og trivsel, og hvor den enkelte elev kan dyrke sine potentialer og interesser. Vi kan se pædagogiske muligheder med en større overbygning, som ud over de obligatoriske fag i basisklasser, kan tilbyde eleverne på Frisholm følgende linjer: 1) Praktisk/erhvervslinje, som er kombineret med håndværk, natur og out-door aktiviteter. 2) En Sproglig International linje, hvor der undervises i sprog, it og kommunikation. 3) En Design linje, som vægter de musisk/kreative fag 4) En Science linje med naturvidenskabelige fag. 5) En Sportslinje Vi har i januar, 2016, spurgt 157 elever fra Klasse (ud af 191), hvilken linje de kunne tænke sig, hvis de havde valget i dag. Resultatet ses i nedenstående diagram. Med en tre-sporet overbygning vil det også blive muligt at tilbyde en bred vifte af valgfag, som udfordrer og inspirerer eleverne til at prøve kræfter med nye emner eller sider af sig selv. Med en overbygning af denne størrelse får vi endnu bedre mulighed for at tilbyde holddeling, som tilgodeser den enkeltes faglige og sociale potentialer. Der er også muligheder for at indgå et forpligtende samarbejde med andre overbygningsskoler om udbuddet af valgfag. Når skoler organiserer undervisningen med linjer og hold i udskolingen, kan det hjælpe til at motivere eleverne på forskellig vis. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut ( 1

24 Der er fire forskellige aspekter ved skolernes praksis, som motiverer eleverne, og som arbejdet med linjer og hold på forskellige måder understøtter. De fire aspekter handler om: at tage udgangspunkt i elevernes interesser at udfordre eleverne alt efter deres forudsætninger at understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer at give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Der er også udfordringer forbundet med de nye organiseringsformer. Blandt andet i forhold til at ruste eleverne til at træffe valg, og i forhold til at sikre, at lærerne er opmærksomme på sammensætningen af holdene. Lærernes kompetencer er afgørende for udbyttet af arbejdet med linjer og hold kompetencer som vi mener, at lærere på Frisholm Skole har. Vi har fokus på den åbne skole skolen i samfundet og samfundet i skole. Vi samarbejder allerede med lokale institutioner, foreninger og borgere. I Them har vi også et spændende Medborgerhus, som vi i fremtiden kunne se som en vigtig samarbejdspartner med bl.a. bibliotek og plads til mange forskellige aktiviteter. En vigtig og afgørende forudsætning for at udvikle folkeskolen, så den kan imødekomme fremtidens krav er, at den fortsat tilføres de nødvendige midler. Der er internt i kommunen stor forskel på udgiften pr. elev, men omfordelingen skal ikke forhindre de billigere skoler i at kunne udvikle og sikre en god skole for alle elever den regning er der andre, der må betale. Af andre muligheder skal nævnes et forpligtende samarbejde med naboskoler, bl.a. omkring de administrative opgaver, så opgaverne løses af kompetente medarbejdere ikke for at spare, men for at frigive ressourcer til mere tæt på ledelse i form af pædagogisk ledelse. Billeder fra Frisholms rammer til en linje-præget overbygning: Opvarmet værksted med plads til alternativ kreativitet Fysik/kemi/biologi et lokale som allerede er klar til den naturvidenskabelige fællesprøve 2