Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade Silkeborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg"

Transkript

1 Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening fremsender hermed sine kommentarer til Skolestrategien, som Silkeborg Byråd har fremlagt. Silkeborg Lærerforening har den opfattelse, at det udsendte forslag til skolestrategi, hvor det forslås at lukke kommunens 27 folkeskoler og oprette 9 nye såkaldte skolefællesskaber, ikke harmonerer med kommunens intentioner om at optimere alle børns læring og trivsel. For Silkeborg Lærerforening er der tale om en misforståelse, hvis man tror, at man med en mulig reduktion i omkostningerne og ved ændringer i strukturen og indførelse af nye metoder kan øge kvaliteten af børnenes læring. Børns læring er en langt mere kompleks og kulturel proces, som først og fremmest fordrer tid og kvalitet i barnets hverdag. Hvis Silkeborg Kommune vil forsætte sin valgte strategiplan må kravet være, at man i oplægget fremlægger dokumentation for, at de tiltag man vil gennemføre, understøtter hver enkelt elevs mulighed for at opnå en viden, der muliggør en opfyldelse af elevens læringsmål. Hvis politikerne i Silkeborg Kommune ikke kan fremlægge en overbevisende dokumentation for sine valg, så burde de fjerne intentionen om kvalitetsudvikling og sige det, de mener: Silkeborg Kommune har ikke længere råd til at fastholde et skolevæsen på nuværende økonomisk niveau, og det vil betyde et fald i kvaliteten af det undervisningstilbud, børnene får i hverdagen. Konsekvensen af dette vil være, at der vil være forskel på hvert enkelt barns mulighed for at opfylde sine læringsmål. Silkeborg Lærerforening finder på mange planer det fremlagte forslag problematisk. I forhold til robuste klasser: Begrundelsen for valget af en ny skolestruktur er i vid udstrækning, at der er behov for robuste klasser. Robuste klasser, der sikrer, at Silkeborg Kommunes skolevæsen i fremtiden kan drives på det, der kaldes et realistisk økonomisk niveau. Silkeborg Lærerforening mener, at der i fremtidens Silkeborg Kommune skal være robuste skoler. Telefon Fax

2 Nedlæggelsen af de 27 skoler og oprettelsen af de 9 skolefælleskaber er ikke løsningen. For det fremlagte forslag skaber ikke robuste skoler. De ni skolefællesskaber giver ikke en tydelig tegning af én skole. Hvordan skal man lede en skole efter tydelige mål, når skolefællesskabet samtidig skal bevare de gamle skolers traditioner og kulturer? Hvad er det for en skole, læreren skal undervise på næste år, og hvad er det for en skolekultur, læreren skal indgå i? Hvad er det for en skole forældrene tilmelder deres barn, og hvor skal barnet egentlig gå i skole? Spørgsmålene kan ikke besvares med det forslag til en ny skolestruktur byrådet har sendt til høring. Til gengæld skaber forslaget usikkerhed og en utydelighed omkring fremtidens skole i Silkeborg Kommune. En usikkerhed der kan forplante sig til eleverne, der i modsætning til usikkerhed har brug for en tryg og velorganiseret dagligdag med et godt læringsklima. Silkeborg Lærerforening mener, at der er behov for robuste skoler, hvis et forslag skal være et seriøst bud på fremtidens skole. En robust skole ledes af en skoleleder, der kan sætte tydelige mål for skolen, en leder, der er tæt på, og som er i stand til at skabe ejerskab til målene og missionen blandt medarbejderne samt skabe engagement til skolens opgave og ide blandt elever og forældre. På en robust skole er lærerne hele tiden optaget af at øge elevernes faglige præstationer og optaget af, at eleverne gør fremskridt. Læreren interesserer sig for skolens pædagogiske udvikling, læreren sætter pris på at deltage i skolens aktiviteter og føler ejerskab for de ting, der sker på skolen. Men hvis det ikke er tydeligt for læreren, hvad skolen er, og hvad målene for skolen er, hvordan skal læreren så kunne sætte pris på og føle ejerskab for skolen aktiviteter? Silkeborg Lærerforening ser ikke en robust skole for sig, når læreren mere bekymrer sig om, hvor han skal undervise næste år. En robust skole bakkes op af ledere, lærere, forældre og elever, der har et personligt forhold til skolen. Alle bør have opfattelsen af, at dette er min skole. En tydelig skolekultur præget af tydelige normer og værdier, der gør, at eleverne kan lide at gå i skole, arbejde, engagerer sig og føler sig trygge. Dette bakkes op af både erfaring og forskning(clearinghouse). På Bornholm har man efter 7 år med skolefælleskaber valgt at nedlægge skolefællesskaberne for igen at oprette skoler. Erfaringen har bl.a. været at det har været overordentligt svært at fastholde forældrenes engagement og medejerskab til skolefællesskaberne. Skolefællesskaber er ikke tydelige og genkendelige skoler, og de vil derfor heller ikke være robuste skoler.

3 I forhold til skolens ledelse. Det er Silkeborg Lærerforenings opfattelse, at god ledelse er en af de mest afgørende forudsætninger for en positiv udvikling af skolen. Skoleledelse skal ikke bevæge sig i retning af strammere administrativ styring, men skal gå i en mere pædagogisk retning med stærkere ledelsesfokus på det, der sker i undervisningen. Skoleledelse skal bygge på tydelige værdier og i langt højere grad forholde sig til det, der foregår i undervisningen. Det betyder, at skolelederne er i så tilstrækkelig nær og nærværende kontakt med lærerne i undervisningssituationen, at skolelederen reelt set kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse. For lærerne handler det om at vide, hvor de har lederen, at forstå beslutningerne og kende rammerne, de arbejder inden for. For lærerne handler det om tydelig ledelse og en ledelse, der kender hverdagen godt nok til at vurdere de opgaver, der skal løses og til at sikre, at tingene føres ud i livet. Ved at etablere en samlet overordnet ledelse for flere undervisningssteder, herunder skoler, der har undervisning på flere matrikler, vil den øverste leder ikke have de fornødne muligheder for at være tæt på de pædagogiske processer i undervisningen. Høringsforslaget lægger op til, at den øverste leder støttes af en daglig leder på de forskellige matrikler, for at kunne være tæt på de pædagogiske processer på matriklerne. Men hvor ligger ledelseskompetencen, når det gælder de pædagogiske og økonomiske beslutninger? Strander afgørelsen af vigtige overvejelser ikke hurtigt og sander organisationen ikke hurtigt til, når den daglige leder først skal orientere og spørge sin øverste leder, der derefter først skal konsultere sin administrative leder, der måske sidder på en tredje matrikel, før en beslutning om en pædagogisk problemstilling, der kræver ekstra resurser kan træffes? Risikoen ved denne organisatoriske opbygning af skolestrukturen er, at samme ledelsesopgave skal løftes af flere ledere, hvilket gør, at omkostningerne til ledelse hurtigt vil stige, modsat i dag, hvor en lærer har muligheden for at gå til den leder, der er på matriklen, der erfaringsmæssigt kan træffe beslutningen. Derfor anbefaler Silkeborg Lærerforening, at Silkeborg Kommune i sin fremtidige strategi satser på selvstændige skoler, med selvstændig ledelse og skolebestyrelse. Distriktsledelse og fælles skoleledelse vil i de fleste tilfælde kun være et yderligere administrativt led mellem skolen og den kommunale forvaltning.

4 I forhold til lærere der skal undervise på flere matrikler. Silkeborg Kommune ønsker med forslaget til ny skolestruktur, at lærere, der i dag er ansat på en skole, i fremtiden skal kunne fungere på flere undervisningssteder. Når fem af Silkeborg Kommunes nuværende skoler i fremtiden skal fungere i samme skolefællesskab, så vil en lærer, der er faglig dygtig til tysk, skulle kunne undervise i tysk på alle fem matrikler i skolefælleskabet. Matrikellæreren skal både øge effektiviteten og den faglige kvalitet samtidig. Den dygtige tysklærer skal mødes med andre matrikellærere med tysk som ekspertise og på denne måde opbygge en stærkere faglighed, når det gælder faget tysk. Problemet er, at de sidste års massive fokus på faglighed i den danske folkeskole knytter sig til den enkelte lærers faglighed inden for fagene som f.eks. tysk, og at man med dette fokus dermed glemmer forskningsresultaterne, at det ikke er nok, at en lærer er faglig dygtig! Forskningen viser, at lærerens relations-kompetence har en meget stor betydning, ikke bare for elevernes almindelige ve og vel, men også for deres faglige resultater. Relations-kompetence indebærer, at læreren kan knytte bånd til den enkelte elev. At læreren udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati. At læreren kan sætte sig ud over sig selv og aflæse elevens signaler. Lærere, der formår dette og kan indgå i relationer med elever på en ligeværdig og god måde, opnår langt bedre indlæringsresultater.( Clearinghouse) Pointen er, at hvis Silkeborg Kommune opfinder matrikellæreren, der rejser rundt med sin ekspertise, så overser man, at for at en lærer kan opnå stærke resultater i skolen, så er fokus på faglig ekspertise ikke nok. Den velkvalificerede lærer er nødt til at opbygge tætte og nære relationer til sine elever for at opnå gode resultater, og det vil derfor være i modstrid med både forskningsresultater og lærererfaring, at lærere i en ny skolestruktur skal rejse rundt til forskellige matrikler for effektivt at udnytte kun en del af en lærers faglighed. I forhold til tilslutning til folkeskolen. Den danske skoletradition bygger på folkeskolen, som skolen for alle. En skole hvor ligeværd og respekt for forskellighed er det grundlæggende princip. Et princip der sætter fokus på rummelighed og inklusion, hvor elever med forskellige baggrunde mødes i forpligtende og brobyggende fællesskaber. Folkeskolen giver eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag, og den medvirker til at fastholde et forpligtende fællesskab, der skaber mulighed for at den enkelte elev udvikles alsidigt, personligt og fagligt. Den danske folkeskole er en væsentlig forudsætning for fundamentet for fællesskabet og demokratiet i et mangfoldigt samfund i konstant forandring. Forslaget til ny skolestruktur bygger på samme grundlag, og ved møder på skoler i høringsfasen, er det som argumentation for skolefællesskaberne nævnt, at fastholdelsen af matrikler i lokalområderne skal medvirke til at undgå nye friskoler i lokalområderne, da den lokale folkeskole stadig findes her.

5 Erfaringer fra skolefællesskaber på Bornholm viser, at dette mål ikke nås af denne vej. På Bornholm var målet at undgå nye friskoler det samme. I de år hvor skolefællesskaberne har eksisteret, har resultatet omvendt været, at antallet af elever i private friskoler er steget kraftigt, samtidig med at forældrenes engagement og ejerskab til skolerne er faldet. I dag går 31 % af børnene på Bornholm i privat skole. Silkeborg lærerforening ser det som afgørende at vælge en skolestruktur, som forældrene og eleverne bakker op om. I forhold til den økonomiske gevinst ved skolefællesskaber. Grundlæggende går hele byrådets fremlagte høringsforslag ud på at skabe robuste klasser ved at øge klassekvotienten. Jo flere elever i klasserne des bedre robusthed. Den eneste måde, at gøre det på, er at samle elever fra flere skoler, og danne klasser på tværs af skolerne. Hvis man skræller alle de pædagogiske udfordringer væk fra forslaget og udelukkende fokuserer på de økonomiske problemstillinger, ville det i sig selv give anledning til usikkerhed om de økonomiske mål i høringsforslaget vil være opnåelige. Eksempelvis vil det, at flytte hele klasser/grupper af elever i stedet for at flytte enkelte elever rundt mellem matriklerne ikke give et lige så stort provenu som kalkuleret. Er grundtanken med de nye skolefællesskaber, at alle børn i hele kommunen skal koste det samme, eller er en skævdeling af økonomien i forhold til klasser med lave klassekvotienter nu et ansvar, man har delegeret til de enkelte skolefællesskaber? Vi mener, at den økonomiske skævdeling stadig vil være en konsekvens af forslaget, når enkelt- elever ikke flyttes for at optimere klasserne. De forventninger, der er til at hæve klassekvotienterne som høringsforslaget lægger op til, er på mange skoler allerede sket, hvilket betyder endnu en usikkerhed i forhold til den forventede effektivisering. Ideen om at betragte klasser i skolefælleskabet som en årgang vil give flere samarbejdskonstellationer mellem de ansatte, og vil øge behovet for samarbejde på tværs af matriklerne og dermed koste ekstra resurser. Ligesom indførelsen af et ekstra ledelseslag vil medføre ekstra omkostninger. Afsluttende bemærkninger. Kunne man forestille sig, at det fremlagte forslag havde vundet gehør, og var blevet fremlagt, hvis den fremtidige økonomiske situation i Silkeborg Kommunes skolevæsen ikke havde været under pres? Højst sandsynligt ikke, og derfor er et af problemerne med forslaget, at det er meget usikkert, hvad man sparer ved at gennemfører det og hvor store ekstra omkostninger forslaget medfører. Der er i det fremlagte høringsforslag mange problemstillinger, som Silkeborg Byråd ikke har givet svar på. Forslaget lægger op til, at Silkeborg Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige oven i en periode med implementering af en

6 folkeskolereform, der endnu ikke er på plads og stadig skaber en del usikkerhed. Forandringer, der kommer lige oven i en anden måde at strukturere og tilrettelægge lærernes arbejde. En væsentlig svaghed ved hele forslaget er, at det kun i meget ringe grad giver nogle bud på, hvordan det skal udmøntes og hvordan en hverdag i folkeskolen i Silkeborg kommer til at se ud. Det er Silkeborg Lærerforenings opfattelse, at Silkeborg Kommune burde fokusere på de områder i kommunen, hvor der er væsentlige problemstillinger i forhold til elevtal og klassestørrelser, frem for at kaste samtlige skoler ud i en opslidende og demoraliserende kamp om en skolestruktur, som forældre, elever og ansatte ikke føler ejerskab til. Skulle det komme dertil, så er Silkeborg Lærerforening ikke principielt imod at nedlægge skoler. Skoler skal være af en sådan størrelse, at de kan tilbyde både elever og lærere en faglig og pædagogisk udfordring, der sikrer kvaliteten i undervisningstilbuddet. Det kan alle skoler i Silkeborg endnu. Men det kræver, at Silkeborg Kommune også fremadrettet prioriterer skoler i lokalområderne. Det kræver, at Silkeborg Kommune i det hele taget prioriterer folkeskolen, og ikke bliver ved med at tro, at man kan få mere for mindre. Med venlig hilsen Johnny Specht

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr:

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 1-11-2016 Christina Ekmann 2100 København Ø Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 2016-0250584 Vedr. høring over fremtidig organisering af Hafniaskolen I anledning af høringen over den fremtidige organisering

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Center for Undervisning - Vestskolen

Center for Undervisning - Vestskolen 1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

En skole med indsigt

En skole med indsigt En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Det samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS.

Det samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS. 16. december 2016 Høringssvar vedr. forslag til model på to-sprogsområdet 2016 Ref.: Høringsbrev af 18. november 2016 MED-udvalget på Langholt Skole er betænkelige ved den foreslåede model for to-sprogsområdet.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Høringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune

Høringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune Høringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune Af Lars Ole Hansen, Brombærvej 15, Silkeborg Email: loh@simcorp.com Børne- og unge udvalgets vision for folkeskolen er, at vi i Silkeborg Kommune vil

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere