Rapport for anmeldt begrænset tilsyn på. Sammenfattende vurdering. Bihuset

Transkript

1 Rapport for anmeldt begrænset tilsyn på Bihuset Sammenfattende vurdering Tilsynet observerer og oplever en dejlig stemning i lokalerne på Bihuset. Omgangstonen mellem personalet, personalet og børnene oplevede tilsynet som venlig og varm. Ved tilsynet giver 2 pædagoger, udtryk for stor tilfredshed med at arbejde på Bihuset, og de er begge meget glade for deres arbejde, kollegaer, ledelsen og børnene. De fortæller, at forstanderen altid er god til at hjælpe personalet og at han er fagligt meget dygtig. Døren til hans kontor står altid åben. De oplever arbejdsmiljøet som værende rigtigt godt. Personalet kender handleplanerne, som er indskrevet i Bostedssystemet. Der arbejdes meget struktureret, hvilket også fremgår af handleplanerne. Bihuset har en nedskrevet vejledning over medicinhåndtering, medicinen findes i aflåste skabe. Når der er sket en magtanvendelse taler man om hvad der er sket internt i personalegruppen og man drøfter hvilke tiltag man kan sætte i værk for at forebygge, at det samme sker en anden gang. Magtindberetningerne anvendes således også til at se på den anvendte pædagogik og justere den i forhold til det enkelte barn. Det pædagogiske koncept der anvendes på Bihuset hedder TEACH, som betyder behandling og undervisning af autistiske børn samt beslægtede kommunikationshandicappede børn. Hvad kunne fungere bedre? En af pædagogerne fortæller, at hun aldrig har været til en mussamtale, hun har været ansat i 6 år. Hun har været på barsel 2 gange indenfor de 6 år. Hun er ikke utilfreds, idet behovet for en sådan samtale aldrig har været der. Pædagogerne oplyser, at de ikke har kendskab til at nogen har fået en efteruddannelse eller er ved at tage den. Pædagogerne oplyser, at de gerne vil af sted på relevante kurser og det er vigtigt for dem i forhold til at få nogle faglige inputs. Forstanderen udtrykker et stort ønske om, at der i fremtiden bliver kikket på Bihusets fysiske rammer. Personalet har ingen steder hvor de kan sidde med en computer og skrive i Bosted. Personalestuen er meget lille og pædagogerne kan ikke samles i personalestuen for at lave overlap mellem vagterne. 1

2 Hvad skal der til, for at blive bedre? Der skal være mussamtaler på Bihuset. Flere muligheder for at personalet kan komme på kursus. At der kigges på Bihusets fysiske rammer. Forstanderen har en ide om, at løsningen kan være at man i fremtiden ikke fylder alle de 18 pladser op. Institutionen rummer 18 pladser, men hvis man kun havde 12 pladser kunne man anvende midterrummet til personaleareal og fælles aktiviteter. Ideen skal helt klart ses i forhold til kommunernes behov og belægningsprocenten. Forstanderen oplever, at nogle af børnene ikke er egnet til at bo i et sådan villakvarter, hvor Bihuset ligger. De skulle hellere bo på et sted med masser af plads. Et sted hvor de fysiske rammer passer til dem. Folk i kvarteret har klaget over at børnene smider sig på gaden og slår sig i hovedet. De bliver skræmte og derfor klager de. Generelt om stedet Tilsynet blev udført onsdag d i tidsrummet 9:00-15:30. Tilsynsførende var Else Pedersen og Kirsten Frost Lorenzen, begge ansat ved afdelingen for social- og specialundervisning i Region Syddanmark. Bihusets målgruppe er unge under 18 år med autisme Pga. pladsmangel på andre tilbud er der pt. 2 børn over 18 år placeret på Bihuset. Pr overgår 4 unge over 18 år til Humlehaven og pr overgår yderligere 4 børn over 18 år til Humlehaven Bihuset har 18 døgnpladser og 10 aflastningspladser. Aflastingsafdelingen er fysisk placeret et andet sted i samme by end døgntilbuddet. Bihuset er bygget i Det blev udvidet i 1996 med en ekstra afdeling (mælkebøtten). I 1999 blev det udvidet 2

3 med en udestue. De 18 døgnpladser er placeret i tre afdelinger i samme hus. I hver afdeling er der 2 et fællesbadeværelse og hver beboer har deres eget værelse. Den ene afdeling hedder Lyngen og er en afdeling for de bedst fungerende unge. De fleste i denne afdeling har også et sprog. Den anden afdeling hedder Kløver og er en afdeling for de lidt tungere unge med autisme. Det er ikke alle af de unge i denne afdeling der har et sprog. Den tredje afdeling hedder Mælkebøtten. Det er en afdeling for de meget selvskadende og udadreagerende unge med autisme. I denne afdeling er aldersgruppen 7-17 år. Bihuset som helhed er normeret med 49.9 stillinger alt incl. for begge afdelinger. 32 af stillingerne er tilknyttet Roesskovssvej, hvor der var tilsyn. Medarbejderne er i gennemsnittet ansat i 6 år på Bihuset Tilsynet havde på forhånd bedt Bihuset om at to forældre skulle deltage i tilsynet. Da ingen forældre havde mulighed for at deltage, foregik tilsynet uden deltagelse fra forældre. Tilsynet havde bedt om at to pædagoger kommer til samtale med tilsynet Tilsynet havde bedt om at tale med nogle af beboerne på Bihuset. Tilsynet havde bedt om at tale med forstanderen og souschefen på Bihuset. Observationer på Bihuset Ved rundvisningen på Bihuset ser tilsynet køkken, personalerum, opholdsrum, de tre afdelinger herunder også beboernes værelser og afdelingernes fælles badeværelser. Tilsynet oplever et høfligt personale. Da vi fik rundvisningen var det midt i at dag og aften holdet skiftede. I denne perioden (½ time) skal børnene opholde sig i deres eget værelse så pædagogerne får tid og ro til at briefe det næste hold om morgens og formiddagens begivenheder. Under rundvisningen besøgte vi nogle af børnene på deres værelser. I Kløver-afdelingen besøgte vi en dreng, som sad og så fjernsyn (den lille doktor på prærien) samt en pige, der lå og slappede af i sin seng. Vi besøgte her de samme to personer, som vi senere også havde en samtale med. Da vi besøgte Lyngen var alle de unge ude, hvorfor vi kun så et værelse og afdelingens fælles badeværelse. Værelset var meget pænt og rent og fremstod endvidere meget personligt 3

4 med billeder af den unge selv og hans familie. Badeværelset var endvidere pænt og renligt. Da vi besøgte Mælkebøtten var alle de unge i afdelingen. Nogle var på deres værelse, en anden sad udenfor på en bænk, en tredje var inde i en udestue, mens en fjerde stod bag en stalddør så hun kunne kigge ud på personalet. Vi var også her inde og se nogle af beboernes værelser, som adskilte sig markant fra de øvrige vi havde set på vores rundvisning. De værelser vi så bestod af en seng og et skrivebord. I nogle af værelserne var der et fjernsyn, som sad placeret oppe ved loftet. Endvidere er der gummivinduer inde på værelserne. Årsagen til den sparsomme indretning skyldes de unges udadreagerende og selvskadende adfærd. Døren ind til denne afdeling er sikret med to håndtag som skal åbnes samtidig for at forlade rummet. Det ene håndtag sidder højt oppe på døren. Tilsynet bemærker, at den ene pædagog sidder og skriver ved en computer der er placeret i et skab. Forstanderen fortæller, at det er i de pauser hvor beboerne skal være inde på deres værelser, at personalet har tid til at skrive om de enkelte børn på computeren. Pga. pladsmangel er der dog pt. ingen anden løsning på problemet. Tilsynet ser endvidere køkken, personalerum, opholdsrum, og de unges legeplads. Alt fremstår fint og ordentligt. Samtale med personale Ved tilsynet har vi samtale med 2 pædagoger som har været ansat i henholdsvis 2 og 8 år. Pædagogerne arbejder i hver sin afdeling. Begge pædagoger giver udtryk for meget stor tilfredshed med at arbejde på Bihuset og de er begge meget glade for deres arbejde, kollegaer, ledelsen og børnene. De fortæller, at forstanderen altid er god til at hjælpe personalet og at han fagligt er meget dygtig. Døren til hans kontor står altid åben. De oplever arbejdsmiljøet som værende rigtigt godt. Trivslen på arbejdspladsen Pædagogerne giver begge udtryk for, at samarbejdet i de enkelte afdelinger fungerer rigtigt fint og at man har nogle gode kollegaer. Pædagogerne fortæller, at man på personalemøderne har et fast punkt der hedder trivsel. Her kan personalet selv melde ind, hvis de har noget de gerne vil have drøftet med resten af personalegruppen. F.eks. hvis man har problemer med et barn, så kan man bruge personalemødet til at få faglig 4

5 sparring. Man får mange personlige og faglige inputs ved at arbejde på Bihuset. Pædagogerne siger, at selvom man er delt op i tre afdelinger så betragter man Bihuset som ét fælles hus, hvor der er plads til at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne. I perioder hvor der er langvarige sygemeldinger oplever pædagogerne, at det rent pædagogiske bliver sat på voveblus fordi der er så meget praktisk der skal ordnes. Det er frustrerende når man er ansat som pædagog, at man så skal gøre rent og lave mad. Man er jo uddannet til at passe børnene. I sådanne situationer skal man prioritere f.eks. mellem at lave handleplaner og gøre rent. Pædagogerne giver udtryk for, at nattevagterne (13-22) kan være lidt hårde at komme igennem, da man ingen pauser har væk fra børnene. Uddannelse og kurser Pædagogerne fortæller, at der i 2007 ikke har været mulighed for at komme på kursus hvilket bl.a. skyldes, at Bostedssystemet skulle op og køre. Pædagogerne giver udtryk for, at de meget gerne vil afsted på kurser og det er vigtigt for dem i forhold til at få nogle faglige inputs. Pædagogerne synes, det ville være et godt initiativ, hvis der på et møde blev vist, hvilke kurser man kunne komme på, og man så kunne melde sig til det, man synes var relevant og spændende for ens arbejdsområde. På den måde ville man være mere sikker på hvilke kurser der er tilgængelige. I forhold til efteruddannelse siger pædagogerne, at de ikke har kendskab til at nogen har fået en efteruddannelse eller er ved at tage en. Den ene af pædagogerne fortæller, at hun aldrig har været til en mus-samtale. (Hun har været på barsel to gange indenfor de sidste 6 år). Hun er ikke utilfreds, idet behovet for en sådan samtale aldrig har været der. I forbindelse med at Bihuset har fået en VISO-sag giver pædagogerne udtryk for at det er spændende med sådanne sager. De håber dog på, at den pædagog der bliver valgt ud til at hjælpe med opgaven vil blive erstattet, således at det at få en VISO-sag ikke går udover normeringen på afdelingerne. Samtale med tre beboere Forstanderen havde spurgt tre beboere om de ønskede at tale med tilsynet. Alle tre beboere havde et talesprog og kunne kommunikere med os, to af dem dog kun på et meget simpelt 5

6 niveau mens den tredje havde et flot veltalende sprog. Alle tre beboere gav udtryk for, at de var meget tilfredse med at bo på Bihuset. Tilsynet oplevede beboerne som glade, tilfredse og venlige mennesker. Den meget velfungerende bruger tilsynet talte med, fik i stort omfang mulighed for at dyrke hans store interesser for svømning og elektronik. Han var også rigtig glad for den årlige udflugt de alle kom afsted på. I år havde de alle været i Legoland, hvilket havde været en rigtig god tur. Samtale med ledelsen (forstander og souchef) Tilsynet oplever en glad og tilfreds ledelse på Bihuset. Ledelsen er glad for at tilbuddets økonomi er blevet så god og at der ikke er en særlig stor personaleudskiftning. Folk der fratræder deres stillinger gør det ikke pga. utilfredshed, men af naturlige årsager, f.eks. hvis de skal flytte til en anden by. Udviklingsområder I forhold til om ledelsen pt. arbejder med nogle udviklingsområde, oplyses det, at man pt. arbejder på at få IT systemet til at fungere. I marts startede de med at anvende Bostedssytemet og efter en tilvænningsperiode er personalet ved at begynde at forstå systemet og ligger i dag tingene om de enkelte børn ind i Bosted. Alle har deres individuelle kode så de kan komme ind på systemet. Et andet udviklingsområde er, at Bihuset har fået lavet et rum i kælderen hvor man kan lave intern udvikling f.eks. foredrag. Her kan de også invitere eksterne ind til oplæg. Ledelsen udtrykker stor tilfredshed med, at man har fået en VISO-sag. Forældre samarbejdet Bihuset har et forældreråd, hvilket har stor betydning for ledelsen. Forældrerådet består af 6 medlemmer og de mødes med ledelsen 4 gange årligt. Det bliver her drøftet hvordan det går i huset, de får gensidige informationer og taler om arrangementer på tilbuddet. Oplevede problemer I september sidste år var der en pædagog der blev slået af en dreng og sygemeldte sig bagefter i en lang periode og fik efter sygemeldingen et nyt arbejde. Problemet går på, at der i denne periode så mangler personale og at det øvrige personale så skal dække hendes stilling ind. Det har taget meget tid at finde ud af hvad der skulle ske med de beboere der er fyldt 18 år. Selvom det ikke har været 6

7 ledelsens ansvar at finde en løsning på problemet, så har det taget meget af forstanderens tid. Bihuset har pt. en beboer boende som er fejlvisiteret. Ledelsen og pædagogerne oplever ham som meget vanskelig, da han er grov over for nogle af de andre beboere og manipulere dem. Det har været slemt for personalet at håndtere ham, og en pædagog har i den forbindelse valgt at finde andet arbejde. Forstanderens ønsker for fremtiden Forstanderen kunne godt tænke sig, at de velfungerende unge over 18 år kunne bo sammen. De har knyttet sig meget til hinanden og det ville være synd at splitte dem ad, idet de har svært ved at finde nye kammeratskaber med alle de problemer de har. De unge er så velfungerende, at det ville være optimalt, hvis de kunne bo bynært. Forstanderen udtrykker et stort ønske om, at der i fremtiden bliver kigget på Bihusets fysiske rammer. Personalet har ingen steder, hvor de kan sidde med en computer og skrive i Bosted etc. Forstanderen mener ikke, at det er rimeligt i 2007, at personalet skal sidde blandt børnene der river i computeren osv. Et andet problem er, at personalestuen er meget lille og pædagogerne ikke kan samles for at lave overlapning mellem vagterne. Forstanderen mener ikke, det er optimale arbejdsforhold. En ide kunne være, at man i fremtiden ikke fylder alle 18 pladser op. Institutionen rummer 18 pladser, men man kunne sige, at den kun skulle rumme 12 pladser, således kunne midterrummet bruges til personaleareal og fælles aktiviteter. En anden ide kunne være at bygge et anneks som var knyttet op på huset. Forstanderen oplever, at nogle af børnene ikke er egnet til at bo i et sådant villakvarter, hvor Bihuset ligger. De skulle hellere bo på et sted med masse af plads. Et sted hvor de fysiske rammer passer til dem. Folk i kvarteret har klaget over at børnene smider sig på gaden og slår sig i hovedet. De bliver skræmte og derfor klager de. Hvis der kommer nye børn med problemer af samme omfang, så skal de visiteres til et sted, hvor de fysiske rammer passer til dem.. Bihuset mangler opbevaringsplads. Pt. opbevarer man tingene i små skuer i haven. Handleplaner Tilsynet har udvalgt 2 brugere på forhånd, og inden tilsynet anmodes om at få udleveret de pågældendes handleplaner. Handleplanerne gennemgås af tilsynet. Personalet kender handleplanerne, der ligger i Bostedsystemet. Handleplanerne, der indeholder mål og 7

8 delmål er operationelle. Der arbejdes struktureret og systematisk på handleplanerne. Der bliver hvert ½ år lavet en status for hvert barn. Disse statuser fungere som dokumentation for det arbejde pædagogerne laver. Både forældre og personale kender til børnenes handleplaner. Handleplanerne bliver lagt ind i Bostedsystemet. Ledelsen fortæller, at der er 2 kontaktpædagoger på hvert barn. Årsagen til at man har valgt 2 fremfor 1 er at undgå, at forældrene bliver så kritiske, hvis kontaktpædagogen skulle være syg eller lignende, så er der altid en anden de kan henvende sig til. Kontaktpersonen fungerer som tovholder for barnet både mht. tøj og kontakt til forældrene. Men resten i personalegruppen er ligeså ansvarlige for barnet og for at holde kontakten til barnet. Arbejdet med handleplaner Pædagogerne fortæller, at de arbejder meget med handleplanerne og udfra de mål og delmål der står beskrevet i disse. De anvender Bostedssystemet til at skrive i omkring barnet. De afventer fortsat at Bostedssystemet kommer til at fungere bedre. Pædagogerne oplyser, at man 3 gange om året på et personalemøde drøfter hvert barn og forholder sig til, om man kører efter de opstillede mål i handleplanen, og hvad det evt. kan skyldes, hvis pædagogerne ikke kan nå de opstillede mål. Pædagogisk koncept og metoder Forstanderen oplyser ved tilsynet, at som pædagogisk koncept anvendes TEACCH i pædagogernes daglige arbejde med børnene. TEACCH bliver på dansk oversat til Behandling og undervisning af autistiske børn samt beslægtede kommunikationshandicappede børn. TEACCH danner en ramme indenfor hvilken, der kan udvikles specifikke pædagogiske strategier med henblik på at give udviklingshjælp til autister. Udviklingshjælpen betoner aspekter omkring kommunikation og forudsigelighed gennem struktur og visuel information. Af konkrete redskaber anvender man i TEACCH konceptet bl.a. oversigtstavler, boardmakesystemer, kognitiv affektiv træning, tegneseriefortællinger, arbejdsmapper, opskrifter og vælgesystemer. Generelt arbejder man meget struktureret i Bihuset, hvilket også fremgår af handleplanerne. I handleplanerne knyttes der mål og delmål til hvert af børnenes udviklingsområde. dette gælder for socialt samspil, kognition, sprog og kommunikation 8

9 samt praktiske færdigheder På Bihuset fastsættes mål og delmål af det pædagogiske personale på personalemøder og behandlingsmøder. Magtanvendelse Magtanvendelser Ledelsen oplyser, at man ca. har 10 magtindberetninger på en måned. ca. de 8 er på den samme person, mens 2 er på en anden person. Når der sker en magtanvendelse, taler man om, hvad de er sket internt i personalegruppen og man drøfter hvilke tiltag man kan sætte i værk for at forebygge at det samme sker en anden gang. Magtindberetningerne anvendes således også til at se på den anvendte pædagogik og justere den i forhold til det enkelte barn. Personalet fører også dokumentation med hvor ofte børnene slår personalet. Der bliver dog ikke indsendt voldsindberetninger, da personalet ikke bliver slået på med vilje, det er en del af deres handicap. Hvis personalet får mén af det, indberetter de som en arbejdsskade. Ledelsen orienterer personalet om, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for mén som følge af slag eller spark. Personalet bliver også tilbudt psykolog bistand de har en aftale med Ingrid Hviid. Man gør brug af psykologen 2 gange om året. Personalet oplyser, at i den ene afdeling har man mange magtanvendelser og efter en magtanvendelse taler Man om det i personalegruppen. Vi er meget bevidste om hvad vi gør, når vi bruger magt, men vi er nødt til at gøre det en gang imellem. Hvis der kommer en kommentar på magtanvendelsen, når den kommer retur fra regionen, så bliver det som minimum vendt med den, der har lavet magtanvendelsen og ledelsen. Pædagogerne er meget bevidste om den pædagogiske tilgang når der laves magtanvendelser. I den anden gruppe er der ikke så mange magtanvendelser. Personalet er meget tilfreds med at muligheden for at benytte en psykolog. Der er en nødplan såfremt der sker en situation på tilbuddet. Det er en nødplan alle er bekendt med: få ro på tingene, ring til forstander eller souschef og få talt med pædagogen der har været ude for situationen. Medicinhåndtering Bihuset har en nedskrevet vejledning over medicinhåndtering. Medicinen er i aflåste skabe. Personalet kommer ikke på medicin kurser. Bihuset har en aftale med børnepsykiater Jan Jørgensen om at han i efteråret 2007, skal holde et oplæg omkring medicinering i forhold til autistiske børn og diagnosticering. Halvdelen af børnene får medicin. I dag er det 9

10 Jan Jørgensen, der ordinerer medicinen og han foreskriver retningslinierne for medicingivningen. Børnene bliver hvert halve år undersøgt for at se, om den mængde medicin der bliver givet er i orden. Personalet forsøger at undgå fejl ved at have et skema, hvor der står, hvor meget der skal gives morgen, middag og aften og så skal personalet skrive under. Der bliver sjældent lavet fejl, men det sker. Da der for nogle år siden skete en fejl, lavede Bihuset proceduren om, således at souschefen i dag også er inde over medicineringen for at sikre, at det er den rette medicinering der sker. Ved fejl er der en fast nedskrevet procedure for, at personalet skal kontakte skadestuen og evt. også Jan Jørgensen som de har en aftale om altid at kunne ringe til ved fejlmedicinering. Pædagogerne mener, at der er styr på medicineringen. Man gør det lidt forskelligt i de forskellige afdelinger, men alle ved hvordan og hvad de skal give de enkelte børn af medicin. 10