Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning Modul: Bachelorprojekt, 7.semester Hold eller studieretning: Sundhedskommunikation og Human ernæring Vejledere: Svend Skafte Overgaard og Michael René Bilag: 4 stk., se bilagsliste i opgaven. Navn: Charlotte Svendsgaard Jeppesen Studienummer: 200e08005 Navn: Kristine Birgitte Naalkjær Studienummer: 200e08003

2 Titelblad Bachelorprojekt Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning 7. semester 22. december 2011 Charlotte Svendsgaard Jeppesen 200E08005 Human ernæring Kristine Birgitte Naalkjær 200E08003 Sundhedskommunikation Vejledere: Michael René & Svend Skafte Overgaard Antal sider: 137 Antal tegn: Ernærings- og sundhedsuddannelserne Professionshøjskolen Metropol 2

3 Resume Dette bachelorprojekt er udarbejdet som en del af et igangværende PhD-projekt, der udføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer. PhD-projektet omhandler, hvordan og af hvem unges lyst til selv at tilberede mad skabes, og hvordan denne lyst bedst kan understøttes. Bachelorprojektets har til formål at indsamle viden om unges opfattelse af sund mad og dennes indflydelse på deres madvalg. Endvidere er formålet at blotlægge, hvilken indflydelse kollegiernes måltidsmiljø har på unges interesse for madlavning og dermed tilføre viden til brug for PhD-projektet. Projektet er baseret på litteraturstudier samt egen indsamlet empiri fra praktikken hos Landbrug & Fødevarer. Empirien er indsamlet via metodetriangulering, der bygger på et kvantitativt spørgeskema, kvalitative interviews samt observationsstudier. Ud fra de anvendte metoder er unge kollegiebeboeres opfattelse af sund mad, deres madvalg, måltidsmiljøet samt deres interesse for madlavning beskrevet, vurderet og analyseret. Analysen er blandt andet udarbejdet på baggrund af Shepherd og Raats Food Choice Model, der øjensynliggør madvalgets mange faktorer. Sociologerne Pierre Bourdieu og Anthony Giddens inddrages for at begrunde de menneskelige handlinger og forstå den samtid, de unge lever i. På baggrund af tilvejebragte resultater er der konkluderet og slutteligt perspektiveret i forhold til brugen af projektet i konkrete implementeringspraksisser. Det konkluderes, at de unge har en diversificeret opfattelse af sund mad, og at denne opfattelse til dels afspejler sig i deres madvalg. Til dels forklares med de unges begrænsede økonomi. Endvidere konkluderes det, at måltidsmiljøet hovedsageligt har en negativ påvirkning på de unges interesse for madlavning, dette begrundes med ringe hygiejneforhold. Det konkluderes, at et optimeret socialt miljø i fælleskøkkenerne øger de unges interesse for madlavning. 3

4 Abstract The basis of this bachelor project is constructed on a PhD-project in collaboration with Aarhus Universitet and Landbrug & Fødevarer. The focal point of the project is; how and by whom the interest of cooking is created amongst youth and how to enhance this. The purpose of this bachelor project is to gather knowledge of the perception of healthy food and the impact on the food choice of dormitory residents. Furthermore this project seeks to illustrate the impact of the interest of cooking in regards to the meal environment in the dormitories for the use of the PhD-project. This project is based on literature studies and empirical data collected during our work placement in Landbrug & Fødevarer. The methodical approach is based on a quantitative questionnaire, qualitative interviews and observations studies. Based on the gathered empirical data the conception of healthy food and the correlation of food choice and impact on the meal environment on the interest of cooking, has been described, evaluated and analysed. The analysis is founded on Shepherd and Raats Food Choice Model to show the diversity of food choice. Sociologists Pierre Bourdieu and Anthony Giddens are included as argumentation for the human actions and to understand the era of which the youth are situated. Based on these results the project concludes and focuses on use of this project regarding relevant implementation in regards of improvement of the meal environment. As a result the project concludes and perspectively discusses the diversified perception of healthy food and the partial impact on food choice, the partial influence is due to the lack of funding. Furthermore the project concludes that the meal environment has a negative influence toward the interest of cooking primarily in regards to the lack of hygiene. Moreover the project concludes that an improved social environment will enhance the interest of cooking among youth. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - Kristine Begrundelse for dette bachelorprojekt - Charlotte Problemformulering Præcisering og afgrænsning - Kristine Begrebsafklaring - Kristine Læsevejledning - Charlotte Metodiske overvejelser - Kristine Videnskabsteori - Charlotte Positivisme - Kristine Fænomenologi - Charlotte Hermeneutik - Kristine Sundhedssyn - Charlotte Myndighederne sundhedsdiskurs - Kristine Opgavens sundhedsdiskurs - Charlotte Teori - Kristine Pierre Bourdieu - Charlotte Habitus - Charlotte Anthony Giddens - Kristine Strukturationsteori - Kristine Mad og måltider - Charlotte Mad - Kristine Madlavning - Charlotte Måltider - Kristine Sund mad - Charlotte Rangering af fødevarer - Kristine Tavs viden - Charlotte Food Choice Process Model - Kristine Life Course - Charlotte Influences - Kristine Personal food system - Charlotte Classification - Kristine Strategies - Charlotte Undersøgelsesmetode - Kristine

6 5.1 Spørgeskema Pilotprojekt og validering af spørgeskema - Charlotte Spørgsmålene - Charlotte Udregninger og resultat - Kristine Observation - Charlotte Interview - Kristine Validitet og reliabilitet - Charlotte Analyse og fortolkning af resultater Præsentation af kvantitative data og resultater - Kristine Præsentation af observationsresultat - Charlotte Roskildefondens Kollegium - Kristine Kildehuskollegiet - Charlotte Analyse og fortolkning af undersøgelsens resultater - Kristine De unges livsstadie - Charlotte Opfattelse af sund mad - Kristine Binære oppositioner - Charlotte Madvalg - Kristine Måltidsmiljø - Charlotte Madlavning - Charlotte Italesættelse - Kristine Metodediskussion Konklusion Perspektivering Professionsrelevans Referenceliste Bilag 1. Kvantitativt spørgeskema Bilag 2. Interviewguide Bilag 3. Statistiske udregninger Spørgsmål Spørgsmål 4 og Spørgsmål 17 og Spørgsmål Bilag 4. Transskriberinger af interviews Bilag 4.1. Interview med Maria Bilag 4.2 Interview med Pernille

7 Bilag 4.3 Interview med Line Bilag 4.4 Interview med Peter

8 1. Indledning - Kristine I samarbejde med Landbrug & Fødevarer er PhD-studerende Boris Andersen fra Aarhus Universitet i gang med PhD-projektet Staging of food habits, cultures and learning amongst youth. Projektet ønsker at belyse, hvordan og af hvem unges lyst til selv at tilberede mad skabes, og hvordan denne lyst bedst kan understøttes. Med interesse for en ungdomskultur, der lever i et højmoderne samfund (jf. afsnit 4.2) med utallige valgmuligheder, ønsker dette bachelorprojektet at forstå de unges hverdagspraksisser omhandlende begreberne sund mad og madlavning. Bachelorprojektet omhandler derfor, hvilken opfattelse unge kollegiebeboere har af sund mad og om denne opfattelse afspejles i deres madvalg. Samtidig belyser projektet, hvilken indflydelse måltidsmiljøet omkring de unge har på deres interesse for selv at tilberede mad. Med denne viden kan projektet belyse områder, som eksempelvis staten, kommunerne, såvel som den enkelte kan sætte ind i arbejdet med at øge interessen for madlavning samt facilitere et sundere madvalg blandt de unge. 1.1 Begrundelse for dette bachelorprojekt - Charlotte Projektets problemformulering er overvejet og tilpasset inden for et emne som PhDprojektet Staging of food habits, cultures and learning amongst youth berører. Således kan projektets empiri og konklusion bidrage med viden til PhD-projektet. Målgruppen, bestående af unge kollegiebeboere, er udvalgt af interessenter impliceret i PhD-projektet. Udvælgelsen begrundes med de unges boligforhold samt aktuelle livssituation, hvor de er flyttet hjemmefra, men endnu ikke er indgået i et nyt forpligtende familiefællesskab. PhD-projektet arbejder blandt andet med spørgsmålet: Hvordan indvirker det aktuelle sociale liv med jævnaldrende på skabelsen af egne måltidsrammer og lyst til selv at lave mad? Dertil kommer gruppens interesse for ungdomskulturen, hvorfra det findes interessant at belyse, hvilken påvirkning kollegiet som institution og hjem for de unge har i forhold til de unges lyst og interesse til selv at lave mad. Denne interesse er blandt andet skabt på baggrund af en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet omhandlende spisevaner og interesse for madlavning blandt unge, der bor med andre unge (Forbrugerrådet 2010). I denne rapport stilles blandt andet spørgsmålet Hvad kunne få dig til at blive mere interesseret i at lave mad? og til dette svarede 65 procent, at flere penge var største 8

9 interessevækker for at øge interessen for madlavning, 52 procent nævner mere tid som en afgørende faktor og 49 procent giver udtryk for, at bedre køkkenforhold vil øge deres interesse for at lave mad. En anden inspirationskilde til projektet er erkendelsen af, at målgruppen ikke ligger til grund for megen forskning. Det er karakteristisk, at den hidtidige empiriske forskning om mad- og måltidskultur har taget afsæt i en etableret familiestruktur. Er der tale om børn og hjemmeboende unge, følger det, at de bor hjemme, og at hjemmet og forældrene derfor vil stå som en form for referenceramme i forhold til den mad, de spiser. Taler vi om voksne, vil de som oftest leve i en form for fast familiestruktur, selvom denne kan forekomme mere eller mindre stabil. Anderledes forholder det sig imidlertid med de unge, da de bor alene og befinder sig uden for denne familiestruktur. Vi oplever derfor de unge som en overset gruppe i forhold til dennes madvalg og interesse for madlavning og finder det dermed relevant at bidrage med viden herom. 1.2 Problemformulering Hvilken opfattelse har unge kollegiebeboere af sund mad, og hvordan afspejles det i deres madvalg? Hvilken påvirkning har kollegiernes måltidsmiljø på de unges interesse for madlavning? 1.3 Præcisering og afgrænsning - Kristine Dette projekt koncentrerer sig om at forstå unges opfattelse af sund mad og belyse årsager til deres madvalg. Endvidere beskæftiger projektet sig med at identificere de muligheder og begrænsninger, kollegiet måtte have i forhold til de unges interesse for madlavning. Det kvantitative spørgeskemas primære funktion var at screene målgruppen til det videre kvalitative interview. I opgaven inddrages udelukket spørgsmål nummer 3-5 samt 17 og 18 og Spørgsmålene inddrages i projektet til videre analyse på baggrund af relevansen i forhold til opgavens problemformulering. Da der ikke forefindes empiri, der understøtter eller er sammenlignelige med de kvantitativt konstruerede spørgsmål, forekommer der ikke en statistisk sammenligning. Ud over screeningsfunktionen har udvalgte kvantitative spørgsmål til formål at understøtte, hvad informanterne giver udtryk for under de kvalitative interviews. 9

10 Det kvantitative spørgeskema er udarbejdet på dansk, hvorfor der er sket en udskillelse af ikke dansktalende beboere. De fire Informanter er fordelt på de to kollegier således: Roskildefondens kollegium: Peter (RK1) Kildehuskollegiet: Line (KH2), Pernille (KH2), Maria (KH1) Der foretages ikke en sundhedsfaglig vurdering af den mad, de unge definerer som værende sund, hvorfor vi opgaven tager afsæt i de unges egen opfattelse og italesættelse. Derudover beskæftiger vi os ikke med andre forhold, der kunne have indflydelse på den enkeltes generelle sundhed. I forhold til at fremme de unges interesse for madlavning, beskæftiger vi os kun med madlavningssituationen på kollegiet. Vi arbejder dermed ikke med de relationer de unge måtte indgå i uden for kollegiet. I forbindelse med begrebet madlavning behandler opgaven de unges egen definition og opfattelse af emnet gennem deres italesættelse af dette. I problemformuleringen indgår begrebet måltidsmiljø, hvilket i opgaven defineres som: Samtlige faktorer, der kan have indflydelse på de unges lyst til madlavning, når de befinder sig på kollegiet. Vi behandler derfor eksempelvis emner som: adgang til køkkenets faciliteter, de unges opfattelse af hygiejneforholdene og opbevaringsmuligheder. Endvidere omhandler begrebet den sociale interaktion, der måtte forekomme blandt beboerne. I opgaven anvendes teori af Anthony Giddens. I Giddens opdeling af moderniteten i tre temaer arbejdes der i opgaven primært med begrebet ekspertsystemer, der forekommer under temaet udlejring af sociale institutioner. Temaerne tid og rum samt refleksion berøres kun i et mindre omfang. Modellen Food Choice Process Model inddrages som en del af analysen. Grundet det, at flere af modellens begreber indeholder ensartede meningsgivende faktorer, behandles følgende faktorer ikke i opgaven: Fra temaet Life Course omhandler dette Trajectorie, Timing og Context. 10

11 Fra Influences drejer det sig om Personal factors og fra Personal food system afgrænses Taste, Cost og Other Values. Endvidere gør sig gældende for Strategies, hvor følgende ikke behandles: Focusing on one value, Routinization, Elimination, Limitation, Modification. Modellens inddeling af, hvordan den samme mad på tværs kulturelle, sociale og personlige niveauer opfattes, vil ikke blive behandlet i opgaven. 1.4 Målgruppebeskrivelse - Charlotte Projektets primære målgruppe er beboere på henholdsvis Roskildefondens kollegium og Kildehuskollegiet, der begge er beliggende i Roskilde. Deltagerne er studerende i alderen år og repræsenterer begge køn. Gennemsnitsalderen for målgruppen er 21 år. Begge kollegier repræsenterer en bred uddannelsesbaggrund varierende fra gymnasiale uddannelser til korte, mellemlange og længere videregående universitetsuddannelser blandt andet uddannelserne på RUC, Slagteriskolen, Handelsskolen, Det pædagogiske seminarium og Teknisk skole. På begge kollegier bor der studerende med både dansk og anden etnisk baggrund end dansk. På Roskildefondens Kollegium er der værelser til 60 beboere og på nuværende tidspunkt huser kollegiet 56 studerende. Kildehuskollegiet har 42 værelser, der alle er beboet. 1.5 Begrebsafklaring - Kristine Når vi gennem opgaven anvender respondenterne, refereres der til alle beboere, der har besvaret spørgeskemaet. Undervejs i opgaven anvendes desuden informanterne og de unge, her refereres til vores fire interview personer. Gennem opgaven anvender vi ordet mad frem for kost jf. begrebets forståelsesniveau (jf. model afsnit 4.3.1). 1.6 Læsevejledning - Charlotte I opgaven anvender vi Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab af Vallgårda og Koch, Birklers Videnskabsteori en grundbog, samt Collin og Køppes Humanistisk videnskabsteori til at klarlægge det videnskabsteoretiske grundlag. Endvidere anvendes bogen til forståelse af deltagernes livsverden. Bøgerne er desuden anvendt i arbejdet med, hvilke overvejelser 11

12 man som forsker bør gøre sig, før mødet med deltagerne i forbindelse med både observation og interview til forståelse af strukturen og sammenhængen i deres levede verden. Vi har valgt at belyse den kvalitative forskningsmetode ud fra Steiner Kvale og Svend Brinkmann s teorier og forskningsmetoder. Vi har anvendt bogen: Interview introduktion til et håndværk, til forståelse for metoden samt til udarbejdelse af den kvalitative interviewguide. Ydermere anvender vi Forebyggende sundhedsarbejde af Finn Kamper-Jørgensen et al. til at beskrive det sundhedssyn, opgaven bygger på. Til behandling af de kvantitative data samt til understøttelse af datapræsentation bruges bogen Medical Statistics af Kirkwood og Sterne. Sundhedsstyrelsens terminologi og Medicinsk sociologi af Iversen et al. bliver brugt til begrebsafklaring og definition af begrebet livsstil. Anthony Giddens bidrager i opgaven med en tidssvarende sociologi, idet han sætter agenterne, samfundet og dimensionerne mellem tid og rum i spil. Vi anvender Giddens strukturationsteori og hans måde at anskue det højmoderne samfund på. Dette gøres gennem Modernitetens konsekvenser og Modernitet og selvidentitet. Endvidere anvendes Jerlangs Sociologiske tænkere samt Pædagogik i sociologisk perspektiv af Olesen og Pedersen til beskrivelse af Giddens teori samt Pierre Bourdieus teori om Habitus og feltet. Bourdieu anvendes i analysen til at afdække, hvordan disse begreber menes at påvirke de unge i deres valg af mad. Både Giddens og Bourdieu anvendes for at belyse opgavens problemstilling i et historisk perspektiv samt anskueliggøre foranderligheden af samfundet og individet. Vi anvender kapitlet Mad, kost, ernæring er det ét fedt? Børn og unges forståelser og erfaringer på madområdet af Jette Benns i bogen Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme. Afsnittet anvendes til at definere begreberne mad og måltider samt til at belyse hvilket forståelsesniveau af mad, der bliver benyttet gennem opgaven. Vi anvender bogen Food the Body and the Self af Deborah Lupton samt kapitlet Hvad er rigtig mad? af Katherine O Doherty Jensen og kapitlet Myter om mad og sundhed af Lotte Holm i bogen Mad, mennesker og måltider. Litteraturen anvendes til at understøtte de 12

13 foretagne interviews samt at understøtte de komponenter, Personal Food Choice sætter i spil, når mennesket træffer sit madvalg. Opgavens analyse tager afsæt i teorien om Personal Food Choice fra bogen The Psycology of Food Choice af Shepherd og Raats. Den belyser individets madvalg som et multifaktorelt fænomen, hvor både interaktionen og forholdet mellem individ og samfund er inkorporeret. Teorien anvendes i kombination med de udførte interviews til brug i opgavens analysedel og er valgt på baggrund af opgavens ontologi. Endvidere anvendes Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning og etikk af Eide & Eide til at imødekomme de unges italesættelse med afsæt i aktiv lytning. Forbrugerrådets rapport fra 2010, der omhandler unges interesse for madlavning og indkøb, anvendes til sammenligning med vores resultater fra egen empiri fra interviews. 13

14 2. Metodiske overvejelser - Kristine Projektet er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, suppleret med kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Dataindsamling er foretaget under bachelorpraktik hos Landbrug & Fødevarer. Formålet med praktikken var blandt andet at indsamle data til anvendelse for dette bachelorprojekt og samtidig bidrage med viden til PhD-projektet. Empirien er indsamlet gennem kvantitative spørgeskemaer (se bilag 1) samt feltobservationer (jf. afsnit 5.2) og interviews (bilag 2). Denne metodetriangulering er anvendt for at belyse problemfeltet fra flere forskellige vinkler og dermed skabe en nuanceret viden om de pågældende problemstillinger opstillet for bachelorprojektet (Analyse Danmark, 2011). Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet, blev der afholdt møde med en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer samt Boris Andersen, hvor disse interessenter bidrog med emner til spørgeskemaet, som de ønskede at afdække. Der blev udarbejdet en række spørgsmål, der primært omhandlede de unges opfattelse af sund mad og deres interesse for madlavning samt deres indkøbsvaner. Spørgsmålene blev udarbejdet i PhD-projektets interesse, hvorfra vi supplerede med interessante spørgsmål i forhold til dette bachelorprojekt. Endvidere blev der fortaget observationer på kollegierne af værelser, i køkkener samt fællesrum. Slutteligt blev der på baggrund af udvalgte respondenter fortaget interviews. Yderligere beskrivelse og argumentation af metodevalg behandles i afsnittet undersøgelsesmetode. 2.1 Videnskabsteori - Charlotte Dette bachelorprojekt er videnskabsteoretisk triangulært, idet vi tager afsæt i naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben. Naturvidenskaben repræsenteres i forbindelse med indsamling af empiri via det kvantitative spørgeskema, hvor tilgangen er positivistisk. Til udarbejdelse og analyse af kvalitative interviews samt observation, anvendes den hermeneutiske og den fænomenologiske tilgang, der hører under humanvidenskaben (Birkler, 2005, 47). Sociologerne P. Bourdieu og A. Giddens afspejler projektets samfundsvidenskabelige udgangspunkt (jf. afsnit 41 og 4.2) 14

15 2.1.1 Positivisme - Kristine Positivismen opererer med to kilder til erkendelse: iagttagelse og logik. Ifølge positivismen er mennesket dermed kun garanteret den viden, der iagttages gennem vores sanser og de resultater, vi når frem til via logisk tækning. Dermed mener positivismen ikke, at vi kan stole på traditioner og følelser, men at vi i stedet skal forholde os kritisk og logisk til den verden, vi indgår i (Birkler, 2005, 52). Med udgangspunkt i positivismen kvantificeres kendsgerninger, og besvarelserne fra det kvantitative spørgeskema bliver dermed målbare, og kan derfor behandles statistisk (Birkler, 2005, 54). Vi anvender den positivistiske tilgang i behandling af spørgeskemaet for statistisk at bevise, hvad der gør sig gældende for målgruppen Fænomenologi - Charlotte Fænomenologi anvendes til at skabe viden og forståelse for et andet menneske og essentielt er det, at der tages høje for individets tanker og handlinger (Birkler, 2005, 108). I den kvalitative forskning benyttes fænomenologien i søgen på at forstå fænomener i den kontekst, informanterne selv beskriver dem. Igennem fænomenologiens optik tager vi dermed udgangspunkt i de unges perspektiv og deres oplevede verden (Kvale og Brinkmann, 2009, 44). Desuden beskriver Giddens fænomenologien som værende de sociale forhold, der er i hverdagens handlinger og menneskets ageren deri. Dette ændres løbende i takt med den enkeltes evne til at reflektere over egne handlinger (Giddens, 1999, 49) Hermeneutik - Kristine Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en humanistisk ontologi. Den humanistiske tradition anvendes, idet den sætter mennesket i centrum. I humanismens ånd er respekten for individet højtrangerende, hvilket vi finder væsentligt i arbejdet med de unge, idet de indvilliger i at åbne deres hjem op for vores tilstedeværelse (Collin & Køppe, 2010, 12). Hermeneutik betyder læren om forståelse og er en metode til at opnå forståelse for egen og andres handlinger (Vallgårda & Koch, 2008, 158). Derfor formes det kvalitative forskningsinterview og den efterfølgende analysedel med afsæt i de hermeneutiske principper ved, at vi som sundhedsprofessionelle gør os tanker forud for disse omkring egne forventninger til deltagernes svar på vores interviewspørgsmål. Dette gøres da vores erkendelse af virkeligheden, ifølge hermeneutikken, altid indgår i en fortolkende proces. Det har derfor været væsentligt for os at imødekomme vores egen forforståelse og anerkende nødvendigheden af at sætte denne i spil. 15

16 Ifølge hermeneutikken opfatter vi ikke alene omverdenen gennem vores sanser. De indtryk, vi opnår igennem sanserne, vil altid indgå i en sammenhæng og fortolkning i søgen efter at begribe mening og opnå forståelse for de unges handlinger (Collin og Køppe, 2010, 145). Væsentligt for hermeneutikken er måden, hvorpå ny viden dannes på baggrund af en allerede erfaret viden. Denne proces beskrives som den hermeneutiske cirkel, hvori der forekommer forståelsescirkularitet. Denne cirkularitet henviser til, at vi som sundhedsprofessionelle kun kan forstå nyt på baggrund af en allerede eksisterende viden. Med den hermeneutiske cirkel mener den tyske filosof Hans-George Gardamer, at subjekter og objekter ikke kan adskilles, men at begge indgår som integrerede dele af cirklen (Vallgårda & Koch, 2008, 156). Derfor er det væsentligt, at vi som forskere er opmærksomme på, at vi aldrig kan adskille objektet, de unge, fra den virkelighed de indgår i. Forståelse og forforståelse er grundlæggende begreber i den filosofiske hermeneutik. Forforståelse er ifølge Gadamer en alternativ måde at tolke begrebet fordom på. Han mener, at en forforståelse for et givet emne er en betingelse for overhovedet at kunne forstå det (Vallgårda og Koch, 2008, 154). Gadamer udtrykker, at forståelse sker i mødet mellem to horisonter, og at der på den måde skabes en tredje og ny viden, hvilket begrebsliggøres som en horisontsammensmeltning (Vallgårda og Koch, 2008, 159). Som sundhedsprofessionelle lader vi vores forståelseshorisont udvide ved at lade den være åben for den viden, de unge udtrykker. Med udvidelsen søges det at se sammenhænge, der har betydning for de unges handlinger (Vallgårda og Koch, 2008, 158). Sammenfatning Gennem forskningsfaserne anvendes både den positivistiske, fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Disse tilgange anvendes da vi ønsker at danne os et helhedsindtryk på baggrund af vekslen mellem de tre tilgange afhængigt af situationen. Vi tager højde for vores egen forforståelse under konstruktion af spørgsmål og under interviewet anvendes fænomenologien. Endvidere forsøger vi at sætte os selv i parentes og tage højde for vores egen forforståelse både under interviewet og under udvælgelsen af udtalelser fra de afviklede interviews. De unges udtalelser holdes op imod positivismens logiske og kvantificerbare tilgang via det kvantitative spørgeskema. 16

17 3. Sundhedssyn - Charlotte Udgangspunktet for opgaven er WHO s sundhedsdefinition: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (Kamper-Jørgensen, 2009, 33). Denne definition ligger til grund for flere nationale sundhedspolitikker, samt søger at skildre de mange komponenter, der indgår i sundhed udover fraværet af sygdom. Udover fravær af sygdom indeholder definitionen også tilstedeværelse af bred well-being. I 1960 erne blev begrebet sundhedsfremme introduceret og ændrede fokus fra forebyggelse til også at omhandle socialmedicinske komponenter. I bogen Forebyggende sundhedsarbejde beskrives de vigtigste sundhedsfremmende tiltag som værende aktiviteter afviklet uden for sundhedssektoren, eksempelvis i private hjem (Kamper-Jørgensen, 2009, 33). 3.1 Myndighedernes sundhedsdiskurs - Kristine Myndighedernes indsats på sundhedsområdet har til hensigt at etablere rammer for borgeren og give denne mulighed for at træffe sundere valg. Med disse rammer forsøger myndighederne via forskellige tiltag at etablere en overordnet sundhedsdiskurs, der skal facilitere beslutningsprocessen for den enkelte. Et eksempel på denne sundhedsdiskurs er de 8 kostråd. Figur 1 De 8 kostråd (Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri, 2010). Modernitetens globalisering af sociale aktiviteter og ekspertsystemernes mange budskaber har medført, at individet konstant udsættes for nye valgmuligheder og dermed ikke har noget konkret fundament, der kan guide den enkelte. Derfor bliver individets valg af livsstil dominerende, da dette valg ligger til grund for en stor del at beslutningerne. 17

18 Hensigten med dette afsnit er ikke at fastlægge en klar definition for, hvad begrebet sundhed dækker over, men nærmere at belyse dettes diversitet. Gennem opgaven behandler vi mad som et kulturelt begreb, da der herunder hører madvalg, sammensætning af retter og måltider (Carlsson, 2009, 195) Opgavens sundhedsdiskurs - Charlotte Vi ønsker at tage afsæt i de unges udtalelser, idet vi søger at gøre brug af sprogets funktioner og nuancer. Dermed får de unge mulighed for at tematisere de udvalgte emner til brug i den endelige analyse qua deres italesættelse (Vallgårda, 2008, 55-56). Inden undersøgelsesfasen var vores forforståelse, at respondenterne havde en begrænset viden omkring sund mad, og at kollegiets måltidsmiljø havde en negativ indflydelse på deres interesse for madlavning. I vores position som sundhedsprofessionelle er det væsentligt, at vi er bevidste om vores egen forståelse af begrebet sundhed, da denne opfattelse unægtelig kommer til at spille en rolle i forhold til udformning af spørgsmål både i spørgeskemaet og interviewguiden (jf. afsnit 2.1.3). 18

19 4. Teori - Kristine Livsstil henviser blandt andet til det enkelte menneskes bevidste såvel som ubevidste handlingsmønstre herunder eksempel indkøbsvaner, kulturelle vaner og den måde vi individuelt vælger at leve vores liv på. Væsentligt i forståelsen af livsstil er, at den er betinget af de kulturelle, de sociale, de miljømæssige og økonomiske forhold, det enkelte menneske lever under (Sundhedsstyrelsen, 2005, 34). Begrebet livsstil anvendes sædvanligvis om forskellige socialklassers vaner og aktiviteter til afdækning af forbrugsvaner, herunder madvalg (Iversen et al., 2004, 209). 4.1 Pierre Bourdieu - Charlotte I sit arbejde med at forstå og forklare menneskets opførsel præsenterer den franske sociolog Pierre Bourdieu blandt andet begreberne kapital og habitus. Ifølge Pierre Bourdieu besidder mennesket forskellige kapitaler, disse benævnes symbolske kapitaler og defineres i bogen Pædagogik i et sociologisk perspektiv som:...det der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi (Olsen og Pedersen, 2007, 142). Kendetegnede for menneskets symbolske kapital er, at den indeholder mængder af de øvrige kapitalformer mennesket rummer: økonomisk-, kulturel- og social kapital (Jerlang, 2009, 122). Den symbolske kapital udfoldes og udtrykkes i relationer mellem de objektive strukturer og subjektive dispositioner (Olsen og Pedersen, 2007, 142). Den objektive struktur, eksempelvis samfundet og de sociale relationer mennesket indgår i, integreres og danner dermed grundlaget for menneskets opfattelser og holdninger. De subjektive dispositioner er individets holdninger og opfattelser af sig selv og verden (Olsen og Pedersen, 2007, 141) Habitus - Charlotte Pierre Bourdieu udtrykker habitus som et begreb for de kropslige lagrede dispositioner, der gør mennesket i stand til at orientere sig i verden. Afgørende for dispositionerne er, at de er skabt af det levede liv og de sociale erfaringer, mennesket har gjort sig. Dispositionerne udtrykkes i en praktisk ageren både bevidst og ubevidst, samt selvskabt som påført. Disse påvirkninger og erfaringer optages og lagres i kroppen og anvendes efterfølgende i mødet med omverden. Habitus fungerer dermed som de varige subjektive dispositioner, der sammen med de objektive strukturer er med til at diktere menneskets måde at tænke, agere og opfatte på, uden at individet er bevidst herom. (Jerlang, 2009, ). Bourdieu 19

20 anvender ordet praktik frem for handling, da enhver handling ifølge Bourdieu ligger til grund for en overvejet og bevidst refleksion (Olsen og Pedersen, 2007, 146). En væsentlig pointe omkring begrebet habitus er, at det er konstant foranderligt i takt med menneskets udvikling. Habitus er en del af vores praktiske sans, der udfoldes, idet mennesket indgår i forskellige relationer med andre, der agerer inden for samme felt (Olsen og Pedersen, 2007, 149). Feltet er i Bourdieus optik de sociale rum, der i samspil skaber samfundet, og som består af sociale relationer mellem de aktører, der indgår i det pågældende felt. Ifølge Bourdieu er feltet med til at konstituere og strukturere menneskets habitus ved at udbyde muligheder og nødvendigheder. Habitus er dermed et internaliseret produkt i mennesket tilført via feltet. Mennesket er dermed et produkt af det felt, det indgår i. (Jerlang, 2009, ). 4.2 Anthony Giddens - Kristine Højmoderniteten 1 er den britiske sociolog Anthony Giddens term for det moderne samfund. Anthony Giddens mener, at højmoderniteten primært drejer sig om menneskelig kontrol og, at verden er noget, som mennesket kan ændre på (Jerlang, 2009, 187). Samfundet og strukturerne er noget vi selv skaber samtidig med, at vi skabes af samfundet og dettes strukturer (Jerlang, 2009, 184) Strukturationsteori - Kristine Både Bourdieu og Giddens forsøger med deres teorier at undvige opdelingen af de dikotomiske begrebspar som eksempelvis aktør-struktur, subjekt-objekt og individ, hvorfor Giddens strukturationsteori handler om forholdet mellem de samfundsmæssige strukturer og menneskets handling som noget, der skal tænkes sammen (Olsen og Pedersen, 2007, 215). Ifølge Giddens terminologi handler mennesket som agent i samfundet. En del af den sociale praksis, agenten indgår i, kommer af en konstant revidering og justering af handlinger gjort igennem erfaringer. Væsentligt er dog, at disse justeringer gøres uden egentlige overvejelser (Olsen og Pedersen, 2007, ). 1 Giddens opfatter post-moderniteten som noget der markerer en afslutning (Giddens, 1990, 10) og anvender derfor begrebet højmoderniteten, til at begrebsliggøre nutidens samfund. Dette idet han med begrebet ikke søger at afslutter, men i stedet inkluderer opgøret med traditioner og strukturer (Jerlang, 2009,187). 20

21 Fundamentalt for agentens sociale liv er det, at livet afvikles i en strøm af aktiviteter og handlinger, der indgår som en del af de institutioner, agenten indgår i. Derved bliver agenten, som et handlende og kyndigt individ gennem dets sociale anlagte handlinger, skaber af samfundet (Jerlang, 2009, 184). Individets livsstil påvirkes af medier, eksperter, producenter, offentlige institutioner og sociale miljøer. De valg, den enkelte træffer, bliver en beslutning om det sociale miljø, agenten identificerer sig med og ønsker at være en del af. Valget har dermed også indflydelse på de alternativer, agenten må give afkald på netop i kræft af sit valg. (Giddens, 1990, 10). Gældende for højmoderniteten er ifølge Giddens, at agenten kendetegnes ved at være refleksiv. Med dette menes, at agenten reflekterer over enhver handling gennem en praktisk bevidsthed, idet vi bygger vores viden på de erfaringer, vi gør os. Ydermere ligger vores evne til at begrunde vores handlinger, i det Giddens omtaler som agentens diskursive bevidsthed (Jerlang, 2009, 196). Gældende er desuden for vor tid, at viden ikke er konstant, men at det netop er igennem vores refleksive øjeblikke, at agenten skaber ny viden (Jerlang, 2009, 189). Giddens deler moderniteten op i tre temaer, som han mener, præger det moderne sociale liv. De tre temaer er: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner samt refleksiv strukturering og restrukturering (Giddens, 1990, 22). Giddens forklarer netop det moderne samfunds dynamiske udvikling mod en mere globaliseret verden med disse tre temaer, som konstituerende faktorer herfor (Olsen og Pedersen, 2007, 219). Tid og rum drejer sig ikke længere om geografisk beliggenhed og den sociale aktivitet, men i takt med globaliseringens stigende indflydelse, er der sket en løsrivning af tid fra rum. I takt med dette er sociale handlinger dermed heller ikke nødvendigvis længere knyttet til et fysisk sted (Jerlang, 2009, 190). Udlejringsmekanismen, det at løfte noget ud af en kontekst, deler Giddens op i to. Han ser på den økonomiske del af udvekslingsmedier, og på det han kalder ekspertsystemer. Ekspertsystemer er ikke betinget af tid og rum, men bidrager med en såkaldt teknisk viden eller en faglig ekspertise (Giddens, 1990, 31). Ekspertsystemer omgiver agenten døgnet rundt, dog har ikke alle individer forudsætninger for at forstå eller kontrollere disse informationer. Trods usikkerheden herom mener Giddens, at alle agenter i samfundet har 21

22 tillid og tro på netop den viden, der omsættes i ekspertsystemerne (Olsen og Pedersen, 2007, 221). Giddens mener, at disse ekspertsystemer gennemtrænger stort set alle aspekter af menneskets sociale liv under højmoderniteten, herunder eksempelvis også den mad vi spiser (Giddens, 1991, 30). Inden for sundheds- og fødevareområdet har eksempelvis de danske myndigheder samt ernæringseksperter opnået tillid i befolkningen ved at agere som ekspertsystemer. Ekspertsystemerne kommer til syne ved at udvise faglig ekspertise og bidrage med tiltagende viden via en stigende eksponering, eksempelvis igennem kampagner og reklamer. De mange informationer, som ekspertsystemerne udleverer, kræver dermed, at vi, som agenter i samfundet, er i stand til at reflektere og samtidig evne at rykke vores daglige praksisser eksempelvis ved en ændring af vores madvalg. Refleksiv strukturering og restrukturering er Giddens tredje tema i det moderne samfund. Med refleksivitet mener Giddens, at der kan stilles spørgsmål til alt og på baggrund af nye tilførte informationer kan alt igen revideres (Olsen og Pedersen, 2007, 222). Ifølge Giddens består refleksiviteten dermed i, at vi som agenter konstant undersøger og omformer praksisser ud fra en indkommende informationsstrøm. Den moderne verden konstitueres dermed igennem en viden opstået på baggrund af refleksioner (Giddens, 1990, 39-40). 4.3 Mad og måltider - Charlotte For at kunne besvare projektets problemformulering er der opfattelser af aktuelle begreber, vi føler os nødsaget til at få klarlagt. Begreberne mad, madlavning, måltider, sund mad samt emnerne rangering af mad og tavs viden finder vi relevant at omtale i afsnit for sig selv. De ord mennesket anvender, konstituerer den enkeltes tanker og begreber (Carlson et al., 2009, 194). Gennem de kvalitative interviews søger vi dermed at få afdækket de unges tanker og overvejelser omkring førnævnte begreber. Inden vi i analysen lader de unge komme til orde, vil vi kigge nærmere på, hvad litteraturen siger, om begreberne mad, madlavning, måltider og sund mad Mad - Kristine Generelt opfattes mad som et samlet begreb for det, der i løbet af dagen spises og i enkelte tilfælde drikkes. Mad er generelt de retter, vi tilbydes, hvor forskellige levnedsmidler er 22

23 sammensat og tilberedt både af industrien eller i en mere hjemlig kontekst (Benn et al., 2009, 195). Begrebet mad deles sammen med kost op i følgende tre forståelsesniveauer: Det naturvidenskabelige: Det kulturelle begreb: Ernæring og nødvendige næringsstoffer. Maden, valget og sammensætningen af levnedsmidler til retter og måltider. Det samfundsmæssige: Kosten, kostmønstre i forhold til tid, sted og miljø. Føde (niveau 2) Ernæring (niveau 1) næringsstoffer levnedsmidler fødevarer Madlavning Naturvidenskab Kost (niveau 4) Mad (niveau 3) retter/måltider kost Kultur - Og samfundsviden skab Figur 2 Overvejelsesmodel over kost og mad niveauer ( Benn, 2009, 195) I projektet vil vi tage udgangspunkt i mad som et kulturelt og samfundsmæssigt begreb med afsæt i de unges italesættelse af sund mad og måltidsmiljøet. Dermed befinder vi os på niveau to i modellen, da vi tager udgangspunkt i de unges mad samt måltider (Benn, 2009, 195). Den franske antropolog Levi-Strauss beskriver i bogen Food, the Body and the Self mad som værende et fænomen, der befinder sig imellem natur og kultur. Han beskriver mad som værende noget binært. Med dette søger han at forklare, hvordan der gennem italesættelsen af mad altid vil forekomme binære oppositioner. Eksempelvis klassificerer han mad som 23

24 food og non-food, og desuden tales der om det rå, som sættes op imod det tilberedte (Lupton, 1996, 9). I bogen af Lupton beskrives desuden, hvordan mennesket klassificerer maden efter egne værdier. Eksempelvis opfattes det at spise ude og i sociale relationer som værende mere usundt end det at spise hjemme (Lupton, 1996, 10) Madlavning - Charlotte Lupton beskriver madlavning som en moralsk proces, hvor noget naturligt ændres og gøres til noget civiliseret. At civilisere noget spænder vidt, lige fra at plukke frugten fra et træ, vaske det for efterfølgende at spise det, til mere avanceret madlavning, der kræver mange timers forberedelse. Ifølge Lupton handler madlavning ikke kun om en praktisk udførelse: at varme noget op for at ændre smag og tekstur, men også om at mennesket gør brug af sin fantasi (Lupton, 1996, 2). Madlavning opfattes desuden som en mere uhåndgribelig proces, der netop skal forstås som en del af det at skabe relationer til andre mennesker (Holm, 2003, 22). Det at indgå i processen omkring skabelsen af mad og måltider, er en måde at skabe kontakt til andre og få italesat et vigtigt emne i en mere uformel kontekst. Madlavning forstås i følge Rasmussen og Smidt dermed også som et frirum (Rasmussen og Smidt, 2003, ) Måltider - Kristine Måltider opfattes ofte som strukturskabende og definerende for en social begivenhed. Måltidet er med til at strukturere vores sociale anliggender og betragtes mere som en proces frem for ernæring (Benn, 2009, 196). Ligesom madlavning beskrives måltiderne også som en begivenhed, der bekræfter de fællesskaber mennesket indgår i og knytter os tættere sammen. Måltider er blandt andet med til at markere anerkendelsen af, eksempelvis familien som et fællesskab, idet vi konstruerer fællesskabet gennem aktiviteter, herunder dét at spise sammen (Holm, 2003, 22) Sund mad - Charlotte I bogen Food the Body and the Self beskriver Lupton med henvisninger til forskellige studier, hvordan informanter karakteriserer sund og usund mad. 24

25 Her beskrives, hvordan ord som naturligt og hjemmelavet ofte blev karakteriseret som noget sundt, hvorimod industrielt fremstillede fødevarer med eksempelvis et højt sukkerindhold omtales som noget usundt. Ud fra førnævnte studier beskrives usund mad som fedtholdig og salt samt chokolade, sodavand. Hvorimod sund mad var kylling, grøntsager, frugt, salat, korn og kerner, samt fisk. De ord, der i studierne blev forbundet med sund mad, var blandt andet en afbalanceret kost, at spise ordentligt og alting med måde. Endvidere viste et studie, at når der var tale om sund mad, var deltagerne mere tilbøjeligt til at tillægge sig ernæringsmæssige udtryk eksempelvis: kulhydrater og proteiner, samt at gruppere maden under kød, mælkeprodukter og grøntsager. I denne forbindelse omtales desuden de officielle kostråd (Lupton, 1996, 80-82). Undersøgelsen understøtter tidligere nævnte binære oppositioner, da deltagerne eksempelvis forbinder mad, der er tilberedt i fedt som usundt, hvor grøntsager er sunde. En anden binær opposition er, at kød opfattes forskelligt således, at rødt kød klassificeres som usundt, mens hvide kødtyper som kylling og fisk opfattes som sunde. Ydermere opfatter undersøgelsens deltagerere sund mad som noget rent, der igen henviser til, at begrebet mad består af binære oppositioner, idet rent kan stilles op imod eksempelvis forurenet/urent mad (Lupton, 1996, 80-82). Yderligere tilføjer Holm i bogen Mad, mennesker og måltider, hvordan der ofte i forbindelse med sund mad bliver anvendt begreber fra ernæringsoplysning (jf. afsnit 4.2), såsom fødevaregrupper og vitaminer. I den forbindelse nævnes ydermere sprøjtemidler. Informanterne synes, at det er vigtigt at spise sundt, men ønsker på samme tid ikke at være fanatiske omkring dette (Holm, 2008, ) Rangering af fødevarer - Kristine Måltidet danner rammerne for den mad, vi spiser, og samtidig rangerer mennesket de fødevarer, der indgår heri. Rangeringen af fødevarer opleves inden for især tre brede fødevaregrupper: kornprodukter, grøntsager og animalske produkter. Eksempelvis er forespørgslen efter kød større under højkonjunktur, og fisk samt fjerkræ følger derefter. Rangeringen af fødevarer beskrives af O Doherty Jensen som en rangstige, hvor kornprodukter og andre vegetabilske varer befinder sig i bunden, dernæst placeres frugt og grønt i midten. Slutteligt forefindes kød og mejeriprodukter, hvor kødet placeres højest. Dermed ses en sammenhæng imellem 25

26 individets økonomiske råderum, og hvordan individet rangerer fødevarer og sammensætter måltider (Jensen, 2003, 71) Tavs viden - Charlotte I enhver måltidskultur forefindes strukturer, hvorfra retter og måltider bliver sammensat ud fra den tilhørende norm, hvilket beskrives af O Doherty Jensen som tavs viden. Det er menneskets tavse viden, der gør det i stand til at vurdere de forskellige forhold og på baggrund af dette konstatere, om forholdene er overenstemmige med de normer, der forefindes. Dermed er vores tavse viden et produkt af menneskets habitus (jf. afsnit 4.1), hvorfra den enkelte påvirkes og opdrages indenfor den enkeltes normer. Normer er de forventninger, mennesket har til maden, der spises, og eksempelvis hvornår maden spises. O Doherty Jensen eksemplificerer det med, at mennesket allerede fra barndommen har haft evner til at vurdere, om det var frokost- eller middagstid, eller om der kom gæster blot ved at kaste et blik på spisebordet. Normer kan der ikke redegøres for, da det er iboende opfattelser, der kommer til udtryk gennem menneskets ageren i håndteringen af eksempelvis mad og måltider. Normer og den tavse viden styrer mennesket hen imod opfattelsen af, hvad der er korrekt i en given sammenhæng (O Doherty Jensen, 2003, 66-67). Væsentligt for den tavse viden er, at den udvikles gennem livet i takt med mennesket livsbane, hvorfor den tavse viden eksempelvis heller ikke er geografisk bestemt og dermed forekommer der forskellige normer inden for samme samfund blandt befolkningsgrupperne (O Doherty Jensen, 2003, 67). 26

27 4.4 Food Choice Process Model - Kristine Den enkeltes valg af mad spiller en vigtig rolle både i forhold til økonomi og de sociale relationer, mennesket indgår i. Gennem mad udtrykkes både præferencer, identitet og kultur (Shepherd og Raats, 2006, 1). I bogen The Psychology af Food Choices beskriver de to forfattere Shepherd og Raats, hvordan der gennem livet forekommer perioder, hvor individet ændrer mønstre og vaner i forhold til mad. En del af disse ændringer er afbilledet i modellen Food Choice Process Model. Hvordan individet udvælger den mad, der indtages, sker ud fra overvejelser omkring personlige værdier og kognitive mentale processer og kaldes i bogen The Personal Food Choice. Food Choice Process Model søger at indramme og integrere vigtige dele af den kontekst mennesket indgår i, når dette skal træffe madvalg (Shepherd og Raats, 2006, 3-4). LIFE COURSE I deals Personal factors INFLUENCES Resources Contexts Social factors PERSONAL FOOD SYSTEM FOOD CHOICE Figur 3 Food Choice Process Model ( Shepherd & Raats, 2006, 3) Modellen involverer tre temaer, der i samspil har stor indflydelse på menneskets madvalg. Temaerne er den enkeltes Life Course, Influences og Personal food system. I de følgende afsnit behandles udvalgte faktorer fra hvert tema (jf. afsnit 1.3). 27

28 4.4.1 Life Course - Charlotte Menneskets valg af mad er en dynamisk kontinuerlig proces, der ændrer sig med tiden. De forskellige livsstadier, mennesket befinder sig i, bidrager med en ny viden og mulighed for udvikling. Denne videnstilførslen og udviklingen er efterfølgende med til at danne rammerne for en eventuel ændring af madvalg (Shepherd og Raats, 2006, 3). Hvordan det enkeltes menneskes Life Course, altså livsforløb, afvikles, påvirkes ifølge modellen af forskellige faktorer, herunder blandt andet Transitions (jf. afsnit 1.3), altså overgange, hvor der sker ændringer i forhold til den enkeltes livsforløb. Eksempelvis dét at flytte fra en kultur til en anden eller ændringer i ens sociale relationer. Transitions ligger dermed til grund for, om mennesket tillægger sig nye vaner, der kan føre til mindre eller større ændringer i den enkeltes madvalg Influences - Kristine Modellen Food Choice Process Model inkluderer fem faktorer, der influerer det enkelte menneskes madvalg. Nedenfor beskrives fire udvalgte faktorer (jf. afsnit 1.3). I modellen nævnes Ideals, værende idealer, som repræsenterer normative målestokke for, hvordan den enkelte bør spise. Disse normative målestokke eller standarter har mennesket tillært sig gennem social interaktion samt fra den kultur, mennesket befinder sig i. Nogle af de hyppigste påvirkninger på menneskets madvalg, er individets individuelle forestilling om, hvad det rigtige måltid er. Ligesom vores individuelle sundhedsideal og etikette i forhold til maden og måltidet som helhed også influerer det endelig madvalg (Shepherd og Raats, 2006). Resources er blandt andet håndgribelige ressourcer som: økonomiske forhold, udstyr og plads. Derudover inkluderer Resources også flere uhåndgribelige faktorer som personlige kompetencer og tid samt det at modtage hjælp og råd fra andre. Både de håndgribelige og uhåndgribelige ressourcer involveres, når der træffes en beslutning om hvilken mad, der vælges, idet valgene kan begrænses af den enkeltes økonomi samt manglende viden og tilberedningsfærdigheder. Social factors indbefatter samtlige sociale relationer individet indgår i. Herunder influerer både familien og andre fællesskaber, der kan bidrage med muligheder og forpligtelser i skabelsen af madvalg. Når mennesket eksempelvis spiser med andre, kan der træffes en fælles beslutning om, hvad der spises. Alternativt kan spisesituationen medføre, at en af 28

29 parterne giver afkald på egne madvalg og tillægger sig modpartens (Shepherd og Raats, 2006, 6). Context er blandt andet de fysiske rammer, der omgiver mennesket. Herunder både sociale institutioner men også omgivelser i form af klima og samfundets struktur. Hjemmet og arbejdspladsen ses som to primære miljøer, der påvirker menneskets madvalg. De mange sammenhænge som mennesket indgår i, både i og uden for hjemmet, er med til at komplicere madvalget yderligere. Den kultur, vi indgår i, determinerer således, hvilken mad den enkelte har adgang til, og hvordan denne tilberedes og spises. Endvidere har den sociale betydning og funktion, som en given madvare tildeles, indflydelse på, hvorledes denne bliver behandlet og anvendt i en bestemt kontekst (Shepherd og Raats, 2006, 6,7) Personal food system - Charlotte Personal food systems er de overvejelser, der er i spil, når den enkelte skal træffe et madvalg. Hvad mennesket spiser og hvordan, er påvirket af de meninger, forhandlinger og begrænsninger, som opstår, når individet skal vælge maden. Personal food system er den tredje komponent i analysen af menneskers madvalg og afbilledes herunder: PERSONAL FOOD SYSTEM Development of food choice values Classificantion of goods and situations Value negotiona Balancing competing values PERSONAL Strategies for FOOD recurring SYSTEM events Development of food choice values Classificantion Managening of relationships goods and situations Health Value negotiona Taste Balancing competing values Strategies Cost for recurring Other events Convenience Managening relationships Health FOOD Cost CHOICE Other Convenience Taste FOOD CHOICE Figur 4 Personal Food System ( Shepherd & Raats, 2006, 3) Food choice values repræsenterer værdier som fortolkning og følelsesmæssig påvirkning i forhold til den mad, individet udvælger. Menneskets personlige værdier er dynamiske og 29

30 ændrer sig gennem livet i takt med, at den enkelte gør sig nye erfaringer (Shepherd og Raats, 2006, 7). Begrebet Convenience relaterer til tid, arbejdsindsats og den enkeltes fysiske og mentale formåen. Dermed knytter begrebet sig til den tid, det tager den enkelte at tilberede og indtage maden samt den efterfølgende rengøring i forbindelse med madlavningen. Convenience er ydermere tæt forbundet med menneskets evner og færdigheder inden for det at tilberede fødevarer og sammensætte et måltid (Shepherd og Raats, 2006, 8). Health sættes i forbindelse med menneskets overvejelser om den fysiske sundhed. Desuden klassificeres mad oftest som noget godt eller dårligt baseret på de holdninger, individet forbinder med sundhed. Med begrebet Health henviser modellen ydermere til den direkte effekt, der er ved indtagelsen af fødevarer, herunder fordøjelse, allergiske reaktioner og fysiske præstationer. Endvidere omhandler begrebet sundhed en mere langsigtet effekt som mennesket vækst, evne til vægtkontrol og fravær af sygdom. Definitionen af sundhed i forhold til mad varierer og betragtes i modellen ud fra følgende to forhold: som balance i kosten i forhold til, hvad der opfattes som sund og usundt, samt det forhold, at maden skal være naturlig. Managing relationships repræsenterer dét at skabe personlige relationer gennem maden. Det at dele, modtage eller servere mad med og for andre er en del af det at varetage og interessere sig for et andet menneskes velbefindende og præferencer. Når mennesket interagerer i en social kontekst, er denne derfor med til at forme overvejelserne omkring madvalget Classification - Kristine Mennesker klassificerer mad i to kategorier: food og non-food, ligesom de klassificerer det at spise ude som værende mere usundt end det at spise hjemme. Value negotiation, forhandling af værdier, indgår i de fleste bestemmelser vedrørende mad, da det sjældent er alle menneskets madpræferencer, der kan tilfredsstilles i en og samme madsituation. Begrebet omhandler de værdier, det enkelte individ forbinder med mad og rangeres hierarkisk, efter hvilken kontekst individet indgår i. Hvis værdierne er modsatrettede, medfører dette et sværere valg, hvorimod værdier, der stemmer overens, faciliterer valget. I interaktion med andre individer kan der forekomme modsatrettede interesser og derigennem opstå forhandlinger omkring det endelige madvalg. Eksempelvis valget mellem smag og sundhed eller pris og bekvemlighed. 30

31 Balancing omhandler, hvordan mennesket prioriterer sine madvalg over tid. Såsom hvordan nogle mennesker gør forskel på, hvad der spises i hverdagen og weekenden. I hverdagen indtages der oftest sundere mad. Om der forhandles over dage, uger eller måneder, er individuelt, ligesom det veksler, hvordan vi prioriterer vores penge. Økonomi er også med til at skabe balance i vores madvalg, eksempelvis brugs der ofte flere penge på mad i ferien. Men balance handler ligeledes om, hvordan vi tilpasser maden ud fra de smagspræferencer den enkelte har, såsom hvordan skaber vi balance ved at tilpasse os konteksten, eksempelvis hvordan der kan være forskel på, hvor stærk maden er, afhængig af hvem der skal spise den (Shepherd og Raats, 2006, 11) Strategies - Charlotte Mennesket benytter sig af flere forskellige Strategies, altså strategier, når der skal vælges mad. Gældende for samtlige strategier er, at de tilpasses og benyttes kontekstuelt. Nedenfor vises de strategier, der inddrages i projektet. Strategy Substitution (replace, exchange, fill in) Addition (augment, include, enhance) Examples Choose brown rice instead of white rice Eat a salad with every evening meal Tabel 1 Selected strategies for simplifying food choices (Shepherd og Raats, 2006, 12). 31

32 5. Undersøgelsesmetode - Kristine Under besøgene på kollegierne blev der uddelt spørgeskemaer samt foretaget observationer af køkkener, i fællesområderne samt på enkelte værelser. Efter udvælgelse af informanter, besøgte vi igen kollegierne for at foretage interviews, også var der mulighed for at observere faciliteterne. Projektets anvendte undersøgelsesmetoder vil blive beskrevet yderligere i de følgende afsnit. 5.1 Spørgeskema Første del af metoden var udførelsen af et kvantitativt spørgeskema (bilag 1) med spørgsmål, der var relevante for vores udvælgelsesstrategi. Spørgeskemaet indeholdte desuden spørgsmål, der var udarbejdet for Boris Andersen, og som var relevante for hans videre PhD-projekt. Det kvantitative spørgeskema blev konstrueret med lukkede spørgsmål. Med lukkede spørgsmål satte vi som forskere en ramme for besvarelserne, og dermed faciliterede dette databehandlingsprocessen (Münster, 2008, 244). Den kvantitative metode er nomotetisk, dermed kvantificerbar og søger årsagssammenhænge. Metoden giver dermed mulighed for at reproducere resultater og med det at generalisere indenfor et givent emne (Bjerg, 2008, 48-51). Spørgeskemaet var udformet således, at respondenterne havde mulighed for fuld anonymitet, dog med mulighed for at oplyse deres personlige data, herunder navn, og telefonnummer i det tilfælde, at de var interesserede i at deltage i det efterfølgende interview. Bachelorprojektet tager fra det kvantitative spørgeskema udgangspunkt i nedenstående temaer, idet kun enkelte spørgsmål i det samlede spørgeskema er relevante. Det kvantitative spørgeskema indeholder følgende tema: Prioritering af sundhed, lyst, smag, pris og økologi i forhold til fødevarevalg (Spørgsmål 3). Vigtigheden af ernæringsmæssige komponenter (Spørgsmål 4 og 5). Interesse for madlavning herunder sociale relationers betydning (Spørgsmål 17 og 18). 32

33 Måltidets sammensætning (Spørgsmål 19-23) Deltagerne er alle beboere på to kollegier, der på forhånd var udvalgt i forbindelse med PhDprojektet. Spørgeskemaerne blev uddelt personligt ved, at vi tog ud på kollegierne og bankede på beboernes døre. Metoden blev anvendt for at sikre en større svarprocent samt for at have mulighed for at observere køkkenerne på de to kollegier. 37 spørgeskemaer blev besvaret. Dog svarede kun 23 personer korrekt på spørgsmål 3, idet 14 respondenter anvendte samme talværdi flere gange. Dermed var svarene ikke sammenlignelige hvorfor de 14 blev sorteret fra. Væsentligheden af spørgsmål 3 behandles i afsnit Pilotprojekt og validering af spørgeskema - Charlotte Til validering af det kvantitative spørgeskema valgte vi at lade spørgeskemaet teste. Fire studerende i alderen år besvarede spørgeskemaet. Dette blev gjort for at sikre, at formuleringer og opstilling af skemaet fremstod forståeligt (Vallgårda og Koch, 2008, 79, 225). For at sikre ens forståelse samt for at afstemme om vores opfattelse af en given produktgruppe stemte overens med respondenternes, tilføjede vi et ekstra element i pilotspørgeskemaet. Vi bad testpersonerne om at nævne eksempler på take away og frosne færdigretter for at sikre os, at deres definition stemte overens med vores. Endvidere blev testpersonerne bedt om at notere deres besvarelsestid til vurdering af antal spørgsmål Spørgsmålene - Charlotte Spørgeskemaet blev anvendt til at screene målgruppen samt afdække tendenser, der gjorde sig gældende for denne. Strategien var at afdække, hvorledes de unge prioriterer sundhed i forhold til deres valg af fødevarer for derigennem at udvælge de respondenter, der havde rangeret sundhed højest. Vi vurderede, at respondenterne dermed gjorde sig tanker om sund mad samt havde en holdning til, hvad sund mad kunne være. Denne opfattelse og deres tanker herom vil vi afdække gennem den kvalitative metode via et semistruktureret interview (Bilag 2). På baggrund af nedenstående spørgsmål udvalgte vi fire respondenter til deltagelse i det efterfølgende kvalitative interview. Screeningen blev foretaget på baggrund af følgende spørgsmål: 33

34 3. Hvad er vigtigst for dig når du køber madvarer? (brug skalaen 1-5, hvor - 1 er vigtigst og 5 er mindst vigtig, hvert tal må kun anvendes én gang) Pris Sundhed Smag Lyst Økologi (Bilag 1) Spørgsmålets fem parametre: pris, sundhed, smag, lyst og økologi er valgt på baggrund af Personal food system, der inkluderer følgende seks faktorer, som værende gældende i forhold til menneskets madvalg (Shepherd og Raats, 2006, 8): Managing relationships, Health, Taste, Costs, Convenience og Other. Parametrene Convenience og Managing relationships inddrages i det kvalitative interview, idet vi fandt disse væsentlige at få uddybet til besvarelse af problemformuleringen. Endvidere har vi valgt parameteren økologi, da dette er et diskuteret begreb, der ofte sættes i sammenhæng med sunde fødevarer. For at danne os et billede af respondenternes opfattelse af sund mad og de unges prioritering af madvalg benytter vi spørgsmål 4 og 5, der besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget vigtig og 5 er ikke vigtig. 4. Hvor vigtig er det for dig, at de madvarer du køber har: Et lavt fedtindhold Et lavt sukkerindhold Et lavt kalorieindhold 5. Hvor vigtig er det for dig, at de madvarer du køber har: Et højt fiberindhold Et højt vitaminindhold (Bilag 1) Endvidere har vi i det kvantitative spørgeskema valgt at tage udgangspunkt i spørgsmål omkring de unges interesse for madlavning. Vi søger at belyse vigtigheden af sociale relationer i forhold til unges interesse for madlavning. Dette gøres gennem følgende to 34

35 spørgsmål, der ligeledes besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget interesseret og 5 er ikke interesseret. Spørgsmål 17. Hvor interesseret er du i at lave mad hvis det kun er til dig selv? Spørgsmål 18. Hvor interesseret er du i at lave mad hvis det er sammen med eller til andre? (Bilag 1) Disse spørgsmål anvendes blandt andet som et led i besvarelsen af problemformuleringens anden del, der søger at afklare, hvilken påvirkning måltidsmiljøet har for de unges interesse for madlavning. Spørgsmål blev anvendt for at få indblik i, hvordan de unge sammensætter deres måltider, samt hvorledes de rangerer de forskellige fødevaregrupper i forhold til hinanden. Komponenterne er valgt på baggrund de 8 Kostråd (jf. afsnit 3). På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er vigtigst og 5 er ikke vigtigt. 1. Hvor vigtigt er det for dig, at der indgår kød i dine måltider? 2. Hvor vigtigt er det for dig, at der indgår frugt i dine måltider? 3. Hvor vigtigt er det for dig, at der indgår grøntsager i dine måltider? 4. Hvor vigtigt er det for dig at der indgår brød, ris eller pasta i dine måltider? 5. Hvor vigtigt er det for dig at der indgår fisk i dine måltider? Udregninger og resultat - Kristine Til udregning af resultaterne af ovenstående spørgsmål anvendes uparret t-test og ensidig varians analyse. Den uparrede t-test anvendes til at analysere middelværdierne af to sæt observationer målt på to forskellige objekter og for at finde frem til, om der er signifikant forskel på de to anvendte middelværdier. Dette gøres for at undersøge, om der findes videnskabeligt bevis for, at vi ville opnå samme resultat igen, altså at der er gentagelig forskel. Vi anvender en uparret t-test på spørgsmål 3 for at sammenligne parametrene sundhed og pris (Kirkwood & Sterne, 2003, 66). Sluttelig anvendes uparret t-test til sammenligning af spørgsmål 4 og 5, hvor vi har valgt at tage udgangspunkt i fedtindholdet sat overfor fiberindhold (Kirkwood & Sterne, 2003, 66). Dernæst anvendes uparret t-test for at sammenligne spørgsmål 17 og 18, der omhandler unges interesse for madlavning til sig selv sat over for interessen for madlavning til eller sammen med andre. 35

36 Til analyse af spørgsmål 19 til 23 anvendes ensidig varians analyse, da denne testtype bruges på tre eller flere sæt observationer, der måles på forskellige objekter. Endvidere anvendes der søjlediagrammer som visuel præsentation af middelværdierne af hver enkelt parameter indenfor alle spørgsmålene (Kirkwood & Sterne, 2003, 83). 5.2 Observation - Charlotte Udførelsen af både interviews samt spørgeskemaer gav os mulighed for at udføre et observationsstudie af både kollegiernes faciliteter samt af beboerne. Observationer er ikke kun det øjet ser, men udføres ligeledes via andre sanser, idet vi både gennem lugte og dufte, samt via det vi hører, kan foretage observationer. I arbejdet med observationer er det væsentligt ikke kun at fokusere på at iagttage, men at sansernes samlede indtryk efterfølgende gøres til gentand for refleksioner, der måtte være relevante for analysens udfald (Tjørnhøj-Thomsen og Whyte, 2008, 101). Væsentligt for observation er, at det, der ses, høres eller lugtes, altid er afhængigt af den, der observerer, hvilket gør observation til en subjektiv handling. I arbejdet med at beskrive observationerne er det derfor afgørende, at man søger at beskrive observationerne med sin egen forforståelse for øje (jf. afsnit 2.1.3) (Tjørnhøj-Thomsen og Whyte, 2008, 102). Under besøgene på de to kollegier gjorde vi os observationer om følgende: Kollegiernes fysiske rum, inventaret, objekter i køkkenerne, måden hvorpå køkkenerne er indrettet, lugt og støj. De mennesker, der var til stede. Både vores informanter og personer, der måtte opholde sig i køkkenet, herunder hvad de foretager sig. Beboernes interaktion i køkkenerne herunder med faciliteter og inventar. 5.3 Interview - Kristine Den kvalitative forskningsmetode anvendes ved udførslen et semistruktureret interview med beboere fra begge kollegier, udvalgt på baggrund af det kvantitative spørgeskema. Den kvalitative tilgang er idiografisk og bestræber sig på at beskrive enkelttilfælde ud fra en særegen karakter samt tilblivelse og er dermed irreversibel (Birkler, 2005, 47). Vi anvender metoden til at undersøge de unges opfattelse af sund mad samt, hvilken indflydelse kollegiets måltidsmiljø har på deres interesse for madlavning. 36

37 Vi anvender semistruktureret interviews, da disse gennemføres indenfor forholdsvis åbne rammer, og som tillader en fokuseret, samtalebaseret tovejs-kommunikation, hvor de unge frit svarer på de åbne spørgsmål med egne ord (Christensen et al. 2008, 61). Det er væsentligt, at vi, som interviewere, lytter aktivt og er opmærksomme på brug af både verbale og nonverbale færdigheder. Dermed var vi bevidste om kropsholdning og øjenkontakt (nonverbale elementer) og brug af ordvalg samt toneleje (verbale komponenter) (Eide og Eide, 2010, 23). Under vores interview fokuserede den interviewende på at være aktiv lyttende uden at virke fordømmende overfor interviewpersonen, men i stedet ved at stille opfølgende fortolkningsspørgsmål, at nå frem til mere konkrete og afklarende svar (se bilag 2). For at strukturere og holde samtalen inden for de aktuelle emner anvendte vi en interviewguide. Denne havde til formål at danne ramme om interviewets overordnede emner (Kvale og Brinkmann, 2009, 45). Desuden var der i udviklingen af interviewguiden arbejdet med at gøre spørgsmålene let forståelige for interviewpersonerne ved eksempelvis at undlade et akademisk sprog og fagudtryk. Under interviewet tog vi udgangspunkt i interviewpersonens eget sprog ved eksempelvis, at bruge ordet mad frem for ernæring (Kvale og Brinkmann, 2009, 152). Den kvalitative forskningsmetode bygger på en fænomenologisk og hermeneutisk videnskabstilgang (jf. afsnit og 2.1.3). I opgaven benyttes fænomenologi og hermeneutik med det formål at undersøge noget, der ikke kan gøres universelt, som ved den kvantitative forskning (Bjerg, 2008, 48). Som dokumentation og sikring af vores interviews optog vi alle fire interview med to diktafoner. Vi valgte at optage de fire interviews for at få det bedst mulige udbytte af svarene og for at sikre et validt grundlag for analysen samt muliggøre en efterfølgende transskribering. Under interviewet var rollerne fordelt således, at én foretog interviewet, mens den anden noterede væsentlige noter og pointer i det omfang, det var muligt. Disse blev efterfølgende afsæt for eventuelle opfølgende spørgsmål. For at øge overblikket blev de semistrukturerede interviews efterfølgende transskriberet, og den skrevne tekst samt lydoptagelserne vil tilsammen udgøre det materiale, vi vil gøre til genstand for den efterfølgende analyse. 37

38 Idet vi begge tog del i transskriberingen benyttede vi en ensartet procedure under udførslen (Kvale, 2009, 203). Dette gjorde vi for at sikre en ensartet arbejdsgang og dermed undgå tab af visuelle aspekter som mimik, latter og kropssprog. Hvert interview blev desuden indledt med en briefing. Her blev interviewpersonen kun kort introduceret til projektet og formålet med interviewet for ikke at lade vores uddannelsesbaggrund og faglighed påvirke de unges svar. Inden interviewestart blev deltagerne oplyst om fuld anonymitet, hvorfor vi i transskriptionerne og opgaven igennem har anvendt andre navne. Alle fire interviews blev afsluttet med en debriefing, hvor interviewpersonerne, inden diktafonen blev slukket, havde mulighed for at kommer med yderligere kommentarer. Vi benyttede desuden også debriefingen til at undersøge mulighederne for at stille opfølgende spørgsmål i forbindelse med eksempelvis afklaring af allerede givne svar. Afslutningsvis forklarede vi interviewpersonerne, hvordan deres besvarelser fra interviewet ville indgå i opgaven (Kvale, 2009, 149). 5.4 Validitet og reliabilitet - Charlotte I forbindelse med undersøgelsesdesignet er det væsentligt at vurdere validiteten af den indsamlede empiri. Dette gøres for at vurdere, om det ønskede er undersøgt. Det drejer sig dermed om opgavernes reliabilitet og om reproducerbarheden, ergo hvorvidt vi ved at gentage undersøgelsen ville opnå samme resultat. Validitet kan inddeles i intern og ekstern validitet. Den interne validitet omhandler, hvorvidt undersøgelsesresultatet er gyldigt for den inddraget population. Den eksterne validitet gør sig gældende i forhold til anvendeligheden af undersøgelsens resultater på en anden sammenlignelig population end hvem, undersøgelsen er foretaget på, eksempelvis unge på andre kollegier (Madsen, 2008, 225). Idet vi har taget de forholdsregler, de valgte metoder påkræver (jf. afsnit 5), og at undersøgelsen vurderes at være repræsentativ for de unge beboere på de to konkrete kollegier, vurderes den interne validitet dermed tilfredsstillende. Da opgaven behandler multifaktuelle problemstillinger, kan det diskuteres, hvorvidt den kan give et klart billede af en anden population. 38

39 6. Analyse og fortolkning af resultater 6.1 Præsentation af kvantitative data og resultater - Kristine For at afdække enkelte demografiske forhold, bad vi de unge udfylde deres alder og køn. Spørgeskemaerne blev besvaret af 21 mænd og 16 kvinder. Gennemsnitsalderen for kvinder er 20 år og 22 år for mændene og samlet 21 år. I alt uddelte vi 44 spørgeskemaer, hvorfra vi modtog 37 (n) besvarelser, hvilket udgør en svarprocent på 84. For at kunne danne et billede af, hvilke faktorer der i de unges opfattelse er vigtigst og/eller prioriteres højest, er middelværdierne for hver udvalgt kategori er beregnet. Til validering af spørgeskemaet blev der anvendt en pilotgruppe. Resultaterne fra pilotgruppens besvarelser blev brugt til at justere det endelige spørgeskema. Pilotprojektet medførte ændringer i formuleringer af enkelte spørgsmål, således at der ikke forekom tvetydighed. Derudover blev vi opmærksomme på manglende svarmuligheder i forhold til den valgte skala, idet 0 ikke fremkom som en svarmulighed. Dette vedrører dog ikke spørgsmål, der behandles i denne opgave. 39

40 Spørgsmål 3 - Charlotte I spørgsmålet omhandlende de unges prioritering i forhold til deres indkøb af fødevarer har vi bedt bad dem om at prioritere følgende fem komponenter: pris, sundhed, smag, lyst og økologi på en skala fra 1 til 5, hvor 1 har den højeste prioritet og 5 har den laveste. Tre respondenter svarede ikke på spørgsmålet og 11 benyttede samme talværdi mere end én gang. Disse 14 besvarelser blev derfor registreret som bias og frasorteret inden optælling. Nedenstående diagram er således udarbejdet på baggrund af 23 antal besvarelser. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 pris sundhed smag lyst økologi Figur 5 Unges prioritering ved valg af fødevarer. Diagrammet aflæses med lavest værdi som den væsentligste. Ud fra de 5 parametre ses det, at de unge prioriterer prisen (middelværdi = 1,91) højest, når de handler ind, derefter kommer smag (2,78) efterfulgt af lyst (2,91). På en fjerde plads ses sundhed (3,04) og økologi (4,35) har den laveste prioritering blandt de unge. Endvidere har vi valgt at tage udgangspunkt i de to parametre pris og sundhed, da sundhed er omdrejningspunkt for denne opgave set i forhold til de unges madvalg. Ydermere har vi taget udgangspunkt i prisen, da dette parameter bliver udtrykt oftest i forbindelse med de unges madvalg i de foretaget interviews. Vi har foretaget en uparret-test for at sammenligne pris og sundhed, og dermed opstillet en H 0 -hypotese lydende: Der er ikke signifikant forskel mellem de unges prioritering af sundhed og pris. Resultatet viser: t-test 3,376 > t 2, 015 <-> P = 0,

41 T-testen er større end t-tabellen, og H 0 forkastes. Der er dermed signifikant forskel mellem de unges prioritering af sundhed og pris (Kirkwood & Sterne, 2003, 66). Delkonklusion Der er signifikant forskel på, hvor højt de unge prioriterer prisen i forhold til sundhed, når de køber ind. Det ses, at de unge prioriterer pris signifikant højere end sundhed. Spørgsmål 4 og 5 - Kristine 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3 2,9 2,8 2,7 Lavt fedtindhold Lavt sukkerindhold Lav kalorieindhold Højt fiberindhold Højt vitaminindhold Figur 6 Unges prioritering af ernæringsmæssige komponenter. Diagrammet aflæses med højeste værdi som den væsentligste. I spørgsmålet om hvor vigtigt følgende ernæringsmæssige komponenter er, ses det, at de unge ligger mest vægt på, at deres fødevarer har et lavt fedtindhold (middelværdi = 3,43), dernæst kommer kalorieindholdet (3,35), efterfulgt at sukkerindhold (3,32). Hvor højt vitaminindholdet (2,97) samt fiberindhold (2,95) er, følger derefter. Idet fedtindholdet og fiberindholdet repræsenteres ved højeste og laveste værdi, samt er de to emner, der oftest berøres under de kvalitative interviews i forbindelse med sund mad, har vi foretaget en uparret t-test og opstillet følgende H 0 -hypotese lydende: Der er ikke signifikant forskel på, hvor højt de unge prioriterer fedtindholdet og fiberindholdet. Resultatet viser: t-test 1,901 < t 1,993 <-> P = 0,061 41

42 H 0 accepteres, da der ikke er signifikant forskel på de unges prioritering af fedtindholdet og fiberindholdet (Kirkwood & Sterne, 2003, 66). Delkonklusion Der er ikke signifikant forskel på, at de unge prioriterer fedt og fibre forskelligt, dog ses der en tendens, idet de unge prioriterer lavt fedtindhold højere end højt fiberindhold. Dette kan ikke bevises med 5 procent signifikans niveau. Spørgsmål 17 og 18 - Charlotte 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Madlavning til sig selv Madlavning til eller med andre Figur 7 Unges interesse for madlavning. Ovenstående søjlediagram viser, at de unge har størst interesse i madlavning, når det foregår i interaktion med eller til andre (middelværdi= 3,19), og at interessen mindskes, når de laver mad alene (2,57). Vi har foretaget en uparret t-test for at kunne acceptere eller forkaste følgende H 0 -hypotese lydende: Der er ikke signifikant forskel på unges interesse for madlavning til sig selv og madlavning med eller til andre. Resultatet viser: t-test 2,80 > t 1,993 <-> P < 0,05 H 0 forkastes, da der er signifikant forskel på unges interesse for madlavning til sig selv og madlavning eller til andre (Kirkwood & Sterne, 2003, 66). 42

43 Delkonklusion Der er ikke signifikant forskel på, hvor interesserede de unge er, når de laver mad alene eller sammen med andre. Der ses dog en tendens til, at de unge finder madlavning mere interessant, når de indgår i et fællesskab. Dette kan dog ikke bevises med et 5 procent signifikans niveau. Spørgsmål Kristine I henhold til rangering af diverse fødevarer, finder vi det interessant at belyse, hvordan de forskellige fødevaregrupper figurerer i henhold til de unges prioritering af de forskellige komponenter i et måltid. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kød Frugt Grønt Brød, ris eller pasta Fisk Figur 8 Unges rangering af fødevaregrupper. Diagrammet aflæses med højeste værdi som den væsentligste. I søjlediagrammet ses det, at de unge rangerer frugt (middelværdi=3,24) højest, efterfulgt af fisk (3,02). Grøntsager rangeres i midten (22,92), slutteligt brød, ris eller pasta (2,51) og til sidst kød (2,16). Vi har foretaget en ensidet variansanalyse for at sammenligne middelværdierne. Vores H 0 -hypotese lyder: der er ikke signifikant forskel mellem de unges rangering af kød, frugt, grøntsager, brød, ris og pasta samt fisk. Resultatet viser: F-test 5,535 > f 2,42 <-> P < 0,05 Idet F-værdien er stor, og variationen mellem grupperne kan være større inden for grupperne og, at der er forskel på gruppernes middelværdier, forkastes hypotesen, da der er 43

44 signifikant forskel mellem de unges rangering af kød, frugt, grøntsager, brød, ris og pasta samt fisk (Kirkwood & Sterne, 2003, 83). Delkonklusion Denne F-test er større end f-tabel, hvilket viser en signifikant forskel på de sammenlignede middelværdier, hvilket beviser, at der som minimum er én middelværdi, der er signifikant forskelligt fra de andre gennemsnit. Ud fra ovenstående analyse ses det dog ikke hvilken eller hvilke parametre, der afviger fra det samlede resultat. Dette ville kræve en parvis sammenligning af alle parametre. Vi har dog ikke valgt at foretage en sådan grundet opgavens omfang, samt manglende relevans, idet vi udelukkende ønsker at få et billede af, om der var forskel på parametrene og således ikke hvilke af dem, der afviger. 6.2 Præsentation af observationsresultat - Charlotte Indsamlingen af empiri blev foretaget ved vores fysiske tilstedeværelse på begge kollegier. Med denne havde vi mulighed for at observere, hvilke faciliteter og omgivelser beboerne har tilgang til i forbindelse med madlavning. Fælles for de to kollegier er, at der på hver etage forefindes køkkener til fælle afbenyttelse af etagens beboere Roskildefondens Kollegium - Kristine Kollegiet består af tre etager, hvor der på hver etage er et fælleskøkken til rådighed for gangens beboere. Køkkenet på første etage omtaler vi i det følgende afsnit RK1, anden etage omtales RK2 og tredje etage omtales som RK3. Hvert køkken deles af cirka 20 beboere. I køkkenerne er der skabe og køle/fryseskabe, som den enkelte beboer kan benytte til opbevaring af kolonialvarer samt kølevarer. Køkkenets ene side udgør arbejds- og tilberedningsplads med kogeplader, vask med mere. I den anden side er der opstillet borde med 6-12 siddepladser. Vi observerer ganske få benytte køkkenerne til madlavning. Under alle fire besøg ser vi ingen benytte RK2. I køkkenerne RK1 og RK2 står der opvask fremme samt madrester og tom emballage. Opvasken og affaldet fylder det meste af bordpladsen på den ene langside i begge køkkener og hindrer desuden brug af køkkenvasken i RK1. Flere skabslåger mangler i begge køkkener, og bordpladerne er slidte og i enkelte forekommer der revner. I køkkenet på tredje sal (RK3) er faciliteterne ligeledes slidte, men køkkenet fremstår 44

45 ryddeligt og synes rent. Under tre af vores besøg er der beboere i køkkenet på RK Kildehuskollegiet - Charlotte På Kildehuskollegiet får vi under vores besøg adgang til to af i alt tre køkkener. Køkkenet på første sal omtaler vi som KH1 og anden sals køkken omtales som KH2. Hvert køkken deles mellem 10 og 16 beboere afhængig af etage. Køkkenerne er aflåste, og det registreres med en elektronisk nøgle, hvem der går ind og ud ad køkkendøren. Hver beboer har et aflåst kolonialskab til rådighed. Derudover forefindes fælles køleskabe, hvor hver beboer har cirka en halv hylde til rådighed. På KH1 er køkkenet og fællesrummet ét stort rektangulært rum. Køkkendelen synes ren og ryddelig med grønne planter og krydderurter i vindueskarmen. Den anden del af rummet er indrettet med sofaer, sofabord og et spisebord med tilhørende stole, og der hænger billeder på væggen. I KH2 er opholdsrummet og køkkenet delt op i to. Køkkenet her er smalt og aflangt, og lige inden for døren finder vi en stabel af fyldte affaldsposer. Der ligger madrester på køkkenbordet, og der kommer en kraftig lugt fra køleskabet, da vi åbner det. I opholdsrummet står et spisebord med seks stole samt en sofa med tilhørende bord, og væggene fremstår tomme. Derudover står der en cykel op ad den ene væg. I begge opholdsrum/køkken står et tv, der ikke virker. Delkonklusion De unge har de nødvendige køkkenfaciliteter til rådighed, dog observeres en ringe hygiejnestandard i flere køkkener. Endvidere observeres der i flere fællesrum et fravær af stemningsskabende elementer. 6.3 Analyse og fortolkning af undersøgelsens resultater - Kristine Som tidligere beskrevet er dette bachelorprojekt udarbejdet på baggrund af egen indsamlet empiri samt litteraturstudier. I det efterfølgende vil vi behandle de indsamlede data og lægge dem til grund for analysen. Vi vil inddrage tidligere beskrevet teorier, der i samspil vil blive anvendt systematisk til at analysere de foretaget interviews. Endvidere vil vi inddrage resultater fra spørgeskemaerne til at understøtte de unges udtalelser. 45

46 For at fortolke interviewene bedst muligt har vi valgt at inddele analysen i følgende fire emner med udgangspunkt i problemformuleringen: Opfattelse af sund mad, Madvalg, Måltidsmiljø og Madlavning. Ydermere har vi valgt at inddrage afsnittet Italesættelse, da vi finder de væsentligt at forstå, hvordan de unge italesætter den mad, de indtager. Ideen bag dette bachelorprojekt har fra start været at tage afsæt i de unges livsverden, som de lever den nu og med øje for, hvordan tidligere livsstadier har indflydelse på den aktuelle De unges livsstadie - Charlotte Gennem de foretaget interviews udtaler flere af de unge, hvordan de efter at være flyttet hjemmefra (jf. afsnit 4.4.1) har gjort sig flere overvejelser omkring, hvilken mad de indtager, idet de ikke længere blot kan spise det, der måtte være tilgængeligt i hjemmet hos forældrene. Dermed er der sket justeringer i de unges praktiske bevidsthed, som udmundes i ændringer af de deres madvalg (jf. afsnit 4.2) Alle fire informanter udtaler i forlængelse af de nytilkommende overvejelser, at den mad de på nuværende tidspunkt tilbereder, er sundere end den de spiste som hjemmeboende. Flere af de unge fortæller, hvordan et bredere udvalg af forskellige fødevarer, mens de boede hjemme, var med til at øge den samlede mængde mad de indtog. Line fortæller: De har større variation derhjemme, og de har flere sådan nogle luksusprodukter. Luksus grønt, - korn og spelt og sådan lidt ting man bruger til nogle specifikke ting. Hvor mit er mere sådan noget generelt (Bilag 4.3, 116). Halvdelen af de unge udtaler endvidere, at den mad, de spiser nu, er mere simpel og sundere, end da de boede hjemme, netop grundet en mindre variation af hver produktgruppe. De unge begrunder hovedsageligt den mindre variation med en ringere økonomi (jf. afsnit 4.4.2) Eksempelvis fortæller Peter: Det er helt klart en forskel, man behøver ikke tage mere end to af deres(læs: forældrene) varers samlede pris, så kunne man fylde hele mit køleskab op.. (Bilag 4.4, 129). Flytningen har udover at gøre de unges mad mere simpel også medført, at de ofte må gå på kompromis med deres madvalg. Maria fortæller blandt andet, hvordan hun har måttet ændre sit indtag af eksempelvis økologiske fødevarer. Hun fortæller: ja, i princippet vil jeg også gerne have, at alt jeg køber er økologisk men det.money, money, money (Bilag 4.1, 86) citatet er taget ud fra et tidspunkt i interviewet, hvor Maria fortæller, hvordan hendes 46

47 familie altid har vægtet økologi højt, og hvordan økologi var noget hun forbandt med forældrenes madvalg og siger desuden: det er en meget anderledes ting at vælge ud efter prisen og ikke vælge ud fra, hvad der er økologisk (Bilag 4.1, 86). I overgangen fra hjemmeboende til udeboende ser vi gennem de unges ovenstående udtalelser, hvordan de gennem deres italesættelse af eksempelvis økologien, har adapteret deres forældres holdninger og fødevarevalg. Dette stemmer overens med, hvad Bourdieu udtrykker i forhold til menneskets kropsligt lagrede dispositioner, ud fra hvilke de unge agerer. Ydermere ses, hvordan hjemmet som felt har konstitueret de unges habitus, hvilket udmunder i deres kropsligt lagrede dispositioner. Hvordan forældrenes holdninger som en del af den objektive struktur er integreret i de unge opfattelser og holdninger (jf. afsnit 4.1). For Marie er økologiske varer forbundet med en følelsesmæssig værdi, der påvirker hendes madvalg (jf. afsnit 4.4.3, food choice values) Udover at de unge har tillagt sig normer via forældrenes madvalg, ser vi gennem interviewene, hvordan de unges tavse viden ligger til grund for deres italesættelse af måltider. Eksempelvis fortæller Pernille: nej, jeg ville aldrig spise rugbrød til aftensmad det er frokost (Bilag 4.2, 111). Hermed ser vi, hvordan Pernilles norm omkring opfattelse af rugbrød er noget, hun forbinder udelukkende med frokost og ikke som det at skabe et aftensmåltid. Denne opfattelse udtrykkes også som Ideals og som værende en af de hyppigste påvirkninger på de unges madvalg (jf. afsnit 4.4.2, ideals). Sammenfatning Ud fra ovenstående kan vi se, hvordan begrebet Transistions influerer de unges madvalg, idet de som udeboende har et øget ansvar i beslutningsprocessen omkring den mad, de vælger. Det konkluderes, at de unges madvalg simplificeres efter, de er flyttet hjemmefra, samt at økonomien influerer væsentlig på variationen af den enkelte madvalg. Desuden ses, hvordan de unge via deres kropsligt lagrede dispositioner, er påvirket af deres forældres holdninger og normer. 47

48 6.3.2 Opfattelse af sund mad - Kristine Relevant for problemformulering er at afdække, hvilken opfattelse de unge har af sund mad. Idet der i forhold til mad forekommer binære oppositioner (jf. afsnit 4.3.1), finder vi det væsentligt at medtage de unges udtalelser i forhold til usund mad. Dette gøres for at få et indblik i, hvorledes de skelner mellem disse oppositioner i forhold til sund og usund mad. Flere af de unge har sammenlignelige udtalelser omkring sund mad. Eksempelvis nævner de alle fiber, fuldkorn, kylling, grøntsager samt fisk og variation i maden som værende noget sundt, hvilket er over enstemmigt med, hvad de engelske undersøgelser om teorien omkring sund mad omtaler (jf. afsnit 4.3.5). Én nævner kød som værende sundt, hvor en anden mener, kød er usundt grundet et højt mættet fedtindhold, og at det derfor vil være sundt at spise vegetarisk engang imellem. Til spørgsmålet om hvad de unge forbinder med sund mad svarer Line: fiber, højt fiberindhold, grønt, vitaminer, noget groft øh masser af kerner, fisk, varieret i det hele taget måske (Bilag 4.4, 118). Peter fortæller: varieret mad, det er det vigtigste. Så må man prøve at se, om man ikke kan få både brød, fisk, kartofler, fuldkorns ris og pasta og grøntsager og frugt og en lille smule kød. Det er jo madpyramiden og handler om at overholde den, og det tror jeg bare ikke, de fleste gør (Bilag 4.4, 132). Citaterne her viser, at både Line og Peter har en opfattelse af hvilke fødevarer, der er sunde. De unges udtalelser stemmer overens med Luptons beskrivelse af, hvad deltagerne fra de omtalte studier opfattede som sund mad (jf. afsnit 4.3.5). Flere af de unge udtaler, at dele af deres viden (jf. afsnit 4.4.2, context) om sund mad kommer fra deres forældre (jf. afsnit 4.1). Line og Peter taler desuden om fødevaregrupper, der fremgår i de 8 kostråd, og Peter udtrykker ligefrem, at hans kendskab til sund mad kommer fra Madpyramiden (FBD, 2011). Endvidere refererer flere af de unge til tvprogrammer og aviser i forbindelse med deres viden om sund mad. De unges udtalelser afspejler dermed ekspertsystemernes indflydelse og virkning, hvilket stemmer overens med Giddens teori (jf. afsnit 4.2). Udtalelserne tydeliggør, hvordan de unge som agenter udtrykker deres tillid til eksempelvis Fødevarestyrelsen ved at lade deres 48

49 madvalg influere af de 8 Kostråd, hvilket Giddens ville udtrykke som faglig ekspertise. Dermed ses det, hvordan de unge indgår i en refleksiv proces, hvori deres praksisser omformes ud fra den indkomne informationsstrøm (jf. afsnit 4.2). Udover de allerede nævnte referencerammer bemærkede vi, hvordan alle fire interviewpersoner flere gange gennem samtalerne italesatte fuldkorn og fuldkornsprodukter. Ingen af informanterne nævner eksempelvis Fuldkornspartnerskabets kampagne herom, men ud fra den konstante italesættelse vurderes det, at det øgede fokus (Fuldkornspartnerskabet, 2011) på fuldkorn som et sundere produkt har haft en indvirkning på, hvad de unge opfatter som sund mad. Dermed har ekspertsystemerne udtrykt en viden, de unge har tiltro til og dermed rykket deres daglige praksisser, således at fuldkorn jævnligt erstatter de almindelige lyse produkter. Et eksempel herpå er Pernilles udtalelse: Altså, jeg prøver altid på, at...jeg spiser for eksempel kun fuldkorn, når jeg er mig selv, fuldkornsspaghetti. Ømm, sådan nogen brune ris, hvis jeg kan komme til det og ikke synes, det er alt for dyrt (Bilag 4.2, 102). Begrundelsen på fuldkornsvalget følges op med:...jeg har nok en ide om, at fuldkorn er sundere... (Bilag 4.2, 102). Citaterne her viser, at Pernille benytter en strategi for at øge madens sundhedsværdi ved at erstatte lyst med fuldkornsspaghetti (jf. afsnit ). Om sund mad siger Pernille desuden: Altså hvor det ikke er forarbejdet. For eksempel et salathoved hvor man kan mærke, at det frisk og sprødt, uforarbejdet mad er det, jeg forbinder med noget sundt. Måske fordi jeg tænker, at det ikke er kogt, stegt eller forarbejdet eller grillet, eller hvad man ellers gør ved det (Bilag 4.2, 110). Pernilles udtalelse stemmer, som både Line og Peters, overens med Luptons konklusioner, hvor forarbejdede fødevarer, udtrykt som industrielt fremstillede, forbindes med usunde fødevarer. Ligeledes nævner de unge flere gange naturligt i forbindelse med sund mad, samt at frisk mad var sundere end eksempelvis frossen mad pakket ind i plastik (jf. afsnit 4.3.5). Endvidere sætter flere af de unge lighedstegn mellem sund mad og motion, hvilket i Food choice process model omtales som Health (jf. afsnit 4.4.3). 49

50 Flere af de unge omtaler økologiske varer som sunde hovedsageligt grundet fraværet af sprøjtemidler. Ingen af de unge føler dog, at de har råd til at købe økologisk. Peter: Jeg kunne også spise sundere, rent kemikalsk - ved at vælge økologisk (Bilag 4.4, 134). Peters udtalelse underbygges af Holm, som netop skriver, at der tales om sprøjtemidler i forhold til urent mad, der sidestilles med usundt mad (jf. afsnit 4.3.5). Alle fire unge fokuserer på fedtprocenten, når de vælger mælkeprodukter. Eksempelvis køber Pernille kun skummetmælk, idet hun mener, at det er sundere end sødmælk, og Line begrunder sit køb af madlavningsfløde 8 % med: Altså, det står i opskriften! Nej den er faktisk måske højere, den der står. Men den her er lidt lavere jeg tænker alligevel lidt over det. Hvis der er en, der er en lille smule lavere, så kan jeg sagtens tage den alligevel, synes jeg. For at få fedtprocenten længere ned (Bilag 4.3, 115). Line har udover madlavningsfløden også købt Cheasy yoghurt 2, hvilket hun udelukkende begrunder med: det er fedtprocenten (Bilag 4.3, 114). Når vi spørger til, hvilken leverpostej hun har købt og hvorfor netop den, svarer hun derimod: Altså, det ved jeg ikke - en almindelig med almindelig fedtprocent (Bilag 4.3, 114), og begrunder det med: det er billigt og det er nemt (Bilag 4.3, 114). Maria fortæller her i forbindelse med økonomi om, hvordan hun prioriterer sine indkøb af eksempelvis kød: Altså jeg prøver at købe økologisk, men det er en lille smule dyrt, så jeg prøver at købe det er mindst fedtprocent i, men det bliver heller det heller ikke altid, for nogen gange - altså det man kan få for 20 kroner det er lidt fristende sidste på måneden (Bilag 4.1, 86). I ovenstående ses en forskel i, hvordan den enkelte prioriterer forskelligt i forhold til, hvilke fødevarer, denne vælger. Det udvises dermed modsatrettede valg, hvilket Sheperd og Raats beskriver som en komplicerende faktor, når mennesket træffer sine madvalg (jf. afsnit , Value negotiation). De kvantitative resultater viser, at der ikke er signifikant forskel på, hvor højt de unge prioriterer fedt og fiber indhold. Dog ses der en tendens til, at de prioriterer fedtindholdet 2 Lightprodukt fra Arla Food uden tilsat sukker, og som er fedtreduceret (Arla Foods, 2011) 50

51 højest. De unges udtalelser sammenlignet med det kvantitative resultat modstrider dog tendensen, idet vi oplever langt hyppigere italesættelse af fiber og fuldkorn som sundhedsparametre. Line begrunder sine køb af lightprodukter med: Det ved jeg bare er sundere for mig (Bilag 4.3, 122) og at alle ved, at det er det klart sundeste (Bilag 4.3, 122). Dermed udtrykker Line, at hun klassificerer lightprodukter som noget, hun har tillagt en sundhedsværdi (jf. afsnit 4.3.1) Binære oppositioner - Charlotte Flere af de unge taler om balance i forhold til sund mad. De mener, at der skal være balance mellem det sjove og det usjove, hvilket afspejler, deres differentiering af maden i forhold til hverdag og weekend (jf. afsnit , Balancing). Usund mad er ifølge de fire informanter blandt andet kage og chokolade, ligesom alkohol og sodavand nævnes. Alle fire er bevidste om denne kategorisering og udtrykker ligeledes en bevidsthed om, at øget sundhed ville kræve, at de minimerede deres indtag. Dog er ingen af de unge interesserede i dette, idet produkterne især forbindes med det at indgå i sociale relationer. De sociale relationer vil blive behandlet senere i analysen. Følgende udtalelser understøtter Luptons beskrivelse af, hvordan førnævnte studier ligeledes har vist, at sund mad bliver forbundet med en afbalanceret kost. Line fortæller: Hvis det kræver et dybt svar, så er min mor meget fokuseret på sundhed og sådan på sund mad, og det har jeg bare fået alt, alt for meget af. Og blevet helt vildt træt af det så derfor er jeg gået i en modsat retning for at få mere balance i tingene. For det synes jeg måske er mere sundt at der er balance i tingene i stedet for, man kun skal holde sig til en ting og ikke spise noget andet (Bilag 4.3, 118). Da vi beder Line definere begrebet balance svarer hun: Altså det gør ikke noget, at du spiser kage en gang imellem, øh det synes jeg ikke øh, der må gerne være lidt af det sjove med det usjove sådan lidt af hvert (Bilag 4.3, 118). Dermed udtrykker både Line og de tre andre informanter, hvad Levi-Strauss i Luptons bog beskriver som de binære oppositioner. De unge klassificerer ligeledes eksempelvis kulhydrater som gode og dårlige, hvor de gode omtales som groft brød og grovpasta, og de 51

52 dårlige kulhydrater er lyst brød, almindelig pasta og hvide ris. Usund mad bliver af en de unge beskrevet som tung mad, eksempelvis fastfood. Dog eksemplificerer Maria også tung mad som vintergryde sat op imod let sommermad begge som værende noget, der ikke nødvendigvis er usundt (Bilag 4.1, 92). Sammenfatning Ovenstående viser, at de unge opfatter især fibre, grøntsager, frugt og fisk som sunde fødevarer og klassificerer sunde fødevare som naturligt og friskt. Størstedelen af deres viden herom er tilført fra deres forældre, diverse medier og myndighederne. Især fuldkorn er et fokusemne for de unge, hvilket viser, at ekspertsystemerne har influeret de unges holdninger. Mælkeprodukter er den fødevaregruppe de unge især vælger fedtreduceret produkter fra ud fra egen sundhedsvurdering af produktet, ligeledes forholder det sig med hensyn til lightprodukter. Der udtrykkes flere binære oppositioner, men balancen mellem det sunde og usunde vægtes højest Madvalg - Kristine Økonomien spiller en stor rolle for de unge, når vi spørger ind til deres madvalg. I alle fire interviews fortæller de unge, at deres indkøb differentierer alt efter om det foretages først eller sidst på måneden. Størstedelen af de unge mener, at de spiser mere usundt sidst på måneden og begrunder det med, at pengene ikke rækker til at købe de sunde fødevarer. Peter fortæller, hvordan kiloprisen er hans generelle retningslinje, når han køber ind og supplerer med: det har langt tid været kiloprisen, men det nærmer sig fifty-fifty, men indtil videre har det mest været kiloprisen, der har været vigtigt. Jeg prøver at lade være med at købe det, hvor der er mest fedtprocent i. Men det er lidt det ene eller lidt det andet måske lidt efter, hvordan kontoen ser ud (Bilag 4.4, 127). Maria fortæller: Det er primært sidst på måneden, først på måneden er jeg et luksusdyr og køber så mange friske grøntsager som muligt (Bilag 4.1, 93). 52

53 Pernille udtrykker: Nej altså jeg synes, jeg er lige så sund altså det kan gå fra mange grøntsager i starten af måneden til kun gulerødder - fordi de kun koster 6 kroner kiloet. Men jeg spiser grøntsager hele måneden, det bliver nok bare sådan lidt mindre varieret, og så ender det med kål og gulerødder (Bilag 4.2, 108). De unge udtrykker her, at deres økonomi medfører kompromiser i forhold til produkternes sundhedsværdi, hvorfor de sidst på måneden vælger billigere varianter. Dermed ses hvordan de unges håndgribelige ressourcer er afgørende for de madvalg, de træffer (fj. afsnit 4.4.2, ressources) I forhold til de unges madvalg, argumenterer de unge gennem interviewene for, hvordan bekvemmeligheden spiller en rolle (jf. afsnit 4.4.3, convenience). Line forklarer hvorfor hun køber leverpostej, fordi det er let og begrunder det med: altså nogle gange luner jeg det i mikroovnen og spiser det på rugbrød til aftens mad. Det er sådan lidt en let aftensmad (Bilag 4.3, 116). I forhold til de unges madvalg viste det kvantitative spørgeskema, at de unge prioriterede pris signifikant højere end sundhed. Det kvantitative spørgeskema understøtter dermed de unges udtalelser (jf. afsnit 6.1) Ifølge O Doherty Jensen er individets økonomi styrende for, hvorledes rangeringen af fødevarer foretages. Idet de unge er økonomisk begrænsede, bør de ifølge O Doherty Jensen rangere maden, således at eksempelvis kødet placeres højere end andre fødevarer grupper (jf. afsnit 4.3.4). Det kvantitative resultat afspejler denne teori, idet de unge med begrænset økonomi netop ses at nedprioritere kød i forhold til eksempelvis brød, ris og pasta (jf. afsnit 6.1). Sammenfatning I forhold til ressourcer er det primært de økonomiske forhold, der gør sig gældende. Endvidere er bekvemmelighed en faktor i forhold til de unges madvalg, hvorfra der lægges vægt på, at maden både skal både nem og hurtig at tilberede. Med de unges udtalelser holdt op imod de statistiske udregninger kan vi konkludere, at der er overensstemmelse mellem de udregnede resultater og de unges egne udtalelser. 53

54 6.3.4 Måltidsmiljø - Charlotte Tre ud af fire nævner manglende hygiejnen som værende årsagen til, at de minimerer deres brug af køkkenet. Under italesættelsen af køkkenforholdene anvender de unge ord som klamt og uhygiejnisk. Grundet dårlig hygiejne har Line fravalgt at bruge det fælles køkken og i stedet have komplet køkkenudstyr på værelset. Flere af de unge taler om problemer med tyveri af både madvarer og køkkenudstyr, hvorfor flere af dem har valgt at opbevare det på deres værelser, eksempelvis har Pernille køleskab på værelset, men bruger stadig det fælles køkken til tilberedning. Da vi spørger til interessen for at øge det fælles brug af køkkenet, fortæller Peter: Ja helt klart, men det er sådan lidt svært at arbejde med, fordi faciliteterne ikke er altid lige i orden. Køleskabene er ikke ligefrem de lækreste, der er ofte ret klamt og ulækkert, så det er ikke altid lige motiverende (Bilag 4.4, 130). Da vi spørger Line om hendes brug af køkkenet, begrunder hun fravalget med: fordi det har været så uhygiejnisk. Jeg har prøvet at gøre det hele rent flere gange, men det virkede ikke, og det er under min standard (Bilag 4.3, 116). Begrebet Context (jf. afsnit 4.4.2) viser sig dermed at være determinerende for de unges interesse i at anvende fælleskøkkenet, idet hygiejneforholdene komplicerer og begrænser tilberedningsprocessen (jf.4.4.2, context). Endvidere ses det, at Convenience er relevant at inddrage i forhold til måltidsmiljøet, da begrebet rummer den arbejdsindsats og tid, de unge bruger på at tilberede maden. Pernille bekræfter dette med følgende udsagn: først skal der gøres rent, så kan man gå i gang med at lave mad, og så gøre rent efter sig selv det er bare meget, og det gider jeg bare ikke. Jeg har faktisk overvejet at købe et par kogeplader og bare stille her i vindueskarmen (Bilag 4.2, 100). Især Pernille giver udtryk for, hvordan hun oplever køkkenet som et kantinekøkken, uden hygge, og derfor kun sjældent opholder sig der. Dette kommer til syne, idet hun ofte udfører arbejdet på værelset, eksempelvis det at skrælle kartofler. I forbindelse med fællesrummet forklarer hun: Altså det er også bare vores fællesrum, det er sådan meget sort hvidt. Det er bare ikke hyggeligt at sidde derude, fjernsynet virker ikke og lampen er sådan halvt gået i stykker (griner), det indbyder bare ikke til man sidder og spiser der (Bilag 4.2, 99). 54

55 Ud fra ovenstående citater ser vi, at køkkenet som fysisk rum med ringe faciliteter og hygiejne, influerer på de unges interesse for madlavning (jf , context). Et lignende resultat kom Forbrugerrådet frem til i deres undersøgelse at udeboende unge, hvorfor det i deres rapport fremgår, at 49 % af unge, der bor med andre unge, mener, at bedre køkkenfaciliteter vil øge deres interesse for madlavning (Forbrugerrådet, 2010, 4). Rapporten underbygger dermed de foretaget interviews, hvor de unge udtaler sig om køkkenfaciliteternes påvirkning af deres interesse for madlavning. Figur 9 Køkkenfaciliteternes påvirkning på interessen for madlavning (Forbrugerrådet, 2010, 4). Som den eneste af de fire informanter udtrykker Maria en tilfredshed med køkkenet i forhold til hygiejnestandarden samt det at opleve køkkenet som værende et hyggeligt rum. De unges overstående udtalelser om køkkenerne og fællesarealer stemmer overens med vores observationsresultater, hvor vi ligeledes oplevede en forskel i det køkken Maria benytter (KH1) frem for de andre (jf. afsnit 6.2). Sociale relationer Kristine Flere af de unge udtaler, at de indtager mere usundt i weekenden end i hverdagen, og når de indgår i sociale aktiviteter. De udtaler alle, at de til tider går på kompromis med sundheden, da det er vigtigt, at hvad der tilberedes, er noget alle kan lide (jf. afsnit 4.3.3). Dermed konstitueres de unges overvejelser omkring deres madvalg, gennem den sociale interaktion (jf. afsnit 4.4.3, managing relationships). 55

56 Peter forklarer til spørgsmålet, om han spiser sundere i forbindelse med sociale arrangementer, hvordan han søger at tage hensyn til andre beboere, når de eksempelvis laver mad sammen på kollegiet: (...)med andre prøver jeg at holde det på et middelniveau, for nogen vil ikke spise noget, hvor der kun er grøntsager i, og andre er vegetarer. Og så er det at prøve og finde en middelvej (Bilag 4.4, 131). Peter lader dermed de sociale forhold influere på madvalget ved at tillægge sig de andre beboeres ønsker og giver derfor afkald på egne præferencer, så spisesituationen kan tilfredsstille alle. Line forklarer ligeledes, hvordan hun tager hensyn til andre, når hun laver mad (jf. afsnit 4.4.2, social factors). Dette kommer til syne, da vi spørger til hendes køb af kokosmælk: Nogle gange er det light og nogle gange er det ikke. Men det kommer an på, hvem jeg laver det til, hvis det er til mig selv og min kæreste for eksempel, så er det lige meget med light, fordi det andet smager bedst. Men hvis det er til mine forældre, så er det light, for det kan de bedst lide (Bilag 4.3, ). De unge udtrykker en forskel på den mad, de tilbereder til sig selv og den mad, der tilberedes til andre. Flere af interviewpersonerne nævner, hvordan de tilfører måltidet ekstra elementer, når det tilberedes til andre. Maria nævner basilikumblade, der bruges til at pynte retten, og generelt taler de unge om at bruge mere tid samt at øge variationen af eksempelvis grøntsager i måltidet. I dette tilfælde gør begrebet Addition sig gældende, da vi ser, hvordan de unge strategisk vælger at forøge variationen af ingredienserne i måltidet, når den tilberedes til andre (jf. afsnit , addition). Alle unge forbinder madlavning med noget, der er hyggeligt og sjovt, samt noget der er rart at bruge tid på, specielt når det foregår sammen med andre. Modsat dette bliver madlavning, når det bare er til dem selv, italesat som noget, der skal være nemt og billigt. Peter om madlavning: ofte skal det gå hurtigt og mætte. Men lige så snart det er med andre, så er det hyggeligt og sjovt (Bilag 4.4, 131). Igennem dette ser vi, hvordan den sociale kontekst påvirker måltidet, hvilket kommer til syne i måden, hvorpå de unge udfolder deres kreativitet i tilberedningsprocessen (jf. afsnit og 4.3.2). Maria fortæller, hvordan hun under tilfældigt brug af køkkenet interagerer med andre beboere, hvorfra der udveksles opskrifter og idéer. De uhåndgribelige ressourcer (jf. afsnit 4.4.2, ressources) som eksempelvis, når de unge inspirerer og involverer hinanden i 56

57 deres madlavning, sættes dermed i spil, når de unge vidensdeler. Dette er ifølge Giddens, refleksive øjeblikke, hvorfra de unge konstruerer ny viden (jf. afsnit 4.2). Informanterne udtaler alle, at et øget socialt fællesskab i køkkenet ville bidrage til yderligere brug af de fælles faciliteter og fortæller, at de oftere opholder sig i køkkenet, hvis der er andre derude. Flere informanter har forsøgt sig med tiltag for at øge dette fællesskab, dog har tiltagene ikke været kontinuerlige (jf. afsnit 4.4.2, social factors). Opgavens statistiske beregninger viser, at der ikke er signifikant forskel på de unges interesse for madlavning, hvad enten den forgår alene eller sammen med andre. Dette resultat stemmer ikke overens med de unges udtalelser. Dog ses der ud fra det kvantitative resultat en tendens til, at interessen øges, når madlavning indgår i fællesskab med andre. Modsat det kvantitative resultat stemmer tendensen overens med ovenstående udtalelser. Sammenfatning Måltidsmiljøet er en vigtig faktor i forhold til unges interesse for madlavning. Som følge af ringe hygiejneforholdene kompliceres tilgængeligheden af faciliteterne, hvorfor de unge fravælger brug af køkkenet og dermed begrænses i deres madvalg. Derudover mindsker fællesrummets indretning de unges interesse for madlavning og den sociale interaktion i køkkenet. Når de unge indgår i sociale relationer går de gerne på kompromis med egen sundhed og vægter at højne måltidets standart ved at addere flere ingredienser. De unge finder dét at lave mad både sjovt og hyggeligt, især i selskab med andre Madlavning - Charlotte De unge forbinder hovedsageligt madlavning med varm mad. De udtaler alle, at når de smører rugbrød til aftensmad, udebliver følelsen af at have lavet rigtig mad. Rugbrød udtrykkes mere som et valg, der træffes, når det skal gå hurtigt, og de er på vej ud af døren. Maria mener, at madlavning skal føles rigtigt og forklarer i citatet her, hvordan rugbrødsmadder til aftensmad ikke skaber denne følelse: det er ikke følelsen af, det er noget jeg har lavet, en madret det er mere sådan, at jeg er sulten, og jeg skal have noget at spise. Det skal gå rimelig stærkt, øh, det er sådan mest derfor (Bilag 4.1, 95). 57

58 Rugbrød, der altså ikke forbindes med madlavning, afspejler dermed Luptons teori, hvor madlavning ikke kun handler om at ændre tekstur, men også om at gøre brug af fantasien. Ved blot at indtage rugbrød er de unge dermed gået på kompromis med begge begreber jævnfør Luptons italesættelse af madlavning (jf. afsnit 4.3.2). De unges tidligere udtalelser støtter op omkring Forbrugerrådets rapport, hvori det fremkommer, at økonomi spiller en væsentlig rolle i forhold til de unges interesse for madlavning. I rapporten udtrykker 52 % af de adspurgte unge at flere penge til at handle gode råvarer for ville øge deres interesse for madlavning. Rapporten understøtter dermed informanternes udtalelser (Forbrugerrådet, 2010, 4). Figur 10 Unges interesse for madlavning (Forbrugerrådet, 2010, 4). Sammenfatning At spise rugbrød til aftensmad modstrider de unges opfattelse af, at lave mad ved at ekskludere brugen af deres fantasi samt det at ændre madens tekstur. Fødevarestyrelsens rapport afbilleder at en forbedret økonomi ville øge de unges interesse for madlavning. 6.4 Italesættelse - Kristine Gennem italesættelsen af sund mad, tillagde de unge sig ernæringsfaglige udtryk som proteiner, kulhydrater og mættet fedt. Eksempelvis fortæller Maria i forbindelse med olie, om mættede og umættede fedtsyrer som hun har hørt..er sundere end sit rygte (...) fordi de indeholder de gode fedtstoffer 58

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Temaramme 7 IKT og kommunikation i en kulturel kontekst 7 Kurser og mål 7 Metode 9 Videnskabsteori 9 Struktur til metode 9 Projektets

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications

Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications Modul: 14 - Bachelorprojekt Hold eller studieretning: Ledelse, Fødevarer og Service - LFS Vejledere: Svend Skafte Overgaard, Lis

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fødselsdepression - et hav af muligheder

Fødselsdepression - et hav af muligheder Fødselsdepression - et hav af muligheder Et sociologisk perspektiv på jordemoderens sundhedsfremmende arbejde Bachelorprojekt af Camilla Beckmann 63080116, Katrine Pilgaard Møller 63080157 og Helene Anja

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere