Indholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Den almene dannelses tænkning Selvdannelsestænkningen Etik og selvdannelse Den tavse viden Diskussion Konklusion Litteraturliste...8 Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen

2 1. Indledning Vi har også et liv. Vi har bare ikke fået lov til selv at bestemme så meget over det tidligere (Videnscenter Gennembrud, 2007). I dag betragtes individet fra begyndelsen som myndigt, og dannelsen må derfor tage udgangspunkt i det enkelte individ, for at kunne følge det humanistiske menneskesyn, som er karakteristisk inden for det pædagogiske felt i dag (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Alle mennesker, også mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har derved ret til selv at bestemme over deres eget liv. Dog vil det altid være påvirket af de rammer samfundet, kulturen og den enkelte kontekst har opstillet. Mennesket er herunder fri til at være sig selv og udfolde sin personlighed (Hammershøj, 2001). Vi antager herved, at der ligger en stor udfordring i at se denne samfundsudvikling i forhold til dannelsestænkningen. Men hvad tænker man når man hører ordet dannelse? Mange vil nok forbinde dette begreb med Emma Gads takt og tone. Nærmere undersøgelse af begrebet kan dog give en helt anden forståelse (Held & Olsen, 2004). Definition af dannelses begrebet ifølge Brejnrod: Dannelse er at kende samfundets og kulturens koder og kunne tænke egne tanker i forhold til dem (Brejnrod, 2005). Således er dannelsesbegrebet i Brejnrods optik, hvordan vi som individer i samfundet omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde, så vi i fællesskab kan blive enige om, hvilke grundlæggende værdier vi ønsker at bygge vores samfund på. Herved vil den enkelte i kontakten med andre lære at forstå sig selv og sine egne forudsætninger, og dermed også erkende og acceptere andres (www1). Det er denne definition vi læner os op ad gennem opgaven. Når vi arbejder med dannelse af mennesker, handler det om at udvikle menneskers personlighed, hvor man forholder sig til forskellige værdier. Nogle vil derved sige at dannelse handler om det almene (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Men kan man altid tale om den almene dannelse? Afhænger det ikke af hvilke mennesker man arbejder med, og i hvilken kontekst? Dette er en diskussion, som vi finder interessant, og ønsker at sætte i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Derved er vi nået frem til følgende problemformulering. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 1

3 2. Problemformulering Er en diskussion om den almene dannelses tænkning relevant og hvordan ser vi dette i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? 3. Emneafgrænsning I denne opgave har vi valgt ikke at komme nærmere ind på den politiske dannelse, herunder uddannelse, tilpasning og handlekompetence. Ej heller vil vi komme ind på dannelsens indhold, normalitetsbegrebet eller magtrelationerne. Derimod vil det almene dannelses begreb og Lars-Henrik Schmidts selvdannelsesbegreb blive belyst, hvor der gennem analyse og diskussion, vil blive undersøgt hvorvidt omverdenens og brugerens syn på dannelse harmonerer. I denne sammenhæng opstilles en hypotese om, at brugerens syn på dannelse, følger selvdannelsesbegrebet. Dette bygges på de erfaringer vi har inden for området og det indledende citat. Dernæst vil vi komme ind på det etiske, da vi skal sikre os, at vi i dannelsesarbejdet tillægger vores målgruppe værdi som menneske. Vi vil endvidere komme ind på den tavse viden, idet vi antager, at det vil spille ind i det pædagogiske arbejde, da det er hele vores kropsliggjorte erindringer - også kaldet det habituelle. Dette er ikke negativt, men vi skal være bevidste omkring det i vores arbejde. Afslutningsvis vil vi gennem analyse og vurdering se på diskussionens betydning for pædagogikken omkring dannelsestænkningen i forhold til målgruppen. Vi har valgt at se teorien i forhold til en person (efterfølgende defineret som Kurt ), da vi herved antager, at kunne få fokus på mennesket frem for diagnosen. Der er her tale om den gruppe af mennesker, der defineres som F71 1 ifølge ICD10 (WHO, 1996). 4. Den almene dannelses tænkning Selve dannelsestanken kan føres tilbage til antikken, hvor den romerske jurist og filosof Cicero brugte udtrykket "menneskelige studier" om den proces, hvor individet gennem studiet af de græske klassikere, Homer, tragediedigterne, filosofferne, historikerne m. m., blev draget 1 F71 - Mental retardering af middelsvær grad; Voksne som behøver støtte for at klare sig i samfundet. Det inkluderer: Moderat evnesvaghed og imbecilitet (i lettere grad). Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 2

4 ind i en proces, hvis mål var at modne den enkelte til et afklaret, selvberoende og indsigtsfuldt individ (www1). I dag handler den almene dannelse om den opdragelse og undervisning, der fremmer individets personlighedsudvikling (Hansen, Thomsen & Varming, 2003). Herved må vi antage, at den almene dannelse er en forudsætning for, at kunne begå sig i samfundet. Det er igennem opdragelsen og undervisningen, der ønskes en bestemt viden, værdier og normer opnået, som gør, at vi kan indgå aktivt i sociale kontekster. Der er her tale om at blive dannet og ikke det at dannes (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Men hænger dette sammen med det humanistiske menneskesyn? Tidligere bar massificeringen præg af ensliggørelse, hvor det i dag ses som forskelliggørelse (Schmidt, 1999 (a)). Det betyder som tidligere nævnt, at alle mennesker, hermed også Kurt, ses som selvstændige individer. Dannelsen må derved også handle om, at Kurt fx selv danner sine erfaringer og udvikler sin identitet. Dette aspekt har Lars-Henrik Schmidt forsøgt at tilgodese via sit udviklede selvdannelses begreb. 5. Selvdannelsestænkningen Ifølge Schmidt handler selvdannelse overordnet om dannelse, der foregår på individets præmisser. Det handler altså om, hvordan individet selv danner sin personlighed, opnår forståelse af sig selv og sin verden, og selv vælger sine fællesskaber (Hammershøj, 2001). Man skal altså ikke finde sig selv, men skabe sig selv. Dette er ikke muligt uden at indgå i sociale relationer og kontekster med dertil hørende rammer. Herved antages der, at der kun er tale om dannelse, når individet gør erfaringer af socialitet. For kun derved kan der opnås forståelse af sig selv og sin omverden (Hammershøj, 2001 og 2003). Kurt bor på en døgninstitution, og er derfor en del af et påtvunget fællesskab, og indgår i institutionens sociale relationer. Dette er ikke umiddelbart negativt. Set ud fra selvdannelsestænkningen, vælger Kurt selv, hvem han ønsker at kommunikere med. Han er fri til at være sig selv og udfolde sin personlighed, indenfor de sociale rammer der er på en døgninstitution, som også inkluderer pædagoger. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 3

5 Kurts selvdannelses processer stiller derfor nogle krav til pædagogerne om refleksion i forhold til etikken. Dels skal de følge serviceloven og samtidig handle ud fra Kurts egne præmisser. Det etiske må altså være i højsædet, hvis deres didaktiske refleksioner er præget af denne dannelsestænkning. I arbejdet med selvdannelsestænkningen i forhold til Kurt, er det vigtigt at have nogle etiske overvejelser, idet Kurt selv kan have svært ved at formulere ønsker og forstå information (EPOS, 2006). Men hvilke etiske overvejelser kan der være i spil i forhold til selvdannelsestanken? 6. Etik og selvdannelse Det pædagogiske felt er præget af mødet mellem mange forskellige personligheder, det habituelle, hvilket må stille krav til pædagogens egne etiske overvejelser i forhold til praksis. Det handler om at være kritisk i forhold til egen praksis, men samtidig til institutionens værdier og normer, og det dertil hørende menneskesyn. Mennesker som Kurt er i sin dannelsesproces afhængig af, at han møder den samme tænkning til en given problemstilling, uanset hvem af pædagogerne han søger vejledning hos. Overordnet må det altså handle om, at opstille nogle rammer, der gør det muligt for Kurt at skabe sig selv, men med støtte fra pædagogerne, ud fra hans egne præmisser (EPOS, 2006). Ud fra ovenstående antager vi, at vi skal have fokus på selvrefleksionen, og det at kunne udvikle værdier og normer, som tilgodeser den enkeltes dannelsesproces. Der ligger herved en stor opgave pædagogerne imellem i at kunne udarbejde et fælles menneskesyn. Ikke mindst da alle, på baggrund af deres habitus, har hver deres definition af det humanistiske menneskesyn. Alle er vi forskellige, og alle har vi hver vores personlighed. I mødet mellem alle disse forskellige personligheder, kan vi ikke undgå, at den enkeltes tavse viden skinner igennem (Bjerg, 1998). Men hvad betyder dette for selvdannelsestænkningen? Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 4

6 7. Den tavse viden Som tidligere nævnt, handler den tavse viden om hele vores kropsliggjorte erfaringer. Der er ofte tale om ubevidst brug heraf (Bjerg, 1998). Tavs viden kan siges, at være en del af vores forforståelse, som vi ubevidst vil reagere ud fra i forskellige sammenhænge. I det pædagogiske arbejde med Kurts selvdannelsesproces, vil pædagogens erfaringer kunne spille ind. Det være sig fx det dertil knyttede menneskesyn, hvilket vi, som førnævnt, skal være bevidste om. Hvorfor handler, tænker og taler vi som vi gør? Der er en hvis mystik forbundet med begrebet tavs viden, hvilket har ført til nogle kritiske holdninger til begrebet. Eksempelvis er Lars-Henrik Schmidt af den mening, at der altid er en bevidsthed omkring, at man kunne have handlet anderledes i en given situation. Dette skyldes refleksioner og viden om at kollegaer og andre institutioner, ville handle anderledes i samme situation (Schmidt, 1999 (b)). Dvs. hele vores handlemønster bunder i praktisk viden, og der er ingen tavs viden ifølge ham. Dette er vi kun til dels enige i, idet vi følger hans tankegang i forhold til refleksioner over egne handlinger. Vi mener dog, at den tavse viden har stor betydning for vores ageren i det pædagogiske felt, da det er del af vores personlighed. Den tavse viden i forhold til selvdannelsestænkningen, vil spille ind i det pædagogiske arbejde, da der antages at den tavse viden påvirker pædagogens måde at tænke og opstille rammerne på, indenfor hvilke Kurt skaber sig selv. Pædagogerne skal derfor være ekstremt opmærksomme på, hvorfor der handles og tænkes som der gør, og at pædagogernes værdier og normer overfor Kurt stemmer overens. Ud fra ovenstående analyser, vil vi gennem videre diskussion herudfra vurdere, hvorvidt omverdenens og Kurts syn på dannelsesbegrebet harmonerer, og hvilken betydning det har for den pædagogiske praksis. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 5

7 8. Diskussion Dannelse kan, som tidligere nævnt defineres på mange forskellige måder. Det interessante ligger i, hvordan det ses i forhold til forskellige kontekster. Samfundssynet i dag har fokus på forskelliggørelse, hvorved alle mennesker ses som selvstændige individer. Derved må dannelsesbegrebet ses ud fra individet. Lars-Henrik Schmidt har gennem sine kvalitative studier, som bærer præg af en hermeneutisk tilgang, forsøgt at integrere dette i dannelsesaspektet, med sit selvdannelsesbegreb. Et begreb som underbygger det humanistiske menneskesyn (Hammershøj, 2001). Men hvordan ses dette i forhold til den almene dannelses tænkning? Når der tales om den almene dannelsestænkning, handler det om at blive dannet gennem opdragelse og undervisning. I Kurts tilfælde ses dette med udgangspunkt i en selvdannelsestænkning og et humanistisk menneskesyn. Når der opstilles rammer, indenfor hvilke Kurt agerer, er vi med til at danne ham, men ud fra hans egne præmisser. Herved arbejdes der med den almene dannelse, men vi læner os op af Lars-Henrik Schmidts selvdannelsestænkning. Dette nye samfundssyn stiller nye krav til os alle som mennesker, hvilket kan få betydning indenfor det pædagogiske felt. Der vil på den ene side være tale om større valgfrihed, men på den anden side, kan dette også medføre en større uvished. Dette kan derfor fx give Kurt et stort behov for stabilitet. Refleksionen får altså stor betydning i kraft af dette nye samfundssyn (Jensen & Rokkjær, 2005). Ikke mindst for pædagogerne i forhold til opstilling af rammer og de dertil hørende tanker, men også i forhold til at skulle støtte Kurt i, at kunne reflektere over egne valg og handlinger. Harmoniseringen mellem omverdenens og Kurts syn på dannelse vil heraf få betydning for det pædagogiske arbejde. Ud fra selvdannelsestænkningen, ser man Kurt som et selvstændigt individ, og følger herved et humanistisk menneskesyn. Når vi ser ham som et menneske, og ikke som udviklingshæmmet, anerkender vi hans personlighed og syn på dannelse. Vi siger hermed ikke, at han skal normaliseres, men ses som den person han er, og samtidig give ham den støtte og vejledning han har brug for. Den pædagogiske praksis kræver overordnet en stor grad af refleksivitet og anerkendelse. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 6

8 9. Konklusion Ud fra ovenstående analyse, diskussion og vurdering, kan der konkluderes følgende: Gennem arbejdet med denne opgave, findes det relevant at diskutere den almene dannelses tænkning. I sammenhæng med den samfundsudvikling der er i dag, er fokus blevet flyttet fra den almene dannelse til selvdannelsen. Dette er en tænkning som underbygger det samfundssyn, man ofte møder i dag, hvor mennesket ses som selvstændige individer. En tankegang som også følger det humanistiske menneskesyn. Hermed ikke sagt at den almene dannelse skal udelukkes. Ud fra Lars-Henrik Schmidts selvdannelsestænkning, skaber Kurt sig selv. Dette sker i samspil med pædagogerne, i kraft af de rammer der opstilles, ud fra hans præmisser. Herved vil den almene dannelse stadig spille ind, men ikke som den dominerende tænkning. Selvdannelsestænkningen vægtes højt, da Kurt herigennem kan opnå en større forståelse af sig selv og sin omverden. Men for at tilgodese Kurts selvdannelses proces, er det vigtigt, at være anerkendende og have fokus på refleksionen. Det være sig både i forhold til det etiske, hvor udvikling af værdier og normer tilpasses Kurts personlighed, men også i forhold til pædagogens tavse viden, som det er vigtig at være bevidst omkring. Om vi er gamle, unge eller mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har vi alle ret til at bestemme over vores eget liv. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 7

9 10. Litteraturliste Bøger: Bisgaard, Niels Jørgen Pædagogiske teorier, 4. udgave, 2. oplag, Billesø & & Rasmussen, Jens Baltzer, 2006, ISBN , s Bjerg, Jens (Red.) Pædagogik en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, 1998, ISBN , s Brejnrod, Poul Grundbog i pædagogik, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal, 2005, ISBN , s Hansen, Mogens, Psykologisk Pædagogisk Ordbog, 14. udgave Thomsen, Poul & Gyldendal, 2003, ISBN Varming, Ole Held, Finn & Olsen, Introduktion til pædagogik, 1. udgave, 3. oplag, Flemming (Red.) Pædagogisk bogklub, 2004, ISBN , s Jensen, Annette Hildebrand & Pædagogikkens 7 forhold, Semi-forlaget, 2005, Rokkjær, Åge ISBN , s & Schmidt, Lars-Henrik (a) Diagnosis I, Filosoferende eksperimenter, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999, ISBN , s. 110 Schmidt, Lars-Henrik (b) Diagnosis III, Pædagogiske forhold, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999, ISBN , s Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 8

10 Udgivelser: Videnscenter Gennembrud Indflydelse på eget liv Erfaringer fra et nationalt udviklingsprojekt, februar 2007, ISBN , s. 8 WHO WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, Klassifikation og diagnostiske kriterier, 1. udgave, 5. oplag, Munksgaard, 1996, ISBN EPOS Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser, EPOS Social- og sundhedsskolen, Vejle Amt, feb. 2006, s. 2-3 Artikler: Hammershøj, Lars Geer Selvdannelse og smag for viden, DPT 1, 2001 Hammershøj, Lars Geer Dømt til fri selvdannelse, Asterisk, oktober, 2003 Internettet: www1 numre/artikler/dannelse_i_et_nyt_aartusinde.htm downloaded d. 20/ kl. 14:13 Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 9