Oprensning af olieforurenet jord i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oprensning af olieforurenet jord i Grønland"

Transkript

1 Oprensning af olieforurenet jord i Grønland Janne Fritt-Rasmussen og Signe Nielsen Center for Arktisk Teknologi Danmarks Tekniske Universitet December 2005

2 Forside foto: Olietønde som spejler sig i fri olie fase. Dumpen, Sisimiut, Grønland, 2005.

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kurset Arktisk Teknologi ved BYG DTU i perioden januar 2005 til december For Janne Fritt-Rasmussen udgør rapporten det polytekniske midtvejsprojekt. Grundlaget for rapporten er en række nedbrydningsforsøg med olieforurenet jord, foretaget i Sisimiut, Grønland i perioden fra d. 22. juli til d. 10. August Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de ansatte ved Artek, der deltog i de 3 ugers feltarbejde i Grønland. Alle har været til stort hjælp inden for netop deres speciale. Specielt vil vi gerne rette en tak til vores vejleder Arne Villumsen, der med sit ukuelige gå på mod og kreativitet får ting til at ske og Bente Frydenlund, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med analysearbejdet. Desuden vil vi takke Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut og deres personale for lån af faciliteter og deres store beredvillighed til at hjælpe. Afslutningsvis vil vi rette en stor tak til Rasmus Eisted samt Navarana Berthelsen, Ilannguaq Kleist Møller, Malik Ljungdahl og Johnny Moeberg Sørensen for løbende prøvetagning efter vi var taget hjem fra Grønland. God læselyst DTU, Lyngby, 2. december 2005 Janne Fritt-Rasmussen s Signe Nielsen s011466

4 Resumé Oliespild er et udtalt problem i byer og bygder i Grønland, hvor olie benyttes til opvarmning og transport. Olie har toksiske egenskaber, og kan have alvorlige miljøeffekter i dekader efter et spild. I et arktisk miljø som det grønlandske vil olien forblive i jorden længere end i et tempereret klima. Der er derfor et stort behov for at oprense olieforurenede grunde og effektivisere metoderne hertil. Olie nedbrydes naturligt mikrobielt og faktorerne: ilt, næringsstofindhold, temperatur, vandindhold og ph har indflydelse på nedbrydningsraterne. Nedbrydningsraten kan derfor optimeres ved at justere disse parametre. Da oprensning via nedbrydning er lavteknologisk og økonomisk, er det et godt alternativ til andre oprensningsmetoder. Formålet med dette studie var derfor at optimere næringsstofniveauet for oprensning af en opgravet olieforurenet jord fra en losseplads i Sisimiut. Forsøget blev udført ved at tilføre forskellige mængde næringsstof til 12 forsøgsenheder, hæve temperaturen til omkring 10 grader og opsætte et simpelt iltningssystem. Grundet høje baggrundskoncentrationer og små mængder tilsat N, P og K var det ikke muligt at konkludere, hvilket næringsstofindhold der er optimalt. Oliekoncentrationen i den forurenede jord var meget høj på gennemsnitligt mg/kg eller 14 % fri fase, og bestod af en tung og forvitret olie indeholdende aromater og langkædede n-alkaner. Dette til trods blev der nedbrudt mellem 19 % og 34 % olie i forsøgsperiodens 81 dage. Forsøget kører stadig, og der er indikationer, for at yderligere nedbrydning forekommer. GC- Kromatogrammer viste, at det var mikrobiel nedbrydning og ikke fordampning, der fandt sted i forsøget. Det viser, at nedbrydning er mulig ved C:N:P:K rater på ca. 48:1:2:4. Udover disse undersøgelser blev to iltningsforsøg foretaget for at undersøge betydningen af beluftning for oliereducering i jorden. Oliekoncentrationen i disse forsøg var 3,4 gange højere end for nedbrydningsforsøgene, til trods for at jorden stammede fra det samme område. Iltningsforsøgene viste, at kraftig beluftning øger fordampningen af de lette forbindelser. Beluftningsgraden blev øget ved at ilte jorden i en cementblander i konstant drift. Overordnet set viser forsøgene, at der er et stort potentiale for oprensning af selv store forureninger med tunge og forvitrede olier i den grønlandske natur via mikrobiel nedbrydning, med et lavteknologisk og økonomisk iltningssystem, samt temperaturer omkring 10 grader celcius.

5 Abstract Oil spill is a sizeable problem in towns and villages in Greenland, where oil is used for heating and transport. Oil possesses toxic properties and serious environmental damages can be seen in decades after an oil spill. In an Arctic environment, as in Greenland, oil will remain in the ground for a longer period than in a tempered climate. Thus there is a large need for cleaning oil polluted grounds and make the cleaning method more efficient. Oil undergoes naturally microbial degradation, where the parameters: oxygen, nutrients, temperature, water content and ph will affect the degradation rate. Therefore the degradation rate can be optimized by adjusting these parameters. Since cleaning of an oil spill via degradation is a low-tech and economical feasible it is a good alternative to other remediation technologies. The purpose with this study was therefore to optimize the nutrient content for cleaning an oil polluted soil excavated from a landfill in Sisimiut. The experiment was carried out by adding different amounts of nutrient to 12 test units, increasing the temperature with about 10 C and installing a simple oxidizing system. Due to the high background concentrations and small amounts of added N, P and K it was not possible to conclude which nutrient level that is the most optimal. The oil concentration in the polluted soil was very high with an average amount of 30,861 mg/kg or 14 % free phase. The oil is heavy and weathered consisting of primarily aromatics and long chained n-alkanes. In spite of this between 19 % and 34 % was degraded during the 81 day long experiment period. The experiment is still running and indications show that the degradation continues. GCchromatograms showed that it was microbial degradation and not evaporation that took place during the experiment. This indicates the possibility of degrading oil at a C:N: P:K rate of approximately 48:1:2:4. Aside from the mentioned investigations two oxidizing experiments was carried out to examine the significance of aeration for oil reduction in the soil. The oil concentrations in the soil for theses experiments was 3.4 times higher than for the degradations experiments despite the fact that the soil for the two experiments was collected in the same area. The oxidizing experiments showed that enhanced aeration increases the evaporation of the light compounds. The aeration extent was increased by oxidizing the oil in a constantly operating cement mixer. In overall terms the experiments shows that there is a great potential for remediation of even large oil pollutions with heavy and weathered oils in the Greenlandic nature through microbial degradation, with a low-tech and economic aeration system and temperatures about 10 degrees Celsius.

6 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OLIE OG OLIEFORURENING GENERELT OM OLIE Dannelse af olie Bestanddele i olie Fysiske og kemiske egenskaber for olie OLIE BENYTTET I GRØNLAND OLIEFORURENINGS BETYDNING FOR MILJØET I ARKTIS OLIEFORURENINGENS OMFANG I GRØNLAND OPRENSNING AF OLIE KOMPOSTERING Næringsstoffer Vandindhold Temperatur Mikroorganismer ph Iltindhold ERFARINGER FRA ARKTIS Tidligere forsøg med olieforurenet jord i Artek regi In-Situ forsøg i Arktis METODE FORSØGSLOKALITET ILTNINGSFORSØG Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG GENERELLE METODER Gaskromatografi Bestemmelse af fosfor Bestemmelse af kalium Bestemmelse af kvælstof Bestemmelse af vandindhold Bestemmelse af glødetab Bestemmelse af massefylde for jordmineraler Bestemmelse af massefylde for olieprøver RESULTATER ILTNINGSFORSØG Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG Tilsætning af næringsstof Olieprøver Olieindhold Glødetab, vandindhold og temperatur DISKUSSION ILTNINGSFORSØG

7 6.1.1 Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG Tilsætning af næringsstof Olieindhold GC-KROMATOGRAMMER Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg Komposteringsforsøg KONKLUSION PERSPEKTIVERING ORDFORKLARINGER/SYMBOLLISTE LITTERATURLISTE...60 Appendiksoversigt Appendiks1 Specifikationer om olie benyttet i Grønland Appendiks 2 Resultater fra det blå hus Appendiks 3 Projektbeskrivelse Appendiks 4 NPK tilsætning Appendiks 5 Forsøgsbeskrivelse for analyse af fosforindhold Appendiks 6 Forsøgsbeskrivelse for analyse af kvælstofindhold Appendiks 7 Rådata Appendiks 8 Bearbejdede data for iltningsforsøgene Appendiks 9 Bearbejdede data for komposteringsforsøgene Appendiks 10 Resultater for næringsstoftilsætningen Appendiks 11 GC-kromatogrammer Appendiks 12 Fri fase og massefyldebestemmelse Appendiks 13 Olieklassifikation 2

8 1 Indledning Olieforurening af jord og vandsystemer ses over hele kloden, herunder i arktiske egne, hvor olie importeres til bl.a. transport og opvarmning. Olieforurening kan have store konsekvenser for økosystem og enkelte individer, da mange olietyper har toksiske egenskaber. Derfor er oprensning af olieforurenet jord et væsentligt punkt på den miljømæssige agenda, og der investeres ressourcer i forskning om oprensning af olieforurenet jord. Forskningen har kun i lille udstrækning været koncentreret om forurening i Arktis. Dette er uheldigt, da oliespild opfører sig anderledes i Arktis, på grund af de specielle forhold der gør sig gældende i forhold til et tempereret klima. Olien vil nedbrydes langsommere i de arktiske egne, og tidshorisonten for en olieforurening er derved meget længere i Arktis. Da olieforureningen desuden er skadelig for det arktiske miljø, er det nødvendigt at investerer tid og ressourcer i at finde effektive metoder til oprensning af olieforureninger i Arktis. En metode, der har potentiale for oprensning af olieforurenet jord i Grønland, er mikrobiel nedbrydning. Formålet med denne rapport er derfor at belyse potentialet for mikrobiel nedbrydning af olie fra forurenet jord i Grønland. Herunder undersøges, hvorvidt et optimalt næringsstofniveau kan etableres samt iltnings påvirkning af den mikrobielle nedbrydning og fordampning af flygtige forbindelser. Sammenhængen mellem næringsstofniveau og nedbrydning undersøges ved at tilsætte næringsstof i forskellige koncentrationer til jord fra det samme oliespild, mens de øvrige variable holdes konstante. Forskellige nedbrydningsrater burde derved afspejle næringsstofkoncentrationen. Udover næringsstofkoncentrationen belyses, hvordan iltindholdet influerer oliefjernelsen ved at lave to forsøg med en høj ilttilførsel. Formålet med iltningsforsøgene er at afgrænse, hvor meget olie, der fjernes som funktion af ilttilførslen via nedbrydning og afstripning. Jorden, der benyttes til forsøgene, stammer fra Dumpen i Sisimiut, hvor der deponeres olietønder, og der nogle steder ses fri fase på jordoverfladen. 3

9 2 Olie og olieforurening I dette afsnit gives en generel indføring i oliers egenskaber og dannelse, samt de specielle forhold der gør sig gældende for olier benyttet i arktiske egne. Dette fordi disse faktorer er afgørende for et stofs transport og opførsel i naturen, og dermed den risiko der er forbundet med en forurening. 2.1 Generelt om olie Olie er en kompleks forbindelse bestående af mange kemiske komponenter, der indgår i forskellige størrelsesforhold, og resulterer i olier med forskellige fysiske og kemiske egenskaber (Helweg, 2000). Disse fysisk-kemiske egenskaber er afgørende for oliens nedbrydning og fordampning, og dermed hvor lang tid der går, før et oliespild er nedbrudt og omdannet af naturens egne processer. Olien vil under normale omstændigheder ofte være forsvundet efter nogle få år (Miljøstyrelsen, 2005). Arktis kan dog ikke i denne sammenhæng anses for normale omstændigheder Dannelse af olie Der er flere forskellige forhold, der skal gøre sig gældende, for at der kan dannes olie: Der skal være en moderbjergart en organisk bjergart der kan danne olie. Det organiske materiale skal være begravet så hurtigt, at oxidation ikke har fundet sted (Fabricius, 2003). Over moderbjergarten skal der være et reservoir, som er en passende porøs bjergart, f.eks. kalk. Der skal være en forbindelse mellem moderbjergarten og reservoiret i form af en sprække. Endelig skal reservoiret være dækket af et forseglende lag f.eks. salt. En samlet betegnelse for disse forskellige lag er play. For at der dannes olie, skal playet udsættes for de rigtige ydre fysiske rammer, og da dannelse af olie er en termokemisk proces, er den rette temperatur af stor betydning. Olie dannes derfor typisk på 1-3 kilometers dybde (Fabricius, 2003). Olie dannes i sedimentære bassiner som fx Nordsøen Bestanddele i olie Hydrogen og karbon er de mest essentielle grundstoffer i olie, og udgør 98 % i nogle råolier og helt op til 100 % i mange raffinerede produkter (Doerffer, 1992). Disse hydrokarboner, som varierer fra små og simple til mere komplekse forbindelse, kan inddeles i de to hovedgrupper, aromater og alifater, afhængig af strukturen i deres opbygning. 4

10 Aromater er umættede hydrokarboner bestående af ringe med 6 karbon atomer (Zumdahl, 1998). Strukturen af aromater illustreres ved 3 eksempler i Figur 1. Nogle aromater er til en vis grad vandopløselige, samt toksiske og da de findes i stort set alle råolier, kan de udgøre en fare for det akvatiske miljø (Doerffer, 1992). Aromater kan inddeles i monoaromatiske forbindelse, kaldet BTEX er (forkortelse for benzen, toluen, ethylbenzener og xylener), og i polycykliske aromatiske forbindelser (PAH er) (Helweg, 2000). BTEX er ses i forbindelse med oliespild og PAH er udledes til naturen under ufuldstændige forbrændinger og vejtransport. Benzen Phenantrene Benzo-a-Phyrene Figur 1: Tre forskellige aromater: Benzen er monoaromatisk og Phenantrene og Benzo-a-Phyrene er begge polycykliske forbindelser. Figuren stammer fra Brandvik (2003). Alifaterne inddeles i naftener og paraffiner (Brandvik, 2003). Naftener er cycloalkaner bestående af simple mættede ringe af karbonatomer med den generelle formel C n H 2n, hvor hver ring har en eller flere kæder af paraffiner (se Figur 2) (Brandvik, 2003). Naftener er uopløselige i vand (Doerffer, 1992). Ethan-cyclohexane Figur 2: Ethan-cyclohexan er et eksempel på en naften-forbindelse. Figuren stammer fra Brandvik (2003) Paraffin er en fælles betegnelse for både n-alkaner og iso-alkaner som er henholdsvis uforgrenede og forgrenede kæder (Figur 3),(Brandvik, 2003), og er ifølge Doerffer (1992), hovedbestanddelen i naturgas. Alkaner med mere end 20 karbon atomer kaldes for voks. Disse er kun flydende ved høje temperaturer (Brandvik, 2003). 5

11 Hexan, C 6 H 14 2-etyl-1,3-dimethylpentan, C 9 H 20 Figur 3: Til venstre ses en lige n-alkankæde og til højre en forgrenet iso-alkan. Figuren stammer fra Brandvik (2003). Råolier kan udover hydrokarboner også indeholde mindre mængder af andre uorganiske eller organiske komponenter. Indholdet af disse varierer mellem de enkelte råolier. Af komponenter kan nævnes resiner, asfaltener, nitrogen, svovl, oxygen, vanadium og nikkel, hvor resiner og asfaltener er de to vigtigste grupper. Resiner er relativt polære i forhold til hydrokarboner, og har desuden ofte overflade aktive egenskaber. Asfaltener består af kondenserede polycykliske aromatiske forbindelser, og er store molekyler (Brandvik, 2003) Fysiske og kemiske egenskaber for olie Som tidligere nævnt afhænger oliens fysiske og kemiske egenskaber af sammensætningen og indholdet af de enkelte komponenter. Således er oliens forvitringsgrad og toksicitet også afhængig af sammensætningen. I det følgende gennemgås de fysisk-kemiske parametre: densitet, viskositet, hælde punkt, opløselighed i vand, overflade spænding, flamme punkt, cloud point, cold filter plogging point flygtighed samt damptryk. Densitet er det samme som massefylde og angives i vægt/volumen, f.eks. g/cm 3 (Larsen, 1999). For råolier ligger densiteten mellem 0,78kg/L og 0,99 kg/l ved 15 C. Typisk har råolier med stor andel af komponenter med lav molekyle vægt lav densitet og omvendt (Brandvik, 2003). Viskositet er et udtryk for en væskes modstand mod at flyde (Zumdahl, 1998), f.eks. har honning en høj viskositet i forhold til vand. Viskositet er afhængig af temperaturen, hvor viskositeten er højere ved lave temperaturer end ved høje (Doerffer, 1992). For en råolie med stort indhold af lavmolekylære komponenter vil viskositeten oftest være lav, og høj for råolier med mange komponenter med stor molekylevægt. Viskositeten varierer altså mellem olierne, og ligger for råolier mellem cp ved 13 C (Brandvik, 2003). Hældepunkt er den temperatur, for hvilken olie bliver plastisk, og ikke flyder længere. Hælde punktet varierer fra -57 C til 32 C, hvor lette olier med lav viskositet også har lave hælde punkter 6

12 (Doerffer, 1992). Indholdet af voks i olien har også betydning for hældepunktet, hvor et højt indhold af voks bevirker et højt hælde punkt (Brandvik, 2003). Flammepunktet er ifølge Doerffer (1992), den temperatur ved hvilken oliens damp vil antændes, når den udsættes for en ren flamme, og er derved en tilnærmet indikator for, ved hvilken temperatur der er risiko for, at olien eksploderer. Komponenter med lav molekylevægt har et lavt flammepunkt, hvilket betyder at flammepunktet stiger, når fraktionen af lette molekyler falder (Brandvik, 2003). Opløselighed er et stofs evne til at opløses i et andet stof. Olie kan kun i lille grad opløses i vand (Doerffer, 1992). Cloud point er den temperatur, hvor der sker udfældning eller der forekommer to faser (Stenby, 2005). Cold filter plogging point, beskriver, hvor langt ned i temperatur det er muligt at, gå uden at der sker en tilstopning. Cold filter plogging point er altså det punkt, hvor brændstoffet stadig er flydende (Stenby, 2005). Damptryk er det tryk, som et stof besidder, når det er i ligevægt med dets egen gasfase. Damptrykket afhænger således af stoffet og temperaturen (Biosite, 2003). For en fri oli fase bestående af flere forskellige olietyper beregnes damptrykket ved hjælp af Raults lov: a Pa = X a P0 Hvor P a er damptrykket for hydrocarbon a, X a er molfraktionen af a i olieblandingen og a P 0 er damptrykket af a i ren form. De aktuelle damptryk af olieforbindelser er altså lavere når forbindelserne forekommer i olieblandinger end når de forekommer på ren form.(bedient et al., 1997). Flygtighed eller et stofs evne til at evaporere er afhængig af, at der er nok energi tilstede (f.eks. i form af varme). For at evaporere skal et molekyle have energi nok til at slippe molekylerne rundt om det. Derfor vil lettere molekyler have en tendens til nemmere at evaporere end tungere (Wagner, 2003). Flygtigheden øges altså med mindre molekylevægt, og er dermed højere for korte end for lange n-alkaner. Flygtigheden af et stof, dvs. fordelingen mellem gas- og væskefasen kan også beskrives ved Henrys lov (Schwarzenbach, et al., 2003). K Sat H P = C 0 sat w Hvor P 0 er damptrykket og sat C w er stoffets mættede koncentration i væskefasen. Generelt gælder, at lave KH-værdier svarer til en lav flygtighed. Det betyder at stoffer med lave damptryk også har en 7

13 lav flygtighed. Flygtigheden af stoffer i en olieblanding vil jævnfør damptrykafsnittet være lavere end, hvis stoffet forekommer rent. Ovenfor gennemgås en række faktorer, der er vigtige i forbindelse med nedbrydning af olie. Der eksisterer mange andre komponenter relateret til oliens egenskaber, men det vil føre for vidt at komme ind på disse her. I oprensningssammenhænge er det især af vigtig betydning om en olie er tung, og derved svært nedbrydelig, eller om den f.eks. består af mange flygtige forbindelser. 2.2 Olie benyttet i Grønland Olie og brændstofforsyningen til Grønland bliver varetaget af Polaroil (Energidivisionen), som udgør en division under Pilersuisoq A/S (KNI, 2005). Pilersuisoq er eneste importør af brændstoffer til Grønland (Lyberth, 2005). Polaroil står også for indkøb, transport, opbevaring, distribuering og salg af flydende brændstoffer i Grønland. Flydende brændstoffer er en samlet betegnelse for gasolier, flybrændstoffer, petroleum og benzin. Det specielle ved de flydende brændstoffer, der anvendes i Grønland er, at de er fremstillet så de kan fungere ved meget lave temperaturer. Fra Polaroil er modtaget data om 7 forskellige flydende brændstoffer (Appendiks1). Disse brændstoffer adskiller sig bl.a. fra almindelige brændstoffer ved højere damptryk. Viskositeten er lavere for grønlandske brændstoffer, for at modvirke de lavere temperaturer (jævnfør afsnit 2.1.3). Cloud punktet og Cold filter plogging er desuden lavere for brændstoffer benyttet i Grønland end andre steder. (Stenby, 2005). 2.3 Olieforurenings betydning for miljøet i Arktis Et oliespild, det værende på land eller til havs vil opføre sig anderledes i Arktis end i et tempereret klima. Dette skyldes de specielle forhold, der gør sig gældende i Arktis. De store sæsonvariationer i mængden af tilgængeligt lys vil betyde, at nedbrydningen af olie vil være reduceret i de mørke vintermåneder (Nilsson, 1998). Da lave temperaturer hæmmer nedbrydningen, forbliver olieforurening længere tid i Arktis end andre steder på Jorden. De lave temperaturer fører også til en lavere grad af fordampning af olieforbindelser. Is og sne vil i første omgang betyde en stabilisering af olien, men olien vil blot blive frigivet igen, når sneen smelter om foråret. Denne frigivelse er 8

14 sammenfaldene med mange fugles ankomst til Arktis for at yngle (Nuttall, 2000). Det betyder, at fuglene kan få olie på fjerdragten, hvilket kan have fatale konsekvenser (Bernes, 1996). Da denne rapport omhandler oprensning af olieforurenet jord, og diskuteres konsekvenser af oliespild til havs derfor ikke. Det bør blot nævnes, at der i den senere tid er kommet øget fokus på dette problem bl.a. pga. genåbningen af Barentshavet for prøveboringer, samt den øgede skibstrafik mellem Rusland, Europa og USA. I modsætning til meget store oliespild på havet er oliespild på land ofte af begrænset omfang og bestemt af de lokale forhold. I områder med permafrost kan olien ikke trænge længere ned end til permafrostgrænsen, med mindre der er sprækker i den frosne jord (Nilsson, 1998). Nærmere bestemt er det umættede porer og sprækker i isen, der giver mulighed for migration af olie (Biggar 1998 i følge Børresen, 2002). Permafrosten er således ikke et fuldstændig impermeabelt lag, men begrænser i et betydeligt omfang oliens bevægelser. Ved et oliespild er det først de akutte skader, som f.eks. indsmøring af fugle i olie, der ses (Storstrøms Amt, 2002). Fra en toksikologisk vinkel er indholdet af PAHer imidlertid af større betydning på længere sigt, hvor der er en tendens til at toksiciteten stiger med øget molekylestørrelse. (Storstrøms Amt, 2002). PAH er er den største carcinogene stofgruppe der kendes (Carlsen et al., 1997) og 16 PAH er er toplistede på US Environmental Protection Agency som miljøfremmede stoffer, som jordens skal renses for (Samanta et al., 2002). Mange PAHer kan desuden, ifølge flere studier, akkumuleres i mennesker, dyr og planter (Kanaly et al., 2000). Dette skyldes, at PAHer er lipofile organiske stoffer, hvilket betyder, at de er letopløselige i fedt og derved bioakkumulerbare. Udover PAHer kan BTEXer have ugunstige virkninger for miljøet, i det det er toksisk for både terrestrisk biota og akvatiske organismer (An, 2003). De fleste alkaner er, i modsætning til PAHer og BTEXer, ikke giftige (Hansen, 2002) Mennesker udsættes for oliers toksiske indvirkninger gennem oralt indtag, indånding eller ved kontakt med huden. I Grønland har de toksiske effekter primært betydning for mennesker i byer og bygder. Her vil forurenet jord kunne betyde direkte eller indirekte kontakt med forureningen, f.eks. ved diffusion af flygtige forbindelser op gennem fundamenterne (Theil et al., 2003). I byer og bygder er der således behov for, at de grunde man bygger på er uden forurening. I Grønland er der dog tradition for at bygge på fjeld, hvorved problemerne ved fundering på permafrost undgås (Meltofte, 2005). Problemet er derfor muligvis ikke så omfangsrigt i Grønland. Til gengæld må der 9

15 tages højde for, at uhensigtsmæssig benyttelse af forurenede grunde kan være problematisk for sundheden, f.eks. hvis børn leger på en forurenet grund, og derigennem kommer i kontakt med forureningen. Olieforurening uden for byer og bygder har store konsekvenser for flora og fauna. Olieforurening kan ødelægge plantedækket, og skadevirkningerne kan registreres længe især i mos og lav. Nilsson (1998) konstaterer at oliens giftige komponenter kan blive i jorden i optil 30 år efter spildet. I tillæg skal så lægges den tid det tager for vegetationen at vokse op igen, hvilket er en proces, der i forvejen tager lang tid i det kolde og ofte næringsfattige Arktis (Nilsson, 1998). Dette har bl.a. konsekvenser for rensdyr og moskusokser der lever af vegetationen. For dyr, som lever i Arktis, er det fatalt, hvis der kommer olie på pelsen. Olien vil ødelægge pelsens vandafvisende og isolerende egenskaber, hvilket kan føre til hypotermi (kuldevædechok), i værste fald, med døden til følge (Bernes, 1996). Desuden vil dyr, der spiser olie f.eks. som et forsøg på at fjerne olien fra pels eller fjer, kunne få indre skader (Bernes, 1996). Endelig er der de føromtalte carcinogene egenskaber af olie, der kan føre til øget dødelighed hos pattedyrene på sigt. Olieforurening udenfor byerne har, udover de alvorlige konsekvenser for flora og fauna, en æstetisk og etisk konsekvens. Idet, det kan være til gene, for den der søger rekreation, at der ligger gamle olietønder eller andet olieaffald og forstyrrer billedet om at bevæge sig i uberørt natur. Olieudslip i ferskvandsområder kan have fatale følger for disse miljøer med en total udslettelse af f.eks. dyreplankton til følge (Nilsson, 1998). I områder med drikkevandsindvinding vil man kunne være nødsaget til at finde alternative muligheder for drikkevandsindvinding. Dette understreges af at koncentrationer helt ned til 1 ppm af almindelig fyringsolie kan smages og derved forringe drikkevandskvaliteten (Pettersen et al., 1989). 2.4 Olieforureningens omfang i Grønland I Grønland er oliepriserne meget lavere end f.eks. i Danmark, dette betyder at forbruget af olie til f.eks. transport ikke begrænses af høje priser. Hydrokarboner benyttes, som den primære energiressource til opvarmning, transport og dannelse af elektricitet, og der forekommer ofte spild under transport og brug (Mohn og Stewart, 2000). Mindre oliespild forekommer altså ofte i Grønland, hvilket underbygges af ASIAQs rapport om affaldsdepoter og forurenede grunde i 10

16 Grønland (Theil et al., 2003). Rapporten giver, som den første, en oversigt over, hvor der er mulige forurenede områder i de grønlandske byer samt Kangerlussuaq. Formålet med rapporten har været, at forhindre at de forurenede arealer benyttes forkert, så der f.eks. ikke bygges på forurenet grund. Det skal nævnes, at rapporten sandsynligvis ikke omfatter alle forurenede grunde, men at den opdateres løbende. Rapporten giver et godt overblik over omfanget af forurening i byerne i Grønland, og hvor forureningen ses. Rapportens konklusion om Sisimiut er følgende: I Sisimiut er registret 46 potentielt forurenede grunde pr. marts På 31 af grundene foregår der en igangværende potentiel forurening, mens 15 af grundene tidligere har huset mulig forurenende virksomhed. Af dette er en del olieforurening eller potentiel olieforurening, især i form af olietanke (4 stk.) og tankanlæg (11 stk.). Desuden findes der 1 benzin- og oliesalg og 6 lossepladser, hvoraf 5 er nedlagte. Disse tal afspejler forholdene i Grønlands øvrige byer, hvor der generelt er mange potentielle olieforureninger. Det betyder, at olieforurening er et reelt problem i de grønlandske byer og formentlig ligeledes i bygderne, hvor olie også benyttes. Det har ikke været muligt at finde kortlægninger eller beskrivelser af olieforureningens omfang i den grønlandske natur, men det forventes at der er forekommet oliespild og forureninger i forbindelse med moderne menneskelig aktivitet, som f.eks. ved amerikanske militærbaser, ekspeditioner og forskningsprojekter. Et eksempel på en olieforurening fra Sisimiut kan ses i Figur 4. Figur 4: Eksempel på lækkende olietank. 11

17 3 Oprensning af olie Overordnet set er der tre metoder til at håndtere et forureningsproblem; komplet kildefjernelse, kilde/fane tilbageholdelse eller masse reducering (Bedient et al., 1997). I arktiske egne med permafrost sker tilbageholdelsen naturligt, via permafrostens immobiliserende evne (jævnfør afsnit 2.3). I Grønland er det derfor kun komplet kildefjernelse og massereducering, der er af interesse. Komplet kildefjernelse består som oftest af opgravning. I Danmark er det den mest udbredte løsning i forbindelse med olieforurening, grundet den prismæssige fordel ved metoden (Broholm, 2005). I Grønland vil metoden være uhensigtsmæssig i utilgængelige områder og i vintermånederne, hvor jorden er frosset. I Byområder kan det imidlertid være en fordelagtig oprensningsstrategi. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at jorden ikke renses af en opgravning. Det løser forureningsproblemet for det specifikke site, men den forurenede jord vil stadig skulle opbevares og allerhelst renses. Rensningen kan enten foregå ved fysisk-kemiske processer (forbrænding, destillation etc.) eller via bioremediering (Pettersen, et al., 1989). Kompostering er en ex-situ metode inden for bioremediering og formentlig den mest oplagte til rensning af opgravet jord. Ved opgravning er den akutte miljøfare ved olieforureningen fjernet, og en længerevarende rensningsperiode set ud fra et miljømæssigt synspunkt er derfor uden problemer. Bioremediering kan også forekomme som en in-situ metode, hvor det typisk består i at stimulere de naturlige mikroorganismer gennem tilførsel af næringsstoffer og ilt (Bedient et al., 1997). Desuden kan bioremediering fremmes ved at pode den forurenede jord med effektive olienedbrydende mikroorganismer. In-Situ oprensning kan i den mættede zone også foretages via pump-and-treat og soil vapour extraction (Bedient et al., 1997). Udover disse metoder er der en lang række spirende teknologier, der endnu ikke er færdigudviklede. Nedenfor beskrives de grundlæggende principper i kompostering (mikrobiel nedbrydning) og hidtidige erfaringer fra kompostering (afsnit 3.1) og in-situ bioremediering, (afsnit 3.2.2) da disse metoder har et stort potentiale og har et lavt økonomisk omkostningsniveau. Samtidig er jorden brugbar efter rensning i modsætning til de fysisk-kemiske metoder, der betyder at jorden kun kan benyttes til opfyldning efter rensning. Den førstnævnte metode er af samme årsager, grundlaget for det eksperimentelle arbejde, der ligger til grund for denne rapport. 12

18 3.1 Kompostering Kompostering er en mikrobiel nedbrydningsproces, der omdanner og stabiliserer faste organiske forbindelser (Stentiford et al, 2005). Processen frigiver energi, hvoraf mikroorganismerne benytter omkring % til at syntetisere ATP, mens resten går tabt. Mængden af tabt energi bevirker en stigning i temperatur. For at kompostering skal kunne foregå, er det nødvendigt med de rette mikroorganismer tilstede og de rette redoxforhold. Nedbrydningssuccesen afhænger af typen af olie. De lette og korte oliekæder nedbrydes først og nemmest. Herefter tager det længere tid for de lange og tunge forbindelser. De svært nedbrydelige aromater og alkaner vil efter noget tid være tilbage, som de dominerende forbindelser (Børresen, 2002). En simplificeret ligning for fuldstændig bakteriel nedbrydning (også kaldet bionedbrydning og mineralisering) af olie kan ses i Figur 5. Produktet af bionedbrydning er CO 2, H 2 O og salte. Ufuldstændig nedbrydning, også kaldet biotransformation, forekommer, når metabolisk aktivitet ændrer den kemiske form af et stof, men ikke resulterer i nedbrydningsprodukterne CO 2, H 2 O og salte (mineralisering) (Bedient et al., 1997). Nedbrydningsprodukterne af biotransformation kan være mere eller mindre toksiske end moderstoffet, og er derfor afhængig af den specifikke nedbrydning, samt moderstoffet. Ved olieforurening vil ufuldstændig nedbrydning formentlig primært være et problem i forbindelse med nedbrydning af de svært nedbrydelige stoffer. C 6 H ½O 2 CO 2 + 7H 2 O Figur 5:Simplificeret ligning som viser den fuldstændige nedbrydning af olie, eksemplificeret ved C 6 H 14 (Pettersen, et al, 1989) Næringsstoffer For at der kan forekomme mikrobiel nedbrydning af olie, er det nødvendigt med næringsstoffer. N er nødvendigt for mikroorganismerne, da det benyttes i aminosyre. P er nødvendigt, da det benyttes til energitransport som ATP. Hvis der derfor ikke er tilstrækkelige mængder af disse næringsstoffer tilstede, vil det føre til en hæmning af nedbrydningen. Sådan en situation kan opstå ved et oliespild, hvor mængderne af N og P i forhold til C er lave (Albrechtsen et al., 2002). En C:N:P rate på 106:16:1 betegnes Redfield raten, og benyttes ofte som et mål for det optimale C:N:P- forhold (Fergusson, 2003). Raten beskriver forholdet mellem C,N og P i mikrobiel masse, og tager derfor ikke højde for, at det meste C går tabt under mineralisering af organisk stof (via omdannelse til CO 2 ), og at noget N tillige mistes via nitrifikation-denitrifikation. Der hersker derfor 13

19 fortsat uenighed om, hvad det optimale forhold er. Der er foreslået C:N forhold på mellem 10:1 (Alexander ifølge Børresen, 1995) og 560:1 (Hoyle 1995 ifølge Fergusson, 2003). K er også væsentligt for mikroorganismerne, da det indgår i mange enzymer som ensymaktivator (Larsen, 1999). Albrechtsen et al. (2002) foreslår specifikt, i forbindelse med nedbrydning af oliespild i topjord, et C:N:P:K forhold på 5460:27:1,2:1. Udover de nævnte næringsstoffer er adskillige mikronæringsstoffer nødvendige som f.eks. Ca, Mg, og S (Pettersen et al., 1989) Vandindhold Et vandindhold på % er ideelt for mikrobiel aktivitet i den umættede zone. Det er dog muligt for mikroorganismer at eksistere ved lavere vandindhold. Vand er vigtig for mikroorganismerne, da de fleste mikroorganismer behøver et fugtigt miljø, for at gasser og væsker kan flyttes gennem mikroorganismernes cellemembran. Da der sker et stort tab af vand under kompostering, er det vigtigt at holde sig denne parameter for øje (Stentiford et al, 2005). Vandindholdet må dog heller ikke blive for højt, da det vil medføre, at forholdene i jorden bliver anaerobe Temperatur Temperaturen er af betydning for nedbrydningen af olie, da nedbrydningen som oftest er enzymkatalyseret, og disse reaktioner er temperaturafhængige. For størstedelen af mikrobielle reaktioner gælder at en 10 ºC stigning i temperaturen øger raten to til tre gange, udtrykt ved Arrhenius ligning (Albrechtsen et al., 2002). Dette er dog kun tilfældet i de temperaturintervaller, hvor mikroorganismerne kan trives Mikroorganismer Mikroorganismerne er hovedsagligt bundet til overfladen af sedimenter, og typisk til de små partikler under 60 μm. Derfor er der størst aktivitet i de finere dele af jorden. Det vides ikke om dette skyldes partiklernes relativt større overflade eller den særlige mineralske komposition (Albrechtsen et al., 2002). Mikroorganismerne inddeles generelt i psykrofile, mesofile og thermofile mikroorganismer afhængig af deres tolerancegrænse for temperatur. Psykrofile mikroorganismer trives ved temperaturer under 5-15 ºC, mesofile mikroorganismer mellem 25 og 35 ºC og thermofile 14

20 mikroorganismer ved ºC (Stentiford et al, 2005). Disse tal skal dog tages med forbehold, da de ikke er entydige i litteraturen, men tendensen er den samme. Ved kompostering vil disse mikroorganismer afløse hinanden (mikrobiel succession) afhængig af temperaturen, som ændrer sig i løbet af komposteringsprocessen pga. den bakterielle aktivitet. Ved nedbrydning under arktiske forhold vil det primært være de psykrofile mikroorganismer, der er dominerende og bestemmende for nedbrydningsraten ph Et rigtigt ph niveau er også vigtigt for optimal nedbrydning. De fleste mikroorganismer har et optimalt ph-niveau på mellem 6 og 7, men kan tolerer ph fra 4,5 og op til 9 (Albrechtsen et al., 2002) Iltindhold Nedbrydning af olie er som oftest hurtigst under aerobe forhold, men for nogle forbindelser fx alifatiske forbindelser er anaerob nedbrydning mere effektiv. For benzen, som er relevant i forbindelse med olieforurening, sker nedbrydningen mest effektivt under aerobe forhold og kun vanskeligt ved anaerobe (Albrechtsen et al., 2002). Disse forhold gælder også for de fleste andre forbindelser i olie. Det betyder at man ved bioremediering af olieforurenet jord skal sikre, at der er tilstrækkeligt ilt tilstede. Oxygenforbruget ved mineralisering af olie er ca. 12 L atmosfærisk luft pr. gram olie, med alkan gennemsnitsformlen C 6 H 14 (Pettersen et al., 1989). Tilførsel af atmosfærisk luft initierer samtidig en anden fjernelsesproces, nemlig fordampning. Flygtige forbindelser vil ved kontakt med atmosfærisk luft fordampe fra olien. Nedenstående ligning eksemplificerer dette (Figur 6). Beluftning X Olie L Y Olie g + (X-Y) Olie L Figur 6: Simplificeret beskrivelse af beluftningens betydning for olien. Det er de lette forbindelser (YOlie g ) som fordamper og de mere tunge ((X-Y) Olie L ) bliver tilbage. Dette er i praksis en fordel, da det betyder at et ønsket oprensningsniveau nås hurtigere. I forbindelse med optimering af oprensningsmetoder er det imidlertid nødvendigt at være opmærksom på denne dobbelte effekt, så en øget fjernelsesrate tilskrives de rette faktorer. 15

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d.

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Håndtering og risikovurdering af biooliespild Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Natur og Miljø Konference, Kolding, den 8. juni 2017 1 Ren planteolie Hvad er bioolie? eller Olieprodukt baseret

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT. Mette Mygind Nielsen

Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT. Mette Mygind Nielsen 11424 Videregående arktisk teknologi Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT c960989 Mette Mygind Nielsen Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf AFSNIT 1 - IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET /VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator: Forensic Mærkning (kommerciel brug - volumen på mere end 10 ml). 1.2 Anden betegnelse: IndSol Tracer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Af Per Novrup, Region Midtjylland, 10. juli 2008 Først lidt om kulgasfremstilling Kulgasfremstilling sker ved ophedning og afgasning af stenkul i retorter, hvorved

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme

Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Temadag om biogas, forgasningsgas og gas til transport, Skive 12. juni 2014 Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Baggrund Baggrund for arbejdet er

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde 1 Formål: Undersøgelse af forbrændingsreaktioner for nogle karbonhydrider. Materialer: 3 alkaner Pentan S16: Holdes væk fra antændelseskilder. Rygning forbudt Octan R 38: Irriterer huden R 50/53: "Meget

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD GAS ENGÅNG POWERGAS 220294 24560203

SIKKERHEDSDATABLAD GAS ENGÅNG POWERGAS 220294 24560203 1 Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator SIKKERHEDSDATABLAD Handelsnavn/-betegnelse GRUPPENAVN Gasolverktyg 1.2 Relevante identificerede anvendelser for

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

SediPipe: Anvendelse i Danmark

SediPipe: Anvendelse i Danmark SediPipe: Anvendelse i Danmark Anvendes, Når regnvand skal være rent til: Natur fredet områder Havne Å løb og andre recipienter Åbne og lukket bassiner (mindre drift/rengøring SEDIpoint renser for sedimenter,

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: ROST STOP 400ml aerosol vare nr. 35032 Anvendelse: Aerosol rustbeskyttelse Leverandør: METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220 Brabrand, tlf. 8624

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 19 TAPNING I FLASKE 19.1 Procesidentifikation Tapning i flaske har til formål at overføre bulk øl til en beholder (flaske) der kan distribueres til kunder og sluttelig forbrugeren. Tapningen skal ske med

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator TourTurf TAG - Green and Fairway er et 100 % organisk jordforbedringsmiddel og

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere