Oprensning af olieforurenet jord i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oprensning af olieforurenet jord i Grønland"

Transkript

1 Oprensning af olieforurenet jord i Grønland Janne Fritt-Rasmussen og Signe Nielsen Center for Arktisk Teknologi Danmarks Tekniske Universitet December 2005

2 Forside foto: Olietønde som spejler sig i fri olie fase. Dumpen, Sisimiut, Grønland, 2005.

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kurset Arktisk Teknologi ved BYG DTU i perioden januar 2005 til december For Janne Fritt-Rasmussen udgør rapporten det polytekniske midtvejsprojekt. Grundlaget for rapporten er en række nedbrydningsforsøg med olieforurenet jord, foretaget i Sisimiut, Grønland i perioden fra d. 22. juli til d. 10. August Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de ansatte ved Artek, der deltog i de 3 ugers feltarbejde i Grønland. Alle har været til stort hjælp inden for netop deres speciale. Specielt vil vi gerne rette en tak til vores vejleder Arne Villumsen, der med sit ukuelige gå på mod og kreativitet får ting til at ske og Bente Frydenlund, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med analysearbejdet. Desuden vil vi takke Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut og deres personale for lån af faciliteter og deres store beredvillighed til at hjælpe. Afslutningsvis vil vi rette en stor tak til Rasmus Eisted samt Navarana Berthelsen, Ilannguaq Kleist Møller, Malik Ljungdahl og Johnny Moeberg Sørensen for løbende prøvetagning efter vi var taget hjem fra Grønland. God læselyst DTU, Lyngby, 2. december 2005 Janne Fritt-Rasmussen s Signe Nielsen s011466

4 Resumé Oliespild er et udtalt problem i byer og bygder i Grønland, hvor olie benyttes til opvarmning og transport. Olie har toksiske egenskaber, og kan have alvorlige miljøeffekter i dekader efter et spild. I et arktisk miljø som det grønlandske vil olien forblive i jorden længere end i et tempereret klima. Der er derfor et stort behov for at oprense olieforurenede grunde og effektivisere metoderne hertil. Olie nedbrydes naturligt mikrobielt og faktorerne: ilt, næringsstofindhold, temperatur, vandindhold og ph har indflydelse på nedbrydningsraterne. Nedbrydningsraten kan derfor optimeres ved at justere disse parametre. Da oprensning via nedbrydning er lavteknologisk og økonomisk, er det et godt alternativ til andre oprensningsmetoder. Formålet med dette studie var derfor at optimere næringsstofniveauet for oprensning af en opgravet olieforurenet jord fra en losseplads i Sisimiut. Forsøget blev udført ved at tilføre forskellige mængde næringsstof til 12 forsøgsenheder, hæve temperaturen til omkring 10 grader og opsætte et simpelt iltningssystem. Grundet høje baggrundskoncentrationer og små mængder tilsat N, P og K var det ikke muligt at konkludere, hvilket næringsstofindhold der er optimalt. Oliekoncentrationen i den forurenede jord var meget høj på gennemsnitligt mg/kg eller 14 % fri fase, og bestod af en tung og forvitret olie indeholdende aromater og langkædede n-alkaner. Dette til trods blev der nedbrudt mellem 19 % og 34 % olie i forsøgsperiodens 81 dage. Forsøget kører stadig, og der er indikationer, for at yderligere nedbrydning forekommer. GC- Kromatogrammer viste, at det var mikrobiel nedbrydning og ikke fordampning, der fandt sted i forsøget. Det viser, at nedbrydning er mulig ved C:N:P:K rater på ca. 48:1:2:4. Udover disse undersøgelser blev to iltningsforsøg foretaget for at undersøge betydningen af beluftning for oliereducering i jorden. Oliekoncentrationen i disse forsøg var 3,4 gange højere end for nedbrydningsforsøgene, til trods for at jorden stammede fra det samme område. Iltningsforsøgene viste, at kraftig beluftning øger fordampningen af de lette forbindelser. Beluftningsgraden blev øget ved at ilte jorden i en cementblander i konstant drift. Overordnet set viser forsøgene, at der er et stort potentiale for oprensning af selv store forureninger med tunge og forvitrede olier i den grønlandske natur via mikrobiel nedbrydning, med et lavteknologisk og økonomisk iltningssystem, samt temperaturer omkring 10 grader celcius.

5 Abstract Oil spill is a sizeable problem in towns and villages in Greenland, where oil is used for heating and transport. Oil possesses toxic properties and serious environmental damages can be seen in decades after an oil spill. In an Arctic environment, as in Greenland, oil will remain in the ground for a longer period than in a tempered climate. Thus there is a large need for cleaning oil polluted grounds and make the cleaning method more efficient. Oil undergoes naturally microbial degradation, where the parameters: oxygen, nutrients, temperature, water content and ph will affect the degradation rate. Therefore the degradation rate can be optimized by adjusting these parameters. Since cleaning of an oil spill via degradation is a low-tech and economical feasible it is a good alternative to other remediation technologies. The purpose with this study was therefore to optimize the nutrient content for cleaning an oil polluted soil excavated from a landfill in Sisimiut. The experiment was carried out by adding different amounts of nutrient to 12 test units, increasing the temperature with about 10 C and installing a simple oxidizing system. Due to the high background concentrations and small amounts of added N, P and K it was not possible to conclude which nutrient level that is the most optimal. The oil concentration in the polluted soil was very high with an average amount of 30,861 mg/kg or 14 % free phase. The oil is heavy and weathered consisting of primarily aromatics and long chained n-alkanes. In spite of this between 19 % and 34 % was degraded during the 81 day long experiment period. The experiment is still running and indications show that the degradation continues. GCchromatograms showed that it was microbial degradation and not evaporation that took place during the experiment. This indicates the possibility of degrading oil at a C:N: P:K rate of approximately 48:1:2:4. Aside from the mentioned investigations two oxidizing experiments was carried out to examine the significance of aeration for oil reduction in the soil. The oil concentrations in the soil for theses experiments was 3.4 times higher than for the degradations experiments despite the fact that the soil for the two experiments was collected in the same area. The oxidizing experiments showed that enhanced aeration increases the evaporation of the light compounds. The aeration extent was increased by oxidizing the oil in a constantly operating cement mixer. In overall terms the experiments shows that there is a great potential for remediation of even large oil pollutions with heavy and weathered oils in the Greenlandic nature through microbial degradation, with a low-tech and economic aeration system and temperatures about 10 degrees Celsius.

6 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OLIE OG OLIEFORURENING GENERELT OM OLIE Dannelse af olie Bestanddele i olie Fysiske og kemiske egenskaber for olie OLIE BENYTTET I GRØNLAND OLIEFORURENINGS BETYDNING FOR MILJØET I ARKTIS OLIEFORURENINGENS OMFANG I GRØNLAND OPRENSNING AF OLIE KOMPOSTERING Næringsstoffer Vandindhold Temperatur Mikroorganismer ph Iltindhold ERFARINGER FRA ARKTIS Tidligere forsøg med olieforurenet jord i Artek regi In-Situ forsøg i Arktis METODE FORSØGSLOKALITET ILTNINGSFORSØG Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG GENERELLE METODER Gaskromatografi Bestemmelse af fosfor Bestemmelse af kalium Bestemmelse af kvælstof Bestemmelse af vandindhold Bestemmelse af glødetab Bestemmelse af massefylde for jordmineraler Bestemmelse af massefylde for olieprøver RESULTATER ILTNINGSFORSØG Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG Tilsætning af næringsstof Olieprøver Olieindhold Glødetab, vandindhold og temperatur DISKUSSION ILTNINGSFORSØG

7 6.1.1 Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg KOMPOSTERINGSFORSØG Tilsætning af næringsstof Olieindhold GC-KROMATOGRAMMER Cementblanderforsøg Fiskekasseforsøg Komposteringsforsøg KONKLUSION PERSPEKTIVERING ORDFORKLARINGER/SYMBOLLISTE LITTERATURLISTE...60 Appendiksoversigt Appendiks1 Specifikationer om olie benyttet i Grønland Appendiks 2 Resultater fra det blå hus Appendiks 3 Projektbeskrivelse Appendiks 4 NPK tilsætning Appendiks 5 Forsøgsbeskrivelse for analyse af fosforindhold Appendiks 6 Forsøgsbeskrivelse for analyse af kvælstofindhold Appendiks 7 Rådata Appendiks 8 Bearbejdede data for iltningsforsøgene Appendiks 9 Bearbejdede data for komposteringsforsøgene Appendiks 10 Resultater for næringsstoftilsætningen Appendiks 11 GC-kromatogrammer Appendiks 12 Fri fase og massefyldebestemmelse Appendiks 13 Olieklassifikation 2

8 1 Indledning Olieforurening af jord og vandsystemer ses over hele kloden, herunder i arktiske egne, hvor olie importeres til bl.a. transport og opvarmning. Olieforurening kan have store konsekvenser for økosystem og enkelte individer, da mange olietyper har toksiske egenskaber. Derfor er oprensning af olieforurenet jord et væsentligt punkt på den miljømæssige agenda, og der investeres ressourcer i forskning om oprensning af olieforurenet jord. Forskningen har kun i lille udstrækning været koncentreret om forurening i Arktis. Dette er uheldigt, da oliespild opfører sig anderledes i Arktis, på grund af de specielle forhold der gør sig gældende i forhold til et tempereret klima. Olien vil nedbrydes langsommere i de arktiske egne, og tidshorisonten for en olieforurening er derved meget længere i Arktis. Da olieforureningen desuden er skadelig for det arktiske miljø, er det nødvendigt at investerer tid og ressourcer i at finde effektive metoder til oprensning af olieforureninger i Arktis. En metode, der har potentiale for oprensning af olieforurenet jord i Grønland, er mikrobiel nedbrydning. Formålet med denne rapport er derfor at belyse potentialet for mikrobiel nedbrydning af olie fra forurenet jord i Grønland. Herunder undersøges, hvorvidt et optimalt næringsstofniveau kan etableres samt iltnings påvirkning af den mikrobielle nedbrydning og fordampning af flygtige forbindelser. Sammenhængen mellem næringsstofniveau og nedbrydning undersøges ved at tilsætte næringsstof i forskellige koncentrationer til jord fra det samme oliespild, mens de øvrige variable holdes konstante. Forskellige nedbrydningsrater burde derved afspejle næringsstofkoncentrationen. Udover næringsstofkoncentrationen belyses, hvordan iltindholdet influerer oliefjernelsen ved at lave to forsøg med en høj ilttilførsel. Formålet med iltningsforsøgene er at afgrænse, hvor meget olie, der fjernes som funktion af ilttilførslen via nedbrydning og afstripning. Jorden, der benyttes til forsøgene, stammer fra Dumpen i Sisimiut, hvor der deponeres olietønder, og der nogle steder ses fri fase på jordoverfladen. 3

9 2 Olie og olieforurening I dette afsnit gives en generel indføring i oliers egenskaber og dannelse, samt de specielle forhold der gør sig gældende for olier benyttet i arktiske egne. Dette fordi disse faktorer er afgørende for et stofs transport og opførsel i naturen, og dermed den risiko der er forbundet med en forurening. 2.1 Generelt om olie Olie er en kompleks forbindelse bestående af mange kemiske komponenter, der indgår i forskellige størrelsesforhold, og resulterer i olier med forskellige fysiske og kemiske egenskaber (Helweg, 2000). Disse fysisk-kemiske egenskaber er afgørende for oliens nedbrydning og fordampning, og dermed hvor lang tid der går, før et oliespild er nedbrudt og omdannet af naturens egne processer. Olien vil under normale omstændigheder ofte være forsvundet efter nogle få år (Miljøstyrelsen, 2005). Arktis kan dog ikke i denne sammenhæng anses for normale omstændigheder Dannelse af olie Der er flere forskellige forhold, der skal gøre sig gældende, for at der kan dannes olie: Der skal være en moderbjergart en organisk bjergart der kan danne olie. Det organiske materiale skal være begravet så hurtigt, at oxidation ikke har fundet sted (Fabricius, 2003). Over moderbjergarten skal der være et reservoir, som er en passende porøs bjergart, f.eks. kalk. Der skal være en forbindelse mellem moderbjergarten og reservoiret i form af en sprække. Endelig skal reservoiret være dækket af et forseglende lag f.eks. salt. En samlet betegnelse for disse forskellige lag er play. For at der dannes olie, skal playet udsættes for de rigtige ydre fysiske rammer, og da dannelse af olie er en termokemisk proces, er den rette temperatur af stor betydning. Olie dannes derfor typisk på 1-3 kilometers dybde (Fabricius, 2003). Olie dannes i sedimentære bassiner som fx Nordsøen Bestanddele i olie Hydrogen og karbon er de mest essentielle grundstoffer i olie, og udgør 98 % i nogle råolier og helt op til 100 % i mange raffinerede produkter (Doerffer, 1992). Disse hydrokarboner, som varierer fra små og simple til mere komplekse forbindelse, kan inddeles i de to hovedgrupper, aromater og alifater, afhængig af strukturen i deres opbygning. 4

10 Aromater er umættede hydrokarboner bestående af ringe med 6 karbon atomer (Zumdahl, 1998). Strukturen af aromater illustreres ved 3 eksempler i Figur 1. Nogle aromater er til en vis grad vandopløselige, samt toksiske og da de findes i stort set alle råolier, kan de udgøre en fare for det akvatiske miljø (Doerffer, 1992). Aromater kan inddeles i monoaromatiske forbindelse, kaldet BTEX er (forkortelse for benzen, toluen, ethylbenzener og xylener), og i polycykliske aromatiske forbindelser (PAH er) (Helweg, 2000). BTEX er ses i forbindelse med oliespild og PAH er udledes til naturen under ufuldstændige forbrændinger og vejtransport. Benzen Phenantrene Benzo-a-Phyrene Figur 1: Tre forskellige aromater: Benzen er monoaromatisk og Phenantrene og Benzo-a-Phyrene er begge polycykliske forbindelser. Figuren stammer fra Brandvik (2003). Alifaterne inddeles i naftener og paraffiner (Brandvik, 2003). Naftener er cycloalkaner bestående af simple mættede ringe af karbonatomer med den generelle formel C n H 2n, hvor hver ring har en eller flere kæder af paraffiner (se Figur 2) (Brandvik, 2003). Naftener er uopløselige i vand (Doerffer, 1992). Ethan-cyclohexane Figur 2: Ethan-cyclohexan er et eksempel på en naften-forbindelse. Figuren stammer fra Brandvik (2003) Paraffin er en fælles betegnelse for både n-alkaner og iso-alkaner som er henholdsvis uforgrenede og forgrenede kæder (Figur 3),(Brandvik, 2003), og er ifølge Doerffer (1992), hovedbestanddelen i naturgas. Alkaner med mere end 20 karbon atomer kaldes for voks. Disse er kun flydende ved høje temperaturer (Brandvik, 2003). 5

11 Hexan, C 6 H 14 2-etyl-1,3-dimethylpentan, C 9 H 20 Figur 3: Til venstre ses en lige n-alkankæde og til højre en forgrenet iso-alkan. Figuren stammer fra Brandvik (2003). Råolier kan udover hydrokarboner også indeholde mindre mængder af andre uorganiske eller organiske komponenter. Indholdet af disse varierer mellem de enkelte råolier. Af komponenter kan nævnes resiner, asfaltener, nitrogen, svovl, oxygen, vanadium og nikkel, hvor resiner og asfaltener er de to vigtigste grupper. Resiner er relativt polære i forhold til hydrokarboner, og har desuden ofte overflade aktive egenskaber. Asfaltener består af kondenserede polycykliske aromatiske forbindelser, og er store molekyler (Brandvik, 2003) Fysiske og kemiske egenskaber for olie Som tidligere nævnt afhænger oliens fysiske og kemiske egenskaber af sammensætningen og indholdet af de enkelte komponenter. Således er oliens forvitringsgrad og toksicitet også afhængig af sammensætningen. I det følgende gennemgås de fysisk-kemiske parametre: densitet, viskositet, hælde punkt, opløselighed i vand, overflade spænding, flamme punkt, cloud point, cold filter plogging point flygtighed samt damptryk. Densitet er det samme som massefylde og angives i vægt/volumen, f.eks. g/cm 3 (Larsen, 1999). For råolier ligger densiteten mellem 0,78kg/L og 0,99 kg/l ved 15 C. Typisk har råolier med stor andel af komponenter med lav molekyle vægt lav densitet og omvendt (Brandvik, 2003). Viskositet er et udtryk for en væskes modstand mod at flyde (Zumdahl, 1998), f.eks. har honning en høj viskositet i forhold til vand. Viskositet er afhængig af temperaturen, hvor viskositeten er højere ved lave temperaturer end ved høje (Doerffer, 1992). For en råolie med stort indhold af lavmolekylære komponenter vil viskositeten oftest være lav, og høj for råolier med mange komponenter med stor molekylevægt. Viskositeten varierer altså mellem olierne, og ligger for råolier mellem cp ved 13 C (Brandvik, 2003). Hældepunkt er den temperatur, for hvilken olie bliver plastisk, og ikke flyder længere. Hælde punktet varierer fra -57 C til 32 C, hvor lette olier med lav viskositet også har lave hælde punkter 6

12 (Doerffer, 1992). Indholdet af voks i olien har også betydning for hældepunktet, hvor et højt indhold af voks bevirker et højt hælde punkt (Brandvik, 2003). Flammepunktet er ifølge Doerffer (1992), den temperatur ved hvilken oliens damp vil antændes, når den udsættes for en ren flamme, og er derved en tilnærmet indikator for, ved hvilken temperatur der er risiko for, at olien eksploderer. Komponenter med lav molekylevægt har et lavt flammepunkt, hvilket betyder at flammepunktet stiger, når fraktionen af lette molekyler falder (Brandvik, 2003). Opløselighed er et stofs evne til at opløses i et andet stof. Olie kan kun i lille grad opløses i vand (Doerffer, 1992). Cloud point er den temperatur, hvor der sker udfældning eller der forekommer to faser (Stenby, 2005). Cold filter plogging point, beskriver, hvor langt ned i temperatur det er muligt at, gå uden at der sker en tilstopning. Cold filter plogging point er altså det punkt, hvor brændstoffet stadig er flydende (Stenby, 2005). Damptryk er det tryk, som et stof besidder, når det er i ligevægt med dets egen gasfase. Damptrykket afhænger således af stoffet og temperaturen (Biosite, 2003). For en fri oli fase bestående af flere forskellige olietyper beregnes damptrykket ved hjælp af Raults lov: a Pa = X a P0 Hvor P a er damptrykket for hydrocarbon a, X a er molfraktionen af a i olieblandingen og a P 0 er damptrykket af a i ren form. De aktuelle damptryk af olieforbindelser er altså lavere når forbindelserne forekommer i olieblandinger end når de forekommer på ren form.(bedient et al., 1997). Flygtighed eller et stofs evne til at evaporere er afhængig af, at der er nok energi tilstede (f.eks. i form af varme). For at evaporere skal et molekyle have energi nok til at slippe molekylerne rundt om det. Derfor vil lettere molekyler have en tendens til nemmere at evaporere end tungere (Wagner, 2003). Flygtigheden øges altså med mindre molekylevægt, og er dermed højere for korte end for lange n-alkaner. Flygtigheden af et stof, dvs. fordelingen mellem gas- og væskefasen kan også beskrives ved Henrys lov (Schwarzenbach, et al., 2003). K Sat H P = C 0 sat w Hvor P 0 er damptrykket og sat C w er stoffets mættede koncentration i væskefasen. Generelt gælder, at lave KH-værdier svarer til en lav flygtighed. Det betyder at stoffer med lave damptryk også har en 7

13 lav flygtighed. Flygtigheden af stoffer i en olieblanding vil jævnfør damptrykafsnittet være lavere end, hvis stoffet forekommer rent. Ovenfor gennemgås en række faktorer, der er vigtige i forbindelse med nedbrydning af olie. Der eksisterer mange andre komponenter relateret til oliens egenskaber, men det vil føre for vidt at komme ind på disse her. I oprensningssammenhænge er det især af vigtig betydning om en olie er tung, og derved svært nedbrydelig, eller om den f.eks. består af mange flygtige forbindelser. 2.2 Olie benyttet i Grønland Olie og brændstofforsyningen til Grønland bliver varetaget af Polaroil (Energidivisionen), som udgør en division under Pilersuisoq A/S (KNI, 2005). Pilersuisoq er eneste importør af brændstoffer til Grønland (Lyberth, 2005). Polaroil står også for indkøb, transport, opbevaring, distribuering og salg af flydende brændstoffer i Grønland. Flydende brændstoffer er en samlet betegnelse for gasolier, flybrændstoffer, petroleum og benzin. Det specielle ved de flydende brændstoffer, der anvendes i Grønland er, at de er fremstillet så de kan fungere ved meget lave temperaturer. Fra Polaroil er modtaget data om 7 forskellige flydende brændstoffer (Appendiks1). Disse brændstoffer adskiller sig bl.a. fra almindelige brændstoffer ved højere damptryk. Viskositeten er lavere for grønlandske brændstoffer, for at modvirke de lavere temperaturer (jævnfør afsnit 2.1.3). Cloud punktet og Cold filter plogging er desuden lavere for brændstoffer benyttet i Grønland end andre steder. (Stenby, 2005). 2.3 Olieforurenings betydning for miljøet i Arktis Et oliespild, det værende på land eller til havs vil opføre sig anderledes i Arktis end i et tempereret klima. Dette skyldes de specielle forhold, der gør sig gældende i Arktis. De store sæsonvariationer i mængden af tilgængeligt lys vil betyde, at nedbrydningen af olie vil være reduceret i de mørke vintermåneder (Nilsson, 1998). Da lave temperaturer hæmmer nedbrydningen, forbliver olieforurening længere tid i Arktis end andre steder på Jorden. De lave temperaturer fører også til en lavere grad af fordampning af olieforbindelser. Is og sne vil i første omgang betyde en stabilisering af olien, men olien vil blot blive frigivet igen, når sneen smelter om foråret. Denne frigivelse er 8

14 sammenfaldene med mange fugles ankomst til Arktis for at yngle (Nuttall, 2000). Det betyder, at fuglene kan få olie på fjerdragten, hvilket kan have fatale konsekvenser (Bernes, 1996). Da denne rapport omhandler oprensning af olieforurenet jord, og diskuteres konsekvenser af oliespild til havs derfor ikke. Det bør blot nævnes, at der i den senere tid er kommet øget fokus på dette problem bl.a. pga. genåbningen af Barentshavet for prøveboringer, samt den øgede skibstrafik mellem Rusland, Europa og USA. I modsætning til meget store oliespild på havet er oliespild på land ofte af begrænset omfang og bestemt af de lokale forhold. I områder med permafrost kan olien ikke trænge længere ned end til permafrostgrænsen, med mindre der er sprækker i den frosne jord (Nilsson, 1998). Nærmere bestemt er det umættede porer og sprækker i isen, der giver mulighed for migration af olie (Biggar 1998 i følge Børresen, 2002). Permafrosten er således ikke et fuldstændig impermeabelt lag, men begrænser i et betydeligt omfang oliens bevægelser. Ved et oliespild er det først de akutte skader, som f.eks. indsmøring af fugle i olie, der ses (Storstrøms Amt, 2002). Fra en toksikologisk vinkel er indholdet af PAHer imidlertid af større betydning på længere sigt, hvor der er en tendens til at toksiciteten stiger med øget molekylestørrelse. (Storstrøms Amt, 2002). PAH er er den største carcinogene stofgruppe der kendes (Carlsen et al., 1997) og 16 PAH er er toplistede på US Environmental Protection Agency som miljøfremmede stoffer, som jordens skal renses for (Samanta et al., 2002). Mange PAHer kan desuden, ifølge flere studier, akkumuleres i mennesker, dyr og planter (Kanaly et al., 2000). Dette skyldes, at PAHer er lipofile organiske stoffer, hvilket betyder, at de er letopløselige i fedt og derved bioakkumulerbare. Udover PAHer kan BTEXer have ugunstige virkninger for miljøet, i det det er toksisk for både terrestrisk biota og akvatiske organismer (An, 2003). De fleste alkaner er, i modsætning til PAHer og BTEXer, ikke giftige (Hansen, 2002) Mennesker udsættes for oliers toksiske indvirkninger gennem oralt indtag, indånding eller ved kontakt med huden. I Grønland har de toksiske effekter primært betydning for mennesker i byer og bygder. Her vil forurenet jord kunne betyde direkte eller indirekte kontakt med forureningen, f.eks. ved diffusion af flygtige forbindelser op gennem fundamenterne (Theil et al., 2003). I byer og bygder er der således behov for, at de grunde man bygger på er uden forurening. I Grønland er der dog tradition for at bygge på fjeld, hvorved problemerne ved fundering på permafrost undgås (Meltofte, 2005). Problemet er derfor muligvis ikke så omfangsrigt i Grønland. Til gengæld må der 9

15 tages højde for, at uhensigtsmæssig benyttelse af forurenede grunde kan være problematisk for sundheden, f.eks. hvis børn leger på en forurenet grund, og derigennem kommer i kontakt med forureningen. Olieforurening uden for byer og bygder har store konsekvenser for flora og fauna. Olieforurening kan ødelægge plantedækket, og skadevirkningerne kan registreres længe især i mos og lav. Nilsson (1998) konstaterer at oliens giftige komponenter kan blive i jorden i optil 30 år efter spildet. I tillæg skal så lægges den tid det tager for vegetationen at vokse op igen, hvilket er en proces, der i forvejen tager lang tid i det kolde og ofte næringsfattige Arktis (Nilsson, 1998). Dette har bl.a. konsekvenser for rensdyr og moskusokser der lever af vegetationen. For dyr, som lever i Arktis, er det fatalt, hvis der kommer olie på pelsen. Olien vil ødelægge pelsens vandafvisende og isolerende egenskaber, hvilket kan føre til hypotermi (kuldevædechok), i værste fald, med døden til følge (Bernes, 1996). Desuden vil dyr, der spiser olie f.eks. som et forsøg på at fjerne olien fra pels eller fjer, kunne få indre skader (Bernes, 1996). Endelig er der de føromtalte carcinogene egenskaber af olie, der kan føre til øget dødelighed hos pattedyrene på sigt. Olieforurening udenfor byerne har, udover de alvorlige konsekvenser for flora og fauna, en æstetisk og etisk konsekvens. Idet, det kan være til gene, for den der søger rekreation, at der ligger gamle olietønder eller andet olieaffald og forstyrrer billedet om at bevæge sig i uberørt natur. Olieudslip i ferskvandsområder kan have fatale følger for disse miljøer med en total udslettelse af f.eks. dyreplankton til følge (Nilsson, 1998). I områder med drikkevandsindvinding vil man kunne være nødsaget til at finde alternative muligheder for drikkevandsindvinding. Dette understreges af at koncentrationer helt ned til 1 ppm af almindelig fyringsolie kan smages og derved forringe drikkevandskvaliteten (Pettersen et al., 1989). 2.4 Olieforureningens omfang i Grønland I Grønland er oliepriserne meget lavere end f.eks. i Danmark, dette betyder at forbruget af olie til f.eks. transport ikke begrænses af høje priser. Hydrokarboner benyttes, som den primære energiressource til opvarmning, transport og dannelse af elektricitet, og der forekommer ofte spild under transport og brug (Mohn og Stewart, 2000). Mindre oliespild forekommer altså ofte i Grønland, hvilket underbygges af ASIAQs rapport om affaldsdepoter og forurenede grunde i 10

16 Grønland (Theil et al., 2003). Rapporten giver, som den første, en oversigt over, hvor der er mulige forurenede områder i de grønlandske byer samt Kangerlussuaq. Formålet med rapporten har været, at forhindre at de forurenede arealer benyttes forkert, så der f.eks. ikke bygges på forurenet grund. Det skal nævnes, at rapporten sandsynligvis ikke omfatter alle forurenede grunde, men at den opdateres løbende. Rapporten giver et godt overblik over omfanget af forurening i byerne i Grønland, og hvor forureningen ses. Rapportens konklusion om Sisimiut er følgende: I Sisimiut er registret 46 potentielt forurenede grunde pr. marts På 31 af grundene foregår der en igangværende potentiel forurening, mens 15 af grundene tidligere har huset mulig forurenende virksomhed. Af dette er en del olieforurening eller potentiel olieforurening, især i form af olietanke (4 stk.) og tankanlæg (11 stk.). Desuden findes der 1 benzin- og oliesalg og 6 lossepladser, hvoraf 5 er nedlagte. Disse tal afspejler forholdene i Grønlands øvrige byer, hvor der generelt er mange potentielle olieforureninger. Det betyder, at olieforurening er et reelt problem i de grønlandske byer og formentlig ligeledes i bygderne, hvor olie også benyttes. Det har ikke været muligt at finde kortlægninger eller beskrivelser af olieforureningens omfang i den grønlandske natur, men det forventes at der er forekommet oliespild og forureninger i forbindelse med moderne menneskelig aktivitet, som f.eks. ved amerikanske militærbaser, ekspeditioner og forskningsprojekter. Et eksempel på en olieforurening fra Sisimiut kan ses i Figur 4. Figur 4: Eksempel på lækkende olietank. 11

17 3 Oprensning af olie Overordnet set er der tre metoder til at håndtere et forureningsproblem; komplet kildefjernelse, kilde/fane tilbageholdelse eller masse reducering (Bedient et al., 1997). I arktiske egne med permafrost sker tilbageholdelsen naturligt, via permafrostens immobiliserende evne (jævnfør afsnit 2.3). I Grønland er det derfor kun komplet kildefjernelse og massereducering, der er af interesse. Komplet kildefjernelse består som oftest af opgravning. I Danmark er det den mest udbredte løsning i forbindelse med olieforurening, grundet den prismæssige fordel ved metoden (Broholm, 2005). I Grønland vil metoden være uhensigtsmæssig i utilgængelige områder og i vintermånederne, hvor jorden er frosset. I Byområder kan det imidlertid være en fordelagtig oprensningsstrategi. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at jorden ikke renses af en opgravning. Det løser forureningsproblemet for det specifikke site, men den forurenede jord vil stadig skulle opbevares og allerhelst renses. Rensningen kan enten foregå ved fysisk-kemiske processer (forbrænding, destillation etc.) eller via bioremediering (Pettersen, et al., 1989). Kompostering er en ex-situ metode inden for bioremediering og formentlig den mest oplagte til rensning af opgravet jord. Ved opgravning er den akutte miljøfare ved olieforureningen fjernet, og en længerevarende rensningsperiode set ud fra et miljømæssigt synspunkt er derfor uden problemer. Bioremediering kan også forekomme som en in-situ metode, hvor det typisk består i at stimulere de naturlige mikroorganismer gennem tilførsel af næringsstoffer og ilt (Bedient et al., 1997). Desuden kan bioremediering fremmes ved at pode den forurenede jord med effektive olienedbrydende mikroorganismer. In-Situ oprensning kan i den mættede zone også foretages via pump-and-treat og soil vapour extraction (Bedient et al., 1997). Udover disse metoder er der en lang række spirende teknologier, der endnu ikke er færdigudviklede. Nedenfor beskrives de grundlæggende principper i kompostering (mikrobiel nedbrydning) og hidtidige erfaringer fra kompostering (afsnit 3.1) og in-situ bioremediering, (afsnit 3.2.2) da disse metoder har et stort potentiale og har et lavt økonomisk omkostningsniveau. Samtidig er jorden brugbar efter rensning i modsætning til de fysisk-kemiske metoder, der betyder at jorden kun kan benyttes til opfyldning efter rensning. Den førstnævnte metode er af samme årsager, grundlaget for det eksperimentelle arbejde, der ligger til grund for denne rapport. 12

18 3.1 Kompostering Kompostering er en mikrobiel nedbrydningsproces, der omdanner og stabiliserer faste organiske forbindelser (Stentiford et al, 2005). Processen frigiver energi, hvoraf mikroorganismerne benytter omkring % til at syntetisere ATP, mens resten går tabt. Mængden af tabt energi bevirker en stigning i temperatur. For at kompostering skal kunne foregå, er det nødvendigt med de rette mikroorganismer tilstede og de rette redoxforhold. Nedbrydningssuccesen afhænger af typen af olie. De lette og korte oliekæder nedbrydes først og nemmest. Herefter tager det længere tid for de lange og tunge forbindelser. De svært nedbrydelige aromater og alkaner vil efter noget tid være tilbage, som de dominerende forbindelser (Børresen, 2002). En simplificeret ligning for fuldstændig bakteriel nedbrydning (også kaldet bionedbrydning og mineralisering) af olie kan ses i Figur 5. Produktet af bionedbrydning er CO 2, H 2 O og salte. Ufuldstændig nedbrydning, også kaldet biotransformation, forekommer, når metabolisk aktivitet ændrer den kemiske form af et stof, men ikke resulterer i nedbrydningsprodukterne CO 2, H 2 O og salte (mineralisering) (Bedient et al., 1997). Nedbrydningsprodukterne af biotransformation kan være mere eller mindre toksiske end moderstoffet, og er derfor afhængig af den specifikke nedbrydning, samt moderstoffet. Ved olieforurening vil ufuldstændig nedbrydning formentlig primært være et problem i forbindelse med nedbrydning af de svært nedbrydelige stoffer. C 6 H ½O 2 CO 2 + 7H 2 O Figur 5:Simplificeret ligning som viser den fuldstændige nedbrydning af olie, eksemplificeret ved C 6 H 14 (Pettersen, et al, 1989) Næringsstoffer For at der kan forekomme mikrobiel nedbrydning af olie, er det nødvendigt med næringsstoffer. N er nødvendigt for mikroorganismerne, da det benyttes i aminosyre. P er nødvendigt, da det benyttes til energitransport som ATP. Hvis der derfor ikke er tilstrækkelige mængder af disse næringsstoffer tilstede, vil det føre til en hæmning af nedbrydningen. Sådan en situation kan opstå ved et oliespild, hvor mængderne af N og P i forhold til C er lave (Albrechtsen et al., 2002). En C:N:P rate på 106:16:1 betegnes Redfield raten, og benyttes ofte som et mål for det optimale C:N:P- forhold (Fergusson, 2003). Raten beskriver forholdet mellem C,N og P i mikrobiel masse, og tager derfor ikke højde for, at det meste C går tabt under mineralisering af organisk stof (via omdannelse til CO 2 ), og at noget N tillige mistes via nitrifikation-denitrifikation. Der hersker derfor 13

19 fortsat uenighed om, hvad det optimale forhold er. Der er foreslået C:N forhold på mellem 10:1 (Alexander ifølge Børresen, 1995) og 560:1 (Hoyle 1995 ifølge Fergusson, 2003). K er også væsentligt for mikroorganismerne, da det indgår i mange enzymer som ensymaktivator (Larsen, 1999). Albrechtsen et al. (2002) foreslår specifikt, i forbindelse med nedbrydning af oliespild i topjord, et C:N:P:K forhold på 5460:27:1,2:1. Udover de nævnte næringsstoffer er adskillige mikronæringsstoffer nødvendige som f.eks. Ca, Mg, og S (Pettersen et al., 1989) Vandindhold Et vandindhold på % er ideelt for mikrobiel aktivitet i den umættede zone. Det er dog muligt for mikroorganismer at eksistere ved lavere vandindhold. Vand er vigtig for mikroorganismerne, da de fleste mikroorganismer behøver et fugtigt miljø, for at gasser og væsker kan flyttes gennem mikroorganismernes cellemembran. Da der sker et stort tab af vand under kompostering, er det vigtigt at holde sig denne parameter for øje (Stentiford et al, 2005). Vandindholdet må dog heller ikke blive for højt, da det vil medføre, at forholdene i jorden bliver anaerobe Temperatur Temperaturen er af betydning for nedbrydningen af olie, da nedbrydningen som oftest er enzymkatalyseret, og disse reaktioner er temperaturafhængige. For størstedelen af mikrobielle reaktioner gælder at en 10 ºC stigning i temperaturen øger raten to til tre gange, udtrykt ved Arrhenius ligning (Albrechtsen et al., 2002). Dette er dog kun tilfældet i de temperaturintervaller, hvor mikroorganismerne kan trives Mikroorganismer Mikroorganismerne er hovedsagligt bundet til overfladen af sedimenter, og typisk til de små partikler under 60 μm. Derfor er der størst aktivitet i de finere dele af jorden. Det vides ikke om dette skyldes partiklernes relativt større overflade eller den særlige mineralske komposition (Albrechtsen et al., 2002). Mikroorganismerne inddeles generelt i psykrofile, mesofile og thermofile mikroorganismer afhængig af deres tolerancegrænse for temperatur. Psykrofile mikroorganismer trives ved temperaturer under 5-15 ºC, mesofile mikroorganismer mellem 25 og 35 ºC og thermofile 14

20 mikroorganismer ved ºC (Stentiford et al, 2005). Disse tal skal dog tages med forbehold, da de ikke er entydige i litteraturen, men tendensen er den samme. Ved kompostering vil disse mikroorganismer afløse hinanden (mikrobiel succession) afhængig af temperaturen, som ændrer sig i løbet af komposteringsprocessen pga. den bakterielle aktivitet. Ved nedbrydning under arktiske forhold vil det primært være de psykrofile mikroorganismer, der er dominerende og bestemmende for nedbrydningsraten ph Et rigtigt ph niveau er også vigtigt for optimal nedbrydning. De fleste mikroorganismer har et optimalt ph-niveau på mellem 6 og 7, men kan tolerer ph fra 4,5 og op til 9 (Albrechtsen et al., 2002) Iltindhold Nedbrydning af olie er som oftest hurtigst under aerobe forhold, men for nogle forbindelser fx alifatiske forbindelser er anaerob nedbrydning mere effektiv. For benzen, som er relevant i forbindelse med olieforurening, sker nedbrydningen mest effektivt under aerobe forhold og kun vanskeligt ved anaerobe (Albrechtsen et al., 2002). Disse forhold gælder også for de fleste andre forbindelser i olie. Det betyder at man ved bioremediering af olieforurenet jord skal sikre, at der er tilstrækkeligt ilt tilstede. Oxygenforbruget ved mineralisering af olie er ca. 12 L atmosfærisk luft pr. gram olie, med alkan gennemsnitsformlen C 6 H 14 (Pettersen et al., 1989). Tilførsel af atmosfærisk luft initierer samtidig en anden fjernelsesproces, nemlig fordampning. Flygtige forbindelser vil ved kontakt med atmosfærisk luft fordampe fra olien. Nedenstående ligning eksemplificerer dette (Figur 6). Beluftning X Olie L Y Olie g + (X-Y) Olie L Figur 6: Simplificeret beskrivelse af beluftningens betydning for olien. Det er de lette forbindelser (YOlie g ) som fordamper og de mere tunge ((X-Y) Olie L ) bliver tilbage. Dette er i praksis en fordel, da det betyder at et ønsket oprensningsniveau nås hurtigere. I forbindelse med optimering af oprensningsmetoder er det imidlertid nødvendigt at være opmærksom på denne dobbelte effekt, så en øget fjernelsesrate tilskrives de rette faktorer. 15

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode.

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. 2. udgave Godkendt: 04-11-2010 1. Orientering og anvendelsesområde Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. Denne metode kan anvendes til at bestemme indholdet af pentanekstraherbare olieforbindelser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Smøreolier og -midler

Smøreolier og -midler 30 Det der smører godt kører godt. Et vigtigt redskab til at sikre sikker drift af et maskinanlæg, er at der anvendes korrekt smøremiddel. Det er videre vigtigt at kunde anvende smøreolieanalyser i forbindelse

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Effektivitet og økotoksicitet af dispergeringsmidlerne Corexit 9500A og Dispersit SPC1000

Effektivitet og økotoksicitet af dispergeringsmidlerne Corexit 9500A og Dispersit SPC1000 Effektivitet og økotoksicitet af dispergeringsmidlerne Corexit 9500A og Dispersit SPC1000 Efficiency and eco toxicology of the dispersants Corexit 9500A and Dispersit SPC1000 Anders B. Jensen, Lene Flyvholm,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D.

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Handelsnavn Leverandør Natorp Industri ApS Ellegårdvej 18, DK-6400 Sonderborg Telefon 7442 0083, Fax 7442 4786 E-Mail mail@natorp-industri.dk

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: Handelsnavn: CONTACT CLEANER PR-nr.: 774744 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 13.11.1996

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere