BABYSTEPS? Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre. Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BABYSTEPS? Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre. Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Nr. 238/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 238/2008 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Et bachelorprojekt i faget forvaltning, foråret 2008

4 Abstract ABSTRACT Corporate Social Responsibility (CSR) is spreading rapidly in the business community. CSR is, by our definition, gaining competitive advantages by active stakeholder management. This may not seem relevant for the public sector, but theory predicts that stakeholder management is indeed also very relevant here. There is a large research field on CSR and stakeholder management in the sphere of the business community, but research has not spread to include the public sector yet. We have therefore chosen to explore the field of CSR in the public sector, by conducting a case study of the National Board of Industrial Injuries (NBII), an agency under the Ministry of Employment. We choose to standardize CSR by using the UN Global Compact, an internationally accepted tool for using CSR. Since there has not been any theory development on CSR in the public sector, our theoretical starting point is stakeholder theory, commonly applied to the business community. To situate the research in the frame of the public sector, we make a theoretical synthesis of stakeholder theory and theory of the public sector. By this we are able to explain how stakeholder management and CSR are relevant in context of NBII. Thereby we take the traditional CSR theory to another level when using it together with public sector theory. The study has shown that the NBII only includes the following two stakeholders; employees and the ministry, in their use of CSR, even though they have a much larger stakeholder group. But applying theory of the public sector, makes it possible to explain that the CSR stakeholder management is quite narrow as seen in the NBII. It explains that including particularly the ministry in the CSR effort is central, because political legitimacy is exchanged with CSR. This conclusion makes a study of CSR in the context of the public sector very relevant, as this context to some extend seems to be determining the use of CSR in NBII. We thus hope that this project can be an inspiration for theory development and possibly a future research field of CSR in the public sector. 1

5 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: 6 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING GENEREL AFGRÆNSNING OPGAVENS DISPOSITION 12 KAPITEL 2: 15 TEORI CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DEFINITION AF CSR BEVÆGGRUNDE FOR ANVENDELSE AF CSR OPSAMLING GLOBAL COMPACT UDVIKLINGEN OG BEVÆGGRUNDENE BAG GLOBAL COMPACT GLOBAL COMPACT OG ANDRE CSR-VÆRKTØJER OPSAMLING STAKEHOLDERTEORIEN DEFINITION AF STAKEHOLDER VURDERING AF STAKEHOLDERS OPSAMLING DEN OFFENTLIGE SEKTOR SAMFUNDETS SEKTORER DEN OFFENTLIGE KONTEKST OPGAVEKONTEKST POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST OPSAMLING AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OM DEN TEORETISKE RAMME OG FORMULERING AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 31 2

6 Indholdsfortegnelse KAPITEL 3: 33 METODE METODISKE VALG UNDERSØGELSENS ANALYSEDESIGN INTERVIEWFORM OPSAMLING OM CASEN VALG AF CASE OG INFORMANTER ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS CASEMATERIALE OG KILDER 39 KAPITEL 4: 41 ANALYSE ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CSR OG VÆRDIERNE I GLOBAL COMPACT CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSEN PERSONALEPOLITIKKENS FOKUS PERSONALEPOLITIKKEN OG GLOBAL COMPACT MANGFOLDIGHED, FASTHOLDELSE OG INTEGRATION MEDARBEJDERINDFLYDELSE, -RETTIGHEDER OG DIALOG YDERLIGERE ASPEKTER AF GLOBAL COMPACT OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS STAKEHOLDERKORT STAKEHOLDERDIALOG VURDERING AF STAKEHOLDERS DET POLITISKE BAGLAND MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING STAKEHOLDEREN LEDELSE OG ANSATTE MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING 57 3

7 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen 4.3 ANALYTISK OVERBLIK DEN OFFENTLIGE KONTEKST POLITISK STYRING OG EN POLITISERET OMVERDEN OPGAVEKONTEKSTEN POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS PRODUKTIONS- OG FORBRUGSKREDSLØB ARBEJDSSKADESTYRELSENS LEGITIMERINGS- OG MAGTKREDSLØB OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS CSR-ANVENDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTORS KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: CSR-KONTEKSTEN ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: STAKEHOLDERINDDRAGELSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: DEN OFFENTLIGE KONTEKST GENERALISERINGSFORBEHOLD ENDELIGT ARGUMENT 70 KAPITEL 5: 73 SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERENDE REFLEKSIONER 76 LITTERATURLISTE PETITUMLITTERATUR WEB ØVRIGT MATERIALE 86 BILAG 1: OVERSIGT OVER CASEMATERIALE ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS INTERVIEWS 92 4

8 Figurfortegnelse FIGURFORTEGNELSE FIGUR 2A: ARBEJDSSPØRGSMÅL OG PROBLEMFORMULERING 32 FIGUR 4A: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERKORT 48 FIGUR 4B: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I INTERNE OG EKSTERNE 49 FIGUR 4C: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS MED AFGRÆNSNING AF DET POLITISKE BAGLAND 50 FIGUR 4D: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I ARBEJDSTAGER OG ARBEJDSGIVER 50 FIGUR 4E: UDVEKSLINGSKREDSLØB I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 65 FIGUR 4F: INDPLACERING AF CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSENS UDVEKSLINGSKREDSLØB 66 FIGUR 5A: KONKLUSIONSOVERSIGT 75 5

9 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Kapitel 1: Indledning I dag er god virksomhedsførelse ikke blot et spørgsmål om profit. Begrebet Corporate Social Responsibility (CSR), eller med et dansk udtryk virksomheders sociale ansvar, er i stigende grad blevet en del af den offentlige dagsorden, og udbredelsen af dette begreb synes i fortsat udvikling. 1 I forsøget på at forklare udbredelsen af CSR peges ofte på globaliseringens indflydelse i samfundet. 2 Når virksomheder i stigende grad får mulighed for at flytte produktionen til udlandet, er national lovgivning i virksomhedernes hjemlande ikke tilstrækkelig til at sikre, at produktionen foregår under acceptable forhold. Globaliseringen har nemlig gjort det muligt at flytte produktion 1 Engbo, Mads & Noppen, Mark (2007). Corporate social responsibility: et studie af en norms fremvækst, spredning og efterlevelse. Speciale ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: 80 og 92, Grayson, David & Hodges, Adrian (2004). Corporate Social Opportunity! 7 steps to make Corporate Social Responsibility work for your business. Sheffield: Greenleaf Publishing: 24, Hughes, Steve & Wilkinson, Rorden (2001). The Global Compact: Promoting Corporate Responsibility?. I Environmental Politics. Vol. 10, nr. 1. Pp : 155, Neergaard, Peter (2006). Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 19 og Snider, Jamie, Hill, Ronald Paul & Martin, Diane (2003). Corporate Social Responsibility in the 21 st Century: A View from the World s Most Succesful Firms. I Journal of Business Ethics. Vol. 48, nr. 2. Pp : Cramer, Jacqueline (2003). Learning about Corporate Social Responsibility. Amsterdam: IOS Press: 3 og Hillman, Amy J. & Keim, Gerald D. (2001). Shareholder value, stakeholder management, and social issues: What s the bottom line?. I Strategic Management Journal. Vol. 22, nr. 2. Pp : 125 6

10 Kapitel 1: Indledning til lande med mindre restriktiv lovgivning, 3 og dette har øget fokus på virksomhedernes sociale ansvarlighed. 4 Via informationsteknologien medfører globaliseringen endvidere større mulighed for at få indblik i virksomhedernes produktion. Virksomhedernes besiddelse af asymmetrisk information mindskes. 5 Det er ikke i samme grad muligt at holde informationer hemmelige for nogle interessenter og ikke for andre, da medierne og særligt internettet gør det muligt at udveksle information hurtigt og nemt. 6 Dette har konsekvensen, at interessenter kræver gennemsigtighed og åbenhed i virksomhedernes produktion. 7 Hvis dette krav ikke imødekommes, svinder virksomhedens konkurrenceevne, 8 da forbrugerne og investorerne træffer købs- og investeringsbeslutninger blandt andet ud fra information om virksomhedernes sociale ansvarlighedspolitikker. 9 Endvidere har disse politikker betydning for virksomhedernes evne til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da det er et konkurrenceparameter at fremstå som attraktive arbejdspladser. 10 Med globaliseringen kan det derfor argumenteres, at der er sket en ændring i magtforholdet mellem virksomheder og stater. 11 Dette stiller større krav til virksomhedernes sociale 3 Neergaard 2006: 30 og Rahbek Pedersen, Esben & Huniche, Mahad (2006). Samfundsansvar i praksis: - Organisatoriske forudsætninger for social ansvarlighed. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 98 4 Fritsch, Stefan (2008). The UN Global Compact and the Global Governance of Corporate Social Responsibility: Complex Multilateralism for a More Human Globalisation?. I Global Society. Vol 22., nr. 1. Pp. 1-26: 3 og 8, Grayson & Hodges 2004: 26 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: 98 5 McWilliams, Abigail, Siegel, Donald S. & Wright, Patrick M. (2006). Corporate Social Responsibility: Strategic Implications. I Journal of Management Studies. Vol. 1, nr. 43. Pp. 1-18: 5 6 Europa Kommissionen (2001). Grønbog: Fremme af en europæisk ramme for virksomheders sociale ansvar. Bruxelles: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, KOM(2001) 366 endelig: 4 7 Esrock & Leichty i Snider, Hill & Martin 2003: 176, Europa Kommissionen 2001: 15 og Shapiro, Adam (2004). Building in the Leaders Summit. I UN Cronichle. Vol. 41, nr. 3. Pp : 32 8 Brammer, Stephen, Millington, Andrew & Rayton, Bruce (2007). The contribution of corporate social responsibility to organizational commitment. I The International Journal of Human Resource Management. Vol. 18, nr. 10. Pp : 1702 og Europa Kommissionen 2001: 6 og 13 9 Europa Kommissionen 2001: 4 og 19-20, Ostrynski, Nathalie (2007, 26. juli). Høj etik skal lokke nye medarbejdere til. Berlingske Tidende, 3. sektion, p. 6 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Buhmann, Karin (2006). Risikostyring gennem retlige standarder i CSR værktøjer. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 127, Engbo & Noppen 2007: 114, Grayson & Hodges 2004: og 147, Neergaard 2006: 32 og Ostrynski Cramer 2003: 3 7

11 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen ansvarlighed, 12 og giver samtidig virksomhederne momentum til aktivt at udnytte de nye muligheder, der skabes. 13 At skabe profit er ikke længere virksomhedernes eneste rolle. De skal også aktivt tage del i sikringen af en bæredygtig udvikling i samfundet, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. 14 En del af det at være en magtfuld virksomhed i dag er, at man er en socialt ansvarlig virksomhed. 15 Der er dog ikke konsensus om, hvad det indebærer at anvende CSR. Anvendelsen kan foregå gennem mange kanaler, fx anerkendte CSR-rapporteringsværktøjer som Global Reporting Initiative 16 og FN s Global Compact 17, sidstnævnte udarbejdet som svar på de udfordringer, globaliseringen skaber. 18 Værktøjer som disse udsteder retningslinjer for, hvordan man kan anvende og rapportere CSR i sin virksomhedsførelse. 19 Udbredelsen af CSR tyder på, at virksomhederne anerkender de konkurrencefordele, de kan opnå ved en aktiv anvendelse af CSR, hvor de bekender sig til at være socialt ansvarlige. I 1990 erne dominerede de offentlige myndigheder, når samfundsansvar blev sat på dagsordenen i medierne, men efter årtusindeskiftet er det nu det private erhvervsliv, der har overtaget denne rolle. 20 Dette er sket selvom det offentlige deltager i anvendelsen af CSR i det private erhvervsliv, fx ved oprettelsen af Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 21 og gennem internationale organisationer såsom EU og FN Cramer 2003: 3 og 4, Engbo & Noppen 2007: 141, Mintzberg, Henry (1983). The case for corporate social responsibility. I The Journal of Busniess Strategy. Vol. 4, nr. 2. Pp. 3-15: 12 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 4 14 Drejer, Anders (2006). Hvorfor CSR? Fordi det er en god idé. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 199, Engbo & Noppen 2007: 139, Kell, Georg & Levin, David (2003). A Historic Experiment. I UN Chronicle. Vol. 40, nr. 1. Pp. 64 og 66: 64 og Töpfer, Klaus (2000). The triple bottom line economic, social, natural capital. I United Nations Chronicle. Vol. 37, nr. 2. Pp. 39 og 44: Cramer 2003: 3 16 Buhmann 2006: Buhmann 2006: Kell, Georg, Slaughter, Anne-Marie & Hale, Thomas (2007). Silent Reform Through the Global Compact. I UN Chronicle. Vol. 44, nr. 1. Pp : 27, Töpfer 2000: 39 og Whitehouse, Lisa (2003). Corporate Social Responsibility, Corporate Citizenship and the Global Compact. I Global Social Policy. Vol. 3, nr. 3. Pp : Buhmann 2006: Engbo & Noppen 2007: 139 og Morsing, Mette & Beckmann, Suzanne C. (2006). Virksomhedens sociale ansvar: Danske CSR traditioner i lyset af anglesaksiske og kontinentale CSR traditioner. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007: 90 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ): Center for Samfundsansvar. Lokaliseret på 22 Neergaard 2006:

12 Kapitel 1: Indledning Selvom det private erhvervsliv er aktive i udbredelsen af CSR og anvender dette til at imødekomme forventninger og pres fra sine omgivelser, udelukker det ikke, at den offentlige sektor på samme måde kan have interesse i at agere socialt ansvarligt udover det påkrævede af lovgivningen. Det offentlige presses måske endda i endnu højere grad end det private erhvervsliv af omgivelsernes og interessenternes forventninger, 23 selvom de ofte har monopol på en given ydelse. Men selvom CSR synes relevant for den offentlige sektor, fører det private erhvervsliv an i udviklingen og er førende i forhold til eksplicit anvendelse og branding af CSR. Man kan selvfølgelig antage, at den offentlige sektor behandler sine medarbejdere ordentligt og engagerer sig i samfundet. Blandt andet varetager den skandinaviske velfærdsstat traditionelt en stor rolle som leverandør af sociale ydelser 24, og det, at offentlige organisationer agerer socialt ansvarligt over for medarbejdere, kan derfor ses som en del af statens velfærdsydelser. Dog er CSR som nævnt mere end hvad, der kræves af lov, og derfor er det ikke CSR, når den offentlige sektor blot udfylder sin rolle i velfærdssamfundet. Under antagelsen af at CSR kan anvendes til at imødekomme pres fra interessenter og omgivelser, synes det altså ligeså relevant som i det private erhvervsliv, hvis ikke mere, at man aktivt anvender CSR i den offentlige sektor. Vi har viden om, at CSR anvendes aktivt visse steder i den offentlige sektor. Alligevel har det ikke været muligt at finde litteratur om CSR, der er skrevet i konteksten af den offentlige sektor. Det tyder på, at der endnu ikke er opstået et forskningsfelt på dette område. Grundet dette er det vores umiddelbare forventning, at CSR-anvendelse i den offentlige sektor endnu kan karakteriseres som babysteps en udvikling på sit tidlige stadie i forhold til det private erhvervsliv, hvor der findes bred empirisk og teoretisk litteratur. Dette gør dog ikke en undersøgelse af CSR i den offentlige sektor uvæsentlig, nærmere tværtimod, da CSR er i kraftig udvikling og udbredelse og derfor må forventes, at sprede sig yderligere i den offentlige sektor. Vi finder det således relevant og aktuelt at undersøge, hvordan CSR anvendes i den offentlige sektor, da man ikke kan antage, at erfaringerne fra det private erhvervsliv umiddelbart kan appliceres på CSR-anvendelse i det 23 Klaudi Klausen, Kurt (2001). Skulle det være noget særligt? organisation og ledelse i det offentlige (1. udgave). København: Børsens Forlag A/S: 102 og Morsing & Beckmann 2006: 121 9

13 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige. Denne opgave er altså ikke blot et bidrag til den CSR-litteratur, der omhandler anvendelsen i det private erhvervsliv, men også et skridt i retning af dannelsen af et politologisk forskningsfelt om CSR-anvendelse i den offentlige sektor. At bidrage til en bredere forståelse af CSR-anvendelse generelt, og særligt i den offentlige sektor, er således vores ambition med denne opgave. 1.1 PROBLEMFORMULERING Vi finder det på baggrund af ovenstående motivation interessant at analysere, hvordan CSR anvendes aktivt i det offentlige, og hvorvidt der er forhold særligt gældende for den offentlige sektor, der influerer på anvendelsen af CSR. Til dette formål har vi valgt casen Arbejdsskadestyrelsen, da denne styrelse i en årrække har arbejdet aktivt med CSR. Dette er blandt andet sket gennem Beskæftigelsesministeriets CSR-værktøj Det Sociale Indeks, som både offentlige institutioner og private virksomheder kan tilslutte sig. Vi ønsker ikke at analysere om CSR anvendes i den offentlige sektor, men hvordan. Arbejdsskadestyrelsen synes hensigtsmæssig til dette formål, da de har flere års erfaring med anvendelse af CSR, og derfor har mulighed for at reflektere over anvendelsen frem for blot at beskrive den. CSR anvendes endvidere i den offentlige sektor i styrelser som Sikringsstyrelsen 25, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen 26 og hvorfor netop Arbejdsskadestyrelsen er valgt, motiverer vi nærmere i afsnit Den manglende forskning på området for CSR i den offentlige sektor og casevalget leder til følgende problemformulering: Hvordan anvendes Corporate Social Responsibility i Arbejdsskadestyrelsen? Ved Corporate Social Responsibility forstås virksomheders sociale samfundsansvar, der defineres nærmere i afsnit på baggrund af de tendenser, der hersker i CSR-litteraturen i dag. 25 Thorball, Kirsten & Oestmar, Susanne (2006). Den sociale sikringsstyrelse agerer socialt. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica og Sikringsstyrelsen: Socialt regnskab 2003/04. Lokaliseret på 26 Det Sociale Indeks: Tilsluttede arbejdspladser. Lokaliseret på 10

14 Kapitel 1: Indledning Ved anvendes forstås, hvordan CSR inkorporeres og motiveres i det daglige arbejde i casen, Arbejdsskadestyrelsen. Grundet problemformuleringens brede karakter operationaliseres den valgte teori i tre arbejdsspørgsmål, der fungerer strukturerende for besvarelsen. Den egentlige operationalisering af problemformuleringen foregår således i afsnit 2.5, da operationaliseringen er teoretisk bestemt. I opgavens problemformulering og arbejdsspørgsmål ligger ikke et ønske om at tage normativ stilling til fordele og ulemper ved CSR. Med opgavens problemformulering søger vi således at analysere anvendelsen af CSR i den offentlige sektor ved at skabe en syntese mellem eksisterende teori på CSR-området og teori om den offentlige sektors kontekst. Med dette vurderer vi, om der er særlige forhold, der gør sig gældende ved CSR-anvendelse i den offentlige sektor. Hermed kan vi perspektivere til, hvordan videre forskning på området for CSR i den offentlige sektor kan udføres, og i hvilken retning dette forskningsfelt kan bevæge sig. En nærmere gennemgang af opgavens disposition findes i afsnit GENEREL AFGRÆNSNING I det følgende opstilles de valg, vi har foretaget som afgrænsning i forbindelse med problemformuleringen og dennes fokus. I kapitel 2 og 3 foretages yderligere afgrænsninger, der relaterer sig til den nærmere operationalisering af problemformuleringen i de tre arbejdsspørgsmål og metodevalget. Det valgte emne, CSR i en offentlig kontekst, giver flere analysemuligheder. CSR i Danmark kan i høj grad forstås ud fra Det rummelige arbejdsmarked 27 et regeringsinitiativ fra 1994, 28 der fokuserede på, at arbejdsmarkedets parter sammen skulle sikre integration af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. 29 Det kan således være en mulighed at analysere CSR i en offentlig kontekst ud fra den type CSR, der fremlægges i Det rummelige arbejdsmarked. Men siden Det rummelige arbejdsmarked har den danske CSR-debat bevæget sig i retningen af en bredere 27 Engbo & Noppen 2007: 17 og , Neergaard 2006: 23 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 5 og Mølvadgaard, Ove & Nielsen, Kjeld (2006). Det sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007:

15 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen forståelse af CSR, der også relaterer sig til en mere global kontekst, fx Global Compact. 30 Det synes derfor mere aktuelt at analysere anvendelsen af CSR i forhold til nyere tendenser frem for Det rummelige arbejdsmarked. Ved analyse af CSR i en offentlig kontekst kan det ikke udelukkes, at casen, som en del af centraladministrationen, er determineret af sin ressort i anvendelsen af CSR. Det er således muligt, at netop Arbejdsskadestyrelsens arbejde med arbejdsskadesager har indflydelse på, hvordan de vælger at anvende CSR. Denne vinkel fravælges dog i opgaven, da CSR-litteraturen, med sit ophav i det private erhvervsliv, giver begrænsede muligheder for at forklare dette teoretisk. Det synes derfor svært at finde en teoretisk kobling fra den valgte CSR-teori til teori om den offentlige kontekst, der analyserer den betydning, et givet ressort kan have. Afgrænsningerne relaterer sig endvidere til, at vi ikke analyserer hvilke bevæggrunde, man kan have for at anvende CSR. I stedet analyseres anvendelsens praktiske udformning og dens afledte virkninger, sidstnævnte særligt i forhold til den offentlige kontekst. 1.3 OPGAVENS DISPOSITION I nedenstående afsnit gennemgås opgavens disposition og indholdet af og sammenhængen mellem de enkelte kapitler. I kapitel 2 tegnes opgavens teoretiske ramme, og der udarbejdes slutteligt tre arbejdsspørgsmål, der operationaliserer rammen i forhold til den overordnede problemformulering. Dette sker ved først at beskrive de teoretiske til- og fravalg. Som første led i teorirammen gennemgås hernæst begrebet CSR i forhold til litteraturen, og dette udmønter sig i opgavens CSR-definition. Efterfølgende beskrives FN s Global Compact og dennes indhold, oprindelse og relation til CSR-begrebet. Dette sker for at muliggøre formuleringen af et operationaliserende arbejdsspørgsmål sidst i kapitlet, således at det brede CSR-begreb kan tages i analytisk anvendelse. Andet led i teorirammen søger at sætte CSR-begrebet ind i en teoretisk kontekst med stakeholderteorien samt teori om, hvordan man kan vurdere sine stakeholders i forhold til hinanden. Dette operationaliseres i kapitlets slutning til opgavens andet arbejdsspørgsmål. 30 Engbo & Noppen 2007: 17 og

16 Kapitel 1: Indledning Herefter inddrages den offentlige kontekst som tredje led i teorirammen. Her gennemgås hvad der særligt karakteriserer den offentlige kontekst med fokus på relationen til stakeholderteori. Denne gennemgang giver sidst i kapitlet opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på den overordnede teoretiske ramme, og hvordan de forskellige delelementer relaterer sig til hinanden. De tre arbejdsspørgsmål præsenteres, og deres indbyrdes forhold og relevans i forhold til problemformuleringen fremlægges. I opgavens kapitel 3 foretages de metodiske valg i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Kapitlet indledes med en beskrivelse af opgavens analysedesign og en diskussion af dette valgs metodiske implikationer. Endvidere beskrives og motiveres valget af case og informanter. Hernæst gennemgås kort Arbejdsskadestyrelsens faktuelle forhold og CSRværktøjet Det Sociale Indeks. Slutteligt findes en kort beskrivelse af den indsamlede empiri. I opgavens kapitel 4 analyseres Arbejdsskadestyrelsens anvendelse af CSR med henblik på fortløbende at besvare arbejdsspørgsmålene, så vi i sidste ende besvarer problemformuleringen. Analysen indledes med sammenligning af Arbejdsskadestyrelsens CSR-forståelse og -anvendelse med FN s Global Compact og værdierne, der repræsenteres her. I dette afsnit analyseres således, hvordan Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse kan ses i forhold til en bredere CSR-kontekst, eksemplificeret ved Global Compact, for at opnå en besvarelse af opgavens første arbejdsspørgsmål. I analysens følgende afsnit anvendes stakeholderteorien på Arbejdsskadestyrelsens stakeholderinddragelse ud fra den ovennævnte karakteristik af Arbejdsskadestyrelsens CSRanvendelse. Først kortlægges Arbejdsskadestyrelsens stakeholders og dernæst afgøres hvilke, der inddrages i CSR-indsatsen. Slutteligt vurderes disse ud fra teoretiske kriterier, hvilket fører til besvarelse af opgavens andet arbejdsspørgsmål. I analysens tredje afsnit relateres den ovenstående analyse til Arbejdsskadestyrelsens placering i den offentlige kontekst. Analysen af Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse i den offentlige kontekst kædes sammen med den tidligere analyse ved brug af teori, der motiverer, at inddragelse af stakeholders er centralt for enheder i den offentlige sektor. Således er analysens tredje del en videreførelse af de tidligere analyseafsnit, men det er først her, CSR-analysen sættes ind i den 13

17 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige sektors kontekst. Først analyseres styrelsens CSR-anvendelse i forhold til dimensioner, der er særligt gældende for den offentlige sektor. Hernæst indsættes CSR-anvendelsen i de udvekslingskredsløb, en enhed i den offentlige sektor har med sine omgivelser. Dette fører til besvarelse af opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på konklusionerne vedrørende de enkelte arbejdsspørgsmål, der opstilles generaliseringsforbehold og udarbejdes en endelig argumentkæde på baggrund af analysen. I opgavens kapitel 5 konkluderes endeligt og utvetydigt på problemformuleringen og der opstilles relevante perspektiveringer, som de fremstår på baggrund af undersøgelsens udførelse og opgavens konklusioner. 14

18 Kapitel 2: Teori Kapitel 2: Teori I det følgende kapitel gennemgås den teoretiske ramme, der anvendes i opgavens analyse. Vores formål med den anvendte teori er for det første at give mening til det diffuse CSR-begreb ved at definere det og begrunde dets anvendelse og udbredelse. Endvidere relateres begrebet til FN s Global Compact, der er en alment accepteret CSR-standard. Indholdet af Global Compact, tilslutningen hertil og dens baggrund beskrives. Vores formål er for det andet at give mulighed for at analysere anvendelsen af CSR. Dette gøres først ved at gennemgå det nærmeste, man kommer på et teoretisk grundlag for CSR; stakeholderteorien. Her anvendes en teori til gruppering af stakeholders efter deres relevans for virksomheden, så det bliver muligt at orientere sig i et stakeholderkort med utallige stakeholders. I teorigennemgangen anvendes enheden virksomhed og ikke institution, da CSR- og stakeholderlitteraturen helt overvejende er skrevet til den private sektor. For det tredje er formålet at kunne analysere på den offentlige sektors konteksts præmisser. Dette gøres ved at sætte stakeholderteorien ind i en offentlig kontekst. Valget af stakeholderteori bliver determinerende for de valg, der træffes inden for teori om den offentlige sektors karakteristika. Her vælges Kurt Klaudi Klausens identificering af fire dimensioner for den offentlige sektors kontekst, hvor dimensionen politisk styring og en politiseret omverden uddybes og relateres til Beck-Jørgensen m.fl.s karakteristika for den offentlige sektor. Herved skabes et link til teorien om 15

19 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen legitimerings- og magtkredsløbet og produktions- og forbrugskredsløbet, der netop giver en ramme for anvendelse af stakeholderteori i den offentlige sektor. Der er ikke foretaget teoretiske fravalg i forhold til begrebet CSR, da begrebet i sig selv ikke har nogen teoretisk karakter og kun gives betydning gennem andre teorier. I forhold til Global Compact er dette valgt som ét rapporteringsværktøj frem for en række andre, 31 da Global Compact er et FN-værktøj, og FN kan betragtes som den vigtigste internationale organisation for produktion af globale instrumenter om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 32 Global Compact har endvidere nydt meget stor udbredelse, hvilket kan begrunde, Global Compacts principper er meningsfulde for en global forståelse af CSR. Global Compact bliver således anvendt som en standard for CSR i nærværende opgave og som repræsenterende en bred CSR-kontekst. 33 Ved valg af stakeholderteori fravælges samtidig andre perspektiver på CSR. Det skyldes, at vi ønsker at anvende en strategisk tilgang til CSR, 34 der netop omhandler inddragelse af stakeholders. 35 Herved fravælges fx den filantropiske tilgang til CSR, 36 da denne fremstår usystematisk, svær at adskille fra ren reklame 37 og kan argumenteres at være direkte økonomisk urentabel. 38 I forhold til teori om den offentlige sektor er fravalgt synspunktet om, at der ingen forskel er mellem offentlig og privat sektor. Dette valg er truffet, da vi ønsker at holde muligheden åben for, at der kan være nogle kontekstspecifikke hensyn, der tages ved anvendelse af CSR i den offentlige 31 Andre rapporteringsværktøjer beskrives i Buhmann Buhmann 2006: Collier, Jane & Esteban, Rafael (2007). Corporate social responsibility and employee commitment. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp : Amaeshi, Kenneth M. & Adi, Bongo (2007). Reconstructing the corporate social responsibility construct in Utlish. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp. 3-18: 3, Baron, David P. (2001). Private Politics, Corporate Social Responsibility, and Integrated Strategy. I Journal of Economics & Management Strategy. Vol. 10, nr. 1, spring Pp. 7-45, Hillman & Keim 2001 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 9 35 Freeman, R. Edward & McVea, John (2006). A Stakeholder Approach to Strategic Management. I Hitt, Micharel A., Freeman, R. Edward & Harrison, Jeefrey S. The Blackwell Handbook of Strategic Management (Kapitel 6). Oxford: Blackwell Publishing: 1 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12. Kan sammenlignes med kategoriseringen af CSR i Neegaard 2006: 22: Den internationale skole og den dialog-orienterede skole. Disse kan optræde sammenfaldende/beslægtede, som beskrevet på p Baron 2001: 12, Fritsch 2008: 8, Godfrey, Paul C. & Hatch, Nile W. (2007). Researching Corporate Social Responsibility: An Agenda for the 21 st Century. I Journal of Business Ethics. Nr. 70, springer Pp : 89, Hillman & Keim 2001: 136, McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12 og Whitehouse, Lisa (2006). Corporate Social Responsibility: Views from the Frontline. I Journal of Business Ethics. Vol. 63, nr. 3. Pp : Collier & Esteban 2007: 21, Fritsch 2008: 8, Godfrey & Hatch 2007: 21 og Neergaard 2006: Baron 2001 og Hillman & Keim

20 Kapitel 2: Teori sektor. Derfor identificeres dimensioner og karakteristika, der gør sig særligt gældende i den offentlige sektor. I forhold til analysen betyder dette, at vi kan analysere, hvorvidt anvendelsen af CSR i Arbejdsskadestyrelsen er determineret og præget af den offentlige sektors kontekst. Endvidere fravælges Brunssons teori om den offentlige organisation som handlingsorganisation og politisk organisation 39 samt Klaudi Klausens teori om normative vektorer 40, da disse teorier ikke bidrager yderligere til forståelsen af den offentlige kontekst. Førstnævnte omhandler mere den offentlige sektors virke end dens reelle kontekst, mens sidstnævnte mere tjener til sammenligning; det værende sig mellem sektorer eller mellem fx to ledelsesparadigmer i den offentlige sektor. Det må anføres, at valg af anden teori end stakeholderteori kan give anledning til analyse via andre teorier om den offentlige sektors karakteristika, end det ses i nærværende opgave. 2.1 CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY I nedenstående afsnit beskrives og defineres CSR-begrebet. Litteraturen om CSR bærer præg af, at der ikke findes en klar definition af CSR, 41 selvom der umiddelbart er enighed om, at CSR omhandler forholdet mellem virksomheder og samfundet. 42 Begrebet har udviklet sig til i dag at omfatte et stort spænd af initiativer omhandlende mange facetter af social ansvarlighed DEFINITION AF CSR Grundet litteraturens uenighed om en klar definition af CSR har vi i nærværende opgave valgt at formulere vores egen definition af CSR, således at denne samler det, som vi vurderer at være de væsentligste tråde fra eksisterende definitioner af CSR. Herved undgår vi på forhånd at udelukke elementer af CSR, som øvrige definitioner ikke medtager. 39 Brunsson, Nils (1986). Politik och handling. I Brunsson, Nils (red.). Politik och ekonomi. En kritik av rationalitet som samhällsföreställning (Pp ). Karlshamn: Bokförlaget Doxa AB: Klaudi Klausen, Kurt (1996). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag: Baron 2001: 9, Cramer 2003: 2, Godfrey & Hatch 2007: 87, Neergaard 2006: 20, Snider, Hill & Martin 2003: 175 og Whitehouse 2006: Baron 2001: 8, Rahbek Pedersen, Esben (2006). Making Corporate Social Responsibility (CSR) Operable: How Companies Translate Stakeholder Dialogue into Practice. I Business and Strategy Review. Vol. 111, nr. 2. Pp : 151, Snider, Hill & Martin 2003: 175, Whitehouse 2003: Whitehouse 2003:

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2010 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 6. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er tredje gang vi udarbejder

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19 Indholdsfortegnelse Forord 15 DEL 1 Social ansvarlighed i teorien 17 1 Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. 19 Hvad er CSR?................................................

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. ! "#" $# #%"! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006 Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. 1. PROBLEMSTILLING 1 1.1 PROBLEMFELT 1

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen New Standards eller Best Practice? Hvordan kommunikerer danske virksomheder om implementering af bæredygtighed og ansvarlighed

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Global Compact Annual Communication on Progress (COP)

Global Compact Annual Communication on Progress (COP) Global Compact Annual Communication on Progress (COP) Scanprint A/S Jens Juuls Vej 2 DK-8260 Viby J Denmark Mogens Larsen CEO Date: 06. august 2012 Membership date: 24. September 2010 Number of employees:

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor

STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor Kursusbeskrivelse Studiet af public relations handler

Læs mere

CSR Rapport / Communication on progress. Christensen & Co. Arkitekter 2015

CSR Rapport / Communication on progress. Christensen & Co. Arkitekter 2015 CSR Rapport / Communication on progress. Arkitekter 2015 Executive Statement of Continuing Commitment Vi bekræfter hermed vore fortsatte engagement og opbakning til Global Compact og de 10 principper.

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Læringsmål Formålet med kurset i PR er at gøre de studerende i stand til:

Kursusbeskrivelse. Læringsmål Formålet med kurset i PR er at gøre de studerende i stand til: STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Efterår 2014 Underviser: Anders Dybdal, chefrådgiver Operate A/S og ekstern lektor RUC Kursusbeskrivelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Værdiskabende socialt ansvar

Værdiskabende socialt ansvar Værdiskabende socialt ansvar En analyse og fortolkning af Grundfos CSR aktivitet Forfatter: Niels Ulrik Højer Thorstensen () Kortnr: 302366 Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna. Inspirationsseminar SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.dk) Formål Inspiration til udnyttelse af

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder

Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder Et case studie af arbejdet med CSR i en dansk mellemstor virksomhed Cand.merc.(kom.) studiet Kandidatafhandling Christina Buus Hansen Julie

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility - Strategisk og Ikke-strategisk CSR - HD Arrangement, 15. april 2015 Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen (erp.ikl@cbs.dk) 1 Nogle Spørgsmål Hvad er CSR og hvad er strategisk

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden TANIA ELLIS DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden Jyllands-Postens Forlag

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007 IGLC 15 Summit Møde i Lean Construction - DK 18. September 2007 Introduktion Generelt Papers Videre udvikling af Lean Construction Esben Misfeldt Sven Bertelsen Arrangementet Sted: Michhigan State University

Læs mere