BABYSTEPS? Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre. Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Nr. 238/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 238/2008 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Et bachelorprojekt i faget forvaltning, foråret 2008

4 Abstract ABSTRACT Corporate Social Responsibility (CSR) is spreading rapidly in the business community. CSR is, by our definition, gaining competitive advantages by active stakeholder management. This may not seem relevant for the public sector, but theory predicts that stakeholder management is indeed also very relevant here. There is a large research field on CSR and stakeholder management in the sphere of the business community, but research has not spread to include the public sector yet. We have therefore chosen to explore the field of CSR in the public sector, by conducting a case study of the National Board of Industrial Injuries (NBII), an agency under the Ministry of Employment. We choose to standardize CSR by using the UN Global Compact, an internationally accepted tool for using CSR. Since there has not been any theory development on CSR in the public sector, our theoretical starting point is stakeholder theory, commonly applied to the business community. To situate the research in the frame of the public sector, we make a theoretical synthesis of stakeholder theory and theory of the public sector. By this we are able to explain how stakeholder management and CSR are relevant in context of NBII. Thereby we take the traditional CSR theory to another level when using it together with public sector theory. The study has shown that the NBII only includes the following two stakeholders; employees and the ministry, in their use of CSR, even though they have a much larger stakeholder group. But applying theory of the public sector, makes it possible to explain that the CSR stakeholder management is quite narrow as seen in the NBII. It explains that including particularly the ministry in the CSR effort is central, because political legitimacy is exchanged with CSR. This conclusion makes a study of CSR in the context of the public sector very relevant, as this context to some extend seems to be determining the use of CSR in NBII. We thus hope that this project can be an inspiration for theory development and possibly a future research field of CSR in the public sector. 1

5 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: 6 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING GENEREL AFGRÆNSNING OPGAVENS DISPOSITION 12 KAPITEL 2: 15 TEORI CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DEFINITION AF CSR BEVÆGGRUNDE FOR ANVENDELSE AF CSR OPSAMLING GLOBAL COMPACT UDVIKLINGEN OG BEVÆGGRUNDENE BAG GLOBAL COMPACT GLOBAL COMPACT OG ANDRE CSR-VÆRKTØJER OPSAMLING STAKEHOLDERTEORIEN DEFINITION AF STAKEHOLDER VURDERING AF STAKEHOLDERS OPSAMLING DEN OFFENTLIGE SEKTOR SAMFUNDETS SEKTORER DEN OFFENTLIGE KONTEKST OPGAVEKONTEKST POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST OPSAMLING AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OM DEN TEORETISKE RAMME OG FORMULERING AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 31 2

6 Indholdsfortegnelse KAPITEL 3: 33 METODE METODISKE VALG UNDERSØGELSENS ANALYSEDESIGN INTERVIEWFORM OPSAMLING OM CASEN VALG AF CASE OG INFORMANTER ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS CASEMATERIALE OG KILDER 39 KAPITEL 4: 41 ANALYSE ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CSR OG VÆRDIERNE I GLOBAL COMPACT CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSEN PERSONALEPOLITIKKENS FOKUS PERSONALEPOLITIKKEN OG GLOBAL COMPACT MANGFOLDIGHED, FASTHOLDELSE OG INTEGRATION MEDARBEJDERINDFLYDELSE, -RETTIGHEDER OG DIALOG YDERLIGERE ASPEKTER AF GLOBAL COMPACT OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS STAKEHOLDERKORT STAKEHOLDERDIALOG VURDERING AF STAKEHOLDERS DET POLITISKE BAGLAND MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING STAKEHOLDEREN LEDELSE OG ANSATTE MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING 57 3

7 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen 4.3 ANALYTISK OVERBLIK DEN OFFENTLIGE KONTEKST POLITISK STYRING OG EN POLITISERET OMVERDEN OPGAVEKONTEKSTEN POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS PRODUKTIONS- OG FORBRUGSKREDSLØB ARBEJDSSKADESTYRELSENS LEGITIMERINGS- OG MAGTKREDSLØB OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS CSR-ANVENDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTORS KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: CSR-KONTEKSTEN ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: STAKEHOLDERINDDRAGELSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: DEN OFFENTLIGE KONTEKST GENERALISERINGSFORBEHOLD ENDELIGT ARGUMENT 70 KAPITEL 5: 73 SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERENDE REFLEKSIONER 76 LITTERATURLISTE PETITUMLITTERATUR WEB ØVRIGT MATERIALE 86 BILAG 1: OVERSIGT OVER CASEMATERIALE ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS INTERVIEWS 92 4

8 Figurfortegnelse FIGURFORTEGNELSE FIGUR 2A: ARBEJDSSPØRGSMÅL OG PROBLEMFORMULERING 32 FIGUR 4A: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERKORT 48 FIGUR 4B: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I INTERNE OG EKSTERNE 49 FIGUR 4C: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS MED AFGRÆNSNING AF DET POLITISKE BAGLAND 50 FIGUR 4D: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I ARBEJDSTAGER OG ARBEJDSGIVER 50 FIGUR 4E: UDVEKSLINGSKREDSLØB I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 65 FIGUR 4F: INDPLACERING AF CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSENS UDVEKSLINGSKREDSLØB 66 FIGUR 5A: KONKLUSIONSOVERSIGT 75 5

9 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Kapitel 1: Indledning I dag er god virksomhedsførelse ikke blot et spørgsmål om profit. Begrebet Corporate Social Responsibility (CSR), eller med et dansk udtryk virksomheders sociale ansvar, er i stigende grad blevet en del af den offentlige dagsorden, og udbredelsen af dette begreb synes i fortsat udvikling. 1 I forsøget på at forklare udbredelsen af CSR peges ofte på globaliseringens indflydelse i samfundet. 2 Når virksomheder i stigende grad får mulighed for at flytte produktionen til udlandet, er national lovgivning i virksomhedernes hjemlande ikke tilstrækkelig til at sikre, at produktionen foregår under acceptable forhold. Globaliseringen har nemlig gjort det muligt at flytte produktion 1 Engbo, Mads & Noppen, Mark (2007). Corporate social responsibility: et studie af en norms fremvækst, spredning og efterlevelse. Speciale ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: 80 og 92, Grayson, David & Hodges, Adrian (2004). Corporate Social Opportunity! 7 steps to make Corporate Social Responsibility work for your business. Sheffield: Greenleaf Publishing: 24, Hughes, Steve & Wilkinson, Rorden (2001). The Global Compact: Promoting Corporate Responsibility?. I Environmental Politics. Vol. 10, nr. 1. Pp : 155, Neergaard, Peter (2006). Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 19 og Snider, Jamie, Hill, Ronald Paul & Martin, Diane (2003). Corporate Social Responsibility in the 21 st Century: A View from the World s Most Succesful Firms. I Journal of Business Ethics. Vol. 48, nr. 2. Pp : Cramer, Jacqueline (2003). Learning about Corporate Social Responsibility. Amsterdam: IOS Press: 3 og Hillman, Amy J. & Keim, Gerald D. (2001). Shareholder value, stakeholder management, and social issues: What s the bottom line?. I Strategic Management Journal. Vol. 22, nr. 2. Pp : 125 6

10 Kapitel 1: Indledning til lande med mindre restriktiv lovgivning, 3 og dette har øget fokus på virksomhedernes sociale ansvarlighed. 4 Via informationsteknologien medfører globaliseringen endvidere større mulighed for at få indblik i virksomhedernes produktion. Virksomhedernes besiddelse af asymmetrisk information mindskes. 5 Det er ikke i samme grad muligt at holde informationer hemmelige for nogle interessenter og ikke for andre, da medierne og særligt internettet gør det muligt at udveksle information hurtigt og nemt. 6 Dette har konsekvensen, at interessenter kræver gennemsigtighed og åbenhed i virksomhedernes produktion. 7 Hvis dette krav ikke imødekommes, svinder virksomhedens konkurrenceevne, 8 da forbrugerne og investorerne træffer købs- og investeringsbeslutninger blandt andet ud fra information om virksomhedernes sociale ansvarlighedspolitikker. 9 Endvidere har disse politikker betydning for virksomhedernes evne til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da det er et konkurrenceparameter at fremstå som attraktive arbejdspladser. 10 Med globaliseringen kan det derfor argumenteres, at der er sket en ændring i magtforholdet mellem virksomheder og stater. 11 Dette stiller større krav til virksomhedernes sociale 3 Neergaard 2006: 30 og Rahbek Pedersen, Esben & Huniche, Mahad (2006). Samfundsansvar i praksis: - Organisatoriske forudsætninger for social ansvarlighed. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 98 4 Fritsch, Stefan (2008). The UN Global Compact and the Global Governance of Corporate Social Responsibility: Complex Multilateralism for a More Human Globalisation?. I Global Society. Vol 22., nr. 1. Pp. 1-26: 3 og 8, Grayson & Hodges 2004: 26 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: 98 5 McWilliams, Abigail, Siegel, Donald S. & Wright, Patrick M. (2006). Corporate Social Responsibility: Strategic Implications. I Journal of Management Studies. Vol. 1, nr. 43. Pp. 1-18: 5 6 Europa Kommissionen (2001). Grønbog: Fremme af en europæisk ramme for virksomheders sociale ansvar. Bruxelles: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, KOM(2001) 366 endelig: 4 7 Esrock & Leichty i Snider, Hill & Martin 2003: 176, Europa Kommissionen 2001: 15 og Shapiro, Adam (2004). Building in the Leaders Summit. I UN Cronichle. Vol. 41, nr. 3. Pp : 32 8 Brammer, Stephen, Millington, Andrew & Rayton, Bruce (2007). The contribution of corporate social responsibility to organizational commitment. I The International Journal of Human Resource Management. Vol. 18, nr. 10. Pp : 1702 og Europa Kommissionen 2001: 6 og 13 9 Europa Kommissionen 2001: 4 og 19-20, Ostrynski, Nathalie (2007, 26. juli). Høj etik skal lokke nye medarbejdere til. Berlingske Tidende, 3. sektion, p. 6 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Buhmann, Karin (2006). Risikostyring gennem retlige standarder i CSR værktøjer. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 127, Engbo & Noppen 2007: 114, Grayson & Hodges 2004: og 147, Neergaard 2006: 32 og Ostrynski Cramer 2003: 3 7

11 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen ansvarlighed, 12 og giver samtidig virksomhederne momentum til aktivt at udnytte de nye muligheder, der skabes. 13 At skabe profit er ikke længere virksomhedernes eneste rolle. De skal også aktivt tage del i sikringen af en bæredygtig udvikling i samfundet, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. 14 En del af det at være en magtfuld virksomhed i dag er, at man er en socialt ansvarlig virksomhed. 15 Der er dog ikke konsensus om, hvad det indebærer at anvende CSR. Anvendelsen kan foregå gennem mange kanaler, fx anerkendte CSR-rapporteringsværktøjer som Global Reporting Initiative 16 og FN s Global Compact 17, sidstnævnte udarbejdet som svar på de udfordringer, globaliseringen skaber. 18 Værktøjer som disse udsteder retningslinjer for, hvordan man kan anvende og rapportere CSR i sin virksomhedsførelse. 19 Udbredelsen af CSR tyder på, at virksomhederne anerkender de konkurrencefordele, de kan opnå ved en aktiv anvendelse af CSR, hvor de bekender sig til at være socialt ansvarlige. I 1990 erne dominerede de offentlige myndigheder, når samfundsansvar blev sat på dagsordenen i medierne, men efter årtusindeskiftet er det nu det private erhvervsliv, der har overtaget denne rolle. 20 Dette er sket selvom det offentlige deltager i anvendelsen af CSR i det private erhvervsliv, fx ved oprettelsen af Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 21 og gennem internationale organisationer såsom EU og FN Cramer 2003: 3 og 4, Engbo & Noppen 2007: 141, Mintzberg, Henry (1983). The case for corporate social responsibility. I The Journal of Busniess Strategy. Vol. 4, nr. 2. Pp. 3-15: 12 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 4 14 Drejer, Anders (2006). Hvorfor CSR? Fordi det er en god idé. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 199, Engbo & Noppen 2007: 139, Kell, Georg & Levin, David (2003). A Historic Experiment. I UN Chronicle. Vol. 40, nr. 1. Pp. 64 og 66: 64 og Töpfer, Klaus (2000). The triple bottom line economic, social, natural capital. I United Nations Chronicle. Vol. 37, nr. 2. Pp. 39 og 44: Cramer 2003: 3 16 Buhmann 2006: Buhmann 2006: Kell, Georg, Slaughter, Anne-Marie & Hale, Thomas (2007). Silent Reform Through the Global Compact. I UN Chronicle. Vol. 44, nr. 1. Pp : 27, Töpfer 2000: 39 og Whitehouse, Lisa (2003). Corporate Social Responsibility, Corporate Citizenship and the Global Compact. I Global Social Policy. Vol. 3, nr. 3. Pp : Buhmann 2006: Engbo & Noppen 2007: 139 og Morsing, Mette & Beckmann, Suzanne C. (2006). Virksomhedens sociale ansvar: Danske CSR traditioner i lyset af anglesaksiske og kontinentale CSR traditioner. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007: 90 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ): Center for Samfundsansvar. Lokaliseret på 22 Neergaard 2006:

12 Kapitel 1: Indledning Selvom det private erhvervsliv er aktive i udbredelsen af CSR og anvender dette til at imødekomme forventninger og pres fra sine omgivelser, udelukker det ikke, at den offentlige sektor på samme måde kan have interesse i at agere socialt ansvarligt udover det påkrævede af lovgivningen. Det offentlige presses måske endda i endnu højere grad end det private erhvervsliv af omgivelsernes og interessenternes forventninger, 23 selvom de ofte har monopol på en given ydelse. Men selvom CSR synes relevant for den offentlige sektor, fører det private erhvervsliv an i udviklingen og er førende i forhold til eksplicit anvendelse og branding af CSR. Man kan selvfølgelig antage, at den offentlige sektor behandler sine medarbejdere ordentligt og engagerer sig i samfundet. Blandt andet varetager den skandinaviske velfærdsstat traditionelt en stor rolle som leverandør af sociale ydelser 24, og det, at offentlige organisationer agerer socialt ansvarligt over for medarbejdere, kan derfor ses som en del af statens velfærdsydelser. Dog er CSR som nævnt mere end hvad, der kræves af lov, og derfor er det ikke CSR, når den offentlige sektor blot udfylder sin rolle i velfærdssamfundet. Under antagelsen af at CSR kan anvendes til at imødekomme pres fra interessenter og omgivelser, synes det altså ligeså relevant som i det private erhvervsliv, hvis ikke mere, at man aktivt anvender CSR i den offentlige sektor. Vi har viden om, at CSR anvendes aktivt visse steder i den offentlige sektor. Alligevel har det ikke været muligt at finde litteratur om CSR, der er skrevet i konteksten af den offentlige sektor. Det tyder på, at der endnu ikke er opstået et forskningsfelt på dette område. Grundet dette er det vores umiddelbare forventning, at CSR-anvendelse i den offentlige sektor endnu kan karakteriseres som babysteps en udvikling på sit tidlige stadie i forhold til det private erhvervsliv, hvor der findes bred empirisk og teoretisk litteratur. Dette gør dog ikke en undersøgelse af CSR i den offentlige sektor uvæsentlig, nærmere tværtimod, da CSR er i kraftig udvikling og udbredelse og derfor må forventes, at sprede sig yderligere i den offentlige sektor. Vi finder det således relevant og aktuelt at undersøge, hvordan CSR anvendes i den offentlige sektor, da man ikke kan antage, at erfaringerne fra det private erhvervsliv umiddelbart kan appliceres på CSR-anvendelse i det 23 Klaudi Klausen, Kurt (2001). Skulle det være noget særligt? organisation og ledelse i det offentlige (1. udgave). København: Børsens Forlag A/S: 102 og Morsing & Beckmann 2006: 121 9

13 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige. Denne opgave er altså ikke blot et bidrag til den CSR-litteratur, der omhandler anvendelsen i det private erhvervsliv, men også et skridt i retning af dannelsen af et politologisk forskningsfelt om CSR-anvendelse i den offentlige sektor. At bidrage til en bredere forståelse af CSR-anvendelse generelt, og særligt i den offentlige sektor, er således vores ambition med denne opgave. 1.1 PROBLEMFORMULERING Vi finder det på baggrund af ovenstående motivation interessant at analysere, hvordan CSR anvendes aktivt i det offentlige, og hvorvidt der er forhold særligt gældende for den offentlige sektor, der influerer på anvendelsen af CSR. Til dette formål har vi valgt casen Arbejdsskadestyrelsen, da denne styrelse i en årrække har arbejdet aktivt med CSR. Dette er blandt andet sket gennem Beskæftigelsesministeriets CSR-værktøj Det Sociale Indeks, som både offentlige institutioner og private virksomheder kan tilslutte sig. Vi ønsker ikke at analysere om CSR anvendes i den offentlige sektor, men hvordan. Arbejdsskadestyrelsen synes hensigtsmæssig til dette formål, da de har flere års erfaring med anvendelse af CSR, og derfor har mulighed for at reflektere over anvendelsen frem for blot at beskrive den. CSR anvendes endvidere i den offentlige sektor i styrelser som Sikringsstyrelsen 25, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen 26 og hvorfor netop Arbejdsskadestyrelsen er valgt, motiverer vi nærmere i afsnit Den manglende forskning på området for CSR i den offentlige sektor og casevalget leder til følgende problemformulering: Hvordan anvendes Corporate Social Responsibility i Arbejdsskadestyrelsen? Ved Corporate Social Responsibility forstås virksomheders sociale samfundsansvar, der defineres nærmere i afsnit på baggrund af de tendenser, der hersker i CSR-litteraturen i dag. 25 Thorball, Kirsten & Oestmar, Susanne (2006). Den sociale sikringsstyrelse agerer socialt. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica og Sikringsstyrelsen: Socialt regnskab 2003/04. Lokaliseret på 26 Det Sociale Indeks: Tilsluttede arbejdspladser. Lokaliseret på 10

14 Kapitel 1: Indledning Ved anvendes forstås, hvordan CSR inkorporeres og motiveres i det daglige arbejde i casen, Arbejdsskadestyrelsen. Grundet problemformuleringens brede karakter operationaliseres den valgte teori i tre arbejdsspørgsmål, der fungerer strukturerende for besvarelsen. Den egentlige operationalisering af problemformuleringen foregår således i afsnit 2.5, da operationaliseringen er teoretisk bestemt. I opgavens problemformulering og arbejdsspørgsmål ligger ikke et ønske om at tage normativ stilling til fordele og ulemper ved CSR. Med opgavens problemformulering søger vi således at analysere anvendelsen af CSR i den offentlige sektor ved at skabe en syntese mellem eksisterende teori på CSR-området og teori om den offentlige sektors kontekst. Med dette vurderer vi, om der er særlige forhold, der gør sig gældende ved CSR-anvendelse i den offentlige sektor. Hermed kan vi perspektivere til, hvordan videre forskning på området for CSR i den offentlige sektor kan udføres, og i hvilken retning dette forskningsfelt kan bevæge sig. En nærmere gennemgang af opgavens disposition findes i afsnit GENEREL AFGRÆNSNING I det følgende opstilles de valg, vi har foretaget som afgrænsning i forbindelse med problemformuleringen og dennes fokus. I kapitel 2 og 3 foretages yderligere afgrænsninger, der relaterer sig til den nærmere operationalisering af problemformuleringen i de tre arbejdsspørgsmål og metodevalget. Det valgte emne, CSR i en offentlig kontekst, giver flere analysemuligheder. CSR i Danmark kan i høj grad forstås ud fra Det rummelige arbejdsmarked 27 et regeringsinitiativ fra 1994, 28 der fokuserede på, at arbejdsmarkedets parter sammen skulle sikre integration af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. 29 Det kan således være en mulighed at analysere CSR i en offentlig kontekst ud fra den type CSR, der fremlægges i Det rummelige arbejdsmarked. Men siden Det rummelige arbejdsmarked har den danske CSR-debat bevæget sig i retningen af en bredere 27 Engbo & Noppen 2007: 17 og , Neergaard 2006: 23 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 5 og Mølvadgaard, Ove & Nielsen, Kjeld (2006). Det sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007:

15 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen forståelse af CSR, der også relaterer sig til en mere global kontekst, fx Global Compact. 30 Det synes derfor mere aktuelt at analysere anvendelsen af CSR i forhold til nyere tendenser frem for Det rummelige arbejdsmarked. Ved analyse af CSR i en offentlig kontekst kan det ikke udelukkes, at casen, som en del af centraladministrationen, er determineret af sin ressort i anvendelsen af CSR. Det er således muligt, at netop Arbejdsskadestyrelsens arbejde med arbejdsskadesager har indflydelse på, hvordan de vælger at anvende CSR. Denne vinkel fravælges dog i opgaven, da CSR-litteraturen, med sit ophav i det private erhvervsliv, giver begrænsede muligheder for at forklare dette teoretisk. Det synes derfor svært at finde en teoretisk kobling fra den valgte CSR-teori til teori om den offentlige kontekst, der analyserer den betydning, et givet ressort kan have. Afgrænsningerne relaterer sig endvidere til, at vi ikke analyserer hvilke bevæggrunde, man kan have for at anvende CSR. I stedet analyseres anvendelsens praktiske udformning og dens afledte virkninger, sidstnævnte særligt i forhold til den offentlige kontekst. 1.3 OPGAVENS DISPOSITION I nedenstående afsnit gennemgås opgavens disposition og indholdet af og sammenhængen mellem de enkelte kapitler. I kapitel 2 tegnes opgavens teoretiske ramme, og der udarbejdes slutteligt tre arbejdsspørgsmål, der operationaliserer rammen i forhold til den overordnede problemformulering. Dette sker ved først at beskrive de teoretiske til- og fravalg. Som første led i teorirammen gennemgås hernæst begrebet CSR i forhold til litteraturen, og dette udmønter sig i opgavens CSR-definition. Efterfølgende beskrives FN s Global Compact og dennes indhold, oprindelse og relation til CSR-begrebet. Dette sker for at muliggøre formuleringen af et operationaliserende arbejdsspørgsmål sidst i kapitlet, således at det brede CSR-begreb kan tages i analytisk anvendelse. Andet led i teorirammen søger at sætte CSR-begrebet ind i en teoretisk kontekst med stakeholderteorien samt teori om, hvordan man kan vurdere sine stakeholders i forhold til hinanden. Dette operationaliseres i kapitlets slutning til opgavens andet arbejdsspørgsmål. 30 Engbo & Noppen 2007: 17 og

16 Kapitel 1: Indledning Herefter inddrages den offentlige kontekst som tredje led i teorirammen. Her gennemgås hvad der særligt karakteriserer den offentlige kontekst med fokus på relationen til stakeholderteori. Denne gennemgang giver sidst i kapitlet opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på den overordnede teoretiske ramme, og hvordan de forskellige delelementer relaterer sig til hinanden. De tre arbejdsspørgsmål præsenteres, og deres indbyrdes forhold og relevans i forhold til problemformuleringen fremlægges. I opgavens kapitel 3 foretages de metodiske valg i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Kapitlet indledes med en beskrivelse af opgavens analysedesign og en diskussion af dette valgs metodiske implikationer. Endvidere beskrives og motiveres valget af case og informanter. Hernæst gennemgås kort Arbejdsskadestyrelsens faktuelle forhold og CSRværktøjet Det Sociale Indeks. Slutteligt findes en kort beskrivelse af den indsamlede empiri. I opgavens kapitel 4 analyseres Arbejdsskadestyrelsens anvendelse af CSR med henblik på fortløbende at besvare arbejdsspørgsmålene, så vi i sidste ende besvarer problemformuleringen. Analysen indledes med sammenligning af Arbejdsskadestyrelsens CSR-forståelse og -anvendelse med FN s Global Compact og værdierne, der repræsenteres her. I dette afsnit analyseres således, hvordan Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse kan ses i forhold til en bredere CSR-kontekst, eksemplificeret ved Global Compact, for at opnå en besvarelse af opgavens første arbejdsspørgsmål. I analysens følgende afsnit anvendes stakeholderteorien på Arbejdsskadestyrelsens stakeholderinddragelse ud fra den ovennævnte karakteristik af Arbejdsskadestyrelsens CSRanvendelse. Først kortlægges Arbejdsskadestyrelsens stakeholders og dernæst afgøres hvilke, der inddrages i CSR-indsatsen. Slutteligt vurderes disse ud fra teoretiske kriterier, hvilket fører til besvarelse af opgavens andet arbejdsspørgsmål. I analysens tredje afsnit relateres den ovenstående analyse til Arbejdsskadestyrelsens placering i den offentlige kontekst. Analysen af Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse i den offentlige kontekst kædes sammen med den tidligere analyse ved brug af teori, der motiverer, at inddragelse af stakeholders er centralt for enheder i den offentlige sektor. Således er analysens tredje del en videreførelse af de tidligere analyseafsnit, men det er først her, CSR-analysen sættes ind i den 13

17 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige sektors kontekst. Først analyseres styrelsens CSR-anvendelse i forhold til dimensioner, der er særligt gældende for den offentlige sektor. Hernæst indsættes CSR-anvendelsen i de udvekslingskredsløb, en enhed i den offentlige sektor har med sine omgivelser. Dette fører til besvarelse af opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på konklusionerne vedrørende de enkelte arbejdsspørgsmål, der opstilles generaliseringsforbehold og udarbejdes en endelig argumentkæde på baggrund af analysen. I opgavens kapitel 5 konkluderes endeligt og utvetydigt på problemformuleringen og der opstilles relevante perspektiveringer, som de fremstår på baggrund af undersøgelsens udførelse og opgavens konklusioner. 14

18 Kapitel 2: Teori Kapitel 2: Teori I det følgende kapitel gennemgås den teoretiske ramme, der anvendes i opgavens analyse. Vores formål med den anvendte teori er for det første at give mening til det diffuse CSR-begreb ved at definere det og begrunde dets anvendelse og udbredelse. Endvidere relateres begrebet til FN s Global Compact, der er en alment accepteret CSR-standard. Indholdet af Global Compact, tilslutningen hertil og dens baggrund beskrives. Vores formål er for det andet at give mulighed for at analysere anvendelsen af CSR. Dette gøres først ved at gennemgå det nærmeste, man kommer på et teoretisk grundlag for CSR; stakeholderteorien. Her anvendes en teori til gruppering af stakeholders efter deres relevans for virksomheden, så det bliver muligt at orientere sig i et stakeholderkort med utallige stakeholders. I teorigennemgangen anvendes enheden virksomhed og ikke institution, da CSR- og stakeholderlitteraturen helt overvejende er skrevet til den private sektor. For det tredje er formålet at kunne analysere på den offentlige sektors konteksts præmisser. Dette gøres ved at sætte stakeholderteorien ind i en offentlig kontekst. Valget af stakeholderteori bliver determinerende for de valg, der træffes inden for teori om den offentlige sektors karakteristika. Her vælges Kurt Klaudi Klausens identificering af fire dimensioner for den offentlige sektors kontekst, hvor dimensionen politisk styring og en politiseret omverden uddybes og relateres til Beck-Jørgensen m.fl.s karakteristika for den offentlige sektor. Herved skabes et link til teorien om 15

19 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen legitimerings- og magtkredsløbet og produktions- og forbrugskredsløbet, der netop giver en ramme for anvendelse af stakeholderteori i den offentlige sektor. Der er ikke foretaget teoretiske fravalg i forhold til begrebet CSR, da begrebet i sig selv ikke har nogen teoretisk karakter og kun gives betydning gennem andre teorier. I forhold til Global Compact er dette valgt som ét rapporteringsværktøj frem for en række andre, 31 da Global Compact er et FN-værktøj, og FN kan betragtes som den vigtigste internationale organisation for produktion af globale instrumenter om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 32 Global Compact har endvidere nydt meget stor udbredelse, hvilket kan begrunde, Global Compacts principper er meningsfulde for en global forståelse af CSR. Global Compact bliver således anvendt som en standard for CSR i nærværende opgave og som repræsenterende en bred CSR-kontekst. 33 Ved valg af stakeholderteori fravælges samtidig andre perspektiver på CSR. Det skyldes, at vi ønsker at anvende en strategisk tilgang til CSR, 34 der netop omhandler inddragelse af stakeholders. 35 Herved fravælges fx den filantropiske tilgang til CSR, 36 da denne fremstår usystematisk, svær at adskille fra ren reklame 37 og kan argumenteres at være direkte økonomisk urentabel. 38 I forhold til teori om den offentlige sektor er fravalgt synspunktet om, at der ingen forskel er mellem offentlig og privat sektor. Dette valg er truffet, da vi ønsker at holde muligheden åben for, at der kan være nogle kontekstspecifikke hensyn, der tages ved anvendelse af CSR i den offentlige 31 Andre rapporteringsværktøjer beskrives i Buhmann Buhmann 2006: Collier, Jane & Esteban, Rafael (2007). Corporate social responsibility and employee commitment. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp : Amaeshi, Kenneth M. & Adi, Bongo (2007). Reconstructing the corporate social responsibility construct in Utlish. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp. 3-18: 3, Baron, David P. (2001). Private Politics, Corporate Social Responsibility, and Integrated Strategy. I Journal of Economics & Management Strategy. Vol. 10, nr. 1, spring Pp. 7-45, Hillman & Keim 2001 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 9 35 Freeman, R. Edward & McVea, John (2006). A Stakeholder Approach to Strategic Management. I Hitt, Micharel A., Freeman, R. Edward & Harrison, Jeefrey S. The Blackwell Handbook of Strategic Management (Kapitel 6). Oxford: Blackwell Publishing: 1 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12. Kan sammenlignes med kategoriseringen af CSR i Neegaard 2006: 22: Den internationale skole og den dialog-orienterede skole. Disse kan optræde sammenfaldende/beslægtede, som beskrevet på p Baron 2001: 12, Fritsch 2008: 8, Godfrey, Paul C. & Hatch, Nile W. (2007). Researching Corporate Social Responsibility: An Agenda for the 21 st Century. I Journal of Business Ethics. Nr. 70, springer Pp : 89, Hillman & Keim 2001: 136, McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12 og Whitehouse, Lisa (2006). Corporate Social Responsibility: Views from the Frontline. I Journal of Business Ethics. Vol. 63, nr. 3. Pp : Collier & Esteban 2007: 21, Fritsch 2008: 8, Godfrey & Hatch 2007: 21 og Neergaard 2006: Baron 2001 og Hillman & Keim

20 Kapitel 2: Teori sektor. Derfor identificeres dimensioner og karakteristika, der gør sig særligt gældende i den offentlige sektor. I forhold til analysen betyder dette, at vi kan analysere, hvorvidt anvendelsen af CSR i Arbejdsskadestyrelsen er determineret og præget af den offentlige sektors kontekst. Endvidere fravælges Brunssons teori om den offentlige organisation som handlingsorganisation og politisk organisation 39 samt Klaudi Klausens teori om normative vektorer 40, da disse teorier ikke bidrager yderligere til forståelsen af den offentlige kontekst. Førstnævnte omhandler mere den offentlige sektors virke end dens reelle kontekst, mens sidstnævnte mere tjener til sammenligning; det værende sig mellem sektorer eller mellem fx to ledelsesparadigmer i den offentlige sektor. Det må anføres, at valg af anden teori end stakeholderteori kan give anledning til analyse via andre teorier om den offentlige sektors karakteristika, end det ses i nærværende opgave. 2.1 CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY I nedenstående afsnit beskrives og defineres CSR-begrebet. Litteraturen om CSR bærer præg af, at der ikke findes en klar definition af CSR, 41 selvom der umiddelbart er enighed om, at CSR omhandler forholdet mellem virksomheder og samfundet. 42 Begrebet har udviklet sig til i dag at omfatte et stort spænd af initiativer omhandlende mange facetter af social ansvarlighed DEFINITION AF CSR Grundet litteraturens uenighed om en klar definition af CSR har vi i nærværende opgave valgt at formulere vores egen definition af CSR, således at denne samler det, som vi vurderer at være de væsentligste tråde fra eksisterende definitioner af CSR. Herved undgår vi på forhånd at udelukke elementer af CSR, som øvrige definitioner ikke medtager. 39 Brunsson, Nils (1986). Politik och handling. I Brunsson, Nils (red.). Politik och ekonomi. En kritik av rationalitet som samhällsföreställning (Pp ). Karlshamn: Bokförlaget Doxa AB: Klaudi Klausen, Kurt (1996). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag: Baron 2001: 9, Cramer 2003: 2, Godfrey & Hatch 2007: 87, Neergaard 2006: 20, Snider, Hill & Martin 2003: 175 og Whitehouse 2006: Baron 2001: 8, Rahbek Pedersen, Esben (2006). Making Corporate Social Responsibility (CSR) Operable: How Companies Translate Stakeholder Dialogue into Practice. I Business and Strategy Review. Vol. 111, nr. 2. Pp : 151, Snider, Hill & Martin 2003: 175, Whitehouse 2003: Whitehouse 2003: