BABYSTEPS? Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre. Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BABYSTEPS? Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre. Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Nr. 238/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 238/2008 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Julie Ejrnæs & Mette Koefoed Myhre Et bachelorprojekt i faget forvaltning, foråret 2008

4 Abstract ABSTRACT Corporate Social Responsibility (CSR) is spreading rapidly in the business community. CSR is, by our definition, gaining competitive advantages by active stakeholder management. This may not seem relevant for the public sector, but theory predicts that stakeholder management is indeed also very relevant here. There is a large research field on CSR and stakeholder management in the sphere of the business community, but research has not spread to include the public sector yet. We have therefore chosen to explore the field of CSR in the public sector, by conducting a case study of the National Board of Industrial Injuries (NBII), an agency under the Ministry of Employment. We choose to standardize CSR by using the UN Global Compact, an internationally accepted tool for using CSR. Since there has not been any theory development on CSR in the public sector, our theoretical starting point is stakeholder theory, commonly applied to the business community. To situate the research in the frame of the public sector, we make a theoretical synthesis of stakeholder theory and theory of the public sector. By this we are able to explain how stakeholder management and CSR are relevant in context of NBII. Thereby we take the traditional CSR theory to another level when using it together with public sector theory. The study has shown that the NBII only includes the following two stakeholders; employees and the ministry, in their use of CSR, even though they have a much larger stakeholder group. But applying theory of the public sector, makes it possible to explain that the CSR stakeholder management is quite narrow as seen in the NBII. It explains that including particularly the ministry in the CSR effort is central, because political legitimacy is exchanged with CSR. This conclusion makes a study of CSR in the context of the public sector very relevant, as this context to some extend seems to be determining the use of CSR in NBII. We thus hope that this project can be an inspiration for theory development and possibly a future research field of CSR in the public sector. 1

5 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: 6 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING GENEREL AFGRÆNSNING OPGAVENS DISPOSITION 12 KAPITEL 2: 15 TEORI CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DEFINITION AF CSR BEVÆGGRUNDE FOR ANVENDELSE AF CSR OPSAMLING GLOBAL COMPACT UDVIKLINGEN OG BEVÆGGRUNDENE BAG GLOBAL COMPACT GLOBAL COMPACT OG ANDRE CSR-VÆRKTØJER OPSAMLING STAKEHOLDERTEORIEN DEFINITION AF STAKEHOLDER VURDERING AF STAKEHOLDERS OPSAMLING DEN OFFENTLIGE SEKTOR SAMFUNDETS SEKTORER DEN OFFENTLIGE KONTEKST OPGAVEKONTEKST POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST OPSAMLING AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OM DEN TEORETISKE RAMME OG FORMULERING AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 31 2

6 Indholdsfortegnelse KAPITEL 3: 33 METODE METODISKE VALG UNDERSØGELSENS ANALYSEDESIGN INTERVIEWFORM OPSAMLING OM CASEN VALG AF CASE OG INFORMANTER ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS CASEMATERIALE OG KILDER 39 KAPITEL 4: 41 ANALYSE ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CSR OG VÆRDIERNE I GLOBAL COMPACT CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSEN PERSONALEPOLITIKKENS FOKUS PERSONALEPOLITIKKEN OG GLOBAL COMPACT MANGFOLDIGHED, FASTHOLDELSE OG INTEGRATION MEDARBEJDERINDFLYDELSE, -RETTIGHEDER OG DIALOG YDERLIGERE ASPEKTER AF GLOBAL COMPACT OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS STAKEHOLDERKORT STAKEHOLDERDIALOG VURDERING AF STAKEHOLDERS DET POLITISKE BAGLAND MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING STAKEHOLDEREN LEDELSE OG ANSATTE MAGT LEGITIMITET PÅTRÆNGENDE NØDVENDIGHED OPSAMLING 57 3

7 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen 4.3 ANALYTISK OVERBLIK DEN OFFENTLIGE KONTEKST POLITISK STYRING OG EN POLITISERET OMVERDEN OPGAVEKONTEKSTEN POLITISK LEGITIMITET OG DEN NORMATIVE KONTEKST DEN ORGANISATORISKE KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS PRODUKTIONS- OG FORBRUGSKREDSLØB ARBEJDSSKADESTYRELSENS LEGITIMERINGS- OG MAGTKREDSLØB OPSAMLING ARBEJDSSKADESTYRELSENS CSR-ANVENDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTORS KONTEKST ARBEJDSSKADESTYRELSENS ANVENDELSE AF CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: CSR-KONTEKSTEN ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: STAKEHOLDERINDDRAGELSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: DEN OFFENTLIGE KONTEKST GENERALISERINGSFORBEHOLD ENDELIGT ARGUMENT 70 KAPITEL 5: 73 SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERENDE REFLEKSIONER 76 LITTERATURLISTE PETITUMLITTERATUR WEB ØVRIGT MATERIALE 86 BILAG 1: OVERSIGT OVER CASEMATERIALE ARBEJDSSKADESTYRELSEN DET SOCIALE INDEKS INTERVIEWS 92 4

8 Figurfortegnelse FIGURFORTEGNELSE FIGUR 2A: ARBEJDSSPØRGSMÅL OG PROBLEMFORMULERING 32 FIGUR 4A: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERKORT 48 FIGUR 4B: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I INTERNE OG EKSTERNE 49 FIGUR 4C: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS MED AFGRÆNSNING AF DET POLITISKE BAGLAND 50 FIGUR 4D: ARBEJDSSKADESTYRELSENS STAKEHOLDERS OPDELT I ARBEJDSTAGER OG ARBEJDSGIVER 50 FIGUR 4E: UDVEKSLINGSKREDSLØB I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 65 FIGUR 4F: INDPLACERING AF CSR I ARBEJDSSKADESTYRELSENS UDVEKSLINGSKREDSLØB 66 FIGUR 5A: KONKLUSIONSOVERSIGT 75 5

9 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen Kapitel 1: Indledning I dag er god virksomhedsførelse ikke blot et spørgsmål om profit. Begrebet Corporate Social Responsibility (CSR), eller med et dansk udtryk virksomheders sociale ansvar, er i stigende grad blevet en del af den offentlige dagsorden, og udbredelsen af dette begreb synes i fortsat udvikling. 1 I forsøget på at forklare udbredelsen af CSR peges ofte på globaliseringens indflydelse i samfundet. 2 Når virksomheder i stigende grad får mulighed for at flytte produktionen til udlandet, er national lovgivning i virksomhedernes hjemlande ikke tilstrækkelig til at sikre, at produktionen foregår under acceptable forhold. Globaliseringen har nemlig gjort det muligt at flytte produktion 1 Engbo, Mads & Noppen, Mark (2007). Corporate social responsibility: et studie af en norms fremvækst, spredning og efterlevelse. Speciale ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: 80 og 92, Grayson, David & Hodges, Adrian (2004). Corporate Social Opportunity! 7 steps to make Corporate Social Responsibility work for your business. Sheffield: Greenleaf Publishing: 24, Hughes, Steve & Wilkinson, Rorden (2001). The Global Compact: Promoting Corporate Responsibility?. I Environmental Politics. Vol. 10, nr. 1. Pp : 155, Neergaard, Peter (2006). Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 19 og Snider, Jamie, Hill, Ronald Paul & Martin, Diane (2003). Corporate Social Responsibility in the 21 st Century: A View from the World s Most Succesful Firms. I Journal of Business Ethics. Vol. 48, nr. 2. Pp : Cramer, Jacqueline (2003). Learning about Corporate Social Responsibility. Amsterdam: IOS Press: 3 og Hillman, Amy J. & Keim, Gerald D. (2001). Shareholder value, stakeholder management, and social issues: What s the bottom line?. I Strategic Management Journal. Vol. 22, nr. 2. Pp : 125 6

10 Kapitel 1: Indledning til lande med mindre restriktiv lovgivning, 3 og dette har øget fokus på virksomhedernes sociale ansvarlighed. 4 Via informationsteknologien medfører globaliseringen endvidere større mulighed for at få indblik i virksomhedernes produktion. Virksomhedernes besiddelse af asymmetrisk information mindskes. 5 Det er ikke i samme grad muligt at holde informationer hemmelige for nogle interessenter og ikke for andre, da medierne og særligt internettet gør det muligt at udveksle information hurtigt og nemt. 6 Dette har konsekvensen, at interessenter kræver gennemsigtighed og åbenhed i virksomhedernes produktion. 7 Hvis dette krav ikke imødekommes, svinder virksomhedens konkurrenceevne, 8 da forbrugerne og investorerne træffer købs- og investeringsbeslutninger blandt andet ud fra information om virksomhedernes sociale ansvarlighedspolitikker. 9 Endvidere har disse politikker betydning for virksomhedernes evne til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da det er et konkurrenceparameter at fremstå som attraktive arbejdspladser. 10 Med globaliseringen kan det derfor argumenteres, at der er sket en ændring i magtforholdet mellem virksomheder og stater. 11 Dette stiller større krav til virksomhedernes sociale 3 Neergaard 2006: 30 og Rahbek Pedersen, Esben & Huniche, Mahad (2006). Samfundsansvar i praksis: - Organisatoriske forudsætninger for social ansvarlighed. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 98 4 Fritsch, Stefan (2008). The UN Global Compact and the Global Governance of Corporate Social Responsibility: Complex Multilateralism for a More Human Globalisation?. I Global Society. Vol 22., nr. 1. Pp. 1-26: 3 og 8, Grayson & Hodges 2004: 26 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: 98 5 McWilliams, Abigail, Siegel, Donald S. & Wright, Patrick M. (2006). Corporate Social Responsibility: Strategic Implications. I Journal of Management Studies. Vol. 1, nr. 43. Pp. 1-18: 5 6 Europa Kommissionen (2001). Grønbog: Fremme af en europæisk ramme for virksomheders sociale ansvar. Bruxelles: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, KOM(2001) 366 endelig: 4 7 Esrock & Leichty i Snider, Hill & Martin 2003: 176, Europa Kommissionen 2001: 15 og Shapiro, Adam (2004). Building in the Leaders Summit. I UN Cronichle. Vol. 41, nr. 3. Pp : 32 8 Brammer, Stephen, Millington, Andrew & Rayton, Bruce (2007). The contribution of corporate social responsibility to organizational commitment. I The International Journal of Human Resource Management. Vol. 18, nr. 10. Pp : 1702 og Europa Kommissionen 2001: 6 og 13 9 Europa Kommissionen 2001: 4 og 19-20, Ostrynski, Nathalie (2007, 26. juli). Høj etik skal lokke nye medarbejdere til. Berlingske Tidende, 3. sektion, p. 6 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Buhmann, Karin (2006). Risikostyring gennem retlige standarder i CSR værktøjer. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 127, Engbo & Noppen 2007: 114, Grayson & Hodges 2004: og 147, Neergaard 2006: 32 og Ostrynski Cramer 2003: 3 7

11 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen ansvarlighed, 12 og giver samtidig virksomhederne momentum til aktivt at udnytte de nye muligheder, der skabes. 13 At skabe profit er ikke længere virksomhedernes eneste rolle. De skal også aktivt tage del i sikringen af en bæredygtig udvikling i samfundet, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. 14 En del af det at være en magtfuld virksomhed i dag er, at man er en socialt ansvarlig virksomhed. 15 Der er dog ikke konsensus om, hvad det indebærer at anvende CSR. Anvendelsen kan foregå gennem mange kanaler, fx anerkendte CSR-rapporteringsværktøjer som Global Reporting Initiative 16 og FN s Global Compact 17, sidstnævnte udarbejdet som svar på de udfordringer, globaliseringen skaber. 18 Værktøjer som disse udsteder retningslinjer for, hvordan man kan anvende og rapportere CSR i sin virksomhedsførelse. 19 Udbredelsen af CSR tyder på, at virksomhederne anerkender de konkurrencefordele, de kan opnå ved en aktiv anvendelse af CSR, hvor de bekender sig til at være socialt ansvarlige. I 1990 erne dominerede de offentlige myndigheder, når samfundsansvar blev sat på dagsordenen i medierne, men efter årtusindeskiftet er det nu det private erhvervsliv, der har overtaget denne rolle. 20 Dette er sket selvom det offentlige deltager i anvendelsen af CSR i det private erhvervsliv, fx ved oprettelsen af Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 21 og gennem internationale organisationer såsom EU og FN Cramer 2003: 3 og 4, Engbo & Noppen 2007: 141, Mintzberg, Henry (1983). The case for corporate social responsibility. I The Journal of Busniess Strategy. Vol. 4, nr. 2. Pp. 3-15: 12 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 4 14 Drejer, Anders (2006). Hvorfor CSR? Fordi det er en god idé. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: 199, Engbo & Noppen 2007: 139, Kell, Georg & Levin, David (2003). A Historic Experiment. I UN Chronicle. Vol. 40, nr. 1. Pp. 64 og 66: 64 og Töpfer, Klaus (2000). The triple bottom line economic, social, natural capital. I United Nations Chronicle. Vol. 37, nr. 2. Pp. 39 og 44: Cramer 2003: 3 16 Buhmann 2006: Buhmann 2006: Kell, Georg, Slaughter, Anne-Marie & Hale, Thomas (2007). Silent Reform Through the Global Compact. I UN Chronicle. Vol. 44, nr. 1. Pp : 27, Töpfer 2000: 39 og Whitehouse, Lisa (2003). Corporate Social Responsibility, Corporate Citizenship and the Global Compact. I Global Social Policy. Vol. 3, nr. 3. Pp : Buhmann 2006: Engbo & Noppen 2007: 139 og Morsing, Mette & Beckmann, Suzanne C. (2006). Virksomhedens sociale ansvar: Danske CSR traditioner i lyset af anglesaksiske og kontinentale CSR traditioner. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007: 90 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ): Center for Samfundsansvar. Lokaliseret på 22 Neergaard 2006:

12 Kapitel 1: Indledning Selvom det private erhvervsliv er aktive i udbredelsen af CSR og anvender dette til at imødekomme forventninger og pres fra sine omgivelser, udelukker det ikke, at den offentlige sektor på samme måde kan have interesse i at agere socialt ansvarligt udover det påkrævede af lovgivningen. Det offentlige presses måske endda i endnu højere grad end det private erhvervsliv af omgivelsernes og interessenternes forventninger, 23 selvom de ofte har monopol på en given ydelse. Men selvom CSR synes relevant for den offentlige sektor, fører det private erhvervsliv an i udviklingen og er førende i forhold til eksplicit anvendelse og branding af CSR. Man kan selvfølgelig antage, at den offentlige sektor behandler sine medarbejdere ordentligt og engagerer sig i samfundet. Blandt andet varetager den skandinaviske velfærdsstat traditionelt en stor rolle som leverandør af sociale ydelser 24, og det, at offentlige organisationer agerer socialt ansvarligt over for medarbejdere, kan derfor ses som en del af statens velfærdsydelser. Dog er CSR som nævnt mere end hvad, der kræves af lov, og derfor er det ikke CSR, når den offentlige sektor blot udfylder sin rolle i velfærdssamfundet. Under antagelsen af at CSR kan anvendes til at imødekomme pres fra interessenter og omgivelser, synes det altså ligeså relevant som i det private erhvervsliv, hvis ikke mere, at man aktivt anvender CSR i den offentlige sektor. Vi har viden om, at CSR anvendes aktivt visse steder i den offentlige sektor. Alligevel har det ikke været muligt at finde litteratur om CSR, der er skrevet i konteksten af den offentlige sektor. Det tyder på, at der endnu ikke er opstået et forskningsfelt på dette område. Grundet dette er det vores umiddelbare forventning, at CSR-anvendelse i den offentlige sektor endnu kan karakteriseres som babysteps en udvikling på sit tidlige stadie i forhold til det private erhvervsliv, hvor der findes bred empirisk og teoretisk litteratur. Dette gør dog ikke en undersøgelse af CSR i den offentlige sektor uvæsentlig, nærmere tværtimod, da CSR er i kraftig udvikling og udbredelse og derfor må forventes, at sprede sig yderligere i den offentlige sektor. Vi finder det således relevant og aktuelt at undersøge, hvordan CSR anvendes i den offentlige sektor, da man ikke kan antage, at erfaringerne fra det private erhvervsliv umiddelbart kan appliceres på CSR-anvendelse i det 23 Klaudi Klausen, Kurt (2001). Skulle det være noget særligt? organisation og ledelse i det offentlige (1. udgave). København: Børsens Forlag A/S: 102 og Morsing & Beckmann 2006: 121 9

13 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige. Denne opgave er altså ikke blot et bidrag til den CSR-litteratur, der omhandler anvendelsen i det private erhvervsliv, men også et skridt i retning af dannelsen af et politologisk forskningsfelt om CSR-anvendelse i den offentlige sektor. At bidrage til en bredere forståelse af CSR-anvendelse generelt, og særligt i den offentlige sektor, er således vores ambition med denne opgave. 1.1 PROBLEMFORMULERING Vi finder det på baggrund af ovenstående motivation interessant at analysere, hvordan CSR anvendes aktivt i det offentlige, og hvorvidt der er forhold særligt gældende for den offentlige sektor, der influerer på anvendelsen af CSR. Til dette formål har vi valgt casen Arbejdsskadestyrelsen, da denne styrelse i en årrække har arbejdet aktivt med CSR. Dette er blandt andet sket gennem Beskæftigelsesministeriets CSR-værktøj Det Sociale Indeks, som både offentlige institutioner og private virksomheder kan tilslutte sig. Vi ønsker ikke at analysere om CSR anvendes i den offentlige sektor, men hvordan. Arbejdsskadestyrelsen synes hensigtsmæssig til dette formål, da de har flere års erfaring med anvendelse af CSR, og derfor har mulighed for at reflektere over anvendelsen frem for blot at beskrive den. CSR anvendes endvidere i den offentlige sektor i styrelser som Sikringsstyrelsen 25, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen 26 og hvorfor netop Arbejdsskadestyrelsen er valgt, motiverer vi nærmere i afsnit Den manglende forskning på området for CSR i den offentlige sektor og casevalget leder til følgende problemformulering: Hvordan anvendes Corporate Social Responsibility i Arbejdsskadestyrelsen? Ved Corporate Social Responsibility forstås virksomheders sociale samfundsansvar, der defineres nærmere i afsnit på baggrund af de tendenser, der hersker i CSR-litteraturen i dag. 25 Thorball, Kirsten & Oestmar, Susanne (2006). Den sociale sikringsstyrelse agerer socialt. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica og Sikringsstyrelsen: Socialt regnskab 2003/04. Lokaliseret på 26 Det Sociale Indeks: Tilsluttede arbejdspladser. Lokaliseret på 10

14 Kapitel 1: Indledning Ved anvendes forstås, hvordan CSR inkorporeres og motiveres i det daglige arbejde i casen, Arbejdsskadestyrelsen. Grundet problemformuleringens brede karakter operationaliseres den valgte teori i tre arbejdsspørgsmål, der fungerer strukturerende for besvarelsen. Den egentlige operationalisering af problemformuleringen foregår således i afsnit 2.5, da operationaliseringen er teoretisk bestemt. I opgavens problemformulering og arbejdsspørgsmål ligger ikke et ønske om at tage normativ stilling til fordele og ulemper ved CSR. Med opgavens problemformulering søger vi således at analysere anvendelsen af CSR i den offentlige sektor ved at skabe en syntese mellem eksisterende teori på CSR-området og teori om den offentlige sektors kontekst. Med dette vurderer vi, om der er særlige forhold, der gør sig gældende ved CSR-anvendelse i den offentlige sektor. Hermed kan vi perspektivere til, hvordan videre forskning på området for CSR i den offentlige sektor kan udføres, og i hvilken retning dette forskningsfelt kan bevæge sig. En nærmere gennemgang af opgavens disposition findes i afsnit GENEREL AFGRÆNSNING I det følgende opstilles de valg, vi har foretaget som afgrænsning i forbindelse med problemformuleringen og dennes fokus. I kapitel 2 og 3 foretages yderligere afgrænsninger, der relaterer sig til den nærmere operationalisering af problemformuleringen i de tre arbejdsspørgsmål og metodevalget. Det valgte emne, CSR i en offentlig kontekst, giver flere analysemuligheder. CSR i Danmark kan i høj grad forstås ud fra Det rummelige arbejdsmarked 27 et regeringsinitiativ fra 1994, 28 der fokuserede på, at arbejdsmarkedets parter sammen skulle sikre integration af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. 29 Det kan således være en mulighed at analysere CSR i en offentlig kontekst ud fra den type CSR, der fremlægges i Det rummelige arbejdsmarked. Men siden Det rummelige arbejdsmarked har den danske CSR-debat bevæget sig i retningen af en bredere 27 Engbo & Noppen 2007: 17 og , Neergaard 2006: 23 og Rahbek Pedersen & Huniche 2006: Europa Kommissionen 2001: 5 og Mølvadgaard, Ove & Nielsen, Kjeld (2006). Det sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked. I Tølbøll Djursø, Helene & Neergaard, Peter (red.). Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip (1. udgave, pp ). Århus: Academica: Engbo & Noppen 2007:

15 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen forståelse af CSR, der også relaterer sig til en mere global kontekst, fx Global Compact. 30 Det synes derfor mere aktuelt at analysere anvendelsen af CSR i forhold til nyere tendenser frem for Det rummelige arbejdsmarked. Ved analyse af CSR i en offentlig kontekst kan det ikke udelukkes, at casen, som en del af centraladministrationen, er determineret af sin ressort i anvendelsen af CSR. Det er således muligt, at netop Arbejdsskadestyrelsens arbejde med arbejdsskadesager har indflydelse på, hvordan de vælger at anvende CSR. Denne vinkel fravælges dog i opgaven, da CSR-litteraturen, med sit ophav i det private erhvervsliv, giver begrænsede muligheder for at forklare dette teoretisk. Det synes derfor svært at finde en teoretisk kobling fra den valgte CSR-teori til teori om den offentlige kontekst, der analyserer den betydning, et givet ressort kan have. Afgrænsningerne relaterer sig endvidere til, at vi ikke analyserer hvilke bevæggrunde, man kan have for at anvende CSR. I stedet analyseres anvendelsens praktiske udformning og dens afledte virkninger, sidstnævnte særligt i forhold til den offentlige kontekst. 1.3 OPGAVENS DISPOSITION I nedenstående afsnit gennemgås opgavens disposition og indholdet af og sammenhængen mellem de enkelte kapitler. I kapitel 2 tegnes opgavens teoretiske ramme, og der udarbejdes slutteligt tre arbejdsspørgsmål, der operationaliserer rammen i forhold til den overordnede problemformulering. Dette sker ved først at beskrive de teoretiske til- og fravalg. Som første led i teorirammen gennemgås hernæst begrebet CSR i forhold til litteraturen, og dette udmønter sig i opgavens CSR-definition. Efterfølgende beskrives FN s Global Compact og dennes indhold, oprindelse og relation til CSR-begrebet. Dette sker for at muliggøre formuleringen af et operationaliserende arbejdsspørgsmål sidst i kapitlet, således at det brede CSR-begreb kan tages i analytisk anvendelse. Andet led i teorirammen søger at sætte CSR-begrebet ind i en teoretisk kontekst med stakeholderteorien samt teori om, hvordan man kan vurdere sine stakeholders i forhold til hinanden. Dette operationaliseres i kapitlets slutning til opgavens andet arbejdsspørgsmål. 30 Engbo & Noppen 2007: 17 og

16 Kapitel 1: Indledning Herefter inddrages den offentlige kontekst som tredje led i teorirammen. Her gennemgås hvad der særligt karakteriserer den offentlige kontekst med fokus på relationen til stakeholderteori. Denne gennemgang giver sidst i kapitlet opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på den overordnede teoretiske ramme, og hvordan de forskellige delelementer relaterer sig til hinanden. De tre arbejdsspørgsmål præsenteres, og deres indbyrdes forhold og relevans i forhold til problemformuleringen fremlægges. I opgavens kapitel 3 foretages de metodiske valg i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Kapitlet indledes med en beskrivelse af opgavens analysedesign og en diskussion af dette valgs metodiske implikationer. Endvidere beskrives og motiveres valget af case og informanter. Hernæst gennemgås kort Arbejdsskadestyrelsens faktuelle forhold og CSRværktøjet Det Sociale Indeks. Slutteligt findes en kort beskrivelse af den indsamlede empiri. I opgavens kapitel 4 analyseres Arbejdsskadestyrelsens anvendelse af CSR med henblik på fortløbende at besvare arbejdsspørgsmålene, så vi i sidste ende besvarer problemformuleringen. Analysen indledes med sammenligning af Arbejdsskadestyrelsens CSR-forståelse og -anvendelse med FN s Global Compact og værdierne, der repræsenteres her. I dette afsnit analyseres således, hvordan Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse kan ses i forhold til en bredere CSR-kontekst, eksemplificeret ved Global Compact, for at opnå en besvarelse af opgavens første arbejdsspørgsmål. I analysens følgende afsnit anvendes stakeholderteorien på Arbejdsskadestyrelsens stakeholderinddragelse ud fra den ovennævnte karakteristik af Arbejdsskadestyrelsens CSRanvendelse. Først kortlægges Arbejdsskadestyrelsens stakeholders og dernæst afgøres hvilke, der inddrages i CSR-indsatsen. Slutteligt vurderes disse ud fra teoretiske kriterier, hvilket fører til besvarelse af opgavens andet arbejdsspørgsmål. I analysens tredje afsnit relateres den ovenstående analyse til Arbejdsskadestyrelsens placering i den offentlige kontekst. Analysen af Arbejdsskadestyrelsens CSR-anvendelse i den offentlige kontekst kædes sammen med den tidligere analyse ved brug af teori, der motiverer, at inddragelse af stakeholders er centralt for enheder i den offentlige sektor. Således er analysens tredje del en videreførelse af de tidligere analyseafsnit, men det er først her, CSR-analysen sættes ind i den 13

17 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen offentlige sektors kontekst. Først analyseres styrelsens CSR-anvendelse i forhold til dimensioner, der er særligt gældende for den offentlige sektor. Hernæst indsættes CSR-anvendelsen i de udvekslingskredsløb, en enhed i den offentlige sektor har med sine omgivelser. Dette fører til besvarelse af opgavens tredje arbejdsspørgsmål. Slutteligt samles op på konklusionerne vedrørende de enkelte arbejdsspørgsmål, der opstilles generaliseringsforbehold og udarbejdes en endelig argumentkæde på baggrund af analysen. I opgavens kapitel 5 konkluderes endeligt og utvetydigt på problemformuleringen og der opstilles relevante perspektiveringer, som de fremstår på baggrund af undersøgelsens udførelse og opgavens konklusioner. 14

18 Kapitel 2: Teori Kapitel 2: Teori I det følgende kapitel gennemgås den teoretiske ramme, der anvendes i opgavens analyse. Vores formål med den anvendte teori er for det første at give mening til det diffuse CSR-begreb ved at definere det og begrunde dets anvendelse og udbredelse. Endvidere relateres begrebet til FN s Global Compact, der er en alment accepteret CSR-standard. Indholdet af Global Compact, tilslutningen hertil og dens baggrund beskrives. Vores formål er for det andet at give mulighed for at analysere anvendelsen af CSR. Dette gøres først ved at gennemgå det nærmeste, man kommer på et teoretisk grundlag for CSR; stakeholderteorien. Her anvendes en teori til gruppering af stakeholders efter deres relevans for virksomheden, så det bliver muligt at orientere sig i et stakeholderkort med utallige stakeholders. I teorigennemgangen anvendes enheden virksomhed og ikke institution, da CSR- og stakeholderlitteraturen helt overvejende er skrevet til den private sektor. For det tredje er formålet at kunne analysere på den offentlige sektors konteksts præmisser. Dette gøres ved at sætte stakeholderteorien ind i en offentlig kontekst. Valget af stakeholderteori bliver determinerende for de valg, der træffes inden for teori om den offentlige sektors karakteristika. Her vælges Kurt Klaudi Klausens identificering af fire dimensioner for den offentlige sektors kontekst, hvor dimensionen politisk styring og en politiseret omverden uddybes og relateres til Beck-Jørgensen m.fl.s karakteristika for den offentlige sektor. Herved skabes et link til teorien om 15

19 BABYSTEPS? Corporate Social Responsibility i en offentlig kontekst. En analyse af Arbejdsskadestyrelsen legitimerings- og magtkredsløbet og produktions- og forbrugskredsløbet, der netop giver en ramme for anvendelse af stakeholderteori i den offentlige sektor. Der er ikke foretaget teoretiske fravalg i forhold til begrebet CSR, da begrebet i sig selv ikke har nogen teoretisk karakter og kun gives betydning gennem andre teorier. I forhold til Global Compact er dette valgt som ét rapporteringsværktøj frem for en række andre, 31 da Global Compact er et FN-værktøj, og FN kan betragtes som den vigtigste internationale organisation for produktion af globale instrumenter om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 32 Global Compact har endvidere nydt meget stor udbredelse, hvilket kan begrunde, Global Compacts principper er meningsfulde for en global forståelse af CSR. Global Compact bliver således anvendt som en standard for CSR i nærværende opgave og som repræsenterende en bred CSR-kontekst. 33 Ved valg af stakeholderteori fravælges samtidig andre perspektiver på CSR. Det skyldes, at vi ønsker at anvende en strategisk tilgang til CSR, 34 der netop omhandler inddragelse af stakeholders. 35 Herved fravælges fx den filantropiske tilgang til CSR, 36 da denne fremstår usystematisk, svær at adskille fra ren reklame 37 og kan argumenteres at være direkte økonomisk urentabel. 38 I forhold til teori om den offentlige sektor er fravalgt synspunktet om, at der ingen forskel er mellem offentlig og privat sektor. Dette valg er truffet, da vi ønsker at holde muligheden åben for, at der kan være nogle kontekstspecifikke hensyn, der tages ved anvendelse af CSR i den offentlige 31 Andre rapporteringsværktøjer beskrives i Buhmann Buhmann 2006: Collier, Jane & Esteban, Rafael (2007). Corporate social responsibility and employee commitment. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp : Amaeshi, Kenneth M. & Adi, Bongo (2007). Reconstructing the corporate social responsibility construct in Utlish. I Business Ethics: A European Review. Vol. 6, nr. 1. Pp. 3-18: 3, Baron, David P. (2001). Private Politics, Corporate Social Responsibility, and Integrated Strategy. I Journal of Economics & Management Strategy. Vol. 10, nr. 1, spring Pp. 7-45, Hillman & Keim 2001 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 9 35 Freeman, R. Edward & McVea, John (2006). A Stakeholder Approach to Strategic Management. I Hitt, Micharel A., Freeman, R. Edward & Harrison, Jeefrey S. The Blackwell Handbook of Strategic Management (Kapitel 6). Oxford: Blackwell Publishing: 1 og McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12. Kan sammenlignes med kategoriseringen af CSR i Neegaard 2006: 22: Den internationale skole og den dialog-orienterede skole. Disse kan optræde sammenfaldende/beslægtede, som beskrevet på p Baron 2001: 12, Fritsch 2008: 8, Godfrey, Paul C. & Hatch, Nile W. (2007). Researching Corporate Social Responsibility: An Agenda for the 21 st Century. I Journal of Business Ethics. Nr. 70, springer Pp : 89, Hillman & Keim 2001: 136, McWilliams, Siegel & Wright 2006: 12 og Whitehouse, Lisa (2006). Corporate Social Responsibility: Views from the Frontline. I Journal of Business Ethics. Vol. 63, nr. 3. Pp : Collier & Esteban 2007: 21, Fritsch 2008: 8, Godfrey & Hatch 2007: 21 og Neergaard 2006: Baron 2001 og Hillman & Keim

20 Kapitel 2: Teori sektor. Derfor identificeres dimensioner og karakteristika, der gør sig særligt gældende i den offentlige sektor. I forhold til analysen betyder dette, at vi kan analysere, hvorvidt anvendelsen af CSR i Arbejdsskadestyrelsen er determineret og præget af den offentlige sektors kontekst. Endvidere fravælges Brunssons teori om den offentlige organisation som handlingsorganisation og politisk organisation 39 samt Klaudi Klausens teori om normative vektorer 40, da disse teorier ikke bidrager yderligere til forståelsen af den offentlige kontekst. Førstnævnte omhandler mere den offentlige sektors virke end dens reelle kontekst, mens sidstnævnte mere tjener til sammenligning; det værende sig mellem sektorer eller mellem fx to ledelsesparadigmer i den offentlige sektor. Det må anføres, at valg af anden teori end stakeholderteori kan give anledning til analyse via andre teorier om den offentlige sektors karakteristika, end det ses i nærværende opgave. 2.1 CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY I nedenstående afsnit beskrives og defineres CSR-begrebet. Litteraturen om CSR bærer præg af, at der ikke findes en klar definition af CSR, 41 selvom der umiddelbart er enighed om, at CSR omhandler forholdet mellem virksomheder og samfundet. 42 Begrebet har udviklet sig til i dag at omfatte et stort spænd af initiativer omhandlende mange facetter af social ansvarlighed DEFINITION AF CSR Grundet litteraturens uenighed om en klar definition af CSR har vi i nærværende opgave valgt at formulere vores egen definition af CSR, således at denne samler det, som vi vurderer at være de væsentligste tråde fra eksisterende definitioner af CSR. Herved undgår vi på forhånd at udelukke elementer af CSR, som øvrige definitioner ikke medtager. 39 Brunsson, Nils (1986). Politik och handling. I Brunsson, Nils (red.). Politik och ekonomi. En kritik av rationalitet som samhällsföreställning (Pp ). Karlshamn: Bokförlaget Doxa AB: Klaudi Klausen, Kurt (1996). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag: Baron 2001: 9, Cramer 2003: 2, Godfrey & Hatch 2007: 87, Neergaard 2006: 20, Snider, Hill & Martin 2003: 175 og Whitehouse 2006: Baron 2001: 8, Rahbek Pedersen, Esben (2006). Making Corporate Social Responsibility (CSR) Operable: How Companies Translate Stakeholder Dialogue into Practice. I Business and Strategy Review. Vol. 111, nr. 2. Pp : 151, Snider, Hill & Martin 2003: 175, Whitehouse 2003: Whitehouse 2003:

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2010 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 6. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER STATEMENT OF CONTINUED SUPPORT Hos DOMUS arkitekter har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder,

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er fjerde gang vi udarbejder

Læs mere

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29.

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. oktober 2008 Karin Buhmann Ph.d., Lektor Institut for Fødevareøkonomi, Afdeling

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 5. gang, vi udarbejder en

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er tredje gang vi udarbejder

Læs mere

10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag A: Nærmere regulering af Rådgiverens CSR forpligtelse Generelle krav Af regeringens "Handlingsplan til fremme af virksomheders samfundsansvar" fra maj 2008 følger det, at samfundsansvar mere systematik

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

CSR i tiden muligheder og udfordringer?

CSR i tiden muligheder og udfordringer? CSR i tiden muligheder og udfordringer? Steen Vallentin Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School sv.lpf@cbs.dk Tendenser Fra at

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2011 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar FN s Global Compact Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar Internationale rammeværk UN Global Compact UN Guiding Principles OECD Guidelines for Multinational Enterprises ILO konventionerne ISO26000

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Proaktiv CSR Strategi

Proaktiv CSR Strategi Proaktiv CSR Strategi NGO-virksomhedspartnerskaber som kommunikativt issues management tool i forbindelse med issues i virksomheders leverandørkæder Anne-Mette Møller Andersen (AA70803) Speciale, cand.ling.merc.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 7. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning Transportens Innovationsnetværk Introduktion til CSR ledelse 17. juni 2010 Trine Erdal, FORCE Technology Udviklingen i CSR Forventninger Krav 2020 erne 2010 erne 1980 erne 1970 erne 1960 erne 1990 erne

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19 Indholdsfortegnelse Forord 15 DEL 1 Social ansvarlighed i teorien 17 1 Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. 19 Hvad er CSR?................................................

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

CSR Compliance Lab Vest

CSR Compliance Lab Vest CSR Compliance Lab Vest Vurdere din virksomhed mod FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og identificer din virksomheds udfordringer og muligheder Tilmeld dig CSR Compliance Lab - Vest

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011. Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S

Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011. Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011 Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S Agenda Introduktion og proces Grundfos kort fortalt Hvad er bæredygtighed? Bæredygtighed virksomhed 2 Proces GRUNDFOS KORT

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg,

CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg, CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg, 31-10-07 CREWe DAVID: Center for forskning i produktion, ledelse og arbejdsmiljø

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 Velkommen Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 DIALOG Drøft med sidemanden hvordan DIN virksomhed arbejder med at inkludere uudnyttede talenter. 5 min. 2 Cranet konference

Læs mere

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. ! "#" $# #%"! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006 Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. 1. PROBLEMSTILLING 1 1.1 PROBLEMFELT 1

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

CSR i bestyrelsen. Bestyrelseskonference 2015 Konventum 11. april 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, phd, Carve Consulting

CSR i bestyrelsen. Bestyrelseskonference 2015 Konventum 11. april 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, phd, Carve Consulting CSR i bestyrelsen Bestyrelseskonference 2015 Konventum 11. april 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, phd, Carve Consulting Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen CSR i bestyrelsen Hvordan

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

A/S Cimbria. Communication On Progress

A/S Cimbria. Communication On Progress A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014 STATEMENT OF CONTINUED SUPPORT Hos DOMUS arkitekter har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compacts principper, med respekt for menneskerettigheder,

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen New Standards eller Best Practice? Hvordan kommunikerer danske virksomheder om implementering af bæredygtighed og ansvarlighed

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere